Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland
Bilag
til Forretningsudvalgets møde 9. december 2008
Punkt nr. 15
Implementering af budgetforlig 2009 - orientering om status og de første tids- og handleplaner
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland
og
Samsø Kommune om etablering af
Samsø Syge- og Sundhedshus
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune vedr. Samsø Syge- og Sundhedshus
Indhold:
1. Baggrund for samarbejdsaftale
2. Aftale og samarbejde om Samsø Syge- og Sundhedshus mellem Region og Kommu- ne
2.1 Tværgående grupper i Samsø Syge- og Sundhedshus
2.2 Ledelse af Samsø Syge- og Sundhedshus
3. Funktioner i Samsø Syge- og Sundhedshus
4. Det akutte beredskab
4.1 Skadestue/akutmodtagelse
4.2 Bemanding
5. Ambulante funktioner
5.1 Speciallægekonsultationer
6. Fælles kommunalt/regionalt døgnafsnit
6.1 Kapacitet og personalenormering
6.2 Organisation
6.2.1 Ledelse af døgnafsnittet
6.2.2 Ansættelsesforhold for personalet
6.2.3 Kompetenceniveau og -udvikling
6.3 Forløb i døgnafsnittet
6.4 Modtagelse
6.4.1 | Akut modtagelse og observation | |
6.4.2 | Planlagt modtagelse | |
6.5 | Visitation 6.5.1 | Regionale pladser |
6.5.2 | Kommunale pladser | |
6.6 | Ydelser 6.6.1 | Regionale pladser |
6.6.2 | Kommunale pladser |
6.7 Overflytninger mellem regionale og kommunale pladser
6.8 Registrering af ydelser
6.9 Dokumentation af ydelser
6.10 Ordination og administration af medicin
6.11 Kost til indlagte borgere i døgnpladser
6.12 Nattevagt i døgnafsnittet
6.13 Fysisk indretning af døgnafsnittet
6.14 Aktivitetsopgørelser
7. Jordemoderfunktionen
7.1 Aftale om samarbejde mellem Samsø Kommune og Regions Midtjylland vedr. fødselsordningen på Samsø
7.2 Fælles finansiering af jordemoderfunktionen på Samsø
7.3 Beskrivelse af opgavevaretagelse i jordemoderfunktionen
7.4 Fødsler
7.5 Organisation
7.5.1 Ledelse af jordemoderfunktionen
7.5.2 Indgåelse af Ø-aftale
8. Samsø Kommunes Sundhedsafdeling
8.1 Beskrivelse af Sundhedsafdeling
8.2 Lokalemæssig placering
8.3 Trænings- og wellnesscenter
9. Praktiserende læger
10. Privatpraktiserende funktioner
11. Økonomi i Samsø Syge- og Sundhedshus
11.1 Budget for fælles døgnafsnit
11.1.1 Månedlig opfølgning på forbruget i døgnafsnittet
11.1.2 Håndtering af mer-/mindreforbrug i døgnafsnittet
11.1.3 Finansiering af større fælles anskaffelser i døgnafsnittet
11.2 Økonomi i jordemoderfunktionen
11.3 Lejeafgift for Sundhedsafdelingen
11.4 Betaling for rengøring
12. Bygningsvedligeholdelse
13. Evaluering
14. Aftalens ikrafttrædelse
15. Aftalens opsigelse
1. BAGGRUND FOR SAMARBEJDSAFTALE
I forbindelse med en større sparerunde i Region Midtjylland besluttede Regionsrådet i september 2008 at lukke sengeafsnittet med 8 senge på Samsø Sygehus. Lukningen af sengeafsnittet ville betyde, at borgere på Samsø fremover ikke længere kunne indlægges på Samsø, men ved enhver indlæggelse skulle overføres til fastlandet.
Dette har vakt bekymring i såvel Samsø Kommune som blandt borgere på Samsø. Pati- enterne som indlægges er ofte ældre og fysisk svage mennesker, hvor det vurderes at overflytning til fastlandet i sig selv vil udgøre en belastning. Der har således været et stort ønske om, at en del af den behandlings- og genoptræningsmæssige indsats under indlæggelse fortsat kan finde sted på Samsø.
Konkret har det været et ønske at bevare muligheden for at kunne observere akutte pa- tienter i en seng i 1-2 døgn indtil evt. overflytning til fastlandet eller udskrivelse. Ligele- des findes det af stor betydning, at patienter der er lægeligt færdigbehandlede på fast- landet hurtigt kan flyttes tilbage til Samsø med henblik på genoptræning og/eller pleje – eventuelt i en kommunal seng.
I henhold til Sundhedslovens § 203 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen samar- bejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.
På den baggrund foreslog Samsø Kommune et samarbejde mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om at skabe de optimale organisatoriske og fysiske rammer ved at samle de vigtigste aktører og funktioner under samme tag på Regionshospitalet Samsø. Regionshospitalet ændres herved til Samsø Syge- og Sundhedshus – ”et unikt projekt, hvor regionale og kommunale opgaver løses i en sammenhæng”, og med fælles udnyttel- se af ressourcer, både drifts- og personalemæssigt.
Ved et fællesmøde mellem Samsø Kommune og Regionsformand Xxxx Xxxxxx blev det aftalt, at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der inden december 2008 skulle beskrive et sådant projekt, herunder de enkelte funktioner.
2. AFTALE OG SAMARBEJDE OM SAMSØ SYGE- OG SUNDHEDSHUS MELLEM REGION OG KOMMUNE
Aftalen om Samsø Syge- og Sundhedshus indgås som en del af sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune. Der eksisterer en styregruppe for sundhedsafta- len, som fremover ligeledes vil fungere som styregruppe for Samsø Syge- og Sundheds- hus. Med henblik på at sikre et godt samarbejde på alle niveauer nedsættes endvidere en række grupper, jf. nedenstående model.
Styregruppe
for sundhedsaftalen
Samsø Kommune Kommunal- bestyrelsen
Region Midtjylland Regionsrådet
Ledelsesforum
Husråd
2.1 Tværgående grupper i Samsø Syge- og Sundhedshus
Styregruppen for sundhedsaftalen
Styregruppen drøfter og træffer afgørelse om overordnede spørgsmål i relation til sund- hedsaftalen, ressourcer, økonomi, mv. Grundlæggende ændringer i sundhedsaftalen skal tiltrædes politisk.
Styregruppen mødes 2 gange årligt. Styregruppen består af:
Driftsdirektøren i Samsø Kommune
Afdelingschefen i Hjemmeplejen i Samsø Kommune Afdelingschefen i Sundhedsafdelingen i Samsø Kommune
Afdelingschefen for regionalt sundhedssamarbejde i Region Midtjylland
Cheflægen på ÅUH, Århus Sygehus/centerchefen for Medicinsk Center på ÅUH, Århus Sygehus
Oversygeplejersken på Samsø Sygehus Afdelingssygeplejersken på Samsø Sygehus Praktiserende læge(r) fra Samsø Chefjordemoder fra ÅUH, Skejby
Styregruppen sekretariatsbetjenes af fuldmægtig fra Regionalt sundhedssamarbejde i Region Midtjylland samt fuldmægtig fra Planlægningsafdelingen ÅUH, Århus Sygehus (Kommuneaftaler).
Ledelsesgruppe
Gruppen skal drøfte og træffe beslutninger i overordnede sager, herunder faglige og or- ganisatoriske problemstillinger samt økonomi og visitation.
Det er ledelsesgruppen, der skal lægge den faglige linje og koordinere det daglige sam- arbejde på tværs af funktioner i huset.
Desuden skal ledelsesgruppen behandle forslag fra Husrådet (jf. nedenfor) og udarbejde indstillinger til styregruppen vedr. overordnede problemstillinger.
Ledelsesgruppen består af oversygeplejersken for Samsø Sygehus, afdelingssygeplejer- sken på Samsø Sygehus, afdelingschef i Hjemmeplejen og afdelingschef i Sundhedsafde- lingen.
Husråd
Der etableres et husråd som skal drøfte og rådgive vedr. driftsnære problemstillinger i huset. Det kan være forhold, som har betydning for såvel de regionale som kommunale parter og derfor kræver en fælles koordinering. Formålet med husrådet er at sikre et godt samarbejde på tværs af funktionerne.
Eksempler på sager/problemstillinger som kan drøftes i Husrådet:
• Drøfte og komme med oplæg til fælles kompetenceudvikling for personalet i døgnafsnittet. Eksempelvis udvælge særlige fokusområder for kompetenceudvik- ling.
• Aftale ”praktikophold” på tværs af afdelinger med henblik på at øge muligheden for at kunne træde til eksempelvis ved personalemangel hos samarbejdsparterne.
Husrådet består af afdelingssygeplejersken i døgnafsnittet, afdelingschefen i Hjemmeple- jen, afdelingschefen i Sundhedsafdelingen, medarbejderrepræsentanter fra de 3 afdelin- ger, sygehuslæger samt praktiserende læger.
I indkøringsperioden afholdes der ugentlige møder samt efter behov.
2.2 Ledelse af Samsø Syge- og Sundhedshus
De regionale funktioner ledes af afdelingssygeplejersken på Samsø Sygehus. Afdelings- sygeplejersken refererer til oversygeplejersken.
De kommunale funktioner inden for ergoterapi og fysioterapi ledes af afdelingschefen for Samsø Kommunes Sundhedsafdelingen.
De kommunale funktioner inden for pleje og omsorg ledes af afdelingschefen for Samsø Kommunes Hjemmepleje.
3. FUNKTIONER I SAMSØ SYGE- OG SUNDHEDSHUS
Samsø Syge- og Sundhedshus skal rumme en række regionale og kommunale til- bud/funktioner inden for sundhedsområdet. Det daglige/faglige ledelsesansvar er angivet i parentes (idet ledelelsesforholdene i det fælles døgnafsnit dog beskrives mere indgåen- de i afsnit 6.2.1):
• Akut beredskab (ÅUH, Århus Sygehus)
• Ambulante funktioner, herunder speciallægebetjening (ÅUH, Århus Sygehus)
• Fælles regionalt/kommunalt døgnafsnit (ÅUH, Århus Sygehus/Samsø Kommu- ne)
- regionale observationspladser
- kommunale korttidspladser
• Jordemoderfunktion (ÅUH, Skejby)
• Praktiserende læger
• Privatpraktiserende funktioner
- psykolog
- fodterapeut
- bandagist
• Samsø Kommunes Sundhedsafdeling (Samsø Kommune)
• Trænings- og wellnesscenter? (Samsø Kommune) De enkelte funktioner beskrives i de følgende afsnit.
4. DET AKUTTE BEREDSKAB
4.1 Skadestue/akutmodtagelse
Det akutte beredskab på Samsø Sygehus er stort set uændret og udgøres af henholdsvis skadestue og akut modtagelse.
Skadestue
Der vil være en visiteret skadestue på Samsø. Borgere der har behov for skadestuebesøg skal kontakte skadestuevisitationen på Århus Sygehus, som herefter visiterer borgeren på samme vis som på fastlandet.
Skadestuen betjenes af behandlersygeplejersker, sygehuslægerne og anæstesisyge- plejersker.
Akut modtagelse
Borgere der har ringet 112 eller er blevet henvist akut af egen læge/lægevagt modtages til akut udredning og diagnostik. Herefter træffes beslutning om evt. iværksættelse af behandling/indlæggelse.
Den akutte modtagelse betjenes af sygehuslægerne, behandlersygeplejersker og anæ- stesisygeplejersker, samt af plejepersonale i døgnafsnittet, jf. senere afsnit). Der vil altid være mindst 2 personer til at modtage borgere i den akutte modtagelse.
4.2 Bemanding
Det akutte beredskab er bemandet med henholdsvis anæstesi- og behandlersyge- plejersker. De lægelige funktioner varetages af de 3 sygehuslæger. Der er vagtdækning på såvel skadestue som akut modtagelse 24 timer i døgnet året rundt.
Behandlersygeplejerskerne er uddannet med meget brede kompetencer (”ø-sygeplejer- sker”). Sygeplejerskerne er oplært i at varetage initial vurdering og behandling af akutte patienter. De skal kunne tage blodprøver, lave almindelige røntgenundersøgelser, EKG, mv.
Anæstesisygeplejerskerne tilkaldes i alle livstruende situationer.
4.3 Ydelser
Som en del af det akutte beredskab er der mulighed for at tage blodprøver, lave røntgen- og ultralydsundersøgelser, EKG, mv. Der er endvidere installeret overvågnings- og gen- oplivningsudstyr. Der er telemedicinsk forbindelse til Anæstesiologisk Afdeling/Skade- stuen på Århus Sygehus, som anvendes i forbindelse med vurdering/behandling af alvor- ligt syge eller traumatiserede patienter.
Behandlersygeplejerskerne udfører almindelige røntgenundersøgelser af hjerte, lunger og knogler. Billederne overføres elektronisk til Århus Sygehus, hvor de beskrives, og hvor personalet på Samsø kan være i dialog med en røntgenlæge i akutte situationer. Ultra- lydsudstyret betjenes af sygehuslægerne. Der er et akut analyselaboratorium, som kan
betjenes af behandlersygeplejersker og sygehuslæger. Der er nødlager af blod til akutte transfusioner. Der kan bestilles blod fra Skejby til planlagte blodtransfusioner.
Blodprøver der ikke kan analyseres på det akutudstyr, der forefindes på Samsø Sygehus, sendes til analyse på Århus Sygehus.
5. AMBULANTE FUNKTIONER
I 2007 var der på Samsø Sygehus ca. 3.800 ambulante besøg. Det drejer sig dels om forundersøgelser og kontrol efter indlæggelse eller i relation til en kronisk sygdom. Der foretages skopier og mindre indgreb. Der kan gives planlagt blodtransfusion i ambulant regi.
De ambulante funktioner varetages af sygehuslægerne med assistance af behandlersy- geplejersker og sekretærhjælp.
Der kan fortsat tages blodprøver og laves røntgenbilleder.
5.1 Speciallægekonsultationer
Udover det faste personale i relation til de ambulante funktioner, er der tilknyttet special- læger i øjensygdomme, gynækologi og øre-næse-halssygdomme.
6. FÆLLES KOMMUNALT/REGIONALT DØGNAFSNIT
6.1 Kapacitet og personalenormering
Det nye fælles døgnafsnit dimensioneres til i alt 8 pladser, hvoraf 4 er kommunale kort- tidspladser og 4 er regionale observationspladser.
Døgnafsnittet placeres fysisk i det nuværende sengeafsnit på Samsø Sygehus, der rum- mer 8 senge.
Der ansættes plejepersonale svarende til 12 årsværk (sygeplejersker, social- og sund- hedsassistenter og sygehjælpere). Dette sikrer et fremmøde på hverdage af 3 i dagvagt,
2 i aftenvagt og 1 i nattevagt (sygeplejerske). Weekends og helligdage vil fremmødet være 2 i dagvagt, 2 i aftenvagt og 1 i nattevagt. Der vil altid være en sygeplejerske i fremmøde.
Der vil endvidere være ansat servicepersonale samt sekretær i døgnafsnittet.
Om natten kan Hjemmeplejen, behandler- og anæstesisygeplejersker samt sygehuslæger tilkaldes ved behov.
Ergoterapi- og fysioterapiydelser leveres fra Samsø Kommunes Sundhedscenter.
Borgere i de regionale observationspladser varetages lægefagligt af de 3 sygehuslæger, der aktuelt er ansat på Samsø.
De 3 sygehuslæger dækker vagten uden for almindelig arbejdstid. Der er således mulig- hed for at tilkalde en sygehuslæge 24 timer i døgnet alle årets dage.
De praktiserende læger varetager som vanligt de lægelige opgaver for borgerne, der nu fremover vil opholde sig i de 4 kommunale pladser.
6.2 Organisation
6.2.1 Ledelse af døgnafsnittet
Daglig ledelse af døgnafsnittet
Afdelingssygeplejersken er daglig driftsleder for hele det fælles kommunale og regionale døgnafsnit. Afdelingssygeplejersken refererer til oversygeplejersken på Århus Sygehus og varetager sin faglige opgave vedr. døgnafsnittet ud fra de beslutninger, der træffes i le- delsesgruppen.
Det er afdelingssygeplejersken der udarbejder arbejdsplaner for plejepersonalet, løser driftsmæssige problemer ved sygdom i plejegruppen, mv.
Den faglige ledelse af plejen i det fælles kommunale og regionale døgnafsnit varetages af afdelingssygeplejersken.
Den faglige ledelse af den specifikke kommunale indsats for borgerne i de kommunale døgnpladser er afdelingschefen i den kommunale hjemmeplejes kompetence, som kom- munikeres via ledelsesgruppen.
Den faglige ledelse af fysioterapi- og ergoterapiydelser i døgnafsnittet varetages af afde- lingschefen i Samsø Kommunes Sundhedsafdeling.
6.2.2 Ansættelsesforhold for personalet
Personalet i det fælles døgnafsnit er ansat under ÅUH, Århus Sygehus, Region Midtjylland med undtagelse af det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske personale, der er ansat un- der Samsø Kommune.
6.2.3 Kompetenceniveau og -udvikling
Der tilrettelægges fælles kompetenceudvikling for personalet i døgnafsnittet.
Konkret udarbejdes et oplæg til kompetenceniveau og –udvikling, herunder hvilke kom- petencer der forudsættes i døgnafsnittet og hvordan den fælles kompetenceudvikling tilrettelægges og gennemføres.
6.3 Forløb i døgnafsnittet
Nedenstående figur viser de mulige patientforløb i det fælles døgnafsnit. De enkelte ”kas- ser” beskrives nærmere i de følgende afsnit.
Borger får akut sygdom, eks. hjerteproblemer og ringer 112
Xxxxxx kontakter egen læge/vagt- læge der tilser patienten
Egen læge/lægevagt kontakter sygehus- læge med henblik på indlæggelse
Egen læge kontakter kommunens visita- tionskontor eller an- svarshavende i Hjem- meplejen (aften/nat, weekend)
Borgeren modtages i regio- nal observationsplads, hvor de relevante undersøgelser laves (skadestuebesøg)
Der foretages en lægefaglig vurde- ring af borgeren (skadestuebesøg). Inden for 12 timer efter modtagel- se:
Borgeren overfø- res til fastlandet (indlæggelse)
Borgeren afsluttes til:
- egen læge
- hjemmet
- kommunal hjemmepleje
- ambulant forløb
- er død
- andet
Borgeren afsluttes (med ydelsen skadestuebesøg)
Borgeren tilbydes en kommunal plads på Samsø (afsluttes med skadestuebesøg i regionalt regi)
Borgeren overfø- res til en regional plads på Samsø (indlæggelse)
6.4 Modtagelse i døgnafsnittet
Modtagelse i det nye fælles døgnafsnit kan ske akut eller planlagt.
6.4.1 Akut modtagelse og observation i regionale pladser
Borgere kan modtages akut på Samsø Sygehus enten via opkald til 112 eller via egen læge/vagtlæge.
En borger som oplever akut sygdom (eksempelvis hjerteproblemer) ringer 112 og afhen- tes herefter af redningskorpset. Redningskorpset ringer til udrykningslæge, som følger patienten indtil sygehuslægen tager over.
Ved opkald til alarmcentralen går der besked til det nye døgnafsnit på Samsø Sygehus. Døgnafsnittet tilkalder læge, anæstesisygeplejerske og behandlingssygeplejerske.
Borgeren modtages i en regional observationsplads, hvor de relevante undersøgelser foretages. På grundlag heraf vurderes borgeren lægefagligt og inden for 12 timer efter modtagelse besluttes det, om borgeren kan afsluttes, skal overføres til fastlandet, skal overføres til en regional observationsplads eller skal overføres til en kommunal kort- tidsplads.
Borgere som ved sygdom kontakter egen læge/lægevagten tilses af pågældende læge. Vurderer denne læge, at der er behov for lægeligt tilsyn/behandling har lægen to mulig- heder. Enten kontaktes sygehuslægen med henblik på modtagelse i en regional plads på Samsø. Patienten modtages herefter til vurdering inden der tages stilling til det videre forløb. Alternativt kan praktiserende læge overføre borgeren til et hospital på fastlandet.
Vurderer praktiserende læge, at borgeren har behov for ophold i en kommunal kort- tidsplads kontaktes det kommunale visitationskontor (dagtimer) eller den ansvarshaven- de i Hjemmeplejen (aften/nat og weekend).
6.4.2 Planlagt ophold i kommunal korttidsplads
Planlagte ophold vil som udgangspunkt altid være i en kommunal plads, og vil ske via den kommunale visitation.
6.5 Visitation
6.5.1 Regionale observationspladser
Ophold i de regionale observationspladser beror på en lægefaglig vurdering.
For borgere der har ringet 112 og er bragt til Sygehuset med redningskorps gælder, at de udredes og vurderes lægefagligt af sygehuslæge. På baggrund af denne lægefaglige vurdering træffes der inden for 12 timer efter modtagelse beslutning om, hvorvidt borge- ren skal modtages i en regional observationsseng.
Praktiserende læger kan overføre borgere til regionale senge, hvis der vurderes at være et akut behov. Der skal aftales en procedure herfor.
Ophold i en regional observationsplads vil som udgangspunkt forudsætte, at de lægefag- lige problemstillinger vurderes at kunne være løst inden for 1-2 døgn. Vurderes det, at der vil blive tale om en længerevarende indlæggelse, overføres borgeren som udgangs- punkt til fastlandet til videre behandling.
6.5.2 Kommunale korttidspladser
Kriterier for at blive tilbudt ophold i de 4 kommunale pladser følger kriterierne for Samsø Kommunes korttidsophold. Korttidsopholdet er altid tidsbegrænset og der er altid et for- mål med opholdet.
Borgeren skal selv ønske opholdet.
• Borgeren skal have et midlertidigt plejebehov; fysisk/psykisk/socialt eller
• Borgeren skal have et behov for genoptræning af færdigheder
• Borgeren skal have behov for terminal pleje
Som udgangspunkt er det de kommunale visitatorer i Samsø Kommune, som anviser den ledige korttidsplads ud fra et fagligt skøn og vurdering af hvem der har det største be- hov.
Udenfor normal dagtid, i weekender og på helligedage, er det vagthavende læge/syge- plejerske henholdsvis på Samsø sygehus og Hjemmepleje/vagtlæge, der kan anvise kort- tidsplads.
Eksempler på tilstande, hvor den lægefaglige vurdering kan være, at der ikke er behov for en regional plads, men borgeren kan plejes og fortsætte evt. behandling i en kommu- nal plads, såfremt de hjemlige forhold ikke gør det hensigtsmæssigt at borgeren kan op- holde sig i eget hjem:
• blærebetændelse
• konfusion
• forstoppelse
• lungebetændelse
• væskemangel
• svimmelhed
• observation efter fald i hjemmet
6.6 Ydelser
6.6.1 Regionale observationspladser
Formålet med observationspladserne er at sikre hurtig vurdering, undersøgelse og start af behandling ved akut modtagelse. Borgerne kan afhængig af tilstanden sendes videre til fastlandet, afsluttes til hjemmet eller overflyttes til en kommunal korttidsplads. Borge- re som flyttes inden 12 timer efter modtagelse registreres ikke som en indlagt patient men med en ambulant ydelse. Det tilstræbes, at ophold i de regionale observationsplad- ser ikke overstiger 2 døgn.
6.6.2 Kommunale korttidspladser
Ydelserne i de kommunale korttidspladser følger Samsø Kommunes kvalitetsstandarder og omfatter personlig pleje, sygepleje, træning, mv.
Ydelserne inden for pleje og omsorg kan bl.a. omfatte:
• Støtte til og træning af personlig pleje, herunder også evt. protese, stomi, kate- ter, høreapparat, mv.
• Støtte og hjælp til mad/ernæring, herunder bl.a. hjælp til anretning, spisesituati- on og oprydning.
• Hjælp og støtte til trivselsfremme og træning, herunder gåtur, let gymnastik, op- følgning på vedligeholdelsestræning, genoptræning efter sygdom, hjælp til etable- ring af netværk, mv.
Ydelserne inden for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk træning omfatter:
• Fysioterapeutisk træning rettet mod forflytninger, gangfunktion, muskelstyrke, udholdenhed/kondition, bevægelighed, balance og koordination.
• Ergoterapeutisk træning som kan omhandle fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktioner som f.eks.
- strukturering
- organisering
- tilrettelæggelse af daglige gøremål
- tale
- læsning og regning
- problemløsning i forbindelse med daglige gøremål, handlinger og fær- digheder
- skabe og fastholde sociale relationer
- motivation
I sammenhæng med ovennævnte ydelser kan udleveres hjælpemidler og hjælp til boligindretning. Dette varetages af Samsø Kommune.
Borgere, der opholder sig i de kommunale pladser i det nye fælles døgnafsnit, varetages lægefagligt af egen læge. Det vil undtagelsesvist kunne aftales, at en borger i en kom- munal plads tilses af en sygehuslæge – eksempelvis i akutte tilfælde. Det konkrete sam- arbejde mellem sygehuslæger og praktiserende læger aftales nærmere.
