Cirkulære om overenskomst for

Cirkulære om overenskomst for

Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

2019

Cirkulære af 8. juli 2019

Modst. nr. 049-19

XXXX xx. 0088, 0623

X.xx. 2019-415

Dataark

PKAT med specifikation	Nr. 0088 – Lærere ved Gymnasieskoler Nr. 0623 – Pædagogiske ledere
Forhandlingsberettiget organisation(er)	Gymnasieskolernes Lærerforening Email: xx@xx.xxx Hjemmeside: xxx.xx.xxx
I tilfælde af afsked kontaktes	Gymnasieskolernes Lærerforening
Pensionskasse	MP Pension
ATP-sats	ATP sats F. Pr. 1. april 2020 oprykkes de ansatte til ATP sats A.

Indholdsfortegnelse

Cirkulære

Generelle bemærkninger 7

Ikrafttræden 8

Overenskomst

Kapitel 1. Overenskomstens område mv 9

§ 1. Dækningsområde 9

§ 2. Ansættelse 10

§ 3. Deltidsansættelse 11

§ 4. Tidsbegrænset ansættelse 11

Kapitel 2. Løn mv 12

§ 5. Løn mv. 12

§ 6. Basisløn 12

§ 7. Tillæg 13

§ 8. Centralt aftalte funktionstillæg 14

§ 9. Centralt aftalte kvalifikationstillæg 15

§ 10. Forhandlinger og indgåelse af aftaler 16

§ 11. Lønregulering 17

§ 12. Lønanciennitet 17

§ 13. Pension 19

§ 14. Lønudbetaling, lønberegning mv 22

§ 15. Midlertidig tjeneste i højere stilling 22

Kapitel 3. Arbejdstid 22

§ 16. Arbejdstid 22

§ 17. Plustid 23

§ 18. Merarbejde 24

§ 19. Opsparingsdage 26

§ 20. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år 28

§ 21. Ret til nedsat arbejdstid for lærere, der er fyldt 50 år 28

Kapitel 4. Ferie og fravær 29

§ 22. Ferie mv. 29

§ 23. Sygdom 29

§ 24. Militærtjeneste 29

§ 25. Tjenestefrihed 30

§ 26. Barns 1. og 2. sygedag 30

Kapitel 5. Opsigelse og afsked 31

§ 27. Opsigelsesvarsler mv. 31

§ 28. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse 33

§ 29. Indbringelse for faglig voldgift 34

§ 30. Bortvisning 35

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 36

§ 31. Godtgørelse ved ind- og udflytning af tjenestebolig 36

§ 32. Efterindtægt 37

Kapitel 7. Særlige vilkår for pædagogikumkandidater 37

§ 33. Uddannelsesplan 37

Kapitel 8. Timelønnede 37

§ 34. Anvendelse af timeløn 37

§ 35. Opsigelse 38

§ 36. Øvrige vilkår 38

Kapitel 9. Forhandlingsregler mv 38

§ 37. Opsigelse af overenskomsten 38

Bilag 1. Generelle aftaler 39

Bilag 2. Overenskomstens område 41

Bilag 3. Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse

efter overenskomstens § 1, stk. 1 og 2 43

Bilag 4. Lønsystem og kompetenceudvikling 45

Bilag 5. Forhandlingssystemet (lønsystemet) 51

Bilag 6. Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem

pr. 1. april 2000 55

Bilag 7. Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorledede institutioner for gymnasiale uddannelser 57

Bilag 8. Protokollat om pædagogisk faglige koordinatorer ved gymnasiale uddannelser 61

Bilag 9. Inspektorer 63

Cirkulære om overenskomst for lærere og pæda- gogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening har indgået vedlag- te overenskomst af 20. juni 2019 for lærere og pædagogiske ledere ved gymna- sieskoler mv.

2. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er der aftalt følgende ændringer med virkning fra 1. april 2018:

a) Besættelse af lederstillinger efter protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorledede institutioner for gymnasiale uddannelser (bilag 7) skal pr. 1. januar 2019 ske efter aftale om ansættelse af chefer ved instituti- oner for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets områ- de.

b) I Resultatet af forhandlinger mellem ministeren for offentlig innovation og Akademikerne, pkt. III. 1 fremgår, at: ”Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen. Tjene- stemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering: ”Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”. En tilsva- rende bestemmelse indsættes i akademikeroverenskomsten og øvrige over- enskomster, der ikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder. I den forbindelse bemærkes føl- gende: Parterne er enige om, at ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen. Parterne er endvidere enige om, at der ik- ke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplan- lægning.”

c) Nyuddannede akademikere, der ansættes pr. 1. april 2018 eller senere og indplaceres på basislønstarttrin, får ret til fem fridage i det første ansættel- sesår.

d) Pr. 1. april 2020 oprykkes ansatte fra ATP-sats F til ATP-sats A.

e) Kravet om, at der skal indgås en iværksættelsesaftale mellem ansættelses- myndigheden og tillidsrepræsentanten, inden der indgås aftale mellem an- sættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid, er afskaffet. Overens- komstens hidtidige § 17, stk. 1, er derfor ophævet.

3. Der er i forbindelse med aftaleredigeringen foretaget ændringer i aftalens § 34 om anvendelse af timeløn.

4. Det blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2013, at gymnasieskoler mv. etablerer et system til løbende registrering af arbejdstiden.

5. Overenskomsten afløser overenskomsten af 29. marts 2016 mellem Fi- nansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

6. De ansatte er omfattet af en række aftaler mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter.

7. Basisløn og tillæg mv. er i overenskomst og bilag anført i årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012.

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 8. juli 2019 og har virkning fra den 1. april 2018. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 1. april 2016 om overens- komst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Xxxxx.xx.

015-16).

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen København, den 8. juli 2019

Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

Overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Kapitel 1. Overenskomstens område mv.

§ 1. Dækningsområde

Overenskomsten omfatter magistre, der er ansat som adjunkter/lektorer samt pædagogisk faglige koordinatorer, jf. bilag 8, ved statslige, selvejende og priva- te gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser, herunder ved den studie- forberedende enkeltfagsundervisning, til at varetage undervisning på gymnasi- alt niveau, og som har en af de i bilag 2 nævnte uddannelser.

Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:

Andre ansatte, som varetager undervisning på gymnasialt niveau, er omfattet af bilag 3.

Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt, kan ansættelse efter overenskomsten kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet.

Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser kan etableres i henhold til Rammeaf- tale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation af den 5. april 1978 om kombinationsbeskæftigelser og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akade- mikere.

Ansatte, der er overført som følge af kommunalreformen, er omfattet af de regler, der er af- talt mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne i cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen.

Gymnasielærere benævnes adjunkter. Lærere der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved det almene gymnasium, opnår stillingsbetegnelsen lektor, når vedkommende kommer på sluttrin.

