Overenskomst mellem Bonnier Publications A/S og
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Overenskomst mellem Bonnier Publications A/S og
Dansk Journalistforbund 01.01.2021 – 31.12.2022
Xxxxxx Xxxxxxx Publications A/S (herefter Bonnier) og Bonniers Journalistiske Medarbejderforening som gruppe under Dansk Journalistforbund er indgået følgende overenskomst om løn- og arbejdsforhold for journalistiske medarbejdere og medarbejdere, som er beskæftiget med journalistisk layout af redaktionel tekst og billeder på Bonnier.
Bestående aftaler kan ikke forringes, så længe overenskomsten er gældende. I fald politiske indgreb eller lovmæssige ordninger pålægger Bonnier forpligtelser, der er mere vidtgående end bestemmelser i overenskomsten, optages den pågældende bestemmelse i overenskomsten i stedet for den hidtil gældende.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Omkring årsskiftet 2020/2021 flytter Benjamin Media fra Finsensvej til Strandboulevarden. Dermed findes både Bonnier Publications A/S og Benjamin Media A/S (datterselskab af Bonnier Publications) på samme lokation. Det er intentionen at fusionere de 2 juridiske enheder, hvilket er under udredning samtidig med denne aftales indgåelse.
Nærværende aftale omfatter ansatte i begge virksomheder.
Benjamin Media opretholdes som en forretningsenhed i Bonnier Publications også efter sammenflytningen og en eventuel fusion. I den udstrækning, at der på enkelte områder i denne aftale gælder særlige vilkår refereres der til ”Område Benjamin Media” og ”ansatte i område Benjamin Media”.
§ 1. ANSÆTTELSE
Stk. 1. Ved nyansættelser oprettes ansættelseskontrakt (se bilag) i tre eksemplarer, som Bonnier, tillidsrepræsentanten og medarbejderen hver modtager et eksemplar af. Evt. ændringer i ansættelseskontrakten indskrives i alle eksemplarer af kontrakten.
Stk. 2. For journalist- og foto-journalist-praktikanter fastsættes løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med gældende uddannelsesaftaler.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten orienteres forud for stillingsbesættelser. Ledige stillinger opslås så vidt muligt på Xxxxxxxxxxxx.xx.
Stk. 4. Alle ledige stillinger opslås som minimum internt. Jobrotation kan gennemføres efter aftale, såvel på den enkelte redaktion som mellem de forskellige redaktioner, når der kan opnås enighed om, at det både tjener den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder og Bonniers interesser.
Stk. 5. Vikarer, der ansættes for en måned eller mere, er fuldt omfattet af overenskomsten, således også dennes pensionsbestemmelser.
Stk. 6. Vikariater af mindst 14 dages varighed men under 1 måneds varighed er omfattet af overenskomsten med følgende undtagelser: Der oprettes ikke normalkontrakt men en skriftlig aftale, som sendes i kopi til tillidsrepræsentanten. Bestemmelser vedrørende pension og efteruddannelse finder ikke anvendelse, idet der henvises til stk. 7.
Stk. 7. Lønnen fastsættes som en bruttoløn omfattende grundløn, personligt tillæg og værdi af pension mv. Den samlede aflønning for en tidsbegrænset ansat må ikke være
mindre gunstig end den samlede aflønning, inkl. pension, efteruddannelse, evt. feriefridage mv., for en sammenlignelig fastansat.
§ 2. LØN
Stk. 1. Grundlønnen udgør 25.637 kr. ekskl. pensionsordning. Lønnen udbetales månedligt bagud 3. sidste arbejdsdag i måneden.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 2. Til grundlønnen kan der – efter individuel forhandling og under hensyntagen til stillingens karakter og indhold og medarbejderens uddannelse, erfaring og kvalifikationer i øvrigt – lægges et personligt tillæg. Lønforhøjelse som følge af overenskomstforhøjelse af grundlønnen kan ikke modregnes i eksisterende personlige tillæg.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten inddrages ved budgetlægningen i drøftelser om den lønramme, som vil være gældende for Bonnier det kommende år. Regulering af det personlige tillæg sker en gang årligt pr. 1. januar. Hver medarbejder har forinden ret til en personlig samtale med Xxxxxxx om sine løn- og ansættelsesvilkår, hvori tillidsrepræsentanten kan deltage, såfremt medarbejderen ønsker det. Se desuden bilag 1, mødereferat af 8. oktober 2020.
Stk. 4. Medarbejderne kan vælge blandt et udvalg af bruttolønsgoder, og tilvalg sker i henhold til gældende skatteregler. Tillidsrepræsentanterne orienteres om valgmulighederne forud for offentliggørelsen i oktober/november, og bruttolønstilvalgene er gældende for det følgende kalenderår.
Valgene gælder for et kalenderår ad gangen. Bruttolønsordningen administreres efter et af Bonnier udarbejdet regelsæt, som drøftes med tillidsrepræsentanterne. Det er en forudsætning for deltagelse i ordningen, at de administrative procedurer og deadlines følges.
Ændringer og tilføjelser til listen af goder, der kan indgå under ordningen, kan tages op til drøftelse mellem parterne en gang om året, og ændringer skal være aftalt inden den 31. august hvert år for det kommende år. De skattemæssige konsekvenser af medarbejdernes valg i henhold til bruttolønsordningen er Xxxxxxx uvedkommende.
§ 3. PENSION OG SENIORPOLITIK
Stk. 1. Medarbejderen pensionsforsikres i Mediernes Pension.
Stk. 2. Som bidrag til medarbejderens pensionsforsikring betaler Bonnier 8,5 % og medarbejderen 3,5 % af den samlede månedsløn (grundløn plus personligt tillæg).
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” udgør Bonniers pensionsbidrag i 2021 7,75 % og medarbejderens bidrag 1 % (ansat før 1. januar 2019), 3 %
(ansat i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020) eller 3,5 % (medarbejdere ansat fra
1. januar 2021).
Medarbejderens bidrag indeholdes i de månedlige lønudbetalinger af Xxxxxxx, der indbetaler det samlede pensionsbidrag til det administrationsselskab, som Mediernes Pension har truffet aftale med.
Administrationsselskabet indeholder præmien til den obligatoriske gruppelivsforsikring. De resterende midler placerer administrationsselskabet efter aftale med medarbejderen i forsikring eller pensionsopsparing i en af medarbejderen valgt ordning i forsikringsselskab eller pengeinstitut.
Stk. 3. Bonnier betaler for en sundhedssikring i Danica Pension.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 4. Pensionsalderen er den i lovgivningen fastsatte. Ved frivillig overgang til folkepension ydes, under forudsætning af mindst fem års ansættelse og fratrædelse senest
31. december 2025, en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn. (Denne bestemmelse gælder ikke for medarbejdere, der var ansat i Benjamin Media pr. 31. december 2020).
Stk. 5. Medarbejdere, som er fyldt 65 år og som har mindst 10 års anciennitet i Bonnier, kan – hvis de af egen drift fremsætter ønske derom, og hvis Xxxxxxx accepterer det – som gradvis overgang til pensionen arbejde på deltid under følgende forudsætninger:
a) Pensionsbidraget indbetales uændret som ved fuldtid.
b) Overarbejde optjenes i forhold til den nedsatte arbejdstid.
c) Xxxxxxx er indstillet på, at medarbejderen efter aftale kan gå tilbage på fuldtid.
d) Lønreduktionen skal til enhver tid være tre procentpoint mindre end timereduktionen.