6.7 Overflytninger mellem regionale og kommunale pladser
Borgere der opholder sig i en regional plads kan efter lægelig færdigbehandling afsluttes fra regionalt regi og overføres til en kommunal plads, såfremt det vurderes, at de hjemli- ge forhold ikke gør det hensigtsmæssigt at borgeren kan opholde sig i eget hjem.
Tilsvarende kan borgere i en kommunal plads overføres til en regional plads, såfremt der lægefagligt vurderes at være behov herfor.
6.8 Registrering af ydelser
Følgende ydelser registreres i de administrative systemer i henholdsvis regionalt og kommunalt regi:
• Skadestuebesøg (registreres i det regionale patientadministrative system, Grønt System)
• Indlæggelse i regional observationsseng (registreres i det regionale patientadmi- nistrative system, Grønt System)
• Udskrivning fra regional observationsseng (registreres i det regionale patientad- ministrative system, Grønt System)
• Indlæggelse i kommunal seng (registreres i det kommunale system, Uniq Om- sorg)
• Udskrivning fra kommunal seng (registreres i det kommunale system, Uniq Om- sorg)
Ved akut modtagelse af en borger oprettes borgeren i Grønt System som en skadestue- patient.
Borgere, der efter den indledende lægefaglige udredning og vurdering overføres til en kommunal plads eller afsluttes til eget hjem, afsluttes i regionalt regi med et skadeskort.
Borgere som efter den indledende lægefaglige udredning vurderes at have behov for vi- dere lægelig behandling i døgnregi registreres som indlagt i Grønt System. Der er tale om ét sammenhængende forløb, hvor der skiftes status fra ambulant til stationær.
Når borgeren vurderes at være lægefagligt færdigbehandlet, udskrives borgeren til egen læge, Hjemmepleje, ambulant forløb, mv. i Grønt System.
Overføres borgeren til fortsat døgnophold i en kommunal plads udskrives borgeren i regi- onalt regi og indlægges i et nyt forløb i kommunalt regi.
Når patienten vurderes at kunne klare sig i eget hjem afsluttes døgnopholdet i det kom- munale system.
6.9 Dokumentation af ydelser
Lægefaglige ydelser i de regionale observationspladser dokumenteres (som hidtil) i Grønt System.
Pleje- og omsorgsydelser i såvel regionale som kommunale pladser dokumenteres i det kommunale system Uniq Omsorg.
Ergoterapi- og fysioterapiydelser i såvel kommunale som regionale pladser dokumenteres i det kommunale system Uniq Træning.
6.10 Ordination og administration af medicin
Borgere, der opholder sig i en kommunal plads, medbringer egen medicin. Såfremt den medbragte ordination opbruges under opholdet rettes henvendelse til praktiserende læ- ge.
Borgere i en regional observationsplads medbringer så vidt muligt egen medicin og an- vender dette under opholdet. Såfremt den medbragte medicin opbruges under indlæg- gelsen eller patienten har behov for anden medicin udleveres denne vederlagsfrit.
Al medicin der gives til borgere med ophold i en regional observationsplads ordineres i medicinmodulet i den regionale elektroniske patientjournal (EPJ). Dette gælder også me- dicin som borgeren har medbragt.
Der etableres aflåste skabe til opbevaring af borgernes/patienternes medicin.
I døgnafsnittet vil der være et medicinskab med et udvalg af præparater i tilfælde af at borgere modtages akut uden egen medbragt medicin og i tilfælde af nye ordinationer.
6.11 Kost til indlagte borgere i døgnpladser Al kost leveres som hidtil fra Samsø Kommune. Borgere i en kommunal seng betaler selv for kosten.
Borgere i en regional observationsseng får vederlagsfri kost.
6.12 Nattevagt i døgnafsnittet
I det hidtidige sengeafsnit har der været fremmøde af 2 plejepersoner i nattevagten. I det fremtidige fælles døgnafsnit vil der alene være fremmøde af 1 sygeplejerske. Dette forhold har givet anledning til bekymring i medarbejdergruppen vedr. sikkerhed, ar- bejdsmiljø, mv.
Der har på den baggrund været nedsat en arbejdsgruppe, som har fremsat en række forslag som imødekommer disse bekymringer, herunder:
• Der etableres overvågningskameraer ved indgange
• Der etableres samtaleanlæg
• Personalet udstyres med overfaldsalarm
• Døgnafsnittet skal være aflåst om aftenen inden aftenvagten møder, bortset fra hovedindgangen
• Telefonnumre skal kodes ind i relevante telefoner
• Der etableres et nummer til alarm ved hjertestop
• Ved akutte og/eller ustabile borgere skal vagthavende sygehuslæge/behandler- sygeplejerske/anæstesisygeplejerske tilkaldes (ikke hjemmeplejen). Der er såle- des altid en sygehuslæge, anæstesi- og behandlersygeplejerske i tilkaldevagt. Anæstesi- og behandlersygeplejersker vil således formentlig blive tilkaldt i et stør- re omfang end hidtil.
• Hjemmeplejens udekørende nattevagter møder som altid ind på plejehjemmet. Derefter går de på Sygehuset og drøfter med nattevagten i døgnafsnittet hvordan situationen er og hvilke aftaler der laves for natten.
• Hjemmeplejens udekørende holder 1-2 pauser på sygehuset og er på sygehuset ved nattevagtens powernapping, hvis tiden tillader det.
6.13 Fysisk indretning af døgnafsnittet
De 4 kommunale pladser placeres i enestuer. Dette med henvisning til at der ofte vil væ- re tale om længere ophold end i de regionale observationspladser.
De 4 regionale observationspladser placeres i 2-sengsstuer. Alle faciliteter i relation til døgnafsnittet vil være fælles.
6.14 Aktivitetsopgørelser
På baggrund af registrering af ydelser (jf. afsnit 6.8) udarbejdes der månedligt en aktivi- tetsopgørelse som viser:
• Antal skadestuebesøg (om muligt opdelt på geografi)
• Antal udskrivninger i regionale observationssenge
• Antal udskrivninger i kommunale senge
• Antal sengedage i regionale observationssenge
• Antal sengedage i kommunale senge
• Belægningsprocent i regionale observationssenge
• Belægningsprocent i kommunale senge
• Såfremt det er muligt opgøres antal overflytninger mellem de regionale og kom- munale pladser i det fælles døgnafsnit.
Opgørelsen sendes månedsvist til henholdsvis oversygeplejersken på Samsø Sygehus, afdelingssygeplejersken i døgnafsnittet, afdelingslederen i Hjemmeplejen og afdelings- chefen i Sundhedsafdelingen.
7. JORDEMODERFUNKTIONEN
Regionsrådet har godkendt en besparelse på 1 jordemoderstilling på Samsø som led i Region Midtjyllands besparelser, ligesom det er besluttet at nedlægge kejsersnitsbered- skabet.
Hidtil er Samsø betjent af to jordemødre med bopæl på Samsø. De to jordemødre er an- sat ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby. Der er altid en jordemoder i vagt og til stede på Samsø. Der er udarbejdet visitationskriterier, således at kun kvinder med lav risiko kan føde på øen. Fødslen ledes af en jordemoder og foregår på fødestuen på Samsø Sygehus. Der har endvidere været et kejsersnitbered- skab på øen for varetagelse af akut kejsersnit.
Som en konsekvens af besparelsen ville der fra 2009 alene være 1 jordemoder til betje- ning af Samsø. Dermed ville det ikke længere være muligt at opretholde et døgnbered- skab på øen, og der ville dermed ikke være garanti for akut tilsyn af jordemoder.
Med henblik på at reducere konsekvenserne af den vedtagne besparelse blev det beslut- tet at afsøge mulighederne for at indgå et samarbejde mellem Region Midtjylland, Skejby
Sygehus og Samsø Kommune om varetagelse af sundhedsopgaver for kommunen med henblik på opretholdelse af to jordemødre på øen.
7.1 Aftale om samarbejde mellem Samsø Kommune og Region Midtjylland vedr. fødselsordningen på Samsø
Der er fra begge parter i aftalen udvist vidtstrakt vilje til at finde gode og nytænkende løsninger for at sikre de fødende på Samsø en god service. Aftalen sikrer, at der fortsat vil være et døgnberedskab for de fødende på øen. Aftalen bidrager endvidere til en mere glidende overgang for kommunens borgere mellem de forskellige regionale og kommuna- le tilbud. Samsø Kommune vil endvidere kunne tilbyde kommunens borgere fødselsforbe- redelse og hjemmebesøg i dagene efter fødslen, herunder mulighed for at kontakte jor- demoder døgnet rundt. Desuden vil jordemoderen i forbindelse med barselsbesøg i hjemmet foretage PKU-tagning og hørescreening. Aftalen vil endeligt kunne sikre en god og fleksibel dækning af sundhedsplejerskefunktionen på øen i forbindelse med ferier, sygdom, kurser ol.
7.2 Fælles finansiering af jordemoderordningen på Samsø
For at sikre et døgnberedskab på Samsø, er der indgået et samarbejde mellem Kommu- nen og Regionen, hvor hver part bidrager med både økonomi og opgaver til jordemoder- ordningen.
Regionen opretholder fortsat den ene stilling på Samsø med 37 timer. Denne bevilling skal bidrage til varetagelse af døgnberedskabet og jordemoderkonsultationer. Da én af jordemødrene altid er i vagt, vil funktionen også omfatte varetagelse af akutte henven- delser.
De 37 timer til den anden stilling finansieres i fællesskab, hvor regionen bidrager med 12 timer, hvor jordemødrene skal være i vagt på Århus Universitetshospital, Skejby. Dette sikrer, at jordemødrene vedligeholder rutine og kompetencer. Endelig bidrager Regionen med 3 timer om ugen til en pulje til dækning af ferie, sygdom og kurser for de 2 jorde- mødre. Hospitalet afholder ligeledes transportudgifter til og fra øen i forbindelse med vagter, ligesom der bidrages med kompetenceudvikling og nødvendig jordemoderfaglig efteruddannelse.
22 timer finansieres af Samsø Kommune fordelt på følgende opgaver:
a) Fødselsforberedelse og opstart af mødregrupper: 4 timer
b) Rygestop, sundhedstjek, kostvejledning og motiverende samtaler i forhold til livs- stilsændring: 11 timer
c) Hjemmebesøg, barselsbesøg og afløsning for sundhedsplejerske: 7 timer
Såfremt Fødeafdelingen på ÅUH, Skejby indfører fødselsforberedelse skal fødselsforbere- delsen på Samsø varetages af ÅUH, Skejby, både praktisk og økonomisk.
7.3 Beskrivelse af opgavevaretagelsen i jordemoderfunktionen
Opgaverne under punkt b) løses af jordemødrene ved fremmøde i Samsø Sundhedsafde- ling, der bliver en del af Samsø Syge- og Sundhedshus. Organisatorisk varetages denne opgave under ledelse af afdelingschefen for Sundhedsafdelingen i Kommunen. Opgave-
varetagelsen tilrettelægges i fællesskab mellem kommunen og jordemødrene. Det under- streges, at planlagte opgaver nedprioriteres i forhold til akutte opgaver.
Jordemødrenes kompetenceudvikling i relation til de beskrevne opgaver i Sundhedsafde- lingen varetages af Sundhedsafdelingen.
Opgaverne under punkt a) og c) tilrettelægger jordemødrene selv. Dog sker opstarten af mødregrupper i samarbejde med sundhedsplejerske. Der fremlægges en gang årligt en registrering af aktiviteter vedr. punkt a og c for Samsø Kommune. Vedrørende kortvarig afløsning af sundhedsplejersken aftales dette mellem jordemødrene og sundhedsplejer- sken. Ved behov for en mere permanent afløsning af sundhedsplejerskeopgaver, skal relevante aktører inddrages.
7.4 Fødsler
Kvinderne på Samsø kan vælge at føde på fastlandet eller på fødestuen tilknyttet Samsø Syge- og Sundhedshus. De kan endvidere vælge at føde hjemme. På Samsø defineres alle fødsler som hjemmefødsler.
På øen er der ikke noget kejsersnitberedskab. De gravide vil blive orienteret om den manglende mulighed for akut kejsersnit, samt om at fødslerne, selv om de foregår på fødestuen, er en hjemmefødsel. Der udarbejdes en særlig informationsfolder om dette, så kvinderne/familierne sikres et informeret valg.
For at forebygge akutte situationer vil visitationen blive tilpasset vilkårene for fødsler på Samsø, ligesom der vil blive trænet overflytninger til fastlandet.
7.5 Organisation
7.5.1 Ledelse af jordemoderfunktionen
Ledelse af jordemoderfunktionen varetages af afdelingsledelsen på Afdeling Y, ÅUH, Skejby. De to jordemødre refererer til chefjordemoderen, som har det overordnede fagli- ge og personalemæssige ansvar.
Tilrettelæggelse af opgaver i kommunalt regi varetages i fællesskab mellem kommune og jordemødrene. Jordemødrenes ansættelsesforhold og det personalemæssige ansvar vare- tages af chefjordemoderen.
7.5.2 Indgåelse af ø-aftale
På baggrund af den nye samarbejdsaftale indgås aftale om en ny Ø-ordning med Jorde- moderforeningen. Ø-ordningen vil beskrive jordemødrenes ansættelsesforhold nærmere.
Der er desuden sendt en henvendelse til Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn med hen- blik på at indhente en udtalelse vedrørende en fremtidig anvendelse af fødestuen. Svar fra Sundhedsstyrelsen afventes.
8. SAMSØ KOMMUNES SUNDHEDSAFDELING
8.1 Opgaver og ydelser
Samsø Kommunes Sundhedsafdeling er ansvarlig for følgende opgaver:
• Sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod borgere og patienter på Samsø
• Genoptræning efter sygehusindlæggelse – almindelig og specialiseret
• Genoptræning og vedligeholdelsestræning af ældre og kronisk syge borgere på Samsø
• Patientskoler
• Hjælpemiddelrådgivning og hjælpemiddelbevilling (genbrugshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler)
• Specialundervisning for voksne
• Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
De fleste opgaver løses af fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagpersoner, ansat i afdelingen. Alkohol- og misbrugsbehandling varetages i samarbejde med Århus Kommu- ne. For øjeblikket er der ansat 10 personer til at løse opgaverne.
Individuel vejledning og rådgivning:
Alle borgere i Samsø Kommune er velkomne i Sundhedsafdelingen. Her kan man få et mindre sundhedstjek (få målt sit blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondition), man kan få rådgivning vedrørende sundhed og risikoadfærd, og man kan få hjælp til at ændre sine livsstilsvaner, hvis man ønsker det. I Sundhedsafdelingen kan borgerne få:
• Sundhedscheck
• Kostvejledning
• Motionsvejledning
• Alkoholbehandling
• Misbrugsbehandling
8.2 Lokalemæssig placering
Sundhedsafdelingen disponerer over 7 lokaler til kontorer og mødelokale. Derudover dis- ponerer Sundhedsafdelingen over den nuværende sengestue 1 samt den nuværende fy- sioterapi i kælderen til træning og fysioterapi.
De nævnte rum udgør tilsammen ca. 198 m2.
8.3 Trænings- og wellnesscenter
Samsø Kommune har fra Sundhedsministeriet fået en bevilling til oprettelse af et træ- nings- og wellnesscenter, som giver mulighed for selvtræning for de borgere, Samsø Kommune har i et genoptræningsforløb efter sygehusindlæggelse. Man vil forsøge at ind- placere dette center i de nuværende træningsfaciliteter i tilknytning til døgnafsnittet.
9. PRAKTISERENDE LÆGER
Samsø er oprindeligt normeret til 4 praktiserende læger. Aktuelt er der 2 praktiserende læger på Samsø, som har deres praksis i lokaler i en fløj på sygehuset. De praktiserende læger betjener øens borgere og dækker vagten 24 timer i døgnet året rundt.
De praktiserende læger varetager lægefaglige problemstillinger for borgere i de kommu- nale pladser i det fælles sengeafsnit.
Nogle af de ansatte sygehuslæger nærmer sig pensionsalderen. Det har vist sig vanske- ligt at rekruttere læger til stillingerne som sygehuslæge på Samsø. Det forventes derfor også, at det vil være vanskeligt at opretholde den bestående lægebemanding, når de nuværende sygehuslæger går på pension.
Det bør tilstræbes, at de ambulante lægelige funktioner på Samsø tilpasses andre steder i landet, således at det er de praktiserende læger, der varetager en stor del af disse funktioner.
Der skal igangsættes et arbejde med henblik på at sikre fremtidig lægebetjening af Samsø.
10. PRIVATPRAKTISERENDE FUNKTIONER
Privatpraktiserende funktioner der i dag har til huse på Samsø Sygehus fortsætter uænd- ret efter etablering af Samsø Syge- og Sundhedshus. Det drejer sig om henholdsvis psy- kolog, fodterapeut og bandagist.
11. ØKONOMI I SAMSØ SYGE- OG SUNDHEDSHUS
De enkelte funktioner i Samsø Syge- og Sundhedshus har selvstændige budgetter i hen- holdsvis kommunalt eller regionalt regi – dog undtaget det fælles døgnafsnit samt jorde- moderfunktionen. For de øvrige funktioner gælder, at Samsø Syge- og Sundhedshus ale- ne udgør en organisatorisk og geografisk/fysisk ”paraply” for de enkelte funktioner, og ikke involverer et økonomisk samarbejde. Budgetansvaret for de enkelte funktioner lig- ger således entydigt placeret i henholdsvis regionalt og kommunalt regi.
Økonomien i relation til henholdsvis døgnafsnit og jordemoderfunktion beskrives neden- for.
11.1 Budget for døgnafsnit
Der lægges ét fælles driftsbudget for døgnafsnittet, som vil være adskilt fra budgettet for det øvrige Samsø Sygehus.
Driftsbudgettet for døgnafsnittet i 2009 udgør 7.567.000 kr. (2009 p/l).
Heraf finansierer Samsø Kommune 2,2 mio kr. Region Midtjylland finansierer 4 mio kr. fra Region Midtjyllands pulje til samarbejde mellem region og kommuner. Den resterende del finansieres via udgiftsreduktioner i de øvrige afsnit på Samsø Sygehus.
Driftsbudget og finansiering l/p-fremskrives hvert år.
11.1.1 Månedlig opfølgning på døgnafsnittets forbrug
Der udarbejdes en måned opfølgning på forbruget i døgnafsnittet samt en prognose for det helårlige regnskabsresultat.
Økonomirapporten sendes til henholdsvis oversygeplejersken på Samsø Sygehus, afde- lingssygeplejersken i døgnafsnittet, afdelingslederen i Hjemmeplejen og afdelingschefen i
Sundhedsafdelingen. Økonomien drøftes på både ledermøder og styregruppemøder som et fast punkt.
11.1.2 Håndtering af mer-/mindreforbrug i døgnafsnittet
Mer- og mindreforbrug fordeles mellem Region Midtjylland, Århus Sygehus og Samsø Kommune efter budgetandel i sengeafsnittet. Ved udsigt til eller ved faktisk merforbrug tages fælles initiativ til at fjerne dette.
11.1.3. Finansiering af større fælles anskaffelser til døgnafsnittet
Anskaffelser, som ikke kan finansieres af det eksisterende driftsbudget i det fælles døgn- afsnit, kan søges finansieret fra sag til sag på henholdsvis Århus Sygehus og i Samsø Kommune.
11.2 Økonomi i Jordemoderfunktionen
Budgetansvaret for jordemoderfunktionen ligger hos afdelingsledelsen på Afdeling Y, ÅUH, Skejby. Samsø Kommune overfører finansiering svarende til den konkrete brutto- lønsudgift til 22 timer ugentligt under Ø-ordningen.
11.3 Lejeafgift for Sundhedsafdelingen
Samsø Kommune ikke betaler for husleje, el, varme og vand vedr. de lokaler, der dispo- neres af Sundhedsafdelingen.
Der udarbejdes en aftale, hvor præmisserne for brug af lokalerne præciseres.
11.4 Betaling for rengøring
Rengøring af de lokaler som anvendes af regionale funktioner varetages af ÅUH, Århus Sygehus.
Rengøring af det fælles døgnafsnit varetages af det servicepersonale, der er ansat i funk- tionen.
Rengøring af de lokaler som anvendes af kommunale funktioner varetages af Samsø Kommune. Der kan dog træffes aftale om, at rengøringen mod beregning forestås af per- sonale ansat på Samsø Sygehus.
12. BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE
Den bygningsmæssige vedligeholdelse af hele Samsø Syge- og Sundhedshus varetages af ÅUH, Århus Sygehus.
13. EVALUERING
Samarbejdsaftalen evalueres efter senest 1 år. Model for evaluering er under udarbejdel- se.
14. AFTALENS IKRAFTTRÆDELSE
Aftalen træder i kraft 1. januar 2009.
Dog gælder det, at personalenormeringen i det fælles døgnafsnit først kan tilpasses det aftalte fra 1. marts 2009. Frem til 1. marts vil der således være 2 i nattevagt, da over- vågningskameraer, overfaldsalarm, mv. skal være installeret og gennemprøvet før natte- vagten reduceres til 1.
Derudover skal sekretærbemandingen reduceres med 1, hvilket først kan ske med virk- ning fra 1. marts på grund af opsigelsesvarsel.
15. AFTALENS OPSIGELSE
Samarbejdsaftalen om Samsø Syge- og Sundhedshus kan opsiges af begge parter med 1 års varsel.
For jordemoderfunktionen gælder, at denne derudover kan tages op til revidering i tilfæl- de af at de beskrevne opgaver og vilkår ændres.
Notat til Region Midtjylland
Samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Århus Universi- tetshospital og Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning
Notatet er udarbejdet af ledende overlæge Xxxx Xxxxxxxxx, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning og ledende overlæge Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Arbejdsmedi- cinsk Klinik, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital.
Baggrunden for notatet er at der i relation til budgetaftalen for Region Midtjyl- land er fundet behov for en beskrivelse af arbejdsmedicinen i regionen med henblik på en vurdering af styrket ledelse, faglig samordning og organisering af arbejdsmedi- cinen, herunder spørgsmålet om decentral funktion og filial eller satellitfunktion i Skive.
Styrket ledelse
De to ledende overlæger har besluttet at afholde møde fast én gang om måneden og yderligere ved behov. Formålet er løbende information og koordinering af faglige opgaver samt at sikre en ensartet høj kvalitet i tilbudet til patienter, virksomheder og andre organisationer. De to arbejdsmedicinske klinikker har et fælles rådgivende ud- valg, hvor brugerne af de arbejdsmedicinske klinikker er repræsenteret.
Vi vil anbefale, at arbejdsmedicinen i Region Midtjylland organiseres med én klinik ved Århus Universitetshospital og én klinik ved Regionshopitalet Herning. Det- te vil give den bedste samlede faglige funktion, fastholde den lokale forankring og give rimelige geografiske afstande for patienterne
Faglig samordning
På landsplan er der etableret fælles elektroniske kliniske guidelines for det arbejds- medicinske speciale. På Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning har man redaktørfunktionen, og de to arbejdsmedicinske klinikker har i samarbejde taget an- svar for at accelerere og udarbejde de kliniske vejledninger. Dette samarbejde vil i fremtiden blive yderligere styrket. Der vil blive iværksat fælles møder om aktuelle emner indenfor det kliniske område. Disse møder vil blive arrangeret afhængigt af behov.
I Region Midtjylland har lægerne på de arbejdsmedicinske klinikker været sær- ligt aktive i udarbejdelse af specialeplanlægning i Sundhedsstyrelsen. I den forbindel- se arbejder begge klinikker på at få sygdomsområder som bevægeapparatsområdet og det psykosociale område gjort til regionsfunktion; dette svarer til spydspidsfuntioner. Regionsfunktionerne vil blive samordnet mellem de to klinikker.
For yderligere at øge det faglige niveau arbejdes der i tværfaglige grupper med det psykosociale arbejdsmiljø, bevægeapparatsområdet og arbejdsfastholdelse, hvor begge klinikker er repræsenteret.
Indenfor det psyko-sociale arbejdsmiljø og arbejdsbetingede stresssygdomme pågår der en betydelig udvikling både vedrørende forskning og behandling. De 2 kli- nikker arbejder allerede nu sammen om både årsagssøgende forskning og behand-
lingsforskning indenfor dette område. Det er hensigten at dette skal føre frem til vel- afprøvet og ensartet tilbud til stressramte borgere i regionen.
Alle regionens sygehuse arbejder i øjeblikket på at beskrive de væsentligste pro- cedurer efter fælles retningslinier under Den Danske Kvalitetsmodel mhp en efterføl- gende akkreditering. Dette arbejde er hidtil foregået særskilt på de 2 klinikker, og vil i fremtiden blive gennemført i fællesskab, med henblik på at sikre ensartede procedurer og arbejdsgange, som vil bidrage til at rationalisere en del af arbejdet med dette kvali- tetsudviklingssystem.
