INDIVIDUEL SAMARBEJDSAFTALE
I
A
B
E
T
E
M
E
D
D
UDFYLDES I DIALOG MELLEM RELEVANTE VOKSNE
S
F
O
R
S
K
O
L
E
B
A
R
N
E
T
I BARNETS LIV
Mit barn
UDFYLDES PÅ ET NETVÆRKSMØDE
I DIALOG MELLEM RELEVANTE VOKSNE I BARNETS LIV
Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes
Barnets navn:
Skole:
Klasse:
1. Ramme for samarbejdsaftale
For at sikre, at barnet får den rigtige støtte i skole og SFO, anbefaler Diabetesforeningen, at forældre og institution holder et netværksmøde, når barnet begynder i skole eller lige er blevet diagnosticeret med diabetes. Udover forældrene kan delta- gerne på mødet fx være: leder, koordinator, pædagoger, SFO-leder, PPR, socialforvaltning, sundhedsplejerske.
Formålet med netværksmødet er at skabe klarhed over, hvilken støtte barnet har brug for, og hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at imødekomme barnets behov, mens det er i skole eller SFO
Dato for netværksmøde:
Deltagende på netværksmødet er:
2. Kontaktoplysninger
Barnets fødselsdato:
Forælder Navn:
Telefon:
Forælder Navn:
Telefon:
Andet familiemedlem:
Navn og relation:
Telefon:
Barnet
Har barnet en mobil? (sæt x) JA NEJ Hvis JA. Hvad er barnets mobilnummer:
Har barnet kontakt med forældrene via mobil i skoletiden? JA NEJ Kommentar:
Barnets ambulatorium:
Indhent samtykke fra barnets forældre til at kontakte barnets diabetesambulatorie mhp. undervisning i diabetes. Telefon: Telefontid:
3. Kontaktpersoner i skolen og SFO’en– og evt. ekstra støttetimer
Ifølge Folkeskoleloven §3a stk. 2 skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Diabetesforeningen anbefaler, at barnet har mindst en kontaktperson tilknyttet. Det er ledelsen, der udpeger en primær kontaktperson i skole og SFO.
Den primære kontaktperson står for den daglige kommunikation mellem skole og hjem samt at varetage barnets diabetes og velbefindende. Kontaktpersonen bør være en voksen, som barnet kender godt, og som får særlig oplæring og viden om diabetes.
Hvis barnet skifter kontaktperson, skal viden/erfaring overleveres til den nye kontaktperson.
Navn på barnets primære kontaktperson i skolen:
Telefon:
E-mail:
Navn på barnets primære kontaktperson i SFO’en (Hvis det ikke er den samme person som i skolen): Telefon:
E-mail:
Hvis den primære kontaktpersoner ikke er til stede, er det s ansvar eller evt. s ansvar.
Det kan være ved sygdom, ferie, pauser, omlægning af undervisning, lejrskoler mm.
Behov for støttetimer i mindre end 9 timer
Hvis barnet har behov for støtte i mindre end ni timer ugentligt, bliver støtten ydet efter Folkeskoleloven. Det er skolele- deren, der beslutter indsatsen, og beslutningen kræver således ikke inddragelse af PPR.
Xxxxx for støttetimer i mere end 9 timer
Hvis det antages, at barnet har behov for støtte i ni timer eller mere om ugen, skal skolens leder indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det fremgår af bekendtgørelse om fol- keskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 2, stk. 1.
Antal timer til rådighed til kontaktpersonens opgaver pr. uge/pr. måned.
Er der behov for at søge om 9 timer eller mere hos kommunen? JA NEJ
(OBS: Frie grundskoler søger tilskud til xxxxxxxxxxx/personlig assistance i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Hvis JA, hvor mange timer:
Har skolelederen søgt om støttetimer hos kommunen/Styrelsen? (sæt x) JA NEJ Kommentar:
4. Undervisning om diabetes
Undervisning for skolens og SFO’ens ansatte
Er alle voksne omkring barnet informeret om, at der går en elev med diabetes i klassen? JA NEJ
Har barnets lærere, SFO-personale og andre relevante voksne omkring barnet modtaget undervisning fra barnets diabete-
sambulatorium eller fra barnets forældre? | JA | NEJ |
Hvis JA, hvornår? Dato: | ||
Hvis NEJ, er der aftalt en tid til undervisning? | JA | NEJ |
Deltagende personale: |
Undervisning for barnets klassekammerater
På Diabetesforeningens hjemmeside findes undervisningsmaterialer og tilbud om oplæg fra unge med diabetes (Søg på Roadshow), der kan bruges til at orientere barnets klassekammerater om diabetes.
