MUSEUM NORDSJÆLLAND
MUSEUM NORDSJÆLLAND
DRIFTS- OG SAMARBEJDSAFTALE MELLEM
MUSEUM NORDSJÆLLAND OG HØRSHOLM, GRIBSKOV OG HILLERØD KOMMUNER
Godkendt d.
1
Denne aftale har til formål at beskrive vilkårene for drift og samarbejde mellem Museum Nordsjælland (MNS) og Gribskov, Hørsholm og Hillerød kommuner, som MNS har en særlig historisk tilknytning til. De tre kommuner betegnes under ét som tilskudsydere i denne aftale. Den, som yder det højeste tilskud, er i henhold til museumsloven hovedtilskudsyder og betegnes som sådan i denne aftale. Hovedtilskudsyderen er i henhold til lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (lov nr. 1531 af 21. december 2010, herefter benævnt drifttilskudsloven) den tilsynsførende myndighed, jf. dog samme lovs § 8, stk. 2. Følgende dokumenter er bilag til drifts- og samarbejdsaftalen:
• Allonge vedr. MNS´ bygninger
• Allonge vedr. MNS´ brugeraftaler
• MNS´ vedtægt
§1 Hjemsted og status
MNS er en selvejende institution, som er statsanerkendt efter § 13 i museumsloven (lov nr. 1505 af 14. december 2006). MNS´ vedtægt er udarbejdet i henhold til museumsloven med ledsagende bekendtgørelse og senere ændringer og drifttilskudsloven med ledsagende bekendtgørelse og senere ændringer.
MNS er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum med hjemsted i Hillerød Kommune. Dets hovedadresse er Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx. MNS er dannet i 2014 ved sammenlægning af Folkemuseet i Hillerød, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre og Hørsholm Egns Museum.
§2 Formål
MNS´ formål fremgår af dets vedtægt. MNS skal bl.a. med udgangspunkt i sit ansvarsområde og gennem de indbyrdes forbundne opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling sikre kulturarv for fremtidens anvendelse i Danmark. MNS skal aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende. MNS skal samarbejde med andre museer om disse opgaver.
Formålet med samarbejdet mellem de kommunale tilskudsydere og MNS er at sikre, at MNS kan opfylde kravene til at være et statsanerkendt museum, herunder har resurser til varetage det arkæologiske arbejde i sit geografiske ansvarsområde (se MNS´ vedtægt). Dette indebærer bl.a., at tilskudsyderne og MNS på hvert deres område skal sikre, at MNS har et personale, der kan varetage opgaverne, men også i omfang og sammensætning står i et rimeligt forhold til MNS´ størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan. MNS forpligter sig på denne baggrund til indenfor de til rådighed stående resurser, at yde de 3 kommuner og disses borgere og gæster ydelser i et omfang, det kan forventes af et statsanerkendt museum. MNS vil medvirke til at bevare og udvikle en nordsjællandsk kulturel identitet og samtidig udvikle sit regionale, nationale og internationale netværk. MNS vil aktivt samarbejde med historisk interesserede - foreninger, grupper og personer - i MNS´ virkeområde med henblik på
at skabe størst mulige interesse for og medvirken til opfyldelsen af MNS´ formål.
Formålet med nærværende aftale er endvidere at fastholde de etablerede samarbejder og ydelser. Formålet er ligeledes at præcisere hvilke gensidige ydelser, herunder formen af disse, der overføres til det nye samarbejde.
§3 Bestyrelse
Tilskudsyderne er sikret medindflydelse og er medansvarlig for driften af MNS. Dette sker gennem tilskudsydernes repræsentation i bestyrelsen, og ved at hovedtilskudsyder skal godkende museets budgetter, regnskaber og årsberetninger. Disse fremsendes ligeledes sammen med de af bestyrelsen vedtagne arbejds- og strategiplaner som efterretningssager til de øvrige tilskudsydere.
Bestyrelsen er ansvarlig for MNS´ drift inden for de lovmæssige og økonomiske rammer, som museet er underlagt.
§4 Lokaler, bygningsdrift og vedligehold af bygninger og udenomsarealer
MNS råder over et antal udstillingssteder med tilhørende museumsfaglige faciliteter, herunder magasiner (se allonge vedrørende museets bygninger). En del af disse var stillet til rådighed af de 3 kommuner til de 3 museer i henhold til særskilte brugeraftaler (se disse). Aftalerne overføres med nærværende aftale til MNS.
§5 Personale
Ledelse og medarbejdere er ansat i MNS.
§6 Kontaktudvalg
I forbindelse med etableringen af MNS etableres et kontaktudvalg mellem tilskudsyderne og MNS, som mødes mindst 1 gang årligt, sidst på kalenderåret. I kontaktudvalget sidder bestyrelsesformanden for MNS og kommunernes kulturudvalgsformænd. Museumsdirektøren og kulturcheferne deltager i møderne. Formålet med kontaktudvalget er at sikre, at der er en direkte kontakt mellem parterne, hvor det fastlagte samarbejde kan evalueres og udvikles, eller hvis der skulle opstå helt ekstraordinære situationer, som påvirker de indgåede aftaler, herunder nærværende aftale.
