Udbud af andele i Agersted Køberetsselskab I/S
Udbud af andele i Agersted Køberetsselskab I/S
Denne invitation til køb af andele i det af Solar Park Agersted ApS (herefter ”Opstiller”) oprettede Agersted Køberetsselskab I/S (”Køberetsselskabet”), som vil eje op til 20 % af Opstillers solcelleanlæg beliggende i Brønderslev Kommune, er udarbejdet i henhold til §§ 13-17 i Lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr. 125 af 07/02/2020 (herefter kaldet ”VE-loven”) med overskriften ”Køberet til andele i vindmølle- eller solcelleprojekter for lokale borgere”. Invitation til køb af andele blev den 24. juni 2021 annonceret i Nordjyske Stifttidende, Ugeavis Dronninglund/Hals, Oplandsavisen og Sæby Folkeblad.
Udbudsmaterialet redegør for følgende:
• Vedtægter for køberetsselskabet – se Bilag A
• Et specificeret anlægs- og driftsbudget – se side 9-14 samt bilag D
• Finansiering: Dette sker alene ved kontant indskud jf. afsnit 3.2, side 8 samt vedtægter (Bilag A, § 5).
• Hæftelsens omfang pr. andel: Laug medlemmer hæfter direkte, solidarisk, personligt og ubegrænset for interessentskabets forpligtigelser over for tredjemand jf. vedtægter (Bilag A, § 10)
• Der udbydes 8.176 andele a´ 4.300 kr. pr. andel (1 andel forventes at svare til 1.000 kWh/år)
• Købstilbud skal afgives senest 19-8-2021 – se betingelser og hvordan i afsnit 10, side 18
• Fortrinsstilling indenfor 4.5 km fra solcelleanlæg – se Bilag B
• Ansvarserklæring fra de ansvarlige for udbudsmaterialet – se afsnit 9
• Energistyrelsens godkendelse af udbudsmaterialet – se bilag G
Der afholdes orienteringsmøde om køberetten
8-7-2021 kl. 19:00 på Agersted Friskole, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Dronninglund
Tilmelding påkrævet via xxxx://xxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx eller 24 48 16 04.
Dette udbudsmateriale samt bilag er sammen med tidligere materiale til værditabsordningen (jfr. VE-lovens §§ 6-12) godkendt af Energistyrelsen, der skal kontrollere, at alle lovregler er overholdt. Opstiller bærer ansvaret for at projektoplysningerne, der ligger til grund for udbudsmaterialet er korrekte. Forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, er udarbejdet i samarbejde mellem Opstiller og Xxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxxx ud fra nuværende forventninger til fremtiden. Der tages forbehold for fejl og mangler i materialet.
Indhold
1 Orientering om VE-lovens køberetsordning 4
2.1 Projekt, kapacitet og produktion 5
2.2 Frister og afgivelse af købstilbud 7
2.3 Xxxxx og pris for andele 7
2.7 Rådgivere på køberetsordningen 8
3.1 Købers hæftelse i interessentskabet 8
3.2 Stiftelse af gæld i interessentskabet 8
4 Køb af andele i Køberetsselskabet 9
4.2 Anlægsbudget og forventet projektpris 9
4.2.1 Kommentarer til det samlede anlægsbudgets enkelte poster 10
4.3 Pris pr. andel á 1.000 kWh 11
4.4 Forudsætninger for driftsbudget og økonomiberegninger 11
4.5 Økonomi ved investering i andele 13
5 Generel orientering om skattemæssige forhold 14
5.1 A. Den skematiske regel, simpel skatteordning, bundfradrag 7.000 kr. 14
5.2 B. Skattelovgivningens almindelige regler 15
6 Belysning af risikofaktorer ved køb af andele 15
6.1 Anlægs- og driftsbudget 16
6.2 Produktions- og afregningsforhold 16
9.1 Erklæring fra projektudbyder 17
9.2 Erklæring fra ansvarlig for udbudsmaterialet 18
Bilag A. Vedtægter for Agersted Køberetsselskab I/S Bilag B. Oversigtskort af 4,5 km afstand
Bilag C. Produktionsberegning Bilag D. Detaljeret driftsbudget Bilag E. Projektkontrakt
Bilag F. Tegningsaftale Bilag G. Revisorerklæring
Bilag H. Godkendelse af udbudsmateriale Bilag I. Godkendelse af annonce materiale
1 Orientering om VE-lovens køberetsordning
Køberetsordningen, som var en del af VE-loven, indebærer, at Opstiller af solcelleanlægget skal udbyde mindst 20 % af projektet til kostpris, dvs. hvor der i andelsprisen alene indregnes Opstillers omkostninger, men i øvrigt ikke nogen avance til Opstiller.
