Overenskomst
SOCIAL-SUNDHED
00 0000-000
2018-2021
0000-0000 000
Overenskomst
018-2021
018-2021
2018-2021 2018-2021 2
arbejdstidsaftale og aftale om koloniophold
1
8-2021 2018-2021 2018-
Ledende værkstedspersonale
-2021 2018-2021 2018-20
1 2018-2021 2018-2021 2
8-2021 2018-2021 2018-2
m.v. ved klientværksteder, DR
2018-2021
018-2021 2018-2021 201
2021 2018-2021 2018-20
18-2021 2018-2021 2018
2018-202
Arbejdsgivernummer: 32.40.1, 11.05.04.1 og 11.05.06.1
021
018-2021 2018-2021 201
2021 2018-2021 2
21 2018-
Tryknummer: 571
SOCIAL-SUNDHED 2018-2021 | FOA 3
Kære medlem af FOA
Overenskomst 2018-2021, som du sidder med i hånden, indeholder selve over- enskomstteksten og bemærkninger, som er aftalt med arbejdsgivermodparten. Markeringen O.18 i teksten betyder en aftalt ændring i forhold til den hidtidige overenskomst.
Overenskomsten indeholder også forklarende FOA-bemærkninger til enkelte over- enskomstbestemmelser.
Du finder en letforståelig, samlet beskrivelse af dine vilkår i din overenskomst på xxxxxxxxxxxx-xxxx.xx. Du kan som medlem nemt logge dig ind. Du skal bruge din NemID.
Overenskomst-tjek finder selv beskrivelsen af din overenskomst til dig, hvis din registrering i vores medlemssystem er korrekt. Ellers kan du selv rette dine med- lemsdata ved at gå ind på xxx.xx – eller ved at kontakte din lokale afdeling.
Venlig hilsen
FOA, FOA Overenskomst xxxxx000@xxx.xx
Indhold
Kære medlem af FOA 3
Kapitel 1. Overenskomstens område 10
Kapitel 2. Månedslønnede 11
§ 2. Personafgrænsning 11
§ 3. Funktionærlov 12
§ 4. Løndannelse 12
§ 5. Grundløn 13
§ 6. Funktionsløn 15
§ 7. Kvalifikationsløn 17
§ 8. Lønudbetaling 18
§ 9. Pension 18
§ 10. ATP 21
§ 11. Arbejdstid m.v. 21
§ 12. Koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole 21
§ 13. Barns første og anden sygedag 22
§ 14. Arbejdstøj 23
§ 15. Opsigelse 23
§ 16. Øvrige ansættelsesvilkår 27
Kapitel 3. Timelønnede 28
§ 17. Personafgrænsning 29
§ 18. Løn og lønberegning 29
§ 19. Lønudbetaling 29
Overenskomst mellem FOA, DR Dansk Metal, Lederne og Socialpædagogerne
Produktion: Grafisk Team og FOAs trykkeri
Arbejdsgivernummer: 32.40.1, 11.05.04.1 og
11.05.06.1
Tryknummer: 571
571_OK-haandbog_32.40.1_11.05.04.1_11.05.06.01_Ledende værkstedspers m.v. klientværksteder_DR_30062020
§ 20. Pension 29
§ 21. Arbejdstid m.v. 30
§ 22. Opsigelse og sygdom 30
§ 23. Fravær af familiemæssige årsager 30
§ 24. Øvrige ansættelsesvilkår 30
Kapitel 4. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 31
§ 25. Overgangsbestemmelser i forbindelse med lokal løndannelse 31
§ 26. Ikrafttræden og opsigelse 31
Bilag 1 - overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden
af ny løndannelse, indplacering. 32
Bilag 2 – grundløn og indplacering for ledere og mellemledere og konsulenter omfattet af overenskomstens § 5, stk. 3. Gælder følgende grundlønninger 34
Bilag 3 - eksempler på funktioner og kvalifikationer, som kan anvendes
som eventuelle kriterier for aftaler om funktions- og kvalifikationsløn 35
Bilag 4 - kompetenceudviklingkompetenceudviklingsplan 37
§ 1. Formål 37
§ 2. Udviklingsplan og opfølgning 37
§ 3. Drøftelse 38
Bilag 5 - ledende værkstedspersonale som overgik til ansættelse
i regionerne fra en overenskomst/aftale indgået med hovedstadens sygehusfællesskab 39
Bilag 6 – betegnelser på den ansattes lønseddel
for grundløn og centralt aftalte tillæg 40
Protokollat 1 - aftale om vilkår for ansatte i fleksjob 41
§ 1. For ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 og 1. januar 2013 og se-
nere 41
§ 2. Særligt for ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 41
Protokollat - om aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse
af lokale aftaler om personalegoder 42
Aftale for ledende værkstedspersonale m.v. ved klientværksteder 45
Kapitel 1. Aftalens område 45
§ 1. Område 45
Kapitel 2. Månedslønnede 46
§ 2. Løndannelse 46
§ 3. Grundløn 47
§ 4. Funktionsløn 49
§ 5. Kvalifikationsløn 50
§ 6. Koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole 51
§ 7. Supplerende pension 52
§ 8.ATP 52
§ 9.Arbejdstøj 52
§ 10. Opsigelse 52
§ 11. Flyttegodtgørelse 52
§ 12. Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede 52
Kapitel 3.Ikrafttrædelsesbestemmelser 54
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 54
Bilag 1 - overgangsbestemmelser i forbindelse med
ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering 56
Bilag 2 - grundløn og indplacering for ledere og mellemledere og konsulenter omfattet af overenskomstens § 3, stk. 3.
Gælder følgende grundlønninger 58
Bilag 3 - eksempler på funktioner og kvalifikationer, som kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktions og kvalifikationsløn 59
Bilag 4 - kompetenceudviklingkompetenceudviklingsplan 61
§ 1. Formål 61
§ 2. Udviklingsplan og opfølgning 61
§ 3.Drøftelse 62
Bilag 5 - aftale om vilkår for ansatte i fleksjob 63
§ 1. For ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 og 1. januar 2013 og senere 63
§ 2. Særligt for ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 63
Bilag 6 - betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn
og centralt aftalte tillæg 64
Protokollat om aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse
af lokale aftaler om personalegoder 65
Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser
for grupper til pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. 68
Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper 68
Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste
for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. 71
Kapitel 1. Aftalens område 71
§ 1. Personafgrænsning 71
Kapitel 2. Arbejdstilrettelæggelse 72
§ 2. Gældende aftaler 72
§3.Tjenestetyper 72
Kapitel 3. Planlægning af arbejdstiden 73
§ 4. Normperioden og søgnehelligdage 73
§ 5. Daglig arbejdstid 75
§ 6. Mødeplan 75
§ 7.Fridøgn 76
§ 8.Pauser 77
§ 9. 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag 77
Kapitel 4. Arbejde på særlige tidspunkter samt
over- og merarbejde 78
§ 10. Betaling eller afspadsering 78
§ 11. Arbejde på særlige tidspunkter 79
§ 12. Overarbejde 80
§ 13. Deltidsansattes merarbejde 81
§ 14. Indragelse af fridøgn 81
§ 15. Frihedsperioderpå 24 timer eller mere 82
§ 16. Andre frihedsperioder, der ikke er omfattet af § 4, stk. 4-10,
§ 7, stk. 2-4, § 14 og § 15 83
Kapitel 5. Rådighedsvagt og tilkald 83
§ 17. Rådighedstjeneste fra vagtværelse 83
§ 18. Rådighedstjeneste fra bolig 84
§ 19. Tilkald til effektiv tjeneste 85
§ 20. Døgnvagter 85
§ 21. Ekstrarådighedstjeneste 86
Kapitel 6. Timelønnede 87
§ 22. Arbejdstid m.v. 87
§ 23. Fridøgn 87
§ 24. Søgnehelligdage 87
§ 25. Annullering af aftalt tjeneste 88
Kapitel 7. Øvrige bestemmelser 88
§ 26. Konvertering til årligt ulempetillæg 88
§ 27. Pension 88
§ 28. Ikrafttræden og opsigelse 89
Protokollat nr. 1 - Klientledsagelse 90
Protokollat nr. 2 - Undervisning 91
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter over- enskomstens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden
Kapitel 1. Overenskomstens område
§ 1. OMRÅDE
Stk. 1 Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som ledende værksteds- personale m.v., i hvis arbejdsfunktion indgår klientbehandlende arbejde og som har en af de følgende uddannelser:
Ved ansættelse som værkstedsassistent forudsættes, at ansøgeren har gennem- ført en egentlig håndværksmæssig uddannelse, dokumenteret ved svendebrev el- ler anden relevant erhvervsuddannelse (tidligere EFG- og lærlingeuddannelse).
Ved ansættelse ved de i nr. 1-3 nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende in- stitutioner), ligestilles uddannelsen som social- og sundhedsassistent eller plejer med håndværkeruddannelsen.
Ved ansættelse ved de i nr. 4-5 nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende in- stitutioner), ligestilles en pædagoguddannelse med håndværkeruddannelsen.
Ved ansættelse som socialpædagog (assistent) ved de i nr. 3 og tilsvarende selvejende institutioner forudsættes, at ansøgeren har gennemført en uddannelse som pædagog.
Bemærkninger:
Hvor en pædagoguddannet ønskes ansat som socialpædagog (assistent), henvises til overenskomsten for socialpædagogisk uddannet personale ved døgninstitutio- ner m.v., bilag 1, nr. 5
Socialpædagoger, der ansættes ved øvrige institutioner, jf. § 1, omfattes af døgnin- stitutionsoverenskomsten.
Overenskomsten omfatter personale, der ansættes ved en af nedennævnte institu- tioner:
1. Forsorgshjem.
2. Psykiatriskesygehuse/institutioner.
3. Revalideringsvirksomheder, beskyttede værksteder m.v.
4. Værksteder for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
5. Døgninstitutioner for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psy- kisk funktionsevne.
Stk. 2 Overenskomsten gælder for personale i regional tjeneste.
Stk. 3 Overenskomsten gælder endvidere for personale ved selvejende institutio- ner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem nærværende overens- komsts parter.
Bemærkninger:
Overenskomsten omfatter ikke personale i terapier eller “afdelingsbeskæftigelse”. Det forudsættes, at klienterne beskæftiges med ekstern eller intern produktion. Det bemærkes, at overenskomsten bl.a. ikke omfatter stillinger som støttearbejder, hvilket er stillinger, som primært er oprettet for at stabilisere produktionen.
Socialrådgiveruddannede ansættes i henhold til overenskomst med Dansk Social- rådgiverforening.
Stk. 4 Overenskomsten omfatter ikke
1. personale der skal ansættes på reglementsvilkår,
2. tjenestemænd.
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 2. Personafgrænsning
Kapitlet omfatter ansatte, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse.
Bemærkninger:
Mere end en måneds beskæftigelse er f.eks. ansættelse fra den 1. oktober 2015 til og med 1. november 2015 eller ansættelse fra 15. april 2016 til og
med 15. maj 2016.
FOA-bemærkning:
Overenskomsten er opdelt i 2 afsnit: månedslønnede og timelønnede. De væsent- ligste forskelle i ansættelsesvilkår mellem månedslønnede og timelønnede er, at timelønnede ikke har fuld løn under sygdom og barsel, og at funktionærlovens op- sigelsesvarsler ikke gælder for timelønnede.
§ 3. Funktionærlov
For de ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. overenskomstens §§ 15 og 16.
Bemærkninger:
Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er tillagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle måneds- lønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funktionær- lovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens § 8).
Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”an- sættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
FOA-bemærkning:
Se § 15 Opsigelse, hvor der som FOA-bemærkning er redegjort for Funktionærlo- vens opsigelsesvarsler. Disse varsler anvendes – ud over ved egentlig opsigelse- hvis arbejdsgiver vil gennemføre ændringer i ansættelsesvilkår, som indebærer væsentlige forringelser for den ansatte (f.eks. lønnedgang, ændring af mødetider fra f.eks. fast dagvagt til aften-/nat vagt).
§ 4. Løndannelse
Stk. 1 Lønnen består af fire elementer: Grundløn, jf. § 5, funktionsløn, jf. § 6, kvalifikationsløn, jf. § 7, og resultatløn, jf. Fællesaftale om lokal løndannelse (OK 11.20.17)1.
Bemærkninger:
Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i hen- hold til denne overenskomst fremgår af bilag 6.
1 Regionernes OK-Samling benævnes fremover OK
Stk. 2 De ansatte er omfattet af:
Fællesaftale om lokal løndannelse (som er indgået med organisationerne i den pædagogiske branche) (OK 11.20.17) eller
Aftale om lokal løndannelse (som er indgået med Lederne) (OK 11.20.18) Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (OK11.20.03) Aftale om gennemsnitsløngaranti (OK11.20.05)
FOA-bemærkning:
Aftale om lokal løndannelse for SOSU-personale, udmøntningsgaranti og gennem- snitsløn garanti findes på xxx.xxx.xx.
Stk. 3 Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
FOA-bemærkning:
Deltidsansattes løn kan udregnes således:
Månedsløn x ugentlig arbejdstid = månedsløn på deltid 37
Denne beregningsmetode gælder også i forhold til faste tillæg til lønnen (jfr. §§
5-7 og § 9), medmindre det lokalt er aftalt, at tillæg ydes med fuldt beløb også til deltidsbeskæftigede.
Fast ekstra arbejde ud over det aftalte (merarbejde) kan ikke pålægges, men kun aftales. Indgås sådan en aftale bør ansættelsesgraden justeres tilsvarende.
