Almindelige forsikringsbetingelser Pakkeforsikring for guldsmede Guldsmede, juvelerer, reparationslokaler m.m.
Almindelige forsikringsbetingelser Pakkeforsikring for guldsmede Guldsmede, juvelerer, reparationslokaler m.m.
I | § 1 | Generelt Grundlag |
§ 2 | Definitioner | |
II | § 3 | Beskrivelse af dækningen Dækningsområde |
§ 4 § 5 § 6 | Beskrivelse af begivenhederne (mht. Sektion 2 & 3) Undtagelser Andre forsikringer | |
III | § 7 | Skade Forpligtelser i tilfælde af skade |
§ 8 § 9 | Skaderegulering Erstatning for skade og omkostninger | |
IV | § 10 | Præmiebetaling Præmiebetaling |
V | § 11 | Forsikringstagers og/eller sikredes forpligtelser Risikoændring |
§ 12 § 13 | Øvrige forpligtelser Overgang af den forsikrede interesse | |
VI | Forsikringens varighed og ophør | |
§ 14 | Forsikringens varighed og ophør | |
VII | § 15 | Klager &Tvister Tvister |
VIII | § 16 | Øvrige bestemmelser Almindelige og særlige betingelser |
§ 17 § 18 § 19 § 20 | Overlap Forrangregel Pantsætning/cession Indeksregulering |
I Generelt
§1 Grundlag
Denne forsikring er baseret på det spørgeskema til pakkeforsikring for guldsmede, som forsikringstager og/eller sikrede har udfyldt, dateret og underskrevet, og de oplysninger som forsikringstager og/eller sikrede har givet i den forbindelse, samt de oplysninger som forsikringstager og/eller sikrede har givet i forsikringsperioden.
§2 Definitioner
2.1 Redningsomkostninger
De omkostninger der har forbindelse med forholdsregler som bliver taget af, eller på vegne af, forsikringstager eller den sikrede i forsikringsperioden, og som med rimelighed kan siges at være nødvendige med henblik på at afværge overhængende risiko for skade eller at begrænse denne skade. Ved omkostninger i forbindelse med forholdsregler forstås her også skade på genstande, som anvendes i forbindelse med de i denne paragraf nævnte forholdsregler.
2.2 Forsikrings år
Hver periode på 12 måneder, regnet fra forsikringens ikrafttrædelses-dato, og hver enkelt periode på 12 måneder der løber i direkte forlængelse heraf. Hvis en periode, regnet fra ikrafttrædelsesdatoen til forlængelsesdatoen eller fra forlængelsesdatoen til datoen for forsikringens ophør, er kortere end 12 måneder, anses en sådan periode også for et forsikrings år. Ved en forsikringsperiode af en kortere varighed end 12 måneder, anses forsikringsåret for at være lig med forsikringsperioden.
2.3 Forsikringsperiode
Den periode der løber fra forsikringens ikrafttrædelsesdato til forsikringens ophørsdato.
2.4 Bortfaldsdato for forsikringen
Den dato, hvor forsikringen ophører.
2.5 Selvrisiko
Det beløb som er anført på policen, og som ved udbetalingen af skadeserstatningen fradrages i erstatningen for skaden og omkostningerne.
2.6 Begivenhed
En hændelse eller række af hændelser, som har samme oprindelse.
2.7 Forsikrede genstande
De genstande som nævnes i denne paragraf, og som er udsat for begivenheder.
2.7.1 Erhvervsudstyr/inventar
Alt løsøre der bruges til udøvelsen af det erhverv eller den virksomhed, der anføres på policen, med undtagelse af varelager og bohave.
2.7.2 Lejers interesse
De forbedringsomkostninger i og på bygningen, som ifølge lov, sædvane eller aftale er for sikredes regning i sin egenskab af lejer/bruger. Ved lejers interesse forstås også antenner, markiser, vindskærme og (lys)reklame.
2.7.3 Varelager
Juveler, ædelmetaller, ædelsten, halvædelsten og perler, uanset deres art, herunder armbåndsure, samt alle andre genstande og materialer som kan betragtes som en del af sikredes virksomhed, uanset om disse genstande er sikredes ejendom, eller er givet sikrede i forvaring med henblik på salg, retursending, i kommission, reparation, restaurering, bearbejdelse eller vurdering.
