Afrapportering projektet ”Det sammenhængende sundhedsvæsen” – et samarbejdsprojekt i den nuværende sundhedsaftale mellem Aalborg Universitetshospital, almen praksis og Aalborg Kommune, (oktober 2014).

Afrapportering projektet ”Det sammenhængende sundhedsvæsen” – et samarbejdsprojekt i den nuværende sundhedsaftale mellem Aalborg Universitetshospital, almen praksis og Aalborg Kommune, (oktober 2014).

Indledning

Det tværsektorielle projekt for det sammenhængende sundhedsvæsen har haft det overordnende mål at identificere og definere eventuelle barrierer i samarbejdet på tværs af sektorerne. Projektet har omhandlet følgende aktører: tre specialer (Endokrinologisk, lungemedicinsk og kardiologisk sengeafsnit og ambulatorier) ved Aalborg Universitetshospital (AUH), to plejehjem (Utterupgård og Elmely), en hjemmeplejegruppe (Lions Park), områdesygeplejen i Nørresundby, Udskrivningsenheden (UE) ved Aalborg kommune, Ældreområdet nord og endelige de praktiserende læger (PL) som har borgere i Nørresundby (7 klinikker totalt). Projektets afsæt har været at tage fat i de sundhedsprofessionelle der har ”hands on” i en daglig kontakt med borgerne. Fokus er på involvering og proces.

Indledningsvis skal der bemærkes, at projekt er afviklet over kort tid og omfatter en afgrænset målgruppe i Nørresundby, som gør, at nedenstående gennemgang af projektets resultater skal tages som indikationer på, om resultaterne af indsatsen går i den rigtige retning. Data er ikke i et omfang eller en kvalitet, som gør, det muligt at skalere op og lave konkrete business case beregninger ud fra. Projektet afsluttes således med nærværende afrapportering og projektstyregruppens anbefalinger.

Afrapportering

Nærværende afrapportering med dertilhørende anbefalinger, bygger på den evaluering som har fundet sted og som har været iværksat på baggrund af de barrierer projektet har identificeret blandt andet i forbindelse med fokusgruppeinterview (herefter omtalt som workshop). Afrapporteringen besvarer således følgende tre spørgsmål:

• Hvilke barrierer er der i samarbejdet på tværs af sektorerne?

• Hvilke indsatser kan sættes ind?

• Har indsatserne virket?

De tre ovenstående spørgsmål er en operationalisering af de politiske mål, med henblik på at kunne afdække hvordan de politiske mål kan opnås.

I løbet af projektperioden er følgende barrierer identificeret:

• Mangel på viden / kendskab til hinanden og mangel på kommunikation

• Mangel på eller begrænsede handlemuligheder samt manglende kendskab til handlemuligheder

• Travl hverdag hvor det i høj grad har handlet om at holde ”egen ryg fri”1

Der har i perioden marts, april og maj 2014 været gennemført en pilottest med fokus på følgende indsatser:

1 Direkte citat fra workshop afholdt medio august 2013

• Anvendelse af værktøjerne kommunal triagering og ændringsskema i primær plejen samt etablering af motivationstavler2

• Øget tilgængelighed for de praktiserende læger til de tre ambulatorier

• Øget fokus på samarbejde i forbindelse med udskrivelser

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt indsatserne har haft en effekt, kan der konstateres et fald i antal af indlæggelser3 i perioden – sammenlignet med samme periode året før. Dette kan være en konsekvens af systematisk fokus på borgeren, men andre forhold kan også spille ind. Endvidere viser tilbagemeldingerne fra de medarbejdere som har deltaget i projektet, at de i løbet af projektperioden har oplevet et forstærket samarbejde både internt i primærplejen, men også mellem praksis og hospitalet via blandt andet den ændrede samarbejdsform. Såvel frontpersonalet og ledelse ved plejehjemmene, i hjemmeplejen, i

hjemmesygeplejen, hospitalet og de praktiserende læger er enige om, at det er ”den rigtige vej”, selv om de konkrete handlemuligheder / indsatser grundlæggende ikke har rykket væsentligt og der er et ønske om at indsatserne skal fortsætte.

Baggrund

Den politiske styregruppe besluttede 19. juni 2012, at der skal etableres et tværsektorielt projekt mellem Region Nordjylland og Aalborg kommune - forvaltningerne for Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) og Ældre & Handicapforvaltningen(ÆH).

Formålet med projektet er:

• Mere kvalitet og sammenhæng i behandlingen

• Mere sundhed for pengene

• Højere grad af patienttilfredshed

• Højere arbejdstilfredshed

De grundlæggende udfordringer for regionen og kommunen er de samme: Den demografiske udvikling er præget af stadigt flere ældre borgere og betydelig stigning blandt de allerældste. En konsekvens heraf er også en forventet stigning i antallet af mennesker med kronisk sygdom. Som udgangspunkt betyder dette et øget behov for sundhedsydelser. Hertil kommer en situation med forventet arbejdskraftmangel indenfor sundhedsvæsenet, stigende behandlingsmuligheder som følge af ny teknologi, forventningspres fra borgere/patienter.

Den demografiske udvikling og de kendte finansieringsudfordringer medfører et behov for opgaveprioritering og et målrettet samarbejde om indsatser/løsninger, der mindsker behovet for indlæggelser og ligeledes samarbejder om initiativer, der kan reducere antallet af genindlæggelser.

I tillæg til dette, er der et stigende behov for, at arbejde langt mere patientinvolverende. Patienter betragter sig i stigende grad som velinformerede borgere, der forventer at blive medinddraget i tilrettelæggelse af et evt. behandlingsforløb, og som kan gøre en indsats i relation til egen sundhed. Det potentiale skal sundhedsvæsenet blive meget bedre til at udnytte positivt.

Parterne er enige om, at sundhedsaftalerne rummer mange positive potentialer som understøtter samarbejdet – især når det drejer sig om det koordinerende sundhedsvæsen. Der er også enighed om, at alle parter, sygehuse, kommunen og almen praksis, har store udfordringer med implementeringen af

2 Illustration af motivationstavle kan ses på side 5

3 Jfr. Udtræk fra den elektroniske patientjournal (PAS)

aftalerne. Der er ganske enkelt langt fra politiske/administrative beslutninger på forholdsvist højt niveau til konkrete handlinger i den daglige drift i sundhedsvæsenet og hos den enkelte sundhedsaktør.