Tilfældigt forekommende, pålagt merarbejde medfører ikke ændring af ansættel- sesgraden.
§ 5. Grundløn
Stk. 1 Grundlønnen for leder-/mellemlederstillinger gives for de ledelsesfunktio- ner, som en ansat er i stand til at varetage, når pågældende er nyudnævnt/evt. nyansat leder.
Grundlønnen for basisgrupper gives for de funktioner, som en ansat er i stand til at varetage, når pågældende er nyuddannet, eventuelt nyansat.
FOA-bemærkning:
Overenskomstens parter har ikke defineret konkret, hvilke opgaver en nyuddannet
/ nyansat medarbejder eller leder uden erfaring kan varetage, og dermed hvilke funktioner/kvalifikationer, der dækkes af grundlønnen. Dette vil i praksis bero på eventuelle lokale aftaler / praksis herom.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 Grundlønnen er:
Stillingsbetegnelse – | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |||
Indtil 30. september 2018 | Fra 1. oktober 2018 | |||
Xxxxxxx | Xxxxxx 31. marts 2000 niveau | Løntrin | Tillæg 31. marts 2018 | |
LEDERE | ||||
Institutionsleder | 41 + 49 + | 11.300 kr. eller 3.500 kr. | 41 + 49 + | 15.188 kr. 4.704 kr. |
MELLEMLEDERE | ||||
Stedfortræder/souschef | 36 + 42 + | 11.750 kr. eller 10.050 kr. | 36 + 42 + | 15.793 kr. 13.508 kr. |
Værkstedsleder | 36 + | 11.750 kr. | 36 + | 15.793 kr. |
BASISGRUPPEN | ||||
Værkstedsassistent med relevant faglig uddannelse | 27 + | 1.500 kr. | 27 + | 2.016 kr. |
Værkstedsassistent uden relevant faglig uddannelse | 21 + | 5.375 kr. | 21 + | 7.225 kr. |
Socialpædagog (assistent) | 27 + | 1.500 kr. | 27 + | 2.016 kr. |
**NYT** med virkning fra 1. april 2019
Stillingsbetegnelse – Basisgruppen | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |
Fra 1. april 2019 | ||
Xxxxxxx | Xxxxxx 31. marts 2018 niveau | |
Værkstedsassistent med relevant faglig uddannelse | 27 + | 3.226 kr. |
Værkstedsassistent uden relevant faglig uddannelse | 21 + | 8.192 kr. |
Socialpædagog (assistent) | 27 + | 3.763 kr. |
Bemærkninger:
Vedrørende relevant faglig uddannelse henvises til bestemmelserne i bilag 1. Værkstedsassistenter med anden uddannelse forelægges forhandlingsparterne. Ansatte i stillinger som stedfortræder/souschef indplaceres efter lokal aftale på grundløn = løntrin 36 eller løntrin 42.
Ansatte i stillinger som institutionsleder indplaceres efter lokal aftale på grundløn
= løntrin 41 eller 49.
Stk. 3 For institutionsledere, stedfortrædere/souschefer og værkstedsledere, der var ansat pr. 31-03-2003 og til hvem arbejdsgiver har valgt at give grundlønsfor- bedringen pr. 01-04- 2003 som et pensionsgivende tillæg svarende til forskellen mellem gammel og ny grundløn jf. overenskomst 2002 § 5, stk. 2, følger lønnin- gerne af bilag 2.
FOA-bemærkning:
Løntrin og de aktuelle tillæg findes i lønmagasinet på xxx.xxx.xx.
§ 6. Funktionsløn
Stk. 1 Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funk- tionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppensgrundløn.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 Der er centralt aftalt følgende:
a) Til 1 stilling som værkstedsleder og 1 stilling som værkstedsassistent ved psy- kiatrien i Region Sjælland (tidligere Sikringsanstalten (ikke retspsykiatrisk af- deling) ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 8.200 kr. (31-03 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 11.022 kr. (31. marts 2018 niveau)).
b) Til ansatte, der har ansvaret for vejledning og undervisning af praktikanter på institutionen, skal der decentralt aftales et funktionstillæg.
Stk. 3 Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager.
Stk. 4 Funktionsløn ydes, medmindre andet er aftalt, som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkninger:
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002, er pensionsgivende. Tidligere af- taler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales. Den lokale af- tale om funktionsløn kan indebære en stillingsmæssig klassificering (lønfastsæt- telse) af stillingen, således at stillingen slås op med en forud fastsat funktionsløn. Se bilag 3 for eksempler på funktioner, som kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn.
Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf. Aftale om konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).
FOA-bemærkning:
Det kan være fastlagt i lokale aftaler mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/ lokalafdeling (forhåndsaftaler), hvilke funktioner der udløser hvilke tillæg. I så fald omfatter aftalen alle der varetager funktionen uanset om der er sket en konkret forhandling herom.
§ 7. Kvalifikationsløn
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018 og 1. april 2019
Stk. 1 Kvalifikationsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel funktionsløn. Kvali- fikationsløn baseres på den enkelte ansattes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifi- kationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Bemærkninger:
Se bilag 3 for eksempler på kvalifikationer, som kan anvendes som eventuelle kri- terier for aftaler om kvalifikationsløn.
Stk. 2 Værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse, der har opnået 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løn- trin 30 + 1.500 kr. (31-03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 løntrin 30 + 2.016 kr. (31. marts 2018 niveau)) (med virkning fra 1. april 2019 løntrin 30
+ 3.226 kr. (31. marts 2018 niveau)). Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse ind- placeres den ansatte på løntrin 34 + 1.500 kr. (31-03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 løntrin 34 + 2.016 kr. (31. marts 2018 niveau)) (med virkning fra 1. april 2019 løntrin 34 + 3.226 kr. (31. marts 2018 niveau)).
Socialpædagoger (assistenter), der har opnået 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løntrin 30 + 1.500 kr. (31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 løntrin 30 + 2.016 kr. (31. marts 2018 niveau)) (med virkning fra 1. april 2019 løntrin 30 + 3.763 kr. (31. marts 2018 niveau)). Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse indplaceres den ansatte på løn- trin 34 + 1.500 kr. (31- 03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 løntrin 34 + 2.016 kr. (31. marts 2018 niveau)) (med virkning fra 1. april 2019 løntrin 34 + 3.763 kr. (31. marts 2018 niveau)).
Stk. 3 Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse, der har opnået 4 års sammenlagt beskæftigelse inden for værkstedsområdet, indplaceres på løntrin 23
+ 5.375 kr. (31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 23 + 7.225 kr.
(31. marts 2018 niveau)) (med virkning fra 1. april 2019 23 + 8.192 kr. (31. marts
2018 niveau)).
Stk. 4 Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt.
Stk. 5 Kvalifikationsløn ydes, med mindre andet er aftalt, som pensionsgivende til- læg eller ved oprykning til højereløntrin.
Bemærkninger:
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002, er pensionsgivende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, med mindre andet aftales.
FOA-bemærkning:
Det kan være fastlagt i lokale aftaler mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/ lokalafdeling (forhåndsaftaler), hvilke kvalifikationer der udløser hvilke tillæg. I så fald omfatter aftalen alle der besidder en bestemt kvalifikation, uanset om der er sket en konkret forhandling herom.
§ 8. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
FOA-bemærkning:
Lønnen skal senest være til rådighed sidste bankåbningsdag inden månedens ud- gang. En vejledning om løn/lønsedler findes på xxx.xxx.xx.
§ 9. Pension
**NYT** (med virkning fra 1. april 2019)
Stk. 1 Der indbetales pensionsbidrag for ansatte, som
1. er fyldt 21 år
2. har mindst 10 måneders (pr. 1. april 2016: 6 måneders) sammenlagt beskæfti- gelse i regioner, amter og kommuner inden for de seneste 8 år.
Dokumentationspligten for forudgående regional og/eller (amts)kommunal an- sættelse påhviler den ansatte.
Bemærkninger:
Regionen kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse indgår i beregningen af karensperioden.
Stk. 2 Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor begge betingelser efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden.
Stk. 3 For institutionsledere og stedfortrædere/souschefer ved de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner), gælder alders- og beskæftigelseskravene i stk. 1, nr. 1-2, ikke.
Stk. 4 For institutionsledere og stedfortrædere/souschefer ved de i § 1, stk. 1, nr. 4 nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner) og for værksteds- ledere ved de i § 1, stk. 1, nr. 4-5 nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner) gælder beskæftigelseskravene i stk. 1, nr. 2 ikke. Alderskravet er for disse 23 år. Tilsvarende gælder for socialpædagoger (assistenter) ved de i § 1, stk. 1, nr. 3 nævnte institutioner (og tilsvarende selvejende institutioner).
Stk. 5 For basisgruppen udgør det samlede pensionsbidrag 14 % (14,1 % med virkning fra 1. april 2019) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 6 For stedfortrædere/souschefer og værkstedsledere udgør det samlede pensionsbidrag 14,8 % (15 % med virkning fra 1. april 2019) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikatio- nen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 7 For institutionsledere udgør det samlede pensionsbidrag 15,7 % (15,9 % med virkning fra 1. april 2019) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 8 For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pen- sionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Stk. 9 Pensionsbidragene indbetales månedsvis bagud samtidig med lønudbeta- lingen, til en af de følgende pensionsordninger:
a) Institutionsledere, stedfortrædere/souschefer, værkstedsledere og værkstedsas- sistenter ved de under § 1, stk. 1, nr..1-2-3 og tilsvarende selvejende institutioner: “SamPension A/S”, jf. dog pkt. c.
b) Ansatte ved de under § 1, stk. 1, nr..4-5 og tilsvarende selvejende institutioner samt socialpædagoger (assistenter), ansat ved de under § 1, stk. 1, nr. 3 samt tilsvarende selvejende institutioner:
“Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger”, jf. dog pkt. c.
c) Hvis FOA – Fag og Arbejde eller Lederne til det enkelte personalekontor giver besked på vegne af navngivne ansatte, indbetales pensionsbidragene til “Pen- Sam Gruppen” henholdsvis “PFA Leder Pension”.
Stk. 10 For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gæl- dende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed.
Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed ret- tes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
∆ der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse
∆ beløbet er ikke-pensionsgivende
∆ beløbet indgår ikke ved en beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter reglerne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønbe- regning/lønfradrag for månedslønnet personale.
Stk. 11 Bestemmelserne om pensionsordning gælder ikke for pensionerede tje- nestemænd fra staten, regioner, de tidligere amter, kommuner, statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der får egenpension fra en pensi- onsordning, det offentlige har ydet bidrag til.
Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser.
Stk. 12 Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et sådant ønske.
Den ansatte skal oplyse ansættelsesmyndigheden skriftligt om:
1. størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af lønnen perioden forhøjelsen skal indbetales i.
2. Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan ansættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som f.eks. tids- punkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
FOA-bemærkning:
Det er arbejdsgivers forpligtelse at sørge for korrekt oprettelse af pensionsordning i Pen-Sam. Den ansatte skal selv sørge for eventuel nødvendig dokumentation for tidligere pensionsordning ved en ny ansættelse. Er du i tvivl om din pensionsord- ning så henvend dig i din afdeling eller i Pen-Sam.
Vær opmærksom på, at din pensionsordning fx også indeholder en forsikring ved visse kritiske sygdomme, der kan have betydning for dig inden pensionsalderen.
§ 10. ATP
De ansatte er omfattet af ATP-ordningens A-sats, jf. Generel orientering om Ar- bejdsmarkedets Tillægspension og bidrag (OK 11.33.1).
§ 11. Arbejdstid m.v.
Arbejdstidsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og bl.a. Social- pædagogerne (OK 11.05.04.01) gælder.
Bemærkninger:
De pågældende omfattes også af den indgåede aftale om hviletid og fridøgn (OK 11.10.11).
FOA-bemærkning:
Arbejdstidsaftalen med kommentarer kommer på
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx-xxxx.xx/
Stk. 2 Deltidsbeskæftigede, som ud over den aftalte faste tjenestetid udfører tje- neste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres enten med tilsvarende frihed eller med normal timeløn (1/1924). Tjeneste ud over den arbejdstidsnorm, der er gældende for institutionens fuldtidsansatte, betragtes som overarbejde.
§ 12. Koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole
Stk. 1 Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grup- per til pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. gælder, jf. dog stk. 2 (OK 11.05.06.01).
Bemærkninger:
Aftalen finder tilsvarende anvendelse ved deltagelse i lejrskoler. Aftalen gælder også i udlandet.
Stk. 2 Mellem regionsrådet og personaleorganisationernes lokale afdelinger kan der indgås aftale vedrørende vilkår for deltagelse i koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole.
Bemærkninger:
Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om en aftale om vilkår for deltagelse i kolo- niophold, ferierejser for grupper og lejrskole gælder, bestemmelsen i Stk. 1
§ 13. Barns første og anden sygedag
Stk. 1 Ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første og anden sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1. barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Bemærkninger:
I vurderingen af om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barnets første og anden sygedag.
Stk. 2 Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3 Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
FOA-bemærkning:
Udgangspunktet ved anvendelsen af denne regel er barnets tarv og hvorvidt barnet faktisk har ophold hos den ansatte. Det er hensynet til barnet, der er afgørende for, om man har ret til at være fraværende. Folkeregisteradressen kan ikke alene an- vendes som grundlag, idet f.eks. skilsmissebørn kun kan have folkeregisteradresse hos en af parterne. Retten kan heller ikke alene tillægges biologiske forældre. Har et barn ophold hos en ansat, f.eks. hos såkaldte ”papforældre”, kan man som ud- gangspunkt benytte sig af muligheden. Her er det dog normalt en forudsætning, at arbejdsgiver ved at et barn har ophold hos den ansatte.
