SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DANSK SYGEPLEJERÅD OG FAGLIGT SELSKAB FOR
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DANSK SYGEPLEJERÅD OG FAGLIGT SELSKAB FOR
Der pågår til stadighed udvikling, ændringer og en øget specialisering i det danske sundhedsvæsen, som påvirker sygeplejerskernes rolle og professionens udvikling.
De Faglige Selskaber besidder og har adgang til den nyeste sygepleje- og sundhedsfaglige viden inden for et specifikt felt. Dansk Sygeplejeråd arbejder på det sundhedspolitiske niveau med sygeplejeprofessionens udvikling. Ved et ef- fektivt samarbejde mellem de Faglige Selskaber og Dansk Sygeplejeråd kan vi i fællesskab løfte den fagspecifikke viden til det sundhedspolitiske niveau. Derved kan vi påvirke syge- plejerskernes rolle og professionens udvikling i det danske sundhedsvæsen
FORMÅL
Formålet med samarbejdsaftalen er at tydeliggøre mulighe- derne for et øget samarbejde, sikre grundlaget for et mere forpligtende samarbejde samt styrke fundamentet for de Faglige Selskaber yderligere: medlemsmæssigt, økonomisk og indholdsmæssigt.
GRUNDLAG
De Faglige Selskaber er selvstændige juridiske enheder, hvis lovmæssige grundlag findes i Dansk Sygeplejeråds love § 32. Det fremgår af lovene, at selskaberne følger den samarbejds- aftale, der er godkendt af Dansk Sygeplejeråds hovedbesty- relse.
Samarbejdsaftalen ligger i tråd med samarbejdsaftalen mellem dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygepleje Selskab, der er paraplyorganisation for de Faglige Selskaber.
Et Fagligt Selskab kan oprettes og godkendes af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, når mindst 100 sygeplejer- sker fremsætter en begrundet anmodning. I tilfælde, hvor helt særlige organisatoriske, uddannelsesmæssige eller sundhedspolitiske forhold taler herfor, kan hovedbestyrelsen godkende oprettelse af Faglige Selskaber med mindre end 100 medlemmer.
OPBYGNING
Samarbejdsaftalen indeholder både fælles elementer, som indgår i alle samarbejdsaftaler, og særlige elementer, som frit kan vælges til for at tilgodese de Faglige Selskabers forskel- lige behov. Såfremt det Faglige Selskab ikke ønsker, at der skal indgå særlige elementer i samarbejdsaftalen, er alene de fælles elementer gældende i den enkelte aftale.
Samarbejdsaftalen er indgået ved en dialog med det en- kelte Faglige Selskabs bestyrelse.
De konkrete samarbejdsaftaler har en varighed på 3 år, og træder i kraft første gang den 1. januar 2012. Ved nye udfor- dringer vil det dog være muligt med justering af den enkelte samarbejdsaftale.
FÆLLES INDHOLD
Nedenstående elementer indgår i samtlige samarbejdsafta- ler mellem Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber.
Gensidighed er et vigtigt fokus for samarbejdsaftalen
• Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber informerer gensidigt hinanden om væsentlige udfordringer og ind- satsområder inden for ny viden, forskning og fremtidige uddannelses- eller udviklingsbehov, som har betydning for professionens udvikling som helhed. Det skal sikre, at Dansk Sygeplejeråd og de Faglige Selskaber kan agere på den sundhedspolitiske arena.
• Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygepleje Selskab og de Faglige Selskaber samarbejder og tilbyder gensidig faglig og politisk sparring i forhold til at støtte de repræsentanter, der deltager i arbejdsgrupper, råd og nævn. Dansk Syge- plejeråd og Dansk Sygepleje Selskab bliver ofte bedt om at udpege repræsentanter til at deltage i arbejdsgrupper, råd og nævn, fx i Sundhedsstyrelsen. Udviklingen går i retning af, at Dansk Sygepleje Selskab modtager størsteparten af udpegninger til de faglige udvalg og Dansk Sygeplejeråd
til de politiske udvalg. Derfor er det gensidige samarbejde mere væsentligt end nogen sinde før. Ligeledes inddrages den fælles viden og kompetencer i forhold til udarbejdelse af høringssvar.
Forventninger til det Faglige Selskab
Synligheden og betydningen af det Faglige Selskab under- støttes ved, at det Faglige Selskab
• giver Dansk Sygeplejeråd input i forhold til de væsentligste områder, hvor sygeplejersker kan påtage sig nye funktioner og større ansvar og dermed styrke professionens placering i fremtidens sundhedsvæsen. Det Faglige Selskabs input kan have form af forslag, som kræver yderligere bearbejd- ning, eller initiativer, som umiddelbart kan iværksættes og spredes ud i sundhedsvæsenet.
• har mulighed for at fremsende relevante faglige opdaterin- ger, som kan indgå i det skriftlige materiale på hovedbesty- relsesmøderne.
• xxxxxxxxx og bearbejder succeshistorier inden for sygeple- jen, så de gode historier kan blive spredt gennem Dansk Sygeplejeråds medier og dermed styrke professionens image og omverdenens viden om, at sygeplejersker gør en afgørende forskel for borgernes sundhed og sikkerhed. Dansk Sygeplejeråd kan bistå hermed.
