Holddrift 2021-2024
Holddrift 2021-2024
Overenskomst mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
2021 - 2024
Arbejde i Holddrift
Mellem
GLS-A
og
Fagligt Fælles Forbund (3F)
1. marts 2021
1. udgave
DENNE AFTALE ER INDGÅET MELLEM:
GLS-A
Agro Food Park 00, Xxxxxx 0000 Xxxxxx N
Tlf.: 00 000 000
Hjemmeside: xxx.xxx-x.xx og
3F Den Grønne Gruppe Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf.: 00 000 000
INDHOLDSFORTEGNELSE
Almindelige arbejdstidsbestemmelser 5
Særlige arbejdstidsbestemmelser 6
Betaling for holddriftsarbejde 6
Overarbejde 7
Manglende varsel 7
Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde 7
Overflytning 7
Arbejde på eller forskydning af fridage 8
Lokalaftaler 8
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 9
FORORD
Nærværende regelsæt om Arbejde i Holddrift er gældende i tilslutning til overenskomsterne mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe.
I tilknytning til den anførte tekst er de bemærkninger, der har været i den hidtidige Fællesordning for arbejde i Holddrift at betragte som fortolkningsredskab for det af overenskomstparterne nedsatte holddriftsudvalg.
Almindelige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1
Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Den normale ugentlige arbejdstid ved arbejde på 2. og 3. skift er 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.
Stk. 2
Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder.
Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan.
Den enkelte medarbejder skal, for at kunne betragtes som holddriftsarbejder, indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Stk. 3
Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan, jf. § 1, stk. 2, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4
I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.
Stk. 5
I forbindelse med holddriftsarbejdet regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl. 6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er aftalt skriftligt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 6.00, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg.
Stk. 6
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Stk. 7
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Særlige arbejdstidsbestemmelser
Stk. 1
Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter
§ 6, stk. 2.
Stk. 2
Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har medarbejderen ret til en anden fridag.
Stk. 3
Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed.
Stk. 4
Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22.00 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 8.00 efter pågældende søn- og helligdag.
Betaling for holddriftsarbejde
Stk. 1
For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales følgende tillæg på:
Fra kl. 17.00 til kl. 06.00
pr. 1. marts 2021 kr. 39,99
pr. 1. marts 2022...................................................................................................... kr. 40,63
pr. 1. marts 2023...................................................................................................... kr. 41,28
Stk. 2
For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl. 12.00 og arbejdsdøgnets afslutning, jf. § 1, stk. 5) betales et tillæg på:
pr. 1. marts 2021.................................................................................................... kr. 107,81
pr. 1. marts 2022.................................................................................................... kr. 109,53
pr. 1. marts 2023.................................................................................................... kr. 111,28
Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.
Stk. 3
Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22.00 og mandag morgen kl. 6.00, og hvor der arbejdes 6 gange på 3 skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6.00 samme tillæg pr. time, som anført i stk. 2.
Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. § 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.
Manglende varsel
Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.
Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde
Stk. 1
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid.
Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for medarbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.
Stk. 2
Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden.
Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg.
Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.
Stk. 3
Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.
Overflytning
Stk. 1
Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et éngangsbeløb i anledning af overflytningen på:
pr. 1. marts 2021 kr. 255,08
pr. 1. marts 2022.................................................................................................... kr. 259,16
pr. 1. marts 2023.................................................................................................... kr. 263,30
Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.
Stk. 2
Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og opnår han ikke inden for en lønningsperiode den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg.
Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.
Arbejde på eller forskydning af fridage
Stk. 1
Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage, jf. § 2, stk. 2, ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg pr. time på:
pr. 1. marts 2021 kr. 104,11
pr. 1. marts 2022.................................................................................................... kr. 105,78
pr. 1. marts 2023.................................................................................................... kr. 107,47
Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2
Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg pr. time på:
pr. 1. marts 2021...................................................................................................... kr. 26,01
pr. 1. marts 2022...................................................................................................... kr. 26,43
pr. 1. marts 2023...................................................................................................... kr. 26,85
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 3
Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling enten for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, hvor en sådan bestemmelse findes, eller, hvor den ikke findes, med overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser.
Lokalaftaler
Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der udfører natarbejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.
København, den 23. februar 2021
For GLS-A For Fagligt Fælles Forbund (3F)
Xxxxx Xxxxxx-Thott Xxxxx Xxxx Xxxx
GLS-A
Agro Food Park 13 0000 Xxxxxx X
8740 3400
3F
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
70 300 300
Varenr. 4019