Det er en forudsætning for fortsat ansættelse som adjunkt/lektor efter overenskomsten, at den pågældende har bestået pædagogikum eller er tillagt varig undervisningskompetence in- den for de tidsfrister, der er fastsat i de til enhver tid gældende regler om undervisningskom- petence ved de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter pædagogiske lederstillinger under rektorni- veau ved rektorledede institutioner, hvor lederen har en af de i bilag 2 nævnte uddannelser, jf. i øvrigt bilag 7.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i

a) staten, folkeskolen og folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1.

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1.

4) personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, der får delpension, jf. § 5 i aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv.

Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 3:

Betegnelsen "kommuner" i nr. 1, litra b - omfatter i denne sammenhæng også regioner, kommunale fællesskaber og statslig-kommunale fællesskaber mv.

§ 2. Ansættelse

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansmi- nisteriet og Centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Cirkulærebemærkninger til § 2:

Der henvises endvidere til Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om ansættel- sesbreve for overenskomstansatte i staten.

Ved ansættelse efter denne overenskomst orienteres Gymnasieskolernes Lærerforening ved kopi af ansættelsesbrevet.

§ 3. Deltidsansættelse

Der kan ske ansættelse på deltid.

Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 1:

Der skal i videst muligt omfang oprettes fuldtidsstillinger. Opmærksomheden henledes på den til enhver tid gældende aftale om implementering af deltidsdirektivet, herunder direkti- vets forbud mod forskelsbehandling, der alene er begrundet i deltidsarbejde.

Stk. 2. Ansatte i fuld stilling kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøg- ning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset eller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling.

Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen.

§ 4. Tidsbegrænset ansættelse

Tidsbegrænset ansættelse kan maksimalt ske for ét år ad gangen.

Stk. 2. Der skal i videst muligt omfang oprettes tidsubegrænsede stillinger. Skolen/kurset skal kunne dokumentere, at den har sammenstykket det mulige antal tidsubegrænsede stillinger.

Stk. 3. Tidsbegrænset ansættelse kan være begrundet i barsel, sygdom, orlov, ferie, borgerligt ombud samt tidsbegrænsede projekter og opgaver mv.

Stk. 4. Opmærksomheden henledes på:

a) At almindelig usikkerhed om budget, elevtilgang, udbud af studieretninger, timerester mv. ikke kan begrunde tidsbegrænset ansættelse.

b) Lov om tidsbegrænset ansættelse, herunder at der ikke alene på grund af tidsbegrænset ansættelse må ske forskelsbehandling.

c) At tidsbegrænset ansættelse i flere på hinanden følgende ansættelsesperio- der kan medføre, at ansættelsesforholdet ifølge funktionærretlig praksis alene kan bringes til ophør efter de almindelige regler om opsigelse.

Stk. 5. Lærere, der er ansat for et helt skoleår (1. august til 31. juli), bør i god tid gives meddelelse om, hvorvidt ansættelsen forventes at fortsætte det føl- gende skoleår.

Kapitel 2. Løn mv.

§ 5. Løn mv.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funk- tionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. §§ 8, 9 og 10.

Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 1:

Der henvises til bilag 4 om lønsystem og kompetenceudvikling, herunder beskrivelsen af funktionstillæg, kvalifikationstillæg, resultatløn og forhåndsaftaler og bilag 5 om forhand- lingssystemet.

Stk. 2. De anførte lønninger forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 timer årligt, inkl. ferie og fridage.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

§ 6. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse og i forhold til sin anciennitet, jf. § 12.

Basisløntrin for gymnasielærere:

Løntrin	Basisløn
1	285.240
2	285.240
3	307.417
4	327.643
5	347.571

Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 1:

Der henvises i øvrigt til bilag 3 vedr. aflønning af ansatte, der ikke er omfattet af overens- komstens dækningsområde, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved det alme- ne gymnasium, opnår stillingsbetegnelsen lektor, når vedkommende kommer på sluttrin.

§ 7. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening afta- les funktions- og kvalifikationstillæg for grupper af lærere, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.

Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:

Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der lokalt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionstillæg, kan nævnes:

a) Klasselærer

b) Koordinator

c) Edb

d) Specialfunktioner

e) Projekter

f) Udvikling

g) Sammensatte hold

h) Undervisning på store hold

i) Undervisning på fremmedsprog

j) Undervisning på flere institutioner

k) Supervision

l) Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner

m) Lærerteam

n) Pædagogisk koordinator

o) Temadage

p) Stor eksamensbelastning

q) PR-formand

r) Studievejledning

s) Forsøg.

Stk. 3. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifika- tioner mv. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetence- udvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fast- holdelse.

Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 3:

Eksempler på kriterier for ydelse af kvalifikationstillæg:

a) Specialuddannelse

b) Efteruddannelse, der har relation til jobbet

c) Erfaringer

d) Personlige egenskaber

e) Kompetenceudvikling

f) Undervisningskompetence i flere fag

g) Mobilitet.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 2-3 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.

Stk. 5. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er op- nået.

§ 8. Centralt aftalte funktionstillæg

For tilsyn med samlinger ved gymnasier, studenterkurser og 2-årige hf-kurser ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på:

Elevantal	Fysik/kemi	Biologi/Geografi
Indtil 200	18.200 kr.	12.500 kr.
201 – 400	33.300 kr.	13.600 kr.
401 – 600	44.000 kr.	18.200 kr.
601 – 800	54.700 kr.	25.200 kr.
Over 800	60.700 kr.	28.000 kr.

I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige hf-kurser samt i GSK-klasser - det antal enkeltfagskursister, der benytter gymnasiets samlinger.

Stk. 2. For undervisning i følgende fag og på angivne niveauer ydes der et pensionsgivende tillæg:

Billedkunst, mediefag, drama og musik	C	4.300 kr.
Biologi, fysik og kemi	0 → C	6.900 kr.
Biologi, fysik og kemi	C → B	12.600 kr.
Biologi, fysik og kemi Tillæg ydes pr. forløb pr. klasse/hold.	B → A	19.500 kr.

Såfremt biologi, fysik eller kemi er et samlet forløb fra 0 → B ydes der i forlø- bet et samlet tillæg på 6.900 kr.+ 12.600 kr. i alt 19.500 kr., der fordeles ligeligt over den samlede undervisningsperiode.

Såfremt biologi, fysik eller kemi er et samlet forløb fra 0 → A ydes der i forlø- bet et samlet tillæg på 6.900 kr.+ 12.600 kr.+ 19.500 kr. i alt 39.000 kr., der fordeles ligeligt over den samlede undervisningsperiode.

Stk. 3. For vejledning ved pædagogikumuddannelsen ydes et pensionsgivende tillæg på 21.900 kr. pr. kandidat.

Såfremt vejledning af en pædagogikumkandidat udføres af flere lærere, deles tillægget forholdsmæssigt.

Stk. 4. Til lærere uden tjenestebolig, der varetager kostinspektion ved aften-

/nattjeneste fra vagtværelse, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 8.800 kr.

