VISIONSAFTALE

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har en fælles vision ”Bevæg dig for livet”, hvor målsætningen er, at 75 procent af danskerne skal være fysisk aktive i 2025, og 50 procent skal være fysisk aktive i en forening.

Den vision vil Holstebro Kommune gerne bakke op om, og indgår med denne visionsaftale et forpligtende samarbejde med DIF og DGI de kommende fem år som ”Bevæg dig for livet” Visionskommune. Visionsaftalen løber fra d. 25. januar 2018 til d. 24. januar 2023. Visionsaftalen erstatter den tidligere Partnerskabsaftale mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland.

En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet. Holstebro Kommunes tanker og visioner for idræt, sundhed og bevægelse passer rigtig godt sammen med at være Visionskommune, da Holstebro Kommune hver dag arbejder for at gøre flere idrætsaktive, få flere ind i idrættens fællesskaber og skabe de bedste vilkår for foreningerne og borgerne generelt.

Visionen for Holstebro Kommune, er at sætte den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt. Kulturen betragtes således som drivkraft for udvikling, hvor der er fokus på kultur og fritid, uddannelse, erhverv og bosætning samt sundhed og velvære. Udvikling sker gennem et tæt samarbejde med landsbyen, skolen, sportshallen, foreningen osv. Kommunen støtter gode ideer og initiativer og bakker lokale ildsjæle op. Kommunen forventer og anerkender samtidig en aktiv indsats fra borgere og brugere.

Holstebro Kommune er en idrætskommune. Det fik man blandt andet DIF’s ord for i 2013, hvor man blev kåret som Årets Idrætskommune. Bag udnævnelsen ligger en anerkendelse af det stærke foreningsliv, gode rammer og faciliteter for idrætsudøvelse og ikke mindst en kommune, der tør satse på støtte til idrætten – både eliten og bredden, foreningerne og de målgrupper, som står uden for idrætten.

Foreningslivet i Holstebro Kommune står stærkt og bygger på mange års tradition for aktiv deltagelse i de lokale fællesskaber. Det ses blandt andet i den rapport, som kommunen har fået lavet gennem Idrættens Analyseinstitut (Idan) i 2016, hvor foreningsdeltagelsen er på 53 procent blandt de voksne idrætsaktive borgere og 77 procent blandt de 10-16-årige.

I Holstebro Kommune er man optaget af at styrke idrætssektoren og foreningernes vilkår, men man er i ligeså høj grad fokuseret på at tænke på tværs af den kommunale organisation, således at man i samlet flok kan løfte mange af de udfordringer, kommunen står overfor, når borgerne ikke motionerer eller deltager i aktive fællesskaber.

Idrætten har tydeligvis gode vilkår i Holstebro Kommune, men kommunen ser sig på ingen måde som et glansbillede på alle parametre, og kommunen har et bevidst fokus på en lang række områder, hvor udviklingen går skævt, og hvor borgere ikke dyrker den motion, som er så vigtig for et godt og sundt liv.

Politisk grundlag

Holstebro Kommune vil med visionsaftalen styrke det politiske og strategiske fokus på at skabe de optimale betingelser for at være fysisk aktiv i kommunen.

I 2017 vedtog Holstebro Kommune en ny Sundhedspolitik som er udarbejdet som en tværgående politik, der forpligter alle faste udvalg til at integrere den i deres specifikke ressortområde. Dette tværgående fokus hænger rigtigt godt sammen med arbejdet som Visionskommune. Sundhedspolitikken er således sammen med kommunens vision et godt fundament for arbejdet som Visionskommune. Nedenfor er oplistet et uddrag af de målsætninger, der ligger i politikken:

- Vi vil sætte rammer, som understøtter, at du kan tage ansvar for din egen sundhed – også gennem familie og netværk.

- Vi vil, at du kan mestre livet både som barn, ung, voksen, som familie og som lokalsamfund, også når hverdagslivet ændres i væsentlig grad.

- Vi vil, at det skal være nemt at være frivillig, også igennem de mange etablerede netværk og foreninger.

- Bryde den sociale arv via en helhedsorienteret indsats for børn og unge i dagtilbud og skoler.

- ”Håndholdte” indsatser for udsatte grupper – helhedsorienteret indsats med fokus på såvel den enkelte som familie og netværk.

- Skabe byrum og boligmiljøer, der inspirerer og motiverer til bevægelse og samvær.

- At vores skønne natur er tilgængelig for alle og inspirerer til bevægelse og samvær.