Praktiserende læger, praktiserende speciallæger, sygehusafdelinger og de faglige organisationer kan henvise til de to arbejdsmedicinske klinikker. I Århus har sikker- hedsrepræsentanter fra virksomhederne endvidere henvisningsret. Der bør etableres ensartet henvisningsret. Vi vil anbefale at også sikkerhedsrepræsentanter kan henvise patienter til Herning.
Formidlingssamordning
De to arbejdsmedicinske klinikker vil i samråd med det rådgivende udvalg etablere møder og seminarer, hvor der skal ske en bredere formidling til virksomheder, fagfor- eninger og samfundet. Dette har der været tradition for i Århus, og det vil blive im- plementeret for hele regionen. De to arbejdsmedicinske klinikker vil derudover sam- arbejde om formidling af viden gennem de faglige organisationers tidsskrifter. Der vil som praksis har været de senere år fortsat være projekter, hvor man samarbejder med kommunerne. Der vil hvert halve år blive afholdt møder mellem de faglige organisa- tioners partnere, der henviser til de arbejdsmedicinske klinikker med henblik på fælles information. Det vil omfatte faglige sekretærer, fagforeningsformænd og socialrådgi- vere fra de faglige organisationer.
Videnskabelig samordning
Ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regions- hospitalet Herning og Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Aarhus Universitets- hospital samt Aarhus Universitet er der i foråret 2008 etableret et fælles forsknings- center, Dansk Ramazzini Center. Ved dette center er der fælles ph.d.-studerende og andre fælles forskningsaktiviteter. Der er samarbejde om projekter indenfor bevæ- geapparatsområdet, det psykosociale arbejdsområde, arbejdsfastholdelse, arbejds- ulykker, arbejdsbetingede lungesygdomme og reproduktion. Konstruktion indebærer en klar styrkelse af forskningen i arbejdsmedicin i Region Midtjylland.Dette samar- bejde gør, at der ofte udarbejdes fælles projektansøgninger.
Det opsøgende arbejde
På de arbejdsmedicinske klinikker foregår der opsøgende arbejde med rådgivning, oplæg, kurser til virksomheder, faglige organisationer, kommuner mv. Det opsøgende arbejde foregår ligeledes i tilfælde med arbejdsmæssige udsættelser eller enkeltpati- entsager således at relevante forebyggende tiltag kan iværksættes. Det opsøgende ar- bejde har haft nogenlunde samme karakter og omfang på de 3 klinikker i Region Midtjylland, og vil så godt ressourcesituationen tillader fortsætte i den nye struktur med 2 klinikker.
Klinikken i Skive har udviklet særlige samarbejdsrelationer til kommuner og enkelte større virksomheder. Det har primært omfattet udvidet mulighed for vurdering af arbejdsevne, samt opfølgende arbejde med genplacering af sygemeldte, i form af rundbordsamtaler. Det har været muligt da Skive klinikkens har haft ansættelse af 2 socialrådgivere. Med ressourcereduktionen i forbindelse med Skive klinikkens luk-
ning vil dette socialfaglige/socialmedicinske arbejde ikke i samme omfang kun opret- holdes. Henvisninger fra kommuner har været muligt i Skive klinikkens optageområ- de, men ikke til de to andre klinikker. Denne patientgruppe kan overgå til de social- medicinske enheder.
Det er vigtigt at de arbejdsmedicinske klinikker fortsat prioriterer det forebyg- gende arbejde højt, ikke mindst i en situation hvor denne type arbejdsmiljøarbejde samlet er blevet reduceret , efter ændringerne i BST-systemet.
Organisering af arbejdsmedicin i Region Midtjylland
På det ledelsesmæssige område er det ikke hensigtsmæssigt med en fælles ledelse. Dels på grund af stor geografisk afstand mellem de to klinikker. Dels er en stor del af de arbejdsmedicinske klinikkers økonomi er baseret på forskningsinitiativer, og det er vanskeligt at bedrive både fagligt, personalemæssig og administrativ ledelse, hvis man ikke er til stede på arbejdspladsen.
En satellitfunktion i Skive vil ikke være hensigtsmæssig. Det væsentligste ar- gument er at det faglige niveau bliver forringet. Når man har en patient, hænder det ofte, at man som læge spørger kolleger om vejledning, især da det arbejdsmedicinske speciale er fordelt over en bred vifte af kliniske områder fra hudsygdomme til bevæ- geapparatssygdomme og det psykosociale område. Det er ikke usandsynligt, at en patient har behov for både at se en læge en psykolog. I en satellitfunktion vil det ikke være muligt med flerfaglig undersøgelser hvor patienterne ses af forskellige undersø- gere og behandlere på samme dag. Disse forhold gør sig gældende i højere grad i ar- bejdsmedicinen end i andre specialer. En særlig funktion er grundig udredning af ex- poneringsforhold, datasøgning mv. her gøres i høj grad brug af erfaringer fra kollega- er der evt. har været på samme arbejdsplads. På de arbejdsmedicinske klinikker sker der mere omfattende klinisk udredning end tidligere. Det kræver kontakt til andre afdelinger inklusiv allergiudredning, blodprøver og forskellige scanningsundersøgel- ser. Dette kan patienter få foretaget samme dag, når det foregår på et større hospital.
Omkring 80% af de lægelige arbejdsmedicinske patienter færdiggøres efter èn
konsultation, hvor opfølgning med svar på undersøgelser mv. ofte foregår per telefon. Der er således stor forskel på en arbejdsmedicinsk udredning der typisk tager omkring 2 timer og ikke efterfølges af et kontrolforløb, sammenlignet med fx kroniske medi- cinske patienter med KOL, diabetes og hjertesygdom, hvor der vil være tale om hyp- pige kontroller.
Herudover medfører en satellitfunktion ressourcespild i form af dyre lægetimer i transport, samt en dårlig udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med andre opgaver end det kliniske og ved patientafbud mv.
Ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Aarhus Universitetshospital er der i forbindelse med regionsdannelsen tilkommet et øget befolkningsunderlag gen- nem kommunerne Horsens og Hedensted, hvilket har medført og vil medføre en øget patientmængde. Ved lukning af Arbejdsmedicinsk Klinik, Skive Sygehus, Regionsho- spitalet Viborg overføres funktionen til Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning med et befolkningsunderlag, der svarer til Skive og Viborg Kommune. For begge klinikker gælder de ovennævnte argumenter der taler for at der ikke etableres decentrale funktioner udgående fra de hverken klinikken i Århus eller Herning. Det samlede budget for de arbejdsmedicinske klinikker i Region Midt er i forbindelse med budgetaftalen for 2009 reduceret med 4.4 mill. kr. – sv.t. en budgetreduktion på ca. 20%, hvilket er betydeligt mere end for andre specialer og afdelinger.
Ved lukning af klinikken i Skive hvorefter funktionen skal varetages fra klinik- ken i Herning gør der sig særlige forhold gældende. I Skive har patienthenvisningstal- let været betydeligt større i forhold til befolkningsunderlaget end til de 2 andre klini- ker, derfor vil Skive-Viborgområdet området muligvis opleve en reduktion i service. Der kan blive tale om øget ventetid til patientindersøgelse. Klinikken i Herning vil tilrettelægge og optimere arbejdet så det får færrest mulige konsekvenser for patien- terne, de praktiserende læger mv. I den situation vil det være meget uhensigtsmæssigt hvis der skal bruges af de knappe ressourcer til at drive en satellitfunktion. Erfaringen er at patienterne accepterer at køre over de afstande der vil blive tale om når klinikken i Herning skal dække det midt- og vestjyske område.
Klinikkerne i Århus og Herning vil i over den kommende tid gøre foranstaltnin- ger således at den samlede arbejdsmedicinske service i regionen bliver den samme uanset hvor man bor.
I forbindelse med det udvidede optageområde med Horsens-Hedensted under klinikken i Århus og Skive-Viborg regionen under klinikken i Herning, vil vi tage initiativ til en styrket netværksdannelse mellem klinikkerne og de relevante lokale samarbejdsparter, herunder de praktiserende læger, de faglige organisationer og kommunerne. Der vil i den forbindelse blive afholdt møder der henvender sig til alle disse parter med henblik på drøftelse af de fremtidige relationer.
Med venlig hilsen
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Ledende Overlæge Ledende overlæge
Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik
Århus Sygehus Regionshospitalet Herning Århus Universitetshospital
Nov. 2008
Sundhedssekretariatet ▪ Sundhedsstaben ▪ Region Midtjylland Regionshuset Viborg
Skottenborg 26 ▪ DK-8800 Viborg
Kommissorium for ledelsesgennemgang på Århus Sygehus
Århus Sygehus har indgående drøftet Regionsrådets forventninger til opgaven vedrørende ledelsesmæssig organisering på hospitalet.
Denne besvarelse er et bud på, hvordan opgaven kan struktureres og inden for hvilke tidsmæssige rammer den kan løses. Besvarelsen falder inden for de samme tre temaer, som er skitseret i Regionsrådets beslutning.
Budgetforliget for 2009 og igangværende aktiviteter på hospitalet
Regionsrådet har besluttet, at der skal:
1. Foretages en gennemgang af ledelsesorganiseringen af afdelinger og mellem afdelinger på Århus Sygehus.
2. Udarbejdes forslag til projekter, der gennem styrkelse af afdelingsledere og funktionsledere, kan øge jobtilfredshed, fastholdelse og rekruttering, service og effektivitet.
3. Udarbejdes forslag til projekter, der kan mindske ikke-relevant ikke klinisk-arbejde hos klinisk personale.
Disse fokuspunkter kan være gensidigt overlappende, men opgaven er i god overensstemmelse med hospitalets egne strategiske fokusområder inden for ledelse. Disse områder er eksempelvis:
- Hvordan styrker vi ledelse i afdelingerne, herunder særligt funktionslederlaget?
- Hvordan styrker vi ledelse mellem afdelinger og centre?
- Hvordan sikrer vi lokalt råderum og ledelseskraft?
- Hvordan arbejder vi konkret videre med ledelsesgrundlaget for Århus Sygehus?
Gennemgang af ledelsesorganiseringen
I forhold til ledelsesorganiseringen har Århus Sygehus flere igangværende og kommende projekter på overordnet hospitalsniveau, som hænger tæt sammen med de strategiske fokusområder inden for ledelse:
Århus Universitetshospital
Århus Sygehus
Administration HR-Udvikling
Xxxx-Xxxxxxx Gade DK-8000 Århus C Tel. x00 0000 0000
Dato 19.11.2008
Journalnr. Ref. karia
Direkte tel. x00 0000 0000
Telefax x00 0000 0000
Side 1/11
- Råderum og ledelseskraft på Århus Sygehus
- Evaluering af centerstrukturen på Århus Sygehus
- Ledelsesorganisering på afdelingsledelses- og funktionsledelsesniveau
Råderum og ledelseskraft på Århus Sygehus
Hospitalsledelsen har, på det halvårlige lederseminar på Århus Sygehus, i juni 2008 påbegyndt arbejdet med indsatsområdet vedrørende råderum og ledelseskraft på Århus Sygehus. På baggrund af seminaret blev der udpeget 4 hovedfokusområder;
- Behov for afklaring af roller og ansvar på de forskellige ledelsesniveauer i organisationen. Herunder blev der udtrykt ønske om øget klarhed i forhold til visioner, strategier og lokalt råderum.
- Eftersyn af hele organisationens mødestruktur
- Klarhed og overblik over prioritering af udefrakommende initiativer.
- Administrativ bistand til hospitalet, forventninger, centrale og decentrale snitflader
Konklusionerne fra lederseminaret understøttes af konklusionerne i den evalueringsrapport, der i efteråret 2008 er udarbejdet i forhold til centerdannelsen.
Evaluering af centerstrukturen på Århus Sygehus
I forlængelse af lederseminaret 2008 er en del af gennemgangen af ledelsesorganiseringen netop foretaget i form af en bred evaluering af centerorganiseringen. Det er oplagt at bruge denne viden samt drøftelser og konklusioner fra forårets lederseminar i arbejdet med at styrke den ledelsesmæssige organisering. Ultimo oktober 2008 har hospitalet modtaget en evaluering af centerorganisationen. Den peget på, at der er mange ting, der er lykkedes godt med centerdannelsen, men, at der også er nogle justeringer, der skal foretages.
Ledelsesorganisering på afdelingsledelses- og funktionsledelsesniveau I forbindelse med de igangværende udviklingsforløb for afdelingsledere, som forventes afsluttet medio 2009, er drøftelser vedrørende ledelsesorganisering og opgaver på funktionslederniveau påbegyndt. Det er ønsket, at det ene af kommissoriets projekter skal være med til at gøde jorden, påvirke design og proces samt sikre effekten af næste skridt i den strategiske indsats inden for ledelse på Århus Sygehus; et udviklingsforløb for afdelingernes funktionsledere.
Valget af fokus på funktionsledelse understøttes af den seneste arbejdsklimaundersøgelse på Århus Sygehus, der blev afsluttet i foråret 2008. her viser funktionsledergruppen sig som særdeles
Side 2/11
presset, de oplever faldende jobtilfredshed og er præget af oplevelsen af, at man bruger tiden på ”det forkerte”.
Forslag til projekter på Århus Sygehus
Århus Sygehus foreslår 3 projekter gennemført i relation til forligsteksten vedrørende ”god ledelse”.
Projekt 1. Gennemgang af ledelsesorganiseringen og ledelse i relation til opfølgning på evaluering af centerorganisering Målgruppe: hospitalsledelse, centerchefer, afdelingsledere, administration.
Hospitalsledelsen prioriterer i første omgang tre sammenhængende temaer. For det første skal der mere fokus på strategisk ledelse, og der skal kommunikeres mere om, hvilke overordnede linjer, der lægges for hospitalets udvikling, og som er styrende for de konkrete beslutninger der træffes. For det andet er der behov for at se på hospitalets mødestruktur. Et formål med ledelsesmøderne er dels at sikre lejligheder til dialog om de strategiske temaer på hospitalet. For det tredje er der muligheder for at delegere mere kompetence til afdelinger og centre, uden at dette fører til at kliniske ledere kommer til at udføre flere administrative opgaver end de gør i dag. Konkret overvejes det at decentralisere kompetence vedrørende f.eks. lønfastsættelser og prioritering af uddannelsesmidler til afdelinger og centre.
Et fjerde meget væsentligt indsatsområde er administrationens rolle og ansvar i relation til en mere strategisk arbejdende hospitalsledelse, større lokalt råderum i centre og afdelinger og i relation til stabene i centrene. Dette område behandles ikke i denne sammenhæng, da det ikke direkte vedrører Regionsrådets beslutninger om ledelse på Århus Sygehus.
Strategisk ledelse
Der skal være tydelig sammenhæng mellem hospitalets overordnede værdier, visioner og mål, prioriteringer af indsatser og de konkrete beslutninger, der tages. I den forbindelse skal der arbejdes med at skabe større sammenhæng mellem egne mål og udefrakommende krav og forventninger.
Virksomhedsgrundlaget og ledelsesgrundlaget skal bruges som rygrad i arbejdet med at skabe den efterspurgte sammenhæng. Nye måder at kommunikere på skal sikre kendskab til sammenhængen mellem konkrete initiativer og beslutninger og de overordnede værdier, visioner og mål.
Side 3/11
Mødestruktur
Der er behov for at etablere en mødestruktur, der dækker flere behov. Møderne skal kunne sikre, at Århus Sygehus også fremover kan agere som ét hospital med fælles fokus og evne for tværgående prioriteringer og forståelse herfor. Hospitalsledelsen skal kunne indgå i dialoger med afdelinger og centre om strategiske initiativer og konkrete udfordringer for hospitalet. Disse fora skal muliggøre at mange kommer til orde, hvilket kan være en udfordring, da ledelsesgruppen på hospitalet er stor. Endelig er der behov for at hospitalsledelsen med mellemrum bliver orienteret om og får lejlighed til at drøfte afdelingernes strategier, udviklingsplaner og forskningsmæssige indsatsområder.
Større lokalt råderum
Der er potentiale i at delegere mere beslutningskraft til afdelinger og centre. I dag er der snævre rammer for afdelingernes lokale kompetence til at forhandle løn i forbindelse med nyansættelser, der er centrale prioriteringsprocesser vedrørende lederudvikling og faglig videreuddannelse og der er få midler til lokale prioriteringer af anskaffelser. Balancen skal findes mellem på den ene side behovet for at iværksætte initiativer til at binde hospitalet sammen på tværs eller for at kunne prioritere tværgående, og på den anden side, mulighederne for større lokalt råderum.
Tidsplan
Side 4/11
November-december 2008 | Møder mellem centerchefer og HL; drøftelse af temaer og sigtepunkter |
December 2008 | Indledende drøftelse med alle afdelinger og centre om temaer og sigtepunkter |
Januar-april 2008 | Konkrete beslutninger om alle tre temaer efter drøftelser med ledelsesgrupperne og MED-systemet |
Resten af 2009 | Ny praksis etableres |
April 2009 | Fornyet fokus på centerevalueringsrapporten med fokus på nye temaer, eksempelvis klarhed om roller og ansvar, MED- systemet og forskning og uddannelse og igangsættelse af en ny proces. |
Foråret 2010 | Evaluering af ny praksis, baseret på beslutninger truffet april 2009 |
Projekt 2. Mere tid til kerneydelsen
Målgruppe: afdelingsledere, funktionsledere og medarbejdere.
Formålet med projektet er at undersøge og udvikle metoder og idéer til, hvordan klinisk personale og ledere kan aflastes for henholdsvis ikke-klinisk arbejde og ikke-relevant administrativt arbejde.
Baggrunden er dels, det seneste resultat af arbejdsklimaundersøgelsen på Århus Sygehus medio 2008, hvor et stort antal medarbejdere og ledere giver udtryk for, at de ikke føler, at de bruger tiden på det rigtige, dels en række tidsstudier der belyser, at klinisk personale som læger og sygeplejersker bruger 15- 20% af deres arbejdstid på ikke-klinisk eller administrativt arbejde. Hvis dette er korrekt, og det er muligt at delegere bare 5% af arbejdstiden, der går med administrative opgaver, til administrativt personale vil det medføre, at der på Århus Sygehus frigøres ressourcer til udførelse af klinisk arbejde, svarende til 36 fuldtidslægestillinger, sygeplejerskerne tid svarende til ca. 90 sygeplejersker. Dermed er der tale om et ikke ubetydeligt potentiale.
Projektet tager sigte på at optimere anvendelsen af de ressourcer, der bruges på administrative opgaver i de kliniske afdelinger.
Projektet ønsker at afdække reelle muligheder for at delegere de administrative opgaver, som i dag varetages af læger eller sygeplejersker, til administrativt personale. Forventningen er, at det vil give en bedre udnyttelse af den sundhedsfaglige ressource og et mere attraktivt jobindhold – både for klinikere og ikke-klinikere.
Målet er øge kvalitet og effektivitet ved at aflaste sundhedspersonale for administrative arbejdsopgaver, så der frigives mere tid til patientbehandling og pleje.
Der udvælges indledningsvist to-tre pilotafdelinger.
Projektet falder i flere dele, der hver især skal tilvejebringe svar på en række spørgsmål:
1) Kortlægning af administrative arbejdsopgaver
- Hvor lang tid bruger det kliniske personale på ikke-klinisk, ikke- relevant administrativt arbejde?
- Hvilken karakter har dette arbejde?
2) Undersøgelse af hvor stor en del af dette arbejde der
- Kan bortfalde
- Kan uddelegeres til andre, eksisterende personalegrupper?
- Kan uddelegeres til en eller flere person(er) der ansættes til formålet (udarbejdelse af jobprofil)
Side 5/11
3) Implementering – projektperiode på 1 år
- Løbende undersøgelse af effekt på tiltaget. Vil eventuelle merudgifter anvendt til ansættelse af administrativt, ikke-klinisk personale kunne aflæses i en stigende effektivitet i klinikken?
Projektet bliver økonomisk støttet i puljen for Gennembrudsprojekter i Region Midtjylland. Projektet forankres i HR-Udvikling, Århus Sygehus.
Tidsplan
December-Januar 2008 | Færdiggørelse af projektbeskrivelse Erfaringer fra Skejby Sygehus med lignende projekt indarbejdes |
Januar-Februar 2008 | Indledende drøftelse med centre om udvælgelse af pilotafdelinger |
Februar-Maj 2009 | Undersøgelsesperiode |
Resten af 2009 | Ny praksis etableres |
April 2010 | Evaluering af tiltagets effekt |
Projekt 3. God ledelse på Århus Sygehus
Målgruppe: afdelingsledere og funktionsledere.
Århus Sygehus’ strategiske indsats i forhold til ledelse har sit udspring i to centrale perspektiver; lederrekruttering og lederudvikling.
Projektets mål;
- At udvikle konkrete anbefalinger i forhold til vilkår for ledelse og ledelseskompetencer, der kan anvendes direkte, eller inspirere, andre sygehusafdelinger.
- At udvikle en analyse- og interventionsmodel, der gør det muligt at undersøge, understøtte og udvikle en effektiv ledelsesstruktur og –kultur i en given afdeling.
Projektet gennemføres i 3 faser;
Fase I. Analysemodel og indikatorer på ”god ledelse”
Målet med fase 1 at udvikle en analysemodel , som kan anvendes til at rammesætte dialogen i den følgende fase om god ledelse og ledelsespraksis i de enkelte afdelinger og afsnit på Århus Sygehus
Betydningen af ledelse for opnåelsen af tilfredsstillende resultater kommer tydeligt til udtryk, når ressourceudnyttelse og målopfyldelse
Side 6/11
undersøges. Erfaringen viser, at der er betydelige forskelle på, hvordan sammenlignelige afdelinger forvalter og udnytter de ressourcer, der er til rådighed. Selv med udgangspunkt i relativt ensartede økonomiske ressourcer, personalebemanding og patientsammensætning er der alligevel store forskelle blandt afdelinger. Forskellene kan skyldes et samspil mellem forskellige faktorer, men ledelsens kvalitet er utvivlsomt en af de væsentligste.
Det er ledelsen på de enkelte afdelinger, der sætter rammerne for, hvordan den enkelte afdeling fungerer, og dermed i sidste instans kvaliteten af afdelingens ”output” - pleje, behandling, forskning mm. Kravet til god ledelse er at bidrage målrettet til at skabe resultater med begrænsede ressourcer og til at dokumentere disse resultater.
Det er med udgangspunkt i disse dokumenterede resultater at analysemodellen udvikles. Analysemodellen er udtryk for en række hypoteser og forestillinger om, hvordan god ledelse kommer til udtryk, dvs det der er indikatorer på god ledelse. Indikatorerne på god ledelse angiver, på hvilke afdelinger lederkompetence er med til at tilvejebringe høj grad af jobtilfredshed, fastholdelse og rekruttering, øget service og kvalitet – forhold som ønskes styrket, jvf forligsteksten.
Der er udvalgt følgende indikatorer på ”god ledelse” inden for virksomhedsgrundlagets 5 strategiområder;
- Patienttilfredshedsundersøgelser – ”Patienten” (og ”Omverdenen”)
- AKU, sygefravær – ”Medarbejderen”
- Budgetoverholdelse, servicemål, produktivitetsudvikling – ”Organisationen”
- Publikationer – ”Forskningen” (og ”Omverdenen”)
Som et led i analysen af ”god ledelse” undersøges, om der er indbyrdes sammenhæng mellem de udvalgte indikatorer. På baggrund af de udvalgte indikatorer udvælges en række projektafdelinger som i vid udstrækning når sine mål med henblik på en nærmere analyse af, hvilke organisatoriske og personlige variable, der har betydning for målopnåelsen samt, hvilke faktorer der synes at have betydning for oplevelsen af og udførelsen af ”god ledelse” i disse afdelinger.
Side 7/11
- Strukturelle og organisatoriske vilkår og variable
- Kultur
INDIKATORER AKU
Høj patienttilfredshed
God ledelse
Budgetoverholdelse Produktivitetsudvikling Sygefravær
- Individuelle kompetencer hos den enkelte leder
Servicemål Publikationer
Fig. 1. Figuren er udtryk for en række hypoteser om mulige indikatorer på og organisatoriske sammenhænge med ”god ledelse”.
Højre side af figuren viser det, vi gerne vil opnå. Det, vi antager, er indikatorer på god ledelse. Det er høj medarbejder- og patienttilfredshed, budgetoverholdelse og høj produktivitetsudvikling, lavt sygefravær, overholdelse af servicemål og antal publikationer.
Projektet er en øvelse i at ”regne baglæns” fra indikatorerne i højre side af figuren til anbefalinger af strukturelle og organisatoriske vilkår og variable, som understøtter god ledelse.
En række projektafdelinger, der scorer positivt i forhold til indikatorerne, udvælges og det undersøges, om der kan eksisterer indbyrdes sammenhænge mellem indikatorerne. Eksempelvis om en høj AKU score gør sig gældende, når afdelingen også scorer højt på patienttilfredshed. Indikatorerne i højre side af figuren beskrives primært kvantitativt.