§ 9. Centralt aftalte kvalifikationstillæg

Til lærere ydes følgende pensionsgivende adjunkt/lektor tillæg:

Anciennitet	Tillæg
1. år	38.000 kr.
2. år	38.000 kr.
3. år	50.000 kr.
4. år	50.000 kr.
5. år	50.000 kr.
6. år	50.000 kr.
7. år og følgende år	72.500 kr.

Cirkulærebemærkninger til § 9, stk. 1:

Ved ansættelse på deltid ydes tillæggene forholdsmæssigt, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 2. Hvis den samlede faste løn eksklusiv pensionsbidrag efter ændringen af tillægsstrukturen er lavere end den samlede faste løn eksklusiv pensionsbidrag før ændringen, ydes et ikke pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen.

Udligningstillægget nedsættes med samtlige fremtidige lønstigninger eksklusiv pensionsbidrag.

Stk. 3. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte i ovenstående forløb med det antal år, vedkommende har været beskæftiget med undervisning på gymnasialt eller højere niveau.

Cirkulærebemærkninger til § 9:

Lærere med en uddannelsesbaggrund som bachelorer er omfattet af § 9, jf. bilag 3, pkt. 1.

§ 10. Forhandlinger og indgåelse af aftaler

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedurer og løsning af tvister samt opsigelse af lokale aftaler, henvises til bilag 5.

Cirkulærebemærkninger til § 10:

Et væsentligt element i det decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er en forudsætning for det decentrale lønsystem, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.

Finansministeriet bemyndiger hermed Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved det pågældende gymnasium/hf-kursus mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende delegerer Gymnasieskolernes Lærerforening i videst muligt omfang kompetencen til det lokale niveau.

§ 11. Lønregulering

Basislønnen efter § 6, tillæg efter § 7, stk. 2, tillæg efter §§ 8-9 og øvrige tillæg samt lønnen i bilag 6 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsord- ning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 7, stk. 3, medmindre andet aftales.

§ 12. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis) løntrin 1 i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse.

Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 1:

Indplacering i basislønsystemet sker efter lønanciennitet:

Løn- anciennitet	Magistre Generelt	Cand.phil.	Cand. Interpret
0	2	1	1
1	2	1	1
2	2	1	1
3	4	3	3
4	4	3	3
5	5	3	3
6		3	3
7		5	5

Stk. 2. Cand.phil.’er og cand.interpret’er indplaceres på løntrin 1. Efter tre år oprykker de til trin 3 og efter yderligere fire år til trin 5.

Stk. 3. Øvrige magistre indplaceres på løntrin 2 i basislønforløbet. Efter tre år oprykker de til trin 4 og efter yderligere to år til trin 5.

Stk. 4. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 5. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tid-

ligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Even- tuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønanciennite- ten.

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selv om den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 5. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 6:

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 6 hos en anden ansættelsesmyndighed.

Stk. 7. Ancienniteten for lærere, der har påbegyndt pædagogikum efter 1. april 2009, medregnes fuldt ud efter stk. 1 og 5. Lønanciennitet for kandidater, der har påbegyndt uddannelsen før 1. april 2009 medregnes som følger:

	Medregning i anciennitet
2-årig uddannelsesstilling	12 måneder
1-årig uddannelsesstilling	Antal måneder med 100 pct. løn
Xxxxxx påbegyndt mellem 1. august 1983 og 31. juli 2002	5 måneder
Kursus efter 1998-ordningen påbegyndt efter 1. aug. 2002	5 måneder
Xxxxxx påbegyndt før 1. august 1983	6 måneder

Stk. 8. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.

Cirkulærebemærkninger til § 12, stk. 8:

En uddannelse anses for afsluttet fra den 1. i måneden efter, at samtlige karakterer er afgi- vet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelses- institutionen.

Stk. 9. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæfti- gelse pr. uge i gennemsnit.

Stk. 10. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit op- tjener de ansatte halv lønanciennitet.

Stk. 11. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 12. Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 15 timer pr. uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den en- kelte skole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 må- neder.

§ 13. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 16,8 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:

a) basisløn, jf. § 6

b) centralt aftalte tillæg, jf. §§ 8-9, i det omfang det fremgår, at tillægget er pensionsgivende

c) varige, lokalt aftalte tillæg efter § 7, stk. 2 og stk. 3

d) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 7, stk. 2 og stk. 3, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

e) pensionsgivende løndele efter bilag 6 om overgangsbestemmelser.

Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag på 16,8 pct. af engangsvederlag og resultatløn aftalt efter § 7, stk. 4 og stk. 5.

Stk. 3. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af løn til den deltidsansatte for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 5. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat peri- ode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til MP Pension. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal god- kendes af overenskomstens parter.

Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 30. april 2019 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordnin- ger i staten mv. (Modst. nr. 020-19). For bidrag indbetalt før 1. april 1993 gæl- der de hidtidige regler.

Stk. 8. Efter aftale mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerfor- ening kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 6.

Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etable- rede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gæl- dende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbe- talt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.

Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbi- draget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en pen- sionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelses- myndigheden.

Cirkulærebemærkninger til § 13, stk. 10:

Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk.10, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensi- onsordningen skal opfylde bestemmelserne i den til enhver tid gældende aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).

Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionskasser optager medlemmer, der er fyldt 70 år.

Stk. 11. Ved udbetaling som løn gælder følgende:

a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet

b) Beløbet er ikke-pensionsgivende

c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.

For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme reg- ler som for seniordage.

Cirkulærebemærkninger til § 13:

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbage- holdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Det henstilles til skolerne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesfor- hold til MP Pension. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.

Aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg indgået før 1. april 2003 er ikke omfattet af stk. 1.

Der kan ikke lokalt eller decentralt aftales anden pensionsdækning end den, som fremgår af overenskomsten.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidra- get.

§ 14. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud.

Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver til gældende regler om tjeneste- mænds lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 1. september 2015 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd (Xxxxx.xx. 041-15)). De nævn- te beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a.) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

§ 15. Midlertidig tjeneste i højere stilling

En ansat, der gør midlertidig tjeneste i højere stilling, er berettiget til betaling efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler, under forudsætning af, at pågældende overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den hø- jere stilling.

Kapitel 3. Arbejdstid

§ 16. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år, svarende til 1924 timer.

Stk. 2. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Stk. 3. Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reg- lerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og central- organisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler (Xxxxx.xx. 064-99). Der kan tilsvarende lokalt indgås aftaler i henhold til rammeaftalen af 17. juni 2002 mellem samme parter om opsparing af frihed (Xxxxx.xx. 011-02).

Stk. 4. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 5. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 6. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 7. Ansatte, der ansættes pr. 1. april 2018 eller senere, og som indplaceres på basisløntrin 1, jf. § 6, stk. 1, har i det første ansættelsesår ret til 5 fridage med løn, såfremt medarbejderen ikke får penge fra Feriekonto fra en tidligere fuldtidsansættelse. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med den ansat- te, hvornår fridagene skal holdes. Såfremt den ansatte ikke afholder xxxxxxxxx i det første ansættelsesår, bortfalder disse. Bestemmelsen gælder ikke for med- arbejdere, der ansættes efter den nye ferielov er trådt i kraft den 1. september 2020.

