ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
AIR FRÖHLICH ApS
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Dok. 071/4DK5
A n v e n d e l s e
1. Ved Air Fröhlich ApS’ (sælger) leverancer finder NL 92 (Almindelige leveringsbetingelser for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt indenfor disse lande), med nærværende ændringer og tilføjelser, anvendelse, medmindre andet forudgående er skriftligt aftalt med sælger. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser har forrang for NL 92, og er sammen med NL 92 del af alle kontrakter indgået af sælger.
L e v e r i n g s o m f a n g
2. Leveringens omfang og udførelse er angivet på ordrebekræftelse. Materialer og ydelser, som ikke udtrykkeligt fremgår af denne, vil blive yderligere faktureret. Dette gælder navnlig senere ændringer, der er nødvendige på grund af forkert eller ufuldstændigt materiale fra købers side.
3. Sælger forbeholder sig ret til konstruktive afvigelser og udførelsesbetingede kendetegn i forhold til oplysninger i ordrebekræftelsen, for så vidt disse ikke har indflydelse på kapacitet og indbygningsmål.
Ophavsretten til tekniske beskrivelser og tegninger tilhører sælger, og må ikke hverken helt eller delvis mangfoldiggøres eller udleveres til tredjemand.
F a k t u r e r i n g
4. De angivne priser er nettopriser.
Ved direkte forsendelser fra fabrik, hvor levering sker direkte på den i ordrebekræftelsen angivne leveringsadresse, er omkostninger ved aflæsning ikke inkluderet i prisen og afholdes af køber.
5. Såfremt der inden levering sker væsentlige prisstigninger, der ikke skyldes sælgers forhold, eksempelvis ændring i valutakurser og råvarepriser, er sælger berettiget til at forhøje salgsprisen tilsvarende.
Hvor ikke andet er anført, er alle priser ekskl. skatter og afgifter af enhver art, f.eks. told- og merværdiafgift. Såfremt der i forbindelse med leverancen og sælgers import af varerne betales told, andre afgifter eller skatter (bortset fra almindelige indkomstskatter), er køberen pligtig også at betale eventuelle forhøjelser af sådanne afgifter.
B e t a l i n g s b e t i n g e l s e r
6. Såfremt ikke andet er aftalt betales fakturabeløbet som følger: 1/3 ved ordrebekræftelse,
1/3 ved varernes levering, jf. pkt. 3, 1/3 30 dage fra fakturadato.
For delleveringer vil tilsvarende betalinger blive krævet. Ved betalingsforsinkelse bliver der beregnet en rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned, såfremt anden rente ikke er angivet i tilbud eller ordrebekræftelse.
Ved forsinkelser af montage eller med igangsætning på grund af omstændigheder, hvis opståen sælger ikke er ansvarlig for, skal betaling foregå på samme måde, som hvis levering og igangsætning havde fundet sted til aftalt tid.
De anførte betalingsterminer skal overholdes, selvom arbejder, der hører under sælgers forpligtelser i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser, endnu er nødvendige.
7. Sælger er berettiget til at tilbageholde sendinger, såfremt der er begrundet mistanke om, at køber ikke vil overholde de aftalte betalingsbetingelser. Allerede ydede á kontobeløb bliver i intet tilfælde forrentet af sælger.
L e v e r i n g
8. Levering sker i henhold til den i ordrebekræftelsen anførte leveringsklausul. Stedet for levering er ligeledes fastsat i ordrebekræftelsen.
9. Tiden for levering regnes fra skriftlig bestilling. Såfremt køber ikke overholder de aftalte betalingsterminer, forlænges leveringstiden tilsvarende. Det samme gælder, hvis eventuelle myndighedskrav, uforudsete hindringer (som f.eks. force majeure), eller sælgers leverandør ikke leverer rettidigt (herunder indregnet transporten til køber) bevirker, at den aftalte leveringstid ikke kan overholdes.
Levering inden 4 uger efter det aftalte anses altid for rettidigt.
Såfremt leveringstiden forlænges udover den sædvanlige leveringstid for produktet, er begge parter berettiget til at hæve købet uden, at der i den anledning skal betales erstatning til den anden part.
Ved sædvanlig leveringstid forstås den tid, der medgår til sælgers produktion af varen, herunder tidsforlængelser som følge af forhold nævnt under dette punkts første afsnit.
10. Såfremt leveringstiden af grunde, som sælger er ansvarlig for, skulle blive overskredet, indskrænker sælgers eventuelle erstatningspligt sig til maksimalt 15 % af salgsprisen på den levering, der er forsinket.
Sælger er ikke i nogen situation ansvarlig for indirekte tab/følgeskader, såsom driftstab, værdiforringelse etc.
11. Sælger er berettiget til at foretage delleveringer.
T r a n s p o r t o g a f l æs n i n g
12. Transportmåden bestemmes af sælger til leveringsstedet med mindre andet er aftalt.
Aflæsning er købers ansvar, og denne må på det af sælger adviserede leveringstidspunkt for egen regning stille alt til aflæsning nødvendigt mandskab og hjælpemidler til rådighed - jvf. pkt.
