KØBSAFTALE
Kladde - Under forudsætning af politisk godkendelse af Favrskov Kommunes Byråd.
Købsaftale – EMN-2024-00555
Xxxx.xx. 2x og 5i Haldum By, Haldum Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx 0 xx 00, 0000 Xxxxxxxx
KØBSAFTALE
Undertegnede
KFUM-Spejderne i Danmark – Gudenå KFUM-Spejderne i Danmark – Marselis Moselund Spejdercenter - CVR-nr. 32757855 Xxxxxxxx 0-00
8382 Hinnerup
sælger herved til medunderskrevne
Favrskov Kommune
Xxxxxxx 00,
8382 Hinnerup
XXX.xx: 29 18 97 14
den af sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ca. 58.000 m² store grund, xxxx.xx. 2x og 5i Haldum By, Hal- dum, beliggende Xxxxxxxx 0 xx 00, 0000 Xxxxxxxx, som skitseret på kortbilag nederst i nærværende købsaf- tale.
Det samlede grundareal er opmålt med cirkaberegninger med data fra Geodatastyrelsen, som skitseret på kortbilaget. Dersom den endelige opmåling viser et større eller mindre areal, vil der ikke ske en regulering af arealprisen, jf. punkt 3.1.
Grunden er ikke selvstændigt vurderet. Parterne erklærer på tro og love, at grundens værdi ved underskrift af nærværende købsaftale ikke overstiger købesummen.
Overdragelsen sker i øvrigt på følgende vilkår:
1. Grundens beskaffenhed
1.1 Grunden og tilhørende bygninger sælges således, som de er og forefindes og som køber be- kendt og besigtiget med eventuelle hegn, træer og beplantning og lignende og uden ansvar for sælger med hensyn til eventuelle skjulte mangler.
Jordbundsforhold og jordforurening
1.3 Sælger har intet kendskab til grundens jordbundsforhold udover hvad der fremgår af nærvæ- rende aftale. Ejendommen er sælger bekendt ikke forurenet.
1.4 Sælger påtager sig intet ansvar som følge af eventuelle jordbundsforhold på grunden.
Fortidsminder og arkæologiske forhold
1.4 Sælger har intet kendskab til fortidsminder eller andre arkæologiske forhold på grunden.
1.5 Sælger påtager sig intet ansvar som følge af eventuelle fortidsminder eller arkæologiske for- hold på grunden.
2. Overtagelsesdagen
2.1 Som overtagelsesdag er aftalt 1. september 2024.
Fra overtagelsesdagen at regne henligger grunden for købers regning og risiko i enhver hen- seende.
3. Købesum
3.1 Købesummen er aftalt til 2.010.000 kr. – skriver to millioner titusinde 00 øre for ejendommen.
3.2 Købesummen er opgjort på følgende måde, jf. også kortbilag 1:
Byggemodnet jord, 60 kr. pr. m2 (23.000 m2) 1.380.000 kr.
Mosen og engområdet, 18 kr. pr. m2 (35.000 m2) 630.000 kr.
I alt 2.010.000 kr.
3.3 Parterne anser salget som værende momsfri, og såfremt SKAT måtte være af en anden op- fattelse, er sælger berettiget til at efterfakturere momsbeløbet til køber.
4. Købesummens betaling
4.1 Købesummen betales på overtagelsesdagen efter fremsendt faktura fra sælger. Købesum- men frigives for sælger, når Favrskov Kommune har tinglyst adkomst til ejendommen uden retsanmærkninger.
4.2 Grundarealet sælges ubehæftet. Sælger/sælgers pengeinstitut sørger for aflysning af even- tuel pantegæld.
4.3 Det er aftalt mellem parterne, at der ikke foretages refusion af de på grunden pålignede ejen- domsskatter og afgifter. Fra overtagelsesdagen at regne betaler køber de på grunden pålig- gende ejendomsskatter og afgifter af enhver art. Der ydes alene refusion for betaling af ejen- domsskat/grundskyld frem til overtagelsesdagen. Der tages forbehold for, at denne praksis for
refusion kan være ændret på baggrund af nye regler om ejendomsskat, hvor opgaven overgår til Vurderingsstyrelsen.
5. Omkostninger
5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.
5.2 Omkostninger forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen og alle omkostninger til landinspektør i forbindelse med handlen betales af Favrskov Kommune.
5.3 Sælger drager omsorg for, at det solgte areal frigøres for pantegæld. Gebyr i forbindelse med aflysning af pantegæld afholdes af Favrskov Kommune.
5.4 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand.
5.5 Der har ikke medvirket ejendomsmægler i forbindelse med handlen.
6. Handelsbetingelser
6.1 Nærværende handel er fra sælgers side betinget af købesummens betaling.
6.2 Nærværende handel er fra sælgers side betinget af, at der indgås en brugsaftale, som regule- rer sælgers fremtidige ret til brug af området, jf. bilag 2.
6.3 Nærværende handel er fra sælgers side betinget af, at der indgås et aftalepapir mellem køber og sælger, som beskriver købers og sælgers forpligtelser og fælles visioner for udvikling af området ved Moselund Spejdercenter
6.4 Nærværende handel er fra købers side betinget af politisk godkendelse, og at der opnås en- deligt anmærkningsfrit skøde.
6.5 Nærværende handel er betinget af udstykningens godkendelse i Geodatastyrelsen.
7. Misligholdelse
7.1 Dansk rets almindelige regler om misligholdelse finder anvendelse. Såfremt køber eller sæl- ger ikke overholder sine forpligtelser, således som der er fastsat i denne købsaftale, foreligger misligholdelse.
Overskrifterne til de enkelte vilkår i denne købsaftale tilsigter ikke at have retsskabende virk- ning, og i tilfælde af en eventuel tvist skal indholdet i vilkårene lægges til grund. Ved under- skrift på købsaftalen tiltrædes foranstående købsaftale i alle dens ord og punkter.
Som sælger:
KFUM-Spejderne i Danmark – Gudenå, KFUM-Spejderne i Danmark – Marselis,
Moselund Spejdercenter,
Dato Dato
(Navn og titel på tegningsberettigede) (Navn og titel på tegningsberettigede)
Som køber:
Favrskov Kommune, Hinnerup, dato
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxxx
Borgmester Kommunaldirektør
Bilag 1: Arealet
Kortbilag: Grundareal på ca. 58.000 m2.
Bilag 2: Brugsretsaftale
Underskrevet brugsretsaftale
Kortbilag: Grundareal på ca. 58.000 m2 på Xxxxxxxx 0 xx 00, 0000 Xxxxxxxx
Rødt areal: Byggemodnet areal, ca. 23.000 m2 Blåt areal: Mosen og engområdet, ca. 35.000 m2