En faglig voldgift har afgjort, at barns 1. og 2. sygedag skal forstås bogstaveligt
som 1. og 2. kalenderdag, barnet er sygt. Bliver barnet sygt sent på dagen, kan 1. sygedag dog være kalenderdagen efter.
§ 14. Arbejdstøj
Når arbejdstøj efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, stilles det til rådighed for den ansatte efter institutionens skøn.
§ 15. Opsigelse
Stk. 1 Funktionærlovens opsigelsesvarsel anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.
Bemærkninger:
Der er mellem overenskomstens parter enighed om at henstille følgende til regi- onsrådene:
“Når en ansat afskediges, fordi hans stilling inddrages, f.eks. hvis institutionen eller afdelingen nedlægges, skal regionsrådet tilstræbe at søge pågældende beskæfti- get i anden stilling.
Som et led i disse bestræbelser henstilles, at personaleorganisationen ved opsi- gelse af driftsoverenskomster og omstruktureringer af større omfang orienteres, inden der træffes endelig beslutning herom, og at afskedigelser - uanset det i stk. 1, omtalte opsigelsesvarsel sker med længst muligt varsel i det enkelte tilfælde.
FOA-bemærkning:
Hvis ikke der er aftalt prøvetid, er opsigelsesvarslet fra ansættelsesmyndighedens side: Ansættelsestid (på tidspunktet for meddelelse om afskedigelse): Opsigelsesvarsel: Fra 0 til 5 måneder = 1 måned
Fra 6 måneder til og med 2 år og 9 måneder = 3 måneder
Fra 2 år og 10 måneder til og med 5 år og 8 måneder = 4 måneder
Fra 5 år og 9 måneder til og med 8 år og 7 måneder = 5 måneder
Fra 8 år og 8 måneder og opefter = 6 måneder
Afskedigelse kan kun ske til udgangen af en måned, dvs. afskedigelsen skal være kommet frem til medarbejderen senest den sidste dag i den måned, efter hvis ud- løb opsigelsesvarslet begynder af løbe. >>Kommet frem<< indebærer ikke, at med- arbejderen nødvendigvis har læst meddelelsen om afskedigelse.
Medarbejderens opsigelsesvarsel er 1 måned ligeledes til en måneds udgang.
Prøvetid
Der kan indgås skriftlig aftale om prøvetid jfr. funktionærlovens § 2, stk. 5 Ved af- talt prøvetid kan der i de 3 første måneder ske afskedigelse fra arbejdsgivers side med 14 dages varsel – varslet skal kunne ligge inden for de tre måneder. Også ved afskedigelse i prøvetidsperioden skal de forvaltningsretlige regler om bl.a. parts- høring og begrundelse overholdes, selvom der indrømmes arbejdsgiveren en ret fri adgang til afskedigelse inden for prøveperioden.
Funktionærloven omtaler ikke medarbejderens opsigelsesvarsel ved aftalt prøvetid, og det er forbundets opfattelse, at opsigelse fra medarbejderens side kan ske uden varsel, hvis ikke andet er aftalt.
Stk. 2 Meddelelse om påtænkt uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Frem- sendes meddelelsen digitalt, orienteres den ansatte om, at meddelelsen kan vide- resendes til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis med- delelsen fremsendes pr. brev, vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Stk. 3 Når den ansatte meddeles påtænkt uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, under- rettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivnin- gen, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, oriente- res organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan udleveres til organisationen.
Bemærkninger:
Underretningen til organisationen sker digitalt. Dansk Metal CVR-nummer: 31407117 FOA – Fag og Arbejde CVR-nummer: 46024516 Lederne CVR-nummer: 56995811
Socialpædagogerne CVR-nummer: 63140228
Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Parterne er opmærksomme på, at det kan være vanskeligt at vide den enkeltes organisationstilhørsforhold og dermed til hvilken organisation sådanne skrivelser
skal indsendes. Det er derfor aftalt med organisationerne, at de ufortøvet vil vide- resende sådanne skrivelser til rette organisation.
Spørgsmålet om skrivelsens rettidige fremkomst vil afhænge af datoen for modta- gelsen i den første organisation.
Stk. 4 Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndighe- den forinden afskedigelse finder sted, hvis organisationen ikke finder, at afske- digelsen bør finde sted, eller hvis organisationen ikke finder sagen tilstrækkeligt oplyst. Den afskedigende myndighed kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5 Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Fremsendes meddelelsen digitalt, orienteres den ansatte om, at meddelelsen kan videresendes til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis meddelelsen fremsendes pr. brev, vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan ud- levere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Stk. 6 Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 5, underrettes or- ganisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, oriente- res organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan udleveres til organisationen.
Bemærkninger:
Underretningen til organisationen sker digitalt. Dansk Metal CVR-nummer: 31407117 FOA – Fag og Arbejde CVR-nummer: 46024516 Lederne CVR-nummer: 56995811
Socialpædagogerne CVR-nummer: 63140228
Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Stk. 7 Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndig- heden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 6 nævnte meddelelse.
Afskedigelsesnævn
Stk. 8 Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i regionen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved forhand- ling efter stk. 7. Et sådan krav skal fremsættes over for regionen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Stk. 9 Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af RLTN og 2 af organisationen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Parterne retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsret- tens formand om at udpege en opmand. Opmanden fungerer som nævnets for- mand.
Bemærkninger:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgifter, kap.2.
Stk. 10 Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller regio- nens forhold, kan det pålægges regionen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges den ansættende myndighed, såfremt den pågældende og den ansættende myndighed ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet.
Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Stk. 11 Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndig- hedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 16. Øvrige ansættelsesvilkår
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Regionernes OK-Samling):
1. Ansættelsesbreve (OK11.21.1).
Bemærkninger:
I ansættelsesbrevet skal tjenestestedet være angivet. Dette skal svare til det i stil- lingsopslaget angivne.
2. Lønninger (OK21.03.1).
4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK11.20.22)
5. Beskæftigelsesanciennitet (OK11.13).
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK21.07.1).
7. Lønberegning/lønfradrag (OK11.12.1).
8. Åremålsansættelse (OK21.15.1).
9. Supplerende pension (OK11.25.1).
10. Opsamlingsordningen (OK11.15.1).
11. Gruppeliv (OK 11.11.1).
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK11.05.0).
13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK11.05.02).
14. Deltidsarbejde (OK11.28.1).
15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK11.28.2)
16. Tidsbegrænset ansættelse (OK11.27.1).
17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (OK21.18.1).
18. Konvertering af ulempetillæg (OK11.17.1).
19. Tele- og hjemmearbejde (OK11.26.1). 20. Ferie (OK11.04.1).
21. Barsel mv. (OK11.09.2).
22. Tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål (OK11.30.1).
23. Seniorpolitik (OK11.22.1).
24. Integrations og oplæringsstillinger (OK11.34.1)
25. Befordringsgodtgørelse (OK21.14.1).
26. Kompetenceudvikling (OK11.16.2).
Bemærkninger:
Medarbejderne er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceudvik- ling/ kompetenceudviklingsplan jf. bilag 4.
Medarbejderne er omfattet af supplerende Aftale om kompetencefond (OK 11.16.6).
Socialt kapitel (APV11.08.1).
Bemærkninger:
De ansatte er omfattet af supplerende aftale om socialt kapitel, jf. protokollat 1.
28. Trivsel og sundhed (OK11.35.1)
29. Kontrolforanstaltninger (OK11.16.4)
30. Virksomhedsoverenskomster (APV11.24.1).
31. Retstvistaftalen (APV21.04.2).
33. SU og tillidsrepræsentanter (APV11.06.1).
34. MED og tillidsrepræsentanter (APV11.06.2).
36. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (APV11.20.04).
FOA-bemærkning:
Selve protokollatet om generelle ansættelsesvilkår kan findes på
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Kapitel 3. Timelønnede
FOA-bemærkning:
Den tidligere 8-timers grænse for, hvornår en medarbejder skulle være måneds- lønnet eller timelønnet er blevet ophævet.
Derfor skal du nu ansættes som månedslønnet, hvis du opnår fast og varig be- skæftigelse af mere end en måneds varighed på din arbejdsplads – også selvom du har mindre end 8 timers ansættelse per uge.
Du bør tale med din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling, hvis du er i tvivl om din ansættelse kan betragtes som fast og varig beskæftigelse.
§ 17. Personafgrænsning
Kapitlet omfatter ansatte, som er ansat til højst én måneds beskæftigelse.
§ 18. Løn og lønberegning
Aflønning sker med timeløn, der beregnes som 1/1924 af lønnen i henhold til §§ 5-7. I beregningen indgår eventuelt overgangstillæg/-trin, jf. bilag 1.
Bemærkninger:
Resultatløn, der er udmøntet i form af engangsydelse, indgår ikke i beregningen.
§ 19. Lønudbetaling
Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
§ 20. Pension
Stk. 1 Der oprettes en pensionsordning for ansatte, som
1. er fyldt 21 år,og
2. har været beskæftiget i mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge i 52 uger inden for de seneste 8år.
Når pensionsretten er opnået, indbetales pensionsbidrag uanset timetal. Dokumentationspligten for forudgående regional og/eller (amts)kommunal an- sættelse påhviler den ansatte.
Bemærkninger:
For optjening af karensperioden se § 19 punkt 10 (OK 11.15.1) med tilhørende for- tolkningsbidrag.
Stk. 2 Ansatte, som allerede har opnået ret til pension i henhold til § 9 ved tidligere regional og/eller (amts)kommunal ansættelse, omfattes straks af den relevante pensionsordning.
Stk. 3 § 9, stk. 3-9 finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Arbejdstid m.v.
Stk. 1 Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk perso- nale m.fl. beskæftiget ved døgninstitutioner m.v. gælder (OK 11.05.04.01).
FOA-bemærkning:
Arbejdstidsaftalen med kommentarer kommer på xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx-xxxx.xx/
Stk. 2 Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper til pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. gælder for timelønnede, der dog ikke er forpligtet til at deltage i sådanne aktiviteter (OK 11.05.06.01).
§ 22. Opsigelse og sygdom
Stk. 1 For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves med dags varsel. Ved syg- dom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.
Bemærkninger:
Opsigelse skal afgives senest samme dag, som fratræden skal ske ved tjenestens ophør.
Stk. 2 Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.
§ 23. Fravær af familiemæssige årsager
Timelønnede er omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. og lov om ret til orlov og dag- penge ved barsel samt af kapitel 9 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager (OK 11.09.2)
§ 24. Øvrige ansættelsesvilkår
De ansatte er omfattet af følgende bestemmelser som for månedslønnede:
§ 15 Arbejdstøj
§ 16 Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnedebortsetfra pkt. 7, 8 og 21 (se dog §23)
Kapitel 4. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 25. Overgangsbestemmelser i forbindelse med lokal løndannelse
De i bilag 2 anførte overgangsbestemmelser i forbindelse med lokal løndannelse og indplacering gælder.
§ 26. Ikrafttræden og opsigelse
**NYT**
Stk. 1 Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2018.
**NYT**
Stk. 2 Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Stk. 3 Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter Aftale om lønninger for ansatte i regionerne, der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bliver opsagt.
København, den 21. februar 2019
For
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Metal
Xxxxx Xxxxxxxx
For
FOA – Fag og Arbejde Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx-Xxxxxxxxxx
For
Lederne
Xxxxx Xxxxxxxxxx
For Socialpædagogerne Xxxxx Xxxxxxxx
Bilag 1 -
overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering.
a) Ansatte, der overgik til ny løndannelse pr. 01-04-1998 1.
1. Ansatte, som var ansat den 31-03-1998, bevarer i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 01-04-1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hid- tidig beskæftigelsesgrad.
2. Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 01-04-1998 blev ydet 1 - 2 løntrin som overgangsordning, bevarer denne ordning under an- sættelse i en stilling af tilsvarende karakter inden for ansættelsesområdet.
3. Overgangstrine(t)ne kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og eventuelt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse. Overgangstrine(t)ne indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifi- kationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
b) Indplacering i forbindelse med grundlønsforbedring for værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse og socialpædagoger (assistenter), jf. overens- komstens § 8, stk. 2, jf.1997-overenskomsten.
4. Pr. 01-04-2000 rykkes alle på grundløn = løntrin 18 ét løntrin op, med mindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Alle cen- tralt aftalte løntrin/tillæg bevares. Alle decentralt aftalte løntrin/tillæg bevares i overensstemmelse med de decentrale aftaler herom. Der foretages modreg- ning i udligningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte.
c) Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse.
5. Ansatte pr. 31-03-2000, der overgår til nyt lønsystem pr. 01-04-2000, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. til- læg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med pro- centreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forud- sætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
Bemærkninger:
Aftale om lønforbedringer af decentral løn eller andre lokale lønordninger opret- holdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd.
6. Lønnen pr. 01-04-2000 sammensættes af grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn. I det omfang lønelementerne samlet medfører en højere aflønning end hidtil, sker aflønningen efter den højere aflønning. I det omfang lønelementerne giver en lavere aflønning end hidtil, sker aflønningen efter den hidtidige afløn- ning, jf. pkt. 5. Forskellen udgøres af et personligt udligningstillæg.
