Tryg har oplyst, at denne praksis ophørte i februar 2020, så Tryg i dag varsler alle prisændringer over for sine privatkunder.
Tryg har oplyst, at denne praksis ophørte i februar 2020, så Tryg i dag varsler alle prisændringer over for sine privatkunder.
Prisstigningerne er gennemført med hjemmel i et aftalevilkår, der siden 2016 har været en del af samtlige af Trygs forsikringsbetingelser gældende for privatkundeforsikringer. Vilkåret har følgende ordlyd:
”Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber.
Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.
Indeksreguleringen betragtes ikke som en ændring af prisen for forsikringen.”
Tryg varslede indførelsen af aftalevilkåret i starten af 2016 ved breve, der havde en ordlyd som eksemplet vedlagt som bilag 1.1
Disse breve indeholdt en række oplysninger, men beskrev vilkårsændrin- gen på følgende måde:
[Bilag 1, side 1, tredje afsnit]
[Bilag 1, side 2, første afsnit]
I har oplyst, at privatkunderne, der ikke fik varsel om prisstigningerne, kunne se den forhøjede pris på Betalingsservice-opkrævningen. De kunder,
1 Bilaget er en kopi af Trygs bilag 3 til brevet af 1. maj 2020.
som betalte via girokort, kunne se den forhøjede pris på girokortet. Desu- den kunne privatkunder se den opdaterede pris på kundernes egen side på Trygs hjemmeside.
I har henvist til, at Tryg har fulgt de retningslinjer, der blev udstukket af Finanstilsynet vedrørende følgende bestemmelse2 i bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører:
”Et forsikringsselskab skal senest 30 dage inden forsikringsperiodens udløb varsle enhver væsentlig ændring af forsikringsaftalen, der er til ugunst for forbrugeren. […] ”
I har oplyst, at bekendtgørelsen i 2013 erstattede Finanstilsynets hidtidige retningslinjer, og at der i den forbindelse skete forskellige lempelser, her- under en præcisering af, at kun væsentlige ændringer skulle varsles. I har endvidere oplyst, at Finanstilsynet ikke ville efterkomme Forsikring & Pensions ønske om, at alene prisstigninger på 10 % eller derover skulle anses for væsentlige, men at Finanstilsynet mundtligt har tilkendegivet, at en stigning på mere end 5 % er væsentlig, hvilket Finanstilsynet senest er refereret for i InsideBusiness den 3. marts 2020.
Retsgrundlaget
1. Aftaleloven
Det fremgår af aftalelovens § 38 b, at aftalevilkår skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde, og at aftalevilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, og som der er opstået tvivl om forståelsen af, skal fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.
Efter aftalelovens § 36 kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det følger af retspraksis, jf. fx U.1987.801.H, at byr- defulde aftalevilkår kan tilsidesættes efter bestemmelsen, hvis vilkårenes eksistens og betydning ikke er blevet fremhævet for aftaleparten inden af- taleindgåelsen.
Aftalevilkår kan også tilsidesættes efter § 36, hvis det vil være i strid med hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes ret- tigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre dem gældende, jf. § 38 c.3
2 Nu § 19 i bekendtgørelse nr. 1143 af 15. november 2019.
3 Vi henviser til gennemgangen af denne bestemmelse i vort tidligere brev af 28. februar 2020, punkt 1.1.
2. Betalingsloven
Ifølge § 82 i lov om betalinger er en betalingstransaktion kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransakti- onen. Betaleren kan autorisere betalingstransaktionen før gennemførelsen af denne, hvis det er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder.
Hvis en virksomhed foretager en uautoriseret betalingstransaktion, kan be- taleren som udgangspunkt få dækket sit tab hos udbyderen af betalingstje- nesten (dvs. typisk betalerens bank), jf. betalingslovens § 99. Udbyderen vil herefter kunne gøre kravet gældende over for virksomheden.
Er betalingen autoriseret, følger det af § 101, at betaleren har ret til tilba- gebetaling fra udbyderen, hvis betaleren ikke har godkendt det præcise be- løb for betalingstransaktionen, og betalingstransaktionen oversteg det be- løb, som betaleren med rimelighed kunne forvente, bl.a. under hensyn til betingelserne i aftalen. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse ved betalin- ger via Betalingsservice.
En anmodning om tilbagebetaling efter § 101 skal være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion, jf.
§ 102, stk. 1.