§ 17. Plustid

Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 16, stk. 1, anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).

Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 1:

Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer m.fl., jf. stk. 2.

Stk. 2. Ansatte i stillinger på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid.

Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 2:

Ved egentlige chefstillinger forstås stillinger, der har et direkte personaleansvar.

Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennem- snitlig 42 timer om ugen.

Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 16, og lønnen for- holdsmæssigt.

Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 4:

Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis i forbindelse med sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.

Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Stk. 5. Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, jf. § 13, af hele den forhøje- de løn.

Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættel- sesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.

Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 6:

Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før ind- gåelse af plustidsaftalen.

Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelses- grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestids- punktet.

Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 7:

Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløs- hedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.

Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus- tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.

§ 18. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler. Reglerne omfatter ikke ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejds- ordninger aftalt mellem overenskomstens parter.

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde

1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en for- udsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der nor- malt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal føl- gende formelle krav iagttages:

Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes ka- rakter samt timeforbruget.

Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timefor- brug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst en gang årligt.

Til ansatte, der oppebærer tillæg som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdshonorering er opfyldt, og merar- bejdets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

Sådan afspadsering bør være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag med tillæg af 50 pct.

Cirkulærebemærkninger til § 18:

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsæt- ter merarbejdets omfang.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lignende.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbe- stemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1a, punkt 3, nævnte aftale.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæs- sigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbin- delse med et konkret, afgrænset projekt.

Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, fx på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde.

Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

§ 19. Opsparingsdage

Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 18, stk. 5, an- givne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ik- ke-afviklede afspadsering konverteret til opsparingstimer/-dage.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til opsparingstimer/-dage, dels for den til enhver tid værende opsparing af timer/dage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 74 timer – for ansatte på deltid og plustid en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 3. Afspadsering, der efter stk. 1 er konverteret til opsparingstimer/-dage, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres kontant, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Tidspunktet for afvikling af opsparingstimerne fastlægges efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte. Afvikling kan ske såvel i ti- mer som i hele dage.

Stk. 5. Ved afvikling af opsparingstimerne har den ansatte ret til sædvanlig løn, inkl. eventuelle fast påregnelige tillæg.

Stk. 6. Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelle uafviklede opspa- ringstimer kontant med den aktuelle timeløn.

Stk. 7. Hvis opsparingen af timer ved den ansattes eller ansættelsesmyndighe- dens opsigelse af ansættelsesforholdet overstiger det i stk. 2 angivne timetal, kan ansættelsesmyndigheden kræve, at de overskydende timer afvikles i opsi- gelsesperioden.

Stk. 8. Eventuelle konverterede omsorgstimer/-dage optjent efter de hidtil gældende regler ændres med virkning fra 1. maj 2015 til opsparingstimer/- dage.

Cirkulærebemærkninger til § 19:

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 er der aftalt nye bestemmelser om opsparingsdage, som erstatter de hidtil gældende bestemmelser om konverterede omsorgsdage, jf. aftale af 5. maj 2015 om opsparingsdage, der er indarbejdet i § 19.

Ændringerne indebærer bl.a., at afviklingen af de opsparede dage efter den 1. maj 2015 ikke længere kan fastlægges ensidigt af den ansatte, men skal ske efter aftale mellem ansæt- telsesmyndigheden og den ansatte.

Herudover gælder efter den 1. maj 2015, at opsparingsdage, som ikke er afviklet ved en ansats fratræden, skal godtgøres kontant. Dagene kan således ikke overføres ved direkte overgang til en anden statslig arbejdsgiver og bortfalder ikke ved overgang til ny ansættelse uden for staten.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at ansættelsesmyndigheden ved en ansats fratræden kan kræve, at eventuel opsparing, der overstiger det maksimumtimetal, der er angivet i § 19, stk. 2 (74 timer for fuldtidsansatte), bliver afviklet i opsigelsesperioden.

Ændringerne berører ikke omsorgsdage, der i henhold til barselsaftalen ydes til forældre med mindre børn.

§ 20. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år

Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i deres arbejdstidsopgørelse efter anmodning herom tillægges 175 timer årligt, som læreren selv disponerer over.

Stk. 2. Anmodningen skal fremsættes inden udgangen af skoleåret (normperi- oden) og får virkning fra begyndelsen af det følgende skoleår (normperiode), dog tidligst fra begyndelsen af det skoleår (normperiode), hvori læreren fylder 60 år.

Stk. 3. Lærere, der tillægges timer efter stk. 1, kan ikke få merarbejdshonore- ring. Hvis det årlige timetal (årsnormen) overskrides, afspadseres de oversky- dende timer i det efterfølgende skoleår (normperiode) i forholdet 1:1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 58 år.

§ 21. Ret til nedsat arbejdstid for lærere, der er fyldt 50 år

Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 58 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori lære- ren fylder 60 år.

Stk. 4. Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fuld pensi- onsret.

Cirkulærebemærkninger til § 21, stk. 4:

Der indbetales i overensstemmelse hermed et ekstra pensionsbidrag svarende til forskellen mellem det aktuelle, samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad.

Kapitel 4. Ferie og fravær

§ 22. Ferie mv.

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansmi- nisteriet og centralorganisationerne om ferie, herunder særlige feriedage (ferie- aftalen).

Cirkulærebemærkninger til § 22, stk. 1:

Hvis der ikke i institutionen træffes anden bestemmelse, anses 5 ugers ferie for afholdt i sammenhæng i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket, med 20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli.

Eventuel erstatningsferie for feriehindringer (fx barsel, sygdom) lægges i forlængelse af ferie- hindringen/den afholdte ferie, eller efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansat- te, med mindre den kræves udbetalt i form af feriegodtgørelse, jf. ferieaftalen.

Stk. 2. Afvikling af særlige feriedage sker i henhold til reglerne i ferieaftalen.

Cirkulærebemærkninger til § 22, stk. 2:

Ved afvikling af en særlig feriedag kan tjenesten, som skulle have været varetaget den på- gældende dag, omlægges til et andet tidspunkt efter ledelsens anvisning.

§ 23. Sygdom

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisati- onerne om, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for bereg- ningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær.

§ 24. Militærtjeneste

Funktionærlovens bestemmelser om militærtjeneste finder anvendelse. Funk- tionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende an- vendelse for månedslønnede ikke-funktionærer.

§ 25. Tjenestefrihed

De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Fi- nansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjeneste- mænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede forhold, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører.

Stk. 5. Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af sædvanlige pen- sionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Cirkulærebemærkninger til § 25:

De ansatte er desuden omfattet af:

1. Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte per- sonale.

2. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o. lign.