• holder egen hjemmeside, under xxx.xxx.xx , ajour i forhold til ny viden, forskning samt faglige og organisato- riske udviklingsretninger inden for den del af sygeplejen, det Faglige Selskab dækker. Ligeledes opdaterer nyheder løbende på egen hjemmeside. Målet er, at medlemmer kan finde nyeste viden og forskning på hjemmesiden.
• bidrager til det fælles Nyhedsbrev for de Faglige Selskaber op til DSRs kongres
• Deltager i planlægningen af fælles konferencer og tema- dage.
Forventninger til Dansk Sygeplejeråd
Det Faglige Selskabs betydning for udviklingen af professio- nen understøttes ved, at Dansk Sygeplejeråd
• inddrager det Faglige Selskab som sparringspartner i rele- vant politikudvikling og i forhold til den politiske interesse- varetagelse, både i forbindelse med langsigtede projekter og i forbindelse med den daglige håndtering af politiske og kommunikative opgaver. Det Faglige Selskab sikrer i den forbindelse, at Dansk Sygeplejeråd har adgang til hurtig respons på sine henvendelser.
• inviterer formændene for de Faglige Selskaber til Dansk Sygeplejeråds kongres som deltagere, samt arbejde for at udvikle en model så de Faglige Selskaber og Dasys får mulighed for taleret på Dansk Sygeplejeråds ordinære kongresser.
• afholder en konference hvert andet år samt en fælles temadag hvert andet år med deltagelse af de Faglige Selskaber, Dansk Sygepleje Selskab og Dansk Sygeplejeråd. Konferencen og temadagen sætter fokus på, hvordan vi i fællesskab kan sætte kursen for professionens udvikling og placering i fremtidens sundhedsvæsen. Derudover kan planlægges temaeftermiddage med fokus på specifikke faglige emner.
• bistår det Faglige Selskab med rådgivning i aktuelle sager og med udarbejdelse af faglige / videnskabelige artikler, læserbreve, debatindlæg m.v.
• har oprettet en hjemmeside xxx.xxx.xx/xxxxxxx med diverse relevante informationer for de Faglige Selskaber. FS Forum vil blive udbygget løbende.
• udarbejder og trykker Nyhedsbrev for Faglige Selskaber op til Dansk Sygeplejeråds kongres.
• afsætter kr. 500.000 til en udviklingspulje med henblik på at støtte konkrete, faglige udviklingsindsatser til gavn for medlemmer og for udviklingen af sygeplejeprofessionen. Midlerne søges ved indsendelse af projektbeskrivelse og begrundelse til Dansk Sygeplejeråd. Puljen bestyres af
et udvalg bestående af: Et hovedbestyrelsesmedlem, 2. næstformand, en repræsentant fra Dansk Sygepleje Sel- skab og repræsentanter fra de Faglige Selskaber.
SÆRLIGE ELEMENTER I SAMARBEJDSAFTALEN
Formålet med muligheden for at uddybe samarbejdsaftalen med et eller flere af de særlige elementer er, at præcisere hvilke samarbejdsområder og aftaler det Faglige Selskab ønsker at indgå med Dansk Sygeplejeråd, så bestyrelsens resurser i højere grad bruges på det sygeplejefaglige arbejde og udvikling, og i mindre grad på administrative opgaver.
DER KAN INDGÅS AFTALER OM FØLGENDE ELEMENTER, HVORAF DE FLESTE ER GRATIS OG ENKELTE KAN FÅS MOD HONORAR (H):
Web-bistand, herunder hjælp til opdatering af hjemmeside, webkurser og telefonisk rådgivning Deltagelse i faglige formidlingskurser
Regnskabsbistand og bistand til medlemsadministration samt kontingent opkrævning (H) Kursus- og konferencebistand (H)
Deltagelse i bestyrelseskursus
Støtte til nordisk samarbejde med andre sygeplejerskeorganisationer Støtte til europæisk samarbejde med andre sygeplejerskeorganisationer Støtte til internationalt samarbejde med andre sygeplejerskeorganisationer Deltagelse i kursus om kommunikation og pressehåndtering
DET FAGLIGE SELSKABS UDFORDRINGER OG INDSATSER FOR DEN KOMMENDE PERIODE
I dialogen drøftes, hvilke udfordringer og indsatser det faglige selskab finder mest betydningsfulde i den kommende 3-årige periode (fx rekruttering af nye medlemmer, netværksdannelse med andre faglige selskaber mhp fælles faglig udvikling og større gennemslagskraft, udvikling på et konkret fagligt område m.v.). Forventninger om sparring og samarbejde med DSR om de kon- krete udfordringer drøftes. Udfordringerne og forventningsafstemningen for den kommende periode beskrives kort.
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DANSK SYGEPLEJERÅD OG FAGLIGT SELSKAB
DATO, FAGLIGT SELSKAB
11-40 Grafisk Enhed
DATO, DANSK SYGEPLEJERÅD, NÆSTFORMAND