Kære Nyhedsbrevmodtager. Denne gang skriver jeg for at orientere dig om, at der i dag er indgået budgetforlig om kommunens budget for 2020. Budgettet er indgået med 28 af byrådets 31 medlemmer bag. (Kun Borgerlisten står udenfor).
Kære Nyhedsbrevmodtager.
Denne gang skriver jeg for at orientere dig om, at der i dag er indgået budgetforlig om kommunens budget for 2020.
Budgettet er indgået med 28 af byrådets 31 medlemmer bag. (Kun Borgerlisten står udenfor).
En budgetaftale mellem 8 partier og en løsgænger, 28 byrådsmedlemmer er naturligvis det gode kompromis, hvor alle tilgodeses
Du kan læse hele budgetforliget i sin helhed i linket her:
xxxxx://xxxxxxx.xxxxxxx.xx/xxxxx/00000000/xxxxxxxxxxxx-0000.xxx
Ellers vil jeg her fremhæve tre hovedtemaer:
De bløde værdier, omsorgen for de af vores medborgere, som har behov for hjælp og støtte, er markant styrket. Det glæder jeg mig selvsagt rigtig meget over, som de områder, der står mit politiske arbejde og hjerte nær.
Vi får mange flere ældre de kommende år, derfor er planen nu lagt for udbygning med ikke mindre end 200 nye plejeboliger over de kommende 10 år. Først skal 12 boliger i Vildbjerg nu bygges til ibrugtagning i 2023, umiddelbart derefter udbygges med 16 pladser på Vesterled i Herning. Og dernæst et spændende projekt Generationernes Hus i Herning, hvor tanken er, at det skal rummer pleje- og ældreboliger, men sammen med fx ungdomsboliger, almindelige lejeboliger. Det skal vi nu i Socialudvalget til at arbejde med, hvordan vi skal udforme.
2 mio. kr. er afsat årligt til klippekort for de mest sårbare ældre hjemmehjælpsmodtager.
Handicap og psykiatri området har længe været trængt økonomisk. Vi arbejder med at løse det med mange tiltag og en handleplan, der skal have tid til at nå målene. Derfor tilføres det område nu 29 mio. kr. over 4 år. Heraf er der reserveret 2 mio. kr. årligt til en fleksibel anlægspulje, som skal gøre det muligt hurtigt at lave tiltag, fx mindre boligændringer, så vi kan stille botilbud til rådighed for vores borgere hjemme i Herning fremfor tilbud i andre kommuner.
Puljen til frivilligt socialt arbejde, de såkaldte §18 midler, styrkes med 0,5 mio. kr. årligt. Det er en pulje, som er en væsentlig håndsrækning til foreninger og frivillige i forhold til det store arbejde, der i vores kommune løses til gavn for rigtig mange af vores borgere. Af de 0,5 mio. kr. er 150.000 kr. øremærket til Selvhjælp Hernings trivselsgrupper for børn.
Børne- og familie området bliver løftet med 22,5 mio. kr. over 4 år, særligt til forebyggelse og tidlige indsatser gennem ”Herning-modellen” for udsatte børn..
Bevæg den for Livet.
Sundhed og bevægelse er højt prioriteret i budgetaftalen.
Vi fortsætter projekt ”bevæg dig for livet” i samarbejde med DGI og DIF, som vil betyde igangsætning af flere og nye projekter i det kommende år.
Der er afsat penge til en ny mulighed for at søge tilskud til handicap-idræt, nye spor til mountainbike-sporten og ”Det blå rum” ved Fuglsang Sø, og flere andre idræts- og fritidsaktiviteter, der skaber glæde, livskvalitet og sundhed for borgerne.
Klima og miljø.
En budgetaftale har fokus på den økonomiske daglige drift af kommunen og de opgaver, der her skal løses.
Men der er også et mere langsigtet blik. Klima-spørgsmålet fylder på dagsordenen både nationalt og globalt. Det spørgsmål kommer vi heller ikke udenom at forholde sig til som kommune. Hvad gør vi ved det i Herning?
Vi gør allerede meget, bla. arbejder vi med bedre affaldssortering, energibesparende tiltag, og udledningsfrie bybusser.
Fra 2021 skal alle husstande affaldssortere i 4 fraktioner, og i forliget er besluttet, at samtlige folkeskoler skal gå først i gang med dette allerede fra