§ 26. Barns 1. og 2. sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når

a) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

b) forholdene på tjenestestedet tillader det,

c) barnet er under 18 år, og

d) barnet er hjemmeværende.

Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i dis- se fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige ydelser, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 6. december 2011.

Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.

Cirkulærebemærkninger til § 26, stk. 1:

Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.

Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.

Forældre kan dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

Kapitel 5. Opsigelse og afsked

§ 27. Opsigelsesvarsler mv.

For månedslønnede gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

Cirkulærebemærkninger til § 27, stk. 1:

Tidsbegrænset ansatte, der er ansat for mindre end et år eller med mindre end fuld tid, er berettiget til at opsige arbejdsforholdet til øjeblikkelig fratræden, såfremt de pågældende på eget initiativ/via arbejdsformidlingen opnår beskæftigelse af større omfang.

Stk. 2. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den an- satte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måne- der, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afske- digelsen til Gymnasieskolernes Lærerforening.

Cirkulærebemærkninger til § 27, stk. 3:

Reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) finder ikke anvendelse. Opsigelse skal derfor ske med almindeligt varsel.

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndighe- den afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 sygedage.

Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af lovgivningen, fx forvaltningsloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personli- ge forhold.

Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten. Ved indgåelse af forlig (bod) i sager om brud på ansættelsesmyndighedens pligt til at underrette organisationerne om afskedigelser tages der i overensstemmelse med arbejdsretsloven hensyn til sagens konkrete omstændigheder.

Moderniseringsstyrelsen henstiller til private selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor parts- høring ikke følger af andre bestemmelser.

Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesfor- holdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymna- sieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe.

§ 28. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse

Klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk. 2-5. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 30.

Stk. 2. Klage over påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt mu- ligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øv- rige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter at opsi- gelsen er afgivet.

Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 5 måneder, og Gymnasieskolernes Lærerforening skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågæl- dendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Gymnasieskolernes Lærer- forening kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned efter opsigelsens af- givelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.

Stk. 4. Bliver Gymnasieskolernes Lærerforening og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan Gymnasieskolernes Lærerforening senest 1 måned efter for- handlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.

Cirkulærebemærkninger til § 28, stk. 3-4:

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.

Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhand- ling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet fx den 27. i en måned, skal Gymnasieskolernes Lærerforening anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.

Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal Gym- nasieskolernes Lærerforening afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at Gymnasieskolernes Lærerforening ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.

§ 29. Indbringelse for faglig voldgift

En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvis- ning behandles efter reglerne i § 30.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 28, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve, at sagen behandles ved faglig vold- gift.

Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at Gymnasieskolernes Lærer- forening afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftsretten sammensættes efter reglerne i hovedaftalen.

Cirkulærebemærkninger til § 29, stk. 3-6:

Der henvises til bemærkningerne til § 28, stk. 3-4 om opgørelse af frister.

Stk. 4. Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.

Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.

Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fri- sterne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navn- lig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændighe- der, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.

Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.

Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelses- myndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fast- sætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og på- gældendes anciennitet i staten mv.

Cirkulærebemærkninger til § 29, stk. 10:

Anciennitet i staten mv. omfatter forudgående ansættelse ved den (amts)kommunale institu- tion for ansatte, der er overgået til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 11. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for vold- giftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 30. Bortvisning

Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndighe- den i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til Gymnasieskolernes Lærerforening. Organisa- tionen kan inden for en frist af 1 måned kræve, at berettigelsen af bortvisnin- gen forhandles mellem overenskomstens parter.

Cirkulærebemærkninger til § 30, stk. 1:

Jf. bemærkningerne til § 27, stk. 3 om underretning samt til § 28, stk. 3 og 4 om opgørelse af frister.

Stk. 2. Bliver overenskomstens parter ikke enige ved forhandlingen, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve bortvisningens berettigelse behand- let ved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 29 gælder også ved bortvisning.

Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 5. Hvis Gymnasieskolernes Lærerforening indbringer en sag for voldgifts- retten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne para- graf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser

§ 31. Godtgørelse ved ind- og udflytning af tjenestebolig

Der udbetales godtgørelse efter gældende regler om flyttegodtgørelse ved an- søgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. kapitel 4 i den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om flyttegodtgørelse til

a) ansatte, der straks ved ansættelsen ved den pågældende skole overtager hvervet med kostinspektion og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b) ansatte, der fratræder hvervet med kostinspektion og som ansat ved den pågældende skole og fraflytter tjenesteboligen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der udbetales godtgørelse efter den i stk. 1 nævnte aftales kapitel 2 om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse bortset fra §§ 15 – 19 til

a) ansatte, der efter at være ansat ved den pågældende skole overtager hver- vet med kostinspektion og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,

b) ansatte, der fratræder hvervet med kostinspektion og fraflytter tjenestebo- ligen, og

c) ansatte med hverv med kostinspektion, der pålægges at flytte fra én tjene- stebolig til en anden.

Stk. 3. Til ansatte med hverv med kostinspektion, der fraflytter en tjenestebo- lig i forbindelse med afsked med pension, udbetales en godtgørelse svarende til 35 pct. af det fastsatte årlige boligbidrag. Samme godtgørelse udbetales til en efterlevende ægtefælle, der fraflytter tjenesteboligen.

§ 32. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Efterind- tægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvil- ken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtægten.

Kapitel 7. Særlige vilkår for pædagogikumkandidater

§ 33. Uddannelsesplan

Der skal udarbejdes en uddannelsesplan.

Cirkulærebemærkninger til § 33, stk. 1:

Uddannelsesplanen skal indeholde de elementer, der fremgår af bekendtgørelsen. Uddannel- sesplanen skal være et dynamisk planlægningsværktøj, således at der kan foretages justerin- ger i forhold til pædagogikumkandidatens faktiske forløb. Herudover kan der foretages æn- dringer begrundet i forhold, der ikke var kendt på planlægningstidspunktet, fx ændringer som følge af skolens planlægning, antallet af større skriftlige opgaver eller lignende.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal udformes således, at pædagogikumforløbets elementer, tidsplan og sammensætning kan opfyldes.

Stk. 3. For pædagogikumkandidater, der gennemfører pædagogikum delt på to skoler, skal det fremgå af uddannelsesplanen, hvor de enkelte dele gennemfø- res.

Kapitel 8. Timelønnede

§ 34. Anvendelse af timeløn

Personer, som vikarierer i forbindelse med sygdom og andet fravær, eller til anden midlertidig beskæftigelse, kan ansættes som timelønnet, hvis den ansat- te ikke er sammenlignelig med en fuldtids- eller tidsubegrænset ansat, eller hvis dette er begrundet i objektive forhold.

Stk. 2. Overgang til månedslønsansættelse sker efter en måneds uafbrudt an- sættelse ved samme ansættelsesmyndighed.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 6-9.

Stk. 4. Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over 160 timer månedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres efter merarbejdsreglerne, jf. § 18.

§ 35. Opsigelse

Opsigelse fra den ansattes side og opsigelse fra arbejdsgivers side kan ske fra dag til dag.