De involverede organisationer (sygehuse, almen praksis og kommuner) er organisationer, der er præget af høj kompleksitet – såvel i opgaveløsning som i organisation. Høj kompleksitet betyder, at den enkelte sundhedsprofessionelle arbejder under en række forudsætninger og rammer, som af den enkelte sundhedsaktør i front kan opleves som barrierer for det udførende arbejde. Parterne er enige om, at dette udviklingsprojekt skal bidrage til at udfordre nogle af disse barrierer med henblik på at overvinde dem til gavn for den enkelte patient, der gerne skal opleve større sammenhæng og kvalitet, og til gavn for frontpersonalet, der gerne skal opleve en større fleksibilitet og kvalitet i arbejdet.

Det tværsektorielle projekt skal medvirke til, at skabe formaliserede samarbejdsstrukturer således, at patienten oplever en sammenhæng i forløbet fra opsporing, udredning til færdigbehandling og at dette sker i tæt dialog og samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Aalborg kommune og almen praksis.

Metode

Der er valgt et kvalitativt metodedesign, som har været opdelt i to faser, en observerende fase hvor projektleder i en periode var i praktik både i primærpleje, på hospitalet og ved en praktiserende læge og en fase som bestod af en heldags workshop, hvor de involverede partere omkring den ældre medicinske patient fik lejlighed til dels at beskrive og vurdere egen rolle i en række anonymiserede patientforløb dels at få identificeret barriere eller afklare ansvarsområder og snitflader. Fase 2 blev afsluttet med en opsamling og en formulering af mulige indsatsområder til ”pilottesten”.

Observationsundersøgelse:

Formålet med ”egne observationer” praktik var at få et første håndskendskab til de problemstillinger som medarbejderne i primær og sekundær sektor dagligt konfronteres med i arbejdet med borgerne/patienterne i sektorovergangene. Erfaringerne herfra indgik blandt andet i forberedelsen af fokusemner / områder i forbindelse med workshoppen.

Workshop:

Ideen med at lave en workshop var, at få de relevante aktører fra primær og sekundær sektor til sammen at drøfte, tænke kreativt og sparre om de samarbejdsrelationer /flader og sektorovergange, som de oplever, både for at få identificerede eventuelle barrierer, men også for at se hvad der kan gøres anderledes, så en borger undgår at blive patient, eller hvis borgeren bliver patient – oplever en smidig og ansvarlig sektorovergang. Formålet med interviewet var endvidere, at interaktionen mellem deltagerne vil medføre til spontane og emotionelle udsagn om det emne projektet omhandler; samarbejde på tværs af sektorer.

Interaktionen vil give anledning til, at deltagerne forholder sig til de øvrige deltageres synspunkter og ikke kun egne.

Deltagerkredsen skulle via drøftelserne og sparringen dele viden om hinandens faggrupper, og hvordan andre faggrupper og/eller organisatoriske enheder betragter og håndterer en given situation (de pågældende cases). Viden er relevant i forhold til at finde nye muligheder for samarbejde, ændringer af arbejdsgange, udnyttelse af hinandens ressourcer o.l. Deltagerkredsen ved workshoppen var som følgende:

• En hjemmesygeplejerske

• En medarbejder fra hjemmeplejen

• En medarbejder fra et plejehjem

• En praktiserende læge

• En sygeplejerske fra skade / modtagelsen

• En sygeplejerske fra AMA

• En læge fra skade / modtagelsen

• En sygeplejerske fra Lungemedicinsk afdeling

• En sygeplejerske fra kardiologisk afd.

• En læge fra kardiologisk afdeling.

• En udskrivningskoordinator (UK) fra UE

Der blev således den 19. august 2013, afholdt workshop med fokus på to emner:

• Identificering og refleksion i forhold til egen rolle og funktion i et forløb

• Komme med ideer til interventioner, der kan forbedre samarbejdet på tværs, men også i forhold til at undgå indlæggelser.

Resultatet af workshop4 suppleret med projektleders observationer i forbindelse med ”praktik”, dannede baggrund for den pilottest med dertilhørende drejebog5 som blev igangsat i marts 2014.

Projektforløb

Undersøgelsesfasen

Som nævnt ovenfor har der i løbet af projektperioden med opstart 1. april 2013 været afholdt workshop med deltagelse af sundhedsfaglige fra primær og sekundær sektor, afholdt praktik i begge sektorer samt at der i perioden der har været afholdt forskellige former for dialogmøder. ”Det primære formål heraf, har været, at identificere de barrierer som gør, at de som er ”hands on” i forhold til borgeren ikke har det optimale samarbejde og tænker hinanden ind i et borgerforløb, men også at skabe netværk og relationer.

På baggrund af det ovenstående er det tilrettelagt en pilottest med fokus på følgende:

• øget adgang for praktiserende læger til hospitalet,

• nye arbejdsmetoder i ældreområdet og

• øget adgang til de praktiserende læger

• Styrket samarbejdet i udskrivelsesforløbet.

Testfasen - pilottesten

Som tidligere nævnt blev pilottesten gennemført på to plejehjem, en hjemmeplejegruppe i hjemmesygeplejen i ældreområdet nord, ved tre specialer på AUH, i UE og endelig ved lægeklinikkerne i Nørresundby. Pilottesten påbegyndte den 1. marts og blev afsluttet 31. april 2014. Formålet med pilottesten var at teste de værktøjer og handlemuligheder som de sundhedsfaglige i både primær og

4 For yderligere information se bilag ”Foreløbig analyse – september 2013”

5 Se bilag vedr. drejebog for nærmere information

sekundærsektor har peget på6 i forhold til, at forbedre samarbejde og relationerne på tværs af fagskel og sektorer. Noget af det som de sundhedsfaglige peget på var, mangel på viden om en patient ved indlæggelse, manglende tilgængelighed både i forhold til tilsyn af praktiserende læge, men også de praktiserende lægernes adgang til den specialiserede viden på hospitalet. Endelig blev der peget på behovet for og ønske om en mere målrettet og kvalificeret viden i forbindelse med overgangen.

Indsatserne i pilottesten er delt op i ”tre emner” og de nedenstående afsnit beskriver indsatsen, formålet og de foreløbige resultater ultimo april. I forhold til den del der vedrører informationsflowet fra de praktiserende læger og ind til hospitalet har der i perioden kun været to indlæggelser fra de deltagende plejehjem og hjemmepleje. De to indlæggelser var fra Lions Park (hjemmeplejen) til lungemedicinsk afdeling. Da antallet af indlæggelser var så begrænset blev en nærmere analyse af informationsflowet fravalgt.