7. Med virkning fra den 01-04-2000 ydes der som overgangsordning til de pr. 31- 03-2000 ansatte 1 løntrin. Dette gælder dog ikke for de pr. 31-03-2000 an- satte, der i forbindelse med overgang til nyt lønsystem omfattes af en grund- lønsforbedring. Overgangsordning ydes på grundlag af den pr. 31-03-2000 op- nåede anciennitet.
8. Overgangstrinet kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og udlig- ningstillægget under den pågældendes ansættelse i amtet/kommunen. Over- gangstrinet indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
9. Ved overgang til nyt lønsystem pr. 01-04-2000 ophører som udgangspunkt alle hidtidige lokale lønaftaler. Der indgås snarest muligt lokal(e) aftale(r), der sik- rer, at de ansatte kan indplaceres i det nye lønsystem ved overgangen pr. 01- 04-2000. Såfremt der ikke ved overgangen til nyt lønsystem pr. 01-04-2000 er indgået lokal(e) aftale(r), videreføres disse hidtidige lokale aftaler med de for- nødnetilpasninger.
Bilag 2
– grundløn og indplacering for ledere og mellemledere og konsulenter omfattet af overenskomstens § 5, stk. 3. Gælder følgende grundlønninger
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stillingsbetegnelse | Indtil 30 september 2018: Løntrin + tillæg (31-03- 2000 niveau) | Fra 1. oktober 2018: Løntrin + tillæg (31-03-2018 niveau) |
LEDERE: | ||
institutionsleder | 39 + 11.300 kr. | 39 + 15.188 kr. |
eller | eller | |
48 + 3.500 kr. | 48 + 4.704 kr. | |
MELLEMLEDERE: | ||
Stedfortræder/souschef | 33 + 11.750 kr. | 33 + 15.793 kr. |
eller | eller | |
40 + 10.050 kr. | 40 + 13.508 kr. | |
Værkstedsleder | 33 + 11.750 kr. | 33 +15.793 kr. |
Grundlønstillægget der blev givet i forbindelse med grundlønsforbedringen 01-04- 2003 bevares uændret.
Bilag 3
- eksempler på funktioner og kvalifikationer, som kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktions- og kvalifikationsløn
Funktioner:
Ledere:
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn, kan nævnes:
Antal brugere af institutionen eller brugersammensætningen, herunder særligt krævende brugere, antal beskæftigede ved institutionen, ledelsesansvar i forhold til områder, der ligger uden for institutionen, kompetence i forhold til budget og personaleledelse og vejlednings- og konsulentopgaver i forhold til praktikanter og eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere kan der gives funktionstillæg begrundet i de konkrete forhold for den ar- bejdstilrettelæggelse, som gælder på den enkelte institution m.v.
Bestemmelsen om stillingsmæssig lønfastsættelse indebærer, at der skal indgås aftale om den løn (grundløn samt funktionsløn), hvormed stillingen opslås. For den konkrete stillingsindehaver kan der ud over den stillingsmæssige klassificering af- tales personlig funktions- og kvalifikationsløn.
Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf. Aftale om konvertering af ulempetillæg (APV 11.17.1).
Basis:
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes:
∆ Arbejde inden for specielle områder, eksempelvis psykiatrien, familiebehandling, og lignende.
∆ Opsøgende opgaver, der ligger uden for institutionen
∆ Supervisionsopgaver
∆ Projekt- og udviklingsopgaver
∆ Særlige opgaver i forbindelse med undervisning.
Kvalifikationer:
Ledere:
Der kan lokalt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som lederen har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af relevant efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være:
∆ Ledelseserfaring fra tilsvarende eller lignende områder
∆ Ledelseserfaring erhvervet i nuværende stilling
∆ Deltagelse i og gennemførsel af årskursus
∆ Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt
∆ Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet
Basis:
Der kan lokalt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som den ansatte har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af relevant ef- ter- og videreuddannelse. Det kan f.eks.være:
∆ Erfaring fra tilsvarende eller lignende områder, erhvervet før ansættelsen
∆ Erfaring erhvervet i nuværende stilling
∆ Deltagelse i og gennemførsel af årskursus
∆ Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt
∆ Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.
Bilag 4
- kompetenceudviklingkompetenceudviklingsplan
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for ansatte med mere end 1 års ansæt- telse på ansættelsesstedet.
Derhenvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvikling/udvik- lingsplan som findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
§ 1. Formål
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbej- ders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsæt- ninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udvik- lingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforløbet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes ogudbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompe- tenceudvikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte regions perso- nalepolitik.
§ 2. Udviklingsplan og opfølgning
Stk. 1. Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejderne og ledelse. Udvik- lingsplanen indeholder målsætninger for medarbejdernes udvikling på kortere og længere sigt. Udviklingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtigelse, at udvik- lingsplanen gennemføres. Udviklingsplanerne kan være individuelle eller gruppe-/ teambaserede.
Bemærkning:
Med henblik på at kvalificere dialogen om medarbejdernes udviklingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceudviklingsinitiativer, herunder en oversigt over relevant efter- og videreuddannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner kan der peges på muligheden for at få foretaget realkompetenceudvikling, der indebærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbindelse med efter- og videre- uddannelse.
Stk. 2 Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en ju- stering af udviklingsplanen.
Stk. 3. Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdspladsen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom eller lign.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling, hvoraf det fremgår i pkt. 9, at individuelle udviklingsplaner er en forudsætning for ansøgning om trepartsmidler fra de puljer, der er afsat til øget kompetenceudvikling.
§ 3. Drøftelse
Stk. 1 Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte regionens politik på kompetenceudviklingsområdet, jf. § 4 i Aftale om kompeten- ceudvikling. Endvidere kan SU/MED-udvalget bl.a. drøfte sammenhængen mellem arbejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. § 6 i Aftale om kompe- tenceudvikling.
Stk. 2 Ledelsen og tillidsrepræsentanten drøfter tilrettelæggelsen af udarbejdel- sen af udviklingsplanerne. De lokale parter gør status over udarbejdelse af pla- nerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse.
Stk. 3 Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfreds- stillende resultat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftelse.
Bilag 5
- ledende værkstedspersonale som overgik til ansættelse i regionerne fra en overenskomst/aftale indgået med hovedstadens sygehusfællesskab
Bilaget omfatter ansatte, som i forbindelse med strukturreformen overgik til ansættelse i en region, og som før overgangstidspunktet var omfattet af organi- sationsaftale af den 12-04-2006 mellem FOA – Fag og Arbejde og Hovedstadens Sygehusfællesskab med tilhørende bilag om arbejdstid og Fællesoverenskomst af den 21-04-2006 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel og som opfylder betingelserne for at være omfattet af Amtsrådsforeningens overenskomst af den 28-03-2006 for ledende værksteds- personale mv. ved klientværksteder, herunder Aftale af 24-08-2006 vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale m.fl. beskæftiget ved døgninstitutioner mv.
For ovenstående personale gælder, at der fortsat indbetales pensionsbidrag til Pen-Sam Gruppen.
Der er enighed om, at lokale aftaler om decentral løn og arbejdstid i Hovedstadens Sygehusfællesskab fortsætter efter deres indhold ved overgangen til Amtsrådsfor- eningens overenskomst. Det gælder både for medarbejdere ansat den 31-12-2006 og medarbejdere, der ansættes den 01-01-2007 og senere. De lokale aftaler kan opsiges efter gældende regler herom.
Bilag 6
– betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg
Nedenstående oversigt angiver betegnelser på den ansattes lønseddel for grund- løn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst.
Paragraf | Betegnelser på den ansattes lønseddel |
§ 5, stk. 2 – 4 | Grundløn |
§ 5, stk. 2 - 4 | Grundlønstillæg |
§ 6, stk. 2, litra a | Leder/ass. Reg. Sj. |
§ 6, stk. 2, litra b | Praktikvejl/udd.ansv |
§ 7, stk. 2 | Kval.løn 6 år/10 år |
§ 7, stk. 3 | Kval.løn 4 år |
Bilag 2 | Grundløn |
Bilag 2 | Grundlønstillæg |
Protokollat 1
- aftale om vilkår for ansatte i fleksjob
**NYT**
§ 1. For ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 og 1. januar 2013 og senere
For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelses- vilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt ka- pitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medindflydelsesorganer efter begæring fra de ansatte.
§ 2. Særligt for ansatte i fleksjob før 1. januar 2013
Stk. 1. Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæfti- gelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid.
Stk. 2. Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuelle lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling.
Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centra- le parters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
Protokollat -
om aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den an- satte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lo- kalt aftalte løndele.
Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceud- vikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rå- dighed for medarbejderen. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkninger:
Efter beslutning i Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan den enkelte region indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende retnings- linjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalen må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være over- ensstemmende med skattelovgivningen.
2. Regionen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det perso- nalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalegoder:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. (Fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbej- dernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx
øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af sygefraværet. (Fx mas- sage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsvarende ydelser udbudt af pri- vate udbydere. Dette betyder, at almindelige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/el- ler medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende herfor. (Fx
parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/færge- abonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde. (Fx aviser/tidsskrifter, uddan- nelser, coaching hvis erhvervsmæssigt relevant)
Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen.
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forud- sætter, at sådanne aftaler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Regio- nernes Lønnings- og Takstnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har tilkendegivet, at organisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet, jf. protokol- latets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsespe- rioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 14-10-2010
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxx Xxxx Xxxxxx
For
DANSK METAL
Xxxxx Xxxxxxxx
FOA – Fag og Arbejde Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation
Xxxxx Xxxxxxxx
For
Socialpædagogernes Landsforbund
Xxxxxxx Xxxxxx
Aftale for ledende værkstedspersonale
m.v. ved klientværksteder
Regionernes Lønnings- og Takstnævn DANSK METAL
FOA – Fag og Arbejde Lederne Socialpædagogerne
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter afta lens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter aftalens ikrafttræden
Kapitel 1. Aftalens område
§ 1. Område
Stk. 1 Aftalen omfatter tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale m.v., i hvis arbejds funktion indgår klientbehandlende arbejde og som har en af de føl- gende uddannelser:
Ved ansættelse som værkstedsassistent forudsættes, at ansøgeren har gennem- ført en egentlig håndværksmæssig uddannelse dokumenteret ved svendebrev eller anden rele vant erhvervsuddannelse (tidligere EFG- og lærlingeuddannelse).
Ved ansættelse ved de i nr. 1-3 nævnte institutioner ligestilles uddannelsen som social og sundhedsassistent eller plejer med håndværkeruddannelsen.
Ved ansættelse ved de i nr. 4-5 nævnte institutioner ligestilles en pædagoguddan- nelse med håndværkeruddannelsen.
Ved ansættelse som socialpædagog (assistent) ved de i nr. 3, nævnte institutioner forud sættes, at ansøgeren har gennemført en uddannelse som pædagog.
Bemærkninger:
Hvor en pædagoguddannet ønskes ansat som socialpædagog (assistent) ved de i nr. 3 nævnte institutioner, henvises til aftalen for pædagogisk uddannet personale
ved døgninstitutioner m.v.,§ 1, stk. 1, nr. 2 (men ikke stk. 2).
Socialpædagoger, der ansættes ved øvrige institutioner, jf § 1, omfattes af aftalen for pædagogisk uddannet personale ved døgninstitutioner m.v.
Aftalen omfatter personale, der ansættes ved en af nedennævnte institutioner:
1. Forsorgshjem
2. Psykiatriske sygehuse/institutioner
3. Revalideringsvirksomheder, beskyttede værksteder m.v.
4. Værksteder for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
5. Døgninstitutioner for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psy- kisk funktionsevne.
Bemærkninger:
Aftalen omfatter ikke personale i terapier eller “afdelingsbeskæftigelse”.
Det forudsættes, at klienterne beskæftiges med ekstern eller intern produktion. Det bemærkes, at aftalen bl.a. ikke omfatter stillinger som støttearbejder, hvilket er stillinger, som primært er oprettet for at stabilisere produktionen.
Socialrådgiveruddannede ansættes i henhold til aftale med Dansk Social rådgiver- forening.
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 2. Løndannelse
Stk. 1 Lønnen består af 4 elementer: Grundløn, jf. § 3, funktionsløn, jf. § 4, kvalifi- kationsløn, jf. § 5 og resultatløn, jf. Fællesaftale om lokal løndannelse (Regionernes OK-Samling 11.20.17)1.
Bemærkninger:
Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i hen- hold til denne aftale fremgår af bilag 6.
1 Regionernes OK-Samling.
Stk. 2 De ansatte er omfattet af:
1. Fællesaftale om lokal løndannelse (som er indgået med organisationerne i den pædagogiske branche)(OK11.20.17) eller
Aftale om lokal løndannelse (som er indgået med Ledernes Hovedorganisation) (OK 11.20.18)
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (OK 11.20.03)
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (OK11.20.05)
§ 3. Grundløn
Stk. 1 Grundlønnen for leder- i mellemlederstillinger gives for de ledelsesfunk- tioner, som en ansat er i stand til at varetage når pågældende er nyudnævnt/evt. nyansat leder.
