Forsikringsbetingelser
Forsikringsbetingelser
PD 350 Arbejdsskade
Gælder fra 01.01.2012
Indholdsfortegnelse – Arbejdsskadeforsikring
Kontaktoplysninger
Hvad dækker forsikringen Hvornår træder forsikringen i kraft
Forsikringstagerens oplysningspligt Hvordan beregnes præmien Hvornår skal præmien betales Hvordan indeksreguleres præmien Hvis præmien ændres
Opsigelse af forsikringen Forlængelse af forsikringen Lovgrundlag og værneting Ophør af koncession
Arbejdsskadeforsikring
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler
1 Kontaktoplysninger
Adresse
Protector Forsikring
Kalvebod Brygge 39 – 41, 3.sal DK-1560 København V.
Kontakt Protector Forsikring (skadeafdelingen) Tlf.: + 00 00000000
Anmeldelse af skader xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Det er udelukkende brilleskader, som kan anmeldes direkte til Protector Forsikring via e-mail. I henhold til Lov om arbejdsskadesikring skal arbejdsskader anmeldes via EASY systemet, der kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside xxx.XXX.xx.
2 Hvad dækker forsikringen?
2.1 Arbejdsskadeforsikringen dækker
Forsikringen dækker forsikringstageren mod enhver forpligtelse vedrørende arbejdsulykker, jf. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
3 Hvornår træder forsikringen i kraft?
3.1 Forsikringen træder i kraft på den i policen anførte dato.
4 Hvilken oplysningspligt har forsikringstageren?
4.1 Forsikringstageren skal oplyse
Det påhviler forsikringstageren ved forsikringens tegning og senere, at oplyse og dokumentere på forlangende samtlige de forhold, som Protector Forsikring skønner nødvendige til bedømmelse
af risikoen og til fastsættelse af præmien.
4.2 Oplysninger ved ændringer
Forsikringstageren er forpligtet til at give Protector Forsikring meddelelse, hvis der efter forsikringens tegning indtræder forandringer i arten eller omfanget af risikoen.
4.3 Protector Forsikrings kontroladgang
Hvis Protector Forsikring skønner det nødvendigt, er forsikringstageren forpligtet til, at give adgang således, at Protector Forsikring kan kontrollere de af forsikringstageren afgivne oplysninger, og herunder undersøge forholdene på de arbejdssteder, som forsikringen omfatter.
4.4 Urigtige eller ufuldstændige oplysninger
Hvis det viser sig, at forsikringstageren har givet Protector Forsikring urigtige eller ufuldstændige oplysninger, er forsikringstageren forpligtiget til at give Protector Forsikring alle ønskede eller supplerende oplysninger og give en repræsentant for Protector Forsikring adgang til at foretage den nødvendige kontrol.
4.5 Hvis præmien har været for lav
Har forsikringstageren på grund af de urigtige eller ufuldstændige oplysninger betalt en for lav præmie er forsikringstageren forpligtet til at godtgøre Protector Forsikring det for lidt betalte beløb samt eventuelle omkostninger. Protector Forsikring er berettiget til at kræve det skyldige beløb forrentet med en årlig rentefod på 5 % over Nationalbankens officielle udlånsrente fra beløbets forfaldsdato.
4.6 Flytning
Forsikringstageren er forpligtet til at melde flytning.
4.7 Konsekvenser af manglende overholdelse af forpligtelser
Forsikringstagerens undladelse af afgivelse af korrekte og nødvendige oplysninger betragtes som manglende overholdelse af forsikringstagerens forpligtelser, jf. punkt 9.3.
5 Hvordan beregnes præmien?
5.1 Foreløbig præmie
Ved hvert forsikringsårs begyndelse fastsættes en foreløbig præmie på grundlag af det endelige antal medarbejdere/beskæftigede/enheder i forsikringsåret.
5.2 Endelig præmie
Ved hvert forsikringsårs afslutning fastsættes en endelig præmie på grundlag af de endelige antal medarbejdere/beskæftigede/enheder i forsikringsåret.
5.3 Beregning af endelig præmie
Den foreløbige og den endelige præmie beregnes på grundlag af Protector Forsikrings tarif ved Forsikringsårets begyndelse.
5.4 Ændrindring af præmien og ændring af ydelser
Uanset bestemmelsen i punkt 5.3 er Protector Forsikring ved ændring af ydelserne efter Xxx om sikring mod følger af arbejdsskade samt de hertil hørende foretagne hensættelser berettiget uden varsel at ændre præmien.
5.5 Ændring af hensættelser
Bestemmelsen i punkt 5.4 finder tilsvarende anvendelse ved andre lovnmæssige krav om forøgelse af de foretagne hensættelser.
5.6 Opsigelse af forsikringen som følge af ændring af præmien
Ved ændring af præmien i henhold til punkt 5.4 og/eller punkt 5.5 kan forsikringstageren alene opsige forsikringen efter bestemmelsen i punkt 9.1.
5.7 Præmieændringens ikrafttræden
En ændring af præmien i henhold til punkt 5.4 og/eller punkt 5.5 har virkning fra begyndelsen af det forsikringsår, for hvilket ændringen sker.
5.8 Skønsmæssig regulering af præmien
Har Protector Forsikring ikke modtaget de nødvendige oplysninger fra forsikringstager til beregning af den foreløbige og den endelige præmie senest 4 uger efter præmiens forfald, kan Protector Forsikring fastsætte præmien efter et skøn.
6 Hvornår skal præmien betales?
6.1 Opkrævning
Protector Forsikring opkræver præmien ved at sende en anmodning om betaling til den betalings- adresse, som forsikringstageren har opgivet.