Resultater af indsatserne og anbefalinger

Den del af piloten der vedr. udskrivelser og sengeafdelingerne

Indsats

Udskrivningskoordinatorerne (UK) ved Udskrivningsenheden (UE) har i perioden marts- maj 2014 indgået som en del af ”patientens team” ved de tre sengeafdelinger på AUH. Konkret har indsatsen bestået i, at en sygeplejerske fra den pågældende afdeling så tidlig som muligt i forløbet har kontaktet en udskrivningskoordinator med henblik på, at planlægge og koordinere udskrivelsen allerede ved indlæggelsen. I henhold til sundhedsaftalen skal planlægning af udskrivelse ske ved indlæggelse, men det er alligevel et område som er blevet belyst i forbindelse med piloten, som et område som kan forbedres.

6 Der er afholdt workshops for de sundhedsfaglige i primær og sekundær sektor, med et særligt fokus på to emner:

identificering og refleksion af egen rolle i et patientforløb samt drøftelse af ”hvad kan gøres anderledes i forhold til at undgå en indlæggelse samt at forbedre dialogen og samarbejde”.

Endvidere har det i perioden været stort fokus på relationel koordineringsprocesser og UK har fået en indføring i relationel koordinering som metode.

Formålet

Formålet med et forstærket samarbejde var, at der i fællesskab skulle laves en plan for patienten hvor de to aktører (hospital og kommune) bidrager med hver sin viden – ”hvad har patienten været igennem på hospitalet”, ”hvad skal ske på afdelingen” ”hvad vil der være behov for når patienten kommer hjem” m.m. UK bidrager med en viden om, hvad der er af muligheder / tilbud i kommunalt regi m.m, og på den måde sammen bidrager til et koordineret udskrivelsesforløb.

Formålet var endvidere, at der så tidligt i patientforløbet som muligt, blev foretaget en vurdering af hvorvidt den pågældende patient ville have behov for ekstra / særlige ydelser efter udskrivelse og at dette evt. blev iværksat. Det kunne være tale om f.eks. kontakt til hjemmesygeplejen, forhold vedr. medicin, hjælpemidler, opfølgende hjemmebesøg o.l.

Endelig har formålet været, at ”teste” hvorvidt en kanalisering af kontakt fra hospitalet til kommunen ved at benytte udskrivningsenheden som ”en indgang til kommunen” har medvirket til, at frontpersonalet på hospitalet nemmere, kan finde rundt i organisationen.

Metode

Evalueringen af indsatsen vedr. ønske om et tættere samarbejde omkring en borger ved komplekse behov er gjort ved afholdelse at fokusgruppeinterviewe og ”spørgeskema”7.

Spørgsmålene er vedlagt som bilag.

Spørgsmålene blev delt ind i tre emner / områder med særlige fokus:

• Kommunikation (til ret tid og til ret sted) – fokus var på omfanget af kontakter, hvornår i indlæggelsesforløbet der blev taget kontakt, og hvorvidt der har været nogle barrierer

• Samarbejde – fokus har været på hvilken form for samarbejdsrelationer der er mellem afdelingerne og UE (vidensdeling, sparring e.l.), og hvordan samarbejdet opleves

• Viden – fokus var på, hvorvidt UE opleves som at være ”en indgang til Aalborg kommune”, om piloten har øget kendskabet og viden om hinanden, og hvem man kontakter ved behov for viden om en borger / patient.

Resultat - Kommunikation

Der har i periode marts, april og maj været 74 kontakter8 hvoraf 34 af disse har været udskrivelseskonferencer. Der opleves generelt et øget behov for koordinering, idet patienterne bliver mere komplekse og plejekrævende. Fra alle afdelinger er tilbagemeldingen, at udskrivelsen planlægges så tidligt som muligt, og at de fornødne kontakter o.l. iværksættes umiddelbart efter indlæggelsen og indenfor 48

7 Det var ikke muligt for alle tre afdelinger, at deltage ved det aftalte fokusgruppeinterview, så der blev udarbejdet nogle spørgsmål til skriftlig besvarelse.

8 Antallet af kontakter dækker over både udskrivelseskonferencer, skriftlige henvendelser i forbindelse med plejeforløbsplaner, afklarende spørgsmål pr. tlf m.m. Antallet af udskrivelseskonferencer er 34.

timer, som er aftalt. Afdelingerne melder i den forbindelse tilbage, at de oplever, at UE oftest hurtig vender tilbage på anmodning om udskrivelseskonference og med et tidspunkt, som er indenfor kort tid. Dette indikerer, at det forhold der vedr. at udskrivelse planlægges ved indlæggelse fungerer godt og at der samarbejdes herom.

I forhold til formen for samarbejdet, er tilbagemeldingen, at tværsektorielle meddelelser (TSM) er den mest anvendte samarbejdsform, men at der i de komplekse forløb er mere sparring, og man bruger hinandens kompetencer og ressourcer. Samarbejdsrelationen kan således karakteriseres som, at være et reelt samarbejde om en borger i de komplekse forløb, og at der i de mindre komplekse forløb mere er tale om udveksling af data / viden.

Alle tre sengeafdelinger har i perioden betragtet og oplevet UE som værende ”(d)en indgang til Aalborg kommune og finder det effektivt og meget positivt. Medarbejderne på sengeafdelingerne fortæller, at de oplever, at medarbejderne i udskrivningsenheden har kendskab til muligheder og indblik i tilbud vedrørende hele Aalborg kommune. Endvidere finder de det vigtigt og nødvendigt, at de kan henvende sig et sted, og at det sted kan bistå med nødvendige oplysninger, samt den fornødne hjælp i et forløb. En medarbejder har f.eks. udtalt følgende i forbindelse med en patient, og hvor det var nødvendig at få

supplerende oplysninger; ”jeg ringer lige en ven”. En afdeling bemærker dog, at der i nogle tilfælde er en fordel, at kommunikere direkte med en hjemmesygeplejerske fra ”lokalområdet”, som har et mere indgående kendskab til patienten end medarbejderen i udskrivningsenheden.