Grundlønnen for basisgrupper gives for de funktioner, som en ansat er i stand til at varetage, når pågældende er nyuddannet/evt.nyansat.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018 og 1. april 2019
Stk. 2 Grundlønnen er:
Stillingsbetegnelse - Ledere | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |||
Indtil 30. september 2018 | Fra 1. oktober 2018 | |||
Xxxxxxx | Xxxxxx 31. marts 2000 niveau | Løntrin | Tillæg 31. marts 2018 niveau | |
Institutionsleder | 41 + | 12.050 kr. | 41 + | 16.196 kr. |
eller | eller | |||
49+ | 4.250 kr. | 49 + | 5.712 kr. |
Stillingsbetegnelse - Mellemledere og konsulenter | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |||
Indtil 30. september 2018 | Fra 1. oktober 2018 | |||
Løntrin | Tillæg 31. marts 2000 niveau | Løntrin | Tillæg 31. marts 2018 niveau | |
Stedfortræder/souschef | 36+ eller | 12.500 kr. | 36+ eller | 16.801 kr. |
42+ | 10.800 kr. | 42+ | 14.516 kr. | |
Værkstedsleder | 36+ | 12.500 kr. | 36+ | 16.801 kr. |
Stillingsbetegnelse - Basisgruppen | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |||
Indtil 30. september 2018 | Fra 1. oktober 2018 til 31. marts 2019 | |||
Løntrin | Tillæg 31. marts 2000 niveau | Løntrin | Tillæg 31. marts 2018 niveau | |
Værkstedsassistent med relevant uddannelse | 27+ | 2.000 kr. | 27+ | 2.688 kr. |
Værkstedsassistent uden relevant uddannelse | 21+ | 4.900 kr. | 21+ | 6.586 kr. |
Socialpædagog (assistent) | 27+ | 2.000 kr. | 27+ | 2.688 kr. |
Stillingsbetegnelse - Basisgruppen | Grundløn (løntrin og grundlønstillæg) | |
Fra 1. april 2019 | ||
Løntrin | Tillæg 31. marts 2018 niveau | |
Værkstedsassistent med relevant uddannelse | 27+ | 3.898 kr. |
Værkstedsassistent uden relevant uddannelse | 21+ | 7.554 kr. |
Socialpædagog (assistent) | 27+ | 4.436 kr. |
Stk. 3 For ledere og stedfortrædere/xxxxxxxxxx, der var ansat pr. 31-03-2003 og for hvem ar bejdsgiver har valgt at udbetale grundlønstillæg jf. overenskomst 2002
§ 5, stk. 2 frem går lønningerne af bilag 2.
Bemærkninger:
Ansatte i stillinger som stedfortræder/souschef indplaceres efter lokal aftale på grundløn= løntrin 36 eller løntrin 42.
Ansatte i stillinger som institutionsleder indplaceres efter lokal aftale på grundløn
= løntrin 41 eller 49.
Som led i forhandlingerne om decentrale aftaler om kvalifikations- og funktionsløn anbefales det at drøfte generelle og specifikke tiltag vedrørende efter- og videre- uddannelse med henblik på at udbygge ledernes kvalifikationer.
Parterne er enige om at fremme muligheden for, at lederne gennem videre og ef- teruddannelse efter regionernes/institutionernes behov kan erhverve øgede kvali- fikationer.
Vedrørende relevant faglig uddannelse henvises til bestemmelserne i § 1. Værk- stedsassistenter med anden uddannelse forelægges Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
§ 4. Funktionsløn
Stk. 1 Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og evt. kvalifikationsløn. Funktions- løn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil ling/grupper af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppens grundløn.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 Der er centralt aftalt følgende:
a) Til 1 stilling·som værkstedsleder og 1 stilling som værkstedsassistent vedpsykiatri en Region Sjælland (tidligere Sikringsanstalten (ikke retspsykia- trisk afdeling) ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) ydes et ikke-pensi- onsgivende tillæg på 8.200 kr.årligt(31-03-2000 niveau). (med virkning fra 1. oktober 11.022 kr. (31.marts 2018 niveau)).
b) Til ansatte, der har ansvaret for vejledning og undervisning af praktikanter på insti tutionen, skal der decentralt aftales et funktionstillæg.
Stk. 3 Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager.
Bemærkninger:
Se bilag 4 for eksempler på funktioner, som kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn.
Funktionsløn kan iøvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf Aftale om konvertering af ulempetillæg (APV11.17.1).
Stk. 4 Funktionsløn ydes medmindre andet er aftalt som pensionsgivende tillæg eller ved op rykning til højere løntrin.
Bemærkninger:
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002, er pensionsgiven de. Tidligere af- taler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke pensionsgivende tillæg, med mindre andet aftales. Den lokale af- tale om funktionsløn kan indebære en stillings mæssig klassificering (lønfastsæt- telse) af stillingen, således at stillingen slås op med en forud aftalt funktionsløn.
: L. Kvalifikationsløn
Stk. 1 Kvalifikationsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel funktionsløn. Kvali- fikationsløn baseres på den enkelte ansattes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifi- kationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018 og 1. april 2019
Stk. 2 Der er centralt aftalt følgende:
Værkstedsassistenter med relevant faglig uddannelse, der har opnået 6 års sam- menlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løntrin 30 + 2.000 kr. (med virkning fra 1. oktober 2018: 30 +2.688 kr. (31. marts 2018 ni- veau)). Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse indplaceres den ansatte på løntrin 34 + 2.000 kr. (31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018: 34 + 2.688 kr. (31. marts 2018 niveau)).
Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse, der har opnået 6 års sam- menlagt beskæftigelseindenforværkstedsområdet,indplacerespåløntrin23+4.90 0kr.(31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018: 23 + 6.586 kr. (31. marts 2018 niveau)).
Socialpædagoger(assistenter),derharopnået6årssammenlagtbeskæftigelsepågru nd lagafgrunduddannelsen,indplacerespåløntrin30+2.000kr. (medvirkning fra 1. ok tober 2018: 30 + 2.688 kr. (31. marts 2018 niveau) og med virkning fra 1. april 2019: 30 + 4.436 kr. (31. marts 2018 niveau)). Efter 10 års sammenlagt beskæf- tigelse indplaceres den ansatte på løntrin 34 + 2000 kr. (med virkning fra 1. okto- ber 2018: 34 +2.688kr. (31.marts 2018 niveau) og med virkning fra 1. april 2019: 34+4.436 kr. (31. marts 2018 niveau)).
Stk. 3 Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt.
Bemærkninger:
Se bilag 4 for eksempler på kvalifikationer, som kan anvendes som eventuel le kri- terier for aftaler om kvalifikationsløn.
Stk. 4 Kvalifikationsløn ydes, med mindre andet er aftalt, som pensionsgivende til- læg eller ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkninger:
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller se nere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april 2002, er pensionsgivende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende til læg, medmindre andet aftales.
: 6. Koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole
Stk. 1 Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grup- per til pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. gælder, jf. dog stk. 2 (OK 11.05.06.01).
Bemærkninger:
Aftalen finder tilsvarende anvendelse ved deltagelse i lejrskoler. Aftalen gælder også i udlandet.
Stk. 2 Mellem regionsrådet og personaleorganisationernes lokale afdelinger kan der indgås af tale vedrørende vilkår for deltagelse i koloniophold, ferierejser for grupper og lejrskole.
Bemærkninger:
Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om en aftale for deltagelse i koloni ophold, ferierejser for grupper og lejrskole, gælder bestemmelsen i stk. 1
: 7. Supplerende pension
Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjeneste mandspension gælder (OK 11.25.2).
: 8.ATP
De ansatte er omfattet af ATP-ordningens A-sats, jf. Generel orientering om Arbejds markedets Tillægspension og bidrag (OK 11.33.1).
: 9.Arbejdstøj
Når arbejdstøj efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, stilles det til rådighed for medarbejderen efter institutionens skøn.
: 10. Opsigelse
Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden place- res i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
: 11. Flyttegodtgørelse
Ved flytning inden for regionens område finder Finansministeriets regler om flyttegodtgørelse til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken anvendelse.
: 12. Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1} gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Regionernes OK-Samling):
1. Ansættelsesbreve (OK11.21.1).
2. Lønninger (OK21.03.1).
4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK11.20.22)
5. Beskæftigelsesanciennitet (OK11.13).
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK21.07.1).
7. Lønberegning/lønfradrag (OK11.12.1).
8. Åremålsansættelse (OK21.15.1).
10. Opsamlingsordningen (OK11.15.1).
11. Gruppeliv (OK11.11.1).
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK11.05.0).
13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK11.05.02).
14. Deltidsarbejde(OK11.28.1).
15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK11.28.2)
16. Tidsbegrænset ansættelse (OK11.27.1).
17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (OK21.18.1).
18. Konvertering af ulempetillæg (OK11.17.1).
19. Tele- og hjemmearbejde (OK 11.26.1). 20. Ferie (OK11.04.1).
21. Barsel mv.(OK11.09.2).
22. Tjenestefrihed uden løn (OK11.30.1).
23. Seniorpolitik (OK11.22.1).
Bemærkninger:
De ansatte er omfattet af supplerende aftale om socialt kapitel, jf bilag nr. 5 For- tolkning til “Aftale om vilkår for ansatte i fleksjob”
25. Befordringsgodtgørelse (OK21.14.1).
26. Kompetenceudvikling (OK11.16.2).
Bemærkninger:
Medarbejderne er omfattet af supplerende aftale om individuel kompeten ceudvik- lingsplan, jf bilag 4.
Medarbejderne er omfattet af supplerende Aftale om kompetencefond (OK 11.16.6).
27. Socialt kapitel (OKV11.08.1).
28. Trivsel og sundhed (OK11.35.1)
29. Kontrolforanstaltninger (OK11.16.4)
30. Virksomhedsoverenskomster (OK11.24.1).
31. Retstvistaftalen (OK21.04.2).
33. SU og tillidsrepræsentanter (OK11.06.1).
34. MED og tillidsrepræsentanter (OK11.06.2).
36. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger(OK 11.20.04)
Kapitel 3.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
: 13. Ikrafttræden og opsigelse
**NYT**
Stk. 1 Aftalen har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2018.
**NYT**
Stk. 2 Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31-03, dog tidligst til den
31. marts 2021. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Stk. 3 Indtil der indgås en ny aftale, fastsættes lønnen efter Aftale om lønninger for ansatte i regionerne (OK 21.03.1), der gælder den dag, til hvilken aftalen opsi- ges.
København, den 21. februar 2019
For
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxx Xxxx Xxxxxx
For
DANSK METAL
Xxxxx Xxxxxxxx
For
FOA - Fag og Arbejde Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx-Xxxxxxxxxx
For
Lederne
Xxxxx Xxxxxxxxxx
For Socialpædagogerne Xxxxx Xxxxxxxx
Bilag 1
- overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, indplacering
a) Medarbejdere, der overgik til ny løndannelse pr.01-04-1998
1. Medarbejdere, som var ansat den 31-03-1998, bevarer i forbindelse med over- gang til ny løndannelse pr. 01-04-1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forud sætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
2. Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. 01-041998 blev ydet 1 - 2 løntrin som overgangsordning, bevarer denne ordning under ansæt- telse i en stilling af tilsvarende karakter inden for ansættelsesområdet.
3. Overgangstrine(t)ne kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og eventuel udligningstillæg under den pågældendes ansættelse. Overgangs- trine(t)ne indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
b) Indplacering i forbindelse med grundlønsforbedring for værkstedsassistenter med re levant faglig uddannelse og socialpædagoger (assistenter), jf. aftalens§ 7, stk. 2.
4. Pr. 01-04-2000 rykkes alle på grundløn= løntrin 18 et løntrin op, med mindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Alle cen- tralt aftalte løn trin/tillæg bevares. Alle decentralt aftalte løntrin/tillæg bevares i overensstemmelse med de decentrale aftaler herom. Der foretages modreg- ning i udligningstillæg, med mindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte.
c) Værkstedsassistenter uden relevant faglig uddannelse
5. Ansatte pr. 31-03-2000, der overgår til nyt lønsystem pr. 01-04-2000, bevarer som mi nimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. til- læg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med pro- centreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forud- sætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
Bemærkninger:
Aftale om lønforbedringer af decentral løn eller andre loka1e lønordninger opret- holdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkel te ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd.
6. Lønnen pr. 01-04-2000 sammensættes af grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn. I det omfang lønelementeme samlet medfører en højere aflønning end hidtil, sker afløn ningen efter den højere aflønning. I det omfang lønelemen- teme giver en lavere afløn ning end hidtil, sker aflønningen efter den hidtidige aflønning, jf pkt. 5. Forskellen ud gøres af et personligt udligningstillæg.
7. Med virkning fra den 01-04-2000 ydes der som overgangsordning til de pr. 31- 03-2000 ansatte 1 løntrin. Dette gælder dog ikke for de pr. 31-03-2000 an- satte, der i forbindelse med overgang til nyt lønsystem omfattes af en grund- lønsforbedring. Overgangsordning ydes på grundlag af den pr. 31-03-2000 op- nåede anciennitet.
8. Overgangstrinet kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og udligningstil lægget under den pågældendes ansættelse i amtet. Overgangstri- net indgår ikke i vurde ringen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
9. Ved overgang til nyt lønsystem pr. 01-04-2000 ophører som udgangspunkt alle hidtidige lokale lønaftaler. Der indgås snarest muligt lokal(e) aftale(r), der sik- rer, at de ansatte kan indplaceres i det nye lønsystem ved overgangen pr. 01- 04-2000. Såfremt der ikke ved overgangen til nyt lønsystem pr. 01-04-2000 er indgået lokal(e) aftale(r), videreføres disse hidtidige lokale aftaler med de for- nødne tilpasninger.
