MED
MED
1
2021
MEAftale D
Forhandlingsorgan
Xxxxx Xxxxxx, Danmarks Lærerforening
Xxxx Xxxxxxx, kommunaldirektør
Xxxx Xxxxxx, BUPL Xxxx Xxxxxxxx, HR-chef Xxxx Xxxx, FOA
Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxx, kontraktholder
Xxxx Xxxxxxx, AC
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, SL
Xxx Xxxxxx, DS
Xxx Xxxx Xxxxxxxx, HK
Xx Xxxxxx, 3F
MEAftale D
FORORD
I Skanderborg Kommune skaber vi de bedste løsninger, når beslutninger og ansvar placeres lokalt hos de ledere og medarbejdere, der hver dag løser vigtige samfundsopgaver.
Byrådets vision Mennesker møder mennesker er vores ledestjerne i opgaveløsningen og i det daglige samarbejde på arbejdspladsen. Vi lægger vægt på det gode samarbejde — ledere og medarbejdere imellem - i store og små fællesskaber.
I Skanderborg Kommune er medarbejderne den væsentligste ressource i løsning af kerneop- gaven. Derfor er det forpligtende arbejdsfællesskab ikke kun et ønske om at styrke ledere og medarbejderes arbejdstilfredshed og ansvarlighed for trivslen og arbejdspladsens resultater, men også et ønske om at betragte medarbejderne som vigtige medudviklere i skabelsen af arbejdspladser, der er kompetente ind i fremtiden.
Arbejdsfællesskabet skal være kendetegnet ved en ligeværdig og åben dialogkultur i respekt for forskellige perspektiver, holdninger og synspunkter og parternes forskellige roller. MED- indflydelse og MED-bestemmelse og et styrket arbejdsmiljø skaber grundlaget for de ansattes arbejdstilfredshed, ansvarsbevidsthed og resultater.
MED-aftalen danner rammen for MED-indflydelse og MED-bestemmelse og beskriver det daglige samarbejde for de tre niveauer i MED-organisationen — hovedMED-udvalget,
områdeMED-udvalg og lokalMED-udvalg. Arbejdsmiljøet har en stor plads i samarbejdet, og vi har et særlig fokus på sikkerhed og sundhed.
Denne lokale MED-aftale (efterfølgende benævnt Skanderborg Kommunes MED-aftale) er indgået mellem Skanderborg Kommune og de forhandlingsberettigede organisationer.
Aftalen er vedtaget af Forhandlingsorganet den 28. oktober 2020 og er gældende fra den 1. januar 2021.
Aftalen er indgået i henhold til Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse ind- gået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
MEAftale D
INDHOLDSFORTEGNELSE
Aftalens område, formål og struktur mv.
5
6
Medindflydelse og medbestemmelse
8
9
9
OmrådeMED-udvalgets opgaver 10
Valg af tillidsrepræsentanter, valgbarhed, vilkår, afsked mm.
. .11
11
11
Bilag
Se dokumentet med bilag her
MEAftale D
KAPITEL 1
Aftalens område, formål og struktur mv.
Område
MED-aftalen omfatter alle ansatte i Skanderborg Kommune samt selvejende institu- tioner.
Samarbejdet baserer sig på de overordnede principper for ledelse og styring i Skan- derborg Kommune. Alle ledere og medarbejdere skal se sig både som en del af det store fællesskab – Skanderborg Kommune og som en del af det lille fællesskab. Det der kendetegner vores organisation er, at beslutninger så vidt muligt træffes lokalt.
Formål
Formålet med denne aftale er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af sam- arbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Skanderborg Kommune.
I Skanderborg Kommune bygger et godt bæredygtigt MED-samarbejde på: Visionen Mennesker møder mennesker
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde findes her
Endvidere er aftalen grundlaget for at udvikle et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som fremmer tryghed og trivsel på vores arbejdspladser.
Den lokale MED-aftale skal styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdet, da et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for den gode og attraktive arbejdsplads. Arbejdsmiljøet skal derfor tænkes ind i MED-udvalgenes strategiske arbejde og organisationens strategiske, administrative, personalemæssige og faglige ledelse.
Den samlede arbejdsmiljøindsats tilrettelægges og reguleres igennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse, de lovpligtige arbejdspladsvurderinger og årshjulene for hovedMED-udvalget, områdeMED-udvalg og lokalMED-udvalgene.