6.2 Præmiens betaling
Den første præmie forfalder til betaling, når forsikringen træder i kraft. Senere præmier forfalder til betaling på forsikringens forfaldsdage. Evt. afgifter til staten opkræves sammen med præmien.
6.3 Betalingsfrist
Præmien skal betales senest den dato, der står på anmodningen om betaling eller på betalings- oversigten.
6.4 Påmindelse
Hvis forsikringstager ikke betaler præmien rettidigt sender Protector Forsikring en påmindelse om manglende betaling med oplysning om retsvirkningerne af for sen betaling.
6.5 Manglende betaling
Hvis præmien ikke er betalt inden 14 dage efter den dato, der er angivet på betalingspåmindelsen, ophører forsikringsdækningen.
6.6 Gebyrer, afgifter og renter
Protector Forsikring er berettiget til at opkræve gebyr for opkrævning af præmie og gebyr for eventuelle rykkerskrivelser. Herudover er Protector Forsikring berettiget til at kræve det forfaldne beløb forrentet med en årlig rentefod på 5 % over Nationalbankens udlånsrente (diskonto) fra afslutningen af den anden uge efter fremsendelse af påmindelsen.
Protector Forsikring kan herudover beregne sig gebyr for udskrivning af dokumenter og for andre serviceydelser.
6.7 Udpantning
Protector Forsikring har udpantningsret for skyldige beløb.
6.8 Dækning ved udpantning
Hvis Protector Forsikring foretager udpantning for foreløbig præmie, er Protector Forsikring fortsat erstatningspligtig efter reglerne i Lov om sikring mod følgerne af arbejdsskade.
7 Hvordan indeksreguleres præmien?
7.1 Reguleringsgrundlag
Medmindre andet er aftalt, indeksreguleres præmien hvert år per 1. januar. Reguleringen sker på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik som følge af udviklingen i det af Arbejdsskadestyrelsens tilkendte gennemsnitlige erhvervsevnetab og på baggrund af udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens tilkendelsespraksis.
Præmien vil dog som minimum blive pristalsreguleret på baggrund af udviklingen i lønindekset for den private sektor som offentliggjort af Danmarks Statistik.
Hvis offentliggørelsen af komponenterne i det anvendte indeks ophører eller beregnings- metoderne derfor ændres, er Protector Forsikring berettiget til at fortsætte
indeksreguleringen på grundlag af et andet relevant indeks, herunder fx et indeks der offentliggøres af Danmarks Statistik.
8 Hvis præmien ændres?
8.1 Underretning af forsikringstageren
Hvis Protector Forsikring ændrer præmien per helårsansat/enhed, skal Protector Forsikring skriftligt underrette forsikringstageren om dette forhold senest fire uger forud for den førstkommende forfaldsdato.
8.2 Ændring af præmie, som ikke kræver underretning
Ændringer i henhold til punkt 5.4 og/eller punkt 5.5 samt punkt 5.6 er ikke at betragte som en ændring af præmien.
9 Hvordan opsiges forsikringen?
9.1 Opsigelsesvarsel
Forsikringstageren kan opsige forsikringen med mindst fire ugers varsel til en forsikringsperiodes udløb. Opsigelse skal ske skriftligt til Protector Forsikring eller forsikringsselskabets repræsentant (fx forsikringsmægler).
9.2 Varsel ved ændring af præmie
Forsikringstageren kan uanset bestemmelsen i stk. 8.1 (ved en ændring af præmien), opsige forsikringen med virkning fra tidspunktet for førstkommende forfaldsdato. Opsigelsen skal ske skriftligt til Protector Forsikring eller forsikringsselskabets repræsentant og være modtaget inden den pågældende dato.
9.3 Protector Forsikrings opsigelsesret
Undlader forsikringstageren at overholde sine forpligtelser i henhold til forsikringsbetingelserne, kan Protector Forsikring opsige forsikringen med fire ugers varsel uanset tidspunktet for forsikringsperiodens udløb.
9.4 Opsigelse af forsikringen ved manglende betaling af første præmie
Ved manglende betaling af første foreløbige præmie kan Protector Forsikring, uanset punkt 9.3, opsige forsikringen med en uges varsel uanset tidspunktet for forsikringsperiodens udløb.
9.5 Opsigelse ved udpantning
Bestemmelsen i punkt 9.4 finder tilsvarende anvendelse, hvis en udpantning i henhold til punkt
6.8 sluttes forgæves.
10 Hvordan forlænges forsikringen?
10.1 Automatisk fornyelse
En forsikring, som er tegnet for 1 år eller længere, og som ikke opsiges i henhold til punkt 9.1, fornyes efter periodens udløb for 1 år, med mindre der træffes aftale om en flerårig periode.
10.2 Udløb ved aftalt periode
En forsikring, der er tegnet for et bestemt arbejde og/eller en forud aftalt periode udløber, når arbejdet er ophørt, dog senest ved udløbet af den aftalte periode.
11 Lovgrundlag og værneting
11.1 Lovgrundlag
For forsikringen gælder reglerne i Lov om forsikringsvirksomhed samt Lov om sikring mod følger af Arbejdsskade.
11.2 Tvister vedrørende forsikringsaftalen
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret og ved danske domstole.
12 Ophør af Protector Forsikrings konccession
12.1 Dækningens bortfald
Hvis Protector Forsikrings koncession til tegning af forsikringer efter Xxx om sikring mod følger af arbejdsskade ophører, skal forsikringstageren underrettes herom. Forsikringen bortfalder fra datoen for koncessionens ophør, selv om forsikringsperioden ikke er udløbet.
12.2 Endelig præmieopgørelse
En opgørelse af præmien for den forløbne tid foretages snarest muligt efter meddelelse om ophør.