Herefter undersøges venstre side af figuren:
Xxxxxx organisatoriske og personlige variable synes at have betydning for de udvalgte projektafdelingers høje målopfyldelse? Hvilke strukturelle og organisatoriske vilkår er kendetegnende for de undersøgte succesfulde afdelinger? Hvad kendetegner kulturen?
Venstre side af figuren analyseres ved hjælp af kvalitative metoder, særligt kvalitative interviews om oplevelser og holdninger i forhold til hvad der kendetegner god ledelse, gode ledelsesstrukturer og ledelsesvilkår.
Kompleksiteten gør, at det er vanskeligt at opstille en formel for, hvad der præcist kendetegner god ledelse. Ledelse afhænger altid af sin sammenhæng - herunder den person, der udøver ledelsen.
Ledelse vil aldrig kunne udøves i et tomrum. Tværtimod. Ledelse giver kun mening i sammenhæng med de rammer, den er underlagt, de medarbejdere, der er ansat det pågældende sted, samt den
Side 8/11
organisation, de omgivelser og interessenter, som hospitalet og afdelingen skal spille sammen med. Analysemodellen skal tilvejebringe et overblik over, disse forholds indbyrdes sammenhæng og hvordan de influerer ledelsespraksis.
Fase II: Intervention og implementering
Målet med fase 2 er, at alle afdelinger rammesætter en dialog om ledelse og ledelsesvilkår i egen afdeling med udgangspunkt i analysemodellen. Analysemodellen danner udgangspunkt for de enkelte afdelingers undersøgelse af sig selv i samarbejde med en organisationskonsulent.
Udvikling af organisation og medarbejdere sker gennem vedvarende læring. Læring sker gennem dialog - med patienter, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dialog er mere end information og tilfredshedsundersøgelser. Det er en løbende udveksling af synspunkter om kvaliteten af ydelserne, kvaliteten af afdelingerne som arbejdsplads, samspillet med samarbejdspartnere samt en række andre forhold af betydning for medarbejdere og arbejdspladsen. Analysemodellen er med til at understøtte denne samlede meningsudveksling og dialog blandt lederne i afdelingen om afdelingens mål, ledelsesstruktur, værdier og roller. Dialogen tager sigte på læring og udvikling. Analysemodellen er med til at skabe grundlag for den udvikling, der skal til for at møde fremtidens udfordringer.
Det er det personlige lederskab, der får de forskellige aspekter af ledelsesrollen til at gøre en forskel i hverdagen. Anvendelsen af analysemodellen skal danne baggrund for funktionsledernes arbejde med det personlige lederskab på de lokale lederudviklingsforløb, tilrettelagt i samarbejde med Region Midtjyllands HR Organisation og ledelse.
Det er helt centralt i ledelsesudviklingsforløbene, at vi sikrer fælles forventninger til ledelse og organiseringen heraf hos såvel afdelingsledelse som funktionsledelse. Samtlige forløb indledes således med en fælles temadag i afdelingens ledergruppe om den gennemførte analyse og drøftelse af den lokale ledelsesorganisering, ledelsesopgaver og værdier.
Fase III: Formidling
Anbefalingerne og analyse- og interventionsmodellen vil i rapportform blive gjort tilgængelig for andre hospitaler og andre driftsområder.
Der afholdes en konferencedag i samarbejde med Region Midtjyllands HR Organisation og Ledelse, hvor særligt interesserede vil få
Side 9/11
præsenteret anbefalingerne og modellen, høre erfaringer fra deltagende afdelinger, samt i workshopform få mulighed for at drøfte og afprøve delelementer af modellen.
Fase IV: Evaluering
Projektet vil blive evalueret ud fra projektets hovedformål og succeskriterier, herunder kortlægningsmetodens gyldighed og værdi.
Succeskriterier
- Der vil i de deltagende afdelinger foreligge beskrivelser af mål, ledelsesstruktur og referenceforhold, samt hvert ledelsesniveaus ansvar, rolle og beslutningskompetence.
- Beskrivelserne vil være kendte i afdelingen og der vil være besluttet en struktur for, hvordan beskrivelserne løbende tages op til revision for at sikre aktualitet og hensigtsmæssighed (jf. DDKM standard vedrørende ledelsesgrundlag)
- Lederne oplever selv øget handlekraft og klarhed i forhold til egen rolle og funktion (jf. Arbejdsklimamåling).
- Der vil kunne aflæses en positiv bevægelse i jobtilfredshed, fastholdelse og rekruttering samt øget service og effektivitet, og på de udvalgte indikatorer for ”god ledelse”.
Projektplan endeligt godkendt af interessenter (HL, CC, AL) | Ultimo januar 2009 |
Ansættelse af 2 organisationskonsulenter og ¼ sekretær i HR-Udvikling Århus Sygehus | Februar 2009 |
Styregruppe, følgegruppe, projektgruppe nedsat og konstitueret og endelig projektorganisering godkendt | Februar 2009 |
Analyse og metodeudvikling – indikatorer – udviklet 2 konsulenter fuldtid | Marts 2009 |
Kvalitative interviews i projektafdelinger gennemført, Anslået 50 interviews 2 konsulenter fuld tid | April 2009 |
Rapport færdig 2 konsulenter fuld tid | Maj 2009 |
Konference; præsentation af metode og hypoteser | Juni 2009 |
Lokale temadage forud for hvert nystartet hold udviklingsforløb for funktionsledere Anslået 40 temadage a 2 konsulenter: 80 dage | Løbende i 2 år august 2009 – august 2011 |
Tidsplan
Side 10/11
Lokal forberedelse og dialog: 80 dage | |
Intern konsulentbistand til afdelinger med særlige strukturelle udfordringer Anslået 10 længerevarende forløb a 2 konsulenter a 10 dage, i alt 200 dage | Løbende i 2 år august 2009 – august 2011 |
Evaluering af projektet 2 konsulenter i 2 måneder fuld tid | August 2011 |
Ressourceestimering
Finansiering 2 konsulenter i 2 år | 2.000.000 Kr. |
Finansiering af ¼ sekretær i 2 år | 160.000 Kr. |
Forplejning til temadage | 40.000 Kr. |
I alt | 2.200.000 Kr. |
Ansøgning om økonomisk støtte
Århus Sygehus ansøger Region Midtjylland om økonomisk støtte på 2,2 mio kr over 2½ år til projekt nr. 3 ”God ledelse på Århus Sygehus” på baggrund af tidsplan og ressourceestimering.
Side 11/11
Tel. x00 0000 0000
Dato 28-11-2008 Budgetforligets initiativer vedr. god ledelse: forslag fra hospi- Xxxxxxxx Xxxx talerne vedrørende billeddiagnostiske afdelinger m.v. Tel. x00 0000 0000 Marianne.Wolf@STAB.RM.DK 1-11-7-06-V I budgetforliget for 2009 er under overskriften ”God ledelse i sund- hedsvæsenet” aftalt, at forligspartierne ønsker at styrke ledelserne Side 1 |
på hospitalerne.
Forligspartiernes ambition er, at en yderligere indsats vil bedre mu- ligheden for større tilfredshed blandt personalet, bedre muligheden for at fastholde og rekruttere medarbejdere, samt øge service og ef- fektivitet.
Der er afsat en ramme på 4 mio. kr. hertil i budget 2009. Denne ramme udmøntes efter forslag fra hospitalerne, der lever op til for- ligspartiernes ambitioner.
Temaet vedr. god ledelse i sundhedsvæsenet er opdelt på følgende initiativer:
A. Forslag fra hospitalerne til en konkret indsats vedrørende de billeddiagnostiske afdelinger.
B. En gennemgang af ledelsesorganiseringen af afdelinger og mellem afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Syge- hus.
Desuden ønskes forslag til generelt at reducere det ikke relevante ikke-kliniske arbejde.
Der foreligger nu en række forslag fra hospitalerne vedrørende ind- sats på de billeddiagnostiske afdelinger og forslag til, hvordan det ikke relevante ikke-kliniske arbejde generelt kan reduceres.
Desuden har Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fremsendt et forslag til kommisso- rium vedrørende ledelsesgennemgang, hvor der konkret foreslås 3 projekter i relation til budgetforligets formuleringer vedr. god ledelse. Dette forslag er nærmere beskrevet i et særskilt notat (se notatet ”Kommissorium og tidsplan for ledelsesprojekt – Århus Sygehus”, der er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet).
Hospitalernes forslag til en konkret indsats på regionens billeddiagnostiske afdelinger er vedlagt sammen med en samlet oversigt over alle forslagene.
Forslagene fra hospitalerne peger på, at der er behov for at styrke arbejdsgange og logistik samt administrativ bistand til at aflaste og styrke ledelserne på de billeddiagnostiske afde- linger i regionen. Der er fokus på at frigøre tid til det kliniske arbejde og skabe endnu mere effektive arbejdsgange, bl.a. ved at nedbringe klinikernes tidsforbrug til administrative ar- bejdsopgaver. Dermed frigøres også tid til selve ledelsesopgaven.
Hospitalernes beskrivelser af projekterne varierer noget i omfang m.v., og er i mange til- fælde meget overordnet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at hospitalerne har haft forholdsvis kort tid til at udarbejde projektbeskrivelserne.
Samlet løber udgifterne i de fremsendte forslag op på i alt knap 5 mio. kr.
Hospitalernes forslag skal ses i sammenhæng med, at der i øjeblikket er et projekt i gang med benchmarking af de billeddiagnostiske afdelinger i regionen. Formålet med dette pro- jekt er, at der dannes grundlag for en fremadrettet erfaringsudveksling med fokus på at udvikle løsninger og løsningsmodeller på de nuværende og fremtidige problemstillinger.
Desuden er formålet, at nedbringe ventetider og mindske flaskehalsproblemer.
Center for Kvalitetsudviklings afdeling vedr. Arbejdsgange og Logistik er inddraget i arbej- det med særligt henblik på at undersøge arbejdsgange, organisering og kulturelle faktorer på de 8 billeddiagnostiske afdelinger, der kan supplere og forklare de foreløbige data i benchmarkingen.
Der forventes en rapport fra dette arbejde omkring 1. marts 2009, og der vil herefter i lø- bet af 1. kvartal 2009 blive afholdt et temamøde for hospitalerne, hvor resultaterne af benchmarkingprojektet m.v. kan drøftes.
På baggrund af dette møde og i forlængelse af de fremsendte forslag igangsætter de enkel- te hospitaler mere konkrete projekter på de billeddiagnostiske afdelinger.
Det foreslås, at hospitalerne som støtte for arbejdet med at styrke arbejdsgange og logistik og administrativ bistand til at aflaste og styrke ledelserne på de billeddiagnostiske afdelin- ger tildeles et beløb på 0,5 mio. kr. årligt til hver billeddiagnostiske afdeling.
I 2009 tilføres i alt 1,8 mio. kr. fordelt på de 8 billeddiagnostiske afdelinger (de resterende 2,2 mio. kr. af de 4 mio. kr., der er afsat i budgetforliget, foreslås fordelt til Århus Universi- tetshospital, Århus Sygehus, som beskrevet nedenfor). Det svarer ca. til at midlerne gives med virkning fra 1. juli 2009.
Fra 2010 udgør udgiften i alt 4 mio. kr. årligt.
Efter et år får Regionsrådet en afrapportering fra de konkrete projekter om effekten af det arbejde, der har været i gang.
Center for Kvalitetsudviklings afdeling vedr. Arbejdsgange og Logistik bidrager til denne afrapportering, bl.a. i forhold til dokumentation af effekten, spredning af viden og erfarin- ger m.v.
Som nævnt ovenfor har forligspartierne under overskriften ”God ledelse i sundhedsvæse- net” også ønsket at få en gennemgang af ledelsesorganiseringen m.v. på Århus Universi- tetshospital, Århus Sygehus.
Forslag til kommissorium og projektforslag er beskrevet nærmere i et særligt notat, som også er vedlagt som bilag til punktet om implementeringen af budgetforlig 2009.
Som nævnt i sagsfremstillingen til punktet om implementering af budgetforlig 2009 foreslås det, at 2,2 mio. kr. af de i alt 4 mio. kr., der er afsat i budget 2009, anvendes til del- projektet ”God ledelse på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus”.
Både initiativerne vedrørende de billeddiagnostiske afdelinger og ledelsesgennemgangen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus skal ses i forlængelse af arbejdet med en af hensigtserklæringerne i budgetforliget for 2008, nemlig hensigtserklæring nr. 3 om styrkel- se af ledelse og udvikling af bedre arbejdsgange samt indsatsen vedrørende effektivisering inden for det somatiske sundhedsvæsen. Afrapporteringen vedrørende denne hensigtser- klæring er også på dagsordenen til dette møde.
Sundhedssekretariatet, den 13. november 2008
Oversigt over forslag til projekter vedr. god ledelse i forhold til de billeddiagnostiske afdelinger og re- duceringen af det ikke relevante ikke-kliniske arbejde
Hospitalsenhed | Projekt | Formål | Tidshorisont | Økonomi |
Hospitalsenheden Vest | Optimering af klinisk informationsflow | Fremme fagligheden til effektivt at anvende afdelingens ressourcer. Styrkelse af samarbejdet på tværs af kliniske afdelinger, praktiserende læger og den billeddiagnostiske af- deling. Aflaste ledere og frigøre tid til andre ledelsesopgaver. | 460.000 kr. | |
Regionshospitalet Horsens | Seminar for regionens billeddiagnostiske afdelinger | Skabe netværk på tværs og fælles referenceramme. | 200.000 kr. | |
Faglige undervisningsforløb for regionens billeddiagnostiske afdelinger | Skabe netværk på tværs og kend- skab til øvrige afdelinger, styrkelse af den faglige kompetence. | 100.000 kr. | ||
Administrativ bistand | Skabe mulighed for uddelegering af administrativt arbejde for at priorite- re tid til ledelsesopgaven. | 500.000 kr. | ||
Temadage i afdelingen | Fremme motivation og arbejdsglæ- de. | 100.000 kr. | ||
Individuel coaching | Sætte fokus på individuelle ledelses- aspekter og –udfordringer. | 50.000 kr. | ||
Tiltag vedr. drifts- og ressourceoptime- ring samt forbedrede vilkår for ledelse og læring. | ||||
Vagtsamarbejde på regionalt plan. | Hurtigere svar, bedre service, flere ressourcer i dagtimerne, læring og vidensdeling på tværs. | |||
Regionshospitalet Ran- ders | Styrkelse af ledelsesindsatsen | Få erfaringer via gruppeinterview, feltstudie og konkrete forsøg med udskilning af administrative opgaver fra de kliniske afdelinger. | 1-1½ år | 600.000 kr. |
Sundhedssekretariatet, den 13. november 2008
Hospitalsenhed | Projekt | Formål | Tidshorisont | Økonomi |
Regionshospitalet Silke- borg | Optimering af arbejdsgange/organisation vha. Lean-metoden | Reducering af ikke-kliniske arbejds- opgaver. Frigøre tid til ledelse og give forbed- rede muligheder for ledelsesstøtte. | 500.000 kr. | |
Aftale om teknikersupport med Medico- teknisk Afdeling | ||||
Regionshospitalet Vi- borg | Ændret arbejdstilrettelæggelse på de bil- leddiagnostiske afdelinger | Fremme effektiv udnyttelse af appa- ratur. Opsamle og systematisere indsamlet materiale og bistand til ledergrup- pen. | 1 år | 500.000 kr. |
Fælles bookning | Effektivisering og bedre koordinering af bookingen. | 1 år | 500.000 kr. | |
Klar besked om ventetider | Besparelser af tid og porto ved at målrette informationsmateriale og henvise til hjemmeside. | |||
Registrering i kliniske databaser m.v. | Reducering af tidsforbrug og fejl ved automatisk registrering i forbindelse med EPJ. | |||
Århus Universitetsho- spital, Skejby | Tid til kerneydelsen | Afdækning af, hvad der opfattes som kerneydelsen og tidsforbrug til andre opgaver. Afklaring af mulig- hederne for at nedbringe tidsforbru- get til ikke-kerneydelser. | 760.000 kr. | |
Spredning af lean-arbejdet til andre om- råder på Billeddiagnostisk Afdeling | Styrkelse af ledelsen, fremme af fleksibel forbedringskultur ved frikøb af medarbejder og uddannelse af flere medarbejdere. | 425.000 kr. | ||
Århus Universitetsho- spital, Århus Sygehus | ||||
▪ Radiologisk Afde- ling | Styrkelse af funktionsledelsesniveauet på Radiologisk Afdeling | Integreres i f.t. overordnet projekt vedr. ”God ledelse på Århus Syge- hus”. | 1 år | |
Mere tid til kerneydelsen | Aflastning af ledere og kliniske med- arbejdere, evt. ved styrkelse af ad- ministrative/logistiske funktioner. Integreres i overordnet projekt, jf. ovenfor. |
Sundhedssekretariatet, den 13. november 2008
Hospitalsenhed | Projekt | Formål | Tidshorisont | Økonomi |
Århus Universitetsho- spital, Århus Sygehus – fortsat ▪ Radiologisk Af- deling - fortsat | Lean-Light projekt | Sætte fokus på ultralyd og klinsk mammografi m.v. i lyset af erfarin- ger fra CT-området. | 300.000 kr. | |
Open Access | Give praktiserende læger mulighed for direkte henvisning til thoraxun- dersøgelser i lyset af erfaringer fra andre områder. | |||
Muligheder og barrierer for udvidet åb- ningstid | Afdækning af muligheder og barrie- rer for bedre udnyttelse af appara- tur. | |||
▪ Neuroradiologisk Afdeling | Tilfredse Patienter | Måling af patienttilfredshed på tvær- gående afdelinger. | 1 år | |
Talegenkendelse – mere tid til kerneop- gaven | Vidensdelingsprojekt i forlængelse af nuværende projekt. Skabe forbedret arbejdsmiljø hos sekretærerne, effektive arbejdsgan- ge, korte svartider og nedsat vikar- forbrug. | 1-1½ år | ||
Elektroniske henvisninger – mere tid til kerneopgaven | Udrulning til alle kliniske afdelinger på baggrund af erfaringer fra Neuro- kirurgisk og Neurologisk Afdeling. | ½ år | ||
Øget kapacitet – øget weekendarbejde | Afprøvning af andre muligheder end frivilligt ekstraarbejde. | 1-1½ år | ||
Open Access | Give praktiserende læger mulighed for direkte henvisning til MR- scanninger efter klare visitationsreg- ler. | 1 -1½ år | ||
Projektforslag I ALT | 4.995.000 kr. |
Optimering af klinisk informationsflow | |
Baggrund/grund til projekt- forslag: | De billeddiagnostiske afdelinger er én af nøgleafdelingerne ved tværgående udregninger af patienter, ligesom afdelinger- ne er kendetegnet ved brug af højt og tungt teknologisk appa- ratur og software. Det er et alment kendt, og klassisk problem, at der anvendes megen tid på de billeddiagnostiske afdelinger på at kvalificere de elektroniske henvendelser som afdelingen modtager fra de kliniske afdelinger og fra praksis. Derfor for- slås en forløbsdialog (herved forstås en ramme for løbende forbedringer) iværksat for at rekvirenterne af røntgenafdelin- gens undersøgelser får mere indsigt/viden og derved øget samarbejde om de undersøgelser og processer, som foregår på røntgenafdelingen, således at: *Patienterne bliver henvist til de korrekte undersøgelser. * At henvisningen er udfyldt korrekt, så røntgenafdelingen har de oplysninger der skal til for at foretage undersøgelsen. *At patienten ved hvad det drejer sig om, når han/hun kom- mer i røntgenafdelingen og derved kan får den optimale ser- vice. |
Formål med projektet: | * At udvikle og anvende konkrete praktiske værktøjer med fokus på forløbsdialog som sigter mod at fremme fagligheden til effektivt at anvende afdelingens ressourcer (apparatur, per- sonale mv), f.eks. ved brug af tavlemøder. * At en forløbskoordinator forestår opfølgning på processer ved elektroniske henvisninger, således at produktion og sam- arbejde på tværs af de kliniske afdelinger / praktiserende læ- ger og røntgenafdelingen styrkes med fokus på effektive pati- entforløb. * At udbrede viden på baggrund af evidensen bag de valgte patientforløb. *At aflaste afdelingsledelsen og funktionsledere, således at de får mere tid til andre ledelsesopgaver (presserende, såvel som udviklende opgaver). |
Effekt af projekt: | Optimering af klinisk informationsflow og patientforløb sker bl.a. ved: * At antallet af korrekt udfyldte henvisninger stiger. Der op- stilles i projektet standarder med tilhørende indikatorer for målopfyldelse for korrekt udfyldte elektroniske henvisning. *At patienter møder velinformeret og velforberedt til under- søgelserne. *At der frigøres tid for afdelingsledelsen og funktionslederne til brug andet sted. *At de relevante kliniske afdelingers Budget og Udviklingsaf- taler fremadrettet sikre en opfølgning og forankring af den kliniske informationflow. *En forbedret arbejdsplads for røntgenafdelingens og de kli- niske afdelingers personale samt praksis, i forhold til kvalite- ten af arbejdet og processen er forbedret og tiden kan anven- des fokuseret på andre opgaver. Det kan få betydning for at fremme rekruttering og fastholdelse af kompetent personale. |
*Konkrete aftaler om optimering af proces (inkl. kultur og adfærd) med tilhørende opfølgning. | |
Konkrete aktiviteter: | For at en optimal anvendelse af elektroniske henvisninger kan finde sted forslås følgende aktiviteter: *Undervisning i udfyldning af elektroniske henvisninger (in- ternt til de rekvirerende kliniske afdelinger samt praktiserende læger) da dette fortsat er et stort problem. *Introduktion/studiebesøg/praktik af relevante faggrupper til røntgenafdelingernes arbejdsprocesser med elektroniske hen- visninger samt brug af elektronisk billedarkiv på de kliniske afdelinger. *Udmelding fra Hospitalsledelsen til relevante kliniske afde- linger at deres Budget og Udviklingsaftale for 2009, skal in- deholde et specifikt målepunkt med en given tekst vedr. elek- troniske henvisninger med reference til projektets aktiviteter. *Indføre og afholde tavlemøde for relevant personale i rønt- genafdelingen til at sikre fokus og opfølgning. Dette skal også bidrage til at klarlægge og dokumentere forløbene. *Udbrede og klarlægge evidens ved projektet og dets proces- ser bl.a. ved brug af cases for at kunne initiere opfølgning og videreføre "best pratice”. Projektet vil kunne fremme videns- spredning og dokumentation til gavn for både røntgenafdelin- gen og de henvisende instanser. Andre værktøjer af samme praktiske konkrete karakter, med høj effekt, kan udvikles på andre afdelinger. |
Interessenter: | De kliniske afdelinger, røntgenafdelingen, praksis, andre in- terne og eksterne samarbejdspartnere, hvor It-Sundhed har en vigtig rolle samt Hospitalsenheden Vest og hospitalsenheder i Region Midtjylland. |
Ressource og tidsperspektiv: -økonomi -personale -øvrig | *Frikøb af en fagperson i ca. 1 år (radiograf eller røntgensy- geplejerske) til at varetage opgaven som forløbskoordinator. Forløbskoordinatorens funktionsbeskrivelse vil bl.a. bestå af at i) udvikle og implementere værktøjer, ii) udvide afdelings- ledelsens og funktionsledernes af værktøjer til forløbsoptime- ring. *Indkøb af en arbejdsplads (skrivebord, PC opkobling til RIS / Pacs). Dertil kommer en del udgifter til kørsel imellem de forskelli- ge sygehuse og udgifter til kursus og undervisning. Forløbs- personen skal have erfaring i at fremlægge resultater / un- dervise og tværfagligt samarbejde - gerne projekterfaring og have en anerkendende tilgang til opgaven. |
Afrapportering: | Der vil løbende udføres målrettet evaluering af effekten i det- te projekt. I starten vil det ske på månedlig basis for at kunne justere evt. processer og arbejdsgange. En mere detaljeret evaluering vil finde sted efter ca. 6 måneder og igen ved pro- jektafslutning efter 12 måneder. |
God ledelse i sundhedsvæsenet
Forslag til ledelsesindsatser fra Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.
På baggrund af det regionale budgetforlig for 2009 med fokus på ”God ledelse i sundhedsvæ- senet” fremlægges hermed konkrete forslag i til en ledelsesindsats på Billeddiagnostisk afde- ling på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.
Forslagene er udarbejdet i samarbejde med afdelingsledelsen på Billeddiagnostisk afdeling og er struktureret efter tværgående tiltag, som indebærer alle regionens Billeddiagnostiske afde- linger, samt lokale og individuelle tiltag, der kan inspirere eller udfoldes på regionalt plan.
Tværgående tiltag
1. Seminar for regionens billeddiagnostiske afdelingsledelser – kr. 200.000
Et seminar med deltagelse af regionens billeddiagnostiske afdelingsledelser kunne være med til at skabe netværk på tværs og en fælles referenceramme, der kunne lette og fremme samar- bejdet mellem afdelingerne.