Stk. 6. Førtidspensionerede medarbejdere har mulighed for fortsat freelance-tilknytning.
Stk. 7. Xxxxxxx er indstillet på, at medarbejdere, der går på efterløn, efter aftale tilbydes arbejdstimer som redaktionelle medarbejdere. Dette sker i henhold til enhver tid gældende lovgivning på området.
§ 4. ARBEJDSTID
Stk. 1. Arbejdstiden er 37½ timer ugentligt inkl. ½ times daglig frokostpause, svarende til en månedlig arbejdstid på 162,5 timer inkl. frokost.
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” er den ugentlige arbejdstid 37 timer ekskl. ½ times daglig frokostpause, svarende til en månedlig arbejdstid på 160,33 timer ekskl. frokost.
Stk. 2. Arbejdstiden lægges mandag til fredag efter følgende flekstidsregler:
Mandag - torsdag mødetid kl. 07.00 - 09.30 og fyraften kl. 15.00 - 17.30. Fredag mødetid kl. 07.00 - 09.30 og fyraften kl. 14.00 - 15.30.
Arbejdstiden opgøres på ugebasis. Afdelingerne skal være bemandet fra kl. 9.00 - 16.00, fredag dog fra kl. 9.00 - 14.00. Den halve times frokost placeres dagligt mellem kl. 11.00 -
13.00. I visse tilfælde, hvor arbejdet for Bonnier kræver det, vil der ikke kunne bevilges flekstid.
Stk. 3. Aftalt overarbejde ud over den ugentlige arbejdstid kompenseres i forholdet 1:1,5 og afspadseres senest i den følgende kalendermåned. Er medarbejderen og Xxxxxxx enige herom, kan kompensationen gives i betaling i samme forhold, beregnet efter medarbejderens samlede månedsløn.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
I tilfælde af aftalt arbejde på lørdage, søn- og helligdage eller på hverdage ud over 2 timer over normal arbejdstid ydes et genetillæg på 100 kr. pr. time, der udbetales sammen med månedslønnen i den efterfølgende måned. Ved arbejde uden for Bonniers hovedkontor honoreres genetid kun efter særskilt forudgående aftale.
Stk. 4. For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” gælder følgende: Arbejdstiden tilrettelægges efter arbejdets karakter og kan variere. Arbejdstiden lægges over en normperiode på to måneder. Beordrede arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid afspadseres i forholdet 1 til 1 inden for normperioden eller, hvis det ikke er muligt, i den efterfølgende normperiode. Er overarbejdet fra første normperiode fortsat ikke afviklet efter anden normperiode, afspadseres det i forholdet 1 til 1,5. Afspadsering skal afholdes og kommer ikke til udbetaling, medmindre andet specifikt aftales i det konkrete tilfælde.
Det er ledelsens ansvar at planlægge arbejdet, så der opstår mindst muligt overarbejde.
Der kan med den enkelte medarbejder træffes aftale om selvtilrettelagt arbejdstid, hvorefter det påhviler medarbejderen selv at tilrettelægge sin arbejdstid med opgaven i fokus. Reglerne ovenfor bortfalder i sådanne tilfælde.
Stk. 5. Der kan ske ansættelse på deltid. Den deltidsbeskæftigede kan kun undtagelsesvis deltage i overarbejde. Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over vedkommendes normale arbejdstid, kompenseres sådant merarbejde op til fuld tid i forholdet 1:1. Ved overgang fra fuldtidsbeskæftigelse til deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 6. Hvis medarbejderen ønsker det, kan der med Bonniers accept indgås aftale om arbejde på nedsat tid. Arbejdstidsnedsættelsen kan for eksempel indgås for en bestemt periode, hvorefter medarbejderen vender tilbage til fuld tid, eller som en løbende aftale, der kan opsiges med tilbagevenden til fuld tid med 3 måneders varsel. Evt. fravigelser herfra forelægges forinden aftalens indgåelse tillidsrepræsentanten til orientering.
§ 5. FERIE OG FRIDAGE
Stk. 1. Medarbejderen optjener ret til 2,08 dages ferie med løn pr. måned, jf. Ferieloven. Derudover optjener medarbejderen 0,42 ekstra Bonnier-dage pr. måned, således at medarbejderen i alt optjener 30 dages ferie med løn årligt.
Grundlovsdag, 24. december, 31. december samt dagene mellem jul og nytår er fridage, mens dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er en fast feriedag hos Bonnier.
De 3 ugers hovedferie skal normalt placeres i perioden fra 2. mandag i juni og 10 uger frem. I overenskomstperioden 2021-2022 kan de 3 ugers hovedferie forsøgsvis placeres i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden).
Stk. 2. Ferietillægget udgør 1 % af den ferieberettigede løn og udbetales i maj og august, jf. Ferieloven.
Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse med 12,5 % af den ferieberettigede løn.
Stk. 3. Tidspunktet for hovedferien fastsættes hvert år inden 1. april efter nærmere aftale med medarbejderens chef.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 4. Medarbejderen har mulighed for at søge om egenbetalt orlov i op til seks måneder. Ledelsen bestemmer, om tilladelse gives. Der optjenes ikke anciennitet under egenbetalt orlov.
§ 6. SABBAT-FERIE
Stk. 1. Medarbejdere, der er ansat pr. 1. januar 2018 eller senere optjener ikke ret til sabbat-ferie.
Stk. 2. Medarbejdere, der er ansat før 1. januar 2018 (dog undtaget medarbejdere, der var ansat i Benjamin Media pr. 31. december 2020.) færdiggør den nuværende optjeningsperiode og bliver derefter lønkompenseret. Dvs. at, sidste sabbat-ferie vil finde sted i 2023.
Lønkompensationen udgør 2,25 % og vil blive udbetalt med virkning fra jubilæumsdatoen i det år, hvor optjeningen af retten til sabbat-ferien bortfalder. Se eksempel i skema nedenfor.
Ansat | Jubilæum | Sabbat | Lønkompensation |
2015 | 2020 | 2021 | Fra jubilæumsdato i 2020 |
2016 | 2021 | 2022 | Fra jubilæumsdato i 2021 |
2017 | 2022 | 2023 | Fra jubilæumsdato i 2022 |
Sabbat-ferien kan sælges helt eller delvist til Bonnier. Der kan kun sælges hele uger. Aftale om at sælge sin sabbat-ferie helt eller delvist, skal være indgået inden 31. december i medarbejderens jubilæumsår (dvs. i forbindelse med, at sabbat-ferien skal planlægges, jf. stk. 4). Hvis medarbejderen vælger at sælge sin sabbat-ferie helt eller delvist, vil udbetalingen finde sted sammen med juli-lønnen i det efterfølgende kalenderår. Værdien vil ligeledes blive beregnet på baggrund af juli-lønnen.
Stk. 3. Medarbejderen er berettiget til 5 ugers ekstra sammenhængende ferie med løn – kaldet sabbat-ferie – efter hver 5. ansættelsesår med skæringsdato den 31. december, jf. dog stk. 1. og 2.