Fredensborg Kommune, som med øremærkede tilskud er en væsentlig bidragsyder til dele af MNS´ drift, inviteres til at deltage i Kontaktudvalgets møder og arbejde. Kommunen kan lade sig repræsentere på samme måde som tilskudsyderne.
3
Aftalens økonomi, herunder drifts-, anlægs- og momstilskud
Hvert år inden den 1. november fremsender bestyrelsen MNS´ budget for det kommende budgetår til hovedtilskudsyder. Museets regnskabsår følger kalenderåret. Budgettet fremsendes ligeledes som efterretningssager til de øvrige tilskudsydere.
§7 Driftsbudget
Det kommunale driftstilskud fastlægges gennem årlige budgetvedtagelser.
Museernes eksisterende driftsøkonomiske vilkår pr. 31.12.2013 – herunder kommunale driftsstilskud - er udgangspunkt for fusionen.
De direkte driftstilskud (nettodriftstilskud) udgør i 2013:
• Gribskov kr. 2.651.000*
• Hillerød kr. 1.833.000
• Hørsholm kr. 1.603.725*
*en del af tilskuddene er ved de af byrådene besluttede bevillinger reserverede til særlige formål. Kommunernes årlige driftstilskud til MNS udbetales efter de af kommunerne fastsatte rater.
§8 Forandringer i det økonomiske grundlag
Det samlede økonomiske tilskud, som kommunerne via driftsaftalen yder til MNS, skal ses som en hensigtserklæring om, at museet årligt kan påregne og dermed budgettere med et fast pris- og lønfremskrevet kommunalt tilskud til museets drift i henhold til Kommunernes Landsforenings fremskrivningsregler.
Det er tilskudsydernes erklærede hensigt, at det direkte tilskud fra den enkelte kommune og øvrige ikke-statslige tilskud aldrig er mindre end det minimumsbeløb, som ville have været nødvendigt for opretholdelsen af statsanerkendelsen, hvis museerne ikke havde fusioneret (minimumskravet er i 2013 2 mio. kr. pr. museum).
§9 Ydelser udover direkte kommunale tilskud
Udover de i § 7 nævnte direkte kommunale tilskud bidrager kommunerne til museumsdriften gennem indirekte tilskud. De indirekte tilskud er tilskud, som udbetales fra kommunerne, men tilbagebetales til kommunerne, som betaling for kommunale ydelser eller kommunale udgifter. De er specificeret i allonge til driftsaftalen.
De indirekte tilskud er i 2013:
• Gribskov kr. 1.078.758* til vedligehold
• Hillerød kr. 267.400 for el, vand og varme
• Hørsholm kr. i alt kr. 725.400 fordelt på husleje (kr. 425.000), vedligehold (kr. 90.000), energi (kr. 120.000) og revision (kr. 90.000)
*tallet er et regnskabstal for 2012
Hillerød Kommune bogfører ikke særskilt omkostningerne af museets brug af kommunale bygninger og arealer (husleje og vedligehold). Gribskov Kommune bogfører ikke omkostningerne af museets brug af kommunale bygninger (husleje), vedligehold af mindre areal samt de af kommunen betalte omkostninger til telefoni, økonomisystem, energi og alarmer. Hørsholm Kommune bogfører ikke IT-support, pleje af udearealer samt mindre lokaleomkostninger (husleje).
§10 Grundskyld
MNS er ikke i nærværende aftale tillagt særlige vilkår i forhold til grundskyld, f.eks. i forhold til tilsvarende ekstraordinære tilskud til MNS.
§11 Moms af fondstilskud
De tre kommuners økonomiske andel af den fremtidige momsafløftning i forbindelse med
fondsbidrag til museets forskellige aktiviteter ”fastfryses”, idet der med virkning fra og med 2014 ydes 1,0 mio. kr. årligt i fast tilskud. Beløbet pris- og løn fremskrives på tilsvarende vis som øvrige tilskud, og det udbetales sammen med museets anlægstilskud.
MNS udarbejder en oversigt over tilskud fra fonde, som én gang årlig sendes til de tre kommuner som orientering for byrådene. Dette sker i forbindelsen med museets regnskabsafslutning i årets
1. kvartal.
§12 Ikrafttræden og genforhandling
Aftalen følger kommunale valgår. Den træder i kraft den 1. januar 2014 og løber indtil den opsiges af en eller flere af parterne. Aftalen kan genforhandles, dog tidligst i 2017. Ønske om genforhandling eller opsigelse skal varsles skriftligt 6 måneder forud.
Godkendt af byrådene og museets konstituerede bestyrelse således:
Gribskov Byråd, den 2013
5
Borgmester Kommunaldirektør
Hillerød Byråd, den 2013
Borgmester Kommunaldirektør
Hørsholm Byråd, den 2013
Borgmester Kommunaldirektør
Museum Nordsjællands Bestyrelse, 2013
Konstitueret formand Konstitueret museumsdirektør
7