2.7.4 Bohave
Alt løsøre, herunder antenner og markiser, som ejes af og hører til den sikredes private husholdning , hans/hendes familiemedlemmer der bor i husstanden eller de personer der bor sammen med ham/hende og lever som en familie.
2.8 Induktion
Det fænomen, der opstår ved elektrisk spænding/ladning i (elektriske) ledninger/kabler, som følge af lynaktivitet i umiddelbar nærhed.
2.9 Oprydningsomkostninger
Udelukkende de omkostninger der afholdes i forbindelse med nedrivning, bortrydning og destruktion af forsikrede genstande som befinder sig overjordisk på det forsikrede forsikringssted, og adressens direkte tilstødende dele, forudsat at disse omkostninger ikke allerede er omfattet af skadetakseringen, og såfremt denne bortrydning og/eller nedrivning og/eller destruktion er en nødvendig følge af en begivenhed der er dækket af denne forsikring. Ved oprydningsomkostninger forstås ikke de omkostninger der afholdes i forbindelse med fjernelse eller forebyggelse af jord-, vand- eller luftforurening.
2.10 Overspænding som følge af induktion
En elektrisk spænding som følge af lynaktivitet i umiddelbar nærhed, og over for hvilken ledningerne eller apparaturet, som er forbundet med disse ledninger, ikke er bestandige.
2.11 Forsikringssted
Den adresse der anføres på policen, og som sikrede bruger erhvervsmæssigt eller privat.
2.12 Sikrede
a. den/de der er nævnt på policen som sikrede/de sikrede, under overholdelse af §14 i de almindelige betingelser
b. forsikringstageren, medmindre en anden end forsikringstageren er nævnt på policen.
2.13 Forsikringssum
Er den/de anførte forsikringssum(er) i respektive Sektioner.
2.14 Forsikrede genstande
Er de forsikrede genstande som beskrives i den/de forsikrede Sektion(er).
II Beskrivelse af dækningen
§3 Dækningsområde
3.1 Dækningsområdet for denne forsikring er Danmark, medmindre andet er aftalt. Dækningen er beskrevet i de forsikrede Sektioner.
§4 Beskrivelse af begivenhederne
(gældende for Sektion 2 varelager og Sektion 3 inventar).
Dækningsområdet for denne forsikring er Danmark, medmindre andet er aftalt Bestemmelserne i denne paragraf gælder udelukkende for Sektion 2 (varelager og Sektion 3 maskiner & inventar, såfremt disse sektioner er medforsikret på policen.
4.1 Påkørsel, påsejling og ladning faldet af eller strømmet ud
a. påkørsel eller påsejling, hvor et køre- eller fartøj, heste eller kvæg er den påkørende/påsejlende part
b. ladning, der utilsigtet er faldet af eller strømmet ud af et køre- eller fartøj.
4.2 Naturgaslevering
Forsyningssvigt af naturgaslevering som følge af en under Sektion 3 forsikret begivenhed, der rammer følgende bedriftsmidler hos virksomheden, der producerer og/eller distribuerer naturgas:
a. tilførsels-, kompressor-, målings- og regulator-, blandings-, gasleverings- og/eller reduktionsstationer
b. rør, ventiler eller trykreduceringsanlæg, som befinder sig mellem de ovennævnte stationer og sikredes virksomhed som beskrives på policen.
4.3 Røveri og/eller overfald
Aflevering af de forsikrede genstande, forudgået af, med samtidig brug af eller fulgt af vold eller voldstrussel mod personer.
4.4 Lynnedslag
Lynnedslag i den forsikrede bygning.
4.5 Brand
Ildsvåde, der er forårsaget af forbrænding og danner flammer, og som befinder sig uden for et ildsted, og kan sprede sig ved egen kraft. Derfor er bl.a. følgende ikke omfattet af begrebet brand:
x. xxxxx, smelte, forkulle, gære
b. gennembrænding af elektriske apparater og motorer
c. overhede, gennembrænde, brænde hul i ovne eller kedler.
4.6 Indbrud, tyveri eller forsøg derpå
4.6.1 Indbrud, tyveri eller forsøg derpå, hvorved gerningsmanden er trængt ind eller har forsøgt at trænge ind i den bygning, hvori de forsikrede genstande befinder sig, ved at bruge vold og forvolde væsentlig skade på (dele af) bygningen eller en indendørs bygning, som er forbundet dermed. Hvis der er etableret forskellige virksomheder, instanser m.m. i bygningen, er ovennævnte bestemmelse opfyldt, hvis gerningsmanden er trængt ind eller har forsøgt at trænge ind i den del af parcellen, der bliver brugt af sikrede, ved at bruge vold og forvolde væsentlig skade på (dele af) den pågældende del af parcellen.