I løbet af visionsaftalen igangsættes en proces omkring en ny Idræts- og bevægelsesstrategi. Da visionsaftalen tager afsæt i de bærende elementer omkring idræt og bevægelse i kommunen, vil denne være rammesættende for den nye Idræts- og bevægelsesstrategi. Det er derfor oplagt at DIF/DGI inddrages i arbejdet med at udvikle denne strategi. En stærk kommunal strategi tager højde for og spiller sammen med kommunens øvrige strategier. Sundhedspolitikken vil blive omdrejningspunktet for den nye Idræts- og bevægelsesstrategi, blandt andet fordi denne omhandler alle borgere i kommunen – børn, unge, voksne og ældre. Derudover vil den nye strategi tage afsæt i de øvrige politikker, som rummer idræts- og bevægelseselementer.

Som en del af processen vil de eksisterende rammevilkår for idrætsområdet blive undersøgt og revideret med formålet at skabe de optimale betingelser for foreninger, faciliteter og borgere i Holstebro Kommune og samtidig nå målsætningen med visionsaftalen. Herunder revidering af kommunale tilskudsmodeller på folkeoplysningsområdet, puljestruktur, administrative processer m.m. Den endelige procesplan for Idræts- og bevægelsesstrategien er endnu ikke politisk godkendt og forventes drøftet primo 2018.

Overordnet datagrundlag

For at kunne udpege de relevante målsætninger, er det væsentligt at se på Holstebro Kommunes demografi og datagrundlag.

Holstebro Kommune er en kommune med ca. 58.400 borgere fordelt på 800 km2. Holstebro by med ca. 35.800 indbyggere er klart den største by i kommunen. Vinderup er den næststørste by med ca. 4.100

indbyggere, efterfulgt af Ulfborg med ca. 2.000 indbyggere. Prognosen viser, at befolkningstallet i Holstebro Kommune fra 2017 til 2030 vil stige med 2.860 personer, svarende til en stigning på 4,9 procent. På landsplan forventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,2 procent. Den positive prognose i Holstebro Kommune ses særligt ved 80+ årige (65 procent), 67-79-årige (16 procent) og 3-5-årige (12 procent).

I visionskommunearbejdet vil Holstebro Kommune anvende følgende datagrundlag:

• ”Fremtidens idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune – baggrund, idrætsvaner, foreninger og faciliteter”, Idrættens Analyseinstitut (Idan), september 2016

• ”Fremtidens idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune – kapacitetsbenyttelse af indendørs idrætsfaciliteter”, Idrættens Analyseinstitut, marts 2017

• ”Fremtidens idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune – afslutningsnotat”, Idrættens Analyseinstitut, september 2017

• ”Hvordan har du det?”, CFK – Folkesundhed og kvalitetsudvikling, 2013

• Centralt Foreningsregister (CFR), DIF, DGI og Firmaidrætten, 2016

• Den årlige visionskommune benchmark undersøgelse fra Bevæg dig for livet

• Derudover er Holstebro Kommune med i et forskningsprojekt om drift, ledelse og organisering af fremtidens idrætsfaciliteter, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) og Idrættens Analyseinstitut står bag i 2015-2018.

Idans analyse ”Fremtidens idrætsfacilitet i Holstebro Kommune” fra 2016 viser, at Holstebro Kommune i forhold til mange andre kommuner er dækket rigtig godt ind på facilitetsområdet med 27 almindelige idrætshaller, 17 mindre idrætshaller/gymnastiksale, 8 skydeanlæg, 3 svømmehaller, 16 motionscentre, 69

fodboldbaner, 27 tennisbaner og 5 rideanlæg.

Idrætsdeltagelsen blandt voksne borgere ligger på 66 procent, lidt flere aktive kvinder end mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem de adspurgte voksnes uddannelsesniveau og deres idrætsdeltagelse. Blandt voksne med grundskole som den højest gennemførte uddannelse er 63 procent idrætsaktive, mens 80 procent af de voksne med en lang videregående uddannelse er idrætsaktive.

Vandreture, løb, fitness og styrketræning er de mest populære idrætsaktiviteter blandt voksne, og naturen er klart det sted, som oftest benyttes til sport og motion.

53 procent af de idrætsaktive voksne er aktive i idrætsforeninger, hvilket placerer Holstebro som en særdeles foreningsaktiv kommune i forhold til landsgennemsnittet på 39 procent. Dog er aktivitet på egen hånd den mest populære måde at være aktiv på (72 procent), og derudover er knap hver fjerde voksne (23 procent) kunde i et privat center.

72 procent af børnene fra 4.-10. klasse i Holstebro Kommune angiver, at de er idrætsaktive, og 77 procent af dem er aktive i foreningsregi. Der er ikke nogen nævneværdig forskel på andelen af idrætsaktive piger og drenge. Idrætsdeltagelsen er lavere blandt ældre end yngre børn, hvilket er en tendens, der går igen i landsdækkende undersøgelser. Blandt de adspurgte børn med to idrætsaktive forældre er 84 procent også selv aktive, men det kun gælder for 63 procent blandt børn, hvis forældre ikke er idrætsaktive.

