Indhold
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen |
2022 14. december 2021 |
Indhold
Indledning
Denne mål- og resultatplan er indgået mellem Hjemmeværnskommandoen og Forsvarsministeri- ets departement. Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2022 og gælder ét år frem.
Hjemmeværnskommandoen er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har til formål at støtte Forsvarets opgaveløsning samt levere støtte til samfundets samlede beredskab.
Hjemmeværnskommandoen er den øverste myndighed i Hjemmeværnet og har til opgave at defi- nere mål for virksomheden i Hjemmeværnet og stille de nødvendige midler til rådighed inden for lov om Hjemmeværnet samt de af Folketinget opstillede rammer. Dette sker dels gennem udvik- ling og formulering af strategier samt ved at udgive de nødvendige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnets myndigheders virke. Herudover føres der tilsyn med og kontrol af den operative opgaveløsning, uddannelsesvirksomheden samt den generelle styring og forvaltning.
Hjemmeværnskommandoen ledes af hjemmeværnsledelsen, der i det daglige støttes af Hjemme- værnsstaben. Hjemmeværnet er organiseret med et hærhjemmeværn, et marinehjemmeværn, et flyverhjemmeværn samt en hjemmeværnsskole.
Hjemmeværnets virke er overordnet fastlagt i lov om Hjemmeværnet af 9. februar 2007 med ef- terfølgende lovændringer nr. 1552 af 13. december 2016 og nr. 2064 af 21. december 2020.
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation, der er organiseret, udrustet og ud- dannet til at støtte den øvrige del af det militære forsvar. Hjemmeværnet støtter først og frem- mest ved at opstille et beredskab, der kan supplere og understøtte Forsvarets robusthed ved løs- ning af pålagte opgaver i fred, krise og krig. I kraft af Hjemmeværnets organisering som en lands- dækkende militær organisation med lokal forankring er Hjemmeværnet tillige egnet til at under- støtte aktørerne i samfundets samlede beredskab, hvor Hjemmeværnet i lighed med støtten til Forsvaret understøtter og supplerer robustheden for de øvrige sektoransvarlige myndigheder.
Hjemmeværnet skal på lang sigt fastholde støtten til Forsvaret med relevante kapaciteter, der i videst mulige omfang kan anvendes i hele konfliktspektret. Udviklingen af Hjemmeværnet skal sikre, at de opstillede enheder og kapaciteter er relevante og effektive samt tilpasset udviklingen på det sikkerhedspolitiske område. Hjemmeværnet skal yde et substantielt bidrag til det nationale forsvar i fred, krise og krig til både Forsvaret og samfundets samlede beredskab, herunder blandt andet levere støtte til Host Nation Support-opgaver ifm. modtagelse af NATO-styrker i Danmark. Internationalt skal Hjemmeværnet kunne understøtte Forsvarets opgaveløsning. Dette kan ske ved at yde støtte til uddannelse forud for udsendelse til internationale operationer eller ved at bi- drage med enheder og enkeltpersoner under udsendelse. Hjemmeværnet skal endvidere, sammen med Forsvaret eller selvstændigt, kunne bidrage til Forsvarsministeriets stabiliseringsindsatser.
Når Hjemmeværnets kapaciteter ikke anvendes til forsvaret af Danmark, kan disse anvendes til andre samfundsrelaterede opgaver til støtte for sektoransvarlige myndigheder, eksempelvis ved at levere støtte til politiets opgaveløsning eller til Danmarks eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR Danmark). Udviklingen skal endvidere sikre, at den enkelte hjemmeværnssoldat også i fremtiden løser relevante opgaver, som er afpasset den enkeltes kompetencer og tid til rådighed.
01
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen/ 2022
Det strategiske målbillede
Forsvarsministeriets fælles mission og vision sætter rammerne for koncernens overordnede op- gave og formål, jf. figur 1. Ministeriets mission og vision udgør en fælles grundfortælling og af- spejler koncernens overordnede værdier.
Mission
•Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.
Vision
•Vi driver og udvikler opgaveløsningen, så vi får mest mulig effekt ud af de ressourcer, vi sammen råder over.
•Vi er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner.
•Vi skaber fælles handlekraft gennem loyalt og tillidsfuldt samarbejde.