Arbejdsmiljøindsatsen varetages i henhold til Arbejdsmiljølovens bestemmelser og sigter på en systematisk forbedring af sikkerheden og sundheden på de kommunale arbejdspladser, jfr. Arbejdsmiljølovens bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010.
Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet er beskrevet i bilag 1. Se bilagsoversigten her og i Rammeaftalens bilag 10. Se Rammeaftalen her
Et bæredygtigt MED-udvalg
• har fokus på kerneopgaven
• er sammensat af de rigtige deltagere
• holder møder med mening
• arbejder strategisk
• har et godt internt samarbejde
• har fokus på det tværgående samarbejde
MEAftale D
KAPITEL 2
MED-struktur
MED-strukturen skal til enhver tid matche ledelsesstrukturen. Det betyder, at MED- strukturen løbende tilpasses organisationsændringer.
MED-strukturen i Skanderborg Kommune er organiseret med tre niveauer: HovedMED-udvalg (HMU)
OmrådeMED-udvalg (OMU) LokalMED-udvalg (LMU)
Det gælder for alle tre niveauer, at der skal aftales en forretningsorden for at fast- lægge rammerne for arbejdet i udvalgene. Der er udarbejdet en skabelon/inspiration til forretningsorden bilag 2 – Se bilagsoversigten her
Der udarbejdes årshjul på alle 3 niveauer. Efter drøftelse og beslutning om ind- satsområder for det kommende år udarbejder det enkelte MED-udvalg hvert år et årshjul for MED-udvalgets aktiviteter og opgaver. Årshjulet omfatter både arbejds- miljøområdet og de øvrige MED-områder.
Hvis der sker ændringer i LMU- og OMU-strukturen skal det godkendes i hoved- MED-udvalget.
På ledelsessiden udpeger ledelsen selv medlemmerne i henholdsvis hovedMED-, områdeMED-, og lokalMED-udvalg.
På medarbejdersiden skal repræsentationen som udgangspunkt baseres på hoved- organisationerne.
Det betyder, at medarbejderne skal være så repræsentativt dækket som muligt ud fra de overenskomstgrupper, der primært er på arbejdspladsen og dermed afspejle personalesammensætningen.
På arbejdspladser med flere geografisk adskilte enheder er det vigtigt at have så bred en repræsentation som muligt.
Tillidsrepræsentanter er som udgangspunkt fødte medlemmer af MED-udvalgene. Hvis et MED-udvalg ikke kan besætte alle pladser med en tillidsrepræsentant, vælger medarbejderne en eller flere blandt medarbejderne. Hvis en faggruppe har en tillidsrepræsentant, som ikke arbejder på arbejdspladsen, har faggruppen mulighed for at vælge en medarbejderrepræsentant blandt sig. Medarbejderrepræsentanter sidestilles med tillidsrepræsentanter.
Medarbejderrepræsentanterne i hoved – og områdeMED-udvalg udpeges af de faglige organisationerne, og arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt, arbejdsmiljørepræsentanterne inden for MED-organets dækningsområde.
Det gælder for alle 3 niveauer at næstformanden vælges af medarbejderrepræsen- tanterne i MED-udvalget.
Det gælder for alle 3 niveauer, at der altid skal være flere medarbejderrepræsentan- ter end ledelsesrepræsentanter.
HovedMED-udvalget
HovedMED-udvalget sammensættes af:
10 medarbejderrepræsentanter, udpeget efter en nøglefordeling besluttet af hovedorganisationerne
2 arbejdsmiljørepræsentanter
2 fra direktionen
1 koncernchef HR-chefen
2 kontraktholdere
1 arbejdsmiljøkoordinator
MEAftale D
Kommunaldirektøren er formand for hovedMED-udvalget. Der er valg hvert 4. år i forlængelse af kommunalvalget.
OmrådeMED-udvalg
OmrådeMED-udvalgenes sammensætning
OmrådeMED-udvalgenes sammensætning og forretningsorden sker i dialog mellem ledelse og medarbejdere.
Organisationerne udpeger medarbejderrepræsentanter efter den nøglefordeling hovedorganisationerne har besluttet, og arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne inden for området.
Det er delegeret til hovedMED-udvalget at godkende områdeMED-udvalgenes sam- mensætning og forretningsorden, og direktionen har delegeret ledelseskompetencen til koncernchefen som formand for områdeMED-udvalget.
LokalMED-udvalg
Der oprettes lokalMED-udvalg på alle arbejdspladser.