Resultat - Samarbejdet

Generelt opleves samarbejdet mellem sengeafdelingerne og udskrivningsenheden som godt og i ”opadgående kurve”, som det er blevet udtrykt. Der bliver udtrykt, at projektet har medvirket til at øget kendskabet og viden om hinanden og hinandens arbejdsgange – dette har styrket samarbejdsrelationerne, og der opleves nu en gensidig respekt og forståelse for hinanden. Medarbejderne i udskrivningsenheden udtrykker blandt andet, at indsatsen i piloten har medført en positiv ændring i forhold til samarbejdsrelationen, og at de oplever en større imødekommenhed, når de kontakter sengeafdelingerne for f.eks. supplerende/ opklarende spørgsmål om en patient.

Der er enighed om, at den viden medarbejderne har fået om hinanden også har skabt en større forståelse for de informationer eller mangel på samme, som de hver og især har behov for i et patientforløb / udskrivningsforløb, og at den forståelse har medvirket til en kommunikation, som har været mere relevant - ”sygeplejerskerne på sengeafdelingen ved hvilke oplysninger som udskrivningskoordinatoren har behov for og hvorfor”. På sengeafdelingerne kan dette også mærkes ved, blandt andet færre forstyrrende telefonopkald til afdelingen fra udskrivningsenheden, dog bemærkes der fra en af afdelingerne, at der stadig kan arbejdes med den unødige telefoniske kontakt. Projektleder har i denne forbindelse rettet en henvendelse til både hjemmesygeplejen og udskrivningsenheden med henblik på, at få undersøgt den telefoniske kontakt nærmere.

For nogle af sengeafdelingerne er det projektets indsats, der har medvirket til et styrket kendskab og mere samarbejdet, en af sengeafdelingerne peger dog på omfanget af patienter, som kræver en udvidet koordinering som årsag til at, der samarbejdes mere end tidligere.

Resultat - Viden

Generelt er tilbagemelding fra afdelingerne og udskrivningsenheden, at der i forbindelse med projektet ”Det sammenhængende sundhedsvæsen” er kommet et større viden om hinanden. Der har i større og mindre omfang kørt ”relationel koordineringsmøder” med henblik på, at udvikle hinanden samt løse evt.

udfordringer i kommunikationen. Der har været afholdt samarbejdsmøder også på ledelsesniveau, som har medvirket til et større ledelsesmæssigt fokus i forhold til hvad ”vi hver og især kan” eller hvorfor ”vi gør, som vi gør”. Dette har gjort sig særligt gældende i forhold til en af afdelingerne.

Opsummerende - anbefalinger

Generelt kan der konkluderes, at projektet og projektets pilottest har medvirket til en øget viden og et øget kendskab til hinanden. Der er i perioden skabt en større forståelse for hinandens arbejdsgange, organisatoriske set up og arbejdsopgaver, hvilket har givet medarbejderne oplevelsen af en gensidig respekt.

Det øget fokus på samarbejdet i perioden har dog vist, at der er emner og områder der med fordel kan arbejdes videre med, i forhold til at forbedre sammenhænge på tværs.

Et af områderne er en forbedring af de IT relaterede arbejdsgange. Blandt andet er der blevet peget på en bedre funktionalitet i forbindelse med funktionsbeskrivelsen i indlæggelsesrapporten. Den Medcom standard der i dag anvendes, generer ikke automatisk borgerens funktionsbeskrivelse, hvis den er mere en 2 år gammel. Konsekvensen heraf er blandt andet, at de sundhedsfaglige på et sengeafsnit, ikke kender borgerens funktionsniveau før indlæggelse.

Dette er dog et emne, som håndteres i sundhedsaftaleregi og behandles her med de øvrige nordjyske kommuner, idet der ikke er tale om en ”Aalborg kommune problemstilling”.

Et andet område som det med fordel kan arbejdes videre med er behovet for tilgængelighed /fleksibilitet og ”en indgang til kommunen” i forhold til udskrivelser. De aftaler, som i dag gør sig gældende, svarer ikke nødvendigvis til det reelle behov og det udskrivelsesflow, som er hospitalet. Den gennemsnitlige liggetid er i dag på 4,2 dage, og med regionens målsætning om, at der ikke skal ligge ”patienter på gangene” er der behov for at kigge på muligheden for, at kunne udskrive færdigmeldte patienter på mere fleksible tidspunkter end i dag. Denne udfordring gør sig også særlig gældende optil helligdage som går over flere dage. Der er dog allerede lavet en aftale om, at ”udskrivelsesvinduet” pr. 1. august d.å skal udvides til kl.

17.00, det er dog stadig projektlederens anbefaling, at området følges, og at der skabes et overblik, over hvordan udskrivelsesflowet er i løbet af en dag / døgn. Området kan følges ved at være et fast punkt på dagsorden ved samarbejdsmøderne mellem UE og Klinik akut9.

En tredje og sidste anbefaling er, at der etableres et relationelt koordineringssamarbejde mellem udskrivningsenheden og lungemedicinsk sengeafsnit. Formålet hermed vil være at definere omfanget af samarbejdet og indholdet i det. Denne afdeling udtrykte i forbindelse med evalueringen et ønske om mere samarbejde end det, der har fundet sted i forbindelse med pilottesten og at det samarbejde er, er meget personafhængig.

9 Klinik akut har ansvar for kommunesamarbejdet

Generelt i forhold til samarbejdet mellem Aalborg Universitetshospital og Aalborg Kommunes Ældreområde, har projektleder udarbejdet en anbefaling i forhold til det videre arbejde vedr. udskrivelser til Kontaktudvalget ved Aalborg Universitetshospital. Det er således et konkret relationel

koordineringsprojekt. Baggrunden heraf, er frontpersonalets behov for og ønsket om en form for ”tjekliste” i forbindelse med udskrivelser. Projektleder har forelagt for kontaktudvalget en anbefaling indeholdende en procesplan m.m. som blev godkendt i juni. Der etableres således i efteråret 2014 en projektgruppe og en arbejdsgruppe med delt formandskab bestående af en viceklinikchef fra AUH og den sygeplejefaglig chef i AAK10.

Den del der vedr. muligheden for alternativer til indlæggelse – adgang til ambulatorier

Indsats

De tre ambulatorier har i perioden marts-april tilrettelagt en, arbejdsgang som kan honorere de praktiserende lægers ønske om en øget tilgængelighed til den specialiserede lægefaglige viden på hospitalet ved behov for en subakut vurdering. Udover ændrede arbejdsrutiner for medarbejderne ved ambulatorierne blev der også udarbejdet en manual for kommunikationen – ”en ændret kommunikations strategi”:

Kommunikation fra de praktiserende læger til de tre ambulatorier foregår via EDI-fact henvisning. En henvendelse til ambulatoriet kan forventes, at blive besvaret indenfor samme dag senest indenfor samme døgn ved anvendelse af Edi-fact. EDI-fact henvisningen kan anvendes når:

1. En praktiserende læge (PL) har behov for en vurdering fra en speciallæge i forhold til en patient (dette kan være som alternativ til en indlæggelse).