Figur 1: Forsvarsministeriets mission og vision
Hjemmeværnskommandoen understøtter den koncernfælles mission gennem opstilling af en handlekraftig og samarbejdsfokuseret militær beredskabsorganisation til varetagelse af Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.
Hjemmeværnets kerneopgave er opstilling og vedligeholdelse af et frivilligt militært beredskab, der kan indsættes til operativ opgaveløsning.
Hjemmeværnskommandoen løser opgaven i samarbejde med de øvrige styrelser inden for For- svarsministeriets koncern med henblik på varslet som uvarslet at kunne levere støtte til Forsvaret og de øvrige sektoransvarlige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab, herunder politiet, det statslige beredskab, de kommunale beredskaber eller andre relevante aktører.
De strategiske pejlemærker
Generelt har Hjemmeværnskommandoen fokus på løsning og udvikling af sin lovbestemte kerne- opgave (pejlemærke 4). Derudover er der i 2022 fokus på Forsvarsministeriets koncernfælles stra- tegiske retning om et mere effektivt og stærkt forsvar og beredskab af Danmark gennem pejle- mærkerne 1-3.
Pejlemærke 1: En innovativ drivkraft
Vi har fokus på at være innovative i vores opgaveløsning og i udviklingen af det danske forsvar og beredskab ved at anvende nye indsigter og udfordre det eksisterende, så vi kan være på forkant med samfundets udvikling og det militære og nationale trussels- og risikobillede.
Pejlemærke 2: En solid eksekveringsevne
Vi understøtter en solid eksekveringsevne på ministerområdet igennem en koordinerende, effektiv og inddragende implementering af de politiske beslutninger, således at vi evner at skabe det stærkest mulige forsvar og beredskab.
02
Pejlemærke 3: En stærk forvaltningskultur
Vi bidrager til, at ministerområdet i alle henseender praktiserer en stærk forvaltningskultur, og at vi udviser sikker dømmekraft. Når vi står vagt om god offentlig administration, styrker vi tilliden til vores arbejde for danskernes sikkerhed.
Pejlemærke 4: Relevante1 militære kapaciteter
Vi løser de pålagte militære kerneopgaver ved at opstille, uddanne og indsætte relevante frivillige og aktivérbare militære kapaciteter i overensstemmelse med lovgrundlaget, forligsaftalen og op- stillede beredskaber med henblik på at yde et substantielt bidrag til det nationale forsvar i fred, krise og krig til både Forsvaret og samfundets samlede beredskab.
1 Hjemmeværnet skal via høj omstillingsparathed med kort varsel kunne løse opståede opgaver med enten eksisterende kapaciteter eller med kapaciteter opstillet til lejligheden.
03
Mål for 2022
Det strategiske målbillede med de opstillede pejlemærker er udgangspunktet for de konkrete mål.
Tabel 1. Mål for Hjemmeværnskommandoen 2022 | |||
Mål | Midler | Vurderingsparametre | |
Pejlemærke 1: En innovativ drivkraft | |||
Mål 1.1 Cyberhjem- meværn | Det er målet, at Hjem- meværnet udvikler et koncept for opstilling af et cyberhjemmeværn2 med henblik på opera- tiv implementering fra 2024. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022 udarbejde det strategiske grundlag for etab- leringen af et frivilligt cyberhjem- meværn, der skal kunne bidrage til at styrke den fælles cyberro- busthed i hele Danmark på tværs af Hjemmeværnet og i samfunds- kritiske virksomheder samt kunne fungere som beredskabsstøtte for Forsvarets samlede cyber- og in- formationssikkerhed. | Målet er nået, når følgende kriterier er opfyldt: • Opgaverne for kapaciteten er defineret gennem inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden for og uden for Forsvars- ministeriets koncern. • Der er gennemført indledende analyser af krav til organisering og kompetencer. |
Mål 1.2 Strategiske Mål 2030 | Det er målet at fort- sætte udviklingen af Hjemmeværnets ”Stra- tegiske Mål 2030” med henblik på at opnå en styrkelse af Hjemme- værnets militære profil og kapaciteter. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022 påbegynde en operationalisering af pejlemær- ker og fokusområder i ”Strategiske Mål 2030” med udgangspunkt i Hjemmeværnets opgaver under krise og krig. | Målet er nået, når Hjemmeværnskommandoen i 2022 har: • Konsolideret formuleringen af Hjemmeværnets Strategiske Mål 2030. • Udarbejdet en operationaliseringsplan indeholdende kommuni- kation af de samlede mål samt konkrete initiativer, der med- virker til opnåelse af de strategiske mål, til implementering i 2023 og frem. • Udbredt kendskabet til Hjemmeværnets strategiske mål samt forståelsen for, hvordan de enkelte enheder i organisationen kan bidrage til at sætte denne retning. |
2 Målet refererer til udmøntningen af cyberreserven (F43), hvori ”Cyberhjemmeværnet” indgår som initiativ. Det fremgår af aftaleteksten for udmøntningen, at der etableres ”et cyberhjemmeværn, der kan styrke beredskabet og trække på borgere og civilsamfundets it-kompetencer ved etablering af et kompetent og stærkt cybernetværk”.