Stk. 4. Sabbat-ferien holdes fra 1. maj i det efterfølgende kalenderår, og placeres så vidt muligt sammen med hovedferien, jf. § 5, stk. 1, eller i sammenhæng med to ugers ferie, så der under alle omstændigheder afholdes 7 uger i træk. Det endelige tidspunkt for sabbat- ferien skal være fastlagt inden 31. december i medarbejderens jubilæumsår og er herefter bindende for begge parter. Ændring kan herefter kun finde sted, hvis Xxxxxxx og medarbejderen er enige om det.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 5. Xxxxxxx har ret til at udskyde afholdelsen af sabbat-ferien i op til 2 år, hvis en sådan udskydelse begrundes i Bonniers forhold, (fx hvis der et år er så mange ansatte, der er berettiget til sabbat-ferie, at denne ikke vil kunne afvikles forsvarligt). Medarbejdere, der ønsker sabbat-ferien udskudt, kan ligeledes kræve dette i op til 2 år. En evt. udskydelse af sabbat-ferien skal være aftalt inden 31. december i medarbejderens jubilæumsår.
Stk. 6. Sabbat-ferie kan normalt ikke konverteres til løn, se dog stk. 2. Dog vil en medarbejder, der afskediges med baggrund i Bonniers forhold, få sin forholdsmæssigt i hele ansættelsesår optjente sabbat-ferie konverteret til løn.
Opsiges en medarbejder fra Bonniers side, således at hele eller dele af den aftalte sabbat- ferie ligger i opsigelsesvarslet, skal sabbat-ferien afvikles i denne periode. Den del af sabbat-ferien, som ligger ud over varslet, udbetales.
Endelig vil medarbejdere, for hvem Xxxxxxx har benyttet sig af sin ret til at kræve sabbat- ferien udskudt, og hvor den pågældende medarbejder derefter fratræder sin stilling forinden sabbat-ferien er afviklet, få konverteret sabbat-ferien til løn.
§ 7. FAGLIG ORLOV
Stk. 1. Hver medarbejder har ret til at afholde fem sammenhængende dages faglig orlov efter hvert 3. ansættelsesår med skæringsdato den 31. december, dvs. at faglig orlov kan afholdes i det efterfølgende kalenderår.
For medarbejdere, der er ansat før 1. januar 2018 regnes de 3 ansættelsesår dog først fra den dato, hvor den sidste sabbat-ferie er optjent. Se eksempel i skema nedenfor.
Medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” har ret til at holde faglig orlov fra
1. januar 2022 under forudsætning af, at de har minimum 3 års anciennitet pr. 31. december 2021. Medarbejdere i ”område Benjamin Media”, der ikke har 3 års anciennitet pr. 31. december 2021, har ret til at holde faglig orlov efter 3 års anciennitet med skæringsdato den 31. december, dvs. at faglig orlov kan afholdes i det efterfølgende kalenderår.
Ansat | Jubilæum | Lønkompensation for sabbat-ferie | Ret til faglig orlov |
2013 | 2018 | Fra jubilæumsdato i 2018 | Fra 1. januar 2022 |
2014 | 2019 | Fra jubilæumsdato i 2019 | Fra 1. januar 2023 |
2015 | 2020 | Fra jubilæumsdato i 2020 | Fra 1. januar 2024 |
2016 | 2021 | Fra jubilæumsdato i 2021 | Fra 1. januar 2025 |
2017 | 2022 | Fra jubilæumsdato i 2022 | Fra 1. januar 2026 |
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 2. Faglig orlov er tid til fordybelse, enten inden for det journalistiske/grafiske fagområde eller indenfor et emne, som medarbejderen eller dennes redaktion beskæftiger sig med, og som medarbejderen har en særlig interesse for.
Stk. 3. Faglig orlov aftales og tilrettelægges i samarbejde med redaktionens ledelse. Bonnier betaler løn som normalt, men dækker ikke øvrige omkostninger.
Stk. 4. Medarbejderen udfører ikke traditionelt redaktionelt journalistisk/grafisk arbejde under den faglige orlov, men det kan aftales at udbyttet af orloven skal bruges til fx at skrive en artikel efterfølgende.
Stk. 5. Faglig orlov kan ikke akkumuleres.
Stk. 6. Faglig orlov bortfalder ved fratrædelse og kan ikke konverteres til ferie eller løn.
§ 8. EFTERUDDANNELSE
Stk. 1. Medarbejdere omfattet af overenskomsten har ret til relevant efteruddannelse. Parterne har stort fokus på, at medarbejderne modtager relevant og konkret brugbar efteruddannelse, der er målrettet nuværende og fremtidige arbejdsopgaver inden for magasinbranchen. Både medarbejderne og Xxxxxxx har en forpligtelse til at sørge for, at efteruddannelse iværksættes.
Der afsættes hvert år en pulje på 2.900 kr. pr. medarbejder, som er omfattet af overenskomsten, og som er ansat senest 1. juli året før.
I både 2021 og 2022 udvides puljen med 150.000 kr., der målrettes indsatser ift. digitalisering af Bonniers forretning.
Af puljen pr. 1. januar hvert år, reserveres minimum 35 % til individuelle og selvvalgte efteruddannelsesønsker. Er der pr. 1. september ikke godkendt individuel efteruddannelse, som opbruger det reserverede beløb, kan denne pulje anvendes til fælles initiativer.
Stk. 2. Medarbejdere, der efter aftale med Xxxxxxx deltager i efteruddannelse, får under deltagelsen fuld løn og udgifter i forbindelse med kurset betalt af Xxxxxxx. Deltagelse i kurserne må ikke medføre bortfald af feriedage eller fridage.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 3. Efteruddannelse defineres bredt og omfatter bl.a. kurser på journalistiske uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner, selvtilrettelagte kurser og erfaringsindsamling samt kurser og forløb arrangeret af Bonnier. Relevansen af efteruddannelse tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov for personlig og faglig udvikling samt virksomhedens behov for til enhver tid at råde over en kvalificeret medarbejderstab.
Stk. 4. Der nedsættes et uddannelsesudvalg. Efteruddannelsesudvalget består af en tillidsrepræsentant og en af DJ-klubben udpeget repræsentant, samt to repræsentanter fra ledelsen.
Det påhviler efteruddannelsesudvalget at sikre, at den afsatte uddannelsespulje anvendes til efteruddannelsesaktiviteter. Efteruddannelsesudvalget skal også sørge for, at medarbejdernes ønsker om efteruddannelsesaktiviteter imødekommes i videst muligt omfang i forhold til ledelsens pålagte efteruddannelsesaktiviteter. Derudover sørger efteruddannelsesudvalget for, at efteruddannelsesaktiviteterne fordeles jævnt blandt Bonniers medarbejdere og redaktioner. Efteruddannelsesudvalget kan selv tage initiativ til at foreslå kurser.
Stk. 5. Der holdes løbende drøftelse om efteruddannelse mellem medarbejder og dennes leder, dog minimum en gang årligt. Uddannelsesdrøftelsens formål er at aftale en plan for medarbejderens efteruddannelse. Ved uenigheder om planen fremsender lederen en opsummering til efteruddannelsesudvalget med kopi til medarbejderen.
