Contract

15. september 2021

Ej grundlag for at tilsidesætte en aftale om

UDEN STATUS

fratrædelsesgodtgørelse grundet urigtige forudsætninger på tidspunktet for aftalens indgåelse

Vestre Landsrets dom af 29. juni 2021

9. afd., sag BS-28680/2020-VLR

Tidligere instans:

Sønderborg Byrets dom af 9. juli 2020

Resume

Sagen vedrørte, om en kommune skulle betale godtgørelse til en lærer i henhold til en indgået fratrædelsesaftale. Landsretten fandt, at fratrædelsesaftalen skulle fortolkes således, at et nyt arbejdsforhold som lærer i kommunen ikke havde betydning for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen. Landsretten lagde til grund, at læreren havde underskrevet den fratrædelsesaftale lærerforeningen havde forhandlet med kommunen, og at hun senere samme dag telefonisk blev orienteret om, at hun havde fået den stilling på en skole, som hun havde søgt. En uge senere modtog hun en skriftlig bekræftelse på stillingen. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at lade aftalen bortfalde på grund af urigtige forudsætninger på tidspunktet for aftalens indgåelse. Landsretten tog derfor påstanden om betaling af fratrædelsesgodtgørelse til følge.

Sag BS-28680/2020-VLR

(9. afdeling) [by1] Kommune

(advokat Xxxxxx Xxxxxxx) mod

Danmarks Lærerforening som mandatar for A

(advokat Xxxxxxx Xxxxxxxx)

Retten i Sønderborg har den 9. juli 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-45889/2019-SON).

Landsdommerne Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, [by1] Kommune, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Danmarks Lærerforening som mandatar for A har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

[person1], A, [person2], [person3], [person4], [person5] og [person6] har afgivet supplerende forklaring.

[person1] har korrigerende i forhold til gengivelsen af sin forklaring for byretten forklaret, at fratrædelsesdatoen var den 31. maj 2019

Hun har endvidere forklaret, at i [by1] Kommune melder skolerne inden hvert skoleårs start ind, hvad behovet for nye lærere vil være, og om der vil være overskud af lærere, alt som følge af ændringer i elevtallet i det nye skoleår. Herefter flyttes lærerne rundt mellem skolerne, så normeringen passer. De lærere, der forflyttes ved en sådan rokade, får et tillæg til deres ansættelseskontrakt. Dette sker uden om lærerforeningen. Det er kun, hvis der efter indberetningerne samlet er for mange lærere i kommunen, at der bliver foretaget afskedigelse/afskedigelser.

Hun har efter hovedforhandlingen i byretten fået undersøgt, om der er udbetalt kursusgodtgørelse til A i henhold til aftalen. Det har hun fået oplyst, at der ikke er.

Når der indgås et forlig, vil man altid tage procesrisikoen med ind i overvejelserne, om man skal indgå forliget. [by1] Kommune fraskrev sig i forbindelse med forliget retten til at anlægge sag om afskedigelsens saglighed.

Det er vanskeligt at håndtere en situation, når faktum ikke er fastlagt. Derfor undlod kommunen at kontakte A i en periode. Vidnet havde en længere samtale med [person7] i starten af december 2018. Hun stillede en masse spørgsmål om, hvem der i forløbet havde sagt hvad. Hun mente, at aftalen var bortfaldet. [person7] vendte herefter tilbage på mail over for [person8] og [person4].

A har korrigerende i forhold til gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom forklaret, at det var den 20. december 2018, at hun fik at vide, at aftalen ikke var gældende.

Hun har endvidere forklaret, at hun havde forestillet sig, at hun skulle forblive ansat på B. Hun havde via Facebook set, at der var en ledig stilling på C. Efter samtalen den 11. oktober 2018 besluttede hun at søge denne stilling. Hun var bekendt med, at der var varslet ansættelsesstop i [by1] Kommune, hvorfor denne stilling ville være den eneste, som hun ville have mulighed for at søge i kommunen.

Da hun den 12. november 2018 fik gennemgået aftalen, gjorde [person7] og [person6] det klart for hende, at afskedigelsen var en realitet.

Hun ville være helt sikker på, at det nye ansættelsesforhold blev til noget, inden hun orienterede om det. Derfor turde hun ikke sige noget til nogen om det nye job ved C, før hun fik en skriftlig bekræftelse på ansættelsen.

