BOLIG:NET’S GENERELLE HANDELSBETINGELSER FOR FORENINGER OG ERHVERV
BOLIG:NET’S GENERELLE HANDELSBETINGELSER FOR FORENINGER OG ERHVERV
1 ANVENDELSE
1.1 Nedenstående handelsbetingelser gælder for enhver aftale mellem en forening eller erhvervsvirksomhed (herefter kaldet ”kunden”) og bolig:net a/s, CVR-nr. 27 35 25 29 (herefter kaldet ”bolig:net”)
2 NETVÆRK OG AKTIVT UDSTYR
2.1 Kundens netværk og alt aktivt udstyr som er installeret, skal være fuldt funktionsdygtigt.
2.2 Det interne netværk og leveret udstyr, dog ikke modem eller andet aktivt udstyr tilknyttet det leverede kredsløb, er kundens ejendom.
2.3 bolig:net kan uden omkostninger anvende den leverede infrastruktur som base for en udbygning af net- værket til evt. interesserede naboforeninger, dog forudsat at kunden ikke stilles ringere derved.
2.4 I aftalens løbetid har bolig:net eksklusivret til at levere tjenester på foreningens netværk.
3 KREDSLØB OG ABONNEMENT
3.1 bolig:net tager forbehold for det lokale netværk hos kunden og dets indflydelse på løsningens funktionali- tet, samt om det er muligt at levere det faste kredsløb på adressen.
3.2 I tilfælde af kobberkredsløb tages højde for kobberkvaliteten og placering, som har indflydelse på de til- budte hastigheder. bolig:net yder ikke kompensation herfor.
3.3 Der tages forbehold for forhold som ikke kan kontrolleres af bolig:net, som kan skabe problemer for leve- rancen.
3.4 Den i tilbuddet & kontrakten angivet installationspris inkluderer etablering af føringsvejen samt trækning af fiberkabel fra indføringspunkt til teknikrum/krydsfelt - dog maks. 50 meter og uden etageskift. Såfremt der er etageskift eller der skal etableres ekstra føringsvej, faktureres dette udover.
3.5 bolig:net har den fulde ejendoms- og brugsret til føringsvejen/infrastrukturen, defineret som værende det kobber- fiber- eller trådløst baserede kredsløb, som bolig:net leverer og kobler til Kundens netværk for at levere tjenesterne i medfør af aftalen. Kunden har ingen rettigheder over nævnte føringsvej, medmindre bolig:net ved særskilt, skriftlig aftale giver denne til kunden.
4 HÅNDVÆRKERARBEJDE
4.1 Der tages forbehold for skjulte installationer ved gennemboringer, herunder ikke oplyste metal-, tegl, rør- og elinstallationer.
4.2 Aftalen omfatter ikke retableringsarbejder, herunder murer- og malerarbejde, som følge af nødvendige installationsarbejder.
5 TEKNIKER HJÆLP
5.1 Rekvirerer kunden en bolig:net tekniker, fx til afhjælpning af et udefrakommende teknisk problem, vil denne blive afregnet til gældende timepris, som på nuværende tidspunkt er 1.150 kr. + moms pr. time. Uden for bolig:net ‘s åbningstider vil der blive tillagt et gebyr på 50 % pr. time.
6 ANSVAR & ANSVARSFRITAGELSE
6.1 Alle data som måtte komme bolig:net i hænde, behandles fortroligt og kan kun videregives til tredjepart ved skriftlig accept fra kundens ansvarlige ledelse / retskendelse - dog indenfor gældende lovgivning.
6.2 bolig:net kan ikke stilles ansvarlig for evt. tab der direkte eller indirekte skyldes nedbrud eller driftsproble- mer, herunder tab af data. bolig:net kan ikke stilles ansvarlig for evt. lovovertrædelser der er begået i kun- dens netværk.
6.3 bolig:net kan ikke stilles ansvarlig for idriftsættelsesproblemer, der skyldes manglende kompatibilitet imel- lem kundens eksisterende udstyr, som skal være funktionelt og klar til modtagelse af bolig:net ‘s udstyr, men som ikke er det. bolig:net ‘s arbejde forbundet med at idriftsætte, som skyldes sådanne problemer, faktureres kunden efter bolig:net ´s sædvanlige takster.
6.4 Kunden har intet krav mod bolig:net ved skade som følge af jordskælv og andre naturforstyrrelser, krig eller krigslignende handlinger, oprør, borgerlige uroligheder og udløsning af atomenergi, stråling eller ra- dioaktivitet.