Stk. 6. Afslag på efteruddannelse kan indbringes for efteruddannelsesudvalget. Udvalget kan sige nej til ansøgninger, der ikke opfylder målsætningen i stk. 3. Udvalget kan i afslaget komme med forslag til alternativ efteruddannelse. Udvalget samles efter behov og mindst en gang hvert kvartal.
§ 9. XXXXXX, SYGDOM OG BØRNS SYGDOM
Stk. 1. En medarbejder, der i henhold til lovgivningens bestemmelser om graviditet, barsel og adoption er fraværende fra arbejde er berettiget til sin normale løn i følgende omfang:
• I forbindelse med en kvindelig medarbejders graviditet og barsel ydes fuld løn under orlov, dog tidligst 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen,
• Der ydes fuld løn under fædreorlov i op til 2 uger inden udløbet af de 14 uger efter fødslen,
• Der ydes fuld løn under forældreorlov i op til 12 uger til hver af forældrene i ugerne 15-52 efter fødslen,
• Ved adoption ydes fuld løn efter tilsvarende principper som ovenfor på betingelse af, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller skal være i hjemmet,
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
• Arbejdsgiverens pligt til at yde fuld løn, jf. ovenfor, er betinget af, at medarbejderen efter kapitel 7 i lov om dagpenge er berettiget til fulde dagpenge, som refunderes til arbejdsgiveren. De i henhold til lovgivningen udbetalte offentlige ydelser tilfalder Xxxxxxx.
Forældre af samme køn kan indtræde i de biologiske forældres rettigheder i forhold til de ovennævnte bestemmelser.
Det er til enhver tid en betingelse for udbetaling af løn under graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov, at Bonnier kan opnå fuld dagpengerefusion for den periode, der udbetales løn for. Hvis Xxxxxxx ikke kan opnå fuld dagpengerefusion, vil lønudbetalingerne blive reduceret med et beløb svarende til den manglende dagpengerefusion.
Hvis det efter udbetaling af løn viser sig, at det ikke vil være muligt for Xxxxxxx at opnå fuld dagpengerefusion, vil Xxxxxxx være berettiget til at kræve den del af den udbetalte løn, der svarer til dagpengerefusionen, tilbagebetalt. Xxxxxxx vil også være berettiget til at modregne beløbet i øvrige betalingsforpligtelser, som udspringer af ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Medarbejderen har fri med løn svarende til løn under sygdom, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre, og alene barnets første sygedag. Har medarbejderen forladt Bonnier efter kl. 12 en dag, og det ikke har været muligt at skaffe børnepasning, kan medarbejderen også blive hjemme den følgende dag.
Stk. 3. Ved eget sygefravær i mere end 14 dage skal HR-afdelingen have besked, så fraværet kan blive anmeldt til kommunen. Xxxxxxx søger refusion efter de til enhver tid gældende regler. I forbindelse med, at fraværet anmeldes til kommunen, vil medarbejderen blive bedt om at bekræfte de oplysninger, som Xxxxxxx har indsendt.
Medarbejderen skal bekræfte disse oplysninger inden for svarfristen, da Xxxxxxx i modsat fald ikke kan få refusion.
I tilfælde af manglende refusion som følge af medarbejderens for sene eller manglende svar til kommunen, forbeholder Xxxxxxx sig retten til at modregne den manglende refusion i medarbejderens løn.
§ 10. SAMARBEJDSBESTEMMELSER
Stk. 1. Bonniers Journalistiske Medarbejderforening vælger en formand og en næstformand, der som tillidsrepræsentanter for gruppen er berettigede til – eventuelt ledsaget af andre bestyrelsesmedlemmer – at forelægge medarbejdernes synspunkter for
Bonniers ledelse. Valget foregår i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Resultatet af valget er først gyldigt, når det skriftligt er meddelt ledelsen.
Stk. 2. En medarbejder, der har været ansat mindre end 9 måneder, kan kun vælges til tillidsrepræsentant med virksomhedens accept.
Stk. 3. En tillidsrepræsentant har ret til og skal sikres mulighed for at udføre sin opgave som tillidsrepræsentant i arbejdstiden. Det er såvel ledelsens som tillidsrepræsentantens opgave at bidrage til et godt samarbejdspræget klima på arbejdspladsen. Lønstatistik for oktober måned for de medarbejdere, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund udleveres til tillidsrepræsentanten efter begæring herom.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Tillidsrepræsentanterne tages med på råd i forbindelse med indførelse af nyt teknisk redaktionelt udstyr. Virksomheden betaler for den nødvendige oplæring i brugen af det tekniske udstyr, der er nødvendigt for arbejdets udførelse.
Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, med mindre tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft mulighed for at prøve afskedigelsens berettigelse ved det i § 12 nævnte Faglige Fællesudvalg. Denne beskyttelse gælder i fire måneder efter, at tillidsrepræsentanten har forladt sit hverv.
Stk. 5. Finder det Faglige Fællesudvalg, evt. tiltrådt af opmand, at tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligger, kan det efter påstand herom underkende afskedigelsen eller tilkende den afskedigede en erstatning under hensyntagen til tillidsrepræsentantens særlige status.
§ 11. OPSIGELSE
Stk. 1. Om opsigelse gælder de i Funktionærloven fastsatte regler. De første tre måneder er prøvetid, hvor ansættelsesforholdet gensidigt kan opsiges med 14 dages varsel. Efter tre års uafbrudt ansættelse forlænges de i den gældende funktionærlovs fastsatte opsigelses- varsler med 2 måneder, og herudover med 1 måned for hver uafbrudt 3 års ansættelse, dog maksimalt 9 måneder.
Det betyder, at følgende varsler er gældende for arbejdsgiver: Et varsel på: inden udløbet af:
14 dage 2 måneder og 14 dage
1 måned 5 måneder
3 måneder 2 år og 9 måneder
6 måneder 5 år og 6 måneder
8 måneder 8 år og 4 måneder
9 måneder herefter
Det betyder, at følgende varsler er gældende for medarbejderen: Et varsel på: inden udløbet af:
14 dage 2 måneder og 14 dage
1 måned herefter
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” gælder følgende:
Om opsigelse gælder de i Funktionærloven fastsatte regler. De første tre måneder er prøvetid, hvor ansættelsesforholdet gensidigt kan opsiges med 14 dages varsel.
Stk. 2. Det påhviler ledelsen skriftligt at meddele og begrunde enhver opsigelse, som samtidig skal tilgå tillidsrepræsentanten i kopi. Der henvises i øvrigt til § 11 stk. 4 og 5.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 3. Hvis en opsigelse er begrundet i Bonniers forhold, orienteres tillidsrepræsentanten så tidligt som muligt og senest 14 dage før, opsigelsen agtes afgivet, med henblik på i fællesskab at undersøge mulighederne for at undgå afskedigelser, begrænse disse eller afbøde følgerne af dem. Finder opsigelserne sted, kan undersøgelsen fortsætte i opsigelsesperioden. Bonnier skal til brug for undersøgelsen fremlægge det for denne nødvendige materiale.
Stk. 4. For en medarbejder ansat i mindst 9 måneder gælder, at ingen opsigelse begrundet i medarbejderens forhold kan finde sted uden forudgående, skriftligt begrundet advarsel, der først forelægges tillidsrepræsentanten. En advarsel skal være velbegrundet, så der gives medarbejderen konkret anvisning på, hvordan forholdet kan rettes.
