ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

ISSN 1725-2393

C 321

46. årgang

31. december 2003

Dansk udgave Meddelelser og oplysninger

Informationsnummer Indhold Side

I Meddelelser

Europa-Parlamentet Rådet Kommissionen

2003/C 321/01 Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning 1

Rådet

2003/C 321/02 Aftale mellem Den Europæiske Unions medlemsstater vedrørende status for militært og civilt personel, der udstationeres ved Den Europæiske Unions institutioner, for hoved- kvartererne samt de styrker, der vil kunne stilles til rådighed for Den Europæiske Union som led i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, herunder i forbindelse med øvelser, samt for militært og civilt personel fra medlemsstaterne, der stilles til rådighed for Den

Europæiske Union med henblik på at forrette tjeneste i denne forbindelse (EU-SOFA) 6

2003/C 321/03 Rådets afgørelse af 22. december 2003 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter

til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Xxxxxxx på Arbejdspladsen 17

2003/C 321/04 Rådets konklusioner af 22. december 2003 om særtoldordningen 20

Kommissionen

2003/C 321/05 Euroens vekselkurs 21

2003/C 321/06 Forklarende bemærkninger til bilag III — Definition af begrebet produkter med oprin- delsesstatus og metoderne for administrativt samarbejde — til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side 22

DA

(Fortsættes på omslagets anden side)

2 Med det foreliggende nummer er C-serien, årgang 2003, afsluttet.

Informationsnummer Indhold (fortsat) Side

2003/C 321/07 Meddelelse fra Kommissionen om artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser i nationale organer/organisationer, som er beføjet til at indlede søgsmål i medfør af artikel 2 i ovennævnte direktiv (1) 26

2003/C 321/08 Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forord- ning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbeteg-

nelser 39

2003/C 321/09 Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forord- ning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbeteg-

nelser 43

2003/C 321/10 Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forord- ning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbeteg-

nelser 45

2003/C 321/11 Offentliggørelse af en anmodning om ændring i medfør af artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92 af et eller flere elementer i varespecifikationen for en betegnelse, der er

registreret i henhold til forordningens artikel 17 eller 6 49

2003/C 321/12 Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3350 — Norsk Hydro/WINGAS/ HydroWingas/JV) — Det overvejes at behandle denne sag i henhold til den forenklede procedure (1) 50

2003/C 321/13 Meddelelse fra OLAF 51

2003/C 321/14 Meddelelse fra Kommissionen af 19. december 2003 om beregning af Fællesskabets gennemsnitlige markedsandel efter åbning af elektricitetsmarkedet, som det er fastlagt

i direktiv 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (1) 51

DA

(1) EØS-relevant tekst.

I

(Meddelelser)

EUROPA-PARLAMENTET RÅDET

KOMMISSIONEN

INTERINSTITUTIONEL AFTALE

om bedre lovgivning

(2003/C 321/01)

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 5, og protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet som bilag til traktaten,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til erklæring nr. 18 om de omkostninger, der skønnes at følge af forslag fra Kommissionen, og erklæring nr. 19 om gennemførelsen af fællesskabsretten, som er knyttet som bilag til Maastricht-slutakten,

under henvisning til de interinstitutionelle aftaler af 25. oktober 1993 om procedurerne til iværksættelse af nærhedsprin- cippet (1), af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (2), af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (3) og af

28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (4),

idet de har noteret sig formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 og i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003,

idet de understreger, at indgåelsen af denne aftale ikke fore- griber resultaterne af regeringskonferencen, som afholdes i for- længelse af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid —

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

Fælles forpligtelser og målsætninger

1. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er enige om, at

(1) EFT C 329 af 6.12.1993, s. 135.

(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

(3) EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1.

(4) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

de i fællesskab vil forbedre kvaliteten af lovgivningen gennem en række initiativer og procedurer, der fastlægges i denne inter- institutionelle aftale.

2. De tre institutioner, der understreger den betydning, de tillægger fællesskabsmetoden, er enige om, at de under udøvelsen af deres beføjelser og under overholdelse af de i traktaterne fastlagte procedurer vil overholde generelle prin- cipper såsom princippet om demokratisk legitimitet, subsidiari- tetsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerheds- princippet. De er endvidere enige om at fremme enkelhed, klarhed og sammenhæng i affattelsen af lovgivningstekster og størst mulig åbenhed i lovgivningsprocessen.

De opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fællesskabs- retten korrekt og hurtigt i national lovgivning inden for de fastsatte frister i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Barcelona og Sevilla.

Bedre koordinering af lovgivningsprocessen

3. De tre institutioner er enige om, at de vil nå frem til en bedre generel koordinering af deres lovgivningsvirksomhed, hvilket er en afgørende forudsætning for en bedre lovgivning for Den Europæiske Union.

4. De tre institutioner er enige om, at de vil koordinere deres forberedende og lovgivningsmæssige arbejde inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure bedre og sikre en passende offentlighed i denne forbindelse.

Rådet underretter i god tid Europa-Parlamentet om det udkast til flerårigt strategisk program, som det henstiller til Det Euro- pæiske Råd at vedtage. De tre institutioner sender deres respek- tive årlige tidsplaner for lovgivningen til hinanden med henblik på at blive enige om en fælles årlig planlægning.

Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig særligt på for hvert lovgivningsforslag at udarbejde en vejledende tidsplan for de forskellige faser frem til den endelige vedtagelse af forslaget.

Når den flerårige planlægning har konsekvenser på interinsti- tutionelt plan, indleder de tre institutioner et samarbejde på passende måde.

Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram inde- holder så vidt muligt oplysninger om valget af lovgivnings- instrumenter og om det påtænkte retsgrundlag for hvert forslag.

5. De tre institutioner sørger ud fra effektivitetshensyn så vidt muligt for en bedre samordning af behandlingen af fælles sager i de forberedende organer (1) i hver gren af den lovgivende myndighed (2).

6. De tre institutioner holder løbende hinanden underrettet om deres arbejde under hele lovgivningsprocessen. Underret- ningen sker i henhold til passende procedurer, bl.a. en dialog mellem Europa-Parlamentets udvalg og plenarforsamling og Rådets formandskab og Kommissionen.

7. Kommissionen redegør hvert år for situationen vedrø- rende sine forslag til retsakter.

8. Kommissionen sørger for, at dens medlemmer som hovedregel deltager i drøftelserne i Europa-Parlamentets udvalg og i forhandlingerne på plenarmøderne om de forslag til retsakter, de er ansvarlige for.

Rådet vil følge en praksis med intensive kontakter med Europa- Parlamentet ved at deltage regelmæssigt i forhandlingerne på plenarmøderne, så vidt muligt med de berørte ministre. Rådet bestræber sig også på at deltage regelmæssigt i arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg og i andre møder, fortrinsvis på ministerniveau eller på et passende niveau.

9. Kommissionen tager hensyn til de anmodninger om fore- læggelse af forslag til retsakter, der fremsættes af Europa-Parla- mentet eller Rådet i medfør af EF-traktatens artikel 192 henholdsvis artikel 208. Den giver et hurtigt og passende svar til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og Rådets forberedende organer.

Større åbenhed og adgang til oplysninger

10. De tre institutioner bekræfter, at de tillægger det stor betydning at skabe større åbenhed og informere borgerne bedre under hele forløbet af lovgivningsarbejdet under hensyn til deres respektive forretningsordener. De sørger navnlig for den størst mulige udbredelse af offentlige politiske debatter gennem en systematisk anvendelse af de nye informationstek- nologier som f.eks. transmission via satellit og videostreaming på internettet. De tre institutioner sørger også for at udvide offentlighedens adgang til EUR-Lex.

(1) Europa-Parlamentets udvalg, arbejdsgrupper og De Faste Repræsen- tanters Komité i Rådet.

(2) I denne aftale forstås ved »den lovgivende myndighed«: Europa- Parlamentet og Rådet.

11. De tre institutioner holder en fælles pressekonference for at bekendtgøre det positive udfald af lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, når der er opnået enighed, uanset om det er ved førstebehandlingen, andenbehandlingen eller efter en forligsprocedure.

Valg af lovgivningsinstrument og retsgrundlag

12. Kommissionen forklarer og begrunder over for Europa- Parlamentet og Rådet sit valg af lovgivningsinstrument, om muligt i forbindelse med sit årlige arbejdsprogram eller gennem de sædvanlige dialogprocedurer og under alle omstæn- digheder i begrundelsen for sine initiativer. Den behandler endvidere enhver anmodning fra den lovgivende myndighed i så henseende og tager hensyn til resultatet af eventuelle høringer, som den foretager forud for forelæggelsen af sine forslag.

Den sørger for, at det tiltag, den foreslår, er så enkelt som muligt under hensyn til, at formålet med foranstaltningen skal kunne opfyldes på hensigtsmæssig vis, og at foranstalt- ningen skal kunne gennemføres effektivt.

13. De tre institutioner henviser til definitionen af et direktiv (EF-traktatens artikel 249) og til de relevante bestemmelser i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og propor- tionalitetsprincippet. Kommissionen sørger for, at der i dens direktivforslag skabes en passende balance mellem generelle principper og detaljerede bestemmelser, således at man undgår en overdreven brug af EF-gennemførelsesbestemmelser.

14. Kommissionen giver en klar og fuldstændig begrundelse for det retsgrundlag, der er anvendt for hvert forslag. Hvis retsgrundlaget ændres, efter at et forslag fra Kommissionen er forelagt, høres Europa-Parlamentet på ny af den pågældende institution i overensstemmelse med De Europæiske Fællesska- bers Domstols praksis.

15. Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag altid de retsregler, der findes på fællesskabsplan på det pågæl- dende område. Kommissionen anfører også i begrundelsen, hvorfor de foreslåede foranstaltninger er berettigede i forhold til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen redegør endvidere for omfanget og resultaterne af de forudgående høringer og konsekvensanalyser, den har foretaget.

Anvendelse af alternative former for regulering

16. De tre institutioner erindrer om, at Fællesskabet kun lovgiver i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De anerkender, at det i visse tilfælde er hensigtsmæssigt at anvende alternative regulerings- mekanismer, når EF-traktaten ikke kræver, at der anvendes et specifikt retligt instrument.

17. Kommissionen sikrer, at anvendelse af samregulering og selvregulering altid er i overensstemmelse med fællesskabsretten og opfylder kriterierne om gennemsigtighed (bl.a. offentliggø- relse af aftalerne) og om de involverede parters repræsentati- vitet. Desuden skal den pågældende regulering udgøre en samfundsmæssig merværdi. De pågældende mekanismer kan ikke anvendes, hvis de grundlæggende rettigheder eller vigtige politiske valg står på spil, eller i situationer, hvor reglerne skal anvendes ensartet i alle medlemsstaterne. De skal sikre en hurtig og fleksibel regulering, som hverken påvirker konkur- renceprincipperne eller det indre markeds enhed.

— Samregulering

18. Ved samregulering forstås en mekanisme, der består i, at det ved en fællesskabsretsakt overlades til godkendte parter på det pågældende område (f.eks. virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer eller sammenslutninger) at opfylde de målsætninger, som den lovgivende myndighed fast- lægger.

En sådan mekanisme kan anvendes på grundlag af kriterier, der fastlægges i retsakten, for at sikre, at lovgivningen tilpasses de omhandlede problemer og sektorer, for at lette lovgivnings- arbejdet, idet den lovgivende myndighed kan koncentrere sig om de væsentligste aspekter, og for at drage fordel af de berørte parters erfaring.

19. Retsakten skal være i overensstemmelse med proportio- nalitetsprincippet som fastsat i EF-traktaten. Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 138 og 139. Kommis- sionen skal i begrundelsen for sine forslag forklare den kompe- tente lovgivende myndighed, hvorfor den foreslår, at der anvendes en sådan mekanisme.

20. Inden for de rammer, der fastlægges i basisretsakten, kan de berørte parter indgå frivillige aftaler om fastlæggelse af de nærmere regler til gennemførelse af retsakten.

Kommissionen fremsender udkastene til aftaler til den lovgi- vende myndighed. Kommissionen undersøger i henhold til sine forpligtelser, om udkastene til aftaler er i overensstem- melse med fællesskabsretten (navnlig basisretsakten).

Der kan i basisretsakten, eventuelt efter anmodning fra Europa- Parlamentet eller Rådet, i hvert enkelt tilfælde og afhængigt af emnet fastsættes en frist på to måneder fra den dato, hvor de får meddelelse om udkastet til aftale. Inden for denne frist kan hver af institutionerne foreslå ændringer, hvis det vurderes, at udkastet til aftale ikke opfylder de målsætninger, den lovgi- vende myndighed har fastlagt, eller modsætte sig, at aftalen

21. I den retsakt, der danner grundlag for en samregule- ringsmekanisme, angives det, i hvilket omfang samregulering er mulig på det pågældende område. Den kompetente lovgi- vende myndighed fastsætter i retsakten de relevante foranstalt- ninger med hensyn til kontrol med anvendelsen i tilfælde af, at en eller flere af de involverede parter ikke overholder aftalen, eller at den ikke fungerer efter hensigten. Disse foranstaltninger kan f.eks. bestå i, at det bestemmes, at Kommissionen regel- mæssigt skal informere den lovgivende myndighed om kontrollen med anvendelsen, eller i at der indsættes en revi- sionsklausul, hvorefter Kommissionen skal aflægge beretning ved udløbet af en bestemt periode og i givet fald foreslå en ændring af retsakten eller andre egnede lovgivningsforanstalt- ninger.

— Selvregulering

22. Ved selvregulering forstås, at virksomheder, arbejdsmar- kedets parter, ikke-statslige organisationer og sammenslut- ninger har mulighed for indbyrdes og for dem selv at vedtage fælles retningslinjer på europæisk plan (bl.a. adfærds- kodekser og brancheaftaler).

Sådanne frivillige initiativer forudsætter som hovedregel ingen stillingtagen fra institutionernes side, navnlig når der er tale om områder, som ikke er omfattet af traktaterne, eller hvor Unionen endnu ikke har lovgivet. Kommissionen undersøger som led i sine forpligtelser den selvregulering, der finder sted, med henblik på at kontrollere, at den er i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser.

23. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om den selvregulering, som efter dens opfattelse dels bidrager til opfyldelse af EF-traktatens målsætninger og er forenelig med dens bestemmelser, dels er tilfredsstillende med hensyn til de berørte parters repræsentativitet, sektormæssig og geografisk rækkevidde og de indgåede forpligtelsers merværdi. Den under- søger dog muligheden for at udarbejde et forslag til retsakt, eventuelt efter anmodning fra den kompetente lovgivende myndighed, eller hvis den pågældende selvregulering ikke over- holdes.

Gennemførelsesforanstaltninger (udvalgsprocedure)

24. De tre institutioner understreger den vigtige rolle, som gennemførelsesforanstaltninger spiller i lovgivningen. De henviser til resultaterne af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid vedrørende fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at de i overensstem- melse med deres respektive kompetencer har indledt behand- lingen af det forslag om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF (1), som Kommissionen vedtog den 11. december 2002.

træder i kraft, og eventuelt anmode Kommissionen om at fore-  

lægge et forslag til retsakt.

(1) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Forbedring af lovgivningens kvalitet

25. De tre institutioner sikrer hver især under udøvelsen af deres respektive beføjelser, at lovgivningen er af høj kvalitet, dvs. er klar, enkel og effektiv. De finder, at en forbedring af processen med retsaktsforberedende høring og en hyppigere anvendelse af konsekvensanalyser, såvel forudgående som efter- følgende, vil bidrage til at opfylde denne målsætning. De er besluttede på at anvende den interinstitutionelle aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse fuldt ud.

a) Retsaktsforberedende høring

26. I perioden forud for forelæggelsen af forslag til retsakter foretager Kommissionen, som underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom, så fuldstændige høringer som muligt og offentliggør resultaterne heraf. I visse tilfælde kan Kommis- sionen, hvis den finder det hensigtsmæssigt, forelægge et doku- ment om retsaktsforberedende høring, som Europa-Parlamentet og Rådet kan vælge at afgive udtalelse om.

b) Konsekvensanalyser

27. I overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet tager Kommissionen i sine forslag til retsakter behørigt hensyn til de finansielle eller administrative konsekvenser, navnlig for Unionen og medlemsstaterne. Desuden tager de tre institu- tioner hver især hensyn til målsætningen om at sikre en passende og effektiv anvendelse i medlemsstaterne.

28. De tre institutioner er enige om, at konsekvensanalyser bidrager positivt til at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgiv- ningen både hvad angår anvendelsesområdet og indholdet.

29. Kommissionen vil anvende en integreret proces med forudgående konsekvensanalyse for de større lovgivningspro- jekter ved at forene konsekvensanalyserne vedrørende bl.a. de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i én enkelt evaluering. Resultaterne af analyserne stilles i deres helhed til fri rådighed for Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden. Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag, hvor- ledes konsekvensanalyserne har påvirket forslagene.

30. I forbindelse med den fælles beslutningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet også på grundlag af kriterier og procedurer, der fastlægges i fællesskab, foretage konsekvensana- lyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, enten ved førstebehandlingen eller på forligsstadiet. Snarest muligt efter vedtagelsen af nærværende aftale gør de tre insti- tutioner status over deres respektive erfaringer og undersøger muligheden for at fastlægge en fælles fremgangsmåde.

c) Sammenhæng i teksterne

31. Europa-Parlamentet og Rådet træffer alle egnede foran- staltninger til at styrke deres tjenestegrenes grundige kontrol af

formuleringen af de tekster, der vedtages efter den fælles beslut- ningsprocedure, med henblik på at undgå unøjagtigheder eller manglende sammenhæng. Institutionerne kan i dette øjemed aftale en kort frist for en sådan juridisk kontrol forud for den endelige vedtagelse af en retsakt.

Forbedring af gennemførelsen i national ret og anven- delsen

32. De tre institutioner, der understreger betydningen af, at medlemsstaterne overholder EF-traktatens artikel 10, opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at fællesskabsretten gennem- føres korrekt og hurtigt i national lovgivning, inden for de fastsatte frister, idet en sådan gennemførelse er en nødvendig forudsætning for, at domstolene, de administrative organer, borgerne og de økonomiske og sociale aktører kan anvende lovgivningen på en sammenhængende og effektiv måde.

33. De tre institutioner sørger for, at alle direktiver inde- holder en bindende frist for gennemførelsen i national ret. De fastsætter en gennemførelsesfrist i direktiverne, der er så kort som muligt, og som normalt ikke overstiger to år. De tre institutioner ønsker, at medlemsstaterne forstærker deres indsats med hensyn til gennemførelsen af direktiverne inden for de fastsatte frister. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen agter at styrke samar- bejdet med medlemsstaterne.

De tre institutioner minder om, at Kommissionen i henhold til EF-traktaten kan indlede en overtrædelsesprocedure i de tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har overholdt fristen for gennemførelse. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig i den forbin- delse (1).

34. Kommissionen udarbejder årsberetninger om gennem- førelsen af direktiverne i de forskellige medlemsstater ledsaget af oversigter over gennemførelsesgraden. Disse beretninger fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.

Rådet tilskynder medlemsstaterne til, både i egen og Fællesska- bets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne over- sigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne. Rådet opfor- drer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest muligt at udpege en koordinator for gennemførelse.

Forenkling og begrænsning af lovgivningen

35. For at lette anvendelsen og øge læsbarheden af fælles- skabslovgivningen er de tre institutioner enige om at iværks- ætte en ajourføring af lovgivningen og en begrænsning af dens omfang samt at gennemføre en kraftig forenkling af den eksi- sterende lovgivning. Med henblik herpå tager de udgangspunkt i Kommissionens flerårige program.