Bilag 2
- grundløn og indplacering for ledere og mellemledere og konsulenter omfattet af overenskomstens § 3, stk. 3. Gælder følgende grundlønninger
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stillingsbetegnelse | Løntrin og tillæg (31-03- 2000 niveau) | Med virkning fra 1. oktober 2018: Løntrin og tillæg (31. marts 2018 niveau) |
LEDERE: | ||
institutionsleder | 39 + 12.050 kr. | 39 + 16.196 kr. |
eller | eller | |
48 +4.250 kr. | 48 + 5.172 kr. | |
MELLEMLEDERE: | ||
Stedfortræder/souschef | 33 + 12.500 kr. | 33 +16.801 kr. |
eller | eller | |
40 + 10.800 kr. | 40 + 14.516 kr. | |
Værkstedsleder | 33 + 12.500 kr. | 33 +16.801 kr. |
Grundlønstillægget der blev givet i forbindelse med grundlønsforbedringen 01-04- 2003 bevares uændret.
Bilag 3
- eksempler på funktioner og kvalifikationer, som kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktions og kvalifikationsløn
Funktioner:
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anven des som eventuelle kriterier for aftaler omfunktionsløn kan nævnes:
Ledere og mellemledere:
Antal brugere af institutionen eller brugersammensætningen, herunder særligt krævende brugere,antal beskæftigede ved institutionen, ledelsesansvar i forhold til områder, der ligger uden for institutionen, kompetence i forhold til budget og personaleledelse og vejlednings-og konsulentopgaver i forhold til praktikanter og eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere kan der gives funktionstillæg begrundet i de konkrete forhold for den ar- bejdstilrettelæggelse, som gælder på den enkelte institution m.v.
Bestemmelsen om stillingsmæssig lønfastsættelseindebærer, at der skal ind gås aftale om den løn (grundløn samt fanktionsløn), hvormed stillingen op slås. For den konkrete stillingsindehaver kan der ud over den den stillingsmæssige klassifi- cering aftales personlig funktions- og kvalifikationsløn.
Basispersonale:
∆ Arbejde inden for specielle områder, eksempelvis psykiatrien, familiebehandling og lignende
∆ Opsøgende opgaver,der ligger udenfor institutionen
∆ Supervisionsopgaver
∆ Projekt- og udviklingsopgaver
∆ Særlige opgaver i forbindelse med undervisning.
Kvalifikationer:
Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence,som den ansatte har erhvervet gennemarbejdet samt pågrund lag af relevant efter- og videreuddannelse. Det kan feks. være:
Ledere og mellemledere:
∆ Ledelseserfaring fra tilsvarende eller lignende områder
∆ Ledelseserfaring erhvervet i nuværende stilling
∆ Deltagelse i og gennemførelse af årskursus
∆ Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt
∆ Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.
Basispersonale:
∆ Erfaring fra tilsvarende eller lignende områder erhvervet før ansættelsen
∆ Erfaring erhvervet i nuværende stilling
∆ Deltagelse i og gennemførelse af årskursus
∆ Relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt
∆ Specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.
Bilag 4
- kompetenceudviklingkompetenceudviklingsplan
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for ansatte med mere end 1 års ansæt- telse på ansættelsesstedet.
Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvik ling/udvik- lingsplan som findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
: 1. Formål
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbej- ders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsæt- ninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udvik- lingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforløbet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kom petencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) ogkompe- tenceudvikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte regions personalepolitik.
: 2. Udviklingsplan og opfølgning
Stk. 1. Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Ud viklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejderne og ledelse. Udvik- lingsplanen indeholder målsætninger for medarbejdernes udvikling på kortere og længere sigt. Ud viklingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtigelse, at udvik- lingsplanen gennemføres. Ud viklingsplanerne kan være individuelle eller gruppe-/ teambaserede.
Bemærkning:
Med henblik på at kvalificere dialogen om medarbejdernes udviklingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevantekompetenceudviklingsinitia tiver, herunder en oversigt over relevant efter- og videreuddannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner kan der peges på mu ligheden for at få foretaget realkompetenceudvikling, der indebærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbindelse med efter- og videre- uddannelse.
Stk. 2 Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en ju- stering af udviklingsplanen.
Stk. 3. Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdspladsen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom eller lign.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Protokollat vedr. udmøntning af tre partsmidlerne til kompetenceudvikling, hvoraf det fremgår i pkt. 9, at individuelle udviklingsplaner er en forudsætning for ansøgning om trepartsmidler fra de puljer, der er afsat til øget kompetenceudvikling.
: 3.Drøftelse
Stk. 1 Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte regionens politik på kompetenceudviklingsområdet, jf. § 4 i Aftale om kompeten- ceudvikling. Endvidere kan SU/MED-udvalget bl.a. drøfte sammenhængen mellem arbejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. § 6 i Aftale om kompe- tenceudvikling.
Stk. 2 Ledelsen og tillidsrepræsentanten drøfter tilrettelæggelsen af udarbejdel- sen af udviklingsplanerne. De lokale parter gør status over udarbejdelsen af pla- nerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse.
Stk. 3 Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfreds- stillende resultat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftelse.
Bilag L
- aftale om vilkår for ansatte i fleksjob
**NYT**
: 1. For ansatte i fleksjob før 1. januar 2013 og 1. januar 2013 og senere
For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvil kår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapi- tel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansat te har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medindflydelsesorganer efter begæring fra de ansatte.
: 2. Særligt for ansatte i fleksjob før 1. januar 2013
Stk. 1 Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelses kvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid.
Stk. 2 Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn og ansættelsesvilkår, herunder forhandling af funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuelle lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale over enskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling.
Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centra- le parters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
Bilag 6
- betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg
Nedenstående oversigt angiver betegnelser på den ansattes lønseddel for grund- løn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst.
Paragraf | Betegnelser på den ansattes lønseddel |
§ 3, stk. 2-5 | Grundløn |
§ 3, stk. 2 - 5 | Grundlønstillæg |
§ 4, stk. 2, litra a | Leder/ass. Reg. Sj. |
§ 4, stk. 2, litra b | Praktikvejl/udd.ansv |
§ 5, stk. 2 | Kval.løn 6 år/10 år |
§ 5, stk. 2 | Kval.løn 6 år |
Bilag 2 | Grundløn |
Bilag 2 | Grundlønstillæg |
Protokollat
om aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den an- satte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lo- kalt aftalte løndele.
Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceud- vikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rå- dighed for medarbejderen. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkninger:
Efter beslutning i Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan den enkelte region indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende retnings- linjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalen må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være over- ensstemmende med skattelovgivningen.
2. Regionen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det perso- nalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalegoder:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. (Fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbej- dernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx
øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af sygefraværet. (Fx mas- sage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsvarende ydelser udbudt af pri- vate udbydere. Dette betyder, at almindelige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/el- ler medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende herfor. (Fx
parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/færge- abonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde. (Fx aviser/tidsskrifter, uddan- nelser, coaching hvis erhvervsmæssigt relevant)
Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen.
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forud- sætter, at sådanne aftaler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Regio- nernes Lønnings- og Takstnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har tilkendegivet, at organisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet, jf. protokol- latets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsespe- rioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 14-10-2010
For
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx xxxxxxx xxxxxxx Xxx xxxx xxxxxx
For
Dansk Metal
Xxxxx xxxxxxxx
For
XXX - Xxx og Arbejde Xxxxxx xxxxxxxxxx Xxxxx xxxxxx xxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation
Xxxxx xxxxxxxx
For
Socialpædagogernes Landsforbund
Xxxxxxx xxxxxx
Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser
for grupper til pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn Socialpædagogernes Landsforbund
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter aftalens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter aftalens ikrafttræden
Aftale om vederlag
for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper
1.
Denne aftale er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Social- pædagogernes Landsforbund og omfatter pædagogisk personale ved døgninstitu- tioner m.v.
Bemærkninger:
Om afgrænsning og definition af feriekolonibegrebet henvises til Amts- rådsfor- eningens skrivelse af 25. maj 1987.
Aftalen finder tillige anvendelse i udlandet.
2.
For det pædagogiske personale - bortset fra lærere/overlærere - indgår deltagelse i koloniophold/ferierejser for grupper som et led i tjenestepligten.
Bemærkninger:
Den enkelte institutionsleder kan fritage en medarbejder for pligten til at deltage i koloniophold/ferierejser for grupper, hvis det på grund af pas- ning af egne min- dreårige børn eller andre særlige personlige forpligtel- ser vil være vanskeligt for medarbejderen at deltage.
Efter anmodning fra tillidsrepræsentanten kan spørgsmål om fritagelse drøftes med denne.
3.
Koloniophold/ferierejser for grupper medtages ikke ved tjenestetidsopgørelsen el- ler ved beregningen af højeste tjenestetid.
4.
Vederlaget for deltagelse i koloni/ferierejser for grupper udgør et grundbeløb på 211,19 kr. (31-03-2000 niveau) for hverdage og 421,86 kr. (31-03-2000 niveau) for søn- og helligdage.
5.
Der ydes fornødne rejseudgifter, fri kost og frit ophold.
6.
Ud over de i pkt. 4 nævnte vederlag ydes de pågældende erstatning for mistede fri- døgn efter de herom gældende regler, dog således at disse i videst muligt omfang skal gives som erstatningsfrihed.
Bemærkninger:
Der ydes godtgørelse for mistede fridøgn, der i videst muligt omfang skal gives som erstatningsfrihed, jf. § 23 i Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. (OK 11.05.04.01).
Godtgørelsen ydes således for mindst 6 timer og højest 7,4 (oprundet til 7,5) timer.
7.
Øvrige regler om arbejdstid, f.eks. overarbejde, rådighedstjeneste, tjeneste på lør- dage efter kl. 08.00, tjeneste på søn- og helligdage, suspenderes.
8.
I øvrigt oppebærer de pågældende medarbejdere sædvanlig løn under koloniophol- det/ferierejsen for gruppe.
Bemærkninger:
Herved forstås pågældendes samlede løn inkl. funktions- og kvalifikati- onsløn i henhold til gældende aftaler.
9.
Nærværende aftale har virkning fra den 1. april 2015.
København, den 5. juli 2016 For
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx xxxxxxx xxxxxxx Xxx xxxx xxxxxx
For
Socialpædagogernes Landsforbund
Xxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v.
Regionernes Lønnings-og Takstnævn Socialpædagogerne
FOA - Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund - 3F
**NYT**= Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato= Hvis en bestemmelse træder i kraft efter aftalens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato= Nyt efter aftalens ikrafttræden
Kapitel 1.
Aftalens område
: 1. Personafgrænsning
Stk. 1. Aftalen omfatter personer omfattet af overenskomster og aftaler, hvori der er henvist til denne aftale,jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2 Husholdningsledere er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 5 om rå- dighedstjeneste.
Stk. 3 Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, omfattes ikke af be- stemmelserne i § 3, § 4, stk. 1-3, § 5-6, § 8, § 10, § 12 og (delvis)§ 2.
Kapitel 2. Arbejdstilrettelæggelse
: 2. Gældende aftaler
Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder:
1. Lov om arbejdsmiljø,jf. §§ 50-58 (OK 11.10.01)
2. Beskæftigelsesministerens bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 som ændret ved bekendtgørelse nr. 611 af den 25-06-2003 om hvileperioder og fri- døgn mv. (OK 11.10.02)
3. Aftale af den 01-07-1981 om hviletid og fridøgn (OK 11.10.11.)
4. Aftale af den 15-06-1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (OK 11.05.0)
5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsregler (OK 11.05.02 )
Bemærkninger:
Rammeaftalen indebærer bl.a., at der lokalt kan indgås aftale om regler for tjene- stens ogfridøgnenes placering, varsling af overarbejde, merarbejde m.v. Sådanne lokale aftaler kan.fravige eller supplere bestemmelser i denne aftale.
Ved anvendelse af rammeaftalen kan der lokalt aftales fravigelse af bestemmelsen i aftalens § 3, stk. 2 b, således at den normale ugentlige arbejdstid kan overstige 37 timer i gennemsnit over en periode.
De lokale parter opfordres til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale ar- bejdstidsaftaler. Der er i denne aftale peget på områder, som det kan være særligt hensigtsmæssigt at optage lokale forhandlinger om.
Hvis ikke andet er anført gælder det, at lokale aftaler indgås mellem institutionerne og tillidsrepræsentanten eller organisationen.
:3.Tjenestetyper
Tjenester kan tilrettelægges som:
a) Normaltjeneste, dvs. en forud fastlagt tjeneste med effektivt arbejde, jf. § 5, stk. 1-2.
b) Rådighedstjeneste fra vagtværelse, hvor den ansatte opholder sig på institutio- nen og kan tilkaldes til effektivt arbejde,jf. § 17 og§ 19. Kan kun tilrettelægges i forlængelse af normaltjeneste.
c) Rådighedst jeneste fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde på institutionen,jf. § 18 og§ 19. Kan kun tilrettelægges i forlængelse af normaltjeneste.
d) Rådigbedst jeneste i et fuldt døgn (døgnvagt) fra vagtværelse eller fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde, jf. § 20.
Kapitel 3.
Planlægning af arbejdstiden
: 4. Normperioden og søgnehelligdage
Stk. 1 Normperioden er 1 år, men kan ved lokal aftale fastsættes til en anden længde, dog minimum 4 uger.
Bemærkninger:
Normtimetallet findes ved at gange 37 timer med antallet af uger i normperioden, fratrukket 7,4 timer pr. søgnehelligdag i normperioden. For deltidsansatte foreta- ges beregningen forholdsmæssigt. Vedrørende søgnehelligdage henvises i øvrigt til
§ 4, stk. 4-10.
Stk. 2 En opgørelse over det præsterede antal timer foretages ved normperiodens afslutning.
Stk. 3 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort over en normperiode er 37 timer.
Bemærkninger:
Ifølge Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (OK 11.05.0 ), § 6, stk. 2, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke over- stige 48 timer inkl. overarbejde.