Et lokalMED-udvalg kan være:
En arbejdsplads med mere end 10 medarbejdere, hvor udvalget sammensættes af lederen/ledelsen og et antal medarbejderrepræsentanter
En arbejdsplads med færre end 10 medarbejdere, hvor hele personalegruppen fungerer som MED-udvalg (personalemøder med MED-status)
Antallet af repræsentanter i de lokale MED-udvalg aftales mellem ledelsen og re- præsentanter for de faglige organisationer. Mindst én arbejdsmiljørepræsentant skal være medlem af lokalMED-udvalget.
Lederen er formand for lokalMED-udvalget.
Oversigt over MED–strukturen i Skanderborg Kommune er i bilag 3 - se bilagsover-
sigten her (kommer) 7
MEAftale D
Kapitel 3
Medindflydelse og medbestemmelse
Grundlaget for medindflydelse og medbestemmelse er, at ledelsen og medarbejderne gensidigt forpligter sig til at informere om og drøfte forhold af betydning for medar- bejdernes arbejdsforhold og trivsel i løsningen af kerneopgaven.
MED-indflydelse er muligheden for at påvirke særlige forhold og beslutningspro- cesser i åbne drøftelser mellem ledelse og medarbejdere, inden ledelsen træffer beslutninger.
MED-bestemmelse er, når MED-udvalget sammen indgår aftaler om særlige forhold.
Kompetence
Medbestemmelse og medindflydelse udøves inden for det kompetenceområde, lederen har med hensyn til arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøfor- hold. Afgørende for vurderingen af ledelseskompetencen er selvstændig ledelsesret, personalepolitisk ansvar og selvstændigt budget- og regnskabsansvar.
Information og drøftelse
Gensidig information og dialog mellem ledelse og medarbejdere er grundstenen i et godt MED-samarbejde. Beslutninger og strategier bygger på en tidlig og reel medar- bejderinddragelse.
Kommunikationen og samarbejdet i MED-udvalgene er baseret på gensidig respekt, åbenhed, tillid og ordentlighed.
I MED-samarbejdet forpligter vi os på de aftaler, vi laver med hinanden, så vi sam- men får skabt ejerskab.
Information skal gives på så tidligt et tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse, så medarbejdernes/ medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og/eller byrådets beslutninger, jfr. Rammeaftalens § 7 stk. 2.
Formålet med tidlig information er at give medarbejderne reel medindflydelse. Derved skabes bedre mulighed for at medarbejdernes synspunkter og forslag kan kvalificere ledelsens og/eller byrådets beslutninger, især i spørgsmål som er meget indgribende.
Ledelsen skal informere om:
budgettet og den økonomiske situation, påtænkte kommende organisations- ændringer og/eller ledelsesbeslutninger, når ændringerne har, eller kan få, betydning for medarbejdernes arbejds- og arbejdsmiljøforhold, og kan medføre betydelige ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold.
Se i øvrigt Rammeaftalens § 7 og § 8 her.
Hvis der påtænkes ændringer, som har betydning for en personalegruppes arbejds,- og personaleforhold, og denne gruppe ikke er repræsenteret i MED-udvalget, har formandsskabet en fælles forpligtelse til at sikre, at denne personalegruppe inddra- ges og evt. repræsenteres ved ad hoc deltagelse i MED-udvalget.
Hvis tvingende årsager undtagelsesvis betyder, at der må træffes en beslutning, inden sagen har været i MED-udvalget, skal næstformanden straks orienteres.
MEAftale D
Kapitel 4
Retningslinjer
Når én af parterne i et MED-udvalg ønsker det, skal der indledes drøftelser med henblik på at fastlægge retningslinjer i henhold til Kodeks for bæredygtigt MED- samarbejde.
Eksempler på områder, hvor der kan fastlægges retningslinjer, er nævnt i Rammeaf- talens § 8.
Der skal aftales procedureretningslinjer for drøftelse af: budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold
større rationaliserings- og omstillingsprojekter
kommunens personalepolitik, herunder fx ligestilling og kompetenceudvikling
Det kan derudover lokalt være aftalt, at der skal udarbejdes særlige procedureret- ningslinjer om andre emner.
En procedureretningslinje kan kun ændres ved enighed i det MED-udvalg, hvor den er aftalt.