1.1 HVEM KAN KØBE ANDELE?
Det er din alder og bopæl, der afgør, om du kan købe ejerandele i et kommende solcelleprojekt. For at købe andele skal du være over 18 år og:
• ENTEN være bopælsregistreret i CPR-registeret eller eje en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet (se oversigtskort bilag B) i den periode, hvor udbuddet afholdes.
• ELLER være bopælsregistreret i CPR-registeret eller eje en fritidsbolig i den kommune, hvori solcelleanlægget opstilles, i den periode, hvor udbuddet holdes.
• OBS! Ejer af fritidsbolig skal have ejet boligen i min. 2 år før udbuddet annonceres og må ikke anvende boligen til erhvervsmæssig udlejning.
Borgere indenfor højst 4,5 km fra opstillingsstedet har hver forkøbsret til 50 andele jf. reglerne beskrevet i VE- loven § 16.
Overstiger de indkomne bud antallet af udbudte ejerandele anvendes fordelingsprincippet i VE-lovens § 16, stk. 2, hvorefter andelene fordeles således: Først imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Xxxxxxxxx.xx.
Såfremt alle ejerandele ikke sælges under fordelingen inden for fortrinsretten, jf. ovenstående, skal overskydende ejerandele tilbydes alle borgere som på tidspunktet for udbuddet er over 18 år og er bopælsregistreret i CPR på en adresse i Brønderslev Kommune eller i mindst 2 år inden udbuddet er annonceret har ejet en fritidsbolig i Brønderslev Kommune, samt de borgere omfattet af fortrinsretten, men hvis bud overstiger 50 ejerandele. Selve fordelingen sker efter fordelingsprincippet, jf. ovenstående.
Køberetten gælder ikke for projektudbyder eller personer som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af solcelleanlægget.
Nærmere oplysninger om ordningen kan også findes på Energistyrelsens side xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx-xxxxxx/xx-xxxx-xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx
2 ORIENTERING OM PROJEKTET
2.1 PROJEKT, KAPACITET OG PRODUKTION
Det samlede projekt er ejet af Opstiller og omfatter alle offentlige tilladelser, indgåelse af aftale om køb af solcellemoduler og leje/erhvervelse af jord samt indgåelse af aftaler med øvrige leverandører og rådgivere, samt alle myndighedskrav, der er stillet til projektets gennemførelse.
Det samlede projekt, som består af ca. et cirka 40 hektar stort område på Store Langhedens jorde ved Agersted knap 400 meter sydvest for grænsen til Frederikshavn Kommune, vil udgøre et anlæg på knap 31 MWp og er placeret som vist på kortet nedenfor i figur 1.
Figur 1 Oversigt over anlæg og dets placering
Brønderslev Kommune har den 26. juni 2019 endeligt vedtaget Lokalplan 32-T-24.01 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8. Se den vedtagne lokalplan på xxxxx://xxxxxxxx.xxxxxxxx.xx/00_0000000_0000000000000.xxx.
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx fra konsulenthuset SolPEG Gmbh, Hamburg har ved brug af det anerkendte software PVsyst beregnet den forventede produktion til 1.358 KWh pr. installeret kWp svarende til en total produktion på
41.870.000 kWh det første år ved 100 % teknisk funktionalitet (Bilag C).
Solcellepaneler har en faldende effekt over tid. I den ovenfor beregnede produktion er der taget højde for et typisk indledende fald, og herefter kan der forventes at være et fald på 0,25% pr. år. SolPEG Gmbh har beregnet den gennemsnitlige årlige produktion pr. kWp til 1.326 kWh svarende til 40.876.867 kWh pr. år i gennemsnit over de første 20 år. Køberetsordningen krav om at Opstiller skal udbyde mindst 20% af
solcelleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode betyder, at der udbydes 40.876.867 kWh * 0,2 = 8.175.373 kWh svarende til 8.176 andele til borgere i Brønderslev kommune.
XxxXXX’x beregninger forudsætter en teoretisk 100 % teknisk funktionalitet. Idet der kan forekomme driftsstop pga. service arbejde, komponent udfald og strømafbrydelser, anvendes 95 % af den teoretiske produktion som grundlag for økonomiberegninger.
Produktionen kan i de enkelte år svinge op til ca. +/- 10 % fra et normalår. Såfremt det viser sig, at den årlige produktion afviger fra det forventede - f.eks. på grund af udefrakommende opfyldelse af krav fra myndigheder eller manglende sol, kan antallet af udbudte andele ikke kræves ændret. Opstiller kan ikke gøres erstatningsansvarlig for, at den årlige produktion pr. andel ændres.