Såvel efter den tjenstlige samtale den 11. oktober 2018, hvor hun fik at vide, at de ville gå videre med opsigelsen, som da hun modtog brevet med mulighed for partshøring, og da hun blev gjort bekendt med aftalen, havde hun brug for at samle sig. Hun har ikke arbejdet fra den 16. november og til den 20. december 2018, som ville have været sidste arbejdsdag inden juleferien. Hun havde afleveret computeren og havde ikke længere adgang til skolens Intra.

[person2] har forklaret, at A sagde, at hun havde fået nyt job, og at det ville hun gerne fortælle til afskedsreceptionen den 16. november 2018. Hun er fortsat i tvivl, om det var den 13. eller den 16. november 2018, at A sagde dette til hende. A nævnte til receptionen, at hun havde fået nyt job, men uden at fortælle hvad hun skulle lave. A bad om et møde med hende, og det blev afholdt den 21. november 2018. Det var under dette møde, at A fortalte, hvor det nye job var. Hun sagde under mødet, at hun havde haft brug for en pause. Hun sagde også, at hun havde været i tvivl, om hun skulle fortælle om det nye job, inden fratrædelsesaftalen blev indgået.

Under forhandlingen blev der talt om et kursus, som kunne have hjulpet A i forhold til hendes udfordringer med arbejdet på skolen.

[person4] har forklaret, at forudsætningen for, at godtgørelsen skulle udbetales, var, at A fratrådte ansættelsesforholdet ved [by1] Kommune, og det havde intet med modregning at gøre, således som referatet af hendes forklaring for byretten kan forstås.

Det var lærerforeningen, der krævede godtgørelse. Der blev under forhandlingen intet nævnt om mulighederne for nyt job. Vidnet har fra B fået oplyst, at A ikke har bedt om refusion af udgifter for kursus i henhold til aftalen.

Det var [person8], der på computer skrev aftalen ind under mødet. Vidnet sad ved siden af hende.

A arbejdede ikke fra den 16. november 2018 og indtil den 1. januar 2019. Hun var stadig i et ansættelsesforhold, men var fritaget for tjeneste. Hun afviklede ikke ferie. Hendes feriekonto forblev uændret fra den 16. november 2018 og indtil den fortsatte ansættelse ved C.

[person3] har forklaret, at hun gik på pension i sidste halvdel af 2019. Da hun den 21. november 2018 sendte mailen til [person9] på B (bilag 8) (i byrettens dom omtalt som mailen ekstrakten, side 176), ønskede hun at undersøge lidt nærmere, hvad tidslinjen var. Hun tænkte ikke straks, at når A havde fået et nyt job, skulle hun ikke have udbetalt godtgørelsen.

Hun mener, at hun, da hun afgav forklaring for byretten, ikke har anvendt ordet risikoafvejning, således som det fremgår af referatet af hendes forklaring. Man kunne undgå, at sagen kørte videre, hvis der blev indgået en aftale. Det var ikke nødvendigvis, fordi der var en risiko for, at [by1] Kommune skulle tabe sagen.

[person5] har forklaret, at han var konsulent i Danmarks Lærerforening i 8 år, hvor han deltog i forhandlinger om mange fratrædelsesaftaler. Forud herfor var han skoleleder i 10 år, og han har også i den forbindelse været med til at forhandle fratrædelsesaftaler.

Han vurderede, at afskedigelsen var uberettiget. Der var mange ting, der ikke var klart og tydeligt. Hans mandat fra A var, at hun ønskede at blive på skolen. [by1] Kommune fastholdt, at A skulle opsiges, og derefter gik de i gang med forhandlingerne. Det var alene vilkårene for opsigelsen, der var til forhandling. Det var ikke en del af drøftelserne, hvad der skulle ske med godtgørelsen ved en ansættelse i [by1] Kommune. Hvis der ikke var blevet indgået en tilfredsstillende aftale, som lærerforeningen kunne anbefale A, måtte sagen være kørt videre. En tilfredsstillende aftale skulle indeholde både fritstilling og udbetaling af en godtgørelse. Ca. 95 procent af de sager, hvor lærerforeningen forhandler, bliver forligt.

Han havde informeret A om, at hun ved en fritstilling var forpligtet til aktivt at søge andre stillinger.