De mest populære idrætsaktiviteter blandt børn er fodbold, håndbold, gymnastik, svømning og styrketræning. De idrætsfaciliteter, som børnene oftest benytter, er haller og sale, efterfulgt af fodboldbaner, haven, naturen og fitnesscentre.

I Holstebro Kommune er der ca. 150 godkendte folkeoplysende idrætsforeninger med et samlet medlemstal på ca. 30.200 i 2016 (CFR). Det svarer til ca. 200 medlemmer per forening i gennemsnit, som naturligvis dækker over store variationer fra de mindste foreninger til de største. Det samlede antal medlemskaber er fordelt ud på 27 procent 0-12-årige, 14 procent 13-18-årige, 12 procent 19-24-årige, 32 procent 25-59-årige og 15 procent 60+ årige.

Målsætninger

De overordnede målsætninger for Holstebro som Visionskommune 2018 – 2023:

• Øge antallet af fysisk aktive voksne fra nuværende 66 procent til 73 procent, hvilket svarer til ca.

5.000 flere aktive borgere.

• Som minimum fastholde antallet af voksne, der dyrker deres idræt i en forening på 53 procent.

• Øge antallet af fysisk aktive børn (10-16 år) fra nuværende 72 procent til 80 procent, hvilket svarer til ca. 1.000 flere aktive børn.

• Som minimum fastholde antallet af børn, der dyrker deres idræt i en forening på 77 procent.

For at evaluere på de kvantitative målsætninger, lægges der op til at foretage en analyse af Holstebro Kommunes borgeres idrætsdeltagelse i 2023 eller anvende den årlige visionskommune benchmark undersøgelse fra Bevæg dig for livet. Samtidig vil det være relevant at lave nogle kvalitative undersøgelser af konkrete indsatser, da interviews, observationer m.m. vil kunne give en anden brugbar viden.

Økonomi

Alle indsatserne finansieres inden for den kommunale økonomi. Der vil dog være mulighed for flere steder at forsøge at tiltrække fondsmidler.

Aftalen er baseret på, at der laves årlige handleplaner. Handleplanerne forelægges den politiske og administrative styregruppe, der godkender målsætninger og handlinger samt fastlægger rammevilkår, ressourcer og økonomi for de enkelte indsatser. I handleplanerne er det således beskrevet, hvordan den nødvendige økonomi til den pågældende indsats finansieres, herunder hvordan de forskellige parter bidrager. Dette gælder såvel DGI/DIF, de forskellige forvaltningsområder samt eksterne parter. Den kommunale økonomi sikres gennem bidrag fra såvel budgetterede puljer samt gennem mulige nye økonomiske prioriteringer.

De senere år har det været muligt at hente projektmidler til udviklingsarbejde inden for idrætten, enten i form af eksterne projekt- og fondsmidler eller via politiske ekstrabevillinger og samarbejder på tværs af forvaltninger (f.eks. anlæggelse af MTB-stier i et samarbejde mellem Kultur og Fritid og Natur, Miljø og Klima samt Guide to Move for udsatte børn og unge i et samarbejde mellem Kultur og Fritid og Børn og Unge). Som Visionskommune vil Holstebro Kommune bevare et fokus på at generere midler til udvikling af idræts- og bevægelsesområdet.

Holstebro Kommune bidrager med 250.000 kr. årligt til projektledelse samt de nødvendige personaleressourcer. Sport- og Fritidsafdelingen afsætter op til 3 årsværk til arbejdet med foreningsudvikling (f.eks. facilitering af Udviklingsforum-arrangementer) og arbejdet med at inkludere nye målgrupper i idræt

og bevægelse. Der findes ligeledes medarbejderressourcer i Børn og Unge og Social, Sundhed og Arbejdsmarked, der arbejder målrettet med bevægelse, frivillighed og sundhed. Det er ambitionen med visionsarbejdet, at ressourcerne tænkes sammen i indsatser, der går på tværs af de enkelte forvaltninger.

Der eksisterer en økonomi, der kan sættes i spil i forhold til temaer og målgrupper i visionsarbejdet. I 2018 er der eksempelvis afsat følgende midler på idræts- og fritidsområdet:

Holstebro Kommune	2018
Puljer, herunder Idræts- og Motionspuljen og Sportsarrangementspuljen	235.000 kr.
Aktivitetstilskud	2.100.000 kr.
Lokaletilskud	11.900.000 kr.
Leder-instruktøruddannelse	330.000 kr.
Mindre anlæg*	1.000.000 kr.
Diverse projektmidler	1.180.000 kr.
I alt	16.745.000 kr.

*denne pulje er øremærket mindre anlæg på Kultur- og Fritidsområdet, herunder også Kunst og Kultur

DGI og DIF bidrager med medarbejderressourcer. Derudover vil specifikke indsatser i organisationerne udgøre en medfinansiering. Visionsaftalen understøttes af DGI og DIF gennem:

• 250.000 kr. årligt i hele aftaleperioden til ansættelse af en projektleder i Holstebro Kommune.