Indholdet på et seminar skal defineres ud fra et bredt perspektiv og indebærer de udfordrin- ger, der er af gennemgående for de regionale afdelingers ledelse. Det kunne være:
- Ledelse i en tid med rammestyring
- E-dok
- Rekruttering og fastholdelse
- Vagtdækning
- Benchmarking-undersøgelsen
2. Faglige undervisningsforløb for regionens billeddiagnostiske afdelinger – kr. 100.000
Faglige undervisningsforløb på tværs i regionen, som både for ledere og medarbejdere kunne være med til at skabe netværk og kendskab til de øvrige afdelinger, samtidig med at den fagli- ge kompetence kunne styrkes.
Lokale tiltag
3. Administrativ bistand – kr. 500.000
Med udgangspunkt i ønsket om mere tid til at prioritere ledelsesopgaven ønskes øget admini- strativ bistand til afdelingsledelsen, der giver afdelingsledelsen mulighed for at uddelegere administrativt arbejde. Denne funktion kan enten være decentralt eller centralt placeret, hvor tilrettelæggelse og prioritering af ressourcer bør tage afsæt i en lokal drøftelse. Funktionen skulle kunne varetage følgende opgaver:
- Bidrage til projektarbejde
- Forberede og følge op på mødeaktiviteter
- Udarbejde vagtplaner
- Bistå med sekretærarbejde
2
- Bidrage med administrativt support ift. budget
4. Temadage i afdelingen – kr. 100.000
Temadage i afdelingen, som kunne være med til at fremme motivation og arbejdsglæde med de udfordringer og muligheder, der er i forhold til at arbejde i en billeddiagnostisk afdeling.
Individuelle tiltag
5. Individuel coaching – kr. 50.000
Individuel coaching for afdelingsledelsen med fokus på individuelle ledelsesaspekter og - udfordringer.
Udover ovenstående tiltag, der sigter mod konkrete ledelsesindsatser, ønskes der at bringe et tiltag i spil, som både handler om drifts- og ressourceoptimering samt forbedrede vilkår for at ledelse og læring i regionens billeddiagnostiske afdelinger.
6. Vagtsamarbejde på regionalt plan
Forslaget gælder et vagtsamarbejde mellem regionens billeddiagnostiske afdelinger, som inde- bærer, at den vagthavende radiolog på hvert af de regionale hospitaler i nattetimerne erstattes med en central vagtenhed. Den centrale vagtenhed skal være bemandet med specialister i faget. Enheden skal varetage de opgaver, som pt. varetages decentralt og dermed være med til at drifts- og ressourceoptimere opgaven. Et regionalt vagtsamarbejde vil kræve en udvidel- se af den organisering og teknologi, som i forvejen er etableret og fungere mellem afdelinger- ne. Et vagtsamarbejde medfører en række fordele:
- Bedre patientservice, idet der kan gives hurtigere svar, pga. vagtens tilstedeværelse.
- Vagtudtyndingen i nattetimerne vil resultere i flere radiolog-ressourcer i dagtimerne.
- De svar og analyser, der gives fra specialisterne i den centrale vagtenhed, kan imøde- komme muligheden for læring og videndeling på tværs.
- En central vagtenhed vil ligeledes medføre en besparelse for regionen.
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder d. 12.11.2008
Randers
Ledelsessekretariatet
Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx Region Midtjylland
Regionshuset, Xxxxxxxxxxx 00
8800 Viborg
Vedr. opfølgning på budgetforlig 2009: Forslag til en konkret indsats overfor regionens kliniske afdelinger.
I forlængelse af budgetforligsteksten vedrørende styrkelse af ledelserne på hospitalerne er hospitalsledelserne blevet bedt om at fremsende forslag til indsatser på regionens billeddiagnostiske afdelinger eller indsatser med sigte på at mindske det ikke-relevante ikke-kliniske arbejde, som hospitalernes ansatte udfører.
Regionshospitalet Randers gennemfører en lokalt tilpasset udgave af lederuddannelsen Kilimanjaro for alle funktionsledere på regionshospitalet.
Funktionslederne er den gruppe der ofte mærker skismaet mellem tid til ledelsesudøvelse og klinisk arbejde og det konkrete forløb har givet anledning til drøftelser af hvorledes der skabes rum til relevant ledelses tid og klinisk arbejde.
Hospitalsledelsen søger om, at der bevilges midler til gennemførelse af følgende projekt, med sigte på at mindske det ikke-relevante ikke- kliniske arbejde som hospitalets kliniske ledere udfører:
• At der på to udvalgte afdelinger gennemføres et antal kvalitative gruppeinterviews med funktionsledere som har gennemført Kilimanjaro samt disses afdelingsledelser. Interviewene skal fokusere på hvilke konkrete administrative opgaver, som med fordel kan udskilles fra det kliniske ledelsesarbejde, alternativt kan undlades.
• at der med udgangspunkt i gruppeinterviewene gennemføres et felt studie i forhold til to – fire udvalgte funktionsledere samt disses afdelingsledere med sigte på at specificere hvilke konkrete administrative ledelsesopgaver som fylder dagligdagen og som med fordel kan løses andet steds
• at der med udgangspunkt i ovenstående to undersøgelser iværksættes konkrete forsøg med fjernelse / overflytning af opgaver fra de involverede kliniske ledere, med henblik på vurdering af permanent ændret opgavetilrettelæggelse.
Xxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxx Tel. x00 0000 0000
Dato 05.11.2008
Xxxxxxxxx Xxxxxxx Tel. x00 00000000
Side 1
Projektperioden vurderes til 1-1½ år incl. evaluering.
Projektudgiften estimeres til kr. 600.000 indeholdende tidsbegrænset ansættelse af en projektmedarbejder, frikøb af medarbejdere til fokusgruppeinterviews og opfølgning samt udarbejdelse af evalueringsrapport.
Regionshospitalet Randers og Grenaa arbejder i øjeblikket med to konkrete tiltag indenfor emnet:
- B6 projektet på organkirurgisk sengeafdeling med sigte på at skabe mere rum til klinisk arbejde for den enkelte ansatte og anvendelse af ny teknologi.
- Arbejdsgruppe vedrørende administrativ understøttelse af klinikken, som undersøger hvorledes man kan sikre optimal og hensigtsmæssig opgavetilrettelæggelse og -fordeling mellem klinik og administration. De to tiltag favner primært basispersonale og afdelingsledelse.
Det ovenfor beskrevne projektforslag vil komplementere de øvrige 2 tiltag ved at inddrage et funktionslederperspektiv og ved at koble de forskellige projekter til et samlet overblik, tilligemed iværksættelse af yderligere konkrete tiltag.
Derudover forventes projektet at kunne indgå i en eventuel fælles regional viden opsamling i forhold til hvorledes regionens lederudviklingsforløb bidrager til organisatorisk udvikling og styrkelse af ledelsesudøvelsen i sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Xxxxxxxxx Xxxxxxx Administrationschef
Side 2
Skejby
Strategi- og Udviklingsafdelingen
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx 000 XX-0000 Xxxxx X Tel. x00 0000 0000
Lean-projekter på Billediagnostisk afdeling på Århus Uni- versitetshospital, Skejby
Ansøgning om ressourcer til spredning af lean-arbejdet
til andre områder på Billeddiagnostisk afdeling: Dato : 06.11.2008 Journalnr. 2-52-7-05:
Det er opfattelsen, at ledelsen på Billeddiagnostiske afdeling kan styrkes ved en øget anvendelse af Xxxx filosofien som le- delsesværktøj.
Lean har en anden tilgangsmåde til den daglige drift- visuel og målrettet med stor inddragelse af alle medarbejdere. Lean har fokus på at bedre arbejdsgangene og at minimere spildtid – centrale områder i en økonomisk trængt tid
På BDA Skejby har vi anvendt Lean tankegangen som et sup- plement til de øvrige ledelsesværktøjer på afdelingen.
Da både ledere og medarbejdere på røntgenafsnittet oplever det hidtige Lean-arbejde i ultralydsafsnittet som en stor succes både for arbejdsklimaet og effektivisering af organisationen øn- sker vi at sprede arbejdet til øvrige fagområder på afdelingen, CT-området, intervention og MR-området.
Det er ikke fordi disse afsnit har samme problemstillinger som i ultralydsafsnittet, men vi ønsker i afdelingen at fremme en kul- tur, hvor vi kontinuerligt forbedrer os, hurtigere kan skifte gear/omstille os til omverdens krav (større forandringsparat- hed) og kan skabe mere tid til udvikling og forskning, i stor in- teresse for alle medarbejdere.
Vi forventer således også at implementeringen af cancerpakke- forløbene bliver lettere fordi vi har indført en fleksibel forbed- ringskultur med Lean-værktøjet.
Kompetencen i forhold til Xxxx filosofien har vi valgt at placere ved en mellemleder i afdelingen. Vi har uddannet vores mel- lemleder, sikret at den nødvendige kompetence er tilstede.
Implementeringen af Lean i afdelingen har mellemlederen ud- ført samtidig med øvrige ledelsesopgaver som mellemleder.
Sagsbehandler : GIS
Tlf. : 5033
Side 1/5
Begrundelsen for at det er en mellemleder der er valgt til op- gaven er:
• Mellemlederen agerer kulturbærer/rollemodel
• Kan træffe de nødvendige beslutninger med det samme
• Stor indsigt i den daglige drift -styr på drift tal
• Skabe sammenhæng til øvrige mål og strategier i afde- lingen
• Lederen ser på egen spildtid som leder og minimerer op- gaver der ikke giver mening.
• Lederne bliver også mere effektive, mere tid blandt medarbejdere – grundlag for større rolle og kulturforan- dring
Side 2/5
Projektet har haft vejledning fra ekstern konsulent/interne medarbejder i hospitalets strategiafdeling.
Der er en stor sårbarhed forbundet med, at en meget stor del af Lean-kompetencen ligger ved en mellemleder. Mellemlede- ren kan desuden nemt blive flaskehals.
Der er derfor behov for ressourcer til at uddanne flere nøgle- personer, der kan være med til at bære kulturen/ udviklingen videre.
Det er derfor afdelingsledelsens ønske dels at frikøbe denne mellemleder ½ tids til spredning af lean-arbejdet til øvrige af- snit på afdelingen, og dels til uddannelse af flere medarbejdere til nøglefunktioner indenfor lean-arbejdet og ledelsesfunktio- nerne i øvrigt.
Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby ansøger derfor om i alt 425.000 kr.
Personaleudgifter: Fremtidige nøglepersoner ½ Afdelingsradiograf | Beløb: 225.000 kr. 200.000 kr. |
Udgifter i alt | 425.000 kr. |
Med venlig hilsen
Xxx Xxxxxxx Xxxxxx | Xxxxxx Xxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxx |
Sygehusdirektør | Chefsygeplejerske | Cheflæge |
Bilag: Beskrivelse af nuværende lean-projekt i ultralyds- afsnittet
Baggrund for projektet:
I 2007 befandt røntgenafsnittet på Billediagnostisk afdeling sig i en situation hvor:
• Der var et dårligt arbejdsklima, herunder følelse af stress og utilstrækkelighed blandt personalet. Medar- bejderne oplevede at de knoklede, men arbejdsopga- verne gav ikke altid mening og de fik ikke tilstrækkelige mange patienter igennem.
• Der var stor personaleomsætning.
• Det var rekrutteringsvanskeligheder for både radiologer og radiografer.
• Der var lange ventetider uden der var overblik over hvor mange patienter der ventede.
• Der var stigende efterspørgsel efter ultralydsundersø- gelser.
• Stigende kompleksitet i ultralydsundersøgelserne.
• Få akutte patienter kunne vælte dagsprogrammet.
• Der var mange ikke udnyttede tider til ultralydsscan- ning.
• Der var mange aflysninger og ombookninger.
Formål med projektet:
Der var således på samme tid behov for at skabe et bedre ar- bejdsklima og en mere effektiv produktion. Herudover ønskede man naturligvis at fastholde kvaliteten i forhold til patienterne. Der var behov for bedre overblik over produktionen for at mi- nimere antal aflysninger og ombookninger. Endelig ønskede man at arbejde med afdelingens image for bedre at kunne re- kruttere medarbejdere.
For at nå alle disse mål var opgaven at finde et værktøj der kunne arbejde for disse mål på samme tid.
Valget faldt på Lean-værktøjet, da der var en forventning om at dette værktøj ville kunne skabe mere meningsfulde og effek- tive arbejdsgange, mere synlighed og større teamfølelse og ar- bejdsglæde.
Andre værktøjer kunne måske have opnået samme resultat, men der var samtidig et ønske om at skabe en vedvarende for- bedringskultur, hvor afsnittet blev mere fleksibelt og omstil- lingsparat, da efterspørgsel efter undersøgelser og behandlin-
Side 3/5
ger ofte ændres. Derfor skulle der ikke iværksættes et afgræn- set projekt, men en proces mod en forbedringskultur.
Effekt:
Xxxx filosofien har for os giver god mening, idet vi er blevet bedre til at
• skabe synlighed/hurtigere beslutninger
• tydeligere kommunikation
• arbejde med klare tværfaglige mål
• iværksætte forbedringer
• forbedringer kommer fra medarbejder der står i arbejds- processerne i hverdagen
• skabe større ejerskab
• skabe et læringsmiljø
Arbejdet med Lean har givet en større teamfølelse på tværs af faggrupper og som det fremgår nedenfor en dokumenteret større medarbejdertilfredshed og kortere ventetid. Den høje patienttilfredshed er bevaret.
Som det fremgår nedenfor er resultaterne dog blevet en smule dårligere i den seneste periode, hvorfor det er overordentligt væsentligt at fastholde processen og forbedringskulturen. Det- te kræver at der fortsat investeres tid i processen, hvilket vi ik- ke kan sikre fremover med mindre der dedikeres ressourcer til arbejdet.
Resultater fra ultralydsafsnittet Arbejdsklima:
På en skala fra 0-10 steg tilfredsheden fra 5,5 i 4. kvartal 2007
til 7,5 i 1. kvartal 2008. Ved sidste måling i 2. kvartal 2008 er den dog igen faldet til 7,0.
Herudover er sygefraværet og personaleomsætningen faldet, det kan dog skyldes andre forhold også.
Ventelisten:
Ventetiden for patienter til ultralydsscanning faldt fra 12 uger i efteråret 2007 til 6 uger i marts 2008. I oktober 2008 er vente- tiden steget til 8 uger.
Patienttilfredshed:
Fra første måling har patienttilfredsheden ligger pænt. Resulta- tet var 8,8 i både i 1. kvartal 2008 og 2. kvartal 2008 (på en
skala fra 0-10)
Side 4/5
På trods af de gode resultater er der blevet arbejdet med at forbedre informationen til patienter i venteværelse om vente- tid.
Side 5/5
Skejby
Strategi- og Udviklingsafdelingen
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx 000 XX-0000 Xxxxx X Tel. x00 0000 0000
Tid til kerneydelsen på Århus Universitetshospital, Skejby
Baggrund for projektet:
Der blev i løbet af foråret 2008 bragt en række artikler om- handlende den stigende administrative byrde på det kliniske
Journalnr 2-09-3-08:
personale på de danske hospitaler. Dato : 06.11.2008
Sagsbehandler : GIS
I en udgave af ”Stikpillen” udtaler Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx, måske som en følge heraf, ”Det kunne være nyttigt at få vur- deret, hvilke administrative opgaver der i dag påhviler det kli- niske personale. Hvor stort er omfanget, hvem har igangsat det, nytter det.”
Sideløbende hermed blev det mere og mere tydeligt, at det og- så var et emne, der optog personalet på de kliniske afdelinger på Skejby.
På baggrund af ovenstående besluttede Hospitalsledelsen i for- året 2008 at iværksætte projektet ”Tid til kerneydelsen”
Der blev herefter nedsat projektorganisation og indgået aftale med Center for Arbejdsgange og Logistik om ekstern konsu- lentbistand. (Projektorganisation er beskrevet i vedlagte notat)
Formål med projektet:
Som det fremgår af notatet kan formålet med undersøgelsen deles op i tre trin:
1) Afdækning af hvad det kliniske personale opfatter som tilhø- rende kerneydelsen, og afledt heraf hvilke opgaver der lig- ger udenfor.
2) Hvor lang tid anvender personalet på de opgaver, der ikke betragtes som kerneydelser
3) Kan de opgaver, der ikke betragtes som tilhørende kerne- ydelsen:
• Stoppes
• Udføres af andre faggrupper
Tlf. : 5033
Side 1/3
• Udføres på en mere hensigtsmæssig måde
Efter besvarelse af disse spørgsmål vil der som en følge af del- tagelse i projektet ”Tid til kerneydelsen” kunne iværksættes til- tag i retning af afbureaukratisering, jobglidning/bytning eller effektivisering af arbejdsgange på afdelingerne.
Metode i projektet:
Undersøgelsesmetode er beskrevet i vedlagte notat.
Ansøgning om ressourcer til opfølgning på nuværende projekt og spredning til andre afdelinger:
Projektet vil få den betydning, at vi fremover vil kunne doku- mentere, hvor meget tid der anvendes på opgaver det kliniske personale ikke betragter som kerneydelser.
Herefter vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at handle i forhold til disse opgaver. Som sagt er det vores intention at nogle af disse opgaver kan stoppes, nogle kan flyttes til andre faggrupper og nogle kan effektiviseres.
Her godt midtvejs i projektet er det vores klare indtryk, at pro- jektet vil kunne skabe konsensus om, hvad der tilhører kerne- ydelsen. Hvad er myter og hvad er virkelighed?
Herudover vil vi som sagt få dokumenteret hvor meget tid der anvendes på opgaver, der ikke betragtes som værende kerne- ydelser. Herefter har vi et godt udgangspunkt for efterfølgende at effektivisere disse opgaver.
Udover ressourcer til selve undersøgelsen ”Tid til kerneydelsen” påregner vi således at skulle anvende en del ressourcer til op- følgning i form at tiltag i retning af afbureaukratisering, effekti- visering af arbejdsgange, organisering af jobglidning m.v.
Projektet omfatter to afdelinger i 2008, og vi håber at kunne udvide med yderligere 4 afdelinger i 2009.
Side 2/3
Århus Universitetshospital, Skejby ansøger derfor om i alt 760.000 kr. | |
Personaleudgifter: Ca. 0,15 lægestilling: 100.000 kr. Ca. 0,2 sygeplejestilling: 60.000 kr. Konsulenttimer: 600.000 kr. | Beløb: 100.000 kr. 60.000 kr. 600.000 kr. |
Udgifter i alt | 760.000 kr. |
Med venlig hilsen
Xxx Xxxxxxx Xxxxxx | Xxxxxx Xxxxx | Xxxxxxxx Xxxxxx |
Sygehusdirektør | Chefsygeplejerske | Cheflæge |
Side 3/3
10. juni 2008
Version 3
Dette dokument indeholder en definition og planlægning af undersøgelsen samt nogle konkrete overvejelser omkring undersøgelsens fremgangsmåde og leverancer til hospitalsledelsen og afdelingslederne på Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I.
Dokumentet er indtil videre stadig i oplægsfasen, hvor de sidste detaljer inden igangsættelse af undersøgelsen forventes på plads ved et møde med afdelingsledelserne inden sommerferien.
Formål og afgræsning
Formålet med undersøgelsen ”Tid til kerneydelsen” er at skabe en platform for og et debatoplæg til en igangværende diskussion på Århus Universitetshospital, Skejby, hvor det diskuteres om det kliniske personale bruger tilstrækkelig tid på kerneydelsen. Bruges der for meget tid på uhensigtsmæssig administration i forhold til at levere en sundhedsfaglig kerneydelse? Hvad forstår de forskellige personalegrupper egentlig ved ordet ”kerneydelse”? Er der rum for, at nogle opgaver omfordeles, så de enkelte personalegruppers kompetencer og komparative styrker benyttes bedre? Undersøgelsen kan evt. give anledning til en faktabaseret diskussion af mere meningsfuld opgaveglidning mellem personalegrupper eller en diskussion af, hvad der anses som en integreret del af en kerneydelse og dermed fungere som supplement til eksisterende ansvars- og stillingsbeskrivelser.
Ambitionsniveauet for undersøgelsen er således, at der leveres et oplæg til en debat om arbejdsopgaver, men selv om undersøgelsen har en eksplorativ karakter, så er der krav til undersøgelsens validitet og repræsentativitet, som kræver en afgrænsning, hvis resultaterne af undersøgelsen skal accepteres og anvendes fremadrettet. Derfor foretages en afgrænsning af, hvilke specialer der inkluderes i undersøgelsen, hvilke sundhedsfaglige personalegrupper der deltager, hvilke funktioner disse personalegrupper har, samt i hvilket tidsrum arbejdsopgaverne foretages.
Deltagerne i undersøgelsen afgrænses derfor i første omgang til overlæger, afdelingssygeplejersker og basissygeplejersker på daghold på Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I. Antal deltagere indenfor hver af disse kategorier vil bero på et kvalificeret skøn, der afhænger af den implementerede undersøgelsesmetode.
Et sigte med undersøgelsen er fremadrettet, at samme metode og arbejdsform kan udbredes til andre specialer, funktioner, personalegrupper og arbejdstidsrum, hvis dette skulle ønskes.
Undersøgelsens mål
Undersøgelsens rapportering skal være en kvalificeret beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver deltagerne har, hvad der opfattes som ikke-kerneydelser, samt hvor lang tid der bruges på ikke-kerneydelser.
Denne beskrivelse skal have karakter af at være et debatoplæg, hvori konsulenterne forholder sig undrende overfor de sundhedsfaglige personalegruppers arbejdsopgaver og deres tilrettelæggelse, således at beskrivelsen kan fungere som en platform for en generel diskussion om opgavetilrettelæggelse mellem deltagerne.
10. juni 2008
Version 3
Metode
Undersøgelsens metode skal indenfor undersøgelsens rammer søge svar på flg. spørgsmål:
1) Hvilke arbejdsopgaver har deltagerne?
2) Hvad opfatter deltagerne fra en bestemt sundhedsfaglig personalegruppe på afdelingerne ikke som deres kerneydelse?
3) Hvor lang tid bruger deltagerne fra en bestemt sundhedsfaglig personalegruppe på afdelingerne på opgaver, der ikke er kerneydelser?
4) Xxx en debat om opfattelser af kerneydelser og ikke-kerneydelser lede til en mere meningsfuld opgavetilrettelæggelse mellem personalet på hospitalet, herunder opgaveglidning eller opgavebytning?
I besvarelsen af ovenstående spørgsmål benyttes en kombination af metode, der har til hensigt at skabe et dækkende og sammenhængende billede af opgavetilrettelæggelsen.
Det endelige valg af fremgangsmåde, de konkrete aktiviteter samt ansvar for aktiviteterne er endnu ikke fastlagt, men aftales nærmere med afdelingsledelserne inden sommerferien.
Et forslag til fremgangsmåde og metodisk indhold er:
1. Udgangspunktet bliver en fremsendt skabelon til en dagbog som hver deltager selv udfylder. Dagbogen kommer til at indeholde deltagerens selvrapporterede liste over de aktiviteter, der er udført i en given tidsperiode (f.eks. en uge) og en angivelse af, hvad deltageren ikke opfatter som kerneaktiviteter.
2. Det kan evt. være nødvendigt med en uddybende samtale med deltagerne om deres dagbøger.
3. Herefter udarbejdes en observationsliste, der kan guide konsulenterne igennem et observationsforløb af hver deltager i en given tidsperiode. Det er hensigten, at konsulenten her tilføjer/sletter aktiviteter fra listen samt tidsregistrerer disse aktiviteter.
4. Med udgangspunkt i dette materiale foretages samtaler med hver deltager, hvor dagbog og observation sammenlignes og diskuteres.
5. Temaer fra disse samtaler kommer til at fungere som debatoplæg til en workshop, hvor alle deltagerne fra samme personalegruppe får lejlighed til at diskutere, hvad der ikke er kerneydelser, hvor lang tid der bruges på ikke- kerneydelser, samt hvilke ønsker der måtte være til en mere meningsfuld opgavetilrettelæggelse mellem særligt overlæger og afdelingssygeplejersker og basissygeplejersker.
6. Disse ønsker præsenteres i en workshop, hvor (repræsentanter fra) de forskellige deltagende sundhedsfaglige personalegrupper er sat sammen. Formålet er at fascilitere en debat om, hvad der kan skabe en mere meningsfuld opgavetilrettelæggelse mellem overlægerne, afdelingssygeplejerskerne og basissygeplejerskerne.
En styrke ved denne fremgangsmåde er, at de enkelte deltageres selvrapporterede historier kombineres med et mere objektivt billede af arbejdsopgaver og tidsforbrug via konsulenternes observationer. Der gives
10. juni 2008
Version 3
samtidig anledning til at deltagerne kan diskutere tingene i plenum indenfor egen personalegruppe før en evt. debat om opgavetilrettelæggelse kan foregå mellem de sundhedsfaglige personalegrupper.
Organisering
Konsulenterne
Der sammensættes et konsulentteam (2-3 konsulenter) og konsulenterne følger processen under hele forløbet. Konsulenternes opgave er sammen med hospitals- og afdelingsledelserne at definere og planlægge undersøgelsen, at udvikle metode samt at forestå undersøgelsen med bidrag fra deltagerne på Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I. Det er også konsulenterne der står for udarbejdelsen af de forskellige leverancer.