Rammeaftalens bilag 2 indeholder desuden en oplistning af ”skal”-retningslinjer på en række områder, hvor hovedMED-udvalget skal lave aftaler (/retningslinjer). Rammeaftale her
Kapitel 5
MED-organisationens opgaver
HovedMED-udvalgets opgaver
HovedMED-udvalget tager sig af overordnede og strategiske temaer, som har betyd- ning for arbejds- personale- samarbejds- og arbejdsmiljøforhold m.m. for de ansatte i kommunen. Endvidere arbejder hovedMED-udvalget med at sikre en stærk sam- menhængskraft mellem niveauerne i MED-organisationen.
HovedMED-udvalget udarbejder og fortolker overordnede retningslinjer vedrørende arbejds- personale- samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
HovedMED-udvalget har løbende strategiske drøftelser af de indsatser og opgaver, der skal arbejdes med i den kommende periode - herunder den årlige arbejdsmiljø- drøftelse. Tidspunktet for drøftelserne fremgår af hovedMED-udvalgets årshjul.
HovedMED-udvalget og Økonomiudvalget mødes én gang årligt til dialogmøde. Her drøftes de aktuelle og strategiske temaer, som har betydning for arbejds- personale- samarbejds- og arbejdsmiljøforhold i kommunen.
HovedMED-udvalget skal have dialog med Byrådet i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af budgettet. Den konkrete form fastlægges i den politisk vedtagne budgetproces og kan eksempelvis være gennem deltagelse i Byrådets årlige bud- getseminar (-er) mv.
HovedMED-udvalget fastlægger og sikrer gennemførelsen af MED-uddannelsen. Uddannelsens indhold drøftes én gang årligt. Principperne for Skanderborg Kom- munes MED-uddannelse bilag 3, se bilagsoversigten her
MEAftale D
OmrådeMED-udvalgets opgaver
OmrådeMED-udvalg tager sig af overordnede temaer primært inden for området, herunder:
Økonomi og budget Kompetenceudvikling Sygefravær
Lokal løndannelse – årshjul og koordinering Vidensdeling
Rekrutteringsudfordringer Fælles kontraktmål
Oversigten er ikke udtømmende.
LokalMED-udvalgets opgaver
Arbejdet i de lokale MED-udvalg tager afsæt i Kodeks for bæredygtigt MED-sam- arbejde med fokus på den fælles kerneopgave, den bedst mulige arbejdsplads og et stærkt arbejdsfællesskab (Det lille fællesskab), og samtidigt fokus på det tværgående samarbejde og at være en del af Det store fællesskab.
I MED-udvalgene er der en gensidig forpligtelse til at informere om og drøfte ar- bejds- personale- samarbejds- og arbejdsmiljøforhold og at sikre, at alle på arbejds- pladsen er orienteret om arbejdet i MED-udvalget.
MED-udvalgene bidrager til drøftelse og kvalificering til områdeMED-udvalget og hovedMED-udvalget og skal endvidere udfylde generelle rammeaftaler og udarbejde obligatoriske retningslinjer. De obligatoriske opgaver fremgår af Rammeaftalens bilag 3 - Se Rammeaftalen her
Det lokale MED-udvalg har derudover en række opgaver med at udmønte den over- ordnede personalepolitik på arbejdspladsniveau. Det kan fx være rammer/retnings- linjer for rekruttering, MUS, sygefravær, arbejdsfastholdelse, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljøtiltag som indretning, trivsel, samarbejde og sikkerhed.
MED-udvalgene er en del af den strategiske udvikling på arbejdspladsen og arbejder strategisk og nytænkende med fokus på mål og træffer be- slutninger, der understøtter målene primært inden for arbejdspladsens arbejdsområde.
MEAftale D
Kapitel 6
Valg af tillidsrepræsentanter, valgbarhed, vilkår, afsked mm.
Alle bestemmelser vedrørende valg, valgbarhed, vilkår og afsked fremgår af Ram- meaftalens kapitel 3. Se Rammeaftalen her.
Vilkår og aflønning af tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter m.fl. fremgår af særskilt aftale indgået mellem de faglige organisationer og Skanderborg Kommune.
Kapitel 7
De centrale parter
Uoverensstemmelser omkring denne aftale og proceduren for løsninger fremgår af Rammeaftalens §§ 19-21. Se Rammeaftalen her.
Kapitel 8
Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale træder i kraft den 1. januar 2021. Aftalen kan opsiges skriftligt med 9 måneders varsel. Ved opsigelse af den lokale aftale skal der optages forhandlinger om en ny aftale. Hvis aftalen opsiges, og der ikke opnås enighed om en ny aftale indenfor 9 måneder, løber den gamle aftale videre.
En aftale kan genforhandles uden forinden at være opsagt.