• DIF og DGI koncepter og produkter, fx foreningsudviklingsforløb, Get2Sport, Landsbyklynger.

• Bevæg dig for livet visionsidrætter.

”Bevæg dig for livet” består af en række aftaler inden for specifikke idrætter som: gymnastik, fodbold, håndbold, fitness, løb, cykling m. fl. samt en række tværgående aftaler inden for eksempelvis skoler/institutioner, integration og seniorer. I hver af disse aftaler er der fokuseret på indsatser, som kan bidrage til målopfyldelsen for den fælles vision. De beskrevne indsatser i aftalerne er helt eller delvist finansieret af midler fra de to involverede fonde (TrygFonden og Nordea-Fonden) og DIF/DGI. En stor del af ”Xxxxx dig for livet” indsatserne vil kunne bidrage til de beskrevne indsatsområder i denne aftale, hvorved midlerne direkte bliver en del af den samlede finansiering.

Holstebro Kommune vil således løbende blive tilbudt at deltage i projekter og produkter, som er helt eller delvist finansieret af midler tilvejebragt af DGI og DIF. Derudover vil de to organisationer i samarbejde med Holstebro Kommune og de øvrige Visionskommuner bistå i forhold til at tilvejebringe ekstern finansiering fra eksempelvis fonde.

DGI/DIF tilskuddet forudsætter, at der fremadrettet kan indhentes de nødvendige fondsmidler til det fælles visionssamarbejde.

Indsatsbeskrivelse

Det er Holstebro Kommunes ambition gennem de næste fem år som Visionskommune at gøre idræt og bevægelse mere attraktivt og tilgængeligt for alle borgere. Konkret betyder det, at kommunen i samarbejde med DIF og DGI vil have fokus på foreninger, faciliteter og målgrupper, som i dag står uden for idrætten og fællesskabet. For at flytte idrætsdeltagelsen i forhold til visionssamarbejdets overordnede mål om at gøre 6000 flere aktive på fem år, vil det være nødvendigt at have et ligeså stort fokus på den store gruppe af borgere, som ikke tilhører en særlig målgruppe andet end at de i dag ikke er idrætsaktive, som på specifikke målgrupper. Det er ved at motivere helt almindelige borgere, at vi kan rykke store antal ind idrætsaktivitet og foreninger.

En grundlæggende præmis for Holstebro Kommune i arbejdet som Visionskommune er at arbejde med handleplaner, hvor konkrete målgrupper og arenaer udpeges. Dette er for at sikre et bredt politisk ejerskab omkring indsatsområderne og for at sikre, at de mest relevante temaer udpeges. Alene den samfundsmæssige udvikling vanskeliggør præmissen om at have et femårigt udviklingssyn på så mange forskellige målgrupper og arenaer, som vi ønsker at visionsarbejdet skal berøre. Med handleplaner bliver visionsaftalen dynamisk, og der vil løbende være mulighed for at inddrage nye relevante indsatsområder. Udkast til første handleplan er klar d. 1. marts 2018, hvorefter den forelægges for den politiske styregruppe.

Sideløbende er metodeudvikling et vigtigt parameter, og der vil blive brugt ressourcer på at evaluere på, om en konkret metode kan anvendes til andre målgrupper.

For at nå de overordnede målsætninger, arbejdes der inden for tre spor:

1. Foreningsudvikling

2. Udvikling af idrætsfaciliteter og arenaer

3. Nye målgrupper ind i idrætten

1. Foreningsudvikling

Foreningerne er grundlaget for en stor del af den idrætsaktivitet, der sker, og med en foreningsdeltagelse på

53 procent blandt voksne idrætsaktive borgere og 77 procent blandt de 10-16-årige, udgør idrætsforeningerne i Holstebro Kommune drivkraften i at få kommunens borgere bragt sammen i meningsfyldte fællesskaber omkring idræt og bevægelse. Selvom foreningslivet står meget stærkt, vil det i de kommende år være nødvendigt at understøtte foreningernes arbejde i endnu højere grad, da flere foreninger oplever en spirende medlemstilbagegang, en aldrende gruppe af frivillige bestyrelsesmedlemmer og en udfordring på at skabe et godt klubmiljø – for blot at nævne et par eksempler.

Samtidig er der et stort potentiale for foreningerne i at inddrage nye målgrupper, hvilket vil betyde, at hvis vi lykkes med målsætningen om 6000 flere idrætsaktive borgere samt fastholde medlemsprocenten, vil godt og vel 3000 flere borgere finde vej til idrætsfællesskabet i foreninger i 2023.