(1) Meddelelse fra Kommissionen af 12. december 2002 om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten, KOM(2002) 725 endelig udg., s. 20-21.

Ajourføringen af lovgivningen og begrænsningen af dens omfang sker bl.a. ved at ophæve retsakter, som ikke længere anvendes, og ved kodifikation eller omarbejdning af de øvrige retsakter.

Forenklingen af lovgivningen tager sigte på at forbedre og tilpasse lovgivningen ved at ændre eller erstatte retsakter og bestemmelser, der er for omfattende og for komplicerede til, at de kan anvendes efter hensigten. Denne forenkling sker ved omarbejdning af eksisterende retsakter eller ved hjælp af nye forslag til retsakter, således at indholdet af fællesskabspolitik- kerne bevares. Kommissionen udvælger de områder af den nuværende fællesskabsret, der kan forenkles, på grundlag af kriterier, der fastsattes efter høring af den lovgivende myndighed.

36. Inden for seks måneder efter denne aftales ikrafttræden bør Europa-Parlamentet og Rådet, der som lovgivende myndighed skal vedtage de foreslåede forenklede retsakter endeligt, ændre deres arbejdsmetoder ved f.eks. at indføre ad hoc-strukturer, der specifikt tager sig af forenklingen af lovgiv- ningen.

Gennemførelse og opfølgning af aftalen

37. Gennemførelsen af denne aftale følges af Den Tekniske Gruppe på Højt Plan vedrørende Interinstitutionelt Samarbejde.

38. De tre institutioner sørger for at stille de midler og ressourcer til rådighed for deres kompetente tjenestegrene, som er nødvendige for den korrekte gennemførelse af denne aftale.

Hecho en Estrasburgo, el dieciseis de diciembre de dos mil tres. Udfærdiget i Strasbourg den sekstende december to tusind og tre. Geschehen zu Straßburg am sechzehnten Dezember zweitausendunddrei. Έγινε στις Στρασβούργο, στις δέκα έξι ∆εκεµβρίου δύο χιλιάδες τρία.

Done at Strasbourg on the sixteenth day of December in the year two thousand and three. Fait à Strasbourg, le seize décembre deux mille trois.

Fatto a Strasburgo, addi' sedici dicembre duemilatre.

Gedaan te Straatsburg, de zestiende december tweeduizenddrie.

Feito em Estrasburgo, em dezasseis de Dezembro de dois mil e três.

Tehty Strasbourgissa kuudentenatoista päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakolme. Som skedde i Strasbourg den sextonde december tjugohundratre.

For Europa-Parlamentet Formand

For Rådet Formand

p.o.

For Kommissionen Formand

RÅDET

AFTALE

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater vedrørende status for militært og civilt personel, der udstationeres ved Den Europæiske Unions institutioner, for hovedkvartererne samt de styrker, der vil kunne stilles til rådighed for Den Europæiske Union som led i forberedelsen og gennem- førelsen af de operationer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, herunder i forbindelse med øvelser, samt for militært og civilt personel fra medlemssta- terne, der stilles til rådighed for Den Europæiske Union med henblik på at forrette tjeneste i denne forbindelse

(EU-SOFA)

(2003/C 321/02)

REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, ER —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), især afsnit V, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd har for at fremme den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) besluttet at give EU de nødven- dige kapaciteter til at træffe og gennemføre afgørelser om alle de typer konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, som er defineret i TEU.

(2) Nationale beslutninger om at udsende styrker fra Den Euro- pæiske Unions medlemsstater (i det følgende benævnt

»medlemsstaterne«) til andre medlemsstaters område eller om at modtage sådanne styrker fra andre medlemsstater som led i forberedelsen og gennemførelsen af de opera- tioner, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser, træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i TEU's afsnit V, særlig artikel 23, stk. 1, og vil blive behandlet i separate arrangementer mellem de pågældende medlemsstater.

(3) Det vil være nødvendigt at indgå særlige aftaler med vedkommende tredjelande i tilfælde af øvelser eller opera- tioner, der finder sted uden for medlemsstaternes område.

(4) Bestemmelserne i denne aftale anfægter ikke de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internatio- nale aftaler og andre instrumenter om oprettelse af inter- nationale domstole, herunder Rom-statutten for Den Inter- nationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

DEL I

FÆLLES BESTEMMELSER FOR MILITÆRT OG CIVILT PERSONEL

Artikel 1

I denne aftale betyder udtrykket:

1) »militært personel«:

a) militært personel, som medlemsstaterne udstationerer ved Generalsekretariatet for Rådet med henblik på opret- telse af Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS)

b) militært personel, bortset fra personel fra EU-institutio- nerne, som EUMS kan trække på fra medlemsstaterne som midlertidigt supplement, såfremt Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) anmoder herom, med henblik på deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser

c) militært personel fra medlemsstaterne, som er udstatio- neret i hovedkvarterer eller styrker, der kan stilles til rådighed for EU, eller personel herfra, som led i forbere- delsen og udførelsen af de operationer, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser

2) »civilt personel«: det civile personel, som medlemsstaterne udstationerer ved EU-institutionerne med henblik på dets deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af de opera- tioner, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser, eller det civile personel fra medlemsstaterne, bortset fra lokalt ansat personel, der arbejder ved hovedkvarterer eller styrker, eller som medlemsstaterne på anden måde stiller til rådighed for EU med henblik på samme deltagelse

3) »pårørende«: enhver person, der betegnes eller anerkendes som medlem af militært eller civilt personels familie eller betragtes som hørende til deres/dets husstand i henhold til afsenderlandets love. Hvis disse love kun anser en person, der bor hos militært eller civilt personel, som hørende til familien eller husstanden, anses denne betingelse dog for opfyldt, såfremt vedkommende i overvejende grad forsørges af det pågældende militære eller civile personel

4) »styrker«: personer, der indgår i, eller enheder bestående af militært og civilt personel, som defineret i stk. 1 og 2, for så vidt de pågældende medlemsstater er enige om, at visse personer, enheder og formationer mv. ikke udgør eller indgår i en styrke med henblik på denne aftale

5) »hovedkvarter«: hovedkvarter, der på en medlemsstats område er etableret af en eller flere medlemsstater eller en international organisation, og som kan stilles til rådighed for EU i forbindelse med forberedelsen og udførelsen af de operationer, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser

6) »afsenderland«: den medlemsstat, hvor vedkommende mili- tært eller civilt personel eller styrken har hjemme

7) »modtagerland«: den medlemsstat, på hvis område vedkom- mende militært eller civilt personel, styrken eller hovedkvar- teret befinder sig, hvad enten dette personel er udstatio- neret, deployeret, eller på gennemrejse i forbindelse med en individuel eller kollektiv tjenesterejse eller afgørelse om udstationering ved EU-institutionerne.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne letter i nødvendigt omfang indrejse, ophold og udrejse i tjenstligt øjemed for militært og civilt personel og pårørende, der er omhandlet i artikel 1. Der kan dog kræves forelagt dokumentation for, at de pågældende tilhører de kategorier, der er nævnt i artikel 1.

2. Med henblik herpå og med forbehold af de relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen, der finder anvendelse på fri bevægelighed for personer, vil en individuel eller kollektiv ordre om forflyttelse eller afgørelse om udstationering ved EU-institutionerne være tilstrækkelig dokumentation.

Artikel 3

Det påhviler militært og civilt personel og pårørende at over- holde modtagerlandets lovgivning og afholde sig fra al virk- somhed, der er uforenelig med denne aftales ånd.

Artikel 4

I henhold til denne aftale gælder følgende:

1) Kørekort, der er udstedt af afsenderlandets militære myndig- heder, anerkendes på modtagerlandets område for tilsva- rende militærkøretøjer.

2) Godkendt personel fra alle medlemsstater kan give lægebe- handling og tandpleje til personel fra alle andre medlems- staters styrker og hovedkvarterer.

Artikel 5

Militært og eventuelt civilt personel bærer uniform efter de bestemmelser, der gælder i afsenderlandet.

Artikel 6

Køretøjer, som er forsynet med en nummerplade, som kun anvendes af de væbnede styrker eller myndighederne i afsen- derlandet, forsynes desuden med et tydeligt nationalitetsmærke.

DEL II

BESTEMMELSER, DER UDELUKKENDE FINDER ANVENDELSE PÅ MILITÆRT OG CIVILT PERSONEL, DER ER UDSTATIO- NERET VED EU-INSTITUTIONERNE

Artikel 7

Militært eller civilt personel, der er udstationeret ved EU-insti- tutionerne, må besidde og bære våben i henhold til artikel 13, når de forretter tjeneste i hovedkvarterer eller styrker, som vil kunne stilles til rådighed for EU med henblik på deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser, eller når de deltager i tjenesterejser i forbindelse med sådanne operationer.

Artikel 8

1. Militært eller civilt personel, der er udstationeret ved EU-institutionerne, er fritaget for retsforfølgning for alle mundtlige eller skriftlige ytringer eller handlinger foretaget i embeds medfør; de er fortsat omfattet af denne fritagelse efter afslutningen af deres tjeneste.

2. Immunitet i medfør af denne artikel indrømmes i EU's interesse og ikke til personlig fordel for de pågældende.

3. Såvel afsenderlandets kompetente myndighed som de relevante EU-institutioner ophæver immuniteten for militært og civilt personel, der er udstationeret ved EU-institutionerne, hvis immuniteten kan hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og den kompetente myndighed eller relevante EU-institution kan sørge for, at ophævelsen sker uden at skade Den Europæiske Unions interesser.

4. EU-institutionerne samarbejder til enhver tid med medlemsstaternes relevante myndigheder for at lette korrekt anvendelse af retsregler og forhindre misbrug af de privilegier og immuniteter, der indrømmes i medfør af denne artikel.

5. Såfremt en kompetent myndighed eller en retsinstans i en medlemsstat mener, at der er sket misbrug af et privilegium eller en immunitet, som er indrømmet i medfør af denne artikel, konsulterer afsenderlandets kompetente myndigheder og den relevante EU-institution på anmodning de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat for at afgøre, hvorvidt et sådant misbrug har fundet sted.

6. Hvis konsultationerne ikke giver et tilfredsstillende resultat for begge parter, behandles spørgsmålet af den rele- vante EU-institution med henblik på bilæggelse af tvisten.

7. Hvis en tvist ikke har kunnet bilægges, fastlægger den relevante EU-institution de nærmere retningslinjer for bilæg- gelse. Rådet vedtager for sit vedkommende sådanne retnings- linjer med enstemmighed.

DEL III

BESTEMMELSER, DER KUN FINDER ANVENDELSE PÅ HOVED- KVARTERER OG STYRKER SAMT PÅ DERTIL KNYTTET MILI- TÆRT OG CIVILT PERSONEL

Artikel 9

Som led i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbin- delse med øvelser, kan hovedkvarterer og styrker og deres i artikel 1 omhandlede personel samt deres materiel flyttes og midlertidigt deployeres på en medlemsstats område efter aftale med vedkommende medlemsstats kompetente myndigheder.

Artikel 10

Militært og civilt personel modtager akut lægebehandling og tandpleje, herunder hospitalsindlæggelse, på samme betingelser som tilsvarende personel i modtagerlandet.

Artikel 11

Med forbehold af gældende aftaler og overenskomster, der alle- rede er i kraft, eller som efter nærværende aftales ikrafttræden bliver indgået mellem afsenderlandets og modtagerlandets kompetente myndigheder, har modtagerlandets myndigheder alene ansvaret for, at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at stille de nødvendige bygninger til rådighed for de enkelte enheder, formationer eller andre organer, samt de hermed forbundne faciliteter og tjenester, som de måtte have brug for. Sådanne aftaler og overenskomster skal så vidt muligt være i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder i modtagerlandet med hensyn til bolig- og indkvarte- ringsforholdene for tilsvarende enheder, formationer eller andre organer.

Medmindre der foreligger anden udtrykkelig overenskomst, er de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med råderetten og anvendelsen af bygningerne og de hermed forbundne faci- liteter og tjenester, omfattet af modtagerlandets lovgivning.

Artikel 12

1. Enheder, formationer eller organer normalt bestående af militært eller civilt personel har ret til efter aftale med modta-

gerlandet at udøve politimyndighed i alle lejre, anlæg, hoved- kvarterer eller andre anlæg, som de alene har rådighed over. Den til sådanne enheder, formationer eller organer knyttede politimyndighed kan træffe alle relevante foranstaltninger med henblik på at sikre orden og sikkerhed på sådanne områder.

2. Uden for disse områder må den i stk. 1 omhandlede politimyndighed kun deployeres efter aftale med og i samar- bejde med modtagerlandets myndigheder og kun i det omfang, det er nødvendigt for at opretholde orden og disciplin i disse enheder, formationer eller organer.

Artikel 13

1. Militært personel må besidde og bære tjenestevåben, såfremt de har ordre dertil, og det sker i overensstemmelse med arrangementer med modtagerlandets myndigheder.

2. Civilt personel må besidde og bære tjenestevåben, såfremt de er bemyndiget dertil ifølge de nationale bestemmelser, der gælder i afsenderlandet, og det sker efter aftale med modtager- landets myndigheder.

Artikel 14

Hovedkvarterer og styrker råder over samme faciliteter på post- og telekommunikationsområdet, samme rejselettelser og samme nedsættelse af billetpriser som styrkerne i modtager- landet i overensstemmelse med dets love og administrative bestemmelser.

Artikel 15

1. Arkiver og andre officielle dokumenter i et hovedkvarter, som opbevares i lokaler overdraget til dette hovedkvarter, eller som efter behørig tilladelse opbevares af et medlem af dette hovedkvarter, er ukrænkelige, medmindre hovedkvarteret har givet afkald på denne immunitet. Efter anmodning fra modta- gerlandet og under overværelse af en repræsentant herfor undersøger hovedkvarteret arten af dokumenterne for at fastslå, om de er omfattet af den i denne artikel omhandlede immu- nitet.

2. Såfremt en kompetent myndighed eller en retsinstans i modtagerlandet mener, at der er sket misbrug af den ukrænke- lighed, som er indrømmet i henhold til denne artikel, konsul- terer Rådet de kompetente myndigheder i modtagerlandet for at afgøre, hvorvidt et sådant misbrug har fundet sted.

3. Hvis konsultationerne ikke giver et tilfredsstillende resultat for begge de berørte parter, behandles spørgsmålet af Rådet med henblik på bilæggelse af tvisten. Hvis en tvist ikke har kunnet bilægges, fastlægger Rådet med enstemmighed de nærmere retningslinjer for bilæggelse.

Artikel 16

For at undgå dobbeltbeskatning gælder ved anvendelse af aftaler om dobbeltbeskatning, der er indgået mellem medlems- staterne, samt med forbehold af modtagerlandets ret til at beskatte militært og civilt personel, der er statsborgere eller har fast bopæl i dette land, følgende:

1. I det omfang beskatning i modtagerlandet afhænger af ophold eller bopæl, skal de tidsrum, hvori militært eller civilt personel udelukkende befinder sig på dette lands område i egenskab af militært eller civilt personel, ikke i beskatningsmæssig henseende betragtes som ophold eller anses for at indebære en ændring af den pågældendes opholdssted eller bopæl.

2. Militært og civilt personel nyder skattefritagelse i modtager- landet med hensyn til de lønninger og honorarer, de i denne egenskab modtager fra afsenderlandet, samt med hensyn til alle former for løsøre, der tilhører dem, og som kun befinder sig i modtagerlandet som følge af deres midlerti- dige tilstedeværelse i dette land.

3. Denne artikel er ikke til hinder for, at militært eller civilt personel beskattes af eventuel kommerciel virksomhed, som de pågældende måtte indlede i modtagerlandet ud over deres ansættelse, og bortset fra lønninger, honorarer og løsøre som omhandlet i stk. 2, hindrer bestemmelserne i denne artikel ikke beskatning af sådant militært eller civilt personel i henhold til modtagerlandets lovgivning, heller ikke hvis de pågældende anses for at have deres opholdssted eller bopæl uden for modtagerlandets område.

4. Denne artikel finder ikke anvendelse på afgifter i betyd- ningen told samt alle andre afgifter og skatter, der opkræves ved enten indførsel eller udførsel af varer, bortset fra afgifter og skatter, der ikke overstiger betalingen for de ydede tjenester.

Artikel 17

1. Afsenderlandets myndigheder kan udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til afsender- landets lovgivning, over militært samt civilt personel i det omfang, det er undergivet afsenderlandets lovgivning vedrø- rende alle eller dele af afsenderlandets væbnede styrker som følge af dets deployering hos disse styrker.

2. Modtagerlandets myndigheder har jurisdiktion over mili- tært og civilt personel samt pårørende for så vidt angår lovovertrædelser, der er begået på modtagerlandets område, og som er strafbare i henhold til dette lands lovgivning.

3. Afsenderlandets myndigheder har ret til at udøve juris- diktion over militært samt civilt personel i det omfang, det er undergivet afsenderlandets lovgivning vedrørende alle eller dele

af afsenderlandets væbnede styrker som følge af dets deploye- ring hos disse, for så vidt angår lovovertrædelser, der straffes i medfør af afsenderlandets lovgivning, navnlig forbrydelser mod afsenderlandets sikkerhed, som ikke henhører under modtager- landets lovgivning.

4. Afsenderlandets myndigheder har ret til at udøve juris- diktion over militært og civilt personel samt pårørende for så vidt angår lovovertrædelser, der straffes i medfør af modtager- landets lovgivning, navnlig forbrydelser mod afsenderlandets sikkerhed, som ikke henhører under afsenderlandets lovgivning.

5. I stk. 3, 4 og 6, anses følgende lovovertrædelser for at være forbrydelser mod et lands sikkerhed:

a) forræderi,

b) sabotage, spionage eller overtrædelse af lovgivningen vedrø- rende statshemmeligheder eller hemmeligheder vedrørende landets forsvar.

6. Har begge lande adgang til at udøve jurisdiktion, finder følgende regler anvendelse:

a) Afsenderlandets kompetente myndigheder har fortrinsret til at udøve jurisdiktion over det pågældende militære og civile personel i det omfang, det er undergivet afsenderlandets lovgivning vedrørende alle eller dele af afsenderlandets væbnede styrker som følge af dets deployering hos disse styrker, for så vidt angår:

i) lovovertrædelser, der udelukkende er rettet imod afsen- derlandets ejendom eller sikkerhed, eller lovovertræ- delser, der udelukkende er rettet imod et medlem af afsenderlandets militære eller civile personel eller en pårørende

ii) lovovertrædelser, der skyldes handlinger eller forsømme- lighed begået i tjenesten.

b) For så vidt angår alle andre lovovertrædelser har modtager- landets myndigheder fortrinsret til at udøve jurisdiktion.

c) Såfremt det land, der har fortrinsret, beslutter ikke at udøve jurisdiktion, underretter det snarest muligt det andet lands myndigheder herom. Myndighederne i det land, der har fortrinsret, ser positivt på en anmodning fremsat af myndig- hederne i det andet land om at frafalde denne ret i tilfælde, hvor disse myndigheder finder, at særligt vigtige hensyn taler herfor.