Beslutningsgruppe
Cheflæge Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx
Ledende overlæge Xxxxxx Xxxxx, Nyremedicinsk Afdeling C Oversygeplejerske Xxxx Xxxxx Xxxx, Nyremedicinsk Afdeling C
Ledende overlæge Xxxxxxx X Xxxxxxx, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Oversygeplejerske Xxxxxxx Xxxx, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Strategi- og udviklingskonsulent Xxxxx Xxxx
Kontorchef Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Konsulent Xxxxxxxx Xxxx Konsulent Xxxxxx Xxxxxx
Projektkoordinator(er)
Strategi- og udviklingskonsulent Xxxxx Xxxx Konsulent Xxxxxxxx Xxxx
Deltagere
Afdelingsledelserne på Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I sætter navn og kontaktoplysninger på de deltagere, der skal indgå i undersøgelsen og adviserer disse. Herefter kontaktes deltagerne af konsulenterne, og metode og tidsplan præsenteres. Før konsulenterne tager kontakt til deltagerne kan der med fordel være kommunikeret ud, at der kommer en undersøgelse, og hvad den går ud på.
Tidsplan og milepæle
Der ønskes en enkel proces, der balancerer hensyntagen til en smidig proces og hurtig rapportering med metodisk præcision og normaliseret patientforløb. Pga. strejke og kapacitetsjustering i sommerferieperioden igangsættes undersøgelsen efter sommerferien 2008.
Der er i tidsplanen lagt op til, at undersøgelsen kører parallelt på Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og at overlæger, afdelingssygeplejersker samt basissygeplejersker deltager i samme tidsrum (indenfor samme milepæle).
Milepæle
6. juni: Afklaring af, hvem der skal med i undersøgelsen
10. juni 2008
Version 3
1. juli: Møde om tidsplan og fremgangsmåde afholdt med afdelingsledelserne
9. juli: Afdelingsledelserne har godkendt tidsplan og fremgangsmåde
11. juli: Opgavebeskrivelse endeligt godkendt
18. juli: Deltagere adviseret og briefet (herunder modtaget dagbog)
Sommerferie 21. juli - 15. august
22. august: Undersøgelsen formelt igangsat
5. september: Xxxxxxxx udfyldt og modtaget hos Arbejdsgange og Logistik
12. september: Evt. uddybende samtaler med deltagere afholdt
3. oktober: Arbejdsgange og Logistik har færdiggjort deres observationer af deltagerne på afdelingerne
17. oktober: Individuelle samtaler med deltagerne afholdt
24. oktober: 1. Evaluering
7. november: Workshop indenfor de enkelte personalegrupper afholdt
28. november: Fælles workshop mellem de forskellige personalegrupper afholdt
19. december: Evt. rapportering fra Arbejdsgange og Logistik afleveret
Leverance
Der ønskes en form for skriftlig rapportering, der præsenterer undersøgelsens resultater. Formatet og indhold af denne er endnu ikke helt afklaret, men rapporteringen kunne f.eks. foregå af 2 omgange. Den første delrapportering kunne beskrive de enkelte personalegruppers forståelse af kerneydelsen og hvor lang tid der bliver brugt på ikke-kerneydelser, mens anden delrapportering kunne indeholde eventuelle ønsker og indstillinger til en mere hensigtsmæssig opgavetilrettelæggelse mellem personalegrupperne, herunder opgaveglidning eller opgavebytning.
Evaluering
Gensidig evaluering af processen i beslutningsgruppen foregår løbende og med fastsatte tidspunkter i forløbet. En samarbejdsform aftales nærmere.
Første evaluering er efter afholdelsen af individuelle samtaler med deltagerne. Denne evaluering skal bl.a. benyttes til at justere de efterfølgende forløb.
Forslag til indsats på Radiologisk Afdeling og Neuroradiologisk Afdeling på Århus Sygehus
mhp. styrket ledelse og øget service og effektivitet
Forligspartierne bag aftale om budget 2009 for Region Midtjylland ønsker at styrke afdelings- og funktionsledelserne på hospitalerne. Ambitionen er, at en yderligere indsats vil bedre muligheden for større tilfredshed blandt personalet, bedre muligheden for at fastholde og rekruttere personale samt øge service og effektivitet.
Der ønskes særligt forslag til en konkret indsats overfor regionens billeddiagnostiske afdelinger. Forligspartierne har noteret sig, at de billeddiagnostiske afdelinger er nøgleafdelinger for gennemførelse af bl.a. kræftpakkerne, samtidig med at afdelingerne er storbrugere af ny, dyr og effektiv teknologi.
Århus Sygehus er således på linie med de øvrige hospitaler i Region Midtjylland blevet bedt om, at komme med konkrete forslag til en indsats på de billeddiagnostiske afdelinger.
Det indgår ligeledes i budgetforliget, at der skal foretages en ledelsesgennemgang på Århus Sygehus. Som udløber heraf foreslås igangsat nogle nye projekter. Et af projekterne er projekt ”God ledelse på Århus Sygehus”, hvis mål er at udarbejde:
• Konkrete anbefalinger i forhold til vilkår for ledelse og ledelseskompetencer, der kan anvendes direkte – eller inspirere – andre sygehusafdelinger
• En analyse- og interventionsmodel, der gør det muligt at undersøge, understøtte og udvikle en effektiv ledelsesstruktur og –kultur i en given afdeling
Første del af projektet vil være en kortlægning om hvad der kendetegner god ledelse på Århus Sygehus. Der forventes en afrapportering juni 2009.
Kortlægningsdelen danner udgangspunkt for de enkelte afdelingers undersøgelse af sig selv i samarbejde med en intern konsulent. Kortlægningen ses i sammenhæng med afdelingens drøftelser af mål, ledelsesstruktur, værdier, roller
etc. og skal danne baggrund for funktionsledernes arbejde på lokale lederudviklingsforløb.
Et andet projekt er ”Mere tid til kerneydelsen”, hvor formålet er at undersøge og udvikle metoder og ideer til, hvordan klinisk personale og ledere kan aflastes for ikke relevant administrativt arbejde (mindske ikke-relevant ikke-klinisk arbejde hos klinisk personale).
I nærværende notat beskrives forslag til indsats på henholdsvis Radiologisk Afdeling og Neuroradiologisk Afdeling på Århus Sygehus. I det omfang det er muligt vil indsatsen blive sammenkoblet med den overordnede ledelsesgennemgang på Århus Sygehus.
Radiologisk Afdeling – kort fortalt
Afdelingen er fordelt over to matrikler og har herudover ansvaret for de radiologiske undersøgelser på Samsø Sygehus og drift af mammografiscreeningsenheder i Århus C og Horsens. Afdelingen er den største indenfor specialet i Region Midtjylland, og varetager en række højt specialiserede funktioner. Afdelingen er en del af kræftcentret på Århus Sygehus.
Radiologisk Afdeling præges frem for alt af:
• Akutte undersøgelser
• Kræftundersøgelser – alle undersøgelser undtagen neuroaksen.
Der foretages en lang række specialundersøgelser og –behandlinger, eks.:
• RFA af osteoidt osteom med CT, multitraume, MR-artrografi af skulder og hofte. Sarkomradiologi. MR-xxxxx. af aksiale. Sygdomme i sternale led. Artrografi af hånd, håndled. Billeddiagn. af hofter. RFA af lever- og lungetumores. Kemoembolisering af lever og lunge. Onkologisk CT, MR og PET/CT. Stent i vena cava sup. JJ-kateter galde- og urinveje. PTC, lungebiopsi. Funktionelle gastrointestinale undersøgelser. UL af led, sener, muskler. UL-vejledt organbiopsi. Mammografi og screening.
Udredning ved:
• Knogle- og bløddelssarkomer
• Muskeldystrofi. Hæmofili med ledblødning, skoliose, kyfose, dese, dekompression, frakturer, infektioner, reumakirurgi. Multitraume
• Endokrine tumorer inkl. thyreoidea med UL-intervention
• Anatomiske leverresektion, galdedyskinesi, galdestrikturer, cancer, kronisk pankreatit. Cardia- og oesophagus-cancer. GI-fysiologiske undersøgelser, endoskopi. Endovaskulære behandling af GI-blødninger
• Lungesygdomme, emfysem, cancer
• Blodsygdomme
Der er godt 200 ansatte på afdeling, hvoraf sygeplejerske-/radiografgruppen er den største med omkring 100 medarbejdere. Der er ca. 50 læger ansat på afdelingen, knap halvdelen er overlæger, mens den resterende del er nogenlunde ligeligt fordelt mellem afdelingslæger og læger under uddannelse.
Lægesekretærgruppen er på godt 30 medarbejdere. Herudover er der ansat SOSU-assistenter, serviceassistenter m.fl. på afdelingen, som også er kendetegnet ved, at der er mange forskellige nationaliteter ansat.
Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af oversygeplejerske og ledende overlæge. Afdelingen er inddelt i fire søjler. De fire søjler er:
• ORTO sektion (NBG)
• ONKO sektion (NBG)
• GASTRO sektion (NBG)
• GASTRO/MED/ORTO sektion (THG)
Hver sektion/søjle har fasttilknyttede overlæger og afdelingslæger. Plejepersonalet i hver sektion ledes af en afdelingssygeplejerske/-radiograf. Enkelte afdelingslæger samt yngre læger under uddannelse cirkulerer mellem afsnittene.
På plejesiden og lægesekretærsiden er der lignende opbygning. Der er fasttilknyttede afdelingssygeplejersker/radiografer og radiograf/sygeplejerske i afsnittene samt andre personaler, som indgår i rotation mellem afsnittene afhængig af afsnittenes aktivitet.
Hver sektion har flere funktionsledere – overlæger og afdelingssygeplejersker/- radiografer. Der er tilknyttet specialeansvarlige radiografer/sygeplejersker til modaliteterne. De lægelige funktioner er ansvarlige for:
• Modalitet, eks. CT
• Klinisk funktion, eks. traumesektion
De specialeansvarlige radiografer/sygeplejersker er hver i sær tilknyttet de forskellige modaliteter, eks. CT.
Der er i alt 41 undersøgelsesrum i afdelingen, som bl.a. er bestykket med 4 CT- skannere, 3 MR-skannere (heraf 1 ekstremitetsskanner), knogle- og thoraxapparatur, mammografiapparatur og et større antal ultralydsapparater.
Afdelingen er fuldt digitaliseret, og råder over godt 40 diagnostiske arbejdsstationer.
Der foretages årligt cirka 220.000 undersøgelser på omkring 125.000 patienter. Afdelingen har gennem de senere år haft en kraftig stigning i aktiviteten, dette dels som følge af øget produktivitet dels som konsekvens af investeringer i nyt apparatur og øget bemanding.
Forslag til projekter på Radiologisk Afdeling
1. Styrkelse af funktionsledelsesniveauet
Der ønskes iværksat en proces mhp. at styrke funktionsledelsesniveauet i afdelingen. Overvejelserne herom er pågået i nogen tid, og er blevet yderligere aktualiseret af den seneste AKU (Arbejdsklimaundersøgelse). Det er vurderingen, at medarbejderne herved i højere grad vil opleve hurtigere beslutningsgange og en øget tilgængelighed til relevant leder. Samtidig vil afdelingsledelsen blive styrket ved, at en række mere detaljerede problemstillinger vil kunne løses på et lavere ledelsesniveau end hidtil.
Det konkrete projekt på Radiologisk Afdeling vil blive integreret i det overordnede projekt vedr. ”God ledelse på Århus Sygehus”.
2. Mere tid til kerneydelsen
Sideløbende hermed vil der blive sat fokus på muligheden for, at der sker en aflastning af ledere og kliniske medarbejdere i afdelingen eventuelt ved at der sker en styrkelse af de administrative funktioner. Der vil i denne forbindelse bl.a. blive sat fokus på muligheden for styrkelse af de logistiske funktioner. Dette med henblik på:
• at aflaste det kliniske personale og ledere
• forbedre patientflowet
Det konkrete projekt på Radiologisk Afdeling vil blive integreret i det overordnede projekt af samme navn på Århus Sygehus.
3. Lean-Light projekt
Et stort fokus på CT-området har medført en stigende aktivitet både som følge af en række investeringer og styrkelse af bemandingen, men også i høj grad som et resultat af en stigende produktivitet. Sidstnævnte er bl.a. blevet faciliteret af et Lean-projekt. Det foreslås, at der iværksættes et projekt, hvor der sættes fokus på en anden modalitetstype med ventetidsproblemer – f.eks. ultralyd eller klinisk mammografi. Projektet vil være mindre omfangsrigt end det nævnte Lean-projekt på CT-området, konkret foreslås Lean-Light metoden anvendt ved en række successive delprojekter.
4. Open Access
Radiologisk Afdeling har gennemført et mindre projekt, hvor en række praktiserende læger fik mulighed for at henvise direkte til undersøgelser på afdelingens ekstremitetsskanner. I lyset af erfaringerne fra dette projekt og erfaringerne fra lignende tiltag på andre Radiologisk Afdelinger foreslås igangsat et forsøg med open access til thoraxundersøgelser på afdelingen.
5. Muligheder og barriere for udvidet åbningstid
Fra mange sider gives der udtryk for et ønske om, at der sker en bedre udnyttelse af sygehusenes apparatur ved at der sker en udvidelse af åbningstiden. Dette gælder bl.a. i forhold til det billeddiagnostiske område. På Radiologisk Afdeling har det på linie med en række andre afdelinger i praksis vist sig vanskeligt at tilgodese dette ønske. Dette bl.a. men ikke kun på grund af vakancer inden for forskellige faggrupper. Der foreslås iværksat en undersøgelse ved ekstern konsulent mhp. at afdække muligheder og barriere for udvidelse af åbningstiden.
Konsulentbistand ifm. projektet
Projekt 1-2 ønskes gennemført i samarbejde med HR-Udvikling på Århus Sygehus.
Projekt 3-5 ønskes gennemført i samarbejde med Center for Arbejdsgange og Logistik i Region Midtjylland, som også påtager sig en rolle ifm. vidensdeling og
–spredning efter projektets færdiggørelse.
Der ansøges om 300.000 kr. til dækning af konsulenthonorar m.v.
Tidsplan
Jan. – Aug. 2009: Udarbejdelse af forslag til styrkelse af funktionslederne i
afdelingen.
Aug. – Dec. 2009: Udviklingsforløb for funktionsledere i afdelingen
Jan. – Dec. 2009: Gennemførelse af projekt ”Mere tid til kerneydelsen” Jan. – Dec. 2009: Gennemførelse af projekt ”Open Acces”
Feb. – Aug. 2009: Gennemførelse af Lean-light projekt
Marts – Okt. 2009: Gennemførelse af analyse af muligheder og barriere for
udvidet åbningstid.
Jan. – Feb. 2010: Udarbejdelse af samlet afrapportering
Neuroradiologisk Afdeling – kort fortalt
Neuroradiologisk Afdeling er placeret i Neurocentret i tæt kontakt med Neuro- områdets afdelinger i bygning 10. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingen udfører ca. 28.000 undersøgelser på ca. 21.000 patienter årligt . Der er ca. 50 medarbejdere på afdelingen heraf en funktionsledergruppe på 5 overlæger med hver deres funktionsområde svarende til deres speciale og 1 afdelingssygeplejerske. Der er i alt 22 ansatte fra sygeplejerske/radiografgruppen, 14 læger, 4 sekretærer, 1 sygehjælper og 3 serviceassistenter, samt 4-5 forskningsass. Der er meget kort vej fra medarbejder til nærmeste leder, og afdelingsledelsen er placeret midt i afdelingen, hvilket bidrager til stor synlighed og indsigt.
Arbejdsklimaundersøgelse (AKU) fra 2008 har bekræftet, at afdelingen fungerer godt. Der er et par punkter at være opmærksomme på, hvor arbejdsklimaet kan forbedres. På den regionale uddannelsesdag d. 21.11.08 har ledere og tillidsmænd sammen besluttet at drøfte trivsel og nærvær, bl.a. hvordan arbejdet med trivsel kan gøre en forskel. Dette ligger i tråd med Neurocentrets fokus på arbejdsglæde, nærvær og fravær.
Neuroradiologisk Afdeling modtager patienter til undersøgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primært til afdelingen fra de kliniske afdelinger og ambulatorier på Århus Sygehus, og sekundært fra andre hospitaler og regioner, idet afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktioner.
Desuden henvises patienter fra speciallæger i Århus området.
Afdelingen udfører forskellige former for specialundersøgelser i form af MR- og CT-scanninger, ultralydsscanninger, konventionelle røntgenundersøgelser, myelografier og arteriografier. Desuden udfører afdelingen behandlinger i form af
diverse interventioner i hjernens blodkar – fjernelse af blodpropper, coil- behandling af udposninger på hjernens kar samt pvp-behandling ved indsprøjtning af plastcement i ryghvirvler på patienter med osteoporose og metastaser. De fleste af de nævnte behandlinger foregår på hverdage. Det vurderes i øjeblikket om der er både behov og mulighed for døgndækning. Afdelingen har 1 MR-rum, 1 CT-rum, 1 ultralyd rum, 1 rum til konventionel røntgen og et mobilt røntgenapparat. Afdelingen er under ombygning, så der fremover vil være 2 rum til MR.
Specielt på scannerområdet har afdelingen en høj produktivitet, idet både CT- og MR-scanner er åbne hele døgnet. Aktuelt er kapaciteten én CT-scanner fra 2005, årligt us. antal ca. 8.400 scanninger, og én 1,5 Tesla MR-scanner fra 2001, årligt us. antal ca. 4.800 scanninger. Der forventes en udskiftning af 1,5 T MR-scanner i 2009, idet den er slidt og har mange dyre nedbrud. Desuden bygges der p.t. om til en 3 T MR-scanner, som forventes i fuld drift ultimo marts 2009. Afdelingen har gennem de sidste par år haft en samlet produktivitetsøgning på 7-9½ % pr. år.
Udviklingen i behovet for især MR-scanninger har betydet, er der gennem de sidste ca. 5 år er fundet løsninger sammen med personalet, så åbningstiderne i dagtid er forlænget til kl. 16 og nogle dage til kl.17. Desuden har der frem til sommeren 2008 været frivillige ekstraarbejdsaftaler, så der har kunnet holdes åbent for ikke-akutte patienter lørdage og søndage. Der har ikke kunnet opnås enighed om frivillige ekstraarbejdsaftaler med sygeplejersker og radiografer siden august 2008 p.g.a. uafklarede aftaler på regionsplan.
Fra patienten ankommer til afdelingen og behandlingen påbegyndes går der 10 – 15 minutter. Til tider kan det være nødvendigt at prioritere akutte patienter fra skadestuen til CT-scanning og trombolysekandidater til MR-scanning, hvilket betyder længere ventetid for indkaldte patienter. Hvis ventetiden overskrider mere end 15 minutter, informeres patienten om dette. Der har været gennemført LEAN projekt i 2007 med ændrede arbejdsgange i sekretariat til følge.
De forskellige tiltag på kræftområdet vedr. forløbspakker til hoved-hals kræft og hjernekræft, samt den strømlinede modtagelse, diagnostik og behandling af patienter med apopleksi, herunder trombolysebehandling, har afdækket afdelingens betydning for hurtige forløb og dermed også den utilstrækkelige kapacitet, som giver sig udtryk i ventetider til især patienter med ryglidelser (ventetiden er pt 47 uger). Den stigende efterspørgsel efter afdelingens ydelser
gør, at det er vanskeligt at løse ventelisteproblemerne, og der er således behov for løbende at vurdere efterspørgsel, nye behandlingstiltag, effektivitet og kapacitet på området.
Afdelingen er i samarbejde med Radiologisk Afdeling i gang med planlægning af en fleksibel vagtdækning af en ny CT-scanner i sygehusets skadestue.
Udfordringerne i den nærmeste fremtid er at få kapacitet til at hjemtage patienter, som i dag scannes på andre sygehuse og klinikker, men som ønskes undersøgt i Neuroradiologisk Afdeling. Her tænkes især på ambulante, neurologiske patienter, som i dag scannes på Skejby Sygehus, og patienter med ryglidelser, som i stor udstrækning viderevisiteres til private MR-klinikker.
Forslag til projekter på Neuroradiologisk afdeling.
1. Tilfredse Patienter
De radiologiske afdelinger har ikke siden 1995 indgået i patienttilfredsundersøgelser, primært fordi afdelingerne er tværgående og kun varetager en lille, men dog væsentlig, del af den samlede patientbehandling. Det er et stort ønske i afdelingen at få undersøgt patienternes tilfredshed, for herigennem at sætte fokus på forbedringer i afdelingen. Neurocentret har derfor taget kontakt til Center for Kvalitetsudvikling i Region Midt med henblik på at udvikle et pilotprojekt til måling af patienttilfredshed på tværgående afdelinger. Der kan f.eks. købes en fingertouch maskine, så patienter på vej ud af afdelingen kan tilkendegive deres tilfredshed eller udvikles en løbende patienttilfredsheds- måling på anden vis. Perspektivet er, at metoden kan udvikles til alle tværgående afdelinger på Århus Sygehus og i Region Midt. Afdelingen ønsker bistand fra Center for Kvalitetsudvikling samt økonomiske midler til udvikling af en metode til måling af patienttilfredshed samt afprøvning i Neuroradiologisk afdeling.
Efterfølgende til at udbrede metoden til andre tværgående afdelinger.
2. Talegenkendelse – mere tid til kerneopgaven
Talegenkendelse er en mulighed for at reducere ensidigt gentaget sekretærarbejde. I øjeblikket er Neuroradiologisk afdeling ved at afprøve talegenkendelse (2 overlæger). Projektet har fået IT problemer, idet CITRIX ikke befordrer talegenkendelse godt nok og samtidig udskiftes lægernes arbejdsstationer i forbindelse med indsættelse af ny MR scanner. Det er aftalt, at der afsættes IT kompetencer til gennemførelsen af projektet og til fuld implementering i afdelingen. Denne del af projektet evalueres i foråret 2009.
Desuden ønskes projektet videreført i et videndelingsprojekt med
talegenkendelse afprøvet i afgrænsede områder i en eller flere kliniske afdelinger i Neurocentret (f.eks. dele af Neurologisk eller Øre-, Næse- og Halsafdeling).
Formålet er at forbedre arbejdsmiljøet hos sekretærerne ved nedsættelse af det ensidigt gentagne arbejde, effektive arbejdsgange, korte svartider og nedsat vikarforbrug. Projektets anden etape evalueres i 2009-2010.
3. Elektroniske henvisninger – mere tid til kerneopgaven Elektroniske henvisninger af patienter til Neuroradiologisk afdeling er
tidsbesparende, sikker og vigtig i forbindelse med accelererede patientforløb. Metoden fungerer fra Neurokirurgisk afdeling og Neurologisk afdeling og ønskes udrullet til alle kliniske afdelinger. Der er behov for et samarbejde mellem IT og Ledelsen i Neurocentret og i afdelingerne mhp. undervisning og implementering. Det skønnes, at de tekniske løsninger er til stede. Projektet gennemføres fra december 2008 til april 2009.
4. Øget kapacitet – Øget weekend arbejde
Afdelingen ønsker at hjemtage ambulante neurologiske patientundersøgelser, der udføres på Skejby Sygehus og undersøgelse af patienter med ryglidelser, som i stor udstrækning viderevisiteres til private klinikker. Endelig må der forudses øget efterspørgsel både efter MR og CT scanninger i forbindelser med implementering af alle akut kræft pakker, udvidelse af tidsvinduet for trombolysebehandling, samt kommende nye behandlinger. Derfor ønsker afdelingen og Neurocentret at arbejde med mulighederne for at kunne udføre weekendarbejde, således at elektive patienter kan undersøges udenfor normal åbningstid. I projektform ønskes andre muligheder end frivilligt ekstraarbejdsaftaler afprøvet.
5. Open Acces
De praktiserende læger har et ønske om at kunne henvise patienter direkte til MR scanning – specielt patienter med mistanke om diskusprolaps (neurologiske udfald). Der ønskes gennemført en pilotundersøgelse af effektiviteten af åbning for MR xxxxxxxxxx efter klare visitationsregler. Sagen har været drøftet med praksiskonsulenterne i Neurocentret og praksiskoordinatoren i RM. Projektet kan først igangsættes, når der er to fungerende MR scannere i afdelingen – dvs efter udskiftning af 1½T MR scanneren i 2009.
Tidsplan:
1. 2009. I foråret 2009 udarbejdes i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling et pilotprojekt om patienttilfredshedsundersøgelser, der afprøves i efteråret 2009 i Neuroradiologisk afdeling. Herefter udbredes resultaterne til andre afdelinger i Region Midt.
2. 2009. Talegenkendelse implementeres fuldt i Neuroradiologisk afdeling. 2009- 2010 udbredes projektet til dele af kliniske afdelinger.
3. 2009. Elektroniske henvisninger udbredes gennem undervisning og ledelsesmæssig implementering i kliniske afdelinger.