En advarsel løber normalt i tre måneder. Det er den tid, medarbejderen har til at rette op på de forhold, der er beskrevet i advarslen. Tre måneder er ligeledes normalt perioden for hvilken advarslen vil være gældende. Efterleves advarslen indenfor denne periode, bortfalder sagen, hvilket skriftligt meddeles medarbejderen og tillidsrepræsentanten.
Undtaget fra ovenstående er dog grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra medarbejderens side.
Stk. 5. Enhver afskedigelse af en medarbejder, der har haft uafbrudt ansættelse på Bonnier i mindst 9 måneder, der af Dansk Journalistforbund skønnes urimelig, kan indankes for det i § 12 omhandlede Faglige Fællesudvalg. Hvis det Faglige Fællesudvalg måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i Xxxxxxxx eller medarbejderens forhold, kan det Faglige Fællesudvalg efter påstand herom underkende opsigelsen, med mindre samarbejdet mellem Xxxxxxx og medarbejderen har lidt væsentlig eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet.
Finder det Faglige Fællesudvalg, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om en godtgørelse for urimelig afskedigelse, jvf. ovenfor, kan det Faglige Fællesudvalg bestemme, at Xxxxxxx skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og af den uberettiget afskedigede medarbejders anciennitet.
Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede medarbejders gennemsnitsindtægt gennem det sidste år.
§ 12. FAGLIGT FÆLLESUDVALG
Stk. 1. Alle uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten skal forinden forelæggelsen for et af overenskomstens parter nedsat Fagligt Fællesudvalg behandles ved et lokalt møde på Bonnier under medvirken af repræsentanter for overenskomstparterne. Møde i fællesudvalget afholdes så vidt muligt senest 7 dage efter det lokale møde.
Stk. 2. Påstand om brud på overenskomsten, herunder arbejdsstandsninger, skal straks indberettes til overenskomstparterne, og møde i det Faglige Fællesudvalg skal afholdes senest dagen efter påstandens fremsættelse.
Stk. 3. Det Faglige Fællesudvalg består af 6 medlemmer, hvoraf hver part til sagens behandling udpeger 3. I tilfælde af stemmelighed tilkaldes en for hver overenskomstperiode af parterne i fællesskab valgt opmand. Opmanden indkalder på begæring herom snarest muligt parterne til behandling af uoverensstemmelsen.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Opmanden kan i tilfælde af overenskomstbrud idømme den tabende part en bod. Parterne betaler hver halvdelen af udgifterne ved voldgift eller ved tilkaldelse af opmand, dog skal den part, der påstår brud på overenskomsten, såfremt denne påstand ikke tages til følge i det Faglige Fællesudvalg, udrede sagens omkostninger. Parterne afholder egne omkostninger. Kan parterne ikke enes om valg af opmand for en overenskomstperiode, skal de i fællesskab anmode Arbejdsrettens formand om udpegning af opmand for det Faglige Fællesudvalg.
§ 13. OPHAVSRET
Stk. 1. Med respekt for medarbejderens rettigheder i henhold til ophavsretslovens § 3 erhverver Xxxxxxx i kraft af ansættelsesforholdet og denne overenskomst retten til alle værker og disses fulde indhold, jfr. nærmere herom i stk. 2, medarbejderen frembringer under ansættelsen, herunder uden begrænsning i tid og sted de fulde udnyttelses- rettigheder og retten til at overdrage disse udnyttelsesrettigheder til 3. mand.
Stk. 2. Overdragelsen omfatter alt indhold i de pågældende værker, herunder, men ikke begrænset til tekst, computerkode i overensstemmelse med ophavsretslovens § 59, lyd, billede, video, og animationer m.m. Ligeledes omfatter overdragelsen ikke-udgivet materiale, der er fremstillet med henblik på offentliggørelse.
Stk. 3. De i denne bestemmelse omfattede udnyttelses- og ejendomsrettigheder forbliver tidsubegrænset hos Xxxxxxx ved medarbejderens fratræden.
Stk. 4. Xxxxxxx sikrer, at stoffet internt, ved bearbejdning og videresalg behandles journalistisk forsvarligt, i overensstemmelse med god journalistisk skik og under fuld respekt for ophavsretslovens § 3.
Stk. 5. Bonnier vil over for alle, der får adgang til det redaktionelle stof i digital form præcisere de ophavsretlige begrænsninger i udnyttelsen af stoffet så det fremgår, at det alene stilles til rådighed for visning, og at yderligere rettigheder til det pågældende redaktionelle stof skal aftales ved henvendelse til Bonnier.
Stk. 6. Tillidsrepræsentanten kan på begæring få indsigt i, hvordan konkret stof er bearbejdet og kan gøre indsigelse mod fremtidig bearbejdelse, hvis bearbejdelsen i den konkrete sag ikke er sket i overensstemmelse med god journalistisk skik.
Stk. 7. En medarbejder har før redaktionelt stof bringes første gang mulighed for at gøre redaktionsledelsen opmærksom på, at en kildes forudsætning for, at stoffet kan bringes, er, at stoffet ikke må videreudnyttes, eller kun må videreudnyttes på en bestemt måde.
Stk. 8. Retten til at påtale tredjeparts krænkelser af ophavsretten til de af medarbejderen skabte værker tilkommer Xxxxxxx og den pågældende medarbejder.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Stk. 9. Inden der tages skridt til forfølgelse af tredjeparts krænkelser, drøftes spørgsmålet mellem Xxxxxxx og medarbejderen, med inddragelse af tillidsrepræsentanten dersom medarbejderen ønsker det, og der tages da stilling til den mest hensigtsmæssige processuelle fremgangsmåde. Hvis der ikke opnås enighed herom, kan Xxxxxxx og medarbejderen sideløbende udnytte deres påtaleret. Ønsker alene den ene part at føre sag, tilkommer en eventuel erstatning ubeskåret denne.
§ 14. INITIATIV TIL SUNDHED OG SOCIALE AKTIVITETER I BONNIER
Bonnier indbetaler et årligt beløb på 1.625 kr. pr medarbejder til en fælles medarbejderstyret aktivitetspulje. Antal medarbejdere opgøres som antal fuldtidsansatte pr. 1. januar og reguleres årligt.
Puljen er øremærket til aktiviteter, der fremmer medarbejdernes sociale samvær og sundhed samt styrker fællesskabsfølelsen for ansatte på Bonnier. Dette kan for eksempel omfatte, men begrænses ikke til: Massageordning, yoga, golf, vinsmagning, fredagsbar, julebingo og ture ud af huset. Det er en betingelse for et arrangements gennemførelse, at mindst 10 personer deltager eller er omfattet.
Beløbet administreres af et frivilligt udvalg på tværs af faggrupper, der består af tre til seks personer. Det er frit for alle medarbejdere at komme med forslag til brugen af midlerne.
Udvalget har til opgave at vurdere, godkende og tilrettelægge aktiviteter finansieret af aktivitetspuljen i overensstemmelse med reglerne beskrevet ovenfor. Udvalget skal desuden tilstræbe, at midlerne bliver brugt til forskelligartede aktiviteter indenfor rammerne af ovenstående formål, så der er ‘noget for alle’.