7. Denne artikel giver ikke afsenderlandets militære myndig- heder hjemmel til at udøve jurisdiktion over personer, der er statsborgere i eller har fast bopæl i modtagerlandet, medmindre disse er medlemmer af afsenderlandets væbnede styrker.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne frafalder ethvert krav over for en anden medlemsstat for skade på ejendom tilhørende førstnævnte medlemsstat, der anvendes som led i forberedelsen og gennem- førelsen af de operationer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbindelse med øvelser, såfremt skaden

a) er forvoldt af militært eller civilt personel, der er udstatio- neret af den anden medlemsstat, under udøvelsen af tjene- stepligter som led i ovennævnte operationer, eller

b) er opstået i forbindelse med anvendelsen af et køretøj, skib eller luftfartøj, der ejes af den anden medlemsstat og anvendes af dennes væbnede styrker, for så vidt det køretøj, skib eller luftfartøj, der har forvoldt skaden, blev anvendt i forbindelse med handlinger foretaget som led i ovennævnte operationer, eller skaden er blevet forvoldt på ejendom, der blev anvendt under samme omstændigheder.

Krav om bjergeløn fremsat af en medlemsstat til en anden medlemsstat frafaldes ligeledes, for så vidt det bjergede fartøj eller den bjergede ladning tilhører en medlemsstat og er blevet anvendt af dennes væbnede styrker i forbindelse med hand- linger foretaget som led i ovennævnte operationer.

2. a) Såfremt skaden er forvoldt under andre end de i stk. 1 omhandlede omstændigheder på anden ejendom tilhø- rende en medlemsstat og beliggende på dennes område, og for så vidt de pågældende medlemsstater ikke har truffet anden aftale, afgøres spørgsmålet om ansvaret og skadeserstatningen ved forhandling mellem disse medlemsstater.

b) Medlemsstaterne giver imidlertid afkald på erstatnings- krav i alle tilfælde, hvor skadesbeløbet er mindre end et beløb, som fastsættes af Rådet med enstemmighed.

Enhver anden medlemsstat, hvis ejendom er blevet beska- diget ved samme hændelse, frafalder ligeledes ethvert krav under ovennævnte beløb.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på medlemsstatens skibe

»on bare boat charter« eller på skibe, der er rekvireret på sådanne vilkår, samt på opbragte skibe (dog ikke i det omfang risikoen for tab eller ansvar bæres af andre end den pågældende medlemsstat).

4. Medlemsstaterne frafalder ethvert krav over for en anden medlemsstat i tilfælde, hvor militært eller civilt personel i deres styrker under udøvelsen af tjenesten bliver såret eller omkommer.

5. Erstatningskrav (bortset fra kontraktmæssige krav og krav, hvorpå stk. 6 eller 7 finder anvendelse), der opstår som følge af handlinger eller forsømmelser, der er begået af militært eller civilt personel under udøvelsen af tjenesten, eller som følge af

enhver anden handling, undladelse eller begivenhed, som en styrke bærer ansvaret for, og som på modtagerlandets område forvolder skade på tredjemand, som ikke er en af medlemsstaterne, behandles af modtagerlandet i overensstem- melse med følgende bestemmelser:

a) Erstatningskrav anmeldes, behandles og afgøres eller pådømmes i overensstemmelse med modtagerlandets love og bestemmelser vedrørende erstatningskrav, opstået i forbindelse med dets egne væbnede styrkers virksomhed.

b) Modtagerlandet kan afgøre alle sådanne erstatningskrav, og erstatningsbeløbet udbetales af modtagerlandet i dets valuta.

c) Hvadenten udbetaling finder sted ifølge en indgået aftale, eller ifølge en dom afsagt af modtagerlandets kompetente ret, eller sådan betaling nægtes af denne ret, er afgørelsen bindende og endelig for de berørte medlemsstater.

d) Afsenderlandet underrettes om ethvert af modtagerlandet udbetalt erstatningsbeløb og samtidig tilstilles en udførlig beretning samt forslag til fordeling i overensstemmelse med litra e), nr. i), ii) og iii). Såfremt afsenderlandet undlader at svare i løbet af 2 måneder, anses den foreslåede fordeling for at være accepteret.

e) Udgifterne til erstatning i medfør af litra a), b), c) og d), samt stk. 2, fordeles mellem medlemsstaterne på følgende måde:

i) er kun ét afsenderland ansvarligt, fordeles erstatnings- beløbet med 25 % på modtagerlandet og 75 % på afsen- derlandet

ii) er mere end ét land ansvarligt for skaden, fordeles erstat- ningsbeløbet ligeligt mellem de pågældende lande; hvis modtagerlandet imidlertid ikke er et af de ansvarlige lande, skal dets bidrag svare til halvdelen af det beløb, der skal udredes af hvert af afsenderlandene

iii) forvoldes skaden af medlemsstaternes styrker, og det ikke er muligt specifikt at pålægge en enkelt eller flere af disse styrker ansvaret for skaden, fordeles erstatnings- beløbet ligeligt mellem de pågældende medlemsstater; men er modtagerlandet ikke et af de lande, hvis styrker har forvoldt skaden, svarer dets bidrag til halv- delen af det beløb, der skal udredes af hvert af de pågæl- dende afsenderlande

iv) modtagerlandet udfærdiger hvert halve år en opgørelse over de beløb, der i det forløbne halve år er udbetalt i sager, hvor den foreslåede procentvise fordeling er blevet accepteret; opgørelsen sendes til de pågældende afsenderlande tillige med en anmodning om refusion. De udbetalte beløb refunderes snarest muligt i modtagerlan- dets valuta.

f) Hvis anvendelsen af litra b) og e) ville medføre, at en medlemsstat pålægges en betydelig byrde, kan den anmode de øvrige berørte medlemsstater om, at sagen afgøres ved forhandling mellem dem på et andet grundlag.

g) Der kan ikke foretages retlige skridt over for militært eller civilt personel til fuldbyrdelse af dom, der er afsagt i modta- gerlandet, i en sag opstået som følge af en handling fore- taget under udøvelsen af tjenesten.

h) Bortset fra de tilfælde, hvor litra e) finder anvendelse på erstatningskrav, der er omfattet af stk. 2, finder dette stykke ikke anvendelse på krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med sejlads med eller anvendelse af et skib eller lastning, transport eller losning af en ladning, medmindre der rejses erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller personskade, og for så vidt stk. 4 ikke finder anvendelse.

6. Erstatningskrav mod militært eller civilt personel for skadevoldende handlinger eller forsømmelser i modtagerlandet, der ikke er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter, behandles på følgende måde:

a) Modtagerlandets myndigheder behandler erstatningskravet og fastsætter på en retfærdig og rimelig måde erstatning til sagsøgeren, idet de tager hensyn til alle sagens omstæn- digheder, herunder skadelidtes egen handlemåde; de udfær- diger endvidere en rapport om sagen.

b) Rapporten forelægges afsenderlandets myndigheder, som derefter snarest muligt afgør, om de ud fra rimeligheds- hensyn vil tilbyde erstatning, og fastsætter i så fald beløbets størrelse.

c) Såfremt der tilbydes erstatning ud fra rimelighedshensyn, og dette accepteres af sagsøgeren som fuldstændig fyldestgø- relse af kravet, foretager afsenderlandets myndigheder selv udbetalingen og underretter modtagerlandets myndigheder om, hvilken afgørelse de har truffet, og om beløbets stør- relse.

d) Dette stykke er ikke til hinder for, at modtagerlandets domstole behandler en sag mod militært eller civilt personel, så længe der ikke er udbetalt fuldstændig erstatning.

7. Krav om erstatning som følge af uberettiget brug af et køretøj tilhørende et afsenderlands styrker behandles i overens- stemmelse med stk. 6, medmindre enheden, formationen eller organet selv er retlig ansvarlig herfor.

8. Såfremt der er uenighed om, hvorvidt en skadevoldende handling eller forsømmelse begået af militært eller civilt personel er foretaget under udøvelsen af tjenesten, eller om anvendelsen af et køretøj tilhørende afsenderlandets styrker

var uberettiget, afgøres sagen ved forhandling mellem de berørte medlemsstater.

9. Afsenderlandet kan ikke gøre krav på, at militært og civilt personel fritages for retsforfølgning i modtagerlandet i civile sager, bortset fra i det omfang, der er omhandlet i stk. 5, litra g).

10. Afsender- og modtagerlandets myndigheder yder hinanden gensidig bistand ved fremskaffelse af bevismateriale til sikring af retfærdig behandling og afgørelse af erstatnings- krav, som vedrører de berørte medlemsstater.

11. Enhver uoverensstemmelse i forbindelse med bilæggelse af en tvist, der ikke kan løses ved forhandling mellem de berørte medlemsstater, afgøres af en voldgiftsmand udnævnt efter aftale mellem de pågældende medlemsstater blandt stats- borgere i modtagerlandet, der har eller har haft en fremtræ- dende stilling i retsvæsenet. Kan de pågældende medlemsstater ikke inden to måneder blive enige om en voldgiftsmand, kan begge de berørte medlemsstater anmode formanden for De Europæiske Fællesskabers Domstol om at udpege en person med ovennævnte kvalifikationer.

DEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

1. Denne aftale godkendes af medlemsstaterne i overens- stemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne underretter generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, når de forfatningsmæssige proce- durer for godkendelse af denne aftale er afsluttet.

3. Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at den sidste medlemsstat har underrettet om afslutning af sine forfatningsmæssige procedurer, jf. stk. 2.

4. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er aftalens depositar. Depositaren lader denne aftale samt oplys- ningerne om dens ikrafttræden offentliggøre i Den Europæiske Unions Tidende efter afslutning af de forfatningsmæssige proce- durer, jf. stk. 2.

5. a) Denne aftale finder kun anvendelse inden for medlems- staternes moderland.

b) En medlemsstat kan underrette generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union om, at denne aftale desuden skal finde anvendelse på territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.

6. a) Første og tredje del af denne aftale finder kun anvendelse på hovedkvarterer og styrker og deres personel, som kan stilles til rådighed for EU med henblik på deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der omhandles i artikel 17, stk. 2, i TEU, herunder i forbin- delse med øvelser, for så vidt status for sådanne hoved- kvarterer eller styrker og deres personel ikke er reguleret ved en anden aftale.

b) I tilfælde, hvor status for disse hovedkvarterer og styrker og deres personel reguleres af en anden aftale, og disse hovedkvarterer og styrker og deres personel handler i ovennævnte sammenhæng, kan der indgås særlige ordninger mellem EU og de pågældende stater eller orga- nisationer med henblik på at nå til enighed om, at denne aftale kan anvendes på den pågældende operation eller øvelse.

c) Hvis det ikke har været muligt at indgå sådanne særlige ordninger, finder den anden aftale fortsat anvendelse på den pågældende operation eller øvelse.

7. Deltager tredjelande i aktiviteter, hvorpå denne aftale finder anvendelse, kan de aftaler eller ordninger, der regulerer en sådan deltagelse, indeholde en bestemmelse om, at nærvæ- rende aftale med henblik på disse aktiviteter desuden finder anvendelse på disse tredjelande.

8. Bestemmelserne i denne aftale kan ændres ved enstemmig skriftlig aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet.

Hecho en Bruselas, el diecisiete de noviembre de dos mil tres. Udfærdiget i Bruxelles den syttende november to tusind og tre. Geschehen zu Brüssel am siebzehnten November zweitausendunddrei. Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα εφτά Νοεµβρίου δύο χιλιάδες τρία.

Done at Brussels on the seventeenth day of November in the year two thousand and three. Fait à Bruxelles, le dix-sept novembre deux mille trois.

Fatto a Bruxelles, addi' diciassette novembre duemilatre. Gedaan te Brussel, de zeventiende november tweeduizenddrie.

Feito em Bruxelas, em dezassete de Novembro de dois mil e três.

Tehty Brysselissä seitsemäntenätoista päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakolme. Som skedde i Bryssel den sjuttonde november tjugohundratre.

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique Voor de Regering van het Koninkrijk België

Für die Regierung des Königreichs Belgien

For regeringen for Kongeriget Danmark

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

Για την Κυβέρνηση της Ελληνικής ∆ηµοκρατίας

Por el Gobierno del Reino de España

Pour le gouvernement de la République française

Thar ceann Rialtas na hÉireann For the Government of Ireland

Per il Governo della Repubblica italiana

Pour le gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

Voor de Regering van het Koninkrijk de Nederlanden

Für die Regierung der Republik Österreich

Pelo Governo da República Portuguesa

Suomen hallituksen puolesta På finska regeringens vägnar

På svenska regeringens vägnar

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

BILAG

ERKLÆRINGER

ERKLÆRING FRA EU's MEDLEMSSTATER

Medlemsstaterne vil efter undertegnelsen af denne aftale gøre deres yderste for hurtigst muligt at opfylde kravene i deres forfatningsmæssige procedurer med henblik på snarest at lade denne aftale træde i kraft.

ERKLÆRING FRA DANMARK

Danmark erindrede ved undertegnelsen af denne aftale om protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmarks godkendelse af aftalen vil ske under overholdelse af nævnte protokol, og ethvert forbehold, som Danmark måtte tage eller enhver erklæring, som Danmark måtte afgive i den forbindelse, vil begrænse sig til at omhandle anvendelsesområdet for del II i protokollen og vil på ingen måde anfægte aftalens ikrafttræden eller de øvrige medlemsstaters fulde gennemførelse heraf.

ERKLÆRING FRA IRLAND

Intet i denne aftale, særlig artikel 2, 9, 11, 12, 13 og 17, tillader eller stiller krav om lovgivning eller nogen anden foranstaltning fra Irlands side, som er forbudt efter Irlands forfatning og især dennes artikel 15.6.2.

ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN ØSTRIG AD AFTALENS ARTIKEL 17

Østrigs accept af, at afsenderlandets militære myndigheder kan udøve jurisdiktion i henhold til artikel 17 i »Aftale mellem Den Europæiske Unions medlemsstater vedrørende status for militært og civilt personel, der udstationeres ved Den Europæiske Unions Militærstab, for hovedkvartererne samt de styrker, der vil kunne stilles til rådighed for Den Europæiske Union som led i forberedelsen og gennemførelsen af de operationer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, herunder i forbindelse med øvelser, samt for militært og civilt personel fra medlemsstaterne, der stilles til rådighed for Den Europæiske Union med henblik på at forrette tjeneste i denne forbin- delse (EU-SOFA)« omfatter ikke, at afsenderlandets domstole udøver jurisdiktion på Østrigs område.

ERKLÆRING FRA SVERIGE

Sveriges regering erklærer, at artikel 17 i denne aftale ikke giver afsenderlandet ret til at udøve jurisdiktion på Sveriges område. Navnlig giver bestemmelsen ikke afsenderlandet ret til at nedsætte domstole eller pådømme sager på Sveriges område.

Dette berører på ingen måde fordelingen af jurisdiktion mellem afsenderlandet og modtagerlandet i henhold til artikel

17. Det berører heller ikke afsenderlandets ret til at udøve en sådan jurisdiktion på sit eget område efter de i artikel 17 omhandlede personers tilbagevenden til afsenderlandet.

Endvidere skal dette ikke afholde et afsenderlands militære myndigheder fra på Sveriges område at træffe passende foranstaltninger, der måtte være strengt nødvendige for opretholdelsen af orden og sikkerhed i styrken.

RÅDETS AFGØRELSE

af 22. december 2003

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Xxxxxxx på Arbejdspladsen

(2003/C 321/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 202,

under henvisning til Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1), særlig artikel 3,

under henvisning til den kandidatliste, som medlemsstaternes regeringer har forelagt Rådet, og ud fra følgende betragtning:

Medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Xxxxxxx på Arbejdspladsen skal udnævnes for et tidsrum af tre år —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Xxxxxxx på Arbejdspladsen udnævnes for perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2006:

I. REGERINGSREPRÆSENTANTER

Land	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Xxxxxxxxx XXXXXX	Xxxx XXXXXXXXX Xxxx-Xxxxx XXXXXXX
Danmark	Xxxx XXXXXX	Xxxxx XXXXXXX Xxxxxx XXXXX
Tyskland	Xxxxxx XXXXXX	Xxxxxx XXXXXXX Xxxxxx XXXXXXXX
Grækenland	Xxxxxxxx XXXXXXXXXXXXX	Xxxxxxxx PISIMISI Xxxxxxxxx XXXXXXX
Spanien	Leodegario FERNANDEZ SÁNCHEZ	Xxxxxxxxx Xxxxxx XXXXXXX XXXXXX Xxxxx XXXXXXX XXXXXX
Xxxxxxxx	Xxxx XXXXXXX	Xxxxxx XXXXXXX Xxxxxxxxx XXXXXXXX
Irland	Xxxxxxx XXXXX	Xxx XXXXXXXXX Xxxxxx XXXXX
Italien
Luxembourg	Xxxx XXXXX	Xxxxxx XXXXXXX Xxxxx XXXXXXX
Nederlandene	R. FERINGA	H. V. V. SCHRAMA C. L. M. THIJSSEN
Østrig	Xxx-Xxxxxxxxx XXXXXXXXX	Xxxxxx XXXX Xxxxxxx XXXXXXX
Portugal	Xxxxxxx Xxxxxx XXXXXXX	Xxxxx Xxxx XXXXXXX Xxxx XXXXX E MOURA
Finland	Xxxxx XXXXXXXXXXX	Xxxx-Xxxxx XXXXXXXXX Xxxxx XXXXXXX

Land	Medlemmer	Suppleanter
Sverige	Xxxxxx XXXXXXX	Xx XXXXXXXXX Xxxxx XXXXXXXXXX
Det Forenede Kongerige	Xxxxx XXXXX	Xxxxx XXXXX Xxxx Xx TAGGART

II. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER

Land	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Xxxxxxxx XXXXXXX	Xxxxxx XXXXX Xxxxxxxx XXXXXXXX
Danmark	Xxxx XXXXXXXX	Xxx XXXX Xxxxxx X. XXXXXX
Tyskland	Xxxxxx XXXXXXXX	Xxxxxxxxxx XXXXXXXXXX Xxxxxxx XXXXXX
Grækenland	Xxxxxx XXXXXXXX	Xxxxxx XXXXXXXXXXXXXX Xxxxxxx XXXXXXXX
Spanien	Angel CÁRCOBA XXXXXX	Xxxxx XXXXX XXXXX Xxxxxx XXXXXX FERNÁNDEZ
Frankrig	Xxxxxx XXXXX	Pierre-Xxxx XXXXXX Xxxxxxxxx XXXXXXX
Xxxxxx	Xxxxxxxxx XXXXXX	Xxxxxx X'XXXXXXX Xxxxxx XXXXXX
Italien
Luxembourg	Xxxxxx XXXXXXX	Xxxxxxx XXXXXXX Xxxxx XXXX
Xxxxxxxxxxxx	X. VAN VEELEN	A. W. WOLTMEIJER
Østrig	Xxxxxxxxx XXXXXX	Xxxxxx XXXXXXXXX Xxxxxx XXXXXXXXX
Portugal	Xxxxxxx XXXXX XXXXXX	Xxxx XXXXXXXXXX XXXXX Xxxxxxx Xxxxxx COELHAS DIONÍSIO
Finland	Raili PERIMÄKI-XXXXXXXX	Xxxxxx TYÖLÄJÄRVI Xxxxx XXXXXX
Sverige	Xxxx XXXXXXXXX	Xxxxxxx XXXXXXXXXXX Xxxxx XXXXXXX
Det Forenede Kongerige	Xxx XXXXXXX	Xxxx XXXXX Xxx XXXXX

III. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSGIVERORGANISATIONER

Land	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Ir. Kris DE MEESTER	Xxx XXXXXXX Xxxxx XXXXXXXX
Danmark	Xxxxxx XXXXXXXX XXXXXXX	Xxxxxx XXXXXX Xxxxxx Xxxx XXXXXXXX
Tyskland	Xxxxxx XXXXXXXXX	Xxxxxx XXXXXXXX Xxxxxxx XXXXXX

Land	Medlemmer	Suppleanter
Grækenland	Xxxxxx XXXXXXXXXXXXX	Xxxxxxx AVLONITOU .. .
Spanien	Pera TEIXIDO XXXXXX	Xxxxx XXXXXXXX XXXXXXXX Xxxx X. XXXXXXXX XXXXXX
Frankrig	Xxxxxxxxx XXXXXX	Xxxxxx XXXXXXXX Xxxxxxx XXXX
Irland	Xxxxx XXXXXXX	Xxxx XXXXXXX .. .
Italien
Luxembourg	Xxxxxxx XXXXXXXX	Xxxxxx XXXXXX Xxx XXXXXX
Nederlandene	J. J. H. KONING	C. S. FRENKEL A. ARENSEN
Østrig	Xxxxxxxx XXXXXXX	Xxxxx XXXXX Xxxxxxx XXXXXXX
Portugal	Xxxx XXXXX XXXXXXX	Xxxx Xxxx XXXXXXX Xxxxxxxxx XXXX COSTA
Finland	Xxxxx XXXXXX	Xxxxx XXXXXXX Xxxxx XXXXXXXX
Sverige	Xxxx XXXXXXXXXXX	Xxxxx XXXXXXXX Xxxxxxxx X. XXXXXXXX
Det Forenede Kongerige	Xxxxx X. XXXXXX	Xxxxx XXXXXXXX Xxxxx Xxxxx XXXXXXXX

Artikel 2

Rådet vil senere udnævne de endnu ikke indstillede medlemmer.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres til underretning i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Rådets vegne Formand

X. XXXXXXXX

RÅDETS KONKLUSIONER

af 22. december 2003 om særtoldordningen (2003/C 321/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM ERINDRER OM

— de særlige ulemper, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og som er anerkendt i

traktaten,

— betydningen af særforanstaltninger for at støtte disse regioners socioøkonomiske udvikling,

— anmodningen fra Det Europæiske Råd i Sevilla til Rådet og Kommissionen om at afslutte forskellige prioriterede drøftelser, navnlig vedrørende spørgsmålet om særtoldordningen i de oversøiske departe- menter,

FINDER DET HENSIGTSMÆSSIGT, at særtoldordningen videreføres i perioden mellem den 1. januar 2004 og den 30. juni 2004 med henblik på den fremtidige beslutning om denne ordning,

VIL hurtigst muligt GENNEMGÅ Kommissiones forslag om denne ordnings fremtid, bl.a. under hensyntagen til principperne om nødvendighed og proportionalitet.