Opstiller udbyder andele af det samlede solcelleanlæg opgjort i anlæggets invertere, idet dette udgør en logisk og elektrisk set sammenhængende underdeling af det samlede projekt. Solcelleanlægget er bygget op ved at der er én inverter pr. 470 solcellepaneler. Inverterne er hensigtsmæssigt fordelt og placeret under solcellepanelerne og samler elektriciteten fra solcellepanelerne, hvorefter strømmen føres videre til anlæggets transformere. I alt forventes installeret 112 identisk konfigureret og identisk ydende invertere, hvorfor andelene vil blive udbudt i 23 invertere i køberetsselskabet svarende til 40.876.867 kWh*23/112 = 8.394.357 kWh lig med 8.394 andele. Dvs. Opstiller beholder selv 8.394-8.176 = 218 andele i en inverter, såfremt samtlige andele udbudt i køberetsordningen sælges.
Alle invertere forventes i produktionsberegningerne at bidrage identisk til projektets samlede output. Der er i disse beregningerne indregnet en op til 14% lavere produktion, når de trackerstyrede solpaneler ved lavt hængende sol lægges mere vandret end optimal vinkel ift. solen, for at undgå at kaste skygge på rækken bagved. De nordligste paneler uden bagvedstående rækker kan med tracker justeres til optimal vinkling ift. solen. Køberetsinvertere vil blive valgt, så disses paneler indeholder flest mulige paneler i disse bageste rækker med optimal vinkling ift. solen, hvilket vil sikre, at køberetsinverterne producerer energi på mindst samme niveau som gennemsnittet af det samlede projekt.
Afregning af Køberetsselskabets andele af den samlede produktion vil blive beregnet baseret på målere (markeret med M i nedenfor viste figur 2) installeret efter køberetsinverterne og inden transformeren. Dette betyder, at Opstiller bærer samtlige nettab i transformer og kablerne ud til det offentlige net.
På det offentlige borgermøde om værditab d. 14. januar 2021, blev der orienteret om muligheden for at søge værditab på fast ejendom, jævnfør bestemmelserne herom i VE-loven. Der er til Taksationskommissionen ikke indkommet anmodninger om værditabserstatning, men der er indgået frivillige forlig om dækning af værditab.
Opstiller har på tidspunktet for offentliggørelse af materialet fået anvist et tilslutningspunkt i henhold til de gældende regler for nettilslutning. Der er samtidig stillet garanti overfor netselskabet.
Opstiller har ansøgt om bevilling i henhold til Elforsyningslovens § 10. Ansøgning er under behandling hos Energistyrelsen.
Opstiller har endvidere ansøgt Energistyrelsen om tilladelse jf. Kraftværksbekendtgørelsens §1. Denne ansøgning er tillige under behandling.
Figur 2 Skematisk illustration af måling af el fra Køberetselskabet (SPRF = Solar Park Agersted Aps)
2.2 FRISTER OG AFGIVELSE AF KØBSTILBUD
Der kan afgives bud på køb af ejerandele under køberetsordningen i 8 uger fra udbuddets annoncering, dvs. til og med torsdag den 19-8-2021.
Der indsendes købstilbud ved at udfylde og indsende tegningsaftalen jfr. afsnit 10, samt overføre det samlede beløb for køb af andele. Sidste frist for modtagelse og betaling af afgivne bud er torsdag den 19-8-2021.
Betalingen skal ske på xxx.xx. 2007 konto nr. 9022627225 i Nordea tilhørende Solar Park Agersted ApS.
Når køberetsperioden er afsluttet og de tegnede andele er fordelt, indkaldes andelshaverne til ekstraordinært interessentskabsmøde, hvor de fremlagte I/S vedtægter, fuldmagt og projektkontrakt gennemgås.
For at deltage i interessentskabsmødet er det et krav, at andelshaveren kan dokumentere fuld betaling for alle tildelte ejerandele førend andelshaveren anses for at have rettigheder og/eller forpligtelser på lige fod med de andre interessenter i Køberetsselskabet.
2.3 ANTAL OG PRIS FOR ANDELE
Ud af det samlede projekt på 39.777 andele udbydes godt 20 % svarende til produktionen på 8.176.000 kWh fra 23 invertere, hvilket giver 8.176 ejerandele af 1.000 kWh.
De 8.176 ejerandele udbydes til en kostpris på 4.300 kr. per ejerandel.