4.6.2 Tyveri af materiale, der hører til bygningen
Ved tyveri forstås (også) ulovlig borttagelse af materialer, der hører til bygningen, og beskadigelse af bygningen som følge deraf, for så vidt denne skade er for sikredes regning.
4.7 Glasbrud
Brud på glas i ruder, døre, vitriner, spejle og vægpynt i bygningen.
4.8 Fældning eller beskæring af træer
Uforudset væltning af træer eller dele af træer ved fældning eller beskæring heraf.
4.9 Lufttryk
Luft- og eller rumfartøjer, der er ved at starte eller foretager motorafprøvning og gennembrydning af lydmuren.
4.10 Luft – og rumfartøjer
At blive ramt af et luft- eller rumfartøj, der starter, flyver, lander eller styrter ned, eller at blive ramt af et projektil, sprængstof eller anden genstand som er monteret på, har løsnet sig fra, er kastet ud eller faldet ud af luft- eller fartøjet.
4.11 Offentlig forsyning
Svigt af offentlig forsyning som følge af en under Sektion 3 forsikret begivenhed der rammer:
a. vandforsyningen og/eller pumpestationer og/eller mellemstationer
b. elværk og/eller understationer og/eller koblingsstationer og/eller transformer huse.
4.12 Olie og andre væsker
Olie eller andre væsker der uforudset er strømmet eller lækket ud af en fast varme- eller kogeinstallation eller de tilhørende ledninger eller tanke.
4.13 Væltning af piloteringsmaskiner og kraner
Hermed sidestilles væltning af lifte, vindmøller, antenner, træer og flagstænger og/eller dele deraf, der løsner sig derfra.
4.14 Eksplosion
En eksplosion som direkte forårsages af den intense kraftige virkning fra gasser og dampe, der frembringes med ét brag, under overholdelse af følgende. Hvis eksplosionen er opstået:
a. ind i en – eventuelt tillukket – tønde, skal et hul i tøndens væg være opstået som følge af trykket af gasser og dampe som befinder sig i tønden, og som følge af denne åbning skal trykket inde i tønden pludselig være blevet det samme som trykket udenfor. Hvordan gasserne eller dampene er opstået eller om de eventuelt var til stede før eksplosionen, er ikke relevant.
b. uden for en tønde, skal denne kraftige virkning være den umiddelbare følge af en kemisk reaktion.
c. Ved eksplosion forstås ikke implosion.
4.15 Risiko når der tiltrækkes et stort publikum
a. materiel skade som følge af en dækket begivenhed hos en nærliggende (inden for en radius af 250 meter) virksomhed eller butikscenter som trækker et stort publikum til den virksomhed, som er beskrevet på policen.
b. helt eller delvis lukning af (en del af) det butikscenter, hvor den virksomhed, der beskrives på policen har forretningssted, som følge af materiel skade forårsaget af en dækket begivenhed.
4.16 Uro og opløb
Tilfældige, kollektive, voldelige manifestationer.
4.17 Røg og sod
Røg og sod pludselig udstødt af en skorstenskanal, der er tilsluttet en varme- eller kogeinstallation.
4.18 Snetryk
Beskadigelse af bygningen som følge af snetryk på tagene og/eller murene.
4.19 Forstyrrelse eller svigt i kølingsprocessen
Forstyrrelse eller svigt i kølings – eller fryseanlæg eller svigt i strømlevering i mere end seks timer.
4.20 Storm
En vindhastighed på mindst 14 meter pr. sekund (= vindstyrke syv). Hvis vindhastigheden afvekslende bevæger sig over og under 14 meter pr. sekund, bliver - med henblik på at fastsættelse af selvrisiko pr. begivenhed - perioden fra det tidspunkt, hvor vindhastigheden første gang når 14 meter pr. sekund til begyndelsen af en periode på mindst 24 sammen- hængende timer, hvori vindhastigheden har været 10 meter pr. sekund eller mindre, betragtet som en begivenhed.
4.21 Afspærring af gaden eller afspærring af tilfart ad vandveje
Afspærring af gaden eller afspærring af tilfart ad vandveje i forbindelse med skade på en nærliggende bygning, dog udelukkende i den periode, hvor sikredes bygning ikke er tilgængelig i den forbindelse.
