Kendelse af 23. august 2021 i faglig voldgiftssag FV 2020-942:

Kendelse af 23. august 2021 i faglig voldgiftssag FV 2020-942:

Malerforbundet i Danmark

(forbundssekretær Xxxxxx Xxxx)

mod

DI Overenskomst III for

Spartelpeder ApS

(chefkonsulent Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx)

1. Uoverensstemmelsen

Sagen angår forståelsen af Maleroverenskomstens bestemmelser om aflønning. Spørgsmålet er, om der i tilfælde, hvor der for et arbejde er aftalt en timebetaling, som respekterer overenskomstens bestemmelse om mindstebetaling pr. time, efter arbejdets udførelse kan forlanges opmåling og aflønning efter den for faget gældende prisliste for arbejde på akkord.

2. Sagens behandling ved faglig voldgift

Sagen er den 20. august 2021 forhandlet for en faglig voldgiftsret med undertegnede, fhv. højesteretspræsident Xxxxx Xxxx, som formand og opmand og følgende partsudpegede medlemmer: næstformand Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx og forbundssekretær Xxx Xxxxx Xxxxxxxx, begge Malerforbundet, underdirektør Xxxx Xxxxx Xxxxxx og konsulent Xxxxx Xxxxxxx, begge DI Overenskomst III.

Uoverensstemmelsen om forståelsen af overenskomsten er opstået i en konkret sag om den indklagede virksomheds aflønning af arbejde udført på byggepladsen X i 2018, hvor mindstebetalingen pr. time efter overenskomsten var 125,85 kr. Virksomheden Spartelpeder har aflønnet de ansatte, der udførte arbejdet, i overensstemmelse med en aftale om aflønning med timeløn – en timeløn aftalt med de enkelte ansatte til varierende beløb mellem 127 kr. og 145 kr. Malerforbundet har opmålt det udførte arbejde til en akkordpris, som giver en timeløn på 390,39 kr. Malerforbundet har indbragt sagen for faglig voldgift med påstand om betaling af et beløb svarende til den besparelse, som virksomheden ifølge Malerforbundet har opnået ved betaling af en aftalt timeløn, som har givet en mindre pris end den opmålte akkordpris, under anbringende af, at der foreligger brud på overenskomsten, idet arbejdet ved den skete aflønning med den aftalte timeløn er udført til en lavere pris end efter prislisten.

Ved indledningen af forhandlingen af sagen blev parterne enige om at udskille spørgsmålet om overenskomstens forståelse til særskilt forudgående behandling og afgørelse af anerkendelsespåstande svarende til hver deres forståelse af overenskomsten.

Der blev under denne forhandling afgivet forklaring af:

- A, hovedkasserer i Malerforbundet 1998-2018, i en 4-årig periode omkring 2014 også næstformand for forbundet.

- B, 2010-2014 faglig sekretær i Malernes Fagforening Øst/Vest, derefter næstformand i denne.

- C, 2012-2020 konsulent i Dansk Byggeri, fra 2020 chefkonsulent Danske Malermestre.

Da der efter procedure og votering ikke var flertal for en afgørelse blandt de partsudpegede medlemmer af den faglige voldgiftsret, træffes afgørelsen af opmanden, som mundtligt – med en nærmere begrundelse – tilkendegav, at der ved kendelse i sagen måtte gives DI Overenskomst III medhold i deres forståelse af overenskomsten. Parterne er enige om, at kendelse kan afsiges med en begrundelse for resultatet uden fuldstændig sagsfremstilling og gengivelse af de afgivne forklaringer og parternes procedurer.

3. Påstande

Malerforbundet har herefter nedlagt påstand om, at DI Overenskomst III skal anerkende, at Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, indebærer, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten.

DI Overenskomst III har over for denne påstand påstået frifindelse.

DI Overenskomst III har endvidere nedlagt en selvstændig påstand om, at Malerforbundet skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten.

Malerforbundet har over for denne påstand påstået frifindelse.

4. Overenskomstgrundlaget

4.1. Overenskomstteksten

Overenskomstgrundlaget mellem DI Overenskomst III (tidligere Dansk Byggeri) og Malerforbundet i Danmark omfatter Maleroverenskomsten og Svendeprisliste. Prislisten indeholder priser for en lang række forskellige arbejder, og de enkelte priser indeholder de arbejdsmæssige ydelser og vilkår, som er almindelige for arbejdets udførelse.