6.5 bolig:net kan afvige fra serviceydelser og tider i tilfælde af omfattende forstyrrelser i arbejdets gang, som bolig:net ikke er herre over, f.eks. strejker, lockout, omfattende kabelfejl, langvarigt strømsvigt, induceret overspænding.
6.6 bolig:net påtager sig ansvaret for at opfylde lovgivningens krav, herunder terrorlovgivningen til leverandø- rer af IT ydelser, herunder opfyldelse af kravene til lovgivning m.v.
6.7 bolig:net er ikke ansvarlig for drift og vedligeholdelse af internt netværk, som drives af andre operatører.
6.8 bolig:net er fritaget for ansvar for følger af manglende opfyldelse af bolig:net‘s forpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes hindringer uden for bolig:net‘s kontrol, og bolig:net ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse med rimelighed kunne forventes at have taget hindringen i betragtning.
6.9 bolig:net benytter elektronisk kommunikation som den primære kommunikationsform. Det er kundens ansvar at opgive og vedligeholde oplysninger om en gyldig e-mail-adresse, som bolig:net kan benytte til distribution af informationer til kunden. Ved indgåelse af denne aftale accepterer kunden, at bolig:net som udgangspunkt alene fremsender informationer og materiale elektronisk.
6.10 Er kunden en virksomhed, skal kunden ved aftaleindgåelsen afgive oplysning om virksomhedens navn, adresse, selskabsform og CVR-nummer. Kunden skal endvidere oplyse eventuel installationsadresse, hvortil betalingsopkrævninger og/eller meddelelser vedrørende abonnementet skal sendes.
6.11 Materiale til og fra kundens elektroniske postkasse er personligt og fortroligt. bolig:net er ikke berettiget til at læse eller på anden måde videregive nogen form for information til tredjemand omkring aktiviteter i
relation til kundens abonnement. bolig:net videregiver alene information, når dette kan kræves med hen- visning til gyldig lovhjemmel af f.eks. myndigheder og domstole eller i tilfælde af lovovertrædelser.
6.12 Der tages forbehold for skjulte installationer ved gennemboringer, herunder ikke oplyste metal-, tegl, rør- og elinstallationer.
Aftalen omfatter ikke retableringsarbejder, herunder murer- og malerarbejde, som følge af nødvendige installationsarbejder.
7 KUNDENS FORPLIGTELSER
7.1 Kunden er forpligtet til at sikre en konkret og forsvarlig opbevaring og behandling af bolig:net’s hardware og installationer hos kunden i overensstemmelse med bolig:net’s anvisninger, herunder sikre at bolig:net - og ingen uvedkommende – til enhver tid har adgang hertil. Kunden er forpligtet til at sikre, at bolig:net’s hardware og installationer hos kunden er tilstrækkeligt forsikrede. Kunden er uberettiget til at foretage indgreb i bolig:net’s hardware og installationer. Kunden er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for hel eller delvis beskadigelse samt bortkomst af bolig:net’s hardware og installationer hos kunden, og er forpligtet til at yde bolig:net erstatning for tab som følge heraf.
7.2 I den udstrækning bolig:net’s hardware og installationer anbringes hos kunden, bevarer bolig:net ejen- domsretten til disse, og kunden er straks ved ophør af aftalen forpligtet til at returnere disse til bolig:net. Kunden er uberettiget til at udøve tilbageholdsret i bolig:net’s ejendele i forbindelse med eventuelle krav på bolig:net.
7.3 Det er kundens ansvar at der er adgang til fællesarealer, samt at der er ryddet hvor arbejdet skal udføres. I modsat fald må arbejdet udføres ved senere lejlighed mod ekstra betaling.
7.4 Det er kundens ansvar at sikre at bolig:net kan få adgang til installationen i forbindelse med evt. fejlsøg- ning og fejlretning.
8 XXXXXXXX & PRISÆNDRINGER
8.1 Ved en eventuel etableringsomkostning skal dette betales senest 1 måned efter idriftsættelse af netvær- ket (Se afsnittet produktbeskrivelse/forening i aftalen). bolig:net fremsender fakturaen herfor, når netvær- ket er erklæret driftsklart af bolig:net.
8.2 bolig:net har ret til at ændre priserne på de tilbudte ydelser i aftalens løbetid. Evt. ændringer vil ske med et varsel på minimum 1 måned, gældende fra den næste faktureringsperiode.
8.3 Prisforhøjelser på abonnementer til beboerne på mere end 10 % på den til enhver tid gældende abonne- mentspris, giver kunden ret til at opsige aftalen med et forkortet varsel på 1 måned. Dette gælder også i aftaleperioden. Skyldes prisforhøjelserne pålagte meromkostninger fra 3 part, kan denne paragraf ikke anvendes.