04
Pejlemærke 1: En innovativ drivkraft (fortsat) | |||
Mål 1.3 Rekruttering | Det er målet, at Hjem- meværnet optimerer sine processer for re- kruttering og fasthol- delse. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022 udarbejde et nyt strategisk koncept for rekrut- tering, onboarding og fastholdelse af frivillige soldater. | Målet er nået, når Hjemmeværnskommandoen i 2022 har: • Foretaget en målgruppeanalyse således, at det nationale re- krutteringsgrundlag er bedre kendt, hvorved rekruttering kan målrettes i henhold hertil. • Gennemført en afgangsundersøgelse, der skal bibringe øget indsigt i henholdsvis fastholdelsesbarrierer og mulige kompen- serende tiltag. • Gennemført en analyse af, om rekrutterings- og kommunikati- onsstrukturen er dimensioneret og organiseret således, at den understøtter rekrutteringen af frivillige på den bedste og mest effektive måde. Derudover skal tilgangen til aktivstyrken af soldater, der gennem- fører Hjemmeværnets grunduddannelse (eller har tilsvarende kvalifikationer ved optagelse i Hjemmeværnet) være minimum på samme niveau som i 2021, men om muligt forøget. |
Pejlemærke 2: En solid eksekveringsevne | |||
Mål 2.1 Eksekvering af operativ støtte | Det er målet, at Hjem- meværnets operative kapaciteter til stadighed kan indgå i løsningen af Forsvarets opgaver i fred, krise og krig. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022: • Fortsætte udviklingen af Hjem- meværnets plankomplekser, inklusiv Hjemmeværnets plan for aktivering og mobilisering. • Sikre, at Hjemmeværnets evne til at bidrage til Forsvarets op- gaveløsning i forbindelse med værtsnationsstøtte fortsat ud- vikles gennem deltagelse i rele- vante aktiviteter. • Gennemføre et øvelsesforløb under temaet ”krisestyring”. | Målet er nået, når Hjemmeværnskommandoen i 2022 har: • Udgivet Hjemmeværnets plan for aktivering af Hjemmeværnet og mobilisering af Totalforsvarsstyrken. • Gennemført et antal krisestyringsøvelser med henblik på at træne evnen til at opstille, uddanne og afgive enheder til støt- te for Forsvaret til eksempelvis værtsnationsstøtte. Hjemmeværnets myndigheder og relevante styrelser under Forsvarsministeriet kan inddrages i disse øvelser. • Sikret, at Hjemmeværnet har ydet den ønskede støtte til For- svarets opgaveløsning, herunder blandt andet har deltaget i øvelse DEFENDER EUROPE 22 og øvelse HEDGEHOG 2022, samt i relevante nationale aktiviteter. |
05
Pejlemærke 3: En stærk forvaltningskultur | |||
Mål 3.1 Styrkelse af cyber- og informati- onssikkerhed | Det er målet, at Hjem- meværnet styrker cy- ber- og informationssik- kerhedstilstanden i Hjemmeværnet. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022 have fokus på en øget awareness og sikker- hedsforståelse blandt Hjemme- værnets mange frivillige for der- igennem at styrke både Danmark og Hjemmeværnet mod cybertrus- ler. | Målet er nået, når Hjemmeværnskommandoen i 2022 har: • Udarbejdet et koncept for informationssikkerhed ved Hjemme- værnets frivillige enheder, der som minimum indeholder krav til arbejdet med informationssikkerhed på underafdelingsni- veau. |
Mål 3.2 Styrket for- valtningskultur på indkøb af varer og tjenesteydelser | Det er målet, at Hjem- meværnet styrker kon- trollen med indkøb og leverancer af varer og tjenesteydelser3. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022 have fokus på fastlæggelse af ressourcebehov og implementering af processer, der understøtter en korrekt for- valtning af indkøb af varer og tje- nesteydelser. | Målet er nået, når følgende kriterier er opfyldt: • Hjemmeværnskommandoen har gennemført fuld og hel imple- mentering af centraliseret indkøb på øvrig drift i forhold til For- svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses forretningsreg- ler. • Hjemmeværnskommandoen har gennemført evaluering af ny proces for indkøb på indkøbsordre, hvor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse varetager indkøbsfunktionen, samt har evalueret ny proces for indkøb uden indkøbsordre via betalingskort jf. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelses krite- rier. • Hjemmeværnskommandoen har med baggrund i gennemførte evalueringer og efter forventningsafstemninger med Forsvars- ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeri- ets Regnskabsstyrelse opdateret forvaltningsgrundlaget for området. |
3 Målet referer til implementering af både forligsinitiativ 74 ”Centraliseret indkøb på øvrig drift” og projektet ”Styrket Økonomisk Kontrolmiljø for Indkøb” (SØKI). Samtidig er det målet, at indkøbsprocesser forløber uden unødige forsinkelser, sker efter de korrekte regler og procedurer, og at leverancerne sker rettidigt.
06
Pejlemærke 4: Relevante militære kapaciteter | |||
Mål 4.1 Beredskab | Det er målet, at Hjem- meværnet i 2022 opret- holder opstillede bered- skaber og under alle forhold kan indsætte relevante kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. | For at nå målet vil Hjemmeværns- kommandoen i 2022: • Opstille føringskapaciteter. • Opretholde beredskaber ved Hærhjemmeværnet, Marine- hjemmeværnet og Flyverhjem- meværnet med prioritet til støt- te til Forsvaret og politiet. • På anmodning levere varslet såvel som uvarslet støtte til Forsvaret og Hjemmeværnets øvrige samarbejdspartnere. | Målet er nået, når Hjemmeværnet: • Fastholder minimum 2.750 certificerede soldater i bered- skabsstyrken, der kan indsættes til bevogtning med kort varsel. • Opretholder et beredskab med 30 soldater (ved hvert di- strikt) på 1 time, der kan øges til 100 soldater på 3 timer inden for hjælp til politiet uden politimæssige beføjelser. • Opretholder op til ni rydningsassistenthold på 1 times bered- skab. • Kan indsætte indtil 27 fartøjer på 1 times beredskab. • Kan indsætte ét fly på 1 hhv. 3 timers beredskab4. • Kan stille med personel til den Nationale Operative Stab (NOST) og de lokale beredskabsstabe (LBS) m.fl. • Kan imødekomme minimum 95 % af relevante anmodninger om varslet eller uvarslet støtte til Forsvaret og politiet. |
4 Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet skal årligt levere 180 beredskabsdøgn - ét flystel på beredskab 180 dage årligt. Ét beredskabsdøgn opdeles enten i 12 timer med 1 times beredskab samt 12 timer med 3 timers beredskab eller i 24 timer med 3 timers beredskab.
07
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen / 2022
Påtegning
Efter aftale opgør Hjemmeværnskommandoen status på mål- og resultatplanen løbende og i for- bindelse med Hjemmeværnskommandoens midtvejsrapport. Hjemmeværnskommandoen opgør den endelige målopfyldelse i Hjemmeværnskommandoens årsberetning.
Hjemmeværnskommandoen tilkendegiver, at der er adgang til det faktabaserede grundmateriale, som opfølgningen bygger på, og der ved styrelsen er arbejdsgange, som kvalitetssikrer de oplys- ninger og vurderinger, der indgår i opfølgningen.
Departementschefen og Hjemmeværnsledelsen har mulighed for at justere mål- og resultatplanen i løbet af året, hvis der sker væsentlige ændringer i det grundlag, som dokumentet er udarbejdet på.
Vordingborg, den 14. december 2021 | København, den 17. december 2021 |
Xxxx X. Xxxxx Generalmajor Chef for Hjemmeværnet | Xxxxxx Xxx Departementschef, Forsvarsministeriet |
08
Hjemmeværnskommandoen |
Xxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxxxx Telefon: + 00 0000 0000 E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx EAN: 5798000201224 CVR: 16287180 |