Konkret vil Foreningsudvikling i første omgang tage afsæt i fem indsatser:

• Forenings- og bestyrelsesudvikling

Udviklingsforum for bestyrelser i idrætsforeninger, som skal være en platform for udvikling mellem kommune, foreninger, forbund, landsdelsforeninger og evt. andre aktører på idrætsområdet. Idrætsforeningerne deles op i idrætsgrene fx håndbold, fodbold, gymnastik og fitness, kampsport, vandsport, ketchersport, dans, udeidræt, skydning, boldspil, E-sport, gadeidræt og senioridræt.

Kommunen mødes med foreningerne i fora, grupperet efter idrætsgrene. Det er tanken at kombinere dette med fora, hvor foreninger mødes på tværs af idrætsgrene omkring tværgående emner (træneruddannelse, frafald, geografiske problemstillinger, klubmiljø etc.) med det formål at arbejde på at finde nye løsninger for hele kommunens idrætsliv.

Workshop for foreningsbestyrelser med fokus på nye måder at styrke bestyrelsesarbejdet på, så foreningerne bliver organisatorisk rustede til fremtiden, og at det bliver interessant og relevant for yngre medlemmer. Det er tanken, at udviklingsarbejdet omkring et koncept for bestyrelsesudvikling igangsættes primo 2018 i samarbejde med DGI Vestjylland.

• Aktivitetsudvikling

I arbejdet med foreningerne vil der være fokus på at motivere og mobilisere foreningerne til at udbyde aktiviteter, der er målrettet de grupper i deres område/lokalsamfund, som ikke er fysisk aktive. Herunder hvordan disse tilbud kommunikeres og udbredes, så det lykkes at rekruttere de ønskede medlemmer.

• Klubmiljø

Foreningslivet oplever i disse år, at det gode klubmiljø er under pres, hvilket betyder, at idrætsfaciliteterne i højere grad bliver brugt alene til selve idrætsaktiviteterne og ikke i så høj grad som socialt mødested. Mange af de foreninger, som vækster i medlemstal, formår at kombinere aktiviteter med et godt klubmiljø. I de kommende år vil der være fokus på i samarbejde med klubberne at udvikle nye samværsformer med formålet at styrke klubmiljøet.

• Frafald

Fastholdelsesinitiativer i foreningerne for at imødekomme frafaldet samt kompetenceudvikling af trænere og instruktører.

• Folkeskoler og dagtilbud

Kommunens folkeskoler og daginstitutioner er oplagte arenaer for motion og bevægelse. Det vil derfor være oplagt at styrke samarbejdet mellem de lokale skoler og foreningerne, således at eleverne introduceres til nye muligheder for at blive en del af idrætsforeningerne.

Gennem de i folkeskoleloven lovfastsatte 45 minutters motion om dagen er der givet skolerne det nødvendige grundlag for, at eleverne er fysisk aktive og hermed en mulighed for at introducere børn og unge til de mange muligheder, idræt og motion giver. Konkret arbejdes der for fortsat at skabe systematisk og kvalificeret bevægelse i kommunens skoler, således at der gennemsnitlig opnås 45 minutters idræt og bevægelse om dagen.

På området findes der på landsplan god viden og inspiration. Det er oplagt, at kommunen gennem sin deltagelse i visionssamarbejdet drager nytte af denne viden, så praksis bliver så optimal som mulig.

2. Udvikling af idrætsfaciliteter og arenaer

Der vil være fokus på at udvikle eksisterende faciliteter, så de tilgodeser nye målgrupper og nye behov. Det er vigtigt, at faciliteterne åbner op for alle og gør barriererne for et aktivt liv mindre. Derudover skal bevægelse tænkes ind i nye arenaer, som gøres mere bevægelsesparate.

Konkret vil Udvikling af idrætsfaciliteter og arenaer i første omgang tage afsæt i fem indsatser:

• Udvikling af indendørs idrætsfaciliteter

Til trods for at flere voksne borgere ønsker at dyrke idræt i det fri, dyrker mange børn, unge, voksne og seniorer fortsat idræt indenfor. Samtidig viser Idan analysen, at der er plads til forbedringer i de indendørs faciliteters kapacitetsbenyttelse, og der skal derfor tænkes i nye former for bevægelse.

• Udviklingsforum for halinspektører og bestyrelser i idrætsfaciliteter

I forlængelse af indsatsen Udviklingsforum for bestyrelser i idrætsforeninger under foreningsudvikling, etableres der et udviklingsforum for halinspektører og et for bestyrelser i idrætsfaciliteter, så udviklingen af idrætsfaciliteterne sker i samarbejde med de vigtigste aktører på det område. Temaer for dette forum kunne være kompetenceudvikling af halpersonale, økonomiske vilkår etc.