8.4 Krav fra kundens side mod bolig:net berettiger ikke kunden til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til den indgået skriftelige aftale.
8.5 Der vil på den første faktura ikke blive pålagt faktureringsgebyr. Herefter vil alle fakturaer der ikke er til- meldt PBS, blive opkrævet et faktureringsgebyr i henhold til gældende prisliste.
8.6 Ved fremsendelse af rykkerskrivelser i anledning af manglende betaling af forfaldne beløb er bolig:net be- rettiget til at opkræve et rykkergebyr i henhold til Xxx om renter ved forsinket betaling mv. (for tiden udgør gebyret 100 kr. inkl. moms).
8.7 bolig:net er endvidere berettiget til at opkræve et gebyr i henhold til Lov om renter ved forsinket betaling mv. (for tiden udgør gebyret 100 kr. inkl. moms) for at anmode et autoriseret inkassobureau om at ind- drive fordringen på bolig:net ’s vegne. Ved inkassobureauets inddrivelse pålægges kunden tillige sæd- vanlige inkassoomkostninger. Såfremt kunden fortsat ikke betaler eller indgår aftale eller forlig herom, overdrages sagen til retslig inkasso ved advokat. Omkostninger til den retslige inkasso pålægges tillige kunden. bolig:net er berettiget til at holde sin internettjeneste tilbage samt lukke for forbindelsen uden for- udgående varsel, såfremt kunden er forsinket med betaling.
8.8 Hvis kunden er helt eller delvist forsinket med betaling i mere end 14 dage efter, at bolig:net har frem- sendt en påmindelse om betaling, har bolig:net ret til med øjeblikkelig virkning at bringe den pågældende abonnementsaftale med kunden til ophør samt lukke for forbindelsen uden yderligere varsel.
8.9 bolig:net forbeholder sig ret til at fakturere foreningen for manglende antal tilslutninger. Ultimo hvert kvar- tal opgøres det samlede antal tilslutninger i foreningen. Antallet er ikke en gennemsnitsberegning men en
d.d. opgørelse. bolig:net vil sørge for at informere foreningen såfremt tilslutningen af beboer afviger fra den i kontrakten aftalte tilslutningsprocent. For at kompensere for evt. manglende antal tilslutninger, af- regnes foreningen for det manglende tilslutningsantal ganget med prisen for det billigste internetabonne- ment i foreningen
9 OPHØR
9.1 Aftalen kan opsiges af kunden med 3 måneders varsel til udløb af aftaleperioden. Opsigelsen skal sendes skriftligt til bolig:net. Såfremt aftalen ikke er opsagt ved aftaleperiodens udløb, gentegnes den
automatisk for endnu en aftaleperiode, med samme betingelser for opsigelse i hver aftaleperiode. Aftalen kan opsiges af bolig:net med 3 måneders varsel.
9.2 I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af aftalen er bolig:net berettiget til uden yderligere varsel at ophæve aftalen samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. kundens manglende betaling af forfaldne pengeydelser, kundens lovstridige handlinger eller undla- delser ved brug af abonnementet samt overtrædelse af de til enhver tid gældende etiske regler for inter- nettet, kundens misbrug af bolig:net’s og/eller tredjemandsimmaterielle rettigheder, herunder ophavsret, mønsterret, patentret, brugsmodelret, varemærket mv., indgivelse af konkursbegæring mod kunden, an- meldelse om betalingsstandsning mv.
10 KLAGER OG TVISTER
10.1 Klager indsendes til bolig:net. Klager behandles af en undersøgelsesenhed, der er nedsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og– tjenester. bo- lig:net træffer afgørelse i sagen senest 3 måneder efter klagens indgivelse.
10.2 Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole i Danmark, og hvor andet ikke føl- ger retsplejeloven, ved Sø- og Handelsretten i København.
10.3 Enhver tvist som måtte opstå mellem kunden og bolig:net i forbindelse med en abonnementsaftale, her- under tvist om fortolkningen af nærværende handelsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret og hvor an- det ikke følger af retsplejeloven, ved Sø- og Handelsretten i København.
SERVICEAFTALER
11 BETALINGSBETINGELSER
11.1 Abonnementsafregningen for serviceaftalen sker ved fremsendelse af kvartalsvise fakturaer til foreningen.
11.2 Alle udgifter i forbindelse med fejlsøgning/fejlretning, som ikke er omfattet af serviceaftalen, herunder men ikke begrænset til, kørsel, teknikertimer, udskiftning af hardware, afholdes af foreningen og faktureres umiddelbart efter fejlretningen er afsluttet. Der henvises, for så vidt angår gældende serviceteknikerpriser, til xxx.xxxxxxxx.xx hvor disse er annonceret.