4. 2009. Projektet omkring øget weekendarbejde udvikles og afprøves i 2009-10.
5. 2009-10 Open acces afprøves, når der er tilstrækkelig scanner kapacitet.
7. november 2008/Radiologisk Afdeling og Kræftcentret/ Neuroradiologisk Afdeling og Neurocentret
Indledning
Dette notat indeholder en orientering om arbejdet med opfølgning på de omstillings-/omprioriteringsindsatser, som er fastlagt i forliget omkring Budget 2009 for Regional Udvikling. Endvidere beskrives status for arbejdet med etablering af Miljø- og Energipulje samt etablering af ramme for leasingfinansiering i 2009.
1. Regional Udvikling
Den økonomiske ubalance for den regionale kollektive trafik indebærer, at det i Budget 2009 har været nødvendig at indarbejde en samlet besparelses- og omstillingsplan på i alt 342,2 mio. kr. i perioden 2009-2012, svarende til en gennemsnitsbesparelse på 85,8 mio. kr. årligt.
Denne plan implementeres på de enkelte bevillingsområder, som beskrevet nedenfor. Opfølgningen på den økonomiske håndtering vil blive fulgt i Økonomi- og Aktivitetsrapporterne i 2009.
Kollektiv Trafik: Den kollektive trafik skal i perioden spare 120 mio. kr., svarende til 30 mio. kr. årligt. Region Midtjylland og kommunerne har via Kontaktudvalget nedsat en embedsmandsgruppe, hvis opgave er at tilrettelægge en koordineret proces, således at der senest 1. april 2009 foreligger et forslag, der er koordineret mellem bestillerne med det formål at optimere det kollektive rutenet inden for bestillernes økonomiske rammer, og er koordineret i forhold til trafikplanen for den kollektive trafik i Midtjylland.
Erhvervsudvikling: Besparelsen på 112 mio. kr. i perioden, svarende til 28 mio. kr. årligt er udmøntet i dels reduktion af medarbejderstaben på 10 medarbejdere, som er gennemført og dels ved reduktion af puljen til erhvervsudvikling. Reduktionen af puljen kræver en revurdering af initiativerne i erhvervsudviklingsstrategien
– en proces som er igangsat i Vækstforum.
Regionshuset
Viborg
Regionsøkonomi Budget og Analyse
Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. x00 0000 0000
xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Dato 26.11.2008
Xxxxx X. Xxxxxxxxxx Tel. x00 00000000
XxxxxXxxx.Xxxxxxxxxx@xxxx.xx.xx
Side 1
Jordforurening: Besparelsen på jordforurening på gennemsnit 12,5 mio. kr. årligt medfører dels en reduktion af medarbejderstaben på 5 medarbejdere, som er gennemført og dels vil der blive prioriteret skarpt i oprydningerne af forurenede grunde, ligesom nogle oprydninger vil tage længere tid end planlagt.
Kulturpuljen, uddannelsespuljen, den regionale udviklingsplan, analyser m.m.: Reduktionen af puljerne til kultur og uddannelse medfører, at der kan gives tilskud til færre regionale kultur- og uddannelsesprojekter, ligesom der vil være færre ansøgningsrunder til midlerne.
På øvrige områder medfører reduktionen, at ambitionsniveauet for bl.a. udmøntningen af den regionale udviklingsplan nedjusteres.
2. Miljø- og Energipulje
Energioptimering af regionens bygninger er en god langsigtet økonomisk og miljømæssig investering. Reduktion af energispild kan frigøre midler til nyttige formål og samtidig reduceres udledningen af CO2. Forligspartierne ønsker, at der kommer et langsigtet fokus på tiltag, der i væsentlig grad kan reducere energiforbruget og gøre Region Midtjylland til den mest energirigtige region.
Der oprettes inden for anlægsrammen en miljø- og energipulje på 30 mio. kr., hvorfra hospitaler og institutioner ydes lån mod tilbagebetaling over en periode på op til 10 år til energispareprojekter. Endvidere afsættes et beløb på 1,5 mio. kr. til et overordnet energiregistreringssystem til automatisk indsamling af forbrugs- og miljødata, som sikrer overblik og mulighed for optimering af energiforbruget. Beløbet finansieres i 2009 ligeledes af det afsatte reservebeløb på anlægsbudgettet.
Arbejdet med Miljø- og Energipuljen foregår efter nedenstående køreplan:
1. November 2008
• Den regnskabstekniske forankring af Miljø- og Energipuljen udredes i Regionsøkonomi
• Energiarbejdsgruppen drøfter de enkelte hospitalers behov for finansiering af energimærkning
2. November/December 2008
• Der udsendes indkaldelse af forslag til projekter ved de enkelte institutioner og AGENDA21
3. December 2008/Januar 2009
• Der foretages en prioritering af forslag
4. Januar 2009
• Der laves aftaler/kontrakter med de udvalgte forslags institutioner (Århus Amt model)
5. Februar 2009 ->
• Der projekteres, udbydes og gennemføres projekter - centralt (Bygningskontoret)/decentralt (Institutioner)
3. Leasing – rammeaftale i forbindelse med budget 2009.
I budgetforliget for 2009 blev det besluttet at oprette en årlig bruttoramme på 130 mio. kr. til indgåelse af leasingaftaler til finansiering af driftsmidler på over 100.000 kr.
Administrationen er pt. i gang med at udarbejde udbudsmateriale med henblik på at sende en leasing-rammeaftale på 130 mio. kr. i EU-udbud.
Når rammeaftalen er indgået, vil der indenfor rammen på de 130 mio. kr. blive indgået delaftaler i forbindelse med erhvervelsen af de enkelte anskaffelser. Disse delaftaler forventes ikke enkeltvis at blive forelagt Regionsrådet til godkendelse, såfremt de overstiger 5 mio. kr., idet der med vedtagelsen af budgettet allerede er givet en samlet bevilling hertil.
Der vil i forbindelse med de kvartalsvise økonomi- og aktivitetsrapporter blive orienteret om status på de indgåede leasingaftaler indenfor rammen.
Notat om forslag samling af ungdomspsykiatriske senge i Risskov og Herning
Administrationen fremlagde i forbindelse med budgetforslaget for 2009 et besparelsesforslag om samling af den stationære behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien på to geografiske matrikler. Med budgetaftalen for 2009 besluttede partierne bag budgettet for 2009 at samle den stationære behandlingskapacitet i ungdomspsykiatrien i Risskov og Herning ved afvikling af ungeafsnittet i Viborg. Det blev samtidigt besluttet, at videreføre de nuværende 8 børnepsykiatriske senge i Viborg, således at der fortsat er børnepsykiatriske senge i Risskov, Herning og i Viborg. Samtidigt blev besparelserne i børne- og ungdomspsykiatrien reduceret med 5 mio. kr. i forhold til administrationens oprindelige spareforslag.
Det fremgår af budgetaftalen, at administrationen skal fremlægge et forslag til samling af den stationære behandlingskapacitet for unge i henholdsvis Risskov og Herning i lyset af de ændrede aldersgrænser mellem børne- og ungdomspsykiatrien samt den midlertidige lukning af de nuværende 8 ungesenge i Viborg begrundet i lægemangel. En eventuel besparelse herved skal efter budgetaftalen tillægges omstillingspuljen til gennemførelsen af psykiatriplanen.
Som forudsat i budgetaftalen indføres psykiatriplanens nye aldersgrænser mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien fra 1. januar 2009. I sammenhæng hermed nedlægges sengeafsnittet for unge i Viborg. Der afvikles samlet i alt 12 ungdomspsykiatriske senge i forbindelse med overførsel af patienter til voksenpsykiatrien.
De samlede omlægninger i forhold til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers ungdomspsykiatriske afdeling indebærer følgende:
▪ 8 senge i ungeafsnittet i Viborg nedlægges (patienterne overføres til voksenpsykiatrien samt de ungdomspykiatriske afsnit i Risskov og Herning)
▪ unge fra Skive Kommune henvises fremover til indlæggelse i Herning
Regionshuset
Viborg
Psykiatri- og Socialstaben
Skottenborg 26
Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. x00 0000 0000
Dato 03-12-2008
Xxxx Xxxxx Xxxxx Tel. +45 8728 4010 1-30-108-06-V
Side 1
▪ unge fra Viborg Kommune henvises fremover til indlæggelse i Risskov
▪ de nuværende 6 senge i ungeafsnittet i Herning videreføres (overtager patienter fra Viborg og overfører patienter til voksenpsykiatrien)
▪ 4 senge i ungeafsnittet i Risskov nedlægges som følge af overførsel af patienter til voksenpsykiatrien i forbindelse med de ændrede aldersgrænser (overtager patienter fra Viborg og overfører patienter til voksenpsykiatrien)
▪ Center for Spiseforstyrrelser i Ungdomspsykiatrisk afdeling udvides pr. 1. februar 2009 med 6 senge, og varetager herefter behandling af alle patienter med svære spiseforstyrrelser under indlæggelse uanset alder (overtager patienter fra voksenpsykiatrien)
Oversigt over omlægning af sengekapaciteten i Ungdomspsykiatrisk afdeling:
Antal normerede senge
2008
Antal sengepladser 1.1.2009 efter gennemførelse af Psykiatriplan og Budgetforlig
Risskov 14 10
Herning 6 6
Viborg 8 0
Århus, Center for Spiseforstyrrelser*
8 14
Ungdomspsykiatrisk afdeling i alt 36 30
*De ekstra 6 pladser i Center for Spiseforstyrrelser forventes etableret pr 1. februar 2009.
Besparelseskravet til børne- og ungdomspsykiatrien blev i budgetaftalen reduceret med 5 mio. kr. i forhold til administrationens oprindelige besparelsesforslag med henblik på fortsat opretholdelse af de 8 børnepsykiatriske senge i Viborg. Det har med beslutningen om fortsat opretholdelse af det børnepsykiatriske sengeafsnit ikke været muligt at opnå den ellers forudsatte effektivisering af driften i Risskov og Herning, som en samling af de børne- og ungdomspsykiatriske senge på to matrikler, ville have givet mulighed for. I stedet har det været nødvendigt at forstærke vagtdækningen på børnepsykiatrisk afsnit i Viborg, som hidtil har haft fælles vagtdækning med det ungdomspsykiatriske afsnit. som følge heraf, dækker de 5 mio. kr., som i budgetforliget blev afsat til opretholdelse af et selvstændigt børneafsnit i Viborg, kun netop de ellers i besparelsesforslaget forudsatte effektiviseringsgevinster og faktiske meromkostninger til vagtpersonale i Viborg. Der er således ikke indenfor de 5 mio. kr. frie midler, som kan overføres til omstillingspuljen til gennemførelsen af psykiatriplanen.
Belægningen på de ungdomspsykiatriske senge forelægges regionsrådet i forbindelse med de kvartalsvise aktivitetsredegørelser. Regionsrådet har i forbindelse med psykiatriplanen besluttet, at regionsrådet vil vurdere sengekapaciteten i psykiatrien i forbindelse med behandlingen af psykiatriredegørelser hvert andet år – første gang i foråret 2010.
Side 2
Viborg
Sundhedsstaben Sundhedøkonomi
Skottenborg 26 DK-8800 Viborg
Tel. x00 0000 0000
Opgaver i Budgetforlig 2009 – besparelser – status for arbejdet med budgetforlig 2009 på det somatiske område
Herunder beskrives kort de opgaver, der er givet i budgetforliget 2009 på sundhedsområdet. Der er indarbejdet en status for de enkelte emner nævnt i afsnit 2.1.
1. Generelt
Overordnet set er (stort set) alle bevillingsmæssige ændringer udmøntet i budgetforliget og de kommende budgetbemærkninger for 2009.
Der skal i fællesskab mellem hospitalerne og staben ske en bruttoficering af hjemtrækningsbesparelserne. Dette sker i forlængelse af budgetvedtagelsen.
Det betyder, især vedrørende sparekravene, at rammen er fastlagt, hvorved de samlede sparekrav er endelige. Forekommer der så i løbet af 2009 forskydninger i arbejdet med at realisere de konkrete sparekrav, vil den overordnede spareramme stå ved magt.
Det indgår i processen, at der skal forelægges en sag for Regionsrådet med status for besparelserne i december 2008.
På den baggrund er der sat ”tovholder” på de enkelte elementer i forliget, som ikke allerede er direkte henførbar til et konkret driftsområde.
Den konkrete udmøntning sker på det enkelte hospital, og det er hospitalsledelsens ansvar at iværksætte udmøntningen. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår forslag, der går på tværs af hospitalsenheder, idet det skal sikres at sparemål opnås.
Det skal bemærkes, at der med implementering af budgetforliget
Dato 03.12.08
RSJ/PJ Tel. x00 00 00 00 00
Side 1/14
sker ændringer i placering af funktioner, og dermed også ændringer i patientstrømme og visitationsmønstre. Dette ændrer naturligvis ikke ved, at patienterne fortsat har frit valg. Dermed kan funktionsændringer påvirke alle hospitalsenheder.
2. I 2 tempi
Der vil være forslag, som er mere presserende at få i gang end andre. Derfor er opgavelisten herunder opdelt i 2 dele, hvoraf det vurderes at den første haster mere end den næste.
2.1. Første hold opgaver (igangsættes 2008)
2.1.1 Medicinerrokade
Det indgår i budgetforliget, at den gennemføres en medicinerrokade mellem Skive, Viborg og Silkeborg, så de akutte funktioner samles. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde en konkret beskrivelse heraf, inklusiv visitationsretningslinier blandt andet for apopleksi. Det samlede forslag forelægges for Regionsrådet.
Opgaven ligger hos RH Silkeborg og RH Viborg (Tovholder: Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx).
Status:
Der er udarbejdet et forslag til tids- og handlingsplan. Tids- og handlingsplan er udarbejdet med udgangspunkt i statusnotat fra RH Viborg.
Der vedlægges særskilt notat herom.
2.1.2 Neurorehabilitering
Det indgår i budgetforliget, at neurorehabiliteringen styrkes og samles i Skive, Lemvig og Hammel. Der etableres fælles visitation for regionens neurorehabiliteringsfunktioner. Tidsplan forelægges Regionsrådet.
Opgaven involverer Århus Sygehus, RH Silkeborg, Hospitalsenheden Vest og RH Viborg (Tovholder: Xxxx Xxxx Xxxxxxxx).
Status:
Det er med vedtagelsen af hospitalsplanen besluttet,
1) at neurorehabiliteringen i RM styrkes og samles i Skive, Lemvig og Hammel og
2) at der skal etableres en fælles visitation.
Det følger af budgetforliget, at der nedsættes en arbejdsgruppe om neurorehabilitering i RM, som skal sikre ovenstående. Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxx er tovholder for opgaven, som involverer Århus Sygehus, Hospitalsenheden Silkeborg, RH Viborg og Hospitalsenheden Vest.
I det følgende gives en status for opgavens karakter og for den videre proces i arbejdsgruppen.
Formålet med arbejdsgruppen
Arbejdsgruppens formål er at sikre
1) at neurorehabiliteringen i RM styrkes og samles i Skive, Lemvig og Hammel og
2) at der etableres fælles visitation.
Afgrænsning af opgaven
Fokus for arbejdsgruppen er neurorehabilitering af voksne patienter med behov for specialiseret neurorehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Hjerneskaden kan være forårsaget af et traume eller af tilgrænsende lidelser, som fx apopleksi.
Der er derfor en vigtig snitflade til apopleksi-området.
I Region Midtjylland er apopleksi-behandlingen organiseret sådan, at den akutte apopleksibehandling varetages af særligt organiserede apopleksiafsnit på:
• RH Horsens
• RH Silkeborg
• RH Viborg
• RH Holstebro
• RH Randers
• Århus Sygehus
Til den akutte apopleksi-behandling er knyttet et lokalt efterfølgende tilbud om genoptræning/neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau (der er ikke tale om specialiseret neurorehabilitering).
Tilbuddet varetages som udgangspunkt lokalt af det behandlende hospital. Dog er det sådan, at patienter på RH Horsens får et tilbud i Brædstrup, patienter på RH Viborg genoptrænes i Skive, og patienter fra Hospitalsenheden Vest (RH Holstebro) genoptrænes i Lemvig. Disse tilbud på hovedfunktionsniveau etableres i tæt samarbejde med de lokale kommuner (klyngesamarbejdet).
For en delmængde af apopleksi-patienterne tilsiger patientens rehabiliteringsbehov og - potentiale, at et tilbud på hovedfunktionsniveau ikke er tilstrækkeligt. Disse patienter henvises til en specialiseret neurorehabiliteringsenhed.
Arbejdsgruppens opgave vedrører netop disse specialiserede neurorehabiliteringsenheder (enheder som varetager neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau eller højtspecialiseret niveau). De specialiserede neurorehabiliteringsenheder i Region Midtjylland findes i dag i:
• Skive (regionsfunktionsniveau)
• Holstebro/Lemvig (regionsfunktionsniveau)
• Brædstrup (regionsfunktionsniveau)
• Hammel (højtspecialiseret niveau)
Det er vedtaget i budgetforliget, at Brædstrup fremadrettet ikke skal varetage specialiseret neurorehabilitering men alene varetage neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau.
Arbejdsgruppens fokus er på specialiseret neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau eller højtspecialiseret niveau i Skive, Holstebro/Lemvig og Hammel. Arbejdsgruppens fokus er ikke på den akutte apopleksi-behandling og heller ikke på neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau.
Fælles visitation til specialiseret neurorehabilitering
Stedet for specialiseret neurorehabilitering afhænger af patientens rehabiliteringsbehov og – potentiale. Mulighederne er rehabilitering på højtspecialiseret niveau (Hammel) og på regionsfunktionsniveau (Holstebro/Lemvig og Skive).
Arbejdsgruppen vil forsøge at etablere fælles visitation til de specialiserede neurorehabiliteringsenheder primo 2009.
Udredning af kapacitet
En af de første opgaver for arbejdsgruppen er udredning af den eksisterende og fremtidige kapacitet på de specialiserede neurorehabiliteringsenheder. En foreløbig oversigt over kapacitetsændringer som følge af budget 2009 gives i tabel 1.
Tabel 1. Ændringer i kapacitet til specialiseret neurorehabilitering i RM – målt i antal senge.
Enhed | Ændring |
Kapacitet på regionsfunktionsniveau | |
Holstebro/Lemvig | 0 |
Brædstrup | -6 |
Hammel | -20 |
Skive | +20 |
I alt | -6 |
Kapacitet på højtspecialiseret niveau (til hele Vestdanmark) | |
Hammel | +6 |
I alt | +6 |
Kapacitetsændringerne planlægges fuldt gennemført med virkning fra 1. 4. 2009.
Det indgår som forudsætning for kapacitetsudredningen, at der ikke sker ændringer i arbejdsdelingen mellem de enheder, som varetager neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, og de specialiserede neurorehabiliteringsenheder (regionsfunktionsniveau/højtspecialiseret niveau).
Processen for arbejdet
Processen indeholder følgende elementer og deadlines:
▪ Kapacitetsudredning (december 2008)
▪ Nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentation fra Hospitalsenheden Vest, RH Viborg, Århus Sygehus og Hospitalsenheden Silkeborg (december 2008)
▪ Fælles visitation (1. kvartal 2009)
▪ Beskrivelse af den specialiserede neurorehabilitering i RM (regionsfunktion/højtspecialiseret funktion) (1. kvartal 2009)
▪ Forslag til at styrke den specialiserede neurorehabiliteringsfunktion i RM (medio 2009)
2.1.3 Laboratoriefunktioner i Skive og patologi til akutenheden i Viborg
Det indgår i budgetforliget, at linjerne i akutplanen føres ud i livet snarest, og for Skive betyder det, at der udover neurorehabilitering også er IVF-funktion i Skive. Der er fortsat laboratoriefunktioner svarende til lokale behov. Patologi flyttes snarest til akutenheden i Viborg.
RH Viborg udarbejder en beskrivelse heraf (Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx).
Status:
I forbindelse med effektuering af medicinerrokaden flyttes alle klinisk biokemiske analyser fra Skive til Viborg. Der opretholdes dog en prøvetagningsfunktion for blodprøver og ekg i Skive for praktiserende læger og de ambulatorier, der fortsat vil være i Skive.
Klinisk Biokemisk afdeling kan ikke flytte produktionen fra Skive så længe, der modtages akutte medicinske patienter, da dette kræver tilstedeværelse af bioanalytikere hele døgnet. Tilstedeværelse af bioanalytikere hele døgnet ophører, når den akutte medicinske modtagelse i Skive ophører – forventeligt 1. april 2009. I forbindelse med effektuering af medicinerrokaden vil neurorehabiliteringen i dagtid blive betjent fra den etablerede prøvetagningsfunktion.
Den patologiske funktion opretholdes på kort sigt i nuværende omfang i Skive. Der er etableret en fremskudt institutfunktion i Viborg i forbindelse med øgningen i antal brystkræftoperationer.
Med henblik på flytning af funktionen til akutenheden i Viborg er der aktuelt igangsat et planlægningsarbejde med henblik på flytningens lokalemæssige og anlægsmæssige konsekvenser.
2.1.4 Sengekapacitet lukkes hurtigst muligt i Odder/Brædstrup
Det indgår i budgetforliget, at sengekapaciteten i Odder og Brædstrup lukkes hurtigst muligt gennem et samarbejde mellem hospitalerne i Horsens, Århus og Silkeborg. Der foretages hurtigst muligt en udbygning i Horsens, således at hospitalet kan varetage funktionen, jævnfør hospitalsplanen. Der udarbejdes i sammenhæng hermed en plan for den til området hørende rehabilitering af bl.a. områdets apopleksipatienter.
Den elektive aktivitet i Brædstrup integreres i Silkeborg, på baggrund af en konkret beslutning, når det er muligt. Den konkrete afvikling af Regionshospitalet Odder drøftes med Odder Kommune. Det samlede forslag drøftes i sammenhæng med en vurdering af investeringsomfang og salgssummen af Regionshospitalet Brædstrup. Muligheden for fortsat at leje lokaler i Regionshospitalet Brædstrup vurderes i sammenhæng hermed.
I første omgang omhandler opgaven alene lukningen af senge. Opgaven involverer primært RH Horsens og Århus Sygehus og i anden fase (ambulant og dagkirugi) RH Silkeborg (Tovholder: Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx).
Status:
Hospitalsenheden Horsens har udarbejdet tids- og handleplan for lukning af sengekapaciteten i Odder og Brædstrup.
2.1.5 Arbejdsmedicin
Det indgår i budgetforliget, at der skal laves en gennemgang af det arbejdsmedicinske område for blandt andet at vurdere mulighederne for en styrket ledelse, faglig arbejdsdeling og decentral betjening, herunder eventuelt filial i Skive. Gennemgangen forelægges Regionsrådet gennem Det Rådgivende Udvalg for Arbejdsmedicin (benævnt ’kontaktudvalget’ i forligsteksten).
Opgaven involverer Hospitalsenheden Vest, Århus Sygehus og RH Viborg (Tovholder: Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx).
Status:
Sagen har været behandlet i det Rådgivende udvalg for arbejdsmedicin, hvor der var enstemmig opbakning til notatet i den foreliggende form.
Notatet vedlægges særskilt.
2.1.6 Kirurgisk Center, Århus
Det indgår i budgetforliget, at Århus Universitetshospital, Århus Sygehus snarest fremlægger en strategisk plan for Kirurgisk Center, der over en årrække kan fjerne centrets underskud og sikre de forventede produktivitetsstigninger.
Tovholder: Xxx Xxxxxxx.
Status:
Århus Sygehus forventer, at kirurgisk center ved udgangen af 2011 eller måske allerede 2010 er i økonomisk balance og at produktiviteten er steget som forventet. I det indgår flere faktorer. Allerede nu arbejdes med en meget stram udgiftsstyring i centret, rettet mod både personaleforbrug og indkøbsrutiner. Derudover arbejder man inden for de eksisterende fysiske rammer med at udvikle produktiviteten blandt andet ved brug af metoden ”Lean light”. Imidlertid forventer Århus Sygehus først at kunne foretage helt store spring i produktivitet ved forbedringer af de fysiske rammer, ikke mindst ved indretning af operationsgange og brug af ny teknologi i den forbindelse. Endelig planlægger Århus Sygehus at øge aktiviteten på udvalgte områder, hvor hospitalet tilbyder højt specialiseret behandling. Der kan både være tale om hjemtrækninger fra andre regioner og om aktiviteter der reducerer udgiftsniveauet i den private sektor. I løbet af de kommende måneder vil nogle af disse forudsætninger i højere grad være afklarede, hvorfor Århus Sygehus vender tilbage med en konkret plan i løbet af februar 2009.
2.1.7 Samsø
Det fremgår af budgetforliget, at forligspartierne noterer sig, at der kommer et konkret udspil om et integreret samarbejde med Samsø Kommune medio december 2008.
Der skal udarbejdes et konkret udspil hertil.
Tovholder: Xxxx Xxxxxxxxx og Regionalt Sundhedssamarbejde.