Ordlyden af de lovbestemmelser, som vi har henvist til i dette afsnit, frem- går af bilag 2.
Forbrugerombudsmandens vurdering
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Tryg ikke havde hjemmel i Trygs forsikringsbetingelser for privatkunder til uden varsel at foretage løbende prisforhøjelser i perioden fra marts 2016 til februar 2020.
1. Efter sin ordlyd giver Xxxxx aftalevilkår alene hjemmel til at foretage indeksreguleringer uden varsel
Det fremgår ikke af ordlyden af det aftalevilkår i Trygs forsikringsbetin- gelser for privatkundeforsikringer, som ifølge Xxxx skulle give en aftalt hjemmel til af foretage prisforhøjelser uden varsel, at Tryg kan foretage ændringer af aftalens betingelser eller prisen. Dette fremgik udtrykkeligt af aftalevilkåret, inden det blev ændret i 2016. Det tidligere vilkår inde- holdt sætningen ”Vi kan ændre betingelserne og/eller prisen senest med 30 dages varsel før forsikringsperioden udløber”, men denne videreførte Tryg ikke til det nye vilkår.
Efter ændringen af vilkåret beskriver vilkåret således kun, hvilke procedu- rer Tryg skal følge, når Xxxx ændrer aftalen. Det fremgår kun af ordlyden, at Tryg varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber og at indeksregulering ikke be- tragtes som en ændring af prisen:
”Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber.
Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.
Indeksreguleringen betragtes ikke som en ændring af prisen for forsikringen.”
Allerede fordi det ikke fremgår af aftalevilkårets ordlyd, at Tryg kan ændre prisen – ud over indeksregulering – for forsikringen uden varsel, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Tryg ikke har haft hjemmel til at foretage prisstigninger på op til 5 % uden forudgående varsel.
Trygs tidligere vilkår forpligtede selskabet til at varsle enhver ændring over for sine kunder. Ifølge Xxxxx høringssvar af 1. maj 2020, har menin- gen med at indføre det nye vilkår været at fritage Tryg fra dette krav, når der var tale om ikke-væsentlige ændringer. Dette fremgik dog hverken af selve vilkåret eller af det varslingsbrev, hvor Tryg orienterede sine kunder om ændringen af vilkåret (bilag 1).
I vilkårets første afsnit anvendes formuleringen ”Vi varsler væsentlige æn- dringer af betingelserne og/eller prisen […]” uden at adressere spørgsmå- let om ikke-væsentlige ændringer. I andet afsnit anvendes den bestemte form ”ændringerne”, hvilket henviser til ændringerne nævnt i vilkårets før- ste afsnit. Vilkårets andet afsnit regulerer således også kun væsentlige æn- dringer.
Varslingsbrevet gav også det indtryk, at vilkåret kun regulerede væsentlige ændringer, da det nye vilkår blot blev ledsaget af teksten ”Under ”Ændring af, betingelser, vilkår, priser” har vi præciseret, hvordan væsentlige æn- dringer skal varsles.”. Varslingsbrevet indeholdt ingen oplysning om, at Tryg ikke længere skulle varsle prisændringer på under 5 %.
2. Selv hvis aftalevilkåret antages at give hjemmel til at foretage ændrin- ger uden varsel, er prisstigninger ud over indeksregulering en væsentlig ændring
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke ændringer der er væsentlige, be- skriver vilkåret ikke, hvad der udgør væsentlige prisstigninger, bortset fra at undtage indeksregulering fra at udgøre en prisændring.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må enhver prisstigning som ud- gangspunkt anses for en ”væsentlig ændring” af prisen for forbrugeren. Så- danne ændringer skal varsles, så forbrugeren kan vurdere, om forbrugeren ønsker at opsige forsikringsaftalen. Betalingen af forsikringer sker ofte blot en enkelt gang om året via automatiske betalingsløsninger. Under disse omstændigheder er der betydelig risiko for, at forbrugeren ikke opdager prisstigninger, som ikke varsles.
En sådan fortolkning af vilkåret følger også af, at indeksregulering af pri- sen udtrykkeligt er undtaget fra varslingsforpligtelsen.
Det fremgår af Trygs høringssvar af 1. maj 2020 til Forbrugerombudsman- den, at Tryg internt har anset prisstigninger på under 5 % for at være ikke- væsentlige. Tryg har henvist til et referat af en mundtlig udtalelse fra en kontorchef hos Finanstilsynet, som er blevet udgivet i et branchespecifikt nyhedsbrev i 2013. Denne forståelse har muligvis været kendt i branchen, men oplysningen er ikke videregivet til Trygs kunder. Derfor kan denne væsentlighedsdefinition ikke indfortolkes i aftalevilkåret.