Stk. 4 Der gives frihed af minimum 35 (32) timers varighed i forbindelse med søg- nehelligdage, jf. dog stk. 7.
Stk. 5 Når en søgnehelligdag falder på en skemalagt
1. arbejdsdag, hvor den ansatte ikke kan tildeles frihed,
2. fridøgnsperiode, jf. § 7, stk. 2-4 og § 14 eller
3. frihedsperiode på 24 timer eller mere, jf.§ 15, for fuldtidsansatte,
skal der ydes erstatningsfrihed på en anden skemalagt arbejdsdag, og af den i stk. 4 nævnte varighed.
Stk. 6 Erstatningsfrihed i henhold til stk. 5 gives inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen falder. I modsat fald gives der overar- bejdsbetaling for timerne.
Stk. 7 Bestemmelserne i stk. 4-6 gælder ikke for
1. ansatte, der altid har fri på de ugedage, hvor søgnehelligdagen falder,
2. deltidsansatte, når søgnehelligdagen falder uden for de skemalagte arbejds- og fridøgnsperioder, og
3. deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.
Stk. 8 Sker der indgreb i planlagt søgnehelligdagsfrihed med et kortere varsel end 4 uger, opgøres den pålagte tjeneste i påbegyndte halve timer og honoreres med betaling eller afspadsering med tillæg af 50 %.
Medmindre der er tale om forlængelse af en forudgående tjeneste, jf. stk. 9, regnes den nævnte tjeneste for mindst 6 timer.
Stk. 9 Bestemmelsen i stk. 8 gælder ikke, hvor der er tale om overarbejde i for- længelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste. I sådanne tilfælde gælder de almindelige bestemmelser om overarbejde, det vil sige opgørelse pr. påbegyndt halve time.
Foranstående forudsætter, at frihedsperiodens minimumslængde på 35 (32) timer overholdes.
Stk. 10 Juleaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra dagstjenestens be- gyndelse.
For ansatte, der er ansat til fast dag- eller aftentjeneste eller er ansat til skiftende arbejde i henholdsvis dag-, aften- eller nattjeneste, nedsættes timetallet i norm- perioden med 7,4 time. For ansatte på deltid foretages forholdsmæssig nedsæt- telse.
For ansatte, der er ansat til fast nattjeneste, reduceres arbejdstiden ikke.
Bemærkninger:
"Ansat til fast nattjeneste" betyder ansatte:
Der i henhold til deres ansættelsesbrev er ansat til nattjeneste, eller som altid efter mødeplanen arbejder i nattjeneste.
Stk. 11 Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på jule- aftensdag skal udformes.
Stk. 12 Såfremt der planlægges tjeneste eller fridøgn på en søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor i den pågældende normperiode (svarende minimum til længden af en kort fridøgnsperiode), medmindre andet aftales lokalt.
: L. Daglig arbejdstid
Stk. 1 Der indgås lokal aftale om længden af den daglige normaltjeneste.
Stk. 2 Såfremt der ikke indgås lokal aftale, kan den daglige normaltjeneste udgøre mellem 5 og 10 timer.
For deltidsansatte er der ikke fastsat en nedre grænse, dog har deltidsansatte med gennemsnitlig 30 timer ugentligt eller mere samme nedre grænse som fuldtidsansatte.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 3 Tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tje- neste adskilt af en pause på I time eller mere - undgås.
Hvor dette ikke er muligt, betales der for delt tjeneste 33,79 kr. (31-03-2000 ni- veau) (med virkning fra 1. oktober 2018 45,42 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. dag.
Bemærkninger:
Hviletidsreglerne skal overholdes.
: 6. Mødeplan
Stk. 1 Den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) skal være bekendt med tje- nestens placering mindst 4 uger forud.
Stk. 2 Ændringer i tjenestens placering kan ske efter drøftelse med den ansatte og kun i ganske særlige tilfælde.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 3 Orientering om ændringer i tjenestens placering skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på mindst 4 døgn.
Hvis 4-døgnsvarslet ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg på 30,85 kr. (31-03-2000 niveau) pr. time (med virkning fra 1. oktober 2018 41,47 kr. (31. marts 2018 niveau)), beregnet pr. påbegyndt halve time. For rådighedstjene- ste dog 15,43 kr. (31-03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 20,74 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. ændret rådighedstime.
Bemærkninger:
Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjeneste/rådighedstjeneste. Bestemmelsen kan således ikke anvendes ved overarbejde.
Stk. 4 Ved institutioner/afdelinger, hvor en del aftjenesten tilrettelægges som rådighedstjeneste, jf. kapitel 5, skal det tilstræbes, at de ansatte ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges en ny normaltjeneste eller døgnvagt.
Sker dette alligevel, og har de pågældende ikke haft en hviletid på
1. mindst halvdelen af rådighedstiden (for døgnvagter 11 timer), og
2. mindst 4 timer mellem kl. 23 og den efterfølgende tjenestes påbegyndelse, må næste tjeneste først tiltrædes, når der er opnået 8 timers sammenhængende hvile efter afslutningen af arbejdet i sidste tilkald.
Den tid, hvori den ansatte af denne grund er fraværende fra den næste skemalagte tjeneste, betragtes som afspadsering, jf.§ 10, stk. 5. For døgnvagter beregnes af- spadseringen med de værdier, som omtales i§ 17, stk. 2, henholdsvis§ 18, stk. 2.
Bemærkninger:
Hviletiden beregnes som antallet af rådighedstimer med fradrag af tilkald, bereg- net som omtalt i § 19, stk. 2.
: 7.Fridøgn
Stk. 1 Den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) skal være bekendt med fri- døgnenes placering mindst 4 uger forud.
Stk. 2 Der gives en ugentlig (lang) fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet va- righed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 3 Fridøgnsperioden kan i stedet opdeles i 2 korte perioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden er nedsat til 8 timer.
Stk. 4 Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.
: 8.Pauser
Stk. 1 Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvorunder den ansatte står til rå- dighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.
Bemærkninger:
Ifølge § 4 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejds- tiden (OK 11.05.0 ) skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.
Pausen placeres inden for arbejdstiden således, at formålet med pausen tilgode- ses.
: 9. 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag
Stk. 1 Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges:
a) Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24
b) 1. maj fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24
Stk. 2 Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage.
Stk. 3 Normaltjeneste, udført i de i stk. 1, pkt. a og b nævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed.
Stk. 4 Afvikling afferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatnings- frihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sam- men med søndage eller søgnehelligdage.
Stk. 5 Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på 1. maj, og nytårsaftensdag, skal udformes.
Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag fra 1. april 2012 er fridag i stedet for 1. maj.
Kapitel 4.
Arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde
: 10. Betaling eller afspadsering
Stk. 1 For arbejde på visse særlige tidspunkter - aften-/natperioden, søn- og hel- ligdage - samt for overarbejde og deltidsansattes merarbejde gives der ekstra honorering for de præsterede timer, der opfylder betingelserne herfor, jf. § 11, stk. 1-4, § 12 og § 13.
Honoreringen kan gives i form af afspadsering med de nedenfor anførte afspadse- ringsværdier, d.v.s. antal timers (ellerbrøkdele af en times) afspadsering pr. times tjeneste, der opfylder betingelserne for honorering.
Der kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsi- tuationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning med betaling.
Afspadseringsværdi timer/ (timebrøkdel) | Tillæg til timelønnen | |
Aften- og nattjeneste 37/3-reglen, § 11, stk. 1. | 3/37 (0,0811) | 3/37 (8,11%) |
Søn- og helligdagstjeneste, § 11, stk. 4 | 0,5 | 50% |
Overarbejde, § 12 | 1,5 | 50% |
Merarbejde, deltidsansatte, § 13 | 1 | 0% |
I visse tilfælde kan det af hensyn til overholdelse af hviletids- og fridøgnsregleme være nødvendigt, at honoreringen helt eller delvist gives i form af afspadsering.
Stk. 2 Hvis honorering gives som betaling, ydes et tillæg til timelønnen for de ti- mer, der opfylder betingelserne herfor.
For ansatte, der er overgået til nyt lønsystem, tages der ved beregning af timeløn- nen udgangspunkt i den samlede faste årsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn).
For ansatte, der ikke er overgået til nyt lønsystem beregnes timelønnen med ud- gangspunkt i vedkommende løntrin eksklusive tillæg.
Stk. 3 Timelønnen udgør 1/1924 af årslønnen.
Stk. 4 Hvis honorering gives som afspadsering, skal dette varsles i arbejdstiden mindst 4 døgn forud for afspadseringen,jf. dog stk. 5.
Stk. 5 Afspadsering, der skal sikre overholdelse af hviletidsforhold henhold til ar- bejdsmiljøreglerne, er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 4.
Stk. 6 Inddrages en planlagt afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, således at den ansatte i stedet skal gøre tjeneste, nedskrives afspadseringskontoen, som om afspadseringen havde fundet sted.
Den i stedet for pålagte tjeneste betragtes som overarbejde eller tilkald.
Stk. 7 Afspadsering - bortset fra afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden, jf. § 11, stk. 1-3 - skal være afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret.
Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.
Hvis afspadsering ikke har fundet sted inden det fastsatte tidspunkt, forfalder ydelsen til betaling.
: 11. Arbejde på særlige tidspunkter
Stk. 1 For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, d.v.s. tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17, gives en honorering på 3/37 times afspadsering.
Stk. 2 Hvis honoreringen gives i form af afspadsering, sker afspadseringen i form af hele arbejdsfrie dage inden udgangen af det pågældende ferieår.
Ved ferieårets udløb udbetales ikke afspadserede timer som overarbejde.
Stk. 3 I stedet for honorering efter stk. 1 kan tjeneste i aften- og natperioden til- rettelægges med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34 timer.
Bemærkninger:
Såfremt det ønskes, at en medarbejder overgår fra reglen i stk. 3 til reglerne i stk. 1 og 2, kræver ændringen varsel over for den pågældende svarende til vedkommen- des opsigelsesvarsel.
Stk. 4 Effektiv tjeneste på søn- og helligdage honoreres med en halv times af- spadsering eller betaling med 50 % tillæg af timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.
**NYT**
Stk. 5 For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 08 og 24 og på mandage mellem kl. 00 og 04 betales et tillæg på 22,34 kr. (31-03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 30,03 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.
Stk. 6 For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04 og 06 betales tillægget i hen- hold til stk. 5, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00 eller tidligere.
Stk. 7 Tillæg i henhold til stk. 5 og 6 kan ikke ydes samtidig med tillæg efter stk. 4.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 8 For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 betales et tillæg på 18,60 kr. (31- 03-2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 25,00 kr. (31. marts 2018 ni- veau)) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.
: 12. Overarbejde
Stk. 1 Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm er overarbejde.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 27,91 kr.
(31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 37,51 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. gang (dag).
Stk. 3 Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag og betales med 50 % tillæg til timelønnen eller afspadseres med tillæg af 50 % (1:1,5).
Bemærkninger:
Der henvises til§ 10 om afspadsering.
I forbindelse med overarbejde skal næste tjeneste først tiltrædes, når der er opnået i alt 8 timers hviletid.
Den del af hvileperioden, hvori den ansatte skulle have udført tjeneste, betragtes som tjenestefrihed med løn.
Foranstående forudsætter, at der er indgået lokalaftale om nedsættelse af hvileti- den til 8 timer.
Hvis sådan aftale ikke er indgået skal hviletiden være på 11 timer. Timerne fra 8 til 11 er så afspadsering.
Dette betyder, at der, jf bemærkningerne til § 3 iden i§ 2, stk. 1 nævnte aftale, ikke kan ske betaling for overarbejde for den del af tjenesten, som afkorter hvileperio- den til mindre end 11 (8) timer.
Stk. 4 Tillæg for søn- og helligdagstjeneste, jf. § 11, stk. 4, lørdags-/mandags- tjeneste, jf. § 11, stk. 5, tjeneste mellem kl. 17 og 06, jf. § 11, stk. 8, gives også for overarbejdstimer, der falder i de omhandlede tidsrum.
: 13. Deltidsansattes merarbejde
Stk. 1 Deltidsansattes merarbejde betales med timeløn eller afspadseres 1:1, jf. §
10. Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.
Deltidsansattes arbejde ud over den daglige norm for fuldtidsansatte, jf. § 5, stk. 1-2 er dog overarbejde.
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 Deltidsansatte, der pålægges at udføre merarbejde, skal orienteres i ar- bejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af merarbejde ud over 1 time gives et tillæg på 27,91 kr.
(31-03- 2000 niveau) (med virkning fra 1. oktober 2018 37,51 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. gang (dag).
Stk. 3 Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merar- bejde ud over en fuld kalendermåned.
: 14. Indragelse af fridøgn
Stk. 1 Sker der indgreb i en fridøgnsperiode med et kortere varsel end 4 uger, op- gøres den pålagte tjeneste i påbegyndte halve timer og honoreres med betaling eller afspadsering med tillæg af 50 %.
Medmindre der er tale om forlængelse af en forudgående tjeneste, jf. stk. 2, regnes den nævnte tjeneste for mindst 6 timer.
I tilfælde, hvor en lang fridøgnsperiode inddrages, således at frihedsperioderne på
begge sider af den pålagte tjeneste ikke opfylder længden for en kort fridøgnspe- riode på 35 (32) timer, regnes tjenesten for mindst 2 x 6 timer.
Bemærkninger:
Efter bemærkningerne til § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilret- telæggelse af arbejdstiden skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende fridøgn (ugentlig hviletid), hvis man fraviger bestemmelserne om fridøgn.