Såfremt alle udbudte 8.176 andele i henhold til køberetsordningen ikke tegnes, sker følgende: Køberetsselskabets procentvise ejerskab af det samlede projekt vil blive nedjusteret så Køberetsselskabets procentvise ejerskab af projektet modsvarer de faktiske tegnede andele. I det tilfælde, at de tegnede andele i Køberetsselskabets ikke praktisk kan modsvare et helt samlet antal invertere, tegner Opstiller de resterende nødvendige andele, så Køberetsselskabets faktiske procentvise ejerskab af projektet dækker et helt antal invertere.
2.4 TIDSPLAN FOR PROJEKTET
I uge 19 2021 startede etablering af anlægget, og arbejdet vil pågå frem til efteråret. Solcelleanlægget forventes endelig etableret og idriftsat i uge 46 2021.
2.5 REVISORERKLÆRING
Der er til udarbejdelse af revisorerklæring brugt Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Revisorerklæringen findes under afsnit 9.3 ”Den uafhængige revisorerklæring”.
2.6 VEDTÆGTER
I/S selskabsvedtægterne fremgår af Bilag A.
2.7 RÅDGIVERE PÅ KØBERETSORDNINGEN
Som rådgiver på køberetsordningen er benyttet Xxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxxx, der står inde for, at alle fra projektudbyder fremsendte oplysninger, der er vigtige til vurderingen af projektet og køb af andele, er belyst i udbudsmaterialet, samt står for at materialet godkendes af Energistyrelsen. Xxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxxx står også for afholdelse af orienteringsmødet om køberetsordningen og registrering af købte andele efter køberetsordningens afslutning.
3 SELSKABSFORM OG HÆFTELSE
Køberetsselskabet vil blive stiftet som interessentskab (I/S). Vedtægter fremgår af Bilag A.
3.1 KØBERS HÆFTELSE I INTERESSENTSKABET
I interessentskabet hæfter interessenterne direkte, solidarisk, personligt og ubegrænset for interessentskabets forpligtigelser over for tredjemand. Indbyrdes i interessentskabet hæfter interessenterne i forhold til deres ideelle andele i interessentskabet.
3.2 STIFTELSE AF GÆLD I INTERESSENTSKABET
Den nødvendige kapital til Køberetsselskabet anlæg og drift tilvejebringes ved kontant indskud fra interessenterne.
I det omfang den overskydende likviditet på godt 1.5 mio. i Køberetselskabet ikke dækker den midlertidige finansiering af moms i forbindelse med køb af solcelleprojektet samt eventuelle budgetoverskridelser, er interessentskabet forpligtet til at optage lån i pengeinstitut i overensstemmelse med betingelserne og vilkårene fastsat i vedtægterne for Køberetsselskabet. Et eventuelt lån vil udskyde udlodningerne fra interessentskabet, til kreditten og momsen er tilbagebetalt til SKAT. Lån til større vedligeholdelsesopgaver på solcelleanlægget optaget i pengeinstitut må kun optages med pro rata hæftelse for interessenterne i forhold til deres ideelle andele.
Låne optagelse og pantsætning af interessentskabets aktiver kræver generalforsamlingsbeslutning.
Optagelse af kassekredit til den løbende drift må kun optages mod tinglyst sikkerhed i solcelleanlægget og må maksimalt være på 1.000.000 kr.
Interessentskabets indtægter med fradrag af eventuelle ydelser på de af interessentskabets optagne lån og kreditter samt efter fradrag til drift, vedligeholdelse og henlæggelser fordeles mellem interessenterne i forhold til disses ideelle andele i interessentskabet.
Der skal indgås aftaler på anlægget angående drift, service og vedligeholdelse. Såfremt der er behov herfor, er interessenterne forpligtet til med 30 dages varsel, at indbetale et beløb til dækning af underskud, hvis det i øvrigt af hensyn til driften eller likviditeten måtte være nødvendigt. En eventuel indbetaling fordeles mellem interessenterne i forhold til disses ideelle andele i interessentskabet.
4 KØB AF ANDELE I KØBERETSSELSKABET
4.1 FORVENTET PRODUKTION
Den gennemsnitlige årlige produktion over 20 år er som beskrevet i afsnit 2.1 beregnet til 40.876.867 kWh pr. år. Køberetsordningen krav om at Opstiller skal udbyde mindst 20% af solcelleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode betyder, at der udbydes 8.176 andele til borgere i Brønderslev Kommune svarende til en produktion på 8.176.000 kWh.