§ 36. Øvrige vilkår

Timelønnede er ud over bestemmelserne i kapitel 8 omfattet af overenskom- stens § 1, §§ 10-12, § 22 og §§ 24-26.

Kapitel 9. Forhandlingsregler mv.

§ 37. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten med tilhørende bilag har - hvor intet andet er anført - virk- ning fra den 1. april 2018 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021. Samtidig op- hæves overenskomst af 29. marts 2016.

København, den 20. juni 2019

Gymnasieskolernes Lærerforening Finansministeriet,

Xxxxx Xxxxxx Moderniseringsstyrelsen

Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

Generelle aftaler

Bilag 1

De ansatte er endvidere omfattet af følgende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne:

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *.

1. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordnin- ger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i for- bindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 30/4 2019 (Xxxxx.xx. 020- 19).

2. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Xxxx.xx. 064-99).

3. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til fa- ste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96).

4. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Xxxxx.xx. 055-03).

5. Tjenesterejseaftalen, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).

6. Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 12/8 2015 (Xxxxx.xx. 036-15).

7. Ferieaftalen, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst. nr. 053-05).*

8. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02).

9. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008 (Perst. 015-08).*

10. Tillidsrepræsentanter i staten mv., for tiden Fmst. cirk. 25/3 2019 (Xxxxx.xx. 008-19).*

11. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxx.xx. 33/97).

12. Aftale om senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/8 2011 (Xxxxx.xx. 043-11).

13. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxxx.xx. 051-99).

14. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 15/06 2015 (Xxxxx.xx. 022-15).*

15. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 15/06 2015 (Xxxxx.xx. 023-15).

*

16. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 15/06 2015 (Xxxxx.xx. 020- 15).*

17. Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og in- stitutioner, for tiden Fmst. cirk. 27/8/2013 (Xxxxx.xx. 031-13).

18. Aftale om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. cirk. 29/6 2005 (Xxxxx.xx. 036-05).

Bilag 2

Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter følgende uddannelser, jf. § 1, stk. 1:

cand.interpret. cand.ling.merc. cand.mag. cand.phil. cand.pæd. cand.scient. cand.stat. cand.theol. dr.phil. dr.scient. lic.phil. lic.scient. xxx.xxx. xxx.xxxxxx. samt

cand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humani- stiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.

Bilag 3

Vilkår for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse efter overenskomstens § 1, stk. 1 og 2

1. Andre akademikere (herunder bachelorer) end de i § 1, jf. bilag 2 anførte, ansættes i henhold til overenskomsten med vedkommende faglige organi- sation, men der ydes tillæg og merarbejde efter reglerne i denne overens- komst, ligesom reglerne i overenskomstens kap. 3 om arbejdstidsregler følges.

For ledere følges dog bestemmelserne om løn- og arbejdstid i bilag 7.

For pædagogisk faglige koordinatorer følges dog bestemmelserne om løn- og arbejdstid i bilag 8.

2. Efter ansættelsesmyndighedens beslutning kan lærere, der i skoleåret 1989/90 og som forud herfor i en længere ansættelsesperiode har været ansat som timelærer B, bevare den hidtidige aflønning og øvrige ansættel- sesvilkår.

3. Kunstpædagoger aflønnes efter løntrin 2, jf. overenskomsten § 6.

4. Akademikere, der er tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansat - uden for gymnasieskoleområdet - efter lønramme 16/21/29/31 og 34, kan ved ansættelse som vikar i gymnasieskolen, studenterkursus eller hf- kursus aflønnes efter denne lønramme. Som eksempler herpå kan nævnes seminarieadjunkter/-lektorer og præster i folkekirken.

Cirkulærebemærkninger til pkt. 4:

Tilsvarende gælder for studielektorer (løn-/skalatrin 49) og rektorer (løn-/skalatrin 50 og 51), der læser vikartimer ved en anden skole end, hvor de har hovedstilling.

5. Lærere, der alene ansættes til instrumentalundervisning af hf-elever, er ik- ke omfattet af overenskomsten. Disse lærere ansættes efter Finansministe- riets cirkulære om timelønnet undervisning, med aflønning efter timesats III.

6. For andre end de i nr. 1 - 5 nævnte lærere, der er ansat tidsbegrænset, ud- gør lønnen 80 pct. af trin 1 inkl. eget pensionsbidrag, jf. § 13. Der skal ik- ke indbetales/tilbageholdes pensionsbidrag for ansatte, der aflønnes efter denne bestemmelse.

For de i pkt. 3, 4 og 6 nævnte stillingskategorier gælder overenskomstens be- stemmelser med de anførte ændringer.

Lønsystem og kompetenceudvikling

Bilag 4

Lønsystemet samt strategisk og systematisk kompetenceudvikling har på gym- nasie- og hf-området bl.a. til hensigt at understøtte den løbende kvalitetsud- vikling af skolerne. Den forudsatte udvikling i retning af nye lærerroller og nye undervisningsformer stiller øgede krav til, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer løbende vedligeholdes og udvikles.

Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet be- hov for, at den ansattes kompetencer vedligeholdes og udbygges.

Det er et fælles anliggende for ledelse og lærere, at den enkelte løbende udvik- ler kompetencer, der sikrer såvel skolens behov for kvalitetsudvikling og ef- fektiv opgavevaretagelse som lærerens udvikling.

Den løbende kompetenceudvikling består af traditionel faglig efter- og videre- uddannelse og af kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et sam- spil mellem teori og praksis. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige arbejdsliv.

For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen kan der søges om støtte til ud- viklingsprojekter og indsatser hos Fonden til udvikling af statens arbejdsplad- ser (FUSA) (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx).

Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af me- toder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, fx via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk.

Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte skoles personalepo- litik.

Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten-

ceudvikling på kortere og længere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene.

Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær, fx i forbindelse med barsel.

Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen.

Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgive- ren.

Samarbejdsudvalget (SU) skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejds- pladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

1. fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudvik- lingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompeten- cefonden.

2. drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvik- ling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.

3. fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.

SU (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling.

Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU eller evt. i et særligt kompe- tence-/efteruddannelsesudvalg under SU kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompetenceudvik- ling i forhold til akademikergruppen, fx hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante.

Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder fx seniorerne. For at fastholde seniorerne

og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling.

Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling, jf. bilag 1, pkt. 15.

Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndan- nelse

Lønsystemet kan understøtte denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydel- sen, undervisning, bl.a. ved, at tillægssystemet indeholder mulighed for at ho- norere såvel lærernes kompetencer som faglige udvikling.

Herudover kan lønsystemet fremme udviklingen af lærernes funktioner og skabe en klarere sammenhæng mellem de funktioner, som lærerne varetager, og lønnen.

Formålet med lønsystemet er endvidere både at skabe sammenhæng mellem job og løn og at kunne tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft på gym- nasie/hf-området.

Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at løndannelsen, herunder etable- ringen af sammenhæng mellem personale- og lønpolitik, skal ske lokalt på det enkelte gymnasium/hf mv. Skolens lønpolitik kan udformes i fællesskab af ledelsen og tillidsrepræsentanterne eksempelvis i regi af et lønudvalg. I lønpo- litikken fastlægges de overordnede principper for anvendelse af lønsystemet, herunder de generelle kriterier for tildeling af tillæg.

For at fungere efter hensigten bør lønpolitikken være bredt accepteret. Funk- tions- og kvalifikationstillæg bør anvendes gennemskueligt, forudsigeligt og fleksibelt.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen består af kvali- fikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-

/udviklingssamtale med særlig vægt.

Funktionstillæg

Funktionstillæg kan knyttes til varetagelse af særlige funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling, og som ligger ud over de funktioner, der forudsættes honoreret via basislønnen.

Det kan eksempelvis være varetagelsen af konkrete pædagogiske, under- visningsmæssige og administrative opgaver. Funktionstillæg kan anvendes til at understøtte udviklingen og det professionelle arbejde på skolen/kurset.

Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvik- ling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Aftaler om kvalifikationstillæg baseres fx på gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser, udviklingsarbejde og personlige kompetencer.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand, herunder efter- og videreuddannelse, vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Herudover kan ønsker om at rekruttere eller fastholde en ansat udløse kvalifikationstillæg.

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifika- tionstillæg til enkeltpersoner kan, når konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Resultatløn

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantita- tive og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisati- on/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere in- dividualiserede stillinger.

Forhåndsaftaler

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterier- ne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønud- møntning på det tidspunkt, hvor en eller flere opfylder de aftalte kriterier.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættel- sen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.

I aftaler om anvendelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør frem- træde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor.

Der henvises i øvrigt til bilag 5.

Forhandlingssystemet (lønsystemet)

Bilag 5

Lønsystemet er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funkti- onstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. overens- komstens §§ 8-9, indgås mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Læ- rerforening.

2. Lokalt niveau

Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse fra Gymnasieskolernes Lærerfor- ening).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat baserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvoref- ter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.

II. Rammerne for de lokale forhandlinger

Det forudsættes, at der på det enkelte gymnasium, studenter- eller hf-kursus aftales rammer for

a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsfor- handlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompeten- ceudvikling, og den lokale lønpolitik

c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes au- tomatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der nedsættes lokale lønudvalg med repræ- sentanter for skolens/kursets ledelse samt lokale repræsentanter for Gymnasi- eskolernes Lærerforening med henblik på at fastlægge disse rammer.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedrin- ger samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besid- delse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan fx være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale for- handlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.

Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.

III. Rets- og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fag- retlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt ni- veau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling og Gymnasieskolernes Lærerforening. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, vi- dereføres mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

Ovennævnte ændrer ikke ved organisationens forhandlings- og aftaleret i for- bindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre om- struktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold.

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og Gymnasiesko- lernes Lærerforening, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte skoler/kurser og Gymnasieskolernes Lærerforening eller dennes repræsentan- ter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsi- gelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 7. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansat-

te, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger.

Xxxxxx ydet i henhold til aftaler, der er indgået før 1. april 2003 opretholdes som personlige ordninger, med mindre andet er aftalt.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, fx hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansæt- telsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæs- sige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

Bilag 6

Overgangsbestemmelser i forbindelse med nyt lønsystem pr. 1. april 2000

1. Indplacering i nyt lønsystem pr. 1. april 2000 tager udgangspunkt i AC- basislønsystemet og sker efter anciennitet pr. 31. marts 2000.

2. Alle ansatte bevarer under forudsætning af bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad mv. deres nuværende samlede løn ved overgang til nyt lønsystem.

Cirkulærebemærkninger til pkt. 1 og 2:

Lønnen pr. 1. april 2000 sammensættes af basisløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg. I det omfang elementerne medfører en højere løn end hidtil, sker aflønningen efter den højere løn. I det omfang elementerne samlet medfører en lavere løn end hidtil, ydes et personligt til- læg til udligning af forskellen.

Bevarelse af løn pr. 31. marts 2000 omfatter alle lønelementer, herunder aftaler om lokal- løn mv. Hvis der er tale om midlertidige ordninger for de ansatte, ophører de efter indholdet i den lokale aftale. Alle løndele, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, regu- leres fortsat.

Løndele, som hidtil har været pensionsgivende, er fortsat pensionsgivende.

Den personlige løngaranti og overgangsordningen beregnes forholdsmæssigt i forhold til be- skæftigelsesbrøken ved overgang fra nedsat til fuld tid og omvendt.

3. Med virkning fra 1. april 2000 er der som overgangsordning givet årlige pensionsgivende tillæg til ansatte:

	Årligt grundbeløb
trin 10	7.600 kr.
trin 11	17.800 kr.
trin 12	27.300 kr.

trin 13	27.300 kr.
trin 14	22.800 kr.
trin 15	13.900 kr.

Til ansatte, der pr. 31. marts 2000 var på trin 16, med min. 21 års lønancienni- tet og som oppebar tillæg i henhold til pkt. 4 (stort gymnasietillæg) i bilag 5, til overenskomsten af 18. januar 2000 udgør tillægget pr. 1. april 2003 2.490 kr. ekskl. pensionsbidrag.

4. Der kan efter lokal aftale ske modregning i de aftalte overgangstillæg.

Bilag 7

Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorledede institutioner for gymnasiale ud- dannelser

Protokollatet supplerer og/eller fraviger overenskomst for lærere og pædago- giske ledere ved gymnasieskoler mv.

§ 1. Dækningsområde mv.

Protokollatet finder anvendelse for pædagogiske lederstillinger under rektor- niveau ved rektorledede gymnasieskoler mv.

Stk. 2. Pr. 1. januar 2019 skal ansættelse i stedet ske efter aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Under- visningsministeriets område.

§ 2. Ledelsesstruktur

Ledelsesstrukturen for pædagogisk ledelse omfatter 2 stillingsgrupper. Skolen kan frit oprette og besætte stillinger i de 2 stillingsgrupper, idet indplacering i stillingsgruppe foretages af skolen ud fra en samlet vurdering af stillingens indhold og placering i organisationen.

Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1.:

Protokollatet begrænser ikke mulighederne for at aftale funktionstillæg for lærere, der vare- tager ledelsesmæssige funktioner.

Stk. 2. En lederstilling efter nærværende protokollat kan alene oprettes, hvis stillingsindholdet i overvejende grad omfatter pædagogiske, ledelsesmæssige funktioner.

§ 3. Løn

Lønsystemet omfatter en basisløn og en tillægsdel.

