Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser gældende fra 1. januar 2022 for farligt gods. PostNord Logistics A/S.
Forretningsbetingelser
Farligt gods
Generelle oplysninger
Forretningsbetingelserne gælder for forsendelser med farligt gods. Ved farligt gods forstås stoffer, produkter eller genstande, der er klassificeret som farligt gods i ADR-konventionen.
Kundeaftalens vilkår og de til enhver tid gældende forretningsbetingelser for Paller og Groupage (her- efter betegnet ”Gods”) er gældende for forsendelser med farligt gods med de ændringer, der er fastsat i nærværende forretningsbetingelser. De nærmere betingelser for at kunne sende farligt gods med PostNord er beskrevet på xxxxxxxx.xx, herunder en positivliste over tilladte stoffer og genstande.
Herudover gælder for forsendelser med farligt gods og enhver ydelse i tilknytning hertil Nordisk Spedi- tørforbunds Almindelige Bestemmelser 2015 (NSAB 2015), i det omfang NSAB 2015 ikke er fraveget ved Kundeaftalen eller ved nærværende forretningsbe- tingelser.
Ved hverdage forstås i det følgende mandag til fre- dag, eksklusive helligdage og undtagen den 5. juni (Grundlovsdag), den 24. december og den 31. de- cember, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.
2.1 Krav om særskilt aftale
Kunden må først sende forsendelser med farligt gods 14 dage efter at have indgået skriftlig aftale med PostNord Logistics A/S (i det følgende ”Post- Nord”) om at sende sådanne forsendelser.
Forsendelser med farligt gods i begrænset mængde kan sendes som Gods, uden at der indgås særskilt aftale med PostNord. Der henvises til forretningsbe- tingelserne for Paller og Groupage, pkt. 4.
2.2 Tilladte stoffer og genstande
PostNord befordrer forsendelser med farligt gods, der indeholder tilladte stoffer og genstande i hen- hold til ADR-konventionen (transport på landevej), der har frimængde på 333 kg og derover (transport- kategori 2, 3 eller 4). Der er dog visse undtagelser, herunder klasse 1 (eksplosiver). PostNord befordrer endvidere ikke radioaktive stoffer (klasse 7). I nogle tilfælde stilles endvidere skærpede krav til forsen- delsernes emballage i tillæg til de allerede gældende særlige emballeringskrav. Der henvises til post- xxxx.xx.
2.3 Modtagere
Forsendelser med farligt gods kan sendes til modta- gere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Der be- fordres ikke forsendelser med farligt gods til og fra adresser på øer uden fast broforbindelse, dog und- taget Bornholm.
Hvis PostNord ikke kan udlevere en forsendelse til modtager, indhentes forholdsordre hos afsender, der er forpligtet til at modtage forsendelsen retur.
2.4 Afhentning
Forsendelser med farligt gods skal afhentes af Post- Nord hos afsender, medmindre andet fremgår af Kundeaftalen.
Afsender skal, medmindre andet er aftalt, afgive telefonisk bestilling til om afhentning af forsendel- serne med angivelse af antal forsendelser og afhentningsdato.
2.5 Omdeling
PostNord tilstræber, at forsendelser med farligt gods leveres inden kl. 16.00.
Forsendelser med farligt gods leveres på hverdage.
Forsendelser med farligt gods, der sendes fra Fyn og Jylland til Bornholm leveres normalt 2 hverdage efter afhentningen. I særlige tilfælde kan der dog gå op til 7 dage, før forsendelsen bliver leveret på Bornholm.
2.6 Afsenders ansvar
Afsender er ansvarlig for, at vejtransport af stof- ferne er tilladt, samt at stoffernes tilstand, embal- lage og mærkning er i overensstemmelse med for- skrifterne i ADR-konventionen og PostNords regler.
Hvis PostNord under transporten konstaterer, at afsender ikke har givet nøjagtige oplysninger om faren ved stoffet og de deraf nødvendige sikker- hedsregler, har PostNord uden ansvar ret til at aflæsse, ødelægge eller uskadeliggøre indholdet på afsenders regning i overensstemmelse med CMR- lovens regler.
Hvis godset er mangelfuldt emballeret, mærket eller deklareret, eller godset er ulovligt, defekt, mangelfuldt eller i uoverensstemmelse med gæl- dende regler eller lovgivning, har skadevoldende egenskaber, eller der foreligger en af de øvrige grunde, som er angivet i NSAB 2015, § 26, skal Kunden skadesløsholde PostNord for enhver(t) skade, tab og ansvar, som PostNord eller tredje- mand pådrages som følge heraf.
2.7 Pris
For forsendelser med farligt gods betales en tillægspris i henhold til PostNords til enhver tid gældende listepriser.
Køge CVR nr. 20 14 85 86
Side 1/1