P8 – Opkrævningspolitik
P8 – Opkrævningspolitik
Alle opkrævninger/regninger, der bliver udsendt af Vesthimmerlands Kommune, skal betales rettidigt. Betalingsfristen fremgår af
opkrævningen, og ved manglende betaling bliver der udsendt en rykker. Efter aftale kan det være muligt enten at få henstand med betalingen eller at få en afdragsordning.
Kommunale opkrævninger forfalder som udgangspunkt til betaling den 1. i måneden. På individuelle regninger, der bliver lavet løbende, er der en betalingsfrist på 10 dage.
Rykning for samtlige kommunale krav foregår i Opkrævningen i Teknik- og Økonomiforvaltningen. Herved sikres, at det i videst muligt omfang er muligt at sammenkøre rykkerproceduren. Fordelen ved samkøring er, at den enkelte borgers samlede mellemværende med kommunen kan behandles under ét og borgeren vil opleve en helhed i sagsbehandlingen.
Som hovedregel bliver der kun udsendt et rykkerbrev for restancer med udpantningsret. Herefter vil kravet – ved manglende betaling – blive sendt til tvangsinddrivelse ved SKAT. Herved sikrer vi, at SKAT kan iværksætte en tvangsinddrivelse af vores tilgodehavende.
For restancer uden udpantningsret bliver der sendt op til tre rykkerbreve. For disse krav bliver der foretaget en individuel vurdering af, om restancen skal sendes til SKAT til inddrivelse.
Kommunen forestår inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav. Efter endt rykkerprocedure udsendes underretning om udlægsforretning. Efter afsluttet udlægsforretning sendes restancer til advokat med henblik på tvangsauktion.
I henhold til Xxx om gebyrer og morarenter kan kommunalbestyrelsen fastsætte et gebyr på op til kr. 250,- for udsendelse af rykkerbrev for restancer, hvor der er udpantningsret. Gebyr for underretninger om udlægsforretninger kan fastsættes til højst kr. 450,-.
• Ved rykning for en restance, hvor der er udpantningsret, tillægges et gebyr på kr. 250,-
• Ved udsendelse af underretning om udlægsforretning tillægges et gebyr på kr. 450,-
Gebyr for udsendelse af rykkerbrev for restancer, hvor der ikke er udpantningsret, kan i henhold til Xxx om renter ved forsinket betaling højst udgøre kr. 100,-.
• Ved rykning for en restance, hvor der ikke er udpantningsret, tillægges et gebyr på kr. 100,-
I forbindelse med udfyldelse af underretning om udlægsforretning pålignes en retsafgift på kr. 300,- tillagt 0,5% af det beløb, der overstiger kr. 3.000,-, jf. Retsafgiftsloven.
Forrentning af boligydelseslån og beboerindskudslån sker i henhold til bestemmelserne i Lov om individuel boligstøtte.
Forrentning af restancer vedrørende ejendomsskat sker i henhold til gældende bestemmelser i Lov om kommunal ejendomsskat og Lov om gebyrer og morarenter.
Afskrivning på restancer bliver oftest foretaget i henhold til gældende lovgivning:
• tilbagebetalingspligt kontanthjælp – afskrives i henhold til Xxx om aktiv socialpolitik
• gældssanering – afskrives i henhold til gældssaneringskendelser
• dødsboer – afskrives for så vidt angår dødsboer, der er udlagt til begravelsesomkostninger
• akkord og eftergivelse – afskrives i henhold til afgørelse truffet af Skifteretten/SKAT
Afskrivningerne bliver godkendt af økonomichefen i forbindelse med aflæggelse af regnskabet. Øvrige afskrivninger bliver foretaget på baggrund af en individuel vurdering.
De samlede restancer til kommunen fremgår af kommunens regnskab.
På foranledning af anmodning fra Økonomiudvalget, vil der blive udarbejdet en uddybende restanceopgørelse.
Januar 2018