Dette medfører, at der skal ske afspadsering, hvis en fridøgnsperiode bliver kortere end 35 (32 timer).
Den kompenserende fridøgnsperiode skal ikke nødvendigvis have nøjagtig samme længde som den inddragne. Den kompenserende skal blot have en længde på mindst 35 (32) timer (alternativt 24 timer, hvis det sker som en sammenlægning af flere fridøgnsperioder).
**NYT** med virkning fra 1. oktober 2018
Stk. 2 For fridøgnsperioder, hvori der sker indgreb med et kortere varsel end 14 døgn, betales et tillæg på 452,48 kr. (31-03-2000 niveau) (med virkning fra 1. ok- tober 2018 608,18 kr. (31. marts 2018 niveau)) pr. gang.
Dette gælder ikke for afløsningspersonale.
Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste.
I sådanne tilfælde gælder de almindelige bestemmelser om overarbejde, dvs. op- gørelse pr. påbegyndt halve time.
Foranstående forudsætter, at fridøgnsperiodens minimumslængde (55 henholds- vis 35 (32) timer) overholdes.
: 1L. Frihedsperioderpå 24 timer eller mere
Stk. 1 Sker der indgreb i en frihedsperiode på 24 timer eller mere, som ikke er om- fattet af§ 7, stk. 2-4, § 14 eller§ 4, stk. 4-10, med et kortere varsel end 4 uger, op- gøres den pålagte tjeneste i påbegyndte halve timer og honoreres som overarbejde. Medmindre der er tale om forlængelse af en forudgående tjeneste, jf. stk. 3, regnes den nævnte tjeneste for mindst 6 timer.
Bemærkninger:
Bestemmelsen omfatter skema/agte .frihedsperioder på 24 timer eller mere, der ikke er ugentlige fridøgnsperioder eller søgnehelligdagsfrihed, men skemalagte "arbejdsfrie dage" eller "stregdage".
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder kun for fuldtidsansatte.
For deltidsansatte gælder, at ved tilkald til ekstra tjeneste på en arbejdsfri dag på 24 timer eller mere med et varsel på mindre end 24 timer, indgår denne tjeneste i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for overarbejde i forlængelse af normal- tjeneste eller rådighedstjeneste.
Sådant overarbejde honoreres efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, dvs. opgørelse pr. påbegyndt halve time.
: 16. Andre frihedsperioder, der ikke er omfattet af : 4, stk. 4-10, : 7, stk. 2-4,
: 14 og : 1L
Tilkald til tjeneste i frihedsperioder, der ikke er omfattet af§ 4, stk. 4-9, § 7, stk. 2-4, § 14 og§ 15, honoreres som for overarbejde, dog mindst for 3 timer.
For flere tilkald inden for 3 timer, betales kun for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.
Bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne til § 12 om afspadsering og hviletid.
Kapitel L. Rådighedsvagt og tilkald
: 17. Rådighedstjeneste fra vagtværelse
Stk. 1 I forlængelse af normaltjeneste, jf. § 5, stk. 1-2, kan de ansatte pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse.
Bemærkninger:
Bestemmelsen betyder, at for fuldtidsansatte skal tjenesten forud for rådigheds- tjenesten være af den i§ 5, stk. 1-2 angivne minimumslængde.
Stk. 2 Rådighedstjeneste fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1 times rådighedstjeneste = 3/4 time.
Bemærkninger:
Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav:
Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabs- plads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtvære/set være forsynet med telefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.
I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagt- værelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstje- neste fra vagtværelse på samme institution.
: 18. Rådighedstjeneste fra bolig
Stk. 1 I forlængelse af normaltjeneste, jf. § 5, stk. 1-2, kan de ansatte pålægges rådighedstjeneste fra bopæl.
Bemærkninger:
Bestemmelsen betyder, at for fuldtidsansatte og deltidsansatte med 30 timer eller mere ugentligt skal tjenesten forud for rådighedstjenesten være af den i § 5, stk.
1-2 angivne minimumslængde.
Stk. 2 Rådighedstjeneste fra bopæl indgår i den gennemsnitlige ugentlige ar- bejdstid med 1 times rådighedstjeneste = 1/3 time.
Stk. 3 Ubelastet rådighedstjeneste fra bopæl - svarende til en tjenesteværdi på gennemsnitligt 6 timers normaltjeneste ugentlig pr. ansat - kan efter aftale mel- lem institutionen og tillidsrepræsentanten/-personaleorganisationen afvikles med betaling. Betalingen udgør den omregnede værdi til normaltjeneste. For timer, der ligger ud over den samlede tjenesteværdi for en fuldtidsansat i normperioden, til- lægges der 50 %.
Bemærkninger:
I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer institutionen, om der an- vendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.
Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere trans- portform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.).
Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere trans- portform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.
Ved tilkald til institutionen under rådighedstjeneste fra bolig i tidsrummet fra kl. 24 til 06 har den ansatte ret til vederlagsfri transport til og fra tjenestestedet.
Transporten skal foregå under betryggende forhold.
: 19. Tilkald til effektiv tjeneste
Stk. 1 Under rådighedstjeneste har de ansatte pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.
Stk. 2 Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste opgøres pr. påbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.
Den således opgjorte tilkaldstid honoreres med betaling eller afspadsering med til- læg af 50 %, idet der sker reduktion med den tid, der i forvejen er medregnet, det vil sige henholdsvis 3/4 og 1/3 time pr. times rådighedstjeneste.
Bemærkninger:
Der kan på hverdage finde påregnelige tilkald ("opkald") sted i slutningen af rådig- hedstjenester.
Sådanne tilkald kan højst have en varighed af 2 timer og kan tidligst påbegyndes kl. 06 og skal være afsluttet senest kl. 09.
Der kan ikke planlægges normaltjeneste i forlængelse af påregnelige opkald, hvis rådighedstjenesten minus påregneligt opkald derved bliver kortere end 8 timer.
Stk. 3 Bestemmelserne i § 11, stk. 4-5 og § 11, stk. 8 gælder også for tilkaldsti- mer.
: 20. Døgnvagter
Stk. 1 På dage, hvor der ikke er fuld normaltjeneste, kan de ansatte pålægges rå- dighedstjeneste i et fuldt døgn.
Stk. 2 Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:
1. Rådighedstjeneste fra bopæl 1 døgn = 14 timer.
2. Rådighedstjeneste fra vagtværelse 1 døgn = 20 timer.
Stk. 3 En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.
Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags-/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 11, stk. 4 omtalte frihed for mindst 8 timers normaltjeneste.
Stk. 4 Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt opgøres som i § 19, stk. 2, bort- set fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de i § 20, stk. 2 angivne timetal.
Stk. 5 Bestemmelserne i § 11, stk. 4-5 og § 11, stk. 8 gælder også for tilkaldstimer under døgnvagt.
: 21. Ekstrarådighedstjeneste
Stk. 1 Pålægges en ansat ekstra rådighedstjeneste, omregnes denne til normal- tjeneste og honoreres som overarbejde under iagttagelse af bestemmelserne i§ 7, stk. 2-4 og § 14.
Stk. 2 Ved tilkald i forbindelse med ekstra rådighedstjeneste, forhøjes reduktionen,jf. § 19, stk. 2, med 50%.
Kapitel 6. Timelønnede
: 22. Arbejdstid m.v.
Stk. 1 Følgende bestemmelser i aftalen finder tilsvarende anvendelse for time- lønnede, bortset fra de ved de i overenskomstens (OK 32.38.1) § lA, stk.l, nr. 10, nævnte skoler:
§ 2. Gældende aftaler.
§ 3. Tjenestetyper.
§ 6. Tjenestens placering (kun stk. 4).
§ 5, stk. 3. Delt tjeneste.
§ 4, stk. 1-3. Ugentlig arbejdstid.
§ 5, stk. 1-2. Daglig arbejdstid.
§ 8. Pauser.
§ 11, stk.1. Anvendes i forhold til definitionen af aften- og natperioden; men ikke i forhold til retten til afspadsering/betaling, jf. § 10.
Timelønnen i aften-/nattjeneste beregnes som anført i de re- spektive overenskomster.
§ 11, stk. 4. Søndagsgodtgørelse, men ikke helligdagsgodtgørelse,jf. § 24.
§ 11, stk. 5-7 Lørdags-/mandagstjeneste.
§ 11, stk. 8. Tjeneste mellem kl. 17 og 06.
§ 12. Overarbejde.
§§ 17-21. Rådighedstjeneste.
: 23. Fridøgn
Stk. 1 Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tje- nesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.
: 24. Søgnehelligdage
Stk. 1 Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved samme institution i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte
fridøgn, jf. § 23) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdags- tillæg på 200 % af (dagtjeneste) timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.
Stk. 2 Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved institutionen mindre end 6 ar- bejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdagstillæg på 100 % af (dagtjeneste) timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.
Stk. 3 Der kan ikke samtidig med søgnehelligdagstillæg gives betaling efter § 11, stk. 4 (søn og helligdagstillæg).
Bemærkninger:
Der er alene foretaget en forenkling af tidligere bestemmelser om betaling til time- lønnede for arbejde på søgnehelligdage.
For pædagoger ved de under overenskomstens§ 1, stk. 1, nr. 10, nævnte skoler, gælder i stedet bestemmelserne i protokollat nr. 5 til overenskomsten.
: 2L. Annullering af aftalt tjeneste
Stk. 1 Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutio- nen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den på- gældende dag.
Kapitel 7. Øvrige bestemmelser
: 26. Konvertering til årligt ulempetillæg
Stk. 1 Aftale om konvertering til årligt ulempetillæg gælder (OK 11.17.1).
: 27. Pension
Stk. 2 Følgende særydelser er pensionsgivende:
Effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06, jf. § 11, stk. 8.
**NYT** med virkning fra 1. april 2019
Stk. 3 Det samlede bidrag, hvoraf egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensi- onsbidrag, udgør 3 % (6,42 % med virkning fra 1. april 2019) af de pensionsgivende løndele i stk. 1.
Stk. 4 Pensionsbidraget indbetales til den pensionskasse, som der i forvejen ind- betales pensionsbidrag til.
Hvis den ansatte ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af en pensionsordning efter overenskomsten/aftalen, indbetales der heller ikke pensionsbidrag efter stk. 1 og 2.
: 28. Ikrafttræden og opsigelse
**NYT**
Stk. 1 Aftalen træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 2019.
**NYT**
Stk. 2 Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021.
Stk. 3 Indtil der indgås en ny aftale, sker regulering af de i aftalen nævnte særlige ydelser på grundlag af det på aftalens sidste gyldighedsdag gældende regulativ om tjenestemandslønninger m.v.
København,den 2. april 2019 For
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxx Xxxx Xxxxxx
For Socialpædagogerne Xxxxx Xxxxxxxx
For
FOA - Fag og Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxxx
For
Fagligt fælles forbund - 3F
Xxxxx Xxxxxxxxx
Protokollat nr. 1
- Klientledsagelse
Der er mellem aftalens parter enighed om følgende bestemmelser i forbindelse med klientledsagelse:
1. Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilba- gerejse imellem kl. 22 og 08 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.
2. Arbejdsfri ophold.
a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overve- jende del af opholdet falder i tiden kl. 21-06 indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.
b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført i litra a), men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.
c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.
3. I forbindelse med klientledsagelse ydes time- og dagpenge efter de for regio- nens tjenestemænd gældende regler.
Bemærkninger:
Såvel hen- som tilbagerejse medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Strækker rejsetiden sig ud over den for den ansatte gældende normale daglige arbejdstid (fuldtidsbe- skæftigede), honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overar- bejde.
Strækker klientledsagelsen sig ud over 12 timer (inkl. tilbagerejseperioden), refun- deres dokumenterede udgifter til fortæring i rimeligt omfang i stedet for time- og dagpenge.
Protokollat nr. 2
- Undervisning
1. For undervisning, der er omfattet af en godkendt undervisningsplan, regnes 1 undervisningstime lig 1 3/4 normal arbejdstime. Hvor undervisningen undta- gelsesvis overstiger 14,8 undervisningstimer pr. uge, regnes undervisningsti- merne fra 14,8 til 22,2 lig 1 1/2 normal arbejdstime.
Bemærkninger:
Bestemmelsen gælder kun ved døgninstitutioner med egen skole for børn og unge, jf § 67, stk. 1 og 3 i lov om social service.
2. For pædagoger, der er ansat i helhedstilbud (integreret skole-/fritidstilbud) for børn og unge med betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne, og som deltager med socialpædagogisk bistand i undervisningen, skal der være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, pædago- gen/teamet har til rådighed for varetagelsen af det tillagte arbejde. Der skal ved udarbejdelse af arbejdsplanen tages højde for, at pædagogen/teamet får mu- lighed for at forberede opgaver, hvor forberedelse er nødvendig til løsning af opgaven, idet det er forudsat, at de tildelte opgaver kan løses inden for den her- til afsatte tid.
JUNI 2020
Dine løn- og ansættelsesforhold
I overenskomstperioden 2018-2021
Overenskomsten med tilhørende aftaler beskriver dine løn og ansættelsesforhold.
FOA har, hvor det giver mening, tilføjet bemærkninger, der uddyber og forklarer overenskomstteksten.
Vil du vide mere, eller er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du enten tale med din tillidsrepræsentant eller din afdeling. Du kan også finde mere i Overenskomst Tjek på xxx.xx.
Social- og Sundhedssektoren
FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fællesskab – og at udvikle din
og vores faglighed på social- og sundhedsområdet, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf. 00 00 00 00
xxx.xx