• Naturen som idrætsfacilitet

Naturen, herunder veje, stier og andre udearealer, nævnes i Idan analysen som de voksne borgeres foretrukne sted at bevæge sig. I de kommende år intensiveres fokus på at udnytte Holstebro Kommunes varierede og smukke natur, således at flere borgere vil benytte den til idræt og bevægelse. Det vil blandt andet omhandle anlæggelse af nye bevægelsesområder i naturen eksempelvis gå-, løbe- og cykelruter, naturens moderne klubhus - rammen om den sociale del af idrætslivet i naturen, balancen mellem uberørt natur og natur til idræt samt naturen som centrum for aktiv turisme.

• Trekanten

Trekanten er et boligsocialt område i Holstebro med ca. 4.000 borgere, som er omkranset af to veje, der tilsammen danner en trekant. Her skal kigges på byudviklingsinitiativer med fokus på, at områdets beboere får en sund og aktiv hverdag. Her ses både på idrætsfaciliteter, udeområder, gangstier og øvrige infrastrukturer samt på udvikling af tiltag for foreninger og selvorganiserede.

Trekanten er desuden udpeget i Sundhedspolitikken, og der er igangsat en proces med politikere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger, der har til opgave at udarbejde mål, strategier og handleplaner for dette område. Her er fokus særligt på større lighed i sundhed.

• Slagteriet som platform for gadeidræt

Slagteriet er en ny mangfoldig bydel midt i Holstebro med et areal på 90.000 m2, hvor der i de kommende år vil skyde boliger, uddannelsessteder, kunst, kultur, bevægelse og kreativitet op på den efterladte grund og i de gamle slagteribygninger.

I Helhedsplanen for Slagteriet er “Aktive byrum” en del af fokusområderne. Her vil foreninger og DGI/DIF blive inddraget i udviklingen af fleksible organiseringsformer og fællesskaber for unge, både indendørs og udendørs faciliteter, der fremmer idræt, motorik og bevægelse.

På Slagteriet vil der være fokus på at udvikle fleksible organiseringsformer og fællesskaber for unge, der ønsker at dyrke gadeidræt, samt udvikling af skater-, parkour og boulderfaciliteter.

3. Nye målgrupper ind i idrætten

Som tidligere beskrevet er ambitionen at løfte og udvikle det samlede idræts- og bevægelsesmiljø i kommunen. Dermed er det nødvendigt både at have et fokus på den store gruppe af borgere, der ikke tilhører en særlig målgruppe, og hvor der potentielt kan rekrutteres mange fra, samt de specifikke målgrupper, som kan kræve en større indsats, men ikke desto mindre vigtig at få gjort idrætsaktive.

Indsatser, hvor der potentielt kan rekrutteres mange fra:

• Inaktive voksne

• Unge

• Seniorer Specifikke målgrupper

• Socialt udsatte børn og unge

• Ledige

• Borgere i genoptrænings- og rehabiliteringsforløb

• Fysisk og psykisk handicappede

• Sårbare familier

Målgrupperne er udvalgt med afsæt i kommunens nye sundhedspolitik, som er ambitiøs og på tværs af alle forvaltningers arbejde om at gøre Holstebro Kommune til en sund kommune at bo i. Derudover er der taget udgangspunkt i Idans analyser om Holstebro Kommune.

En præmis for at arbejde med forskellige målgrupper er at få klarlagt målgruppens omfang, udfordringer

m.m. Herefter kan man opstille målsætninger for den specifikke målgruppe. Dette vil indgå i arbejdet med at udvikle handleplanerne.

På nuværende tidspunkt arbejdes der med alle otte målgrupper. Det vil dog være op til den politiske styregruppe at beslutte, hvilke målgrupper, der skal igangsættes hvornår ud fra handleplanen.

• Inaktive voksne

Denne målgruppe vil være relevant at have fokus på, da de 30-59-årige er en smule mindre aktive end resten af borgerne i Holstebro Kommune. I denne gruppe ses ifølge Idan et forholdsvist stort antal, som svarer ”ja, men ikke for tiden” eller ”nej” til spørgsmålet, om de normalt dyrker idræt, sport eller motion. Det vil blive undersøgt, om foreningerne har tilpas mange og forskellige tilbud, som kan tiltrække denne målgruppe, eksempelvis løbebegynderhold, gåhold, livsstilshold eller fitness, og derefter understøtte foreningerne i at udvikle nye og eksisterende tilbud. Derudover vil der også være en naturlig kobling til fokusområdet ”Naturen som idrætsfacilitet”, da det er den arena, hvor flest voksne borgere er aktive.

• Unge

Unge er en målgruppe, der kan være svære at fastholde i foreningsidrætten og i den aktive livsstil generelt. Derfor skal der tænkes både rekruttering og fastholdelse og i nogle af de arenaer, hvor de unge færdes eksempelvis foreninger, skoler, ungdomsuddannelser eller streetmiljøer.