KOMMISSIONEN

1 euro =

Euroens vekselkurs (1)

30. december 2003

(2003/C 321/05)

Valuta		Kurs	Valuta		Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2496	LVL	lettiske lats	0,6685
JPY	japanske yen	133,72	MTL	maltesiske lira	0,4312
DKK	danske kroner	7,4446	PLN	polske zloty	4,6882
GBP	pund sterling	0,7036	ROL	rumænske leu	41 072
SEK	svenske kroner	9,077	SIT	slovenske tolar	236,85
CHF	schweiziske franc	1,5594	SKK	slovakiske koruna	41,145
ISK	islandske kroner	89,63	TRL	tyrkiske lira	1 752 635
NOK	norske kroner	8,421	AUD	australske dollar	1,6742
BGN	bulgarske lev	1,9559	CAD	canadiske dollar	1,638
CYP	cypriotiske pund	0,5862	HKD	hongkongske dollar	9,701
CZK	tjekkiske koruna	32,56	NZD	newzealandske dollar	1,9139
EEK	estiske kroon	15,6466	SGD	singaporeanske dollar	2,1278
HUF	ungarske forint	261,69	KRW	sydkoreanske won	1 496,13
LTL	litauiske litas	3,4523	ZAR	sydafrikanske rand	8,2333

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Forklarende bemærkninger til bilag III — Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og metoderne for administrativt samarbejde — til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

(2003/C 321/06)

Artikel 1, litra f) — Prisen ab fabrik

Prisen ab fabrik skal omfatte:

— værdien af alle leverede materialer, som er anvendt ved fremstillingen og

— alle omkostninger (materialeomkostninger og andre omkostninger), der faktisk påløber fabrikanten. F.eks. skal prisen ab fabrik på indspillede videokassetter, plader, programmelbærere og andre lignende produkter med indspilning, hvori der indgår et intellektuelt ejendomsrets- element, så vidt muligt omfatte alle omkostninger, der påløber fabrikanten med hensyn til de intellektuelle ejen- domsrettigheder, der benyttes ved fremstilling af de pågæl- dende varer, uanset om indehaveren af disse rettigheder har sit hovedsæde eller opholdssted i fremstillingslandet.

Der tages ikke hensyn til rabatter (f.eks. mængderabat eller rabat ved forudbetaling).

Artikel 4, stk. 1, litra e) — Fuldt ud fremstillede produkter — Jagt

Begrebet »jagt« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e), finder også anvendelse på fiskeri i vandløb og søer i Fællesskabet og i Chile.

Artikel 9 — Oprindelsesregler for sæt

Den for sæt fastlagte oprindelsesregel gælder kun for sæt, som er omhandlet i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system.

I overensstemmelse med denne regel skal hvert af de produkter, der indgår i sættet, med undtagelse af dem, hvis værdi ikke overstiger 15 % af sættes samlede værdi, opfylde oprindelseskri- terierne for den position, det ville blive tariferet i, hvis det blev frembudt særskilt og ikke som en del af et sæt, uanset i hvilken position sættet som helhed tariferes i medfør af ovennævnte almindelige bestemmelse.

Dette gælder også, selvom tolerancen på 15 % bruges for det produkt, der i overensstemmelse med ovennævnte almindelige bestemmelse afgør tariferingen af sættet som helhed.

Artikel 14 — Godtgørelse i tilfælde af fejl

For at der ved fejl i udstedelsen eller udfærdigelsen af oprin- delsesbeviset kan indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

a) det fejlagtigt udstedte eller udfærdigede oprindelsesbevis skal returneres til udførselslandets myndigheder, eller indførsels- landets myndigheder skal afgive en skriftlig erklæring om, at der ikke er og ikke vil blive indrømmet præferencebehand- ling

b) for de materialer, der er anvendt til fremstilling af produktet, skal der efter de gældende bestemmelser kunne indrømmes godtgørelse eller fritagelse for told, hvis der ikke blev frem- lagt et oprindelsesbevis med henblik på anmodning om præferencebehandling, og

c) fristen for tilbagebetaling må ikke være overskredet, og de betingelser for en sådan tilbagebetaling, der er fastsat i det pågældende lands interne lovgivning, skal være opfyldt.

Artikel 16 — Dokumentation for brugte varer

Der kan også udstedes oprindelsesbevis for brugte varer eller andre varer, hvis der som følge af det betydelige tidsrum mellem på den ene side fremstillingstidspunktet og på den anden side udførselstidspunktet ikke længere er mulighed for at benytte de sædvanlige bevisdokumenter, dog kun såfremt:

a) tidspunktet for fremstillingen eller indførslen af varerne ligger forud for det tidsrum, i hvilket de erhvervsdrivende efter de gældende forskrifter i udførselslandet skal opbevare deres regnskabsdokumenter

b) varerne kan betragtes som havende oprindelsesstatus i medfør af andre bevisligheder såsom erklæringer fra fabri- kanten eller en anden erhvervsdrivende, ekspertudtalelser, mærker anbragt på varerne, beskrivelse af varerne osv. og

c) intet tyder på, at varerne ikke opfylder oprindelsesreglernes krav.

Artikel 16 og 23 — Fremlæggelse af oprindelsesbevis ved elektronisk overførsel af indførselsangivelsen

Når indførselsangivelsen overføres elektronisk til indførselslan- dets toldmyndigheder, fastlægger disse i medfør af den gældende toldlovgivning i indførselslandet, hvornår og i hvilket omfang de dokumenter, der udgør oprindelsesbeviset, faktisk skal fremlægges.

Artikel 16 — Varebeskrivelse i varecertifikat EUR.1

Tilfælde med store forsendelser eller generisk varebeskrivelse

Såfremt der i den rubrik, der på varecertifikatet er beregnet til beskrivelse af varerne, ikke er tilstrækkelig plads til at anføre de til identifikationen nødvendige oplysninger, f.eks. i tilfælde af større forsendelser, kan eksportøren specificere de varer, som certifikatet vedrører, på de vedlagte fakturaer for disse varer og om nødvendigt på ethvert andet handelsdokument, dog forudsat:

a) at han anfører fakturanummer i rubrik 10 på varecertifikat EUR.1

b) at fakturaerne og om nødvendigt ethvert andet handels- dokument hæftes fast på certifikatet inden forelæggelsen for udførselslandets toldmyndigheder eller kompetente rege- ringsmyndigheder, og

c) at toldmyndighederne eller de kompetente regeringsmyndig- heder har afstemplet fakturaerne og om nødvendigt ethvert andet handelsdokument, der officielt knytter dem sammen med certifikatet.

Artikel 16 — Xxxxx udført af en toldklarerer

En toldklarerer kan optræde som befuldmægtiget repræsentant for den person, som ejer varerne eller har en tilsvarende dispo- sitionsret over dem, også selvom den pågældende person ikke er etableret i udførselslandet, så længe toldklarereren kan bevise varernes oprindelsesstatus.

Artikel 16 — Dokumenter, der ledsager et varecertifikat EUR.1

En faktura vedrørende varer, som udføres med præference fra en af parternes område, og som ledsager et varecertifikat EUR.1, kan udfærdiges i et tredjeland.

Artikel 16 — Termer og forkortelser, der benyttes på et varecertifikat EUR.1, for lande, grupper af lande eller terri- torier

Varer med oprindelse i Fællesskabet kan angives i rubrik 4 i certifikatet (1) som havende oprindelse i:

— Fællesskabet eller

— både en medlemsstat og Fællesskabet.

Ethver anden term, der entydigt refererer til Fællesskabet, kan også benyttes, f.eks. Det Europæiske Fællesskab, Den Europæ- iske Union eller i afkortet form som f.eks. EF, EU osv. (også i den dertil svarende oversættelse til de sprog, som aftalen er udfærdiget i).

Chile kan således angives som oprindelsesland med dets offi- cielle forkortelser Chile (Iso-Alpha-2) og CHL (Iso-Alpha-3) (1).

Artikel 17 — Tekniske årsager

Et varecertifikat EUR.1 kan afvises af »tekniske årsager«, hvis det ikke er udfærdiget i overensstemmelse med forskrifterne. Der kan i sådanne tilfælde senere fremlægges et certifikat, der er udstedt efterfølgende. Det gælder f.eks. i følgende situationer:

— varecertifikat EUR.1 udfærdiget på en ikke forskriftsmæssig formular (f.eks.: uden guillochering; med vigtige dimen- sions- og farvefravigelser fra den foreskrevne model; uden løbenummer; trykt på et ikke tilladt sprog)

— varecertifikat EUR.1, på hvilket en rubrik til obligatoriske oplysninger ikke er udfyldt (f.eks.: rubrik 4 EUR.1), dog ikke rubrik 8

— varens tarifering på mindst positionsniveau (firecifret kode) (2) ikke angivet i rubrik 8

— manglende stempel og underskrift (rubrik 11 EUR.1)

— varecertifikat EUR.1 påtegnet af en ikke-kompetent myndighed

— varecertifikat EUR.1 påtegnet ved brug af et nyt stempel, som der endnu ikke er givet underretning om

— fremlæggelse af en fotokopi eller en kopi i stedet for det originale varecertifikat EUR.1

— angivelse i rubrik 5 af et land, som ikke er part i aftalen (f.eks.: Israel eller Cuba).

Fremgangsmåde

Efter at der på certifikatet er anført påtegningen »AFVIST DOKU- MENT« med angivelse af grunden til afvisningen, gives certifi- katet tilbage til importøren, for at han efterfølgende kan få udstedt et nyt certifikat. Toldadministrationen kan dog even- tuelt beholde en fotokopi af det afviste certifikat med henblik på en efterfølgende kontrol, eller hvis den har begrundet mistanke om svigagtig adfærd.

Artikel 20 — Anvendelse i praksis af bestemmelserne om fakturaerklæringer

Der gælder følgende retningslinjer:

a) Produkter uden oprindelsesstatus, og som dermed ikke er omfattet af fakturaerklæringen, må ikke angives på selve fakturaerklæringen. De kan dog anføres klart på fakturaen for at undgå misforståelser.

(1) Samme termer og forkortelser kan lovligt anvendes i rubrik 2 i varecertifikat EUR.1.

(2) Oprindelsesbeviset kan således lovligt indeholde en mere specifik tarifering af varen.

b) Fakturaerklæringer, der er udfærdiget på fotokopier af faktu- raer, kan accepteres, hvis disser erklæringer er underskrevet af eksportøren på samme betingelser som originalen. Godkendte eksportører, som har fået tilladelse til ikke at underskrive fakturaerklæringerne, fritages også for at under- skrive fakturaerklæringer, der er udfærdiget på fotokopier af fakturaer.

c) En fakturaerklæring på fakturaens bagside kan accepteres.

d) Fakturaerklæringen kan anføres på et særskilt blad på betin- gelse af, at dette blad ses som en del af fakturaen. Der må ikke benyttes en supplerende formular.

e) En fakturaerklæring anført på en seddel, som derefter klæbes på fakturaen, kan kun accepteres, hvis der ikke hersker tvivl om, at sedlen er påklæbet af eksportøren. F.eks. skal ekspor- tørens underskrift eller stempel dække både sedlen og faktu- raen.

Artikel 20 — Værdigrundlag for fremlæggelse og godta- gelse af fakturaerklæringer, udfærdiget af eksportøren

Prisen ab fabrik kan tjene som værdigrundlag ved afgørelse af, hvornår en fakturaerklæring kan erstatte et varecertifikat EUR.1 under hensyntagen til den i artikel 20, stk. 1, litra b), fastsatte grænse. Anvendes prisen ab fabrik som værdigrundlag, skal indførselslandet godtage de fakturaerklæringer, der fremlægges under henvisning til prisen ab fabrik.

I mangel af en pris ab fabrik, fordi det drejer sig om en gratis forsendelse, anvendes den af indførselslandets myndigheder fastlagte toldværdi som grundlag for fastsættelse af værdi- grænsen.

Artikel 21 — Godkendt eksportør

Udtrykket eksportør refererer til personer eller virksomheder, uanset om de er producenter eller handlende, for så vidt alle de andre betingelser i bilag III er opfyldt. En toldklarerer kan ikke anerkendes som godkendt eksportør i den i bilag III anførte forstand.

Tilladelse til godkendt eksportør er betinget af, at eksportøren indgiver en skriftlig ansøgning. Ved behandlingen af denne ansøgning skal toldmyndighederne eller de kompetente rege- ringsmyndigheder især tage hensyn til følgende:

— om eksportøren regelmæssigt foretager udførsel: toldmyn- dighederne eller de kompetente regeringsmyndigheder skal mere tage hensyn til, hvor ofte eksportøren foretager udfør- sler, end til, hvor mange forsendelser eller hvilket beløb der er tale om

— om eksportøren til enhver tid kan fremlægge bevis for, at de varer, der skal udføres, har oprindelsesstatus. I den forbindelse skal der tages hensyn til, om eksportøren kender de gældende oprindelsesregler, og er i besiddelse af dokumentation for oprindelsen. Hvad angår producenter, skal toldmyndigheden sikre, at virksomhedens lagerregn- skab gør det muligt at bestemme oprindelsen af varerne,

eller i tilfælde med nye virksomheder, at det installerede system muliggør en lignende identifikation. Hvad angår handlende, vil det være nødvendigt at foretage en mere indgående undersøgelse af den pågældendes normale handelsstrømme

— om eksportøren set ud fra tidligere eksportaktiviteter kan frembyde tilstrækkelig sikkerhed vedrørende varernes oprin- delsesstatus og muligheden for at kunne opfylde alle de dermed forbundne betingelser.

Når der er udstedt en tilladelse, skal eksportørerne:

— forpligte sig til kun at udfærdige fakturaerklæringer for de varer, for hvilke de på tidspunktet for udfærdigelsen er i besiddelse af de nødvendige beviser eller regnskabsoplys- ninger

— påtage sig det fulde ansvar for brugen af tilladelsen, navnlig i tilfælde af ukorrekte oprindelseserklæringer eller anden misbrug af tilladelsen

— påtage sig ansvaret for, at den person, der i virksomheden har ansvaret for udfærdigelsen af fakturaerklæringer, kender og forstår oprindelsesreglerne

— forpligte sig til at opbevare oprindelsesdokumentationen i en periode på mindst tre år fra datoen for udfærdigelse af erklæringen

— forpligte sig til til enhver tid at forelægge toldmyndighe- derne eller de kompetente regeringsmyndigheder oprindel- sesbevis og acceptere at blive kontrolleret til enhver tid af disse myndigheder.

Toldmyndighederne eller de kompetente regeringsmyndigheder skal føre løbende kontrol med eksportørerne. Kontrollen skal sikre en vedvarende korrekt anvendelse af tilladelsen, og den kan foretages med mellemrum, der eventuelt fastsættes på basis af risikoanalysekriterier.

Toldmyndighederne eller de kompetente regeringsmyndigheder meddeler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvilket nationalt nummereringssystem der anvendes til angi- velse af godkendte eksportører. Kommissionen videresender disse oplysninger til de andre landes toldmyndigheder.

Artikel 24 — Indførsel i form af delforsendelser

En importør, der ønsker at benytte bestemmelserne i denne artikel, skal inden udførslen af den første delforsendelse under- rette eksportøren om, at der for produktet som helhed kun kræves ét oprindelsesbevis.

Hvis hver forsendelse udelukkende omfatter produkter med oprindelsesstatus, og hvis der følger oprindelsesbeviser med sådanne forsendelser, accepterer indførselslandets toldmyndig- heder disse særskilte oprindelsesbeviser for de pågældende delforsendelser i stedet for et enkelt oprindelsesbevis for produktet som helhed.

Artikel 31 — Afvisning af præferencebehandling uden verifikation

Det drejer sig om tilfælde, hvor oprindelsesbeviset betragtes som uanvendeligt. Det gælder f.eks. i følgende situationer:

— varebeskrivelsesrubrikken (rubrik 8 EUR.1) er ikke udfyldt, eller der er anført andre varer end dem, der frembydes

— oprindelsesbeviset er udstedt af et land, der ikke er part i aftalen, også selvom oprindelsesbeviset vedrører varer med oprindelse i Fællesskabet eller Chile (f.eks. varecertifikat EUR.1 udstedt i Israel for varer med oprindelse i Chile)

— varecertifikat EUR.1 indeholder ubekræftede raderinger eller overskrivninger i en af de obligatoriske rubrikker (f.eks. rubrikkerne »varebeskrivelse«, »antal kolli«, »bestemmelses- land«, »oprindelsesland«)

— gyldighedsperioden for varecertifikat EUR.1 er overskredet af andre grunde end de i forskrifterne nævnte (f.eks.: særlige omstændigheder), dog med undtagelse af tilfælde, hvor varerne er frembudt inden fristens udløb

— oprindelsesbeviset fremlægges efterfølgende for varer, der oprindeligt indførtes svigagtigt

— i rubrik 4 på varecertifikat EUR.1 er der anført et land, der ikke er part i den aftale, på grundlag af hvilken det anmodes om præferencebehandling.