Aktivitetsudvalget nedsættes af Bestyrelsen for Medarbejderforeningen i Bonnier. Udvalget og Medarbejderforeningens bestyrelse aflægger hvert år regnskab for puljens anvendelse.
Det tilstræbes, at den årlige pulje bruges samme år som den tildeles. Uforbrugte midler overføres til det følgende år, dog maksimalt 25% af det årligt tildelte beløb.
§ 15. OVERENSKOMSTENS VARIGHED
Stk. 1. Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 2021 og gælder til den 31. december 2022. Hvis den ikke inden udløbstiden er sagt op med mindst 3 måneders varsel, løber den videre, indtil den opsiges med mindst 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
Stk. 2. Er forhandling om ny overenskomst efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet senest ved overenskomstens udløbstid, gælder overenskomsten fortsat, indtil ny overenskomst afsluttes, eller indtil én af parterne frigør sig fra den gennem konflikt.
PROTOKOLLAT VEDR. PERSONALEPOLITIK
På Bonnier lægges vægt på en personalepolitik, der fremmer
• åbenhed og effektiv information om alle forhold af betydning for medarbejdernes arbejde,
• samarbejde, der giver medarbejderne medbestemmelse på de personalepolitiske principper og medindflydelse på deres praktisering
• ligestilling i ansættelse, forfremmelse og efteruddannelse,
• udviklingsmuligheder for alle gennem årlige personalesamtaler, efteruddannelse, jobrotation og seniorpolitik
• ansvar for virksomhedens stadige udvikling gennem en bonus-ordning.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
PROTOKOLLAT VEDR. TILLIDSREPRÆSENTANTERS ARBEJDSTID
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanterne skal have den fornødne tid til at løse deres opgaver ved siden af deres arbejde på redaktionerne.
Ledelsen og tillidsrepræsentanterne vil på de ordinære samarbejdsmøder derfor hurtigst muligt drøfte, hvordan dette kan sikres. Det skal herunder sikres, at der på de redaktioner, hvor tillidsrepræsentanterne har deres daglige arbejde, kompenseres for det fravær, der naturligt følger med tillidsrepræsentant-virket.
Tillidsrepræsentanterne forpligter sig til at udvise størst mulig omhu i forhold til disponering af den tid, der bruges på tillidsrepræsentantopgaver.
PROTOKOLLAT VEDR. BONUSLØN
Bonuslønnen er baseret på en aftale mellem Bonnier Publications A/S og virksomhedens ejer, der lader dele af sit overskud tilfalde medarbejderne. Virksomhedens ejer har, siden den første aftale om bonusløn blev indgået, forbeholdt sig ret til at kunne sige denne aftale op, men har ingen aktuelle planer om det. En eventuel opsigelse kan kun have effekt efter denne overenskomsts udløb.
PROTOKOLLAT VEDR. ARBEJDSMILJØ MM.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til forbedring af arbejdsgange
m.m. på redaktionerne. Arbejdsgruppen skal se på personlig planlægning, redaktionelle arbejdsprocesser samt ledelse og prioriteringer. Baggrunden for gruppen er, at Bonnier Publications og DJ-klubben ønsker det bedst mulige arbejdsmiljø på redaktionerne samtidig med, at forholdene på mediemarkedet nødvendiggør højere produktivitet. Arbejdsgruppen består af en tillidsrepræsentant og repræsentanter fra ledelsen.
PROTOKOLLAT VEDR. FREELANCE
Xxxxxxx benytter freelancere til produktionen af magasiner med mere for at sikre bredde og mulighed for at benytte leverandører med specialkompetence. Freelancernes kompetencer og de enkelte opgaver varierer meget, hvorfor honorarer aftales på individuel basis.
For freelancere, der i mere end enkeltstående tilfælde leverer stof til virksomheden, og som er medlem af Dansk Journalistforbund, gælder følgende:
Tillidsrepræsentanten kan på eget initiativ få indsigt i omfanget af og udviklingen i redaktionernes freelanceforbrug, de generelle forhold for freelancere og honorarniveauer. Dette sker primært i forbindelse med de ordinære samarbejdsmøder.
Tillidsrepræsentanten kan ikke repræsentere freelancerne i konkrete sager eller tage enkelte freelanceres forhold op til drøftelse.
De nærmere retningslinjer aftales mellem DJ-klubben og Bonnier.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
PROTOKOLLAT VEDR. ØGET FLEKSIBILITET I TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTID
Det er aftalt at påbegynde en dialog mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter, med henblik på at afdække løsninger, som kan understøtte øget grad af selvstændig planlægning og tilrettelæggelse af opgaveløsning og arbejdstid. Løsninger, der samtidig kan medføre en fleksibilitet for både medarbejder og virksomhed.
Tendensen i retning af øget delegering af ansvar for tilrettelæggelse af arbejdet forventes at fortsætte. Sammen med ansvaret følger også en større fleksibilitet. I tillæg giver erfaringer fra øget brug af hjemmearbejde under COVID19-krisen grund til at evaluere, hvordan de positive sider af dette kan implementeres også i tiden efter.
Målet med dialogen er at skabe et grundlag for at revidere aftalerne omkring arbejdstidens tilrettelæggelse og udligning af eventuelt overarbejde. Dette med henblik på at erstatte nuværende aftaler med aftaler, der fokuserer på opgavernes løsning og mulighed for fleksibilitet.
PROTOKOLLAT VEDR. ARBEJDSTID
Af overenskomstens § 4 stk. 2 i ny formulering gældende fra 1. januar 2018 fremgår: ”Aftalt overarbejde ud over den ugentlige arbejdstid kompenseres i forholdet 1:1,5 og afspadseres senest i den følgende kalendermåned. Er medarbejderen og Xxxxxxx enige herom, kan kompensationen gives i betaling i samme forhold, beregnet efter medarbejderens samlede månedsløn.”
I praksis betyder det, at såfremt en medarbejder ikke kan nå sit arbejde indenfor den normerede tid, skal redaktionsledelsen orienteres i så god tid som muligt, og det er så ledelsens ansvar, i samarbejde med medarbejderen, at finde en løsning, der sikrer, at arbejdstiden kan overholdes, eller at der indgås en aftale om overarbejde.
Ingen medarbejder, der udtrykker behov for mere tid til sine opgaver, skal frygte at blive stillet i dårligt lys pga. en sådan henvendelse til redaktionsledelsen. Redaktionsledelsen tager alle sådanne henvendelser alvorligt og vurderer dem seriøst med henblik på den bedst mulige løsning for alle parter.
På alle redaktioner udpeges en eller flere repræsentanter for redaktionsledelsen, som medarbejderne kan henvende sig til.
Inden udgangen af 2017 drøfter, aftaler, kommunikerer og iværksætter Bonnier Publications og DJ-klubben en handlingsplan på dette område. Det sker på de ordinære samarbejdsmøder efter at hver part har konsulteret sit bagland, for DJ-klubbens vedkommende på medlemsmøder, for Bonnier Publications vedkommende på chefredaktørmøder.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Planen vil bl.a. indebære, at Bonnier Publications arbejder med hver enkelt chefredaktør og evt. dennes ledelsesgruppe for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen på hver redaktion baseret på det aktuelle behov. Det vil bl.a. være fokus på, at kravene til medarbejderne afspejler de ressourcer, som er til rådighed.