2. En PL har opfølgende eller supplerende spørgsmål i forbindelse med en epikrise

3. En PL har behov for en subakut tid ved ambulatoriet

Ledende overlæger samt ledende sekretærer ved de tre ambulatorier har fået tilsendt en oversigt over akutnumre til de respektive 8 lægepraksisser, som en mere tilgængelig indgang til de PL.

Formålet

Formålet med denne del af pilottesten har blandt andet været, at give de praktiserende læger nogle handlemuligheder og alternativer til at indlægge patienten. Formålet er også, at se om en øget tilgængelighed, styrker samarbejdet mellem de praktiserende læger og lægerne på hospitalet også til fordel for patienten.

Metode

Evalueringen af indsatsen vedr. ønske om øget tilgængelighed og mere kvalitet i kommunikationen med primær pleje havde særligt fokus på:

• Hvorvidt lægerne benyttede muligheden

• Kommunikation

10 For yderligere se bilag vedr. anbefalinger vedr. videre arbejde i forhold til udskrivelser – et relationelt koordineringsprojekt mellem Ældre og Handicapforvaltningen og Aalborg universitetshospital.

• Samarbejdet

Evalueringen har foregået ved en spørgeskemaundersøgelse11. Spørgeskema blev udsendt til de 7 relevante lægeklinikker i Nørresundby og 6 læger har udfyldt skema. Evalueringen bygger endvidere på direkte kommunikation mellem med de praktiserende læger og projektleder i form af, f.eks. tilbagemeldinger pr. mail. Endelig er der afholdt ”evalueringsmøde” med de ledende sekretærer og de ledende overlæger ved de tre ambulatorier samt planlægningsmøde med repræsentanter fra Koncern-IT i forhold til de emner, der omhandlede elektronisk kommunikation.

Resultat – øget tilgængelighed til ambulatorierne

Der har indtil nu været 7 kontakter fra de praktiserende læger til de tre ambulatorier12, hvor der blandt andet har været behov for dialog vedr. medicin, men også dialog omkring en patients tilstand og hvor der blev aftalt en ambulant subakuttid. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har en af lægerne besvaret at han har anvendt muligheden for, at kontakte ambulatorierne subakut, derudover har to øvrige læger anvendt muligheden13. Tilbagemeldingerne fra de læger, som ikke har anvendt muligheden, er blandt andet;

”at det ikke har været indarbejdet i de daglige rutiner og denne slags forandring tager tid at få ind i dagligdagen”.

”da der er tale om et pilotprojekt, bliver muligheden ofte annulleret efter projektets afslutning – er det indsatsen værd når muligheden forsvinder igen”

”travlhed i klinikken har gjort, at der ikke har været tid til at sætte sig ind i projektet”

Nogle af lægerne har ikke haft patienter / forløb, hvor det har været nødvendigt at benytte muligheden.

Både de praktiserende læger og lægerne ved ambulatorierne vurderer, at subakut adgang til ambulatorierne medvirker til at undgå indlæggelser og tilbagemeldingerne fra lægerne ved ambulatorierne er, at de kontakter, som har været, har medvirket til, at patienten ikke blev indlagt. De ledende overlæger finder, løsningen positiv også hvis den afhjælper de praktiserende læger i forhold til deres arbejde. Denne opfattelse deles også af de læger som ikke har benyttet sig af muligheden14.

De praktiserende læger vurderer selv, at kontakten til ambulatorierne har været god. Omfanget af kontakter viser det behov der har været i perioden. Vurderingen er dog at selv om, der ikke har været så mange henvendelser, er adgangen og muligheden for denne form for kontakt til hospitalet et vigtigt redskab i behandlingen af patienten. Volumen er mere et udtryk for, at perioden har været kort og området afgrænset.

11 Spørgeskema er vedlagt som bilag.

12 5 af henvendelserne har været til kardiologisk abl.og 2 til lungemedicinsk abl.

13 Jfr. Ambulatorierne egen registrering af anvendelsen i pilotperioden

14 100 % af de praktiserende læger vurderer på trods af manglende anvendelse, at øget adgang til ambulatorierne er et relevant redskab og tilsvarende vurderer, at det i høj eller nogen grad er et alternativ til indlæggelse eller ambulant henvisning.

De involverede parter har fundet løsningen god og til gavn for patienterne. Et mindre antal indlæggelser har været forebygget, og de praktiserende lægers mulighed for faglig sparring med en specialist og dermed tilgængeligheden har været øget.

Der har været udfordringer med den elektroniske kommunikation, i forhold til at sikre den mest optimale arbejdsgang for såvel lægesekretærer som praktiserende læger. Indføring af Clinical Suite ved alle ambulatorier vil åbne op for en optimal subakut og akut dialog mellem praksis og ambulatorier.

Indføringen af Clinical Suite i ambulatorier vil ske i løbet af 2014.

Både de ledende sekretærer og de ledende overlæger vurderer ikke, at den nye arbejdsgang – hvor der er blevet skabt tid og rum både til en mere direkte kontakt med de praktiserende læger, men også mulighed for en subakut tid har været ekstra krævende. De respektive ambulatorier har fundet løsninger og rutiner, som har været hensigtsmæssige for alle medarbejdere og de ledende sekretærer vurderer, at dette er arbejdsgange, som kan overføres på de øvrige ambulatorier ved AUH.

På baggrund af de positive tilbagemeldinger både fra hospitalet og fra de praktiserende læger anbefales at bibeholde den øgede tilgængelighed samt ændrede kommunikationsmetode i de nuværende inkluderede ambulatorier og at muligheden skal være tilgængelig for alle de praktiserende læger i Aalborg. En evt. udrulning til samtlige specialer på AUH afventer flere erfaringer på området og kan evt. ske i forskellig tempi.