Er hele klassen undervist i/orienteret om barnets diabetes? JA NEJ Kommentar:
5. Kommunikation mellem skole og hjem
Barnets primære kontaktperson har ansvar for i god tid at informere barnets forældre om planlagt vikariering, ture ud af huset, dage med forventet højt aktivitetsniveau eller at sørge for, at andre voksne gør dette (aftal eventuelt, hvad god tid betyder for jer).
Det er forældrenes ansvar at melde til skolen i god tid, hvis barnet har planlagt fravær.
Hvordan skal kontaktperson og forældre kommunikere i hverdagen? (sæt x)
Mundtligt i skolen Via telefon Via en diabetesbog, logbog eller lignende Andet Kommentar:
6. Kommunikation mellem skolens ansatte
Den primære kontaktperson sørger for at informere relevante kolleger om forhold, der har indflydelse på barnets diabetes og læring som følge af diabetes, samt informere eventuelle vikarer.
Hvis kontaktpersonen ikke er til stede, er det en af de andre kontaktpersoners ansvar.
Hvis en af kontaktpersonerne ikke er til stede, er det s ansvar. Kommentar:
7. Kommunikation og støtte i barnets skolefritidsordning (SFO)
Er barnet tilmeldt et SFO-tilbud? JA NEJ Hvis JA:
Navn på barnets kontaktperson i SFO’en:
Kontaktpersonen sørger for at informere relevante kolleger om forhold, der har indflydelse på barnets diabetes. Hvis en af kontaktpersonerne ikke er til stede, er det s ansvar.
Er der søgt om støttetimer til kontaktpersonen hos kommunen? JA NEJ Xxxxx timer til rådighed til kontaktpersonens opgaver: pr. uge/pr. måned.
Kommentar:
8. Behandling og regulering
Hvilken behandling får barnet (pumpe, pen, sensor m.m.)?
Skal barnet have hjælp til at tage insulin i skole og SFO? JA NEJ Hvem kan hjælpe barnet med insulin eller instruere andre i at gøre det?
Navn: Navn: Navn:
Hvis barnet bruger pen
Har barnet ekstra echopenne/penne med i institutionen (penne til at give insulin)? JA
NEJ
Pennene opbevares:
1 enhed insulin sænker blodsukkeret med 1 enhed insulin dækker
mmol/l.
pr. gram kulhydrat.
Hvis barnet bruger en sensorbaseret glukosemåler
Går sensor i stykker bruges fingerprikker til blodsukkermåling. Fingerprikker opbevares: Hvis sensor måler blodsukker over: eller under:
skal der foretages ekstra målinger med fingerprikkeren. Dette skyldes, at sensor ikke er så præcis som fingerprikker. Kan barnets forældre følge barnets blodsukkerniveau på deres mobiltelefon? JA NEJ
Hvis barnet bruger pumpe
I tilfælde af at pumpen går i stykker eller ikke fungerer, som den burde, kontaktes forældrene med det samme. Kommentar:
9. Blodsukker | ||
Skal barnet have hjælp til måling? | JA | NEJ |
Skal barnet have hjælp til vurdering af blodsukkerværdi og evt. regulering? | JA | NEJ |
Skal kontaktperson mfl. hjælpe med at notere i barnets diabetesdagbog? | JA | NEJ |
Barnets blodsukkerværdi skal ideelt set ligge mellem | og | ||
Før sport/fysisk aktivitet skal blodsukkeret ligge mellem | og | ||
Hvor tit skal barnets blodsukker tjekkes? | |||
Kl. Kl. Kl. Kl. | Kl. | Kl. | |
Kommentar |
Xxxxxxxxxx måles altid før fysisk aktivitet og prøver. Stress, spænding og nervøsitet kan påvirke blodsukkeret. Kommentar
10. Tegn på lavt blodsukker
Barnets individuelle tegn på lavt blodsukker er:
Handling på insulinføling – blodsukkeret er under 4 mmol/l:
1. Giv 1 lille glas juice, tre stk. druesukker, sukkergel eller
2. Gentag, hvis ikke blodsukkeret er steget efter 30 minutter.
3. Kontakt forældrene, hvis blodsukkeret ikke er steget efter at have gentaget med juice/druesukker
Vær opmærksom på, at det tager mindst 15 minutter før barnet genvinder sine kognitive funktioner – og at det kan tage længere tid, før barnet er helt sig selv.
VIGTIGT: Et barn med lavt blodsukker skal ikke selv hente juice eller druesukker.
Hvis blodsukkeret er under: mmol/l, og blodsukkeret ikke stiger, selvom barnet har fået noget at spise, skal for- ældrene kontaktes.