4.22 Hærværk
Forsætlig ødelæggelse begået af en, der gennem indbrud ulovligt er trængt ind i bygningen.
4.23 Vand
4.23.1 Vandrør
a. vand og damp, uforudset strømmet ud af vandrør og/eller centralvarmeinstallationer og ledninger, sanitære anlæg og andre anlæg som er sluttet dertil
b. overløb af vand fra ovennævnte installationer og anlæg
c. tilbagestrømning af vand fra den offentlige kloak, som er trængt ind i bygningen via afløbsrørene, sanitære anlæg og andre anlæg.
4.23.2 Udstrømning fra sprinklerinstallation
Vand som strømmer ud af en sprinklerinstallation, som befinder sig i bygningen, forudsat at udstrømningen ikke er en følge af:
a. reparation eller tilpasning af bygningen eller installationen
b. forsømmelighed hos sikrede
c. udførelse af en ordre fra myndigheden
d. mangler ved konstruktion eller anbringelse
e. forhold som må antages at være kendt af sikrede.
4.23.3 Nedbør
Uforudset indtrængning af regn, sne, hagl eller dets smelte-vand, forudsat at dette ikke foregår via ventilationsåbninger, åbentstående vinduer, døre, skodder m.m.
4.23.4 Akvarier
Vand og det øvrige indhold af akvarier som følge af uforudset udstrømning eller overløb heraf
4.23.5 Vandsenge
Uforudset udstrømmet vand fra vandsenge.
4.24 Strejke
Det forhold, at et antal medarbejdere hos en virksomhed i fællesskab ikke eller kun delvist udfører det arbejde som de på lovlig vis har fået ordre til.
§5 Undtagelser
Undtaget fra dækning under denne forsikring er skade som hænger sammen med og/eller er en følge af:
5.1 Uroligheder o.lign.
Væbnet konflikt, borgerkrig, opstand, indenlandske uroligheder, oprør og mytteri.
5.2 Atomkernereaktioner
Atomkernereaktioner, uanset hvordan disse er opstået.
Ved atomkernereaktion forstås alle kernereaktioner, hvor der bliver frigivet energi som kernefusion, kernespaltning, kunstig og naturlig radioaktivitet.
Undtagelsen angående atomkernereaktioner gælder ikke for radioaktive kilder som befinder sig uden for et nukleart anlæg, og som bliver brugt og er beregnet til at blive brugt til industrielle, kommercielle, landbrugsvidenskabelige, medicinske eller videnskabelige formål, forudsat at myndighederne har udstedt de nødvendige tilladelser til fremstilling, brug, opbevaring og bortskaffelse af de radioaktive stoffer. For så vidt en tredjemand ifølge loven er ansvarlig for den lidte skade, gælder undtagelsen fortsat.
5.3 Jordskælv eller vulkansk udbrud
Jordskælv eller vulkansk udbrud. Ved skader som er opstået, mens, eller i de 24 timer efter at, følgerne af jordskælv eller vulkansk udbrud er blevet synlige inden for eller i nærheden af de forsikrede genstande, skal sikrede bevise at skaden ikke kan tilskrives disse fænomener.
5.4 Oversvømmelse
Oversvømmelse bl.a. som følge af sammenbrud eller overløb af diger, kajer, sluser, bredder eller andre vandbarrierer uanset årsagen. Denne undtagelse gælder ikke for brand eller eksplosion, som er forårsaget af oversvømmelse.
5.5 Egen skyld
Forsikringen dækker ikke skade forårsaget af forsikringstager og/eller sikrede med fortsæt eller grov uagtsomhed.
5.6 Motorkøretøjer
Motorkøretøjer forsynet med en nummerplade, anhængere, campingvogne og fartøjer, inklusiv deres ladning, under overholdelse af bestemmelserne i §4.1 i disse almindelige betingelser.
5.7 Rede penge og penge repræsentativer
Ved rede penge og penge repræsentativer forstås modtagne penge, chipkort, betalingskort, checks, bekræftelser af kreditkortbetalinger og andre penge repræsentativer.
§6 Dobbeltforsikringer
6.1 Hvis det viser sig, at de forsikrede genstande på tidspunktet for begivenheden også er dækket af én eller flere andre forsikringer og forsikringernes samlede forsikringssummer overstiger den virkelige interesse, anses forsikringssummen hos foreliggende forsikring for at være nedsat proportionelt med de samlede forsikringssummer og værdien af de forsikrede genstande, uden at præmien nedsættes eller refunderes.