Det hedder i Maleroverenskomsten bl.a.: Ӥ 7 Akkordarbejde

Bygningsmalere – akkord eller timeløn

1a. Der er mellem organisationerne enighed om, at punkterne 1b – 1i skal administreres med henblik på at fremme akkordarbejde i malerfaget mest muligt.

…

1b. Alt bygningsmalerarbejde udføres på akkord efter den for faget gældende prisliste, hvis arbejdet findes opført i denne.

1c. I andre tilfælde fastsættes prisen på arbejdet ved forudakkordering i henhold til bestemmelserne herom.

1d. Der kan dog – inden et arbejde påbegyndes – træffes en aftale om en timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling.

1e. Aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord. 1f. Andre aftaler end ovenstående må ikke finde sted på arbejde, som udføres efter de forudsætninger, der ligger til grund for prislisten.

1g. Aftaler, der måtte gå ud på at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte, må under ingen omstændigheder finde sted.

Træffes sådanne aftaler, har organisationerne påtaleret.

1h. Såfremt der i et område eller på et bestemt arbejde opstår påstand om misligholdelse, kan sagen fagretlig behandles, eller organisationerne kan gøre brug af påtaleretten, jf. § 7, stk. 1g.

…

§ 9 Løn m.m.

1. En lønperiode slutter … Udbetaling af lønnen … Lønnen indbetales på …

2. … ugeseddel …

3. Lønningsperioden er …

4. Akkordudbetalingen er fastsat til følgende:

…

Gældende fra 26. februar 2018 = kr. 125,85 pr. time

…

Garantiløn og akkordophør

Der er mellem parterne enighed om, at mindstebetalingen udgør den overenskomstmæssige akkordudbetaling.

…”

4.2. Overenskomstens historik

Overenskomstens historiske udvikling er ikke særskilt belyst under sagen. Om den tilsvarende overenskomst indgået mellem Danske Malermestre og Malerforbundet er der imidlertid fremlagt en afgørelse i en faglig voldgiftssag mellem den overenskomsts parter truffet den 17. september 2014 i sag FV2014.0062 (opmand: Xxxx Xxxxxxxx). Der henvises i den afgørelse til opmandskendelse af 22. marts 1985 i en sag mellem Malerforbundet og Danske Malermestres Arbejdsgiverforening. I 1985-kendelsen hedder det bl.a.:

”Malerfagets overenskomst er som anført en landsdækkende, ren akkordlønsoverenskomst, hvilket er en meget ualmindelig overenskomsttype.”

Hertil knyttes i 2014-afgørelsen følgende bemærkninger om overenskomstens indhold og udvikling:

”Maleroverenskomsten indeholdt dengang [i 1985] i § 7 om akkordarbejde en bestemmelse om, at alt bygningsmalerarbejde skulle udføres på akkord efter den for faget gældende prisliste. Der kunne dog træffes anden aftale mellem mester og svend ”evt. om en timebetaling på basis af den fastsatte udbetaling”, dvs. akkordlønnen (akkordforskudsbetalingen) ifølge overenskomstens § 9.

I 1993 blev overenskomstens § 7 ændret således, at ”en aftale om en timebetaling … ikke må være under den gældende akkordudbetaling.”

Endelig blev overenskomstens § 9 om akkordløn i 2007 ændret således, at der i punkt 3 om akkordudbetalingen blev indsat et afsnit under overskriften ”Garantiløn og akkordophør”. Det hedder i dette afsnit bl.a., at ”mindstebetalingen udgør den overenskomstmæssige akkordudbetaling.”

…”

4.3. Normallønsoverenskomst eller minimallønsoverenskomst?

Det hedder indledningsvist i afgørelsen af 17. september 2014 i faglig voldgiftssag FV2014.0062, at ”uoverensstemmelsen angår, om overenskomsten mellem Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark med den tilhørende prisliste skal anses som en normalløns- eller en minimallønsoverenskomst.”

1985-kendelsen, jf. foran under 4.2, fastslog, at Maleroverenskomsten skulle sidestilles med en normallønsoverenskomst for så vidt angår overenskomstfornyelsen i 1985, der skete ved lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af overenskomster og aftaler m.v.