I spørgeskema til de praktiserende læger blev der også spurgt ind til samarbejde med medarbejderne i Nørresundby, og lægerne vurderer at samarbejdet er godt. Der er også en oplevelse af15, at informationerne fra den kommunale sygepleje er mere relevant og brugbar i forhold til en vurdering af borgerens helbredstilstand og at de henvendelser som kommer, er rimelige. 2 af lægerne vurderer også, at der er sket en ændring i samarbejdsrelationen. Nogle af lægerne udtrykker dog et ønske om, at flere af henvendelserne gik gennem hjemmesygeplejersken og var ledsaget af lidt flere objektive fund

/obsrvationer.

Afslutningsvis i forhold til denne indsats, gøres der opmærksom på, at der primo februar blev afholdt et dialogmøde mellem alle de deltagende aktører i projektets indsatser. Mødet havde det formål at de praktiserende læger og lægerne ved ambulatorierne på hospitalet skulle komme i dialog og skabe relationer i forhold til at optimere samarbejde og tilgængelighed. Tilbagemeldingerne herpå har været rigtig positive og alle fandt mødet meget relevant, oplysende og berigende. Set i lyset af projektets

overordnende intention om at skabe en ”VI kultur” medvirkede dialogmøde til, at skabe en mulig platform i forhold til et samarbejde og ikke mindst viden om hinanden. Der kan således med fordel arbejdes videre med relationel koordinerings forløb hvor hospitals læger og praktiserende læger arbejder sammen om og med bestemt emner.

Den del der vedrører tidlig opsporing af sygdom og kommunal triagering

Indsats

15 2 af lægerne

Medarbejderne ved de deltagende plejehjem, hjemmeplejegruppe samt den kommunale sygepleje16 har i pilotperioden anvendt værktøjerne ”ændringsskema” og ”kommunal triagering”. Medarbejderne i hjemmeplejen og på plejehjemmene har ved projektstart lavet et ændringsskema på alle borgere, som viser, hvordan borgeren er i sin normale tilstand. Ændringsskemaet er anvendt som udgangspunkt for vurdering af, om der er sket ændringer i borgerne almen tilstand. Hvis der er sket ændringer tages det op på et triagemøde med den kommunale sygepleje, hvor der lægges en plan for indsatsen. Indsatsen dokumenteres i en plejeplan, hvori det fremgår, hvilken ændring der er tale om, hvilken indsats der iværksættes, hvem der er ansvarlig for indsatsen, og hvornår der skal følges op på indsatsen. Hver dag har medarbejderne kunne følge borgerne på en triageringstavle, som det fremgår af nedenstående billede.

Borgere placeret i grønt felt, er borgere, hvor der ikke er observeret ændringer i almen tilstanden. Borgere placeret i gult felt omfatter borgere, hvor der er observeret en eller flere mindre ændringer ift. almen tilstanden. Borgere med markante ændringer eller borgere, der er udskrevet fra sygehus placeres i rødt felt. Samtidig har medarbejderne løbende kunne følge bevægelserne på borgerne, hvor indsatsen er lykkedes og borgerne er triageret tilbage til grønt felt, hvilket ses i det hvide felt til højre. Xxxxxx har således også kunne fungere som en motivationstavle, idet de visuelt har kunnet følge, om indsatsen virker.

Hver uge i projektperioden har plejehjemslederen taget et billede af triageringstavlen og data er lagt ind i et regneark, således at det har været muligt at følge og dokumentere det forebyggende arbejde, der sker på plejehjemmene.

16 Det drejer sig om plejehjemmene Uttrupgaard, Elmely, hjemmeplejen Lionsparken blok 8 og 10 samt den for området knyttede kommunale sygepleje

Formålet

Formålet er systematisk at observere om, der er sket ændringer i forhold til borgerens almene tilstand med det sigte at forebygge en forværring af borgerens sundhedstilstand, men også at have nogle værktøjer til at strukturere kommunikationen ud fra både i dialogen med den kommunale sygepleje og den praktiserende læge, så der meget præcist kan redegøres for ændringen i borgerens tilstand og hvilken indsats der er afprøvet. Disse initiativer til sammen skal være med til at styrke dialogen og samarbejdet i primær sektor.

Metode

For at vurdere resultatet af indsatsen omkring kommunal triagering følges der kvantitativt op på sygehusaktiviteten på de nordjyske sygehuse før og i projektperioden for at få et billede af om, det via redskaberne ”ændringsskema” og ”kommunal triage” er lykkedes at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Uhensigtsmæssige indlæggelser defineres som forebyggelige indlæggelser, akutte genindlæggelser og akutte korttidsindlæggelser.

Ved at undgå en uhensigtsmæssig indlæggelse betyder det for borgeren, at man undgår en indlæggelse, som kan være slidsomt og krævende for en ældre borger. Men der er også et økonomisk perspektiv i at undgå at en sygehusseng optages unødigt – ”mere sundhed for pengene”.

Den kvantitative analyse af sygehusaktiviteten suppleres af kommunale triage-data. Som tidligere nævnt, er data baseret på indberetningerne fra de involverede plejehjem. Data kan være et udtryk for, i hvor høj grad det er lykkedes at få borgerne tilbage til almen tilstanden og dermed med til at forebygge en potentiel indlæggelse. Det kan samtidig sige noget om, i hvor stort omfang det er lykkedes at fastholde og forbedre borgernes almen tilstand. Fravær af sygdom ved at forebygge at den opstår, kan være med til at skabe mere tilfredse og sunde borgere.

Endelig følges den kvantitative analyse op af en kvalitativ analyse baseret på et spørgeskema udsendt til medarbejderne i de involverede kommunale enheder. Dette skal give et billede af, hvordan medarbejderne har oplevet at arbejde med redskaberne ”ændringsskema” og ”kommunal triagering” og i hvor høj grad redskaberne har været med til at skabe rammerne for en styrket dialog og samarbejdet mellem plejepersonalet og den kommunale sygepleje samt den praktiserende læge.

Projektets resultater vedr.” kommunal triagering” og ændringsskema

I projektperioden marts-maj 2014 har 173 borgere deltaget fordelt på plejehjemmene Uttrupgaard, Elmely samt hjemmeplejen Lionsparken blok 8 og 10. Disse borgeres sygehusaktivitet er blevet sammenlignet med de 180 borgere, som opholdte sig på samme plejehjem og ældreboliger i perioden marts-maj 2013.