Fremgangsmåde

Oprindelsesbeviset med påtegnelsen »UANVENDELIGT« beholdes af den toldadministration, der får det forelagt, for at undgå, at det søges brugt igen. Uden at dette berører retssager, der er indledt efter national lovgivning, underretter indførselslandets toldmyndigheder, når det skønnes hensigtsmæssigt, straks udførselslandets toldmyndigheder eller kompetente regerings- myndigheder om afvisningen.

Artikel 31 — Frist for kontrol af oprindelsesbeviser

Intet land skal være forpligtet til at besvare en anmodning om efterfølgende kontrol fremsat i overensstemmelse med artikel 31, hvis anmodningen modtages mere end tre år efter udste- delsen af varecertifikat EUR.1 eller datoen for udfærdigelsen af fakturaerklæringen.

Tillæg I — Indledende note 6.1

Den særlige regel vedrørende tekstilmaterialer anvendes ikke på for og mellemfor. Lommestof fremstilles af et særligt vævet stof, der udelukkende anvendes til fremstilling af lommer og derfor ikke kan betragtes som normalt for eller mellemfor. Reglen anvendes derfor på lommestof. Reglen anvendes på stofstykker og på færdige lommer med oprindelse i tredjelande.

Artikel 17 og 31

DA	AFVIST DOKUMENT	UANVENDELIGT
DE	DOKUMENT NICHT ANGENOMMEN	NICHT ANWENDBAR
EL	ΑΠΟΡΡΙΠΤΕΤΑΙ	ΜΗ ΑΠΟ∆ΕΚΤΟ
EN	DOCUMENT NOT ACCEPTED	INAPPLICABLE
ES	DOCUMENTO RECHAZADO	INAPLICABLE
FI	ASIAKIRJA HYLäTTY	EI VOIDA KäYTTää
FR	DOCUMENT REFUSÉ	INAPPLICABLE
IT	DOCUMENTO RESPINTO	INAPPLICABILE
NL	DOCUMENT GEWEIGERD	NIET VAN TOEPASSING
PT	DOCUMENTO RECUSADO	NÃO APLICÁVEL
SV	EJ GODTAGET DOKUMENT	OANVäNDBART

Meddelelse fra Kommissionen om artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser i nationale organer/organisationer, som er beføjet til at indlede søgsmål i medfør af artikel 2 i ovennævnte direktiv

(2003/C 321/07)

(EØS-relevant tekst)

Følgende organer/organisationer er blevet anerkendt af myndig- hederne i den pågældende medlemsstat som beføjede til at anlægge søgsmål i medfør af artikel 2 i direktiv 98/27/EF:

BELGIEN

Association belge des consommateurs Test-Achats — Belgische verbruikersunie Test-Aankoop

Xxx xx Xxxxxxxx 00 X-0000 Xxxxxxxxx

Téléphone (00-0) 000 00 00

Télécopieur (00-0) 000 00 00

Courrier électronique: xxxxxxx@xxxx-xxxxxx.xx xxx.xxxx-xxxxxx.xx

Xxxxxxxxxxxxx 00 X-0000 Xxxxxxx

Telefoon (00-0) 000 00 00

Fax (00-0) 000 00 00

E-mail: xxxxx@xxxx-xxxxxxx.xx xxx.xxxx-xxxxxxx.xx

DANMARK

1. Forbrugerombudsmanden

Xxxxxxxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxx X Tlf. (00) 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00

E-post: xx@xx.xx Hjemmeside: xxx.xx.xx

(engelsk: xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxx-xx.xxx)

Forbrugerombudsmandens formål

Forbrugerombudsmanden fører efter markedsføringsloven tilsyn med, at loven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden er udpeget til at kunne anlægge søgsmål efter følgende direktiver:

— Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admi- nistrative bestemmelser om vildledende reklame.

— Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted.

— Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admi- nistrative bestemmelser om forbrugerkredit, senest ændret ved direktiv 98/7/EF.

— Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospred- ningsvirksomhed, ændret ved direktiv 97/36/EF.

— Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakke- rejser, herunder pakkeferier og pakketure.

— Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urime- lige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis.

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse med hensyn til aftaler vedrørende fjernsalg.

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af

25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssam- fundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«).

2. Lægemiddelstyrelsen Xxxxxxxxxxxxxxxxx 000 XX-0000 Xxxxxxxx Tlf. (00) 00 00 00 00 Fax (00) 00 00 00 00

E-post: xxxx@xxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxx.xx

Lægemiddelstyrelsens formål

Lægemiddelstyrelsens opgave er at godkende markeds- føringen af effektive og sikre lægemidler, at medvirke til, at sygesikringens udgifter til lægemidler står i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi, og at overvåge lægemiddelområdet og medicinsk udstyr.

Lægemiddelstyrelsen er udpeget til at anlægge søgsmål for overtrædelse af Rådets direktiv 92/28/EØF af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske lægemidler.

TYSKLAND

1.	Aktion Bildungsinformation e.V. (ABI)	Xxxx Xxxxxxxxxx 0 X-00000 Xxxxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
2.	Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.	Xxxxxxxxxxxxxxxx 00 D-10969 Berlin	Sammenslutning af de tre organisationer Stiftung Verbraucherinstitut, Arbeits- gemeinschaft der Verbraucherverbände e.V. og Verbraucherschutzverein e.V. (VSV). Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
3.	Berliner Mieterverein e.V.	Xxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxx	Varetager lejernes interesser i Berlin i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
4.	Bund der Energieverbraucher e.V.	Xxxxxxxxxxxx 0 D-53619 Rheinbreitbach	Varetager energiforbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af energiforbrugere
5.	Bund der Versicherten e.V.	Rönkrei 28 D-22399 Hamburg	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
6.	Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. (VZBV)	Xxxxxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
7.	Bundesverband privater Kapitalanleger e.V.	Am Goldgraben 6 D-37073 Göttingen	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
8.	Datenschutzbund Hamburg e.V.	Am Diebsteich 1 D-22761 Hamburg	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning, især vedrørende databeskyttelse; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
9.	Deutsche Gesellschaft für Sonnenenergie e.V.	Xxxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning, især vedrørende vedvarende energi og rationel energianven- delse med særlig henblik på solenergi; orga- nisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere

10.	Deutscher Mieterbund — Kieler Mieterverein e.V.	Xxxxxxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Kiel	Varetager forbrugernes interesser i Kiel vedrørende lejelovgivning i form af oplys- ning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
11.	Deutscher Mieterbund — Landesverband Mecklenburg- Vorpommern e.V.	Dr.-Xxxx-Xxxxxx 00 D-19053 Schwerin	Varetager forbrugernes interesser i Mecklenburg-Vorpommern vedrørende leje- lovgivning i form af oplysning og rådgiv- ning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
12.	Deutscher Mieterbund — Landesverband der Mietervereine in Nordrhein-Westfalen e.V.	Xxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Dortmund	Varetager forbrugernes interesser vedrø- rende lejelovgivning i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
13.	Deutscher Mieterbund — Landesverband Schleswig-Holstein e.V.	Xxxxxxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Kiel	Varetager forbrugernes interesser i Schleswig-Holstein vedrørende lejelovgiv- ning i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
14.	Deutscher Mieterbund Mieterbund Rhein-Ruhr e.V.	Xxxxxxxxxxxxx 00—20 D-47166 Duisburg	Varetager lejernes interesser i Duisburg i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
15.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Groß-Velbert und Umgebung e.V.	Xxxxxxxxx-Xxxxx-Xxxxxx 00—64 D-42549 Xxxxxxx	Xxxxxxxxx lejernes interesser i Velbert og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
16.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Hamm und Umgebung e.V.	Südring 1 D-59065 Hamm	Varetager lejernes interesser i Hamm og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
17.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Iserlohn e.V.	Xxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Iserlohn	Varetager lejernes interesser i Iserlohn i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
18.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Kassel und Umgebung e.V.	Xxxxxxxxxxx 00/ Eingang Poststraße 1 D-34117 Kassel	Varetager lejernes interesser i Kassel og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
19.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Schwerin und Umgebung e.V.	Dr.-Xxxx-Xxxxxx 00 D-19053 Schwerin	Varetager lejernes interesser i Schwerin og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere

20.	Deutscher Mieterbund — Mieterverein Siegerland und Umgebung e.V.	Xxxxxxxxx Xxxxxx 0 X-00000 Siegen	Xxxxxxxxx lejernes interesser i Siegerland i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
21.	DMB — Mieterverein Stuttgart und Umgebung e.V.	Xxxxxxxxxxx 0 X-00000 Xxxxxxxxx	Varetager lejernes interesser i Stuttgart og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
22.	DMB — Mieterschutzverein Frankfurt am Main e.V.	Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 000 X-00000 Frankfurt am Main	Varetager lejernes interesser i Frankfurt am Main i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
23.	Deutscher Mieterbund — Mieterschutzverein Wiesbaden und Umgebung e.V.	Xxxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxxxx	Varetager lejernes interesser i Wiesbaden og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
24.	Deutsche Schutzvereinigung Auslandsimmobilien e.V.	Xxxxxxxxx Xxxxxx 000 X-00000 Freiburg	Interesseorganisation for private ejere af fast ejendom i udlandet og andre personer, der interesserer sig for fast ejendom i udlandet; giver oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af ovennævnte personkreds
25.	Mieter helfen Mietern, Münchner Mieterverein e.V.	Xxxxxxxxxxxx Xxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxx	Varetager lejernes interesser i München i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
26.	Xxxxxx und Pächter e.V.	Xxxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Xxxxxxxx	Varetager lejernes og forpagternes inter- esser i Dortmund i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
27.	Mieterverein Bochum, Hattingen und Umgegend e.V.	Xxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxx	Varetager lejernes interesser i Bochum, Hattingen og omegn i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
28.	Mieterverein für Lüdenscheid und Umgegend e.V.	Xxxxxxxxxxx Xxxxxx 0 X-00000 Lüdenscheid	Varetager lejernes interesser i Lüdenscheid og omegn i form af oplysning og rådgiv- ning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
29.	Mieterverein Gelsenkirchen e.V. im Deutschen Mieterbund	Xxxxxxxxxxxx Xxxxxx 0 X-00000 Gelsenkirchen	Varetager lejeres og forpagteres interesser i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere

30.	Mieterverein Köln e.V.	Mühlenbach 49 D-50676 Köln	Varetager lejernes interesser i Köln i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
31.	Mieterverein München e.V.	Xxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxx	Varetager lejernes interesser i München i form af oplysning og rådgivning; organisa- tionen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af lejere
32.	Schutzverband für Verbraucher und Dienstleistungsnehmer e.V. — Endverbraucher, Kapitalanleger, Versicherte	Spessartring 37 D-63110 Rodgau	Varetager interesserne for forbrugere og modtagere af tjenesteydelser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere og modtagere af tjenesteydelser
33.	Verbraucherzentrale Baden-Württemberg e.V.	Xxxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
34.	Verbraucherschutzverein e.V. (VSV)	Xxxxxxxxxxxx 00—36 D-10785 Berlin	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
35.	Verbraucherzentrale Berlin e.V.	Xxxxxxxxxx Xxxxxx 00 X-00000 Xxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
36.	Verbraucher-Zentrale Brandenburg e.V.	Xxxxxxxxx Xxxxxx 00 D-14473 Potsdam	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
37.	Verbraucher-Zentrale des Landes Bremen e.V.	Xxxxxxxx 0 D-28195 Bremen	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
38.	Verbraucher-Zentrale Hamburg e.V.	Kirchenallee 22 D-20099 Hamburg	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
39.	Verbraucher-Zentrale Hessen e.V.	Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx 00—00 X-00000 Xxxxxxxxx/Main	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
40.	Verbraucherzentrale Mecklenburg-Vorpommern e.V.	Xxxxxxxxxxxx 00 D-18055 Rostock	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere

41.	Verbraucher-Zentrale Niedersachsen e.V.	Xxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
42.	Verbraucher-Zentrale Nordrhein-Westfalen Landesarbeitsgemeinschaft der Verbraucherverbände e.V.	Xxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
43.	Verbraucherzentrale Rheinland- Pfalz e.V.	Xxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Xxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
44.	Verbraucherzentrale des Saarlandes Landesarbeitsgemeinschaft der Verbraucherverbände e.V.	Xxxxxxxxxxxxxxxxxx 00 X-00000 Xxxxxxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
45.	Verbraucher-Zentrale Sachsen e.V.	Xxxxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Xxxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
46.	Verbraucherzentrale Sachsen-Anhalt e.V.	Xxxxxxxxxxxxxx 0 X-00000 Halle	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere
47.	Verbraucherzentrale Thüringen e.V.	Xxxxx-Xxxxxxx-Xxxxxx 00 X-00000 Xxxxxx	Varetager forbrugernes interesser i form af oplysning og rådgivning; organisationen er berettiget til at anlægge kollektive søgsmål på vegne af forbrugere

FRANKRIG

ADEIC

0, xxx xx xx Xxxxxxxxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxx://xxx.xxxxx.xxxx.xx Président: M. Xxxxx Xxxxxx

Secrétaire général: M. Xxxxxxxxx Xxxxx

AFOC

000, xxxxxx xx Xxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: xxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxxx.xxxxxxx.xx/xxxx Président: X. Xxxx Xxxxxxx

Secrétaire général: M. Xxxxxxx Xxxxxxx

ALLDC

000, xxxxxx Xxxx-Xxxxxx

F-93315 Pantin-Le-Pré-Saint-Gervais Cedex Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxx.xxxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxx.xxxxxxxxxxx-xxxxx.xxx

Président: X. Xxxx Xxxxx

Secrétaire général: M. Xxxxx Xxxxxxxxxx

ASSECO-CFDT

0, xxxxxxxxx xx xx Xxxxxxxx X-00000 Xxxxx Cedex 19

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: xxxxxx@xxxx.xx Site Internet: xxx.xxxx.xx/xxxxxx Président: M. Xxxx-Xxxxx Xxxxxx Secrétaire général: M. Xxxxxxx Xxxxx

CGL

6/8, Villa Gagliardini F-75020 Paris

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: XXX.Xxx@xxxxxxx.xx Président: M. Xxxxx xx Xxxxxx

Secrétaire générale: Mme Xxxxxxx xx xx Xxxxxxxx

CLCV

00, xxx Xxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: xxxx@xxxx.xxx Site Internet: xxx.xxxx.xxx Présidente: Mme Xxxxxxx Xxxxxxx

Secrétaire générale: Mme Reine-Xxxxxx Xxxxx

CNAFAL

000, xxxxxx Xxxxx-Xxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxxx.xxx

Présidente: Mme Xxxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx

Xxxxxxxxxx général: M. Xxxxxxx Xxxxxxxx

CNAFC

00, xxxxx Xxxxx-Xxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxx_xxxxx@xxxxxxxxxx.xxx Site Internet: xxx.xxxxxxxxx.xxx

Président: X. Xxxx xx Xxxxxxxx Directeur: M. Xxxxxxx Xxxxxxxx

CNL

0, xxx Xxxxxx

F-93104 Montreuil Cedex Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxx-xx@xxxxxxx.xx Président: M. Xxxx-Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx: M. Xxxxxx Xxxxxx

CSF

00, xxx Xxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: x.x.x@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxxx.xxxxxxx.xx/x.x.x Présidente: Mme Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Secrétaire général: X. Xxxxxxxx Xxxxxxx

XXXXXXXX DE FRANCE

00, xxxxx Xxxxx-Xxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxx.xx Président: M. Xxxxx Xxxxxx

Secrétaire générale: Mme Xxxxxxxxx Xxxxxx

XXXXXXXX RURALES

7, cité d'Antin F-75009 Paris

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xxx

Présidente: Mme Xxxxx-Xxxxxx Xxxxx

Directeur: M. Xxxx-Xxxx Xxxxxx

FNAUT

00, xxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxxx.xxxxxxx.xx/xxxxx Président: X. Xxxx Xxxxxxxxxx

Secrétaire générale: Mme Xxxxxx Xxxxxxxx

INDECOSA-CGT

000, xxx xx Xxxxx

F-93516 Montreuil Cedex Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: xxxxxxxx@xxx.xx Site Internet: xxx.xxx.xx/xxxxxxxx Président: M. Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx général: M. Xxxxxx Xxxxxxx

ORGECO

00, xxxxxx xx Xxxxxxx X-00000 Xxxxxxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxxxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx/ Président: M. Xxxx Xxxxx

UFC-QUE CHOISIR

00, xxx Xxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xxx Site Internet: xxx.xxxxxxxxxx.xxx

Présidente: Xxx Xxxxx-Xxxx Xxxxxx

Xxxxxxxxx: M. Xxxx-Xxxxx Xxxxx

UFCS

0, xxx Xxxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00

Courrier électronique: xxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx Site Internet: xxx.xxxx.xxx

Présidente: Mme Xxxxxxx Xxxxxx

Xxxxxxxxxx générale: Mme Xxxxxxxxx Xxxxxxxx

UNAF

00, xxxxx Xxxxx-Xxxxxxx X-00000 Xxxxx

Téléphone (00) 000 00 00 00

Télécopieur (00) 000 00 00 00 Courrier électronique: xxxxx@xxxx.xx Site Internet: xxx.xxxx.xx

Président: X. Xxxxxx Xxxx

Directeur: M. Xxxx-Xxxxxx Xxxxxxxxx

GRÆKENLAND

1. Forbrugerorganisation — Det nye Forbrugerinstitut (NEO INKA)

Akadimias 7, GR-106 71 Athen

Tlf. (00-000) 000 00 00

Fax (00-000) 000 00 00

2. Forbrugerbeskyttelsescentret i Thessaloniki (XXXXX)

Tsimiski 54, GR-546 23 Thessaloniki

Tlf. (00) 0000 00 00 00

Fax (00) 0000 00 00 00

3. Forbrugerorganisationen »Livskvalitet« (EKPIZO)

Valtetsiou 43-45, GR-106 81 Athen

Tlf. (00-000) 000 00 00

Fax (00-000) 000 00 00

4. Den Græske Forbrugerorganisation (EKATO)

Dimokritou 10, GR-543 52 Thessaloniki

Tlf. (00) 0000 00 00 00/000 00 00

Fax (00) 0000 00 00 00

5. Forbrugerinstituttet (INKA) i Xxxxxxxx Xx. Paschidi 52, GR-454 45 Xxxxxxxx Xxx./Fax (00) 00000 000 00

6. Borgerretsorganisation Kolokotroni 134, Piræus Tlf. (00-000) 000 00 00 Fax (00-000) 000 00 00

7. Forbrugerinstituttet (INKA) i Makedonien

Monastiriou 17, GR-546 27 Thessaloniki

Tlf. (00) 0000 00 00 00

Fax (00) 0000 00 00 00

8. Forbrugerinstituttet (INKA) på Korfu

Plateia Iroon Kypriakou Agona 19, Korfu (Kerkira) Tlf. (00) 00000 000 00/428 63

Fax (00) 00000 000 00

IRLAND

Director of Consumer Affairs 0-0 Xxxxxxxx Xxxx

Dublin 2 Ireland

Tlf. (000-0) 000 00 00

Fax (000-0) 000 00 00

E-post: xxxx@xxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxx.xx

ITALIEN

1. ACU — Associazione Consumatori Utenti — Onlus

Via Bazzini 4, I-20131 Milano (MI) Tlf. (00) 00 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

2. Adiconsum

Via G. M. Lancisi 25, I-00161 Roma (RM) Tlf. (00) 00 000 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

3. ADOC — Associazione Difesa Orientamento Consumatori

Xxx Xxxxxxx 0, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 000 00 00

Fax (00) 00 000 00 00

4. Centro Tutela Consumatori Utenti Onlus — Verbraucherzentrale Südtirol

Xxx Xxxxxxxxxxx 00, X-00000 Xxxxxxx (BZ) Tlf. (00) 000 000 00 00

Fax (00) 000 000 00 00

5. Cittadinanzattiva

Xxx Xxxxxxxx 00, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

6. Codacons — Coordinamento delle associazioni per la tutela dell'ambiente e per la difesa dei diritti degli utenti e consumatori

Xxxxx Xxxxxxx 00, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 000 00 00

Fax (00) 00 000 00 00

7. Comitato Consumatori Altroconsumo Xxx Xxxxxxxxx 00, X-00000 Xxxxxx (MI) Tlf. (00) 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

8. Confconsumatori

Xxx Xxxxxxx Xxxxx 00, X-00000 Xxxxx (PR) Tlf. (00) 000 000 00 00

Fax (00) 000 000 00 00

9. Federconsumatori — Federazione Nazionale di Consumatori e Utenti

Xxx Xxxxxxxx 00, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

10. Lega Consumatori

Via Orchidee 4/A, I-20147 Milano (MI) Tlf. (00) 00 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

11. Movimento Consumatori

Via Xxxxx Xxxxx Xxxxx 14, I-20154 Milano (MI) Tlf. (00) 00 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

12. Movimento Difesa del Cittadino

Xxx Xxxx Xxxxx 0, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 00 00 00 00

Fax (00) 00 00 00 00 00

13. Unione Nazionale Consumatori Xxx Xxxxxx 00, X-00000 Xxxx (RM) Tlf. (00) 00 000 00 00

Fax (00) 00 000 00 00

14. ADUSBEF — Associazione difesa utenti servizi bancari e finanziari

Xxx Xxxxxx 00, X-00000 Xxxx (RM) Tel. (00) 00 000 00 00

Fax (00) 00 000 00 00

Posta elettronica: xxxx@xxxxxxx.xx

NEDERLANDENE

Consumentenbond

Enthovenplein 1

Postbus 1000

2500 BA Den Haag Nederland

Tel. (00-00) 000 00 00

Fax (00-00) 000 00 00

1e) Xxxx Xxxxxx, xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx 2e) Wibo Koole, xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx Website: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

ØSTRIG

1. Wirtschaftskammer Österreich

Varetagelse af medlemmernes, industriens og de enkelte medlemmer i industriens fælles interesser (§ 1 i Wirtschafts- kammergesetz). Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkur- rence).