I 2014 var parterne uenige om, hvorvidt overenskomsten med tilhørende prisliste skulle reguleres i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat for normallønsoverenskomster eller for minimallønsområdet i Forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014.

Det hedder i opmandens begrundelse: ”…

I 1985 blev det ved faglig voldgiftskendelse afgjort, at den dagældende overenskomst mellem parterne med tilhørende prisliste i relation til 1985-loven om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler måtte anses som en normallønsoverenskomst. Det må på denne baggrund påhvile Danske Malermestre at påvise, at overenskomsten siden 1985 er undergået sådanne strukturelle ændringer, at overenskomsten nu må anses som en minimallønsoverenskomst, og/eller

at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, at overenskomsten i henhold til mæglingsforslaget må anses som en minimallønsoverenskomst.

Overenskomstens § 7 om akkordarbejde blev i 1993 ændret således, at en aftale om arbejde på timeløn, der tidligere ”evt.” kunne aftales på basis af akkordlønnen – forstået som det beløb, der i henhold til overenskomsten skal betales som akkordforskud – nu ”ikke må være under” akkordlønnen, og i 2007 blev det yderligere under overskriften ”garantiløn” aftalt, at ”mindstebetalingen udgør den overenskomstmæssige akkordudbetaling”, således at et eventuelt akkordunderskud nu ikke længere kunne kræves betalt af svenden med et større beløb end ned til denne akkordløn. Det kan endvidere lægges til grund, at overenskomsten i hvert fald ikke længere rent faktisk kan betegnes som en ren akkordlønsoverenskomst, idet malerarbejde direkte prissat i henhold til prislisten efter det oplyste i dag blot udgør ca. 5 % af malerarbejdet, mens nu ca. 74 % af malerarbejdet udføres på individuelt aftalt timeløn. Akkordarbejde er dog stadig i henhold til overenskomstens § 7 det formelle udgangspunkt for aflønningsformen, som hver af parterne i et ansættelsesforhold kan forlange betalingen fastsat i henhold til, ligesom det må antages, at prislisten i væsentligt omfang er grundlag både for prisfastsættelsen af slumpakkorder og for størrelsen af den aftalte timeløn ved timelønsarbejde. Det kan endelig lægges til grund, at for så vidt lignende overenskomster om håndværksmæssigt arbejde med tilhørende prisliste alt overvejende anses for minimallønsoverenskomster.

På den således anførte baggrund må Maleroverenskomsten med tilhørende prisliste i dag utvivlsomt isoleret bedømt anses for en minimallønsoverenskomst. Spørgsmålet er så, om dette også gælder henset til den faglige voldgiftskendelse fra 1985.

Ved afgørelsen af, hvilken retskraft der i så henseende kan tillægges 1985-kendelsen, må det tages i betragtning, at denne kendelse udtrykkeligt er begrundet med en henvisning til forarbejderne til 1985-fornyelsesloven, herunder med særlig henvisning til at kunne opnå den ved loven forudsatte ligelige lønudvikling. Det samme formål ses ikke at ligge til grund for Forligsmandens mæglingsforslag, hvor der blot er tale om to forskellige reguleringsmåder gældende for hhv. normalløns- og minimallønsoverenskomster.

Endelig kan der ikke bortses fra, at parterne, som det efter bevisførelsen må lægges til grund, ved deres løbende overenskomstfornyelser siden 1991 ses at have aftalt forhøjelser af den i § 9 fastsatte akkordløn som svarende de almindelige overenskomstmæssige reguleringer på normallønsområdet.

I hvert fald på denne baggrund findes parternes overenskomstforhold efter en helhedsbedømmelse at være undergået så væsentlige både faktiske og retlige forandringer siden 1985, at Maleroverenskomsten med tilhørende prisliste i dag uanset den faglige voldgiftskendelse fra 1985 må skulle reguleres efter Forligsmandens mæglingsforslags afsnit C.1.1 om minimallønsområderne

– alt med den følge, at prislistens satser ikke skal reguleres som anført i mæglingsforslagets afsnit

C.1.2 om normallønsområderne, men alene kan kræves undergivet årlige forhandlinger mellem overenskomstparterne.”

Maleroverenskomsten er således i denne afgørelse karakteriseret som en minimallønsoverenskomst. Det er under sagen forklaret, at der i dag på landsplan bliver opmålt op mod 10 %, resten foregår på timeløn.