Hvis det desuagtet antages, at vilkåret kan give anledning til fortolknings- tvivl, skal vilkåret ifølge aftalelovens § 38 b, stk. 1, fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugerne, da der er tale om standardkontrakter, som ikke har været forhandlet mellem Tryg og Trygs privatkunder.
3. Hvis vilkåret havde givet hjemmel til at foretage prisstigninger uden varsling, ville vilkåret skulle tilsidesættes efter aftalelovens ugyldigheds- regler
Selv hvis ændringsvilkåret skulle fortolkes således, at det gav Xxxx ret til at foretage prisstigninger på op til 5 % uden forudgående varsel, ville vil- kåret efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36.
Det skyldes, at vilkåret i så fald ville udgøre et særdeles byrdefuldt vilkår, hvis betydning ikke er blevet tydeligt fremhævet over for kunderne, inden vilkåret fik virkning.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan det endvidere give anled- ning til tvivl, om et sådan vilkår ville udgøre et urimeligt aftalevilkår ifølge aftalelovens § 38 c, stk. 1. Da vilkåret ville tildele Tryg en ubegrænset, ubegrundet og uspecificeret ret til at foretage prisstigninger på op til 5 % uden varsel, ville Trygs kunder ikke kunne forudse konsekvenserne for af- talen, ligesom kunderne ville have ringe mulighed for at opdage, når vil- kåret faktisk anvendes. Derfor ville vilkåret næppe opfylde gennemsigtig- hedskravet i aftalelovens § 38 b, stk. 2, hvilket er et væsentligt argument for urimelighed efter § 38 c, stk. 1. Da vilkåret ville medføre, at kunderne
måtte acceptere alle ændringer på op til 5 % uden at få varsel herom, ville vilkåret forringe forbrugerens retstilling væsentligt i forhold til det aftale- retlige udgangspunkt. Derfor ville et sådan vilkår efter Forbrugerombuds- mandens opfattelse bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugerne.
4. De særlige varslingsregler i de offentligretlige bekendtgørelser om god skik
Spørgsmålet om, hvorvidt Tryg har overholdt de særlige varslingsregler i bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører og bekendtgørel- sen om god skik for finansielle virksomheder, er efter Forbrugerombuds- mandens opfattelse uden betydning for, om Tryg har haft hjemmel i Trygs forsikringsbetingelser for privatkunder til uden varsel at foretage løbende prisforhøjelser – ud over indeksregulering – over for sine kunder.
Forbrugerombudsmanden skal dog gøre opmærksom på, at Finanstilsynets mundtlige tilkendegivelser om, at en stigning på 5 % er en væsentlig æn- dring, ikke efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i sig selv kan tillæg- ges en sådan betydning, at Trygs gentagne ikke-varslede prisforhøjelser har været i overensstemmelse med god skik efter bekendtgørelsen.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville en regel om, at forsik- ringsselskaber kan foretage bindende prisforhøjelser op til 5 % i løbende forsikringsaftaler uden varsling i øvrigt medføre en betydelig forringelse af forbrugernes retsstilling i forhold til det ovenfor anførte udgangspunkt, hvorefter enhver prisforhøjelse – ud over indeksregulering – udgør en væ- sentlig ændring af et løbende aftaleforhold.
5. Forholdet til reglerne i betalingsloven
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan det give anledning til tvivl, om forbrugerne har autoriseret betalingerne efter de ikke-varslede prisstig- ninger i medfør af betalingslovens § 82. Var betalingerne autoriserede, ville forholdet høre under bestemmelsen i betalingslovens § 101. Vi har i første omgang besluttet ikke at forfølge disse spørgsmål, men forbeholder os ret hertil i forbindelse med en eventuel retssag om tilbagebetaling.
-o0o-
Vi anmoder jer om senest den 25. november 2020 at oplyse, om Tryg vil anerkende Forbrugerombudsmandens vurdering. I så fald vil vi invitere til et møde med henblik på at finde en forligsmæssig løsning på spørgsmålet om tilbagebetaling af de uretmæssigt opkrævede beløb, der ikke er fortabt ved passivitet eller forældede.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Fuldmægtig