Wirtschaftskammer Österreich Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx 00

A-1045 Wien

Tlf. (00-0) 000 00 00 00

Fax (00-0) 00 00 00 00

E-post: xxxxxxx.xxxxx-xxxxxxxxx@xxx.xx

2. Bundesarbeitskammer

Varetagelse af arbejdstagernes sociale, økonomiske, faglige og kulturelle interesser; bidrager til forbedring af arbejds- tagerne og deres familiers økonomiske og sociale situation, gennemfører foranstaltninger vedrørende uddannelse, kultur, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, fritidsinter- esser, sundhedsbeskyttelse og -fremme, boligforhold samt foranstaltninger til fremme af fuld beskæftigelse; medvirker til fastsættelse af priser og konkurrencebestemmelser; rådgivning og retshjælp i arbejds- og socialretlige sager, herunder repræsentation. Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyt- telse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Bundesarbeitskammer Xxxxx-Xxxxx-Xxxxxx 00-00 X-0000 Xxxx

Tlf. (00-0) 000 00 00 00

Fax (00-0) 000 00 00 00

E-post: xxxxxx.xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx.xx

3. Präsidentenkonferenz der Landwirtschaftskammern Österreichs

Støtte til overordnede økonomiske opgaver i land- og skov- bruget samt varetagelse af disse erhvervs fælles interesser. Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til

§ 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumenten- schutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Präsidentenkonferenz der Landwirtschaftskammern Österreichs

Xxxxxxxxxxx 00 X-0000 Xxxx

Tlf. (00-0) 000 00 00 00

Fax (00-0) 000 00 00 00

E-post: xxxxxxx@xxxxx.xx

4. Österreichischer Gewerkschaftsbund

Varetager alle arbejdstageres sociale, økonomiske og kultu- relle interesser (arbejdere, funktionærer, offentligt ansatte, herunder lærlinge og lign.), arbejdsløse, også hvis de endnu ikke har kunnet arbejde som lønmodtager, unge (elever og studerende), der agter at arbejde som lønmod- tagere, og andre erhvervsgrupper (som f.eks. personer, der arbejder freelance eller i liberalt erhverv), såfremt de på grundlag af deres arbejde kan sammenlignes med arbejds- tagere. Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsu- mentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Österreichischer Gewerkschaftsbund Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00-00

A-1010 Wien

Tlf. (00-0) 00 00 00 00

Fax (00-0) 00 00 00 00

E-post: xxxxxx.xxxxxx-xxxxxxxxxxxx@xxxx.xx.xx

5. Verein für Konsumenteninformation

Rådgivning, information og beskyttelse af forbrugere i forbindelse med vildledende og illoyale reklame- og salgs- metoder samt hjælp i retssager vedrørende køb af varer og tjenesteydelser. Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsu- mentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Verein für Konsumenteninformation Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00

A-1010 Wien

Tlf. (00-0) 00 00 00 00

Fax (00-0) 000 00 00

E-post: xxxxxx@xxx.xx.xx

6. Österreichischer Landarbeiterkammertag

Fremme af samarbejdet mellem de forskellige »Landarbeiter- kammern« samt rådgivning og gennemførelse af fælles projekter, der falder ind under disse organisationers kompe- tenceområde (arbejdstagerafdelingerne). Sikring af forbru- gernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1,

§ 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Österreichischer Landarbeiterkammertag Marco d'Aviano-Gasse 1

A-1015 Wien

Tlf. (00-0) 000 00 00

Fax (00-0) 000 00 00 00

E-post: xxxxxx@xxxxxx.xx

7. Österreichischer Seniorenrat (Bundesaltenrat Österreichs)

Arbejder for at give ældre adgang til alle faciliteter af økonomisk, social og kulturel karakter, svarende til deres behov, og medvirker til løsning af social- og sundhedspoli- tiske problemer samt ældreproblemer og giver støtte i form af rådgivning, information og vejledning for ældre. Sikring af forbrugernes kollektive interesser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkurrence).

Österreichischer Seniorenrat (Bundesaltenrat Österreichs) Sperrgasse 8-10/III

A-1150 Wien

Tlf. (00-0) 000 00 00

Fax (00-0) 000 00 00 00

E-post: xxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx

8. Schutzverband gegen den unlauteren Wettbewerb Bekæmpelse af illoyal konkurrence, især bekæmpelse af former for praksis i erhvervslivet, der virker skadelig for

andre virksomheder. Sikring af forbrugernes kollektive inter-

esser i henhold til § 28, stk. 1, § 28a, stk. 1, § 29, stk. 1, i Konsumentenschutzgesetz (loven om forbrugerbeskyttelse) og i henhold til § 1, § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1, i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (loven om illoyal konkur- rence).

Schutzverband gegen den unlauteren Wettbewerb Xxxxxxxxxxxxxxxxxx 00

A-1040 Wien

Tlf. (00-0) 000 00 00 00

Fax (00-0) 000 00 00

E-post: xxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx

FINLAND

1. Kuluttaja-asiamies

(forbrugerombudsmanden) har ansvaret for

— den generelle overvågning af forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med markedsføring og kontraktvilkår

— kontrol med radio- og tv-reklamer for at sikre, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne om etiske prin- cipper for reklame, teleshopping og beskyttelse af mindreårige, og for at belyse sager, hvor der i tv- og radioudsendelser er markedsføring, som er illoyal eller vildledende for forbrugerne.

2. Kuluttajat — Konsumenterna ry

(registreret forbrugerorganisation), som overvåger effektivi- teten af og fremskridtene i forbrugerbeskyttelsen.

3. Suomen Kuluttajaliitto

(den finske forbrugerorganisation), som varetager forbru- gernes interesser ved hjælp af selvstændige aktioner i samfundet og i forhold til markedet.

4. Kuluttajavirasto

(det nationale forbrugerkontor i Finland), som overvåger sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med pakkerejser.

5. Rahoitustarkastus

(finanstilsynet), som kontrollerer markedsføring af forbru- gerlån og kontraktvilkår sammen med forbrugerombuds- manden.

6. Lääkelaitos

(det nationale agentur for lægemidler), som overvåger reklamer for lægemidler.

7. Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus

(det nationale agentur for produktkontrol i forbindelse med velfærd og sundhed), som kontrollerer reklamer for tobaks- varer og alkoholiske drikke.

8. Telehallintokeskus

(administrativt telekommunikationscenter), som kontrollerer tv- og radioreklamer med undtagelse af

— bestemmelser vedrørende etiske principper for reklamer og teleshopping samt beskyttelse af mindreårige

— reklamer for alkoholiske drikke og tobaksvarer.

SPANIEN

1. Instituto Nacional del Consumo (Det nationale forbru- gerinstitut)

Instituttet er et selvstændigt organ under Ministeriet for Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som i overensstem- melse med den spanske forfatnings artikel 51 samt loven om beskyttelse af forbrugere og brugere (Ley general 26/1984) arbejder med fremme af forbrugernes og brugernes rettigheder.

Formand: Statssekretæren for sundheds- og forbruger- spørgsmål

Adresse: Xxxxxxxx xx Xxxxxxx, 00 X-00000 Xxxxxx

Tlf. (00) 000 00 00 00

2. Asociacíon de Usuarios de la Comunicación (AUC)

(Sammenslutningen af brugere af kommunikation)

Denne sammenslutnings formål er at forsvare forbrugernes generelle interesser og grundlæggende rettigheder ifølge lovgivningen, såvel individuelle som kollektive rettigheder. Med dette for øje bestræber sammenslutningen sig først og fremmest på at fremme uddannelsen af forbrugere og brugere og navnlig at forbedre disses dømmekraft i deres forbrug af varer og brug af tjenesteydelser, idet der lægges vægt på at øge deres forståelse af de oplysninger, de får.

Formand: Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx: Cavanilles, 29, 6° B

E-28007 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

3. Confederación Española de Organizaciones de Amas de Casa, Consumidores y Usuarios (CEACCU) (Det spanske forbund af husmor-, forbruger- og brugerorgani- sationer)

Denne organisation arbejder blandt andet for med de muligheder, der findes i gældende lovgivning, at beskytte hjemmegående husmødres, forbrugeres og brugeres inter- esser, at fremme og udvikle pålidelige og anvendelige oplysninger til disse grupper, at fremme uddannelsesinitia- tiver, som forbedrer deres muligheder for at træffe fornuf- tige valg og beslutninger, samt at koordinere medlems- organisationernes handlingsplaner.

Formand: Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx-Xxxxx Adresse: San Bernardo, 97/99

E-28015 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

4. Dirección General de Consumo (Gobierno de Aragón)

Ledende center under Ministeriet for Sundhed, Forbruger- spørgsmål og Sociale Anliggender (regionsregeringen i Aragón)

Generaldirektøren for forbrug

Adresse: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx 00, Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxx 00, 0x Xxxxxx,

E-50004 Zaragoza Tlf. (00) 000 00 00 00

5. Dirección General de Industria, Comercio y Consumo (Gobierno de la Rioja)

Ledende center under økonomi- og finansministeren (regionsregeringen i La Rioja)

Generaldirektøren for industri, handel og forbrug Adresse: X/ Xxxxxxxx, 00

E-26071 Logroño Tlf. (00) 000 00 00 00

6. Dirección General de Consumo (Gobierno de Madrid)

Ledende center under ministeren for økonomi og teknolo- gisk innovation (regionsregeringen i Madrid)

Generaldirektøren for forbrug Adresse: X/ Xxxxxxx Xxxxxxxxx, xx 0

E-28008 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

7. Dirección de Consumo (Gobierno Vasco)

Ledende center under Ministeriet for Industri, Handel og Turisme (regionsregeringen i País Vasco)

Direktøren for forbrug Adresse: Xxx Xxxxxxxxx, 0

E-01010 Vitoria Tlf. (00) 000 00 00 00

8. Asesoría Jurídica (Generalidad de Cataluña)

Udpeget af Ministeriet for Arbejde, Industri, Handel og Turisme (regionsregeringen i Cataluña)

Asesoría Jurídica

Departamento de Trabajo, Industria, Comercio y Turismo Adresse: Xxxxx xx Xxxxxx, 000 (Xxxxx Xxxxx)

E-08008 Barcelona

Tlf. (00) 000 00 00 00

9. Dirección General de Consumo (Junta de Comuni- dades de Castilla-La Mancha)

Ledende center under sundhedsministeren (regionsrege- ringen i Castilla-La Mancha)

Generaldirektøren for forbrug Adresse: X/ Xxxxx, 0

E-45071 Toledo Tlf. (00) 000 00 00 00

10. Dirección General de Consumo (Junta de Andalucía)

Ledende center under Regionsministeriet (regionsrege- ringen i Andalucía)

Generaldirektøren for forbrug Adresse: Xxxxx Xxxxx, 0

E-41071 Sevilla Tlf. (00) 000 00 00 00

11. Dirección General de Comercio y Turismo (Gobierno de Navarra)

Ledende center under Ministeriet for Industri og Teknologi, Handel, Turisme og Arbejde (regionsregeringen i Navarra)

Generaldirektøren for handel og turisme Adresse: Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, 0, 0x planta

E-31005 Pamplona Tlf. (00) 000 00 00 00

12. Organización de Consumidores y Usuarios (OCU)

Organisation, der har til formål at uddanne, orientere, vejlede, forsvare og repræsentere forbrugere og brugere.

Formand: Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxx de Palacio Adresse: Xxxxxxxxxx, 00

E-28037 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

13. Federación Unión Cívica de Consumidores y Amas de Hogar de España (UNAE)

Sammenslutning, der har til formål at forsvare forbrugere af varer og brugere af tjenesteydelser, navnlig for så vidt angår familiernes forbrug, og hjemmegående husmødre som forvalter familiens økonomi.

Formand: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx xx Xxx Adresse: Villanueva, 8

E-28001 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

14. Asociación para la Defensa de los Impositores de Bancos y Cajas de Ahorro de España (ADICAE)

Foreningens formål er at forsvare forbrugernes interesser over for banker, sparekasser, forsikringsselskaber og andre finansieringsinstitutter. Ligeledes at forsvare forbrugere og brugere og rådgive dem i forbrugerspørgsmål.

Formand: Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx: Xxxxx, 00

E-50001 Zaragoza Tlf. (00) 000 00 00 00

15. Federación de Usuarios-Consumidores Independientes (FUCI)

Sammenslutning, der har til formål at uddanne i, orientere om, fremme og udvikle forbrugeres og brugeres rettig- heder ved at udbrede kendskabet til disse rettigheder og kræve dem overholdt.

Formand: Agustina Laguna Trujillo Adresse: Xxxxxxx Xxxxx, 00

E-28002 Madrid Tlf. (00) 000 00 00 00

16. Confederación de Consumidores y Usuarios

Forbundet har til formål at forsvare forbrugerne — ved at sørge for uddannelse, information og juridisk bistand og forsorg — over for erhvervslivet og/eller det offentlige, så de rettigheder, der anerkendes af lovgivningen, vinder indpas i det spanske samfund.

Formand: Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Adresse: Xxxx Xxxx, 00

E-28005 Madrid

Tlf. (00) 000 00 00 00, (00) 000 00 00 00

SVERIGE

Indberetning om nationale foranstaltninger til opfyldelse af Sveriges forpligtelser i Den Europæiske Union.

I henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af xxxxxxxxxxxx interesser gives hermed følgende oplysninger:

Artikel 4, stk. 2: Konsumentverket er den centrale forvaltnings- myndighed for forbrugerspørgsmål og har til opgave at vare- tage forbrugernes interesser.

Konsumentverket/Konsumentombudsmannen har tilladelse til at anlægge søgsmål i overensstemmelse med artikel 2.

Artikel 5, stk. 2: Der er fastsat bestemmelser om forudgående samråd i paragraf 4 i loven (2000:1175) om visse udenlandske forbrugermyndigheders og forbrugerorganisationers klageret, jf. bilaget.

DET FORENEDE KONGERIGE

1. Office of Fair Trading (OFT)

Office of Fair Trading har til opgave at gøre markederne velfungerende for forbrugerne. Målsætningerne er: a) at bidrage til størst mulig forbrugertrivsel på lang sigt og beskytte sårbare forbrugeres interesser ved at give forbru- gerne mulighed for at opnå bedre oplysninger og bredere klageadgang, ved at beskytte forbrugerne gennem forebyg- gelse af dårlig praksis og ved at fremme et konkurrence- dygtigt og afpasset udbud, og b) at sikre, at der er en sund konkurrence på markederne for varer og tjenesteydelser, i det øjemed at gøre disse markeder mere effektive til gavn for forbrugerne.

2. The Information Commissioner

Information Commissioner har en række bestemte opgaver i henhold til loven om databeskyttelse og loven om oplys- ningsfrihed, bl.a. at fremme at god praksis følges, og at kravene i de to love overholdes, herunder, i forbindelse med databeskyttelse, sikre, at datakontrollanter respekterer principperne om databeskyttelse, at andre opfordres til at indføre en adfærdskodeks, og at offentligheden får oplys- ninger om lovene.

3. The Civil Aviation Authority

Civil Aviation Authority udfylder en række funktioner i henhold til loven af 1982 om civil luftfart, bl.a. fremme af de interesser, som brugere af lufttransporttjenesteydelser med rimelighed kan kræve at have, og beskyttelse mod følgerne af flyselskabers konkurs gennem udstedelse af tilladelse til flybefordring.

4. The Gas and Electricity Markets Authority

Gas and Electricity Markets Authority har ansvaret for at regulere markederne for gas og elektricitet i Storbritannien og for at beskytte gas- og elektricitetsforbrugernes inter- esser.

5. The Director General of Electricity Supply for Northern Ireland

Director General of Electricity Supply for Northern Ireland har ansvaret for at regulere markederne for gas og elek- tricitet i Nordirland og for at beskytte gas- og elektricitets- forbrugernes interesser.

6. The Director General of Telecommunications

Director General for Telecommunications fører tilsyn med den britiske telekommunikationssektor og har blandt sine ansvarsområder at fremme de interesser, som forbrugere, købere og andre brugere af tjenesteydelserne på telekom- munikationsområdet og det leverede telekommunikations- udstyr kan kræve at have.

7. The Director General of Water Services

Director General of Water Services fører tilsyn med priva- tiseret vandforsyning i England og Wales. Hans ansvars- områder omfatter beskyttelse af forbrugernes interesser med hensyn til prisfastsættelse og tjenesteydelsesstandarder og bilæggelse af visse tvister mellem de udvalgte vandfor- syningsselskaber og deres kunder.

8. The Rail Regulator

Rail Regulator har ansvaret for regulering af jernbanerne i Storbritannien. Han har bl.a. til opgave at beskytte jern- banebrugernes interesser.