Sælges der færre end 8.176 andele, vil de resterende ejerandele tilfalde Opstiller, således at Køberetsselskabets procentvise ejerskab af projektet modsvarer de faktisk tegnede andele, som beskrevet i afsnit 2.1. Det er Opstiller, der beslutter, hvordan ejerandelene fordeles i de 23 invertere.
4.2 ANLÆGSBUDGET OG FORVENTET PROJEKTPRIS
Opstiller står som ansvarlig for det samlede projekt, der omfatter alle offentlige tilladelser, indgåelse af aftale om køb af moduler, indgåelse af aftaler med underleverandører og rådgivere, samt alle myndighedskrav, der er stillet til projektets gennemførelse.
Opstiller finansierer det samlede solcelleanlæg, som har en samlet forventet investeringssum på 171.032.100 kr. + moms. Opstiller bærer den økonomiske risiko for gennemførelse af projektet, indtil køberetsordningen er gennemført. Herefter overgår risikoen for Køberetsselskabets forholdsmæssige andel af investeringssummen fuldt og helt til de solgte andele i Køberetsselskabet.
Køberetsselskabet forpligter sig til at dække den forholdsmæssige del af omkostningerne i anlægsbudgettet på 35.154.950 kr. i forbindelse med overtagelsen af solcelleanlægget. Se anlægsbudget nedenfor i figur 3. Bemærk at en række poster er markeret som anslåede beløb. I anlægsbudgettet er hovedparten af beløbene ikke kendte men er anslåede beløb, der kan være en del usikkerhed om.
Køberetsselskabet er forpligtiget til at dække den forholdsmæssige andel af evt. forøgede omkostninger. Her trækkes på interessentskabets kassebeholdning (den anførte overskydende likviditet) på saldo på godt 1.5 mio. kr., eller der optages lån i pengeinstitut i overensstemmelse med betingelserne og vilkårene i vedtægterne.
Denne kredit vil udskyde udlodningerne fra interessentskabet, til den er tilbagebetalt.
4.2.1 Kommentarer til det samlede anlægsbudgets enkelte poster
Der er på tidspunktet for udarbejdelse af udbudsmaterialet og revisorredegørelsen ikke indgået nogen af de for projektet væsentlige entreprisekontrakter. Omkostninger anført i budgettet er derfor hovedsageligt anslået og derfor behæftet med en vis usikkerhed.
Den samlede pris for indkøb af solcellemoduler og tilhørende invertere forventes at anløbe sig til 101.593.000 kr. Jordarbejder, hegn og vejanlæg forventes at anløbe sig til 6.410.400 kr. Geoteknik og byggestyring er anslået til 3.408.600 kr. For plangrundlaget til projektet er omkostningen anslået til 479.300 kr. Til projektrettigheder, lodsejererstatning og afgrødetab i forbindelse med etablering af projektet er afsat 1.667.900 kr. Omkostninger til landinspektør, advokat og konsulenter er anslået til 2.725.900 kr.
Honorar til projektudvikling er på 6.000.000 kr. Der er indgået frivillige forlig om værditab for 364.000 kr.
Til finansiering og garantistillelser er en anslået omkostning på 5.175.000 kr. Andelsprisen er afslutningsvis justeret op og rundet af til hele hundreder, så der sikres en overskydende likviditet på 7.750.000 kr. svarende til godt 1.5 mio. kr. for Køberetsselskabet. Overskydende likviditet er knap 195 kr. pr. andel.
Alle budgetposter for interessentskabets andel af det samlede projektet ses nedenfor i figur 3.
Figur 3 Anlægsbudget med angivelse af andel for Køberetselskab. ”Produktion P50”er den forventede produktion med 50% sandsynlighed i år 1. Se også afsnit 6.2 for yderligere information om variationer i produktionen.
De skønnede poster i anlægsbudgettet er markeret med *.
Når projektet er færdigt, og de endelige projektomkostninger er opgjort, sker der en fordeling af de faktiske omkostningerne ud fra en procentmæssig fordeling efter det antal andele, som Køberetsselskabet ejer.
4.3 PRIS PR. ANDEL Á 1.000 KWH
Andelsprisen er beregnet til 4.300 kr. på baggrund af det samlede projekts produktion og anlægsomkostninger. Altså det samlede anlægs budget på 171.032.100kr. delt med den estimerede produktion på 39.777 MWh pr. år.