Medarbejderne har et medansvar for at tilrettelægge og udføre deres arbejde, så det sker mest hensigtsmæssigt. På blandt andet MUS-møderne kan en chefredaktør påpege, hvis der er behov for forbedringer, og medarbejder og chefredaktør kan aftale en løsning.
PROTOKOLLAT VEDR. UDVIKLINGSSAMTALER
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med oplæg til fornyelse af metode og procedure for Medarbejder Udviklings Samtaler (MUS). Baggrunden er dels et ønske om at øge fokus på den individuelle kompetenceudvikling særligt relateret til transformationen fra print til multiplatform, dels et ønske om fornyelse og ny dynamik i MUS-processen.
Xxxxxxxx tager initiativ til arbejdet og medarbejderrepræsentanter involveres i arbejdet.
PROTOKOLLAT VEDR. § 10 SAMARBEJDSBESTEMMELSER
Som følge af sammenflytningen af Bonnier Publications A/S og Benjamin Media A/S indføres en overgangsordning ift. antallet af tillidsrepræsentanter. Overgangsordningen medfører, at Bonnier Journalistiske Medarbejderforening (DJ-klubben) vælger én formand og to næstformænd, der i perioden 1. januar til og med 31. december 2021, fungerer som tillidsrepræsentanter for gruppen. I forlængelse af dette, er det aftalt at tage en ny drøftelse om antallet af tillidsrepræsentanter ultimo 2021.
PROTOKOLLAT VEDR. § 11 OPSIGELSE
Da årsagerne til en advarsel kan være meget forskellige, kan de tre måneder afviges i både ned- og opadgående retning, hvis det i det konkrete tilfælde skønnes hensigtsmæssigt i forhold til advarslens indhold. Dette aftaler Xxxxxxx og tillidsrepræsentanten i de enkelte tilfælde.
NORMALKONTRAKT – BONNIER PUBLICATIONS A/S
I henhold til ”Overenskomst mellem Bonnier Publications A/S og Bonniers Journalistiske
Medarbejderforening som gruppe under Dansk Journalistforbund” om løn- og ansættelsesforhold – som er udleveret og læst af medarbejderen forinden denne kontrakts underskrivelse – er mellem selskabet og undertegnede medarbejder indgået følgende ansættelsesaftale:
1.
(medarbejderens navn og adresse)
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
ansættes den / 20 i stillingen som
på
(stillingsbeskrivelse)
2.
(selskabets navn og adresse)
3. Det personlige tillæg, som udbetales månedligt bagud sammen med skalalønnen, udgør på ansættelsestidspunktet kr.
4. Evt. andre løndele ud over de overenskomstmæssige tillæg: Som medarbejder hos Xxxxxxx tilbydes du fri telefon. Fri telefon indebærer, at du modtager en mobiltelefon samt et abonnement betalt af virksomheden. Læs mere i medsendte blanket ”Simple spørgsmål” under punktet Telefoni og på vores intranet.
(evt. funktionstillæg el. supplerende pensionsaftaler)
5. Særlige bestemmelser, evt. om tidsbegrænsning af stilling eller dato for særskilt lønforhandling:
6. Om opsigelse henvises til overenskomstens § 11. Ancienniteten beregnes fra / 20 . Der henvises til Bonniers alkohol- og rygepolitik, der indeholder væsentlige begrænsninger. Bonniers alkohol- og rygepolitik kan findes på Bonniers Intranet.
7. Ferie og ferietillæg i henhold til overenskomstens § 5.
8. Medarbejderen må ikke, så længe nærværende kontrakt løber, virke ved noget med Xxxxxxx konkurrerende foretagende eller i nogen henseende stå et sådant foretagende bi med råd eller dåd. Det er ligeledes en forudsætning, at medarbejderen ikke påtager sig nogen journalistisk opgave eller andet lønnet arbejde uden for virksomheden, herunder også virksomhed i radio og tv, med mindre der i forvejen er givet meddelelse til ledelsen. Skriftligt samtykke kræves, hvis opgaven er af mere vidtrækkende karakter eller kan stride mod Xxxxxxxx interesser.
9. Medarbejderen er pligtig at iagttage tavshed med hensyn til de forhold, medarbejderen i medfør af sin ansættelse bliver bekendt med vedrørende virksomhedens og dennes forretningsforbindelser, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke ved fratræden.
10. Tvivlsspørgsmål kan indbringes for det Faglige Fællesudvalg.
NORMALKONTRAKT
BONNIER PUBLICATIONS A/S, Område Benjamin Media
I henhold til ”Overenskomst mellem Bonnier Publications A/S og Bonniers Journalistiske
Medarbejderforening som gruppe under Dansk Journalistforbund” om løn- og ansættelsesforhold – som er udleveret og læst af medarbejderen forinden denne kontrakts underskrivelse – er mellem selskabet og undertegnede medarbejder indgået følgende ansættelsesaftale:
1.
(medarbejderens navn og adresse)
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
ansættes den / 20 i stillingen som
på
(stillingsbeskrivelse)
2.
(selskabets navn og adresse)
3. Det personlige tillæg, som udbetales månedligt bagud sammen med skalalønnen, udgør på ansættelsestidspunktet kr.
4. Evt. andre løndele ud over de overenskomstmæssige tillæg: Som medarbejder hos Xxxxxxx tilbydes du fri telefon. Fri telefon indebærer, at du modtager en mobiltelefon samt et abonnement betalt af virksomheden. Læs mere i medsendte blanket ”Simple spørgsmål” under punktet Telefoni og på vores intranet.
(evt. funktionstillæg el. supplerende pensionsaftaler)
5. Særlige bestemmelser, evt. om tidsbegrænsning af stilling eller dato for særskilt lønforhandling:
6. Om opsigelse henvises til overenskomstens § 11. Ancienniteten beregnes fra / 20 . Der henvises til Bonniers alkohol- og rygepolitik, der indeholder væsentlige begrænsninger. Bonniers alkohol- og rygepolitik kan findes på Bonniers Intranet.
7. Ferie og ferietillæg i henhold til overenskomstens § 5.
8. Medarbejderen må ikke, så længe nærværende kontrakt løber, virke ved noget med Xxxxxxx konkurrerende foretagende eller i nogen henseende stå et sådant foretagende bi med råd eller dåd. Det er ligeledes en forudsætning, at medarbejderen ikke påtager sig nogen journalistisk opgave eller andet lønnet arbejde uden for virksomheden, herunder også virksomhed i radio og tv, med mindre der i forvejen er givet meddelelse til ledelsen. Skriftligt samtykke kræves, hvis opgaven er af mere vidtrækkende karakter eller kan stride mod Bonniers interesser.
9. Medarbejderen er pligtig at iagttage tavshed med hensyn til de forhold, medarbejderen i medfør af sin ansættelse bliver bekendt med vedrørende virksomhedens og dennes forretningsforbindelser, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke ved fratræden.