12 PRISÆNDRINGER
12.1 bolig:net forbeholder sig ret til at forhøje gældende abonnementspris hver den 1. marts med den højeste indeksering af enten udviklingen i nettoprisindekset fra oktober – september i året forud for regulerings- året eller med minimum 5 % p.a.
12.2 Eventuelle øvrige ændringer vil ske med et varsel på minimum 1 måned, gældende fra den næste fakture- ringsperiode.
13 EKSKLUSIVITET OG OPSIGELSE
13.1 Alene bolig:nets teknikere må servicere boligselskabets anlæg i serviceaftalens løbetid, herunder men ikke begrænset til servicesaftalens uopsigelighedsperiode. Det betragtes som væsentlig misligholdelse af kundens forpligtelser, at andre end bolig:nets teknikere yder service på anlægget.
13.2 Såfremt bolig:net konstaterer sådan væsentlig misligholdelse, er bolig:net berettiget til at ophæve både serviceaftalen samt hovedaftalen med øjeblikkelig virkning. Det betyder at bolig:nets kontraktlige forplig- telser i medfør af begge aftaler straks ophører. Kunden skal fortsat betale sædvanligt serviceabonnement for serviceaftalen fra ophævelsestidspunktet og til det tidspunkt, hvor kontrakten kunne ophøre med sædvanligt opsigelsesvarsel.
13.3 Aftalen kan opsiges af kunden med 3 måneders varsel til udløb af aftaleperioden. Opsigelsen skal sendes skriftligt til bolig:net. Såfremt aftalen ikke er opsagt ved aftaleperiodens udløb, gentegnes den
automatisk for endnu en aftaleperiode, med samme betingelser for opsigelse i hver aftaleperiode. Aftalen kan opsiges af bolig:net med 3 måneders varsel.
14 AFTALEN OMFATTER IKKE FØLGENDE HÆNDELSER
14.1 Udbedring som følge af indgreb i anlægget udført af andre end bolig:nets godkendte teknikere
14.2 Gravearbejde og reetablering der ikke vedrører bolig:net
14.3 Servicetilkald hvor en beboer/abonnent selv er skyld i fejlen som følge af indgreb i anlægget, fejl ved eget udstyr, uhensigtsmæssigt / ikke godkendt udstyr, tilsluttet anlægget, eller forkert tilslutning
14.4 Udbedring af skader forårsaget af mekanisk overlast, overspænding, hærværk, brand, tyveri, lyn, vand- skade, stormskade, skybrud, skypumpe, væltede eller nedstyrtede genstande, påkørsel, opgravning og tæring eller slitage
14.5 Fejl relateret til elforsyningen
14.6 Serviceaftalen gælder ikke fejl, der skyldes misligholdelse, hærværk, åbenlyse forseelser fra kundens samt beboernes side samt force majeure situationer
14.7 Beboernes private udstyr i boligen er ikke omfattet af serviceaftalen.
15 FEJLSØGNING & REKVIRERET SERVICE
15.1 bolig:net forpligter sig til at påbegynde fejlsøgning af eventuelle opståede problemer senest 6 timer efter at fejlen er registreret. En fejl er registreret når følgende er opfyldt:
15.1.1 bolig:nets driftscenter detekterer fejlen via et af vores overvågningssystemer.
15.1.2 bolig:net modtager opkald fra flere kunder i boligselskabet og de indkommende opkald har en karakter af et muligt generelt problem.
15.2 Såfremt bolig:net tilkaldes til udbedring af fejl og det viser sig at bolig:net ikke kan komme ind i installatio- nen grundet manglende eller forkerte nøgler, forbeholder bolig:net sig ret til at fakturere for forgæves tek- nikertimer samt forgæves kørsel.
15.3 bolig:net gør opmærksom på, at service der er rekvireret som kontraktmæssig service, kan vise sig ikke at være det. Om det er omfattet, kan til tider kun vise sig under udførelse af opgaven, og således ikke for- lods. bolig:net forbeholder sig ret til at fakturere for udført service, der under opgavens udførelse viser sig ikke at være kontraktservice.
15.4 Hvor bolig:net udfører service, som ikke er omfattet af denne aftale, udføres det i medgået tid efter reg- ning til de enhver tid gældende priser herfor. Der henvises for så vidt angår gældende serviceteknikerpri- ser til xxx.xxxxxxxx.xx, hvor disse er annonceret.