6.2 Skade på genstande, som ligeledes er forsikrede ved en forsikring som specielt er tegnet derfor, erstattes kun, hvis denne specielle forsikring ikke eller ikke tilstrækkelig yder dækning.
III Skade
§7 Forpligtelser i tilfælde af skade
7.1 Forsikringstager og/eller sikrede er forpligtede til:
a. så hurtigt som muligt at anmelde HDI-Gerling Forsikring enhver begivenhed, ethvert krav eller enhver omstændighed, som de er bekendte med eller burde være bekendte med, og som kan medføre en forpligtelse for HDI-Gerling Forsikring til at erstatte skade og omkostninger
b. at give alle de oplysninger som er relevante for vurderingen af skaden, og at videresende alle dokumenter som modtages i den forbindelse - ubesvaret - til HDI-
Gerling Forsikring
c. at undlade at give løfter, forklaringer eller foretage handlinger som kan give grund til at konkludere at der foreligger en forpligtelse til at yde erstatning for skade og omkostninger
d. hvis der foreligger en formodning om, at skaden har forbindelse med et strafbart forhold, omgående at anmelde sagen til politiet
e. efter anmodning fra HDI-Gerling Forsikring at fremlægge en skriftlig erklæring - som de selv har underskrevet – om årsagen til, begivenhedens forløb og omfanget af skaden
f. at overholde alle anvisninger fra HDI-Gerling Forsikring eller de sagkyndige som det har udpeget
g. at gøre alt for at forebygge eller begrænse skade
h. at sørge for en god administration, hvori alle køb og salg registreres, og som i tilfælde af skade jf. denne forsikring skal være til rådighed for gennemsyn af HDI-Gerling Forsikring eller de eksperter som det har udpeget.
7.2 Forsømmelse med hensyn til meddelelser og/eller handlinger fra de/den befuldmægtigede for forsikringstager og/eller sikrede, betragtes som forsømmelse hos forsikringstager og/eller sikrede selv.
7.3 Hvis forsikringstager og/eller sikrede ikke, eller ikke helt, har opfyldt én eller flere forpligtelser jf. §7.1, og HDI-Gerling Forsikrings rimelige interesser skades herved, mistes rettighederne jf. denne forsikring.
7.3 Hvis forsikringstager og/eller sikrede ikke, eller ikke helt, har opfyldt én eller flere forpligtelser jf. §7.1, med forsæt til at vildlede HDI-Gerling Forsikring, bortfalder alle rettigheder til udbetaling, medmindre vildledelsen ikke retfærdiggør dette.
7.5 Hvis forsikringstager og/eller sikrede har undladt at træffe forholdsregler for at afværge overhængende risiko for skade, eller at begrænse denne skade, mistes rettighederne jf. denne forsikring.
§8 Skaderegulering
8.1 Undersøgelsen af forholdene, omfanget og årsagen til skaden, foregår som følger:
a. HDI-Gerling Forsikring og sikrede i fællesskab, eller
b. af én ekspert med fælles samtykke, eller
c. af to eksperter, hvis HDI-Gerling Forsikring og sikrede ikke er blevet enige om udpegelsen af én ekspert.
8.2 Hvis undersøgelsen af skadeomfanget foretages af to eksperter, skal eksperterne - inden de påbegynder deres arbejde - i fællesskab udpege en tredje ekspert der, i tilfælde af at der ikke er opnået enighed om skadeomfanget, skal udtale sig om skadeomfanget inden for grænserne af begge rapporter.
8.3 Hvis udpegelsen ikke finder sted som følge af forsømmelse, eller fordi man ikke er blevet enige herom, foretages udpegelsen efter anmodning fra den part, der handler først. Den part, der anmoder herom, underretter modparten herom.
8.4 Udpegelsen af eksperten/eksperterne og deres accept af ordren skal fremgå af et dokument, som sikrede og eksperten/eksperterne har underskrevet.
8.5 HDI-Gerling Forsikring vurderer den gældende dækning jf. forsikringen på basis af ekspertens/eksperternes rapport. Medvirken i forløbet jf. §8.1 til og med §8.2 betyder ikke, at HDI-Gerling Forsikring anerkender en erstatningsforpligtelse.