Status:
Der er udarbejdet forslag til samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune. Samarbejdsaftale vedlægges særskilt.
2.1.8 Skanderborg Sundhedscenter
I løbet af 2009 skal der foreligge et konkret udspil om et integreret samarbejde med Skanderborg Kommune om den videre drift af Skanderborg Sundhedscenter. Der arbejdes indenfor en ramme på 2 mio. kr.
Tovholder: RH Silkeborg.
Status:
Den oprindelige spareplan for Hospitalenheden Silkeborg (HSI) indeholdt besparelser på 2,44 mio. kr. (p/l 2009) vedr. lukning af Skanderborg Sundhedscenter.
I aftale om budget 2009 for RM blev det besluttet, at Skanderborg Sundhedscenter ikke lukkes. Det blev aftalt:
1) At der i løbet af 2009 skal foreligge et konkret udspil om et integreret samarbejde med
Skanderborg Kommune om den videre drift af Skanderborg Sundhedscenter
2) At der arbejdes indenfor en ramme på 2 mio. kr.
HSIs sparekrav er således reduceret med 2,0 mio. kr., hvilket gør det muligt at videreføre hovedparten af den nuværende aktivitet på Skanderborg Sundhedscenter.
Efter aftale med Skanderborg Kommune ophører HSIs genoptræningsaktivitet på Skanderborg Sundhedscenter. De øvrige tilbud på Skanderborg Sundhedscenter fortsætter uændret indtil videre.
Primo 2009 skal der være en drøftelse mellem HSI og Skanderborg Kommune, som skal munde ud i et forslag til den videre drift af Skanderborg Sundhedscenter.
HSI varetager driften af Skanderborg Sundhedscenter i 2009. Der er dialog med Regionshospitalet Horsens om den videre drift af Skanderborg Sundhedscenter.
2.1.9 Diætist
Det indgår i budgetforliget, at forligspartierne forelægges en samlet plan for diætistområdet, så der sikres sammenhæng med de kommunale tilbud.
Tovholder: Regionalt Sundhedssamarbejde (med inddragelse af primær sundhed).
Status:
I budgetforliget blev det vedtaget, at ”forligspartierne forelægges en samlet plan for diætistområdet, så der sikres sammenhæng med de kommunale tilbud” (budgetforligets s. 8).
På den baggrund blev der udarbejdet et forslag til kommissorium for en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en sådan plan. Ifølge forslaget skulle arbejdsgruppen komme med et samlet
forslag arbejdsdeling mellem sektorerne og til den samlede regionale diætistindsats og komme med anbefalinger til den kommunale indsats på området.
Kommissoriet blev drøftet på et møde i Sundhedsstyregruppen, hvor kommunernes social- og sundhedschefer deltager. Her meddelte kommunerne, at de ikke ønsker at indgå i arbejdsgruppen.
På den baggrund vil der blive arbejdet videre med området i regionalt regi. Der er allerede lavet en kortlægning af tilbuddene til praksissektoren. Denne vil blive ajourført og der vil blive foretaget en kortlægning af hospitalernes tilbud. På baggrund heraf vil det blive vurderet, om der er behov for justeringer/harmoniseringer.
2.1.10 Laboratorieområdet
Det indgår som en del af hospitalsplanen, at der skal igangsættes en samlet laboratorieudredning. Det indgår også i nogle af spareforslagene, at der er besparelsespotentiale forbundet med ændringer indenfor laboratorieområdet.
Det indgår i budgetforliget, at arbejdsgruppen – som nedsættes i forlængelse af hospitalsplanens vedtagelse – ligeledes skal vurdere rationaliseringer og besparelsespotentialer i forbindelse med samling af laboratoriefunktioner. Overvejelser vedr. etablering af yderligere en Mobilblod skal også indgå i arbejdsgruppen.
Primær Xxxxxxx skriver til Samarbejdsudvalget med orientering om, at praksislæger selv skal købe og betale rør til blodprøver (jf. besparelsesforslag fra Århus Sygehus).
Tovholder: Xxx Xxxxxxx Xxxxxx.
Status:
Arbejdsplan for udredningen af laboratorieområdet
Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009, at der skulle foretages en analyse af laboratorieområdet.
Som ansvarlig for opgaven er udpeget hospitalsdirektør Xxx Xxxxxxx Xxxxxx, Århus Universitetshospital, Århus.
Indledning og afgrænsning
Laboratorieområdet omfatter i den almindelige forståelse de 5 lægelige specialer:
Klinisk Biokemi, Klinisk Patologi, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Immunologi og Klinisk Genetik, og disse specialer udgør som oftest samtidig den organisatoriske og ledelsesmæssige ramme om specialet. De senere år er der begyndt at dukke konturer op til et muligt nyt speciale eller vidensområde, nemlig Molekylærbiologi, der udsondres som et særligt ekspertområde, eller endog som selvstændige afdelinger som tilfældet har været for Skejby denne sommer.
Klinisk Genetik findes kun ét sted i regionen, nemlig på Århus Universitetshospital, og behandles ikke særskilt i udredningen.
Klinisk Biokemi findes derimod som afdeling på alle akutmodtagende regionshospitaler med en endog meget betydelig analyseaktivitet og med et betydeligt præg af akut aktivitet.
Specialet står typisk for al blodprøvetagning på hospitalet, uanset hvor blodprøverne videre skal analyseres, og betjener derudover i varierende omfang praksissektoren.
Undtagelsen herfra er afdelingen på Skejby, der alene varetager analyseaktiviteten for hospitalets egne patienter.
Udgangspunktet for denne udredning er, at det fortsat giver god mening at opretholde fyldige kliniske biokemiske afdelinger på alle regionshospitaler, fordi deres aktivitet i så høj grad er betinget af hurtig svarafgivelse og fordi der under alle omstændigheder skal være et selvstændigt vagtberedskab og den fornødne maskinpark for at kunne betjene de akutte patienter. Hurtige analysesvar er en af de væsentligste forudsætninger for hurtig diagnostik og opfølgning på den igangsatte behandling, og da blodprøver er et fysisk produkt, vil transport medføre forsinkelse. De temaer, der vil blive viet særlig opmærksomhed i udredningen, er derfor organiseringen omkring analyseringen af de mange prøver fra praksis, af specialanalyserne og endelig af "overhead"-funktionen, dvs. de akademiske stabe, der står for udarbejdelse af forskrifter, udvikling af nye analyser, kvalitetskontrol, m.v.
Mellem disse specialer ligger "de gamle amtsspecialer" patologi, immunologi og mikrobiologi, som der var ét af i hvert af de gamle amter, typisk placeret på amtets hovedsygehus.
Disse specialer/afdelinger er typisk ikke nær så automatiserede som de nærmest fuldautomatiserede kliniske biokemiske afdelinger, men forudsætter typisk en konkret lægelig vurdering af det enkelte prøveresultat. De producerer heller ikke tilnærmelsesvis samme volumen, og er heller ikke underkastet de samme hastighedskrav eller har samme akutpræg som biokemiske analyser. De er desuden alle underlagt vanskelige rekrutteringsvilkår på lægesiden, og vil formentlig få svært ved at overleve som selvstændige afdelinger som følge heraf, ligesom de af samme grunde vil få vanskeligt ved at opnå den specialisering, der sker indenfor alle lægelige specialer.
Redegørelsen vil særligt beskæftige sig med disse specialer, som altså i forvejen er spinkle og truede på overlevelsesevnen.
Metode
Redegørelsen vil primært basere sig på eksisterende data og skriftligt materiale.
Et naturligt udgangspunkt er Sundhedsstyrelsens specialegennemgang, som netop nu er under afslutning, samt Regionsrådets netop vedtagne Akutplan og Hospitalsplan, som definerer de patientmæssige rammer, specialerne skal servicere.
Desuden vil der ske en gennemgang af tidligere udredninger på området.
Endelig vil der blive foretaget en række dataanalyser til belysning af produktivitetsforhold, sårbarhed, m.v.
Analyserne vil blive suppleret med en række workshops for ledere og medarbejdere indenfor laboratorieområdet.
Det forventes desuden, at det allerede nedsatte Laboratorieråd vil få en væsentlig rolle i processen.
Modeller
Der kan vælges forskellige udgangspunkter, når man skal vurdere laboratorieområdet, som hvert især vil føre til forskellige resultater.
Rent tankemæssigt kan der opstilles en række rene modeller baseret på den valgte prioritering af hensyn - det være sig geografisk dækning, nærhed, driftøkonomisk rationale, specialisering og rekruttering eller lignende.
Desværre vil der til fordelene ved den enkelte model også knytte sig store ulemper, ligesom væsentlige ændringer i den nuværende opgavefordeling vil kunne have investeringsmæssige og personalemæssige konsekvenser. Det betyder, at fordelene ved en større ændring skal have stor tyngde og realisme. Udredningen vil forsøge at anskueliggøre konsekvenserne ved valg af fremtidig model.
Tidsplan
Januar 2009 | Bemanding af projektet, udarbejdelse af arbejdsplan + kommisorium |
Februar-marts 2009 | Litteraturgennemgang |
April-maj 2009 | Dataanalyser |
Juni 2009 | Valideringsworkshops |
August-september 2009 | Modeludarbejdelse |
Oktober 2009 | Modelworkshops |
November-december | Færdiggørelse af udredning |
Januar 2010 | Forelæggelse Regionsråd samt høring, hvis videre |
Forår 2010 | Eventuel beslutning Regionsråd |
2.1.11 Friklinik-koncepter
Det indgår i budgetforliget, at de dagkirurgiske funktioner i Grenaa og Ringkøbing opretholdes, idet hospitalerne udnytter kapaciteten primært til sikring af det lokale behov. Det fremgår endvidere, at herudover udnyttes kapaciteten efter nærmere aftale i overensstemmelse med friklinik-principperne.
Det indgår ligeledes i budgetforliget, at akutplanens intentioner om en fortsat omlægning fra stationær til ambulant behandling opretholdes. I dette arbejde ønsker Regionsrådet erfaringerne fra Friklinikken i Brædstrup udbredt til andre dagkirurgiske enheder.
Der skal i forlængelse heraf udarbejdes en beskrivelse af mulige friklinik-koncepter. RH Randers, RH Silkeborg og Hospitalsenheden Vest indgår i arbejdet.
Tovholder vedr. det konkrete projekt: Xxxx Xxxx Xxxxxxxx. De generelle overvejelser: Sundhedsstaben.
Status:
Regionsrådet besluttede på mødet 19. november 2008, pkt. 9, at der arbejdes videre med model 2, hvor speciallæger på stedlige hospitaler tilbydes en aftale om at kunne præstere og blive honoreret særskilt for friklinikaktivitet. Dette vil efter administrationens vurdering fordre, at der er forståelse med FAS herom. Det vil blandt andet kunne indgå som krav, at den enkelte læge ikke samtidig kan være tilknyttet et privathospital. Det skal herudover indgå, hvordan den fleksibilitet, der i øvrigt forudsættes knyttet til hovedansaættelsen, i praksis imødekommes.
2.1.12 God ledelse
Det indgår i budgetforliget, forligspartierne vil styrke afdelingsledelserne og funktionslederne indenfor de somatiske hospitaler og indenfor psykiatrien. Der sker allerede en stor indsats gennem lederuddannelse og løbende opfølgninger, evalueringer og tilbagemeldinger. Ambitionen er, at yderligere indsats vil bedre muligheden for større tilfredshed blandt personalet, bedre muligheden for at fastholde og rekruttere personale samt øge service og effektivitet. Ledelsesopgaver og administrative opgaver skal løses af dem, der er bedst til det
- under respekt for den faglige ledelse.
Forligspartierne ønsker derfor konkret at styrke ledelserne. Der afsættes en ramme på 4 mio. kr. hertil. Udmøntningen sker efter forslag fra hospitalerne, der lever op til forligspartiernes ambitioner.
I første omgang ønskes særligt forslag til en konkret indsats overfor regionens billeddiagnostiske afdelinger. Forligspartierne har noteret sig, at de billeddiagnostiske afdelinger er nøgleafdelinger for gennemførelse af bl.a. kræftpakkerne, samtidig med at afdelingerne er storbrugere af ny, dyr og effektiv teknologi. Afdelingsledelserne og hospitalsledelserne skal komme med konkrete forslag.
Herudover ønsker forligspartierne forelagt en gennemgang af ledelsesorganisering af afdelinger og mellem afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gennemgangen skal rumme forslag, der kan realiseres i overensstemmelse med forligspartiernes ambitioner.
Forligspartierne ønsker forelagt kommissorium med tidsplan på regionsrådsmødet i december 2008.
Forligspartierne vil på baggrund af tilbagemeldingerne træffe de nødvendige beslutninger – herunder drøfte, om der i de kommende år skal ske tilsvarende initiativer på andre afdelinger/hospitaler. Forligspartierne ser allerede nu gerne forslag fra afdelinger/hospitaler, der ønsker at indgå.
Forligspartierne vil samtidig mindske det ikke relevante ikke-kliniske arbejde, som hospitalernes klinisk ansatte udfører. Forligspartierne ønsker forelagt forslag, som Regionsrådet kan træffe beslutning om, eller forslag om ændringer, som Regionsrådet kan støtte overfor andre myndigheder.
A. Alle hospitalsenheder beskriver forslag vedrørende billeddiagnostik
I første omgang ønskes særligt forslag til en konkret indsats overfor regionens billeddiagnostiske afdelinger. Forligspartierne har noteret sig, at de billeddiagnostiske afdelinger er nøgleafdelinger for gennemførelse af bl.a. kræftpakkerne, samtidig med at afdelingerne er storbrugere af ny, dyr og effektiv teknologi. Afdelingsledelserne og hospitalsledelserne skal komme med konkrete forslag.
Sagen skal på Regionsrådsmøde i december 2008, Tovholder: Xxxxxxxx Xxxx, Sundhedsstaben.
Status:
Der er indkommet en række forslag vedrørende de billeddiagnostiske afdelinger. Alle hospitaler peger på, at der er behov for at styrke arbejdsgange og logistik samt den administrative bistand til de radiologiske afdelinger.
Der vedlægges særskilt notat med hospitalernes forslag.
B. Århus: Særlig redegørelse
Forligspartierne ønsker forelagt en gennemgang af ledelsesorganisering af afdelinger og mellem afdelinger på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gennemgangen skal rumme forslag, der kan realiseres i overensstemmelse med forligspartiernes ambitioner.
Forligspartierne ønsker forelagt kommissorium med tidsplan på regionsrådsmødet i december. Tovholder: Xxx Xxxxxxx
Status:
Århus Sygehus har udarbejdet vedlagte kommissorium og tidsplan.
2.1.13 Nyt politisk udvalg om ny dyr medicin
I forlængelse af de tidligere beslutninger om nedsættelse af underudvalg er det med budgetforliget aftalt, at der pr. 1. januar 2009 nedsættes et politisk underudvalg, som skal belyse effekten og nytteværdien af nye dyre lægemidler. Udvalget skal gennemgå beslutningsgrundlaget og beslutningsproceduren for ibrugtagning af nye dyre lægemidler. Udvalget skal komme med forslag til forbedringer på nationalt, regionalt eller lokalt plan for det enkelte hospital/afdeling. Udvalget skal også beskrive forslag til rationel farmacoterapi.
Tovholder: Xxxxxxxx Xxxx/Xxxxx Xxxxxxxxx.
Status:
Regionsrådet har valgt at fremskynde det midlertidige udvalgs arbejde, sådan at der afholdes første møde i udvalget primo december 2008. Regionsrådsmedlem Xxxx X. Xxxxxxxxxx er valgt som formand for udvalget. Der resterer fortsat udpegning af 4 medlemmer til udvalget. Disse forventes udpeget i løbet af få dage.
Administrationen foreslår afholdt 6 møder i udvalget, hvor udvalgets arbejde forventes afsluttet ultimo august 2009.
2.2. Andet hold opgaver (igangsættes 2009)
En række andre emner på tværs af hospitalsenheder indgår ligeledes i budgetforliget – udpegning af tovholder vil ske på et senere tidspunkt.
2.2.1 Hotelsenge
Det indgår i budgetforliget, at der udarbejdes en beskrivelse af brugen af hotelsenge og dagsenge i regionen og de økonomiske konsekvenser heraf – herunder muligheden for at konvertere flere indlæggelser til sammedagsbehandling eller hotelindlæggelser.
Tovholder: Xxxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx, RH Viborg
2.2.2. Børneområdet
Det indgår i budgetforliget, at der foretages en evaluering af børneområdet, særligt med henblik på samarbejdet mellem Randers og Horsens, efter 2. kvartal 2009
Tovholder: Xxxx Xxxxxxxx, XX Xxxxxxx.
2.2.3 Harmonisering fødende og barslende
Med spareforslagene nærmer hospitalernes tilbud sig hinanden – men der er ikke tale om en fuldstændig harmonisering. Overvejelser omkring en harmonisering af tilbuddene til fødende og barslende indgår som en del af Region Midtjyllands første fødeplan. Fødeplanen forelægges til politisk behandling i løbet af 2009. Arbejdet foregår i Fødeplanudvalget.
Tovholder: Xxxxx Xxxx Xxxxxx.
2.2.4 Fedmekirurgi
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens beskriver et samarbejde om hjemtagning af fedmekirurgi fra privatsektoren.
Tovholder: Xxxx Xxxxxxxxx, Århus Sygehus.
Status:
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens er blevet bedt om at beskrive et samarbejde om hjemtagning af fedmekirurgi fra privatsektoren.
Århus Sygehus har i adskillige år været et af de få højtspecialiserede centre for fedmekirurgi i Danmark. Centret består både af stor medicinsk ekspertise og højtspecialiseret kirurgisk ekspertise.
Kapaciteten til operationer har været ca. 200 operationer pr. år. På grund af massiv tilstrømning af akutte patienter og kræftpatienter til Kirurgisk Afdeling L har det imidlertid ikke været muligt at udføre fedmeoperationer i år på Århus Sygehus. For at opretholde funktionen som center er det af afgørende betydning, at aktiviteten kommer i gang igen. Århus Sygehus forventer at ansøge Region Midtjylland om tilladelse til i første omgang at gennemføre 100 operationer. Disse operationer skal anvendes til dels at opretholde den
rutine, der er men især også til at uddanne yderligere 1 – 2 kirurger, som på Århus Sygehus kan varetage disse operationer. Aktuelt har Århus Sygehus kun 1 kirurg, der er i stand til at gennemføre disse operationer. Når den oplæring er færdig, vil Århus Sygehus gerne tilbyde oplæring af 1 – 2 kirurger fra Horsens. Primært i den teknik, der hedder laparoskopisk fundoplastik. Det er en forudsætning, at man behersker denne teknik, før man kan varetage egentlige fedmeoperationer. Århus Sygehus og RH Horsens er i dialog herom. Der forelægges særskilt sag om de planlagte fedmeoperationer samt beskrivelse af samarbejdet primo 2009.
2.2.5 Mikrobiologi
Århus Universitetshospital, Skejby og Regionshospitalet Horsens beskriver et samarbejde om hjemtagning af mikrobiologiske undersøgelser.
Tovholder: Xxxxxxxx Xxxxxx, Skejby.
2.2.6 Nyresyge
Århus Universitetshospital, Skejby og Regionshospitalet Horsens beskriver et samarbejde om hjemtagning af ambulatorium for prædialyse og nyretransplanterede.
Tovholder: Xxxxxxxx Xxxxxx, Skejby.
2.2.7 Neurologi
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens beskriver muligheden for at styrke den faglige profil i Horsens, således at Regionshospitalet Horsens kan aflaste Århus Sygehus og hjemtage patienter.
Tovholder: Xxxx Xxxxxxxxx, Århus Sygehus.
Status:
Der er udarbejdet en plan for konkret styrkelse af den faglige neurologiske profil i Horsens. Den har været drøftet på et fællesmøde med hospitalsledelsen i Horsens den 5. november 2008. Og der er planlagt informationsmøde dels på Horsens Sygehus i januar derefter information til de praktiserende læger og en rundtur til disse. Patienterne forventes hjemtaget primo 2009.
I forbindelse med etablering af neurologisk funktion i Horsens har Århus Sygehus opsagt sin hidtidige konsulentfunktion på Regionshospitalet i Silkeborg pr. 1. februar 2009. RH Silkeborg er i øjeblikket ved at undersøge alternative muligheder, således der fortsat vil være neurologisk konsulentfunktion på RH Silkeborg.
Viborg
Sundhedsplanlægning
Regionshuset Viborg Xxxxxxxxxxx 00
8800 Viborg
Tel. x00 0000 0000
Notat vedrørende medicinerrokade mellem Viborg, Skive og Silkeborg
En lang række af elementerne i budgetforliget skal ses i tæt sammenhæng med akutforliget/akutplanen for Region Midtjylland.
Det indgår i akutplanen, at den akutte medicinske modtagelse i Skive skal lukkes, når der er mulighed for at integrere den fuldt på RH Viborg. Det indgår ligeledes, at de medicinske senge integreres i Viborg, når det er muligt at integrere disse. Det indgår i budgetforliget, at der skal ske en hurtig igangsætning af de strukturelle tiltag, herunder at der skal ske en medicinerrokade mellem Skive, Viborg og Silkeborg.
Akutbil i Skive
Da budgetforliget således fremskynder lukningen af medicinske senge giver det anledning til at overveje en hurtigere etablering af en akutbil i Skive-området (jf. akutforliget). Det foreslås derfor – i sammenhæng med nedenstående tidsplan – at der arbejdes efter at etablere en akutbil i Skive med virkning fra 1. april 2009, hvor den akutte modtagelse i Skive ophører. Sag om akutbil forelægges til behandling i Regionsrådet primo 2009.
Nedenfor skitseres en tids- og handleplan for medicinerrokaden Skive, Viborg og Silkeborg.
Tids og handleplan for medicinerrokade og lukning af medicinske senge på Regionshospitalet Skive
RH Skive rummer i dag 72 medicinske, 10 reumatologiske senge- pladser og 36 sengepladser til neurorehabilitering.
Personalemæssige aspekt.
Rokaderne planlægges i overensstemmelse med de personalemæssige retningslinier, som indgår i regionens drejebog.
Det er vigtigt, at rokaden foregår på en sådan måde, at personalet oplever processen som velovervejet og at man indenfor de givne politiske og økonomiske rammer søger at imødekomme et hensyn til personalet.
Dato 26. november 2008
RSJ Tel. x00 0000 0000
Side 1
Medicinerrokaden må ses i sammenhæng med de øvrige rokader som følger af budgetforliget. I forhold til medicinerrokaden er det især vigtigt at nævne neurorehabiliteringen, som ifølge budgetforliget skal samles i Skive, Lemvig og Hammel.
For at kunne rekruttere medarbejdere til neurorehabiliteringen og behandle medarbejderne ved medicinsk afdeling, RH Skive, bedst muligt, må medicinerrokaden derfor følges af en samtidig udvidelse af neurorehabiliteringen.
Ud fra disse forudsætninger forventer RH Viborg ikke at skulle afskedige medarbejdere som følge af rokaderne. Medarbejdere ved funktioner, der lukkes eller flyttes til Silkeborg eller Viborg, vil blive tilbudt andet arbejde i overensstemmelse med drejebogen.
Dette kan i perioder betyde ansættelser i Viborg udover budgettet. Dette problem imødegås dog af naturlig afgang, ligesom der vil komme en udmelding om, at vikarbureauer kun bruges i ganske særlige tilfælde.
Udenfor selve medicinerrokaden står afskedigelse af 6 medarbejdere som følge af, at særlige funktioner ophører. Afskedigelsesprocessen foregår via regionens HR-afdeling.
Flytning af reumatologi og medicin fra RH Skive.
Fra Skive til Silkeborg vil der ske en flytning af reumatologiske patientaktiviteter, svarende til 10 sengepladser på RH Skive.
Desuden flyttes 15 medicinske sengepladser fra sengeafsnittet M2121 til RH Silkeborg. Sengepladserne anvendes til intern medicinske og kardiologiske patienter.
Flytningerne planlægges at ske d. 1. april 2009.
Desuden vil der blive lukket 17 medicinske sengepladser på RH Skive, som ikke flyttes til anden hospitalsmatrikel. Disse sengepladser består af et mindre antal senge i det akutte modtageafsnit (AMA), samt på M2121, M2141 og M2151, hvor pladserne primært anvendes til intern medicinske patienter.
Sengepladserne forventes lukket pr. 1. april 2009.
Som led i lukningen af sengepladser har medicinsk afdeling igangsat en omlægning fra stationære til ambulante forløb og en optimering af de stationære forløb i afdelingens afsnit i både Skive og Viborg.
Efter 1. april 2009 vil medicinsk afdeling råde over to sengeafsnit, M2141 og M2151, til lungemedicinske patienter.
Rokaderne vil i praksis medføre en forskydning af patientstrømmene, sådan at patienter fra Skive/Salling-området visiteres til behandling i Viborg, mens patienter fra Kjellerup-området og evt. fra Karup-området henvises til behandling i Silkeborg.
Side 2