4.4 FORUDSÆTNINGER FOR DRIFTSBUDGET OG ØKONOMIBEREGNINGER
Ved beregning af driftsbudget er der anvendt nedenfor viste forudsætninger. El-prisen har en afgørende indflydelse på projektets økonomi. Markedsprisen på el (spotprisen) kan inden for korte tidshorisonter svinge særdeles meget både i op- og nedadgående retning. Og da markedsprisen er meget væsentlig for økonomien, kan der både være mulighed for en væsentlig gevinst og et væsentligt tab. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en 5 års fastprisaftale for salg af el på 24 øre/kWh, fra år 6 er der regnet med en markedspris på 26 øre/kWh DK1 vest for Storebælt (nutidspris). Der regnes med en prisstigning på 1,4 % pr. år.
Figur 4, der er sammenklippet fra materiale i rapporten Elpris Outlook 2019, Perspektiver for det nordvesteuropæiske elmarked frem mod 2035, Dansk Energi 2019, viser dels el-prisens hidtidige udvikling og
dels forventninger til el-prisen givet forskellige scenarier mht. samfundets villighed til at omstille til vedvarende energi.
Figur 4 Historisk udvikling i el-pris, samt bud på el-prisens udvikling ved forskellige scenarier.
Der er indregnet følgende løbende udgifter i driftsbudgettet:
• Der er tegnet en O&M/vedligeholdelsesaftale i 10 år, med en optionsmulighed til 20 år, der er en service- og vedligeholdelsesaftale med European Energy. Aftalen indeholder service og al vedligeholdelse af solparken i 10 år herunder udskiftning af hovedkomponenter (inverter og moduler). Det anslås, at pris på service fra år 21 til 30 vil være på samme niveau som fra år 1 til 20.
• Der er regnet med tegning af en All-risk forsikring omfattende pludselige brand og kortslutningsskader samt driftstabsdækning i forbindelse med en dækningsberettig skade, pris 5.000 kr. pr. år pr. MWp.
• Der er regnet med en omkostning til elforbrug på 2.000 kr./år/MWp.
• Der er regnet med teknisk overvågning, regnskab m.v. omkostning på henholdsvis 1 % af omsætning +
5.000 kr./ år/park. (Minimum 3.000 kr./år/MW).
• Der regnes med en pristalsstigning på 1,2%
4.5 ØKONOMI VED INVESTERING I ANDELE
Ved brug af ovenstående forudsætninger er der beregnet driftsbudget for en 30-årig periode ved køb af 23 andele. Antallet 23 er valgt, idet bruttoindtjeningen fra disse ved forventet el-pris holder sig under 7.000 kr. pr. år de første 10 år. En bruttoindtjening under 7.000 kr. er skattefri – se efterfølgende afsnit 5 om skatteregler. Det bemærkes, at både elprisudviklingen og produktionen kan variere de enkelte år, således at investering i 23 andele, vil kunne medføre en årlig bruttoindtjening på over 7.000 kr. i de første 10 år.
Grønne områder viser det forventede nettooverskud pr. år ved køb af 23 andele. For at illustrere el-prisens betydning, er der vist effekten af +- 3 øre/kWh i forhold til den forventede spotpris.
Udvikling i årlig indtjening ved 23 andele
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Pristillæg Pessimistisk Forventet Optimistisk Adm. mm. Service Forsikring Jordleje
Figur 5 Skematisk præsentation af forventede omkostninger og indtægter pr. 23 andele
Det bør bemærkes, at det likviditetsmæssige forløb for den enkelte andelshaver vil have et lidt anderledes forløb end ovenfor viste udvikling i overskud jf. vedtægternes bestemmelse om (§ 6), at der inden for en periode af 10 år skal henlægges et beløb svarende til mindst 10 % af anlægsinvesteringen til fornyelses- og større renoveringsarbejder.
Når driften af solcelleanlægget ophører, vil der være reetableringsomkostninger, der skal betales af Køberetselskabet i forhold til deres andele af den samlede park. Omfanget af disse omkostninger kendes ikke.
Figur 6 viser den forventede tilbagebetalingstid ud fra en simpel beregning. Dvs. hvornår overstiger den akkumulerede, årlige indtjening den oprindelige investering. Ved beregningen af tilbagebetalingstiden er der ikke indregnet eventuelle skattemæssige konsekvenser ved investeringen.
Tilbagebetaling ved 23 andele, simpel beregning
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
-20.000
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
-40.000
-60.000
-80.000
-100.000
-120.000
Figur 6 Illustration af antal år for simpel tilbagebetaling ved køb af 23 andele
5 GENEREL ORIENTERING OM SKATTEMÆSSIGE FORHOLD
Det anbefales at søge rådgivning ved egen revisor til belysning af egne skatteforhold i forbindelse med køb af andele. Beskrivelsen herunder giver alene en generel overordnet orientering om de skattemæssige forhold ved køb af andele i Agersted Køberetsselskab I/S. Beskrivelsen er baseret på en forudsætning om, at der er tale om en personlig investor, der er fuldt skattepligtig til Danmark.
