pr. 1. januar 2020
Generelle forretningsbetingelser for Xxxxx Xxxxxxxxxx Advokatanpartsselskab
pr. 1. januar 2020
Forretningsbetingelser
Disse forretningsbetingelser beskriver grundlaget for, hvorledes Advokatfirmaet yder juridisk bistand og rådgivning, med mindre andet er aftalt med klienten
Arbejdsopgaven
Advokatfirmaet yder bistand på grundlag af klientens beskrivelse af opgaven, i det omfang det ikke strider mod gældende lov eller andre retsregler. Advokatfirmaet forbeholder sig altid at afvise at påtage sig en opgave uden at give nogen begrundelse derfor.
Interessekonflikt
Inden opgaven sættes i gang undersøges det, om der er en interessekonflikt, og even- tuelle omstændigheder drøftes i givet fald med klienten. Med respekt af interesse- konfliktreglerne er Advokatfirmaet ikke afskåret fra at yde rådgivning til andre virksomheder i samme branche som klientens.
Honorar
Honoraret beregnes efter medgået tid på grundlag af en timesats, der fastsættes ud fra hvervets karakter, herunder krav om specialistviden og kompleksitet, det med hvervet forbundne ansvar og betydning for klienten, herunder de involverede værdier.
Timesatsen oplyses ved aftaleindgåelsen eller i anerkendelsesbrev.
Advokatfirmaet foretager løbende registrering af den medgåede tid i enheder af 10 minutter. Samtidig gives en kort beskrivelse af det udførte arbejde på de pågældende tidspunkter. På begæring udleveres kopi af den foretagne tidsregistrering til klienten, når der afregnes efter medgået tid.
I særlige tilfælde kan der aftales et fast honorar for en nærmere beskrevet opgave.
Konstateres det, at der er behov for at inddrage yderligere opgaver under hvervet, afregnes disse efter medgået tid som anført i stk.1., medmindre der indgås særskilt aftale om fast pris også for sådanne yderligere opgaver. Advokatfirmaet vil gøre klienten bekendt med, at en opgave falder uden for fastprisaftalen, således at der kan træffes ny aftale herom.
Ved afregning gives en overordnet beskrivelse af den ydede bistand. Det beregnede salær tillægges moms i henhold til gældende lovgivning.
Betalingsbetingelser
Fakturaer skal betales netto kontant.
Ved betaling senere end 14 dage efter udstedelsesdato tillægges renter med 1 pct. pr. påbegyndt kalendermåned fra udstedelsesdato.
Ved afsendelse af rykkerskrivelser kan der pålægges gebyr med kr. 100 pr. rykker- skrivelse. I erhvervsforhold tillægges omkostninger med 350 kr.
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx •H.C. Xxxxxxxxxx 00. 0.xx., 1879 Frederiksberg C CVR nr. 16 93 63 08 •e-mail: xxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx •xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxx
Side 1 af 3
Fakturering og forudbetaling
Bistand, der strækker sig over en længere periode, afregnes à conto månedsvis eller kvartalsvis. Enkeltstående sager af begrænset varighed afregnes samlet, når hvervet er afsluttet.
Klienten er forpligtet til på anfordring af indbetale beløb til dækning af advokatfirmaets udlæg til retsafgifter, tinglysningsafgifter og lign. En ekspedition, der kræver betaling af sådanne beløb, foretages ikke, før beløbet er indbetalt.
Advokatfirmaet forbeholder sig i øvrigt at kræve forudbetaling af et passende à conto beløb til dækning af løbende advokathonorar.
Tavshedspligt.
Advokatfirmaetog alle, der arbejder for advokatfirmaet i forbindelse med en sag, er under- lagt absolut tavshedspligt om alle forhold vedrørende sagen og klienten.
Kommunikation
Kommunikation mellem advokatfirmaet og klienten varetages i vidt omfang ved e-mails, som udover den deri indeholdte meddelelse kan indeholde vedlagte dokumenter m.v.
E- mails krypteres ikke, men kan efter aftale med klienten sikres ved anvendelse af pass- word. Alle e-mails og dermed følgende dokumenter, der sendes til advokatfirmaet, bliver lagret elektronisk.
Opmærksomheden henledes på, at data, der udveksles via e-mail, kan komme til uvedkommende tredjemands kundskab. Dette gælder også fortrolige oplysninger og data beskyttet af password. Advokatfirmaet kan ikke gøres ansvarlig herfor.
Xxxxxxxx og terrorfinansiering - identifikation af klienter
Advokatvirksomhed i Danmark er omfattet af reglerne i Hvidvaskningsloven om bekæm- pelse og forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Når en sag oprettes kan klienten blive bedt at give person- og virksomheds-oplysninger (navn, adresse og xxx.xx.
/ CVR nummer, ejerkreds og ledelse samt tegningsregel) og aflevere billedlegitimation (kopi af pas eller kørekort). Klienten kan også blive bedt om at oplyse hvor betalinger, der går gennem Advokatfirmaet, stammer fra.
Bankindestående
Advokatfirmaet har klientbankkonto i Danske Bank A/S.
I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiordningen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 Euro (ca. 750.000 kr.).
Dækningsmaksimum gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og klientens egne konti.
Opsigelse
Såvel klienten som Advokatfirmaet kan til enhver tid bringe hvervet til ophør. Advokatfirmaets opsigelse skal ske med respekt af de Advokatetiske Regler, som sikrer, at klienten ikke uden anden skadevirkning afskæres fra at søge anden juridisk bistand.
Opsigelse kan også ske med rimeligt varsel med henblik på, at Advokatfirmaet med respekt af de advokatetiske regler kan tage arbejde for andre klienter.
Opsiger klienten opdraget, før det er afsluttet, er Advokatfirmaet berettiget til honorar og dækning af omkostninger indtil opdraget er bragt til ophør, i det omfang Advokatfirmaet efter aftale eller for at beskytte klientens interesser fortsat udfører arbejde eller afholder omkostninger for klienten.
Forretningsgrundlag og arbejdsopgaver
Advokat Xxxxx Xxxxxxxxxx er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, og er en del af Advokatsamfundet, herunder Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og reglerne om god advokatskik Advokat Xxxxx Xxxxxxxxxx er dækket af ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Xxxxx Xxxxxxxxxx A/S. Ansvarsforsikringen dækker advokatvirksomhed udøvet af advokat Xxxxx Xxxxxxxxxx.
Xxxxx Xxxxxxxxxx
Advokat, møderet for Højesteret
Ajourført 1. juli 2020