Sammenligningen af de pågældende perioder og målgrupper viser, at der er en faldende tendens på alle de målte parametre, der skal vise forekomsten af uhensigtsmæssige indlæggelser. Således er der 22 forebyggelige indlæggelser i 201317, mens der i 2014 er 11 forebyggelige indlæggelser. Når det gælder akutte genindlæggelser18 har der fundet 15 genindlæggelser sted i 2013, mens der i 2014 er tale om 7

17 Sygdomme i nedre luftveje, blærebetændelse, dehydrering, knoglebrud, diabetes, tryksår, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, tarminfektion

18 Genindlæggelser er defineret som en indlæggelse der finder sted indenfor 30 dage efter den første indlæggelse

genindlæggelser. I forhold til akutte korttidsindlæggelser19 er der ikke så stor forskel at spore, idet der i 2013 er 7 indlæggelser, hvor patienten bliver udskrevet samme dag eller dagen efter, mens der i 2014 var 6 akutte korttidsindlæggelser.

Generelt kan det siges, at der er mange positive elementer i nedenstående sammenligning, som kan indikere, at den kommunale triagering kan have en gunstig virkning i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Med i helhedsbilledet hører dog også forekomsten af indlæggelser generelt også er faldet i perioden. I 2013 var der 56 indlæggelser fra de pågældende plejehjem og ældreboliger, mens det i 2014 var 32 indlæggelser, hvilket kan være et udtryk for øvrige indsatser på sygehusene eller i kommunen, hvorfor en del af den faldende tendens kan skrives andre forhold end den kommunale triagering.

Uttrupgaard, Elmely og Lionspark (blok 8 og 10)	Marts-maj 2013	Marts-maj 2014
Antal forebyggelige indlæggelser	22	11
Antal akutte genindlæggelser	15	7
Antal akutte kortsindlæggelser	7	6
Antal indlæggelser alle afdelinger ialt	56	32
Antal unikke indlagte patienter	40	23

Kilde: Omsorgsdata fra Care flettet med sygehusdata fra Regionen

Et andet måleparameter som kan indikere den forebyggende virkning af den kommunale triagering er antallet af borgere, som i projektperioden er triageret gul/rød, og efterfølgende er kommet i grønt felt (almen tilstanden). Her er det på plejehjemmene Uttrupgaard og Elmely lykkedes med at identificere ændringer og iværksætte indsatser, der har flyttet borgerne tilbage til grønt felt i 145 tilfælde og på den måde forebygget potentielle indlæggelser. Opgjort i forhold til unikke borgere er der tale om 79 borgere, som der er iværksat en indsats på en eller flere gange.

En ting er at observere ændringer og handle på det, en anden ting er at fastholde og forbedre borgernes almen tilstand. Her synes den kommunale triagering også at kunne bidrage med forbedringer.

Fordeling af borgere der kommunalt

triageret - uge 11-16

Fordeling af borgere der kommunalt

triageret - uge 17-22

2%

0%

24%

Borgere i grøn

felt

Borgere i gult felt

15%

74% Borgere i rødt

felt 85%

Borgere i grøn

felt

Borgere i gult felt

Borgere i rødt felt

19 Korttidsindlæggelser er defineret som indlæggelser, hvor patienten bliver udskrevet samme dag eller dagen efter

I de første 6 uger af projektet befandt gennemsnitlig 74 % af borgerne i grønt felt. I de efterfølgende 6 uger befandt i gennemsnit 85 % af borgerne sig i grønt felt. Dette kan være et udtryk for, at der i starten har været ændringer ved en række beboer, som man med de nye redskaber har opsporet og handlet på. Men samtidig er man lykkes med i de efterfølgende uger at fastholde og forbedre almen tilstanden blandt borgerne målt på andelen af borgere i grønt felt.

I de politiske målsætninger for projektet var der et ønske om mere kvalitet og sammenhæng i behandlingen. I den kvalitative del af analysen belyses, hvilken indvirkning den kommunale triagering har haft på dialogen og samarbejdet mellem plejepersonalet og den kommunale sygepleje samt de praktiserende læger. Svarprocenterne har divergeret meget fra enhed til enhed, hvorfor resultaterne af spørgeskemaet primært afspejler plejepersonalet på plejehjemmenes vurdering. Her har der været en svarprocent på 90 % på Uttrupgaard (svarende til 26 medarbejdere) og 82 % på Elmely (svarende til 31 medarbejdere).

Medarbejderne (85%) vurderer at kvaliteten af plejen/sygeplejen er påvirket positivt i projektperioden. 94

% af medarbejderne vurderer, at kommunikationen og måden der tales om borgerne på i høj eller nogen grad er blevet mere målrettet. Samtidig vurderer medarbejderne i 90 % af tilfældene at samarbejdet mellem plejepersonalet og sygeplejerskerne er styrket.

Når det gælder dialogen med den praktiserende læge vurderer 65 % af medarbejderne, at de i høj grad eller nogen grad kan bruge informationerne fra den kommunale triage. 59 % af medarbejderne mener, at de praktiserende læger i høj grad eller nogen grad er lydhør over for de observersioner, de har gjort i forbindelse med den kommunale triagering.

Endelig ønsker 92 % af de adspurgte, at projektet fortsætter.

Resultaterne af spørgeskemaet tyder på, at værktøjerne bidrager til en større faglighed og et bedre og tættere samarbejde mellem faggrupperne af hjemmesygeplejersker og social- og sundhedsassistenter/hjælpere. Endvidere er medarbejderne glade for redskaberne og vil gerne fortsætte med at bruge dem.

I forhold til dialogen og samarbejdet med den praktiserende læge er resultatet af spørgeskemaet ikke så tydelig, hvilket også er beskrevet tidligere i rapporten. Der er således fortsat behov for et særligt fokus på samarbejdsrelationerne i primær sektor.