4.4. Praksis mellem parterne

4.4.1. Sag vedrørende Malerfirmaet Tendens ApS

Malerforbundet er af den opfattelse, at overenskomstparterne har haft den fælles forståelse af overenskomsten, at der ikke kan aftales en timeløn for arbejde, som fører til en lavere betaling for arbejdet end akkordprisen efter prislisten, og at Malerforbundet i givet fald kan påtale forholdet og kræve forskellen mellem akkordprisen efter prislisten og den udbetalte timeløn betalt.

Malerforbundet har herved henvist til den fagretlige behandling i 2014 af en sag vedrørende Malerfirmaet Tendens ApS’ arbejde på byggepladsen Frederikssundsvej 380 i Brønshøj, hvor der blev foretaget en opmåling af det udførte arbejde og opgjort et krav baseret på akkordprisen med fradrag af, hvad der var udbetalt løbende. Sagen blev af Malerforbundet videreført til faglig voldgift. I klageskrift af 6. oktober 2014 er der redegjort for beregningen af kravet ud fra en opmålt akkordtimepris på 210,45 kr. og en udbetalt timebetaling på 116,90 kr. (den på daværende tidspunkt gældende overenskomstmæssige akkordudbetaling, henholdsvis mindstebetaling) og nedlagt påstand om betaling af 81.666,71 kr. I klageskriftet henviste forbundet til overenskomstens § 7, stk. 1g og 1h, og anførte, at det ”gøres i den forbindelse gældende, at maleroverenskomsten ikke har en mindsteløn, men at akkordudbetalingen udgør den mindste løn der kan udbetales pr. time, idet alt malerarbejde som udgangspunkt udføres på akkord, jf. § 7, stk. 1b”. I replik af

29. oktober 2014 bemærkede forbundet, at ”der i indklagedes svarskrift ikke er taget stilling til forbundets metode til at opgøre kravet”, at forbundet betragtede dette ”som om, at indklagede er enig med den metode kravet er opgjort på, i forhold til overenskomstens § 7, stk. 1g-h”, og at forbundet, ”skulle dette imod forventning ikke være tilfældet”, forbeholdt sig ”at komme med yderligere dokumentation på dagen for voldgiften”.

DI Overenskomst III bestrider eksistensen af en sådan fælles forståelse, herunder at Dansk Byggeri under den fagretlige behandling i 2014 af sagen vedrørende Malerfirmaet Tendens skulle have tilsluttet sig en sådan forståelse. DIO III har henvist til, at der i svarskriftet blev nedlagt påstand om frifindelse, og anført, at det ikke fremgår, at det i sagen var aftalt, at arbejdet skulle ske til timebetaling, og at sagen i øvrigt blev afsluttet uden forhandling og afgørelse, fordi firmaet gik konkurs.

Af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling fremgår, at firmaet fremlagde ansættelseskontrakter, som overenskomstparterne var enige om, at der – med C’s ord - ikke kunne være

tillid til. Det fremgår endvidere, at overenskomstparterne med hovedentreprenørens indforståelse havde været enige om at foretage en stadeopgørelse og enige om, hvad akkordprisen for det udførte arbejde efter prislisten kunne beregnes til – det var med A’s ord ”den måde, de kunne løse den her sag på”.

I sagen afgav Dansk Byggeri duplik den 30. oktober 2014 med oplysning om, at firmaet var gået konkurs. Dette foranledigede opmanden i sagen, fhv. højesteretsdommer Xxxx Xxxxxxxx, til samme dag at sende en e-mail til parterne ”for at gøre opmærksom på de problemer, der i sagen på mandag er opstået med oplysningen om det indklagede selskabs konkurs” – ”Iht konkurslovens § 141 vil konkursboet i det mindste skulle have lejlighed til at tage stilling til, om det vil indtræde i sagen” – og tilføjelse af: ”Jeg mødes dog gerne med jer på mandag for at drøfte det praktiske videre frem”.

A og C har samstemmende forklaret, at et sådant møde mellem parterne med deltagelse af opmanden blev afholdt, at de begge deltog i mødet, og at udgangen på mødet var, at der ikke skulle foretages yderligere i sagen. A har yderligere forklaret, at det var hans indtryk, at der på mødet var enighed om det principielle, mens C hertil har forklaret, at det har han ingen erindring om. Der foreligger ikke noget protokollat fra mødet.