3. En eventuel ventetid eller forlænget aflæsningstid for transportfirmaet er på købers regning, ligesom alle udlæg og omkostninger, hvis aflæsningen uden sælger skyld ikke kan finde sted på det adviserede tidspunkt.
13. Skrøbeligt transportgods (som f.eks. glasvarmevekslere) er tillægsforsikret mod de sædvanlige transportrisici af sælger. Forsikringen gælder fra ståsted til ståsted (fundament) uagtet risikoen er overgået til køber, jf. pkt. 8.
Forsikringen ophører i alle tilfælde 10 dage efter ankomst hos modtager.
Såfremt der efter modtagelsen af godset foretages en mellemlagring og videretransport gælder forsikringen i indtil 30 dage fra afsendelse fra fabrik, dog kun såfremt sælger forudgående skriftligt har accepteret dette. Er en længere mellemlagring nødvendig, kan køber forud anmode om en forlængelse af forsikringen på maksimalt 30 dage.
14. Forbehold overfor beskadigelser skal straks meddeles til vedkommende transportfirma samt skriftligt bemærkes på følgeseddel og bekræftes ved underskrift af transportøren. Modtager køber godset uden forbehold, anses varen for kontraktmæssig. Overfor skader, som ikke umiddelbart kan konstateres, må der reklameres skriftligt senest 7 dage efter modtagelsen.
A f p r øv n i n g , m o n t a g e o g i g a n g s æt n i n g
15. Afprøvning af produktet sker indenfor rammerne af sælgers afprøvningsbestemmelser.
For montage må sælger montageforskrifter, ligesom anvisninger fra eventuelt mandskab stillet til rådighed fra sælgers side, følges. Såfremt der sker beskadigelse under montage, er det alene købers risiko. Hvis det ønskes, kan der for købers regning rekvireres sagkyndig bistand hos sælger.
A n s v a r f o r m a n g l e r
16. Sælger er 1 år fra levering ansvarlig for materiale- og fabrikationsfejl ved de leverede varer under forudsætning af, at montage og betjening er sket som angivet i ordrebekræftelsen og almene montage- og betjeningsforskrifter, samt at det leverede udelukkende er benyttet til det oplyste formål. Det er endvidere en forudsætning for sælgers ansvar, at der har foreligget normal vedligeholdelse og rengøring.
Sælgers ansvar bortfalder, såfremt der sker skade på grund af uforudsete temperaturer, temperaturdifferencer, temperaturstigningshastigheder, trykforhold og luftforhold og lufttilstande.
Endelig bortfalder sælgers ansvar, såfremt køber uden forudgående skriftlig aftale med sælger foretager reparationer eller udskiftninger på det leverede anlæg.
I tilfælde af fejl eller mangler ved anlægget skal køber straks reklamere skriftligt, såfremt han vil påberåbe sig sælgers ansvar i henhold til nærværende bestemmelse.
17. I tilfælde af, at sælger bliver ansvarlig for mangler i henhold til pkt. 15, er sælger alene forpligtet til efter eget valg at foretage omlevering af mangelfulde dele eller reparation heraf. Omkostningerne ved demontering og fornyet montering afholdes af køber.
Herudover kan køber ikke gøre nogen beføjelse gældende i tilfælde af mangler, og han er således navnlig afskåret fra at hæve købet eller kræve forholdsmæssigt afslag.
Sælger er i intet tilfælde ansvarlig overfor køber for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab som følge af mangler ved sælgers produkt..
18. Sælgers ansvar for mangler ophører i alle tilfælde 1 år efter levering af varer. Dette gælder også for reservedele, der i henhold til pkt. 15 måtte være omleveret, selvom levering heraf har fundet sted senere end levering af selve varen.
19. Servicearbejde på aggregater og anlæg afholdes altid af køber. Sælger udfører intet vedligeholdelsesarbejde.
P r o d u k t a n s v a r
20. Køberen skal holde sælgeren skadesløs i den udstrækning, sælgeren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som sælgeren efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig for overfor køberen.
Sælgeren er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i køberens besiddelse
b) på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af materiellet forårsager.
I intet tilfælde er sælgeren ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
De nævnte begrænsninger i sælgerens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af materiellet. Det indbyrdes forhold mellem køber og sælger skal dog altid afgøres ved voldgift i henhold til punkt 40.
Øv r i g e b e s t e m m e l s e r
21. Køber kan ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredje person, uden sælgers skriftlige samtykke.
22. For transport, montage, drift og vedligeholdelse henvises til de separate bestemmelser i “Montage-, drifts-, og vedligeholdelsesforskrifter for AIR Fröhlich ApS’s varmevekslere”, der gælder som en integreret bestanddel af nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
23. Søgsmål i anledning af tvistligheder i forbindelse med parternes aftale skal anlægges ved sælgers hjemting eller alternativt ved Sø- og Handelsretten i København. Dansk ret skal være gældende for aftaleforholdet.