§9 Erstatning for skade og omkostninger
9.1 Honoraret og udgifterne til de udpegede eksperter betales af HDI-Gerling Forsikring. Honoraret og udgifterne til de eksperter, som sikrede har udpeget, godtgøres kun for så vidt disse ikke overstiger det honorar og udgifter til de eksperter som HDI-Gerling Forsikring har udpeget.
9.2 Hver godtgørelse af skade og udgifter, som skyldes, betales inden fire uger efter HDI- Gerling Forsikrings modtagelse af alle nødvendige oplysninger. HDI-Gerling Forsikring kan aldrig være i restance med betalingen på et tidligere tidspunkt end fire uger efter denne modtagelse. Retten til forrentning af erstatningen indtræder først efter udløbet af de fire uger.
IV Præmiebetaling
§10 Præmiebetaling
10.1 Præmien på policen betales af forsikringstager. Første præmie er forfalden til betaling ved forsikringens ikrafttræden, og senere præmie forfalder på de anførte forfaldsdage.
10.2 Betales præmien ikke rettidigt, sender HDI-Gerling Forsikring en rykkeropkrævning til forsikringstager herom. Betales præmien fortsat ikke, bortfalder dækningen og forsikringsaftalen jf. Forsikringsaftalelovens regler herom.
V Forsikringstagers og/eller sikredes forpligtelser
§11 Risikoændring
11.1 Forsikringstager og/eller sikrede skal hurtigst muligt – dog senest inden to uger, underrette HDI-Gerling Forsikring skriftligt om:
a. ændring af bygningernes formål, byggetype eller tagbelægning
b. bygningerne, eller en del heraf som kan betragtes som en selvstændig del, står ledige
c. bygningerne, eller en del heraf, som kan betragtes som en selvstændig del, ikke bruges i en sammenhængende periode på mere end to måneder
d. helt eller delvis besættelse af bygningen
e. enhver fjernelse, udskiftning og/eller ændring af de beskyttelses- og/eller sikkerheds- foranstaltninger, som har dannet grundlag for accepten af denne forsikring og eventuelle senere ændringer
f. ombygninger og ændringer af formålet med rummene på forsikringsstedet.
Ved ombygninger forstås også flytning af forsikrede genstande til andre rum
g. enhver anden ændring, der øger risikoen eller kan øge risikoen.
11.2 I tilfælde af en ændring jf. §12.1 i disse betingelser, yder denne forsikring fra ændrings- datoen udelukkende dækning for skade som følge af brand, eksplosion, lynnedslag, overspænding som følge af induktion, luft- og rumfartøjer, lufttryk og storm, forudsat at disse begivenheder var forsikrede i forvejen.
11.3 Senest én måned efter at HDI-Gerling Forsikring er underrettet om risikoændringen, meddeler HDI-Gerling Forsikring skriftligt om dækningen begrænses udover det, som følger af §11.2 eller om præmien justeres, eller om forsikringen opsiges. I sidste tilfælde overholder HDI-Gerling Forsikring en opsigelsesfrist på to måneder. I givet fald foretager HDI-Gerling Forsikring en passende præmierefusion.
11.4 Hvis forsikringstager og/eller sikrede undlader at meddele de risikoændringer, som nævnes i §11.1, i tide, bortfalder retten til erstatning for skade og omkostninger to uger efter datoen for risikoændringen.
§12 Øvrige forpligtelser
12.1 Forsikringstager og/eller sikrede er ligeledes forpligtede til:
a. at træffe alle forholdsregler for at holde de forsikrede genstande - erhvervsmæssig set
- i god stand og forebygge skade
b. at sørge for, at de lovbestemmelser og forskrifter, som de kompetente myndigheder har udstedt i forbindelse med sikkerhed og håndtering af de forsikrede genstande, overholdes
c. på ethvert tidspunkt – som det med rimelighed kan forlanges – at yde HDI-Gerling Forsikring medvirken til inspektionen af de forsikrede genstande og/eller give de ønskede oplysninger
d. at underrette HDI-Gerling Forsikring skriftligt om:
- overgang af den forsikrede interesse, undtagen som følge af dødsfald, inden 14 dage efter overgangen
- overgang af den forsikrede interesse ved dødsfald, inden en måned efter dødsfaldet.
12.2 Hvis forsikringstager og/eller sikrede ikke efterkommer de forskrifter og/eller forpligtelser som nævnes i § 12.1, mister den pågældende sikrede retten til skadeserstatning.