4.4.2. Sag vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx A/S

Malerforbundet har endvidere henvist til en fagretlig sag vedrørende virksomheden Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx A/S, som blev afsluttet på et fællesmøde den 13. januar 2020 med enighed om, at virksomheden skulle betale en svend differencen mellem det, arbejdet var opmålt til efter prislisten, og det, xxxxxxx havde fået udbetalt, og betale opmålingsgebyret til forbundet. Det fremgår af referatet af fællesmødet, at uoverensstemmelsen angik ”udførelse af arbejde på slumpakkord i strid med overenskomsten”. DI Overenskomst III har med henvisning hertil bestridt, at sagen har nogen relevans – den angår ikke en aftale om udførelse af et arbejde på timeløn.

4.4.3. 198 sager med 48-timers møde vedrørende udenlandsk arbejdskraft

DI Overenskomst III har foretaget en gennemgang af samtlige 48-timers møder vedrørende udenlandsk arbejdskraft rejst af Malerforbundet i perioden 2010-2021 i henhold til Maleroverenskomstens bilag 7, Udenlandske arbejderes løn og arbejdsvilkår ved udførelse af arbejde i Danmark. Det drejer sig om 198 sager. Gennemgangen viser, at der i spørgsmål om løn, herunder ved opgørelse af besparelse og differencekrav, er taget udgangspunkt i overenskomstens mindstebetalingssatser. Kun i 3 sager er nævnt noget om akkord. I den allerede omtalte sag vedrørende malerfirmaet Tendens er der således som nævnt opgjort et krav på grundlag af den opmålte akkordpris. I en sag fra 2017 vedrørende Nova Malerservice

ApS var det uomtvistet, at arbejdet var udført på akkord. I en anden sag fra 2017 vedrørende Svane Maler ApS er akkord nævnt, men der henvises til mindstebetalingssatsen. Efter XXX XXX’x opfattelse viser denne gennemgang tydeligt, at der ikke mellem overenskomstparterne er praksis for, at arbejde udført på grundlag af en aftale om timeløn kan gøres til genstand for opmåling efter prislisten for akkordarbejde og forlanges honoreret som akkordarbejde.

Malerforbundet bestrider, at der kan drages nogen slutning fra denne sagsgennemgang. Når forbundet i de sager ikke ret tit har påberåbt sig overenskomstens § 7, stk. 1g, skyldes det, at forbundet ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger, hvad B har forklaret nærmere om.

5. Parternes hovedsynspunkter

Malerforbundet har navnlig anført, at overenskomstparterne var enige om forståelsen i 2014. Den forståelse, forbundet hævder, understøttes af ordlyden i § 7, stk. 1g, og opbygningen af § 7, stk. 1. § 7, stk. 1g, omfatter efter sin ordlyd alle aftaler og efter opbygningen af § 7, stk. 1, alle de foran litra g angivne aftaler, herunder aftaler om timebetaling omfattet af stk. 1d. Endvidere anvendes formuleringen ”lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”, ikke formuleringen: overenskomst eller prisliste. Også formålet med § 7, stk. 1g, understøtter den forståelse, forbundet hævder. Der er tale om en værnsbestemmelse, som har til formål at sikre, at prislisten er udgangspunkt for aflønningen.

DI Overenskomst III har navnlig anført, at arbejde, som efter aftale er udført på timeløn, ikke efterfølgende kan forlanges opmålt og aflønnet som akkordarbejde. Et sådant krav kan hverken støttes på overenskomsten eller praksis. Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, som muliggør, at arbejde aftales udført til en timeløn, som respekterer overenskomstens bestemmelse om en minimal timeløn. § 7, stk. 1.g, omfatter ikke aftaler omfattet af § 7, stk. 1.d. DIO III anfægter ikke, at der er et værn i § 7, stk. 1.g, men det er et værn i forhold til prissætning af arbejde på akkord, som ikke må aftales udført til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte. Dansk Byggeri har ikke tilkendegivet noget andet i forbindelse med behandlingen af 2014-sagen.