Konklusioner i forhold til projektets politiske mål

Mere kvalitet og sammenhæng i behandlingen

Hvorvidt de tre indsatser har medvirket til, at der via pilottesten er kommet mere kvalitet og sammenhæng, kan som tidligere nævnt være svært at konkludere entydigt på. Det er dog indikationer på, at vi opnåede mere kvalitet og sammenhæng. Dette kan blandt andet ses via de tilbagemeldinger, som er kommet i forbindelse med indføring af triagering og ændringsskema, hvor såvel medarbejderne i primærplejen og praksislægerne giver udtryk for en øget kvalitet i behandlingen. Endvidere kan et fald i indlæggelserne også være en indikator på, at behandlingen og indsatsen i primærplejen er mere målrettet, og at der bliver sat ind tidligere. Endvidere peger både praksislægerne og ambulatorielægerne på, at den øgede tilgang til ambulatorierne er et alternativ til en indlæggelse og enhver unødig indlæggelse kan anskues som mere

kvalitet i behandlingen, idet borgeren kan ”behandles hjemmefra”. Udover kvalitet illustrerer også det ovenfornævnte, at der er opnået bedre sammenhæng forstået på den måde, at de observationer og den handling, som iværksættes medvirker til, at henvendelserne til praksis er mere relevante og observationerne er mere kvalificerede. Medarbejderne i primær sektor har via redskaberne øje for, at der er andre aktører i forløbet, der skal benytte den viden den pågældende medarbejder har om den konkrete borger. Praksislægernes mulighed for at ”sparre og konferere” med en speciallæge er også et eksempel på, at der er skabt en sammenhæng mellem praksis og hospitalet. Endelig indikerer de tilbagemeldinger, som medarbejderne på hospitalets sengeafsnit og medarbejderne i Aalborg kommunes Udskrivningsenhed, at der i perioden er skabt en sammenhæng, ved at de naturligt kontakter en kommunal medarbejder, når der er behov for afklaring e.l. i forbindelse med en udskrivelse.

Mere sundhed for pengene

I forhold til hvorvidt pilottestens tre indsatser med har opfyldt målet om mere sundhed for pengene, er det igen svært at konkludere entydigt på dette. Vi kan alligevel konstatere et fald i både antal af indlæggelser og genindlæggelser. Triagering / ændringsskema, forstærket samarbejde i forbindelse med udskrivelser og adgang til subakut kommunikation til ambulatorierne kan alle have haft indflydelse på dette fald. Såvel praksislæger og hospitalslæger anerkender, at en øget adgang til ambulatorierne er et alternativ til indlæggelse og i forhold til de konkrete henvendelser fra praksis er vurderingen, at henvendelsen kom i stedet for en indlæggelse. Der er også medarbejdernes vurdering at en fælles koordinering af f.eks. medicin, hjælpemidler o.l. i forbindelse med udskrivelser også har en betydning i forhold til, hvorvidt en borger bliver genindlagt.

Højere grad af patienttilfredshed

Som indledningsvist nævnt, har der ikke været muligt at lave en undersøgelse af, hvordan patienterne / borgerne har oplevet indsatserne. Det kan derfor ikke konkluderes på, hvorvidt vi har opnået en højere grad af patienttilfredshed. Dog, kan der med fordel reflekteres over, hvorvidt færre indlæggelser, øget fokus på borgerens funktionsniveau og endelig et koordineret udskrivelsesforløb medvirker positivt i forhold til tilfredsheden hos vores borgere. Ligeledes må det alt andet lige give mere tilfredse borgere, at det i projektperioden er lykkes med at fastholde og forbedre deres almen tilstand igennem tidlig opsporing og dermed undgå sygdom.

Højere grad af arbejdstilfredshed

Der er ikke i forbindelse med evalueringen blevet målt direkte på, hvorvidt der er opnået en højere grad af arbejdstilfredshed. Indirekte giver spørgeskemabesvarelserne et billede af, at medarbejderne i primærplejen i projektperioden har oplevet mere kvalitet i plejen og et bedre samarbejde med sygeplejen, hvilket må forventes at give nogle bedre arbejdsbetingelser og tilfredshed med det udførte arbejde.

Ligeledes må det faktum, at 92 % af de adspurgte ønsker at fortsætte projektet, tages som udtryk for, at de anvendte redskaber er relevante og vedkommende for medarbejderne. Endvidere afspejler de tilkendegivelser, der er kommet i forbindelse med interviewene på sygehuset, at arbejdsgangen og tilgængeligheden for hinanden er blevet lettere, hvilket letter trykket i en travl hverdag, Det var netop udgangspunktet for indsatsen at give nogle handlemuligheder samt viden om hinanden, så man undgik fænomenet med” at holde egen ryg fri”og skabe dårlige arbejdsbetingelser for sin kollega.

I forhold til de praktiserende læger har øget tilgang til ambulatorier medvirket til en højere grad af

arbejdstilfredshed, idet der nu er blevet åbnet op for ”flere skruer at skrue på”. Den praktiserende læge har mulighed for alternative handlemetoder og har således et alternativ til en indlæggelse, hvilket var et af de elementer, som blev efterspurgt i forbindelse med blandt andet den afholdte workshop.

Projektstyregruppens anbefalinger

Som allerede nævnt er der svært at kunne sætte to streger i forhold til indsatsernes effekt, alligevel er det vurderingen, at de tendenser og de indikatorer, som indsatserne viser – er den rigtige vej at gå og et fundament, der med fordel kan arbejdes videre med. Som beskrevet ovenfor er der fortsat arbejds- og udviklingspunkter i forhold til samarbejde og dette kan kun ske ved fortsat fokus på tværsektorielle samarbejdsrelationer.

Nedenfor er skitseret de konkrete anbefalinger som projektstyregruppen i enighed kan tilslutte sig. Det skal bemærkes, at Aalborg kommune og de praktiserende læger har to særstandpunkter, der vil fremgå af indstillingen til den politiske styregruppes behandling af sagen.

Konkrete anbefalinger

• at værktøjerne ”ændringsskema og kommunal triagering” udrulles til hele Aalborg Kommune, både plejehjem og i hjemmeplejen

• at øget adgang til ambulatorier for de praktiserende læger bibeholdes indenfor de tre specialer: Endokrinologisk, Lungemedicinsk og Kardiologiske ambulatorier. En evt. udrulning til alle specialer på Aalborg universitetshospital afventer yderligere erfaringer med de praktiserende lægers efterspørgsel.

• at der etableres en relationel koordineringsproces konkret mellem Udskrivningsenheden og lungemedicinsk afdeling og at metoden relationel koordinering anvendes som et arbejdsværktøj i alle de samarbejdsrelationer udskrivningsenheden indgår i.

• at netværksmøder / samarbejdsmøder mellem Udskrivningsenheden og Aalborg universitetshospital fastholdes og får en konkret opgave i forhold til, at kortlægge og anbefale den mest hensigtsmæssige udskrivelsesramme

• at der i forbindelse med arbejde med næste generations sundhedsaftale, ses på den manglende funktionalitet i nuværende MedCom standard i forhold til funktionsbeskrivelser, - Denne opgave er indskrevet i den kommende sundhedsaftale.