Køber af andele kan efter nærmere regler vælge mellem beskatning efter to forskellige metoder:
A. Den ”skematiske 60%-ordning”
B. Skattelovgivningens almindelige regler
5.1 A. DEN SKEMATISKE REGEL, SIMPEL SKATTEORDNING, BUNDFRADRAG 7.000 KR.
Fysiske personer, der ejer solcelleanlæg eller solcelleandele, kan én gang for alle vælge at medregne indkomst ved driften til den skattepligtige indkomst ud fra følgende opgørelse:
Af den del af bruttoindtægten fra driften, dvs. den samlede indtægt fra elværket inkl. eventuelle renteindtægter, der overstiger 7.000 kr., skal 60 % heraf medregnes til den skattepligtige personlige indkomst.
Det betyder, at der, ud over skattefrihed for de første 7.000 kr. (bruttoindtægt!), er skattefrihed for 40 % af bruttoindtægten, der overskrider de 7.000 kr. Fradraget på 7.000 kr. gælder for hver person i husstanden, der står som selvstændige ejere af andelene.
Vælger man at anvende disse regler, anses andelene for udelukkende benyttet til privat formål. Andelsejere der anvender den skematiske regel medregnes derfor ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i relation til anpartsreglen (se pkt. 5.3 ”Anpartsreglerne”).
Xxx Skat’s orientering om Den skematiske ordning i LL § 8 P for private VE-anlæg på xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xxxx0000000
5.2 B. SKATTELOVGIVNINGENS ALMINDELIGE REGLER
Vælger man at medregne indkomst fra driften af solcelleanlægget efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for at anvende den skematiske ordning, anses andelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Det betyder, at al indtægt er skattepligtig med fradrag for løbende driftsudgifter forbundet med driften, herunder afskrivning af anskaffelsessummen, der kan afskrives med op til 15 % p.a. efter saldometoden. Der kan i anskaffelsessummen være en mindre procentandel af omkostninger, som ikke er fradrags- eller afskrivningsberettigede, der kan også være poster, som er afskrivningsberettigede efter andre afskrivningsregler.
Xxx Skat’s orientering Beskatning efter de almindelige regler for indkomstopgørelse xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xXXx0000000&xxxx000000
5.3 ANPARTSREGLERNE
Anpartsreglerne anvendes, når der i interessentskabet er mere end 10 personer, der ønsker at benytte skattelovgivnings almindelige regler. Det betyder, at der i interessentskabet skal udarbejdes et fælles skatteregnskab med fælles afskrivningssats. Det betyder også, at interessentskabets regnskab slutter med resultat efter afskrivning.
Det bør bemærkes, at vedtægterne (§ 17) foreskriver, at bestyrelsen for Køberetselskabet er bemyndiget og forpligtet til udskille solcelleanlæg i selvstændige laug, og så vidt muligt tilse, at solcelleanlæg ejes af højest 10 deltagere hver, der kan benytte skattelovgivningens almindelige regler.
Xxx Skat’s orientering om anpartsreglerne i Andre regler for erhvervsmæssigt anvendte VE-anlæg eller VE- anlæg xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xXXx0000000&xxxx000000
6 BELYSNING AF RISIKOFAKTORER VED KØB AF ANDELE
Der skal gøres opmærksom på, at såfremt minimum 85% af anlægget på i alt 31 MWp ikke er nettilsluttet og har produceret el senest to år efter indgåelse af kontrakt om pristillæg, vil kontrakt om pristillæg indgået mellem Opstiller og Energistyrelsen, ikke efterleves. Det vil resultere i, at den overfor Energistyrelsen stillede garanti vil komme forholdsmæssigt til udbetaling i forhold til den manglende produktion tilsluttet, såfremt
forholdet skyldes at projektet er formindsket. Alternativt, og såfremt manglende tilslutning skyldes forsinket idriftsættelse, at den tilkendte tarif først udbetales når en mængde svarende til min. 85% af den indbudte mængde er tilsluttet det offentlige el-net.
6.1 ANLÆGS- OG DRIFTSBUDGET
Anlægs- og driftsbudgettet er på en række punkter opgjort ud fra en vurdering af forventede omkostninger. Det er alene Opstillers honorar samt aftalerne med lodsejere om brugsrettigheder for jord og veje, som ligger fast. Hvis anlægsbudgettet overskrides, og den anførte overskydende likviditet (kassebeholdning) ikke kan finansiere overskridelsen, kan det blive nødvendigt med midlertidig finansiering via optagelse af lån i pengeinstitut i overensstemmelse med de betingelser og vilkår der er fastsat i vedtægterne.
