Betingelser for leje af HSC’s klubhus.
Betingelser for leje af HSC’s klubhus.
Kære klubhus lejer
Klubhusudvalget ønsker dig en rigtig god fest i vores dejlige klubhus. Vi håber, du vil behandle huset og tingene som var det dine egne, for det er det jo.
Klubhuset kan lejes af betalende aktive og tidligere aktive medlemmer der er overgået til passivt medlemskab.
Klubhusudvalget kan kræve besked om udlejningens formål og samtidig frasige sig lejemålets indgåelse. Lejeren af klubhuset skal være til stede under lejemålet, og er ansvarlig for at lejen af lokalet forløber på en ordentlig måde med hensyntagen til andre i området.
Lejeren af klubhuset er økonomisk ansvarlig og erstatningspligtig for enhver skade, som måtte opstå ifm. udlejningen, med mindre at det skyldes almen slitage.
Spørgsmålet herom afgøres suverænt af klubhusudvalget.
Betaling.
Beløbet for lejen betales senest 30 dage før lejedato. Ud over de fastsatte beløb for leje og el, betales evt. beskadigelser på bygninger, inventar, service m.v., som er forårsaget af lejeren. Er der synlige skader, fejl eller mangler skal det påtales straks ved modtagelse af det lejede.
Beløbet overføres til Kreditbanken, reg. 7932, konto 1083234, senest 30 dage før lejedatoen.
Klubhusets inventar.
OBS! Konstateres der fejl og mangler kontaktes klubhusudvalget via sms eller e-mail. Hvis der sker uheld og noget går i stykker:
Bilag 1 er en prisliste over hvad tingene koster hvis uheldet er ude, eller hvis der på anden vis er noget der er bortkommet. Skulle uheldet være ude og der går noget i stykker, bedes I udfylde bilaget og lægge på bordet ved siden af kaffemaskinen. Så vil kassereren sende en regning.
For at kunne kontrollere dette, forventer vi at tingene er stillet ordentligt på plads, og at I selv har tjekket med jeres køkkenhjælp om der er mangler inden I afleverer.
Hvis der skal bruges fadølsanlæg, vil vi gerne have besked i god tid inden, så anlægget kan blive renset og gjort klar.
Husk, at tage godt med skåle hjemmefra til eventuelle rester, da servicet i klubhuset tælles op efter hvert lejemål.
En bøn: sørg venligst for at velkomst glas og dessert glas ikke er blandet på hylderne, og ligeledes dessertskeer og spiseskeer. Tusind tak for det.
Ordensregler.
Der er rygning forbudt i klubhuset. Høj musik eller anden støj må ikke genere omkringboende samt både og mobilhomes. Der må ikke spilles musik uden for lokalerne.
Bemærk: ”Brug af de forhåndenværende maskiner m.m. i køkkenet sker på eget ansvar og
risiko”.
Rengøring inden aflevering efter lejemål.
Klubhuset skal afleveres opryddet og rengjort. Borde og stole sættes på plads. Sørg for at huset er sikret, når det forlades, herunder påse at lys, kaffemaskiner og elektriske installationer og lignende er slukket og at døre og vinduer er lukkede.
Borde stilles i en lang række og stolene stilles på gulvet, på samme plads som ved modtagelsen.
Der gøres rent.
Der ses især på at al service og køkkengrej er vasket op. Skraldeposer m.v. tømmes. Rengørings og opvaskemidler samt rekvisitter forefindes – med undtagelse af viskestykker og karklude.
Lejer må ikke efterlade effekter efter lejens ophør.
Køkkenet og toiletter skal afleveres pæne og rengjorte, komfuret vaskes af og ovn samt vandbad renses såfremt det har været benyttet.
Der kommer et rengøringsselskab og vasker gulve i køkken og resten af huset inden lejemålet. Gulve skal fejes og er der spildt på dem, skal de vaskes over med den moppe der hænger i baggangen bag køkkenet.
Arealet rundt omkring klubhuset tjekkes efter, for affald fra lejemålet og fjernes. Ved mangelfuld rengøring vil der blive tilkaldt rengøringsselskab på lejerens regning.
Så - for egen skyld - GØR RENT.
Adgang.
HUSK: Din egen chip kan ikke anvendes i forbindelse med udlejning. De har en begrænsning på i forhold til åbningstid. Du skal bruge en udlejnings chip, som du får udleveret.
Til det formål skal vi vide: Fra hvilket tidsrum skal døren stå uaflåst, så gæsterne frit kan gå ind og ud? Dette skal oplyses på bookingformularen.
Nærmere aftale om udlevering af udlejningschip og nøgle til køkkenet aftales med Xxxx Xxxxxxxx tlf. 51 51 94 61eller Xxxxxx Xxxxxxx tlf. 00 00 00 00.
Hvordan ?
Den udleverede chip holdes op foran sensoren på dørlåsen, koden indtastes og dørene låser op og tyverialarmen er afbrudt.
Når lokalet forlades, efter afslutning af festen, holdes chippen igen op for sensoren på dørlåsen og dørene låser.
Vi håber I får en god fest, og skulle der være mangler eller andet, vi kan gøre bedre, så giv os besked.
Klubhusudvalget januar 2022 (Se bilag 1 – næste side)
Bilag 1
Hvis uheldet er ude og der er gået noget i stykker, så udfyld denne seddel og læg den på køkkenbordet. Efterfølgende vil kassereren vil sende en regning.
Hvis der er noget der ikke er nævnt på denne seddel, så kontakt venligst Xxxx Xxxxxxxx tlf. 00 00 00 00 eller Xxxxxxx Xxxxxxx tlf. 00 0000 00 så finder vi ud af det.
Med venlig hilsen
Xxxxx Xxxx
Alle typer vinglas | Kr. 20.- |
Vandglas | Kr. 10.- |
Store spisetallerkner | Kr. 40.- |
Frokost- og dybe tallerkner | Kr. 30.- |
Termokander | Kr. 99.- |
Alle slags hvide skåle | Kr. 75.- |
Kop med underkop | Kr, 35.- |
Kagetallerkner | Kr. 20.- |
Glaskande kaffemaskine | Kr. 260- |
Lysestage | Kr. 25.- |
Knive | Kr. 40.- |
Gafler | Kr. 30.- |
Spiseskeer | Kr. 30.- |
Dessertskeer | Kr. 30.- |
Teskeer | Kr. 25.- |
Vandkande | Kr. 40.- |