Derudover er indsatsområdet ”Fælles unge – fælles muligheder” udpeget i Sundhedspolitikken, fordi der blandt de 15-29-årige i Holstebro Kommune er ca. 45 unge per årgang, som er uden job, uddannelse og/eller forsørgelse pga. en række udfordringer eksempelvis misbrug, ensomhed eller social marginalisering. I den forbindelse er der igangsat en proces med politikere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger, der har til opgave at udarbejde mål, strategier og handleplaner på dette

område. Her er der særligt fokus på øget trivsel og fritidslivets potentiale for at være løftestang for de unge i forhold til at blive job- og uddannelsesparate.

• Seniorer

Holstebro Kommunes borgere i aldersgruppen 60+ er de mest aktive voksne borgere, men samtidig også den aldersgruppe, der forventes at skabe den største stigning i indbyggertallet. På den baggrund vil der være et stort potentiale i at udvikle nye bevægelses- og fællesskabstilbud for seniorer eksempelvis Aktiv Torsdag, som er et motionstilbud til alle med fri i dagtimerne eller FC Prostata, som er fodbold for mænd med prostatakræft. Målgruppe seniorer kan også være med til at imødekomme udfordringen med ledig tid i idrætsfaciliteterne, da seniorer typisk kan være aktive i dagtimerne.

Indsatsen vil foregå i et samarbejde mellem blandt andre Center for Sundhed, Center for Træning og Sport og Fritid.

• Socialt udsatte børn og unge

Socialt udsatte og idrætsuvante 0-18-årige børn og unge vil få tilbud om at starte til en fritidsaktivitet. Børnene kan få hjælp af en frivillig guide til at starte i en forening og/eller økonomisk hjælp til kontingentstøtte, hvis det økonomiske er en barriere for at starte. Derudover vil det blive undersøgt, om der kan laves en fripladsordning til foreningslivet ligesom fripladsordning til institutionerne.

Indsatserne vil foregå i et samarbejde mellem blandt andre Børn og Unge og Sport og Fritid.

• Ledige

For at få ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet kan foreningslivet være med til at bidrage til at styrke de lediges netværk og sociale kompetencer. I et samarbejde mellem blandt andre Social, Xxxxxxx og Arbejdsmarked og Sport og Fritid vil fokus være på at skabe brobygning mellem borgere, der er i kontakt med jobcentret, og foreningslivet, både i forhold til eksisterende tilbud i foreningerne samt nye tilbud, der er tilrettelagt målgruppen. Indsatsen vil både indeholde kompetenceudvikling til foreninger og rådgivere.

• Borgere i genoptrænings- og rehabiliteringsforløb

Målgruppen er børn, voksne og ældre, som er eller har været på et kommunalt genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb. Indsatsen vil have fokus på at få deltagere fra genoptrænings- og rehabiliteringstilbud til at fortsætte med en aktiv livsstil efter det kommunale tilbud, blandt andet i foreningslivet. I et samarbejde mellem blandt andre Center for Sundhed, Center for Træning og Sport og Fritid vil indsatsen altså have til formål at bygge bro mellem den offentlige sundhedssektor og civilsamfundet. For at det skal lykkes, skal foreningerne klædes på til målgruppen, tilbydes kompetenceudvikling og understøttes i at udvikle evt. nye tilbud, der kan imødekomme denne målgruppe – som er meget mangfoldig.

• Fysisk og psykisk handicappede

Her vil fokus være på udvikling og understøttelse af nye foreningstilbud for fysisk og/eller psykisk handicappede. Det vil både være relevant at klæde foreningerne på til at kunne tiltrække og fastholde en ny målgruppe samt klæde kommunale medarbejdere på til at hjælpe med rekrutteringen og overgangen fra et skole- eller træningstilbud i kommunal regi til et foreningstilbud. I denne overgang vil frivillige guider også kunne tænkes ind. Udviklingen vil foregå i et samarbejde mellem blandt andre Social, Xxxxxxx og Arbejdsmarked, Børn og Unge og Sport og Fritid.

• Sårbare familier

Målgruppen ”Sårbare familier” er udpeget som et indsatsområde i Sundhedspolitikken, og der igangsættes primo 2018 en proces med politikere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger, der har til opgave at udarbejde mål, strategier og handleplaner på dette område. Her er særligt fokus på at reducere den sociale arv og helhedsorienterede indsatser for hele familien. Et eksempel kan være familienetværk, hvor formålet er at give familier, som er ramt af én eller flere psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer, mulighed for at opnå succesoplevelser, bevægelsesglæde og fællesskaber gennem et tilbud i trygge rammer. I forløbet er der fokus på at styrke netværket i gruppen og bruge idrætten som et middel til at opnå fællesskab, sundhed m.m.

Kommunikation og markedsføring

Som Visionskommune er Holstebro Kommune med til at markedsføre den fælles vision for DIF og DGI: ”Bevæg dig for livet”. Holstebro Kommune viser, at vi er ”Bevæg dig for livet” Visionskommune og understøtter visionen ved præsentation af ”Bevæg dig for livet” mærket.