Handling på insulintilfælde - barnet er vågen men bevidsthedspåvirket
1. Giv barnet lidt honning eller sukkergel på tandkød
2. Ring til barnets forældre
3. Når barnet igen kan synke, gives juice
Handling på insulinchok - barnet er bevidstløst
1. Ring 112 og oplys at barnet har type 1-diabetes
2. Bliv ved barnet og læg det på siden
3. Xxxx til forældrene Kommentar:
11. Tegn på højt blodsukker
Barnets individuelle tegn på højt blodsukker er:
Behandling af højt blodsukker over 10 mmol/l:
• Giv hurtigtvirkende insulin
• Hvis blodsukkeret ikke falder, kontaktes forældrene Giv insulin, hvis blodsukker er over
Hvis blodsukker er over: mmol/l, og det ikke falder på trods af, at der er givet insulin, skal forældrene kontaktes. Kommentar:
12. Fysisk aktivitet
Mål blodsukker før fysisk aktivitet såsom sport, gå- eller cykelture og lignende.
Blodsukkeret skal ligge mellem og før sport og høj fysisk aktivitet.
Hvis blodsukkeret er lavere, skal barnet drikke juice eller spise brød/frugt etc. Hvis blodsukkeret er højere, skal barnet have insulin og vente lidt med at genoptage en aktivitet.
Personalet sørger for/husker barnet på, at mobiltelefon, juice/druesukker altid medbringes til sport/fysisk aktivitet sammen med insulinudstyr og apparat til måling af blodsukker.
Kommentar:
13. Udflugter væk fra klasseområdet og SFO’en (også kortere ture)
Forældre har ansvaret for, at turtaske med diabetesudstyr er pakket og ligger i klassen/SFO’en. Lærerne/ pædagogerne med- bringer/eller husker barnet på at medbringe turtasken til alle fysiske aktiviteter eller udflugter og sørger for, at mobiltelefon og juice/druesukker altid medbringes sammen med insulinudstyr og apparat til måling af blodsukker.
Hvor ligger turtasken? Kommentar:
14. Prøver (7.-10.klasse)
Xxxxxxxxxx skal måles før en prøve – og eleven skal have druesukker og juice liggende på bordet under prøven. Stress, spæn- ding og nervøsitet kan påvirke blodsukkeret. Det tager tid at få behandlet et svingende blodsukker. Ved lavt blodsukker kan der gå op til en time fra blodsukkeret igen er blevet reguleret, til eleven har genvundet sine kognitive funktioner. Det må der- for forventes, at eleven kan have brug for ekstra tid til eksamen.
Skolelederen kan ifølge Undervisningsministeriets vejledning for prøver på særlige vilkår tilbyde særlige vilkår til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og tilsvarende vanskeligheder, herunder ekstra tid til skriftlige eksaminer.
Kommentar:
15. Sygdom
Kontakt forældrene, hvis barnet er dårlig, kaster op eller har feber. Ved sygdom ændrer insulinbehovet sig. Kommentar:
16. Mad
Kasse med juice, druesukker etc. står Forældre har ansvaret for, at den er fyldt.
Er der madordning i skolen JA NEJ
Hvis JA, barnet hjælpes til at vurdere kulhydratindhold og til at regne antal enheder insulin ud sammen med kontaktpersonen. HVIS NEJ, forældre til børn i indskolingen og på mellemtrinet har ansvaret for at lægge en seddel om kulhydratindhold ved barnets madpakke.
Evt. særlige hensyn i forhold til mad og drikke (f.eks. madvarer barnets blodsukker reagerer meget på)
17. læring/aktivitet
Hvis barnet er urolig og har svært ved at koncentrere sig, kan dette skyldes udsving i blodsukkeret. Andre særlige forhold som gør sig gældende i forhold til barnets læring/aktivitet:
Kopi af denne aftale findes hos (sæt kryds) Forældre
Elev Kontaktperson(er) Klasselærer/ Skoleleder Idrætslærer Sundhedsplejerske SFO
Andre:
Dato for næste møde:
Underskrift:
Forældre Institution
Dokumentet indeholder personfølsomme oplysninger, og skal derfor behandles i overensstemmelse med persondataforordningen.
Yderligere materiale, vejledninger og anbefalinger findes på Diabetesforeningens hjemmeside xxx.xxxxxxxx.xx
Diabetesforeningen – Januar 2020
QUICK-GUIDE
Diabetesvejledning for tilkaldevikarer eller ansatte, der ikke har det daglige ansvar for elevens diabetes. Xxxxxxxx af forældre og evt. af eleven selv.