6. Opmandens begrundelse og resultat

Maleroverenskomsten må som udtalt af opmanden i afgørelsen af 17. september 2014 anses for en såkaldt minimallønsoverenskomst, eftersom den i § 9 om løn i stk. 4 har en bestemmelse om mindstebetaling pr. time. Samtidig er det en overenskomst, som giver akkordarbejde forrang for timelønsarbejde. Akkordarbejde i malerfaget skal fremmes mest muligt, jf. § 7, stk. 1a, og aftale om timeløn kan ikke anvendes, hvis en af parterne kræver arbejdet udført på akkord, jf. § 7, stk. 1e. Udgangspunktet er, at alt

bygningsmalerarbejde, som er opført i fagets prisliste, udføres på akkord efter denne prisliste, og at prisen for andet arbejde fastsættes ved forudakkordering, jf. § 7, stk. 1b og 1c.

Det er imidlertid i § 7, stk. 1d, udtrykkeligt bestemt, at der – inden et arbejde påbegyndes – kan træffes en aftale om ”timebetaling, der ikke må være under den gældende akkordudbetaling”, dvs. ikke være lavere end mindstebetalingen i § 9.

Samtidig er der i § 7, stk. 1g, 1. pkt., et forbud mod aftaler, som går ud på at udføre arbejdet ”til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”.

Det, som ”under ingen omstændigheder” må finde sted, er at give aftaler et nærmere beskrevet indhold. De må ikke gå ud på ”at udføre arbejdet til lavere priser end de i overenskomst og prisliste fastsatte”. Udtrykket ”priser” peger ud fra en naturlig sproglig forståelse i retning af, at der sigtes til aftaler, hvorefter det er det udførte arbejde, ikke den anvendte tid, som bestemmer prisen på arbejdet. Samtidig tilsiger samspillet mellem § 7, stk. 1d og stk. 1g, at der i stk. 1d er gjort op med, hvad en aftalt timebetaling for et arbejde mindst skal være. Overskriften til stk. 1, ”akkord eller timeløn”, angiver, at det er et enten eller, og således er bestemmelserne i stk. 1b-1f da også udformet. Det har efter almindelig overenskomstpraksis formodningen mod sig, at en overenskomstmæssig aftale om timebetaling for et arbejde skulle kunne forlanges afregnet som en aftale om akkord efter prislisten, hvis det viser sig, at det ville have været fordelagtigere at udføre arbejdet på akkord til prislistebetaling. Altså: Forbuddet mod at aftale lavere pris for et arbejde end fastsat i overenskomst og prisliste må efter ordlyd, sammenhæng og almindelig overenskomstpraksis forstås således, at der ikke herved stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timeløn for udførelse af et arbejde end, at den aftalte timeløn skal respektere overenskomstens mindstebetaling pr. time, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten.

Malerforbundet har ikke med den fremdragne praksis godtgjort, at der mellem overenskomstparterne har været en fælles forståelse af § 7, stk. 1g, svarende til, hvad Malerforbundet hævder. Om sagen vedrørende Malerfirmaet Xxxxxxx bemærkes, at det ikke ses, at sagen er behandlet som en sag med en aftalt timepris for arbejdet, at der er forskel på en bindende proceserklæring med tilslutning til et standpunkt og manglende udtrykkelig stillingtagen til en modparts anbringende til støtte for en påstand, hvoroverfor der påstås frifindelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at der på mødet med opmanden er drøftet og besluttet andet end, hvad der videre skulle ske i sagen. Om sagen vedrørende Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx bemærkes, at sagen ifølge fællesmødereferatet er behandlet som en sag, hvori der var aftalt akkord.

Der foreligger ikke oplysninger om den overenskomstmæssige udvikling eller andre forhold, som understøtter en anden forståelse end den, som ordlyd og kontekst -sammenholdt med almindelig overenskomstmæssig praksis fører til.

Der kan herefter ikke gives Malerforbundet medhold. Bestemmelsen må forstås som påstået af DI Overenskomst III.

Thi bestemmes:

Malerforbundet i Danmark skal anerkende, at der ikke efter Maleroverenskomstens § 7, stk. 1g, kan stilles andre krav til størrelsen af en aftalt timebetaling for et arbejde end det, som følger af kravet om mindstebetaling i § 7, stk. 1d, jf. § 9, stk. 4, og således ikke stilles krav om, at aftaler om timebetaling for et arbejde ikke må føre til en lavere pris, end hvad arbejdet kan opmåles til efter prislisten.

DI Overenskomst III frifindes for den påstand, der er nedlagt af Malerforbundet i Danmark. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Xxxxx Xxxx