§13 Overgang af den forsikrede interesse
13.1 Forsikringen følger den forsikrede interesse hvis den overgår til en anden, dog under overholdelse af bestemmelserne i §13.1.1 og §13.1.2.
13.1.1 Efter overgangen af den forsikrede interesse som følge af dødsfald, kan både de nye sikrede og HDI-Gerling Forsikring opsige forsikringen inden tre måneder efter de har fået meddelelse herom, under overholdelse af en måneds opsigelsesfrist.
13.1.2 Efter overgangen af den forsikrede interesse, undtagen som følge dødsfald, bortfalder forsikringen når der er gået en måned, medmindre de nye sikrede inden for denne frist har meddelt HDI-Gerling Forsikring, at de ønsker at overtage forsikringen. I så fald kan HDI- Gerling Forsikring inden en måned efter modtagelsen af denne meddelelse opsige forsikringen med mindst otte dages varsel.
13.2 Forsikringen bortfalder omgående så snart interessen er forsikret af den nye ejer.
13.3 Bestemmelsen i denne paragraf kan ikke føre til forlængelse af forsikringen eller begrænsning af en opsigelses ret med anden hjemmel.
13.4 Ændring af handelsnavn eller juridisk form medfører ikke ændringer i parternes rettigheder og forpligtelser.
VI Forsikringens varighed og ophør
§14 Forsikringens varighed og ophør
14.1 Forsikringen er indgået for den forsikringsperiode som anføres på policen, og træder i kraft og ophører kl. 00.00 på den pågældende ikrafttrædelsesdato og ophørsdato for forsikringen.
14.2 Forsikringen betragtes som forlænget – fra bortfaldsdatoen for forsikringen - for den periode som anføres på policen, medmindre forsikringen to måneder forinden skriftligt er blevet opsagt af HDI-Gerling Forsikring og/eller forsikringstager.
14.3 Efter anmeldelse af en begivenhed, der har medført (forsikret) skade, har HDI-Gerling Forsikring og/eller forsikringstager ret til at justere forsikringen i mellemtiden eller opsige den med to måneders varsel. I sidste tilfælde foretages en passende præmierefusion. HDI- Gerling Forsikring og/eller forsikringstager kan gøre brug af denne ret indtil en måned efter det tidspunkt, hvor skaden er blevet betalt af HDI-Gerling Forsikring eller dækningen er afvist definitivt.
14.4 Hvis forsikringstager er i restance med betalingen af præmien, omkostningerne og stempelafgiften, har HDI-Gerling Forsikring ret til i mellemtiden at opsige forsikringen med to måneders varsel.
14.4.1 Forsikringen ophører i de tilfælde, som er omhandlet og beskrevet i §11 og §13.
VII Klager og tvister
§15 Tvister
Enhver tvist mellem HDI-Gerling Forsikring på den ene side og forsikringstager på den anden side vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole, medmindre parterne enes om at lade tvisten afgøres endeligt ved en voldgift, eller det følger af vilkårene.
Bindende voldgift består af en voldgiftsmand valgt af forsikringstager, en voldgiftsmand valgt af HDI-Gerling Forsikring og en tredje uafhængig voldgiftsmand valgt af voldgiftsretten.
VIII Øvrige bestemmelser
§16 Almindelige og særlige betingelser
De almindelige betingelser i denne forsikring gælder for alle sektioner som er omfattet af denne forsikring.
§17 Overlap
Hvis skaden er dækket under flere sektioner af denne forsikring, ydes dækningen ifølge den sektion med den største forsikringssum og/eller dækker mest.
§18 Forrangregel
Forrangreglen finder anvendelse på denne forsikring, hvilket vil sige, at klausulerne har forrang frem for de særlige betingelser, og de særlige betingelser har forrang frem for de almindelige betingelser.
§19 Pantsætning/cession
Hvis forsikringstager og/eller sikrede pantsætter det løsøre som er omfattet af denne forsikring og/eller overdrager de rettigheder der, tilkommer dem på grund af denne forsikring, er forsikringstager og/eller sikrede fortsat forpligtede til at opfylde forpligtelserne i denne forsikring. I tilfælde af skade drøfter HDI-Gerling Forsikring sagen udelukkende med forsikringstager og/eller sikrede.
§20 Indeksering
Forsikringens præmie indeksreguleres årligt på baggrund af lønindeks ILON2 (K2), der udgives af Danmarks statistik. Der indeksreguleres ved policens hovedforfald.
--oo0oo--