9. Alle afdelinger af Weights and Measures Authority i Storbritannien

De forskellige afdelinger af Weights and Measures Autho- rity er en del af de lokale myndigheder i Storbritannien. De håndhæver love og bestemmelser om salg og levering af varer og tjenesteydelser og udfører rådgivningsvirksomhed for forbrugere og erhvervsliv.

10. The Department of Enterprise, Trade and Investment in Northern Ireland

Department of Enterprise, Trade and Investment in Northern Ireland håndhæver love og bestemmelser om salg og levering af varer og tjenesteydelser i Nordirland og udfører rådgivningsvirksomhed for forbrugere og erhvervsliv.

BILAG

Lov (2000:1175) om visse udenlandske forbrugermyndigheders og forbrugerorganisationers klageret givet den

7. december 2000

I overensstemmelse med riksdagens beslutning (1) bestemmes (2) følgende.

Lovens anvendelsesområde

§ 1 Denne lov finder anvendelse i sager om overtrædelse af bestemmelserne om gennemførelse af de direktiver, der er anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.

Loven gælder imidlertid udelukkende i tilfælde af, at bestemmelserne om beskyttelse af forbrugernes interesser overtrædes til skade for forbrugere i en anden medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-land) end Sverige.

Myndigheder, der har tilladelse til at anlægge søgsmål ved en svensk domstol

§ 2 En myndighed eller organisation i et andet EØS-land end Sverige kan anlægge søgsmål ved en svensk domstol i tilfælde af en overtrædelse i henhold til § 1, hvis denne myndighed eller organisation har tilladelse hertil ifølge en særlig liste, som er udarbejdet af Den Europæiske Union og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

§ 3 Formålet med søgsmålet skal være at træffe foranstaltninger mod en person, som har tilsidesat bestemmelserne i

§ 1. Foranstaltningerne kan omfatte:

1. forbud eller pålæg i medfør af § 14-16, § 17, stk.1, og § 18-20 i loven om markedsføring (1995:450) eller forbud i medfør af § 3 og § 6 i loven (1994:1512) om kontraktvilkår i forbrugeraftaler

2. pålæg om, at der til den svenske stat betales en særlig afgift i medfør af kapitel 10, § 5 og 6, i radio- og tv-loven (1996:844), eller

3. idømmelse af en bøde i sager jf. punkt 1. Lov (2001:401).

§ 4 Der kan kun anlægges søgsmål, hvis

1. sagsøger gennem et samråd har forsøgt at få modparten til at ophøre med den påståede overtrædelse, og

2. den påståede overtrædelse ikke er ophørt inden to uger, efter at modparten har modtaget en begæring om samråd.

Kompetent domstol

§ 5 Der kan anlægges søgsmål ved

1. Marknadsdomstolen i sager om forbud eller pålæg i medfør af loven om markedsføring (1995:450) og i sager om forbud i medfør af loven (1994:1512) om kontraktvilkår i forbrugeraftaler

2. Länsrätten i Stockholms län i sager om den særlige afgift, der er omfattet af radio- og tv-loven (1996:844)

3. tingsrätten, som er kompetent i henhold til kapitel 10 i retsplejeloven, eller Stockholms tingsrätt i sager om idømmelse af bøder. Lov (2001:401).

(1) Prop; 2000/01:34, bet. 2000/01:LU3, rskr. 2000/01:84.

(2) Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51, Celex 31998L0027).

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

(2003/C 321/08)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal fremsættes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter denne offentliggørelse. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under 4.6, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2081/92 REGISTRERINGSANSØGNING: ARTIKEL 5

BOB (x) BGB ( )

Nationalt sagsnummer: 4/2001

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Navn: Ministero delle Politiche agricole e forestali Adresse: Xxx XX Xxxxxxxxx, x. 20 — I-00187 Roma Tlf. (00-00) 000 00 00

Fax (00-00) 00 00 00 00

E-post: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

2. Ansøgende sammenslutning

Navn: Comitato Promotore richiesta riconoscimento Miele della Lunigiana DOP

Adresse: c/o Comunità Montana della Lunigiana, P.zza della Libertà — I-54013 Fivizzano (MS) Sammensætning: producent/forarbejdningsvirksomhed (x) andet ( )

3. Produktets art: Andre produkter af dyrisk oprindelse — (Honning) Klasse 1.4.

4. Varespecifikation

(Sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2)

4.1. N a v n : »Miele della Lunigiana«

4.2. B e s k r i v e l s e : Honning af følgende to slags:

Akaciehonning: fremstillet af blomster af Robinia pseudoacacia L.; Xxxxxxxxxxxxxxx: fremstillet af blomster af Castanea sativa M.

Il »Miele della Lunigiana« di Acacia (akaciehonning fra Lunigiana) har følgende egenskaber:

— De organoleptiske egenskaber bevirker, at den længe holder sig flydende og klar; den kan dog i slutningen af afsætningsperioden udvise en delvis krystaldannelse med en stadig klæbrig konsistens alt efter vandindholdet: farven er meget lys, fra næsten farveløs til strågul, duften er let, lidet vedholdende, frugtagtig, kandiseret og ligner blomsterduften, medens smagen er afgjort sød, let syrlig og ikke bitter. Aromaen er meget udsøgt, typisk vaniljeagtig, lidet vedholdende og uden eftersmag.

— De kemisk-fysiske og mikroskopiske egenskaber bevirker, at vandindholdet ikke overstiger 18 %, medens indholdet af hydroxymethylfurfural (HMF) ikke overstiger 10 mg/kg på det tidspunkt, hvor den fyldes på glas.

— Med hensyn til pollenindhold forholder det sig således, at honningens nedfældning almindeligvis er fattig på pollen, idet antallet af akaciepollenkorn er på under 20 000/10 g honning.

Il »Miele della Lunigiana« di Castagno (kastanjehonning fra Lunigiana) har følgende egenskaber:

— De organoleptiske egenskaber handler om, at den længe holder sig flydende; den kan dog i slutningen af afsætningsperioden udvise en delvis og uregelmæssig krystaldannelse, farven er mørk, ofte med rødlige toner, medens duften er ret stærk og gennemtrængende, smagen er vedholdende og mere eller mindre bitter.

— De kemisk-fysiske og mikroskopiske egenskaber handler om, at vandindholdet ikke overstiger 18 %, medens indholdet af hydroxymethylfurfural (HMF) ikke overstiger 10 mg/kg på det tids- punkt, den fyldes på dåse.

— Med hensyn til pollenindhold forholder det sig således, at honningens nedfældning er rig på pollen, idet antallet af kastanjepollenkorn er på over 100 000/10 g honning.

4.3. G e o g r a f i s k o m r å d e : Området for fremstilling, forarbejdning og pakning af »Miele della Lunigiana« di Acacia og di Castagno udgøres af den del af provinsen Massa Carrara i regionen Toscana, der svarer til området Comunità Montana della Lunigiana, og det omfatter ca. 97 000 ha.

4.4 B e v i s f o r o p r i n d e l s e : Lunigiana er en naturegn og en historisk egn i Toscana, der svarer til Magras floddal til dér, hvor Magra flyder sammen med Vara. Navnet stammer sandsynligvis fra grundlæggelsen af kolonien Luni i 177 f.v.t. Magra-dalen har altid været et gennemgangssted for færdslen mellem den italienske halvø, Po-dalen og landene på den anden side af Alperne. Den romerske konsulærvej, der gik fra Pisa til Luni og Genova og helt til Arles, fulgte sporene af en forhistorisk vej. De første sikre efterretninger om biavl i Lunigiana kan uddrages af den almindelige skatteansættelse fra 1508, hvor denne produktionsvirksomhed blev betragtet som indkomst og pålagt en afgift for hvert bistade. De bistader, der blev registreret dette år, androg 331 og ejedes fortrinsvis af velhavende familier. De fleste familier ejede mere end ét bistade, og produkterne havde forskellige formål: honningen blev anvendt som sødemiddel, som råstof til efterretter og som lægemiddel, medens voksen blev anvendt til fremstilling af lys. Betydningen af biavlen kan uddrages af vedtægterne for de forskellige kommuner og af de borgerlige skikke, idet der med stor omhu og nøjagtighed fastsættes bestemmelser om indfangning af sværme, anbringelse af stader i området og andre foran- staltninger vedrørende biavl.

Retsdokumenter fra det attende århundrede vidner om retstvister vedrørende tyveri af stader.

Honningproducenterne indskrives i en dertil indrettet fortegnelse, der føres og ajourføres på behørig vis af et tilsynsorgan, og de opgiver hvert år, hvor mange kuber de ejer, og hvor meget honning de har fremstillet. Tapningsforanstaltningerne foretages inden for det samme afgrænsede område på anlæg, der anses for egnede, og som indskrives i en dertil indrettet fortegnelse. Tilsynsorganet påser, at de tekniske krav i fremstillingsbestemmelserne er opfyldt med henblik på indskrivning i fortegnelserne, og at de forskellige personer i produktionskæden har gjort, hvad de skulle, således at det sikres, at produktets oprindelse kan spores.

4.5. F r e m s t i l l i n g s m e t o d e : Staderne kan være faste stader, dvs. at de forbliver på samme sted hele året, eller flytbare stader, dvs. at de flyttes inden for det afgrænsede område i hele den pågæl- dende blomstringsperiode. Ved starten af nektarindsamlingen skal de anvendte honningmagasiner under alle omstændigheder være helt tomme. De stader, der skal anvendes til fremstillingen, drives på følgende vis:

— familierne skal holdes i rationelle kuber, dvs. med flytbare bikager og lodret udvikling

— staderne skal underkastes sygdomsforebyggende foranstaltninger og nødvendig behandling med henblik på begrænsning af sygdomme

— eventuel kunstig ernæring skal indstilles inden honningmagasinerne anbringes, og denne skal under alle omstændigheder ske udelukkende med sukker og vand

— magasinernes bikager skal være tomme og rene på det tidspunkt, hvor de anbringes på stadet, og de må aldrig have indeholdt yngel; på det tidspunkt, hvor magasinerne anbringes, må der anvendes en dronningefjerner eller et andet egnet redskab, for at det kan undgås, at der lægges æg i honningmagasinet

— fjernelsen af honningmagasinerne sker, efter at bierne er fjernet derfra efter en fremgangsmåde, der bevarer produktets beskaffenhed (f.eks. ved hjælp af en bifjerner eller en blæser); det er forbudt at anvende stoffer, der frastøder bierne.

Honningen skal udvindes og bearbejdes efter følgende fremgangsmåder:

— lokaler til udtagning, bearbejdning og konservering af honningen skal ligge i produktionsområdet

— alle redskaber, der benyttes til udtagning, konservering og bearbejdning af honningen skal være lavet af levnedsmiddelvenligt materiale

— udtagningen skal ske ved slyngning; siningen skal ske med sier, der er gennemtrængelige for honningens bestanddele; efter siningen skal honningen anbringes i dekanteringsbeholdere

— bliver det nødvendigt at opvarme honningen af teknologiske årsager (flytning, tapning osv.) skal varmebehandlingen begrænses til det effektivt nødvendige tidsrum for nævnte foranstaltninger, og temperaturen i produktet må aldrig overstige 40 °C.

Produktet skal emballeres i produktionsområdet, jf. artikel 3 i varespecifikationen. Ligesom de andre led i produktionen er emballeringen inden for det geografiske område en traditionel praksis, som bruges inden for dette område, og som er berettiget ud fra følgende motiver:

a) fastholdelse af produktets kvalitet, idet emballeringen i det afgrænsede område hindrer enhver risiko for, at de kemisk-fysiske og organoleptiske egenskaber ændres, hvilket ville kunne ske, hvis honningen blev flyttet til et andet område, hvorved de fysiske og miljømæssige forhold uundgåeligt ville ændres

b) sikring af kontrol og produktets sporbarhed, så kontrolorganet kan gennemføre en effektiv kontrol i alle produktionsled, således som det er fastsat i artikel 7 i varespecifikationen (jf. artikel 10 i forordning (EØF) nr. 2081/92).

4.6. T i l k n y t n i n g : Produktionsområdet er typisk bjergagtigt, mod nord og øst skiller den toskanske og emilianske Appeniner-højderyg området fra Po-sletten, medens De Apuanske Alper, der er af kalk, mod syd og den yderste rand af De Liguriske Appeniner mod vest afgrænser Lunigiana fra de øvrige nærliggende dale. I den midterste del strækker sig mellem bjergene et stort bækken, der ofte over- svømmes, og som har et sammensat vandnet, hvor floden Magra udgør den vigtigste bestanddel, idet alle områdets vandløb løber ud i denne. Havets nærhed og det sammensatte bjerglandskab skaber differentierede mikroklimatiske gradienter, hvor områdets laveste dele lider under termiske inversioner med hyppig nattetåge, der ofte varer til langt op på formiddagen, medens strækningerne i højden nyder godt af et mildere klima.

Lunigiana-området er altid på grund af sine jordbunds- og bjergforhold blevet udnyttet på en lidet intensiv måde, og i forening med en manglende industriudvikling har det bevaret sit miljø med en omfattende skovbevoksning. For øjeblikket udgør Lunigianas skovbevoksede areal ca. 65 000 ha, og disse udgør 67 % af området. De mest udbredte arter er akacie (Robinia pseudo-acacia) og kastanje (Castanea sativa). Akacien, hvis tømmer udnyttes til afstøtning af skråninger, breder sig af sig selv i forladte områder: under blomstringen i april-maj, der er kort, men meget voldsom, samler bierne store mængder af nektar.

Kastanjen, der har været dyrket siden romertiden, har udgjort en vigtig indtægtskilde for Lunigianas bondefamilier, såvel som ernæringkilde som til anden anvendelse (kul, tømmer og garvesyre), og i blomstringstiden i juni-juli besøges den af bier. Udbredelsen af disse to arter har således igennem tiderne bevirket, at biavlerne har indrettet sig på fremstilling af de to slags honning.

Miljøet er traditionelt egnet til biavl på grund af den ringe grad af menneskelig indgriben, og denne virksomhed er vidt forgrenet inden for området. Den udbredte forekomst af de to vækster, akacie og kastanje, og den gunstige vekslen mellem blomstringerne gør det muligt at fremstille honning med særlig rene egenskaber.

Biavlervirksomheden har altid været til stede i Lunigiana, forskellige historiske dokumenter bevidner tilstedeværelsen og det opnåede ry, og et dokument fra Napoleons-tiden opregner de bestående bistader samt fremstilling og salg af honning til forskellige købmænd. Samme dokument omhandler tilstedeværelsen af en voksfremstillingsvirksomhed og opregner det stedlige forbrug. Traditionen med at fremstille honning og andre bistadeprodukter er fortsat uafbrudt gennem århundrederne, og stif- telsen i 1873 af et biavlerselskab, der som hovedopgave havde formidling af rationelle biavlsteknikker, viser klart, hvor dybt forankret denne virksomhed er i Lunigiana.

4.7. K o n t r o l i n s t a n s

Navn: BIOAGRICOOP scrl

Adresse: Xxx Xxxxxx, 00 — X-00000 Xxxxxxxxxxx xx Xxxx (BO)

4.8. M æ r k n i n g : Tapningen af produktet skal ske inden for det afgrænsede produktionsområde, og der tillades udelukkende glas med skruelåg af følgende formater: fra 30 g til 1 000 g. Angivelserne vedrørende betegnelse for og frembydning af det færdigtappede produkt er dem, der omhandles i den gældende lovgivning. Ud over disse skal der på etiketten findes følgende angivelser:

— »Miele della Lunigiana« di Acacia o di Castagno;

— DOP — Denominazione di origine protetta (BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse)

— BOB/BGE-logo, som omhandlet i forordning (EF) nr. 1762/98: logoet kan påføres etiketten eller forseglingen af forpakningen

— den i artikel 3 og 9 i direktiv 2000/13/EF omhandlede mindsteholdbarhed skal angives ved »da consumarsi preferibilmente entro fine . . .« (mindst holdbar til . . .) med tilføjelse af måned og år; under alle omstændigheder må datoen ikke være senere end to år efter tapningen.

4.9. K r a v i n a t i o n a l e b e s t e m m e l s e r : —

EF-nr: IT/00195/2001.05.01.

Dato for modtagelsen af den fuldstændige ansøgning: 20. oktober 2003.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

(2003/C 321/09)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal fremsættes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter denne offentliggørelse. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under 4.6, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2081/92 REGISTRERINGSANSØGNING: ARTIKEL 5

BOB ( ) BGB (x)

Nationalt sagsnummer: EL-09/01-5

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Navn: ΥΠΟΥΡΓΕΙΟ ΓΕΩΡΓΙΑΣ (Landbrugsministeriet)

∆/ΝΣΗ ΠΑΠ ∆ΕΝ∆ΡΟΚΗΠΕΥΤΙΚΗΣ (xxxxxxxx og havebrug) Tlf. (00-0) 00 00 00 00

Fax (00-0) 00 00 00 00.

2. Ansøgende sammenslutning

Navn: Επιχείρηση Ανάπτυξης Πρωτογενούς Τοµέα ∆ήµου Μελιτειέων

Adresse: Μοραίτικα Κέρκυρας, GR-49084 Κέρκυρα

Sammensætning: producenter/forarbejdningsvirksomheder (x) Andet ( ).

3. Produktets art: 1.5 — Olier og fedtstoffer

4. Varespecifikation

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2):

4.1. N a v n : »ΑΓΙΟΣ ΜΑΤΘΑΙΟΣ ΚΕΡΚΥΡΑΣ« — (Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx)

4.2. B e s k r i v e l s e : Oliventræet tilhører olivenfamiliens Olea-slægt. Den oliven, der dyrkes, er arten Olea europea sativa. Den omfatter en lang række forædlede sorter, der formeres ved hjælp af stiklinger eller ved podning. Oliventræet er et stedsegrønt træ, der trives i varme og tørre områder. Det er ét af de få træer, der kan bære frugt selv på ufrugtbar, stenet jord. Det bliver 15-20 m højt. De vigtigste produkter i olivenproduktionen er olivenolie og spiseoliven.

Den sort, der anvendes til fremstilling af »AGIOS MATHAIOS KERKYRAS«, er Koroneiki. Olivenolien er grøn til gulgrøn afhængigt af frugternes modenhed, og den er meget klar. Den har en frugtagtig aroma, som er særligt stærk, når olien er frisk, og smagen er bittersød. Hvad angår de kemiske egenskaber, har olien et lavt syreindhold, og værdierne for peroxidindholdet samt faktorerne K270, K232 og Delta K er ekstremt lave. Der er tale om en jomfruolie.

Olien fremstilles ved presning af frugten. Det er en vigtig fødevare og en meget vigtig bestanddel i middelhavskosten, som nylig forskning har vist er en af de sundeste.

4.3. G e o g r a f i s k o m r å d e : Dyrkningsområdet for Koronéiki-olivensorten, der anvendes til frem- stilling af den jomfruolie, der ansøges om BGB-registrering af, ligger omkring Agios Mathayosi i kommunen Melitiïs i præfekturet Kerkira. Der er i alt ca. 25 000 træer af sorten Koroneiki i det pågældende dyrkningsområde, hvilket svarer til ca. 12,7 % af det samlede antal oliventræer i dyrk- ningsområdet.