[person6] har forklaret, at de under forhandlingerne talte om, hvad der skulle ske, hvis A fik nyt job i opsigelsesperioden. Godtgørelsen blev ikke nævnt i den forbindelse.

Det var hans indtryk, at [by1] Kommune gerne vil afslutte sagen, men han ved ikke, hvad der var baggrunden for dette. Det blev der ikke sagt noget om. Lærerforeningen ville have videreført sagen til Afskedigelsesnævnet, hvis der ikke var blevet indgået en aftale.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har supplerende anført, at højesteretsdommen gengivet i UfR 2015.936 alene vedrører spørgsmålet, om beskæftigelsesancienniteten bliver videreført i en ny stilling ved skoleskift inden for samme kommune.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation, som As ansættelsesforhold er omfattet af, fremgår af § 21, stk. 1, nr. 1, om ansættelsesbreve følgende bemærkning: ”Ansættelsesområdet er kommunen”.

Det ansættelsesbrev, som A modtog ved sin ansættelse som lærer i 2008, er udarbejdet af [by1] Kommune, og det fremgår, at beskæftigelse indtil videre er ved B.

Det er i fratrædelsesaftalen anført, at den vedrører As ansættelsesforhold ved [by1] Kommune. Forløbet med flere tjenstlige samtaler, tildeling af en skriftlig advarsel og partshøring om påtænkt opsigelse forud for forhandlingen om fratrædelsesaftalen samt resultatet af forhandlingen afspejler, at As fratræden fra stillingen ved B var sket under sådanne omstændigheder, at en fratrædelsesgodtgørelse efter § 19, stk. 10, i overenskomsten kunne komme på tale. Landsretten lægger til grund, at fratrædelsesaftalen er udtryk for en enighed om dette.

I fratrædelsesaftalen er der i to selvstændige afsnit taget stilling til, hvordan der skal forholdes med lønnen i opsigelsesperioden, hvis A i denne periode opnår ansættelse henholdsvis ved [by1] Kommune og uden for [by1] Kommune. A er uddannet lærer, og det var derfor forudsigeligt, at en ansættelse ved [by1] Kommune ville være en ansættelse som lærer. I begge situationer er der intet nævnt om, at en sådan ansættelse ville have betydning for fratrædelsesgodtgørelsen.

På denne baggrund finder landsretten, at aftalen må fortolkes således, at et nyt arbejdsforhold som lærer i [by1] Kommune ikke har betydning for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen.

Den omstændighed, at As feriekonto blev videreført i forbindelse med, at hun tiltrådte stillingen ved C, kan i den forbindelse ikke tillægges

betydning. Det kan heller ikke tillægges betydning, at en lærer, der ikke har været igennem et forløb, der skulle føre frem til en opsigelse, vil kunne være forpligtiget til at acceptere en forflyttelse fra en skole til en anden skole i [by1] Kommune.

Det kan lægges til grund, at A den 12. november 2018 om aftenen telefonisk blev orienteret om, at hun havde fået den stilling hos C, som hun havde søgt mellem tidspunktet for den tjenstlige samtale den 11. oktober 2018 og modtagelsen af brevet af 25. oktober 2018 fra [by1] Kommune om partshøring om påtænkt opsigelse. Forinden var hun tidligere på dagen den 12. november 2018 af repræsentanter fra lærerforeningen blevet gjort bekendt med den fratrædelsesaftale, som lærerforeningen på hendes vegne havde forhandlet med [by1] Kommune, og hun underskrev aftalen den følgende dag. Den 19. november 2018 modtog A en skriftlig bekræftelse på, at hun havde fået stillingen ved C.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at lade aftalen bortfalde på grund af urigtige forudsætninger på det tidspunkt, da aftalen blev indgået.

Med denne begrundelse tager landsretten påstanden om betaling af fratrædelsesgodtgørelsen til følge. Af de grunde, der er anført af byretten, tager landsretten påstanden om forrentning af kravet til følge.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal [by1] Kommune i sagsomkostninger for landsretten betale 28.000 kr. til Danmarks Lærerforening som mandatar for A til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb. Beløbet er ekskl. moms, da Danmarks Lærerforening har ført sagen ved en ansat advokat.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal [by1] Kommune betale 28.000 kr. til Danmarks Lærerforening som mandatar for A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Det idømte skal betales inden 14 dage.