10. Tvivlsspørgsmål kan indbringes for det Faglige Fællesudvalg.
Bilag 1: Mødereferat af 8. oktober 2020
Ved en afsluttende forhandling om fornyelsen af overenskomsten mellem Bonnier Publications A/S og Dansk Journalistforbund for perioden fra den 1. januar 2021 enedes parterne om følgende:
Sammenflytning
Omkring årsskiftet 2020/2021 flytter Benjamin Media fra Finsensvej til Strandboulevarden. Dermed findes både Bonnier Publications A/S og Benjamin Media A/S (datterselskab af Bonnier Publications) på samme lokation. Det er intentionen at fusionere de 2 juridiske enheder, hvilket er under udredning samtidig med denne aftales indgåelse.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Nærværende aftale omfatter ansatte i begge virksomheder.
Benjamin Media opretholdes som en forretningsenhed i Bonnier Publications også efter samflytningen og en eventuel fusion. I den udstrækning, at der på enkelte områder i denne aftale gælder særlige vilkår refereres der til ”Område Benjamin Media” og ”ansatte i Benjamin Media”.
Afgrænsning af områder
Benjamin Media er en medievirksomhed med internationale aktiviteter. Ved indflytningen til Strandboulevarden er aktiviteterne koncentreret om en række egne produkter, annoncesalgsafdeling og bureauet Benjamin Creative samt enkelte støttefunktioner som fx analyse.
Enheden opretholdes for at kunne videreudvikle nuværende og fremtidige aktiviteter som bl.a. adskiller sig ved at have højere andel af b2b-indtægter end aktiviteterne i Bonnier Publications. En anden markant forskel består i, at de økonomiske set toneangivende medier hos Bonnier Publications (fx Illustreret Videnskab, Historie og Gør det selv) har en langt større skala end produkter i Benjamin-porteføljen.
”Område Xxxxxxxx" defineres i denne overenskomst ved de medie brands som findes ved aftalens indgåelse, hvoraf de væsentligste er: "Liv/Tara, Bilmagasinet, Bo Bedre, Bolig magasinet/Boligpluss, Woman, idényt og Vi i Villa". Fremtidige produkter indenfor samme genre/familie kan lægges i Område Xxxxxxxx. Tillidsrepræsentanterne orienteres om eventuelle fremtidige produkter som planlægges i Område Xxxxxxxx".
Videndeling, dialog og samarbejde mellem Område Xxxxxxxx og Bonnier Publications er muligt, dog kan ansatte i Område Xxxxxxxx ikke pålægges at løse opgaver for Bonnier Publications udgivelse, som en integreret del af deres opgaveportefølje.
Ved evt. overflytning af en medarbejder fra Område Xxxxxxxx til Bonnier Publications er medarbejderen ikke længere omfattet af de overenskomstmæssige undtagelser, der gælder for ansatte i Område Xxxxxxxx. Dette gælder både ved ansøgning og ved ledelsesmæssig pålæg.
Søger en Bonnier Publications medarbejder job i område Xxxxxxxx, vil vilkårene være de for Område Xxxxxxxx gældende vilkår. Flyttes en medarbejder ved pålæg fra Bonnier Publications til Område Xxxxxxxx, bevarer medarbejderen sine vilkår i henhold de
generelle vilkår i overenskomsten. Det vil sige at medarbejderen i sidstnævnte tilfælde ikke omfattes af undtagelserne.
§ 2. LØN
Der er aftalt følgende lønforhøjelse:
Pr. 1. januar 2021:
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
Alle af overenskomsten omfattede medarbejderes samlede løn (grundløn + personligt tillæg) forhøjes med 204,24 kroner (svarende til 0,5 % af den gennemsnitlige løn for gruppen). Herudover fordeler ledelsen efter eget skøn en pulje svarende til 0,7 % af den samlede lønsum for gruppen.
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” forhøjes den samlede løn (grundløn + personligt tillæg) med 169,82 kroner (svarende til 0,45 % af den gennemsnitlige løn for gruppen).
Pr. 1. januar 2022:
Alle af overenskomsten omfattede medarbejderes samlede løn (grundløn + personligt tillæg) forhøjes med 204,24 kroner (svarende til 0,5 % af den gennemsnitlige løn for gruppen). Herudover fordeler ledelsen efter eget skøn en pulje svarende til 0,7 % af den samlede lønsum for gruppen.
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” forhøjes den samlede løn (grundløn + personligt tillæg) med 75,48 kroner (svarende til 0,2 % af den gennemsnitlige løn for gruppen). Herudover fordeler ledelsen efter eget skøn en pulje svarende til 0,25 % af den samlede lønsum for gruppen.
§ 3. PENSION OG SENIORPOLITIK
Der er aftalt følgende pensionsforhøjelse:
Pr. 1. januar 2021:
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” forhøjes Bonniers pensionsbidrag med 0,75 %. Herefter udgør Bonnier pensionsbidrag 7,75 % og medarbejderens bidrag 1 % (ansat før 1. januar 2019), 3 % (ansat i perioden 1. januar 2019
til 31. december 2020) eller 3,5 % (medarbejdere ansat fra 1. januar 2021).
Pr. 1. januar 2022:
For medarbejdere, der er ansat i ”Område Benjamin Media” forhøjes Bonniers pensionsbidrag med 0,75 %. Herefter udgør Bonniers pensionsbidrag 8,5 % og medarbejderens bidrag 1 % (ansat før 1. januar 2019), 3 % (ansat i perioden 1. januar 2019
til 31. december 2020) eller 3,5 % (medarbejdere ansat fra 1. januar 2021). Stk. 4. er tilrettet, så punktet bortfalder med virkning fra 1. januar 2026.
§ 5. FERIE OG FRIDAGE
Der er foretaget redaktionelle ændringer, og perioden for hovedferien er forsøgsvis udvidet.
Nyt stk. 4. der omhandler muligheden for at søge om egenbetalt xxxxx i op til 6 måneder.
§ 8. EFTERUDDANNELSE
Forsøgsaftalen er gjort permanent med enkelte rettelser.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
§ 13. OPHAVSRET
Ny tekst.
§ 14. INITIATIV TIL SUNDHED OG SOCIALE AKTIVITETER I BONNIER
Helt ny paragraf.
Bonnier Publications A/S Bonniers Journalistiske Medarbejderforening mff. godkendelse i bestyrelsen mff. medlemmernes godkendelse
Dansk Journalistforbund
mff. godkendelse i DJ’s hovedbestyrelse
Dokumentet er underskrevet med Visma Addo digital signeringsservice.
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Underskrivernes identiteter er registreret og listet herunder.
Visma Addo identifikationsnummer: 36cce539-2dab-44bd-a7eb-7bd127c2ce30
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet i ovenstående dokument.”
Med CPR validering Serienummer: PID:9208-2002-2-345222405956 Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx 20-11-2020 13:35 | Med CPR validering Serienummer: PID:9208-2002-2-078527212011 Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx 20-11-2020 16:41 |
Med CPR validering Serienummer: PID:9208-2002-2-699980089194 Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx 23-11-2020 10:48 | Med CPR validering Serienummer: PID:9208-2002-2-048402315139 Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Chief Content Officer 24-11-2020 08:38 |
Med CPR validering Serienummer: PID:9208-2002-2-030322604132 Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Administrerende Direktør 24-11-2020 12:33 |
Dette dokument er underskrevet digitalt med Xxxxx Xxxx signeringsservice. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument.
Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du verificere, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Visma Addo signeringsservice. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser i dokumentet med Visma Addos validator på denne website xxxxx://xxxxxxxxx.xxx/XxxXxxxx/#/XxxXxXxxxxxxxxx