4.4. B e v i s f o r o p r i n d e l s e : Olivendyrkningen i Grækenland har været kendt siden antikken, sådan som det fremgår af historiske kilder og arkæologiske fund. Ved udgravninger i Faistos har man således fundet olivenfrø fra den mellemminoiske tid (2000-1800 før Kristi fødsel). Oliventræet har fra antikken og frem nu til været det mest typiske træ i det græske landskab, og det er uløseligt forbundet med dette lands kultur og kost. Dets historie tager sin begyndelse ved middelhavslandenes og Lilleasiens kyster. I Grækenland går træets historie tilbage til antikken. Oliventræet havde sin plads i kosten, religionen og kunsten, og olivenkvisten blev anvendt som symbol på fred, visdom og sejr. Vinderne ved de olympiske lege modtog som sejrspræmie en vild olivenkvist, og Xxxxxx blev Attikas gudinde, da hun præsenterede oliventræet som en kilde til rigdom.

Xxxxx nævner olivendyrkningen på Korfu, faiakernes ø. Den var imidlertid ikke særlig vigtig, for det var vindyrkningen, der havde den største betydning på øen. Denne situation forblev omtrent den samme indtil det 16. århundrede. I begyndelsen af det 17. århundrede, hvor Korfu var under Venedigs kontrol, blev jordejerne ved forordninger og subvention tilskyndet til at opgive vindyrkningen og gå over til systematisk olivendyrkning. Denne ordning var så stor en succes, at datidens rejsende taler om én stor olivenlund af helt imponerende dimensioner.

Siden da har olivendyrkningen udgjort det vigtigste erhverv for Korfus landbefolkning og navnlig blandt indbyggerne i Kerkira og navnlig kommunen Agios Mathaios. De særlige vejr- og jordbund- sforhold i området og de særlige dyrkningstraditioner, der er baseret på erfaringer langt tilbage i tiden, bidrager til, at der her kan produceres en olivenolie af bemærkelsesværdig kvalitet. D. Sarakaménos, en af Grækenlands første agronomer, talte således om »en olie, som, hvis den fremstilles på den rigtige måde, er den fineste af alle spiseolier«.

4.5. F r e m s t i l l i n g s m e t o d e : Olivenhøsten begynder i midten af november, når frugten er moden. Høstarbejderne står på jorden eller på en stige og slår forsigtigt på de frugtbærende olivengrene med en kæp, således at man undgår beskadigelser og efterfølgende sygdomsangreb. Olivenerne samles op i særlige net, der er ophængt under træerne.

Efter fjernelse af bladene anbringes olivenerne i sække med 50 kg eller i plastickasser. De trans- porteres derefter til møller i det afgrænsede geografiske område til øjeblikkelig forarbejdning.

Efter klargøring vaskes og males olivenerne, hvorefter massen æltes i 30 minutter ved en temperatur, der ikke må overstige 30 °C. Herefter udvindes olien ved centrifugering eller, i den traditionelle mølle, ved presning.

Det materiale, der kommer i kontakt med olivenmassen og olivenolien, er af rustfrit stål. Olivenolien opbevares derefter i rustfri reservoirer, indtil den skal sælges.

4.6. T i l k n y t n i n g : Koronéiki, som er en af de fineste græske olivensorter, anvendes udelukkende til fremstilling af ekstrafin jomfruolie. Denne olivenolies egenskaber er et resultat af områdets særlige vejr- og jordbundsforhold. Der er tale om det nordligste dyrkningsområde for denne sort i Græken- land. Klimaet i området er tempereret som i den øvrige del af Grækenland, men man finder samtidig her nogle af landets største nedbørsmængder. Hertil kommer, at olivenerne dyrkes på skrånende middelfrugtbare jorder. Alle disse særlige omstændigheder gør, at der kan fremstilles et enestående produkt.

4.7. K o n t r o l i n s t a n s

Navn: Νοµαρχιακή Αυτοδιοίκηση Κερκύρας ∆ιεύθυνση Γεωργίας

Adresse: Xxxxxx 00, XX-00000 Xxxxxxx.

4.8. M æ r k n i n g : Emballagen skal være forsynet med angivelserne »ΠΑΡΘΕΝΟ ΕΛΑΙΟΛΑ∆Ο »ΑΓΙΟΣ ΜΑΤΘΑΙΟΣ ΚΕΡΚΥΡΑΣ« Π.Γ.Ε.« (PARTHENO ELEOLADO »AGIOS MATHAIOS KERKYRAS« BGB) samt angivelserne i artikel 4 stk. 8, i det præsidentielle dekret nr. 61/93.

4.9. K r a v i n a t i o n a l e b e s t e m m e l s e r : De generelle bestemmelser i præsidientelle dekret nr. 61/93 vedrørende BOB og BGB finder anvendelse.

EF nr.: EL/00214/00.00.00.

Dato for modtagelsen af den fuldstændige ansøgning: 21. oktober 2003.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

(2003/C 321/10)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal fremsættes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter denne offentliggørelse. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under 4.6, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2081/92 REGISTRERINGSANSØGNING, JF. ARTIKEL 5

BOB (x) BGA ( )

Nationalt sagsnummer: 8/2001

1. Medlemsstaten ansvarlige myndighed

Navn: Ministero delle Politiche agricole e forestali Adresse: Xxx XX Xxxxxxxxx, 00 — X-00000 Xxxx Tlf. (00-00) 000 00 00

Fax (00-00) 00 00 00 00

E-post: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

2. Ansøgende sammenslutning

Navn: Associazione Produttori Olivicoli delle Province di Lucca e Massa Carrara ASSOPROL — Lucca-Massa Carrara

Adresse: Xxx xxxxx Xxxxxxxx, 000 — X-00000 Xxxxx

Sammensætning: Producent-/forarbejdningsvirksomhed (x) Andet ( ).

3. Produktets art: Kategori 1.5 — Fedtstoffer — ekstra jomfruolivenolie.

4. Varespecifikation

(sammenfatning af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2)

4.1. N a v n : »Lucca«

4.2. B e s k r i v e l s e : Ekstra jomfruolivenolie med følgende egenskaber:

— farve: gul med mere eller mindre udtalt grønt skær

— lugt: mere eller mindre frugtagtig

— smag: sød med en bitterskarp eftersmag alt efter frugtagtighedens intensitet

— paneltest: > 7

— maksimalt 0,5 gram oliesyre pr. 100 g olie

— perioxidtal: maksimalt 12Meq O2/kg

— oliesyre > 72 %

— linolsyre 5-9 %

— linolensyre < 0,9 %

— tocopheroler i alt: mindst 90 mg/liter

— polyphenoler i alt: mindst 100 mg/liter.

4.3. G e o g r a f i s k o m r å d e : De oliven der anvendes til fremstilling af ekstra jomfruolivenolie af typen »Lucca«, dyrkes og forarbejdes i følgende kommuner i Toscana-regionen: Capannori, Lucca, Montecarlo, Altopascio, Porcari, og Villa Basilica i området Piana di Lucca samt kommunerne Camaiore, Massarosa, Viareggio, Forte dei Marmi, Pietrasanta, Serravezza og Stazzema i Versilia- området samt kommunerne Bagni di Lucca, Borgo Mozzano, Pescaglia, Barga, Coreglia Antelminelli og Minucciano i området Media Valle e Garfagnana; den nøjagtige geografiske afgrænsning fremgår af produktspecifikationen.

4.4. B e v i s f o r o p r i n d e l s e : Udviklingen af landbruget i Lucca-området er nøje knyttet til oliven- dyrkningen, både for så vidt angår produktion og afsætning. Til illustrering af denne tilknytning kan det nævnes at ejeren af en god olivenlund på en forpagtet bedrift med flere afgrøder så tidligt som i år 787 kun tog den producerede oliven som leje, medens de øvrige afgrøder gik til forpagteren.

Allerede i antikken var Lucca-provinsen rig på olivenlunde, som det fremgår af forskellige geografiske navne med klar tilknytning til denne afgrøde, jf. »Ulettori«-lokaliteten på bakkerne ved Pieve a Elici,

»Ulivella« i nærheden af Camaiore, »Oliveto« tæt på Arliano, samt »Olivetecci« ved Varno.

Olivendyrkningen fik endnu større betydning i 1300-tallet, både som levnedsmiddel og produktions- afgrøde, idet man i denne periode søgte at øge og beskytte dyrkningen af olivenolie i hele Toscana.

Lokalsamfundene opstillede skrevne statutter med præcise bestemmelser for behandlingen, både for at sikre kvaliteten og for at kunne identificere de mest almindeligt dyrkede sorter. I Lucca-provinsens registre er der anført forskellige sorter som stadig dyrkes i dag. Xxxxxxxxxx blev efterhånden en handelsvare takket være producenternes dygtighed og ihærdige indsats.

De lokale historiker Xxxxxx Xxxxx har beskrevet hvordan Lucca efterhånden blev hjemstavn for olie- industrien, og hvordan byen fastsatte bestemmelser for salget heraf, idet der indførtes forbud mod afsætning uden for Lucca's område uden særlig tilladelse og mod at tilbageholde olie fra markedet for at drive priserne i vejret.

Produktion, forarbejdning og aftapning sker inden for det afgrænsede område. At også aftapningen sker inden for området, skyldes at det for at bevare Lucca-oliens særlige egenskaber og kvalitet er nødvendigt at den kontrol der foretages af en uafhængig instans, overvåges af producenterne selv. Producenterne tillægger det stor betydning at oprindelsesbetegnelsen beskyttes, idet de hermed opnår mulighed for en bedre indtjening, jf. forordningens målsætninger og retningslinjer. Endvidere finder aftapningen traditionelt sted inden for området.

Producenter som ønsker at bringe ekstra jomfruolie i handelen under »Lucca«-betegnelsen, er forpligtet til at indskrive deres dyrkningsarealer og deres forarbejdnings- og aftapningsanlæg i særlige registre som føres og holdes ajour af kontrolinstansen, således at produktet kan spores tilbage til producenten.

4.5. F r e m s t i l l i n g s m e t o d e : Ekstra jomfruolie af typen »Lucca« fremstilles af olivensorterne Fran- toio/Frantoiano/Frantoiana (op til 90 % af træerne på bedriften), Leccino (op til 30 %), samt andre sorter (op til 15 %).

Der anvendes følgende dyrkningsteknik:

— træerne beskæres mindst hvert andet år

— der anvendes organisk og mineralsk gødning

— jorden er græsdækket, idet en eventuel behandling kun er overfladisk

— kemisk ukrudtbekæmpelse er kun tilladt hvis maskinel behandling ikke er mulig

— skadedyrsbekæmpelse, og herunder bekæmpelse af Bactrocera Oleae, sker i overensstemmelse med de programmer som er opstillet af konsortiet inden for rammerne af de regionale bestemmelser.

Frugten høstes direkte fra træet ved håndplukning eller ved hjælp af maskiner; høsten skal være afsluttet inden den 31. december.

Af oliven beregnet til fremstilling af ekstra olivenolie fremstilles der højst 7 000 kg pr. ha i enkelt- sortsbedrifter, medens flersortsbedrifter højst har en produktion på 20 kg pr. træ.

Olieudvindingen må højst være på 19 %.

Transporten skal ske således, at frugten ikke beskadiges på nogen måde. De høstede oliven skal opbevares i stive kasser i kølige lokaler med god udluftning.

Frugten skal kværnes senest tre døgn efter høsten.

Kværningen, der sker ved højst 28 grader, må højst vare 50 minutter. Er der tale om meget tørre frugter, kan der tilsættes vand med en temperatur på højst 20 grader.

4.6. T i l k n y t n i n g : Det pågældende geografiske område er homogent med hensyn til jordbund, klima og struktur. Området omfatter skrånende, undertiden terrasserede, arealer med ringe jordbund; skrå- ningerne kan være så stejle — dette forekommer ikke andre steder i Toscana — at de ser ud til at klynge sig til siderne af Apenninerne og de apuanske alper. Området har en varieret eocænsk geologi, med stort indhold af galestro-, calcare- og albarese-sten.

Af særlige klimaforhold kan nævnes, at nedbøren er en konstant faktor af stor betydning for den lokale olivendyrkning, idet den er forudsætningen for en ordentlig og gunstig udvikling af oliven- lundene i området. Det forholder sig nemlig således, at kunstvanding er umulig på grund af problemer i forbindelse med strukturen og adgangen til lundene, men dette opvejes af at nedbøren er så stor (i gennemsnit mellem 1 058 mm og 2 008 mm), at der kan dyrkes oliven med de egenskaber som er karakteristiske for det lokale produkt.

I Lucca-området har olivendyrkning og oliefremstilling altid haft meget stor betydning, ikke blot for den lokale økonomi, men også for befolkningens levevis. Forskellige historiske vidnesbyrd viser områdets tilknytning til olivendyrkningen. Denne tilknytning fremgår også af de forskellige bestem- melser, som i tidens løb (lige fra år 1000-1200) været gældende for fremstilling og salg af olivenolie.

Af de forskellige dokumenter der illustrerer dette forhold, og som bærer vidnesbyrd om forholdet mellem kvalitet og produktion og kontrollen af at olien havde oprindelse i Lucca, kan specielt nævnes et klart eksempel i form af et dokument fra 1241 (statsarkiv DPIL spedale 24.1.1241), hvori der omtales salg på 22 libbre (dvs. pund) olie; denne mængde nedsættes til 15 hvis olivenfrugternes kvalitet et år ikke tillader produktion af mere, idet resten betales året efter.

Lucca-oliens typiske art og særlige smagsegenskaber blev i tidens løb slået stadig klarere fast: i 1594 oprettede man således med henblik på regulering af markedet og den offentlige økonomi en instans (»Offizio sopra l'olio«) til at tage sig af udstedelse af eksporttilladelser for al olie afhængigt af høstud- byttet og fastsættelse af detailsalgsprisen.

Produktionsaspektet har også været genstand for opmærksomhed, idet Accademia dei Georgofili, som var yderst aktiv inden for forskning og videnskabelige forsøg, fra og med 1800 sørgede for at informere om resultaterne af de undersøgelser, der blev foretaget vedrørende oliventræets mest almindelige sygdomme.

4.7. K o n t r o l i n s t a n s

Navn: CERTIQUALITY — Istituto di certificazione della qualità — Settore Certiagro Adresse: Via G. Giardino, 4 — I-20123 Milano

4.8. M æ r k n i n g : Ekstra olivenolie sælges på flaske eller i dunke med et indhold på op til 5 l.

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Lucca« anføres sammen med de øvrige lovpligtige oplysninger på etiketten med klar skrift, som ikke må kunne slettes.

Etiketten skal ydermere være påtrykt det specifikke og entydige logo der altid skal ledsage betegnelsen.

Logoet er mørkegrønt og rundt med uregelmæssig rand, som et vokssegl, med en diameter på 2 cm, som vist i produktspecifikationen.

4.9. L a n d e t s e g n e k r a v : —

EF-nr: IT/00199/11.06.2001

Dato for modtagelsen af den fuldstændige ansøgning: 9. oktober 2003.

Offentliggørelse af en anmodning om ændring i medfør af artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92 af et eller flere elementer i varespecifikationen for en betegnelse, der er registreret i henhold til forordningens artikel 17 eller 6

(2003/C 321/11)

Denne offentliggørelse giver indsigelsesret efter artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne anmodning skal sendes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, som er anerkendt i henhold til artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter offentliggørelsen.

Det drejer sig ikke om en mindre ændring, og derfor skal den offentliggøres i henhold til samme forord- nings artikel 6, stk. 2.

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2081/92

Anmodning om ændring af en varespecifikation: artikel 9

1. Registreret betegnelse: »Baena«.

2. Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Navn: Subdirección General de Sistemas de Calidad Diferenciada, Dirección General de Alimentación

— Secretaría General de Agricultura y Alimentación del MAPA — España Adresse: Xxxxx xx xx Xxxxxxx Xxxxxx, 0, X-00000 Xxxxxx

Tlf. (00) 000 00 00 00

Fax (00) 000 00 00 00

3. Ønsket/-ede ændring(er)

— r u b r i k( ke r ) i s p e ci fi ka ti one n :

& navn

& beskrivelse

geografisk område & bevis for oprindelsen & fremstillingsmetode & tilknytning

& mærkning

& krav i nationale bestemmelser

— Æ n d r i n g e r :

I afsnittet »geografisk område« indsættes »Cabra« i

»Dette område omfatter arealer i kommunerne Baena, Castro del Río, Doña Mencia, Luque, Nueva Carteya og Zuheros . . .«.

4. Dato for modtagelse af den fuldstændige ansøgning: 7. oktober 2003.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3350 — Norsk Hydro/WINGAS/HydroWingas/JV)

Det overvejes at behandle denne sag i henhold til den forenklede procedure

(2003/C 321/12)

(EØS-relevant tekst)

1. Den 22. december 2003 modtog Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (2), en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Norsk Hydro UK Ltd (Det Forenede Kongerige), der kontrolleres af Norsk Hydro ASA (»Norsk Hydro«, Norge) og WINGAS GmbH (»WINGAS«, Tyskland) erhverver fælles kontrol, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i nævnte forordning, med virksomheden HydroWingas Ltd (»HydroWingas«, Det Forenede Kongerige) ved køb af aktier i et nyoprettet selskab, som udgør et joint venture.

2. De pågældende virksomheder udøver følgende erhvervsaktiviteter:

— Norsk Hydro: aluminium, landbrug, olie, gas, energiproduktion, kemikalier og petrokemikalier

— WINGAS: transport, opbevaring og salg af naturgas

— HydroWingas: handel og levering af naturgas.

3. På grundlag af en foreløbig undersøgelse finder Kommissionen, at den anmeldte fusion kan falde ind under forordning (EØF) nr. 4064/89. Den forbeholder sig dog sin endelige stilling til dette punkt. I henhold til Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner, jf. forordning (EØF) nr. 4064/89 (3), skal det bemærkes, at det overvejes at behandle denne sag i henhold til proceduren beskrevet i denne meddelelse.

4. Kommissionen opfordrer andre interesserede parter til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne med- delelse. Bemærkningerne med angivelse af sag COMP/M.3350 — Norsk Hydro/WINGAS/HydroWingas/JV kan sendes til Kommissionen med telefax ((00-0) 000 00 00 eller 296 72 44) eller med posten til følgende adresse:

Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles.

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1. Berigtigelse i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.

(2) EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1. Berigtigelse i EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17.

(3) EFT C 217 af 29.7.2000, s. 32.

Meddelelse fra OLAF‌

(2003/C 321/13)

Kommissionen har i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 280, stk. 5, aflagt årlig rapport til Europa- Parlamentet og Rådet om beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelsen af svig i 2002. I rapporten beskrives medlemsstaternes og Fællesskabets fælles indsats for at bekæmpe svig og uregelmæs- sigheder, og de vigtigste resultater gennemgås. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med medlems- staterne.

Rapporten kan findes på EU's 11 officielle sprog på netstedet xxxx://xxxxxx.xx.xxx/xxxx/xxxx_xxxxx/xxxxxxx/xxxxx_xx.xxxx

Meddelelse fra Kommissionen af 19. december 2003 om beregning af Fællesskabets gennemsnitlige markedsandel efter åbning af elektricitetsmarkedet, som det er fastlagt i direktiv 96/92/EF (1) om fælles regler for det indre marked for elektricitet

(2003/C 321/14)

(EØS-relevant tekst)

Ifølge Kommissionens beregning i henhold til artikel 19, stk. 1, 2. og 3. afsnit, i direktiv 96/92/EF, udgør Fællesskabets gennemsnitlige markedsandel efter åbning af elektricitetsmarkedet 34,76 % gældende fra 1. januar 2004 indtil 1. juli 2004.

Resultatet fremkommer ved at dividere den elektricitetsmængde, der forbruges af endelige kunder med et årligt forbrug på over 9 Gwh for alle medlemsstater, med det totale nettoforbrug for samtlige medlems- stater.

(1) EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.