Stk. 2. Basislønnen aftales efter forhandlingsreglerne i § 6 inden for neden- nævnte intervaller (i årligt grundbeløb, niveau 31.marts 2012):

Basisløninterval:

Stillingsgruppe 1 kr. 485.345 – 511.173

Stillingsgruppe 2 kr. 450.909 – 472.431

Pædagogiske ledere i stillingsgruppe 1 og stillingsgruppe 2, der er ansat inden

1. august 2012, overføres pr. 1. august 2012 til basislønintervallet på hen- holdsvis 485.345 kr. og 450.909 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31.marts 2012).

§ 4. Tillæg

Ud over basislønnen efter § 3 kan der lokalt aftales midlertidige eller varige funktions- og kvalifikationstillæg med henvisning til en stillingsindehavers konkrete funktioner og/eller personlige kvalifikationer.

§ 5. Engangsvederlag

Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte an- satte. Engangsvederlag kan fx ydes som

a) Honorering af særlig indsats

b) Resultatløn

c) Honorering af merarbejde.

§ 6. Forhandlinger og aftaler om varige og midlertidige tillæg

Aftaler om varige og midlertidige tillæg efter § 4 indgås på grundlag af en for- handling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under for- handlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til Gymnasieskolernes Lærerfor- ening til godkendelse.

Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisatio- nen (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagel-

sen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlings- resultatet for godkendt af organisationen.

Stk. 4. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midler- tidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Gymnasieskolernes Lærerforening.

§ 7. Arbejdstid

Lønnen efter §§ 3 og 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennem- snitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Evt. merarbejde kan honoreres efter bestemmelsen i § 5.

§ 8. Lønregulering

Lønnen efter §§ 3 og 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

§ 9. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag i henhold til overenskom- stens § 13 af basisløn, jf. § 3, varige tillæg efter § 4 samt midlertidige tillæg ef- ter § 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.

§ 10. Overgangsordning

Ved overgang til en stillingsstruktur efter nærværende protokollat, indplaceres ledende inspektor i stillingsgruppe 1 med bevarelse af hidtidig løn.

Stk. 2. Opsigelse af hvervet som øvrig inspektor i forbindelse med skolens beslutning om overgang til ny ledelsesstruktur kan – hvis det ikke jf. bilag 8 § 2, stk. 2 sker med 4 måneders varsel til udgangen af juli – ske med det indivi- duelle opsigelsesvarsel, jf. overenskomstens kapitel 5.

§ 11. Fravigelse af overenskomsten

Følgende bestemmelser i overenskomsten finder ikke anvendelse: Kapitel 2, §§ 5-12 og § 14 stk. 2.

Kapitel 3

Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9, § 36.

§ 12. Ikrafttræden mv.

Protokollatet træder i kraft 1. april 2015 og kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af marts måned, dog tidligst 31. marts 2018.

København, den 20. juni 2019

Gymnasieskolernes Lærerforening Finansministeriet,

Xxxxx Xxxxxx Moderniseringsstyrelsen

Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

Bilag 8

Protokollat om pædagogisk faglige koordinatorer ved gymnasiale uddannelser

Protokollatet supplerer og/eller fraviger overenskomst for lærere og pædago- giske ledere ved gymnasieskoler mv.

§ 1. Dækningsområde mv.

Protokollatet finder anvendelse for stillinger som pædagogisk faglige koordi- natorer ved gymnasieskoler mv.

§ 2. Løn

Basislønnen udgør 460.000 kr. årligt.

§ 3. Tillæg

Ud over basislønnen efter § 2 kan der lokalt aftales midlertidige eller varige funktions- og kvalifikationstillæg med henvisning til en stillingsindehavers konkrete funktioner og/eller personlige kvalifikationer.

§ 4. Engangsvederlag

Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte an- satte. Engangsvederlag kan fx ydes som

d) Honorering af særlig indsats

e) Resultatløn

f) Honorering af merarbejde.

§ 5. Forhandlinger og aftaler om varige og midlertidige tillæg

Aftaler om varige og midlertidige tillæg efter § 3 indgås på grundlag af en for- handling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under for- handlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til Gymnasieskolernes Lærerfor- ening til godkendelse.

Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisatio- nen (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagel- sen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen.

Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlings- resultatet for godkendt af organisationen.

Stk. 4. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midler- tidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Gymnasieskolernes Lærerforening.

§ 6. Arbejdstid

Lønnen efter §§ 2 og 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennem- snitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Evt. merarbejde kan honoreres efter bestemmelsen i § 4.

§ 7. Lønregulering

Lønnen efter §§ 2 og 3 reguleres med de generelle stigninger, der aftales ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

§ 8. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag i henhold til overenskom- stens § 13 af basisløn, jf. § 2, varige tillæg efter § 3 samt midlertidige tillæg ef- ter § 3, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.

§ 9. Fravigelse af overenskomsten

Følgende bestemmelser i overenskomsten finder ikke anvendelse: Kapitel 2, §§ 5-12 og § 14, stk. 2

Kapitel 3, § 16 og §§ 18-21

Kapitel 7

Kapitel 8

Bilag 9

Inspektorer

§ 1. Inspektorer

Nyudpegning af inspektorer kan ikke finde sted.

§ 2. Ledende inspektor

Ledende inspektor er stedfortræder for rektor. Opsigelse sker i overensstem- melse med de sædvanlige regler, jf. overenskomstens kapitel 5.

Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1:

Titlerne ledende inspektor og inspektor kan ændres efter behov.

Stk. 2. Hverv som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel til udgangen af juli.

Stk. 3. Inspektorer skal have undervisningsopgaver som en del af deres arbej- de.

§ 3. Løn og tillæg

Ledende inspektorer indplaceres på overenskomstens løntrin 5.

Stk. 2. Til ledende inspektor ydes følgende pensionsgivende tillæg: Ved skoler med under 700 elever 131.590 kr.

Ved skoler med 700 elever og derover 150.988 kr.

Der kan ikke samtidig oppebæres tillæg efter overenskomstens § 9.

§ 4. Tid til ledelsesopgaver

Til stillingen som ledende inspektor anvendes mindst 1120 timer til ledelses- opgaver.

Stk. 2. Til stillingen som ledende inspektor (ud over de 1120 timer) og til hvervene som inspektor afsættes samlet mindst følgende årlige timetal pr. sko- le/kursus:

Indtil 200 elever: 3, 5 time pr. elev.

201 elever og derover: 275 timer + 3,5 time pr. elev

Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 2:

Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. den 1. september. Enkeltfagskursister omregnes til fuldtidskursister og medregnes ved opgørelsen af elevtallet. Omregning sker ved at dividere det samlede elevtimetal med 925.

Rektor fastlægger fordelingen af ledelsesopgaver mellem ledende inspektor og inspektorer.

§ 5. Overtid

For ledende inspektor kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1. Som et alternativ eller i kombination med afspadsering kan der til ledende inspektor ydes engangsvederlag som honore- ring af særlig indsats eller honorering af merarbejde. Vederlaget fastsættes af ledelsen efter drøftelse med den ledende inspektor.

Stk. 2. Ledende inspektorer er ikke omfattet af seniorordningen i § 20 og § 21.