I forhold til kommunikation og markedsføring af/ved møder, konferencer, events, arrangementer, indsatser m.m., der vedrører de aftalte indsatser, sætter kommunen ”Bevæg dig for livet”-mærket på materialer. Hvis DIF/specialforbund og DGI er medafsendere på en indsats, så skal Nordea-Fonden og TrygFonden, der støtter ”Bevæg dig for livet”, ligeledes være synlige i kommunikationen og markedsføringen såvel online som offline. Dialogen i forhold til afsendernes synlighed påhviler den lokale projektleder.

På kommunens hjemmeside kan BDFL-mærket bruges eksempelvis som et banner, hvor der ud over mærket kan skrives en kort tekst om samarbejdet. Banneret kan være klikbart, så borgerne kan klikke sig videre til en landingsside på kommunens hjemmeside, der beskriver samarbejdet yderligere. Det er altid en mulighed for kommunen at lave et link til xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, hvor visionen bliver ”pakket ud” og hvor der vil være en landingsside om kommunesamarbejdet overordnet set. På de produkter/koncepter, hvor DIF/Specialforbund eller DGI bidrager med ressourcer, skal mærket bruges på kommunens egen hjemmeside.

På kommunens facebookside (eller andre sociale medier) kan kommunen bruge BDFL-mærket. Kommunen kommunikerer til borgerne, og brug af mærket på eksempelvis billeder på Facebook, vil brande kommunen som ”Bevæg dig for livet-kommune”, samtidig med at det vil understøtte hele bevægelsen i visionen. Og er der ligesom på hjemmesiden tale om produkter/koncepter, hvor DIF/Specialforbund eller DGI bidrager med udvikling, skal mærket anvendes.

Organisering

Politisk styregruppe

Borgmester, Kultur og Fritidsudvalget, formand for DGI Vestjylland, næstformand for DGI og næstformand for DIF. Den politiske styregruppe mødes 1-2 gange årligt.

Et centralt punkt i forhold til arbejdet med visionskommunetanken og de mål, der ligger i visionen, er et tværorganisatorisk sigte og samarbejde. I Kultur og Fritidsudvalget sidder politikere, som også repræsenterer øvrige centrale udvalg i kommunen. Det er tanken, at opgaven med at binde det politiske system sammen på tværs, ligger forankret i Kultur- og Fritidsudvalget, som har ansvaret for den interne politiske forankring i Holstebro Kommune og samspil med de øvrige udvalg.

Administrativ styregruppe

Direktør for Kultur og Erhverv, Biblioteks- og Fritidschef, Leder af den kommunale enhed for DIF og DGI, Direktør for DGI Vestjylland og Projektleder for Visionskommune (sekretær). Derudover er der en åben plads til en direktør for et andet forvaltningsområde.

Den administrative styregruppe skal sikre fremdriften af de projekter, der indgår som en del af visionskommuneforløbet. Det er her, der koordineres mellem det administrative system i henholdsvis Holstebro Kommune, DIF og DGI. Den administrative styregruppe mødes 2-3 gange årligt og bliver samtidig det centrale organ i forhold til at klæde Direktionen i Holstebro Kommune på omkring fremdrift, ressourcer etc.

Den administrative styregruppe har desuden ansvaret for at planlægge et årligt mødeforum for chefer på tværs af forvaltninger, hvor Visionskommune er i fokus – enten som en del af det eksisterende cheftræf eller som et nyt forum.

Projektorganisation

Projekternes art, indhold, ressourcer og ambitioner besluttes i et samspil mellem den politiske og administrative styregruppe.

Projekterne vil være forankret forskellige steder i den kommunale organisation, men da de alle vil have bevægelse, foreningsliv og sundhed som centrale elementer, vil Sport og Fritid som regel være involveret.

Projektleder for Visionskommune og Biblioteks- og Fritidschef vil derfor være faste medlemmer af projektorganisationen sammen med de chefer, ledere og medarbejdere, foreninger og organisationer, der har en konkret rolle i de projekter, som indgår i det givne års handleplan. Projektorganisationen mødes efter behov og har til opgave at varetage konkrete indsatsers implementering, udvikling, evaluering m.m.

Mislighold af aftale

Som mislighold betragtes enhver tilsidesættelse af denne aftale.

Foreligger der mislighold skal den misligholdende part meddeles dette uden ugrundet ophold. Xxxxxxx den misligholdende part ikke dette forhold i orden inden for 7 dage, kan den anden part bringe aftalen til ophør uden varsel.

Underskrifter

Borgmester i Holstebro Kommune, formand for DGI, formand for DIF, formand DGI Vestjylland

Document Metadata

Table of Contents

VISIONSAFTALE

Document Metadata