6.2 PRODUKTIONS- OG AFREGNINGSFORHOLD
Beregning af solcelleanlæggets estimerede produktion er udført af Xxxxxxxx Xxxxxxxxx fra konsulenthuset SolPEG Gmbh ved brug af af PVsyst software (Bilag C). Det giver et godt udgangspunkt for anlæggets forventede produktion i år 1. Den således beregnede forventede produktion er udgangspunktet for salg af andele og driftsbudget. Det skal dog præciseres, at solcellepanelernes effektivitet vil falde over tid med 0,25 % pr. år, foruden at de enkelte års produktion kan svinge med op til ca. 10 % både i op- og nedadgående retning i forhold til et normalår. Den faldende effektivitet (degradering af solcellepanelerne) er indregnet i driftsbudgettet med et fald fra år 1 på 0,25% pr. år.
Markedsprisen for el er en væsentlig usikkerhedsfaktor i forhold til økonomien i et solcelleprojekt, og der henvises i den anledning til afsnit 4 ovenfor, hvor det er nærmere beskrevet.
6.3 SKATTEMÆSSIGE FORHOLD
Ændringer i skattelovgivningen kan påvirke de enkelte investorers økonomi i forbindelse med investeringen. Risikoen for ændring af skattelovgivning, der vil påvirke væsentligt i negativ retning, kan forekomme, men sandsynligheden er ikke stor.
7 PROJEKTKONTRAKT
Det skal oplyses, at der indgås en projektkontrakt med Opstiller, som angiver vilkårene mellem Opstiller og Køberetsselskabet for udvikling og etablering af anlægget. Kontrakten giver Opstiller en eksklusiv ret til at styre projektet og have al kontakt til offentlige myndigheder, el-leverandører, underleverandører, lodsejer og presse mv. Køberetsselskabet er derudover forpligtiget til at indskyde yderligere kapital i forhold til deres ejerandele, såfremt det viser sig, at projektet bliver dyrere, end hvad der er forventet.
Kontrakten betyder ligeledes, at Køberetsselskabet forpligter sig til, såfremt opstilling ikke kan gennemføres, at betale sin andel af de afholdte udgifter og honorarer, som svarer til den forholdsmæssige del af de samlede udgifter der vedrører Køberetsselskabets andele.
Projektkontrakt og fuldmagt er vedlagt som Bilag E.
Ved tegning af andele i Køberetsselskabet deltager investor i denne risiko på lige fod med Opstiller. Hvis solcelleprojektet ikke gennemføres, kan investor derfor ikke rette krav mod Opstiller.
Det anbefales, at den enkelte investor tager kontakt til individuel rådgiver for belysning af konsekvenserne ved den påtænkte investering med udgangspunkt i investors konkrete forhold.
8 VEDTÆGTER
Forslag til vedtægter fremgår af Bilag A.
9 ERKLÆRINGER
9.1 ERKLÆRING FRA PROJEKTUDBYDER
9.2 ERKLÆRING FRA ANSVARLIG FOR UDBUDSMATERIALET
9.3 REVISOR ERKLÆRING
I overensstemmelse med Lov om fremme af vedvarende energi § 14, stk. 5 er der udarbejdet en revisorerklæring. Denne er udarbejdet af Martinsen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og er vedhæftet som Bilag G.
10 TEGNING AF ANDELE
Tegningsaftalen kan udfyldes på xxxx://xxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller ved at udfylde og sende tegningsaftale (se Bilag F) med post til Xxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxxx, Xxxxxxxxx 13, 8981 Spentrup.
Der kan tegnes andele fra 24-6-2021 til og med 19-8-2021.
Tegning af andele er først gyldig, når der pr. ejerandel er indbetalt 4.300 kr. til den på tegningsmaterialet oplyste konto nr. Indbetalte beløb skal være registreret på den oplyste konto senest ved tegningsperiodens udløb. Foretages tegning i sidste øjeblik, bør der benyttes en straks-overførsel af beløbet.
Eventuel lånoptagelse til køb af andele skal foretages af den enkelte interessent i eget pengeinstitut.
Der gøres opmærksom på, at der er fortrydelsesret frem til tegningsfristens udløb 19-8-2021. Evt. fortrydelse meddeles senest samme dato skriftlig til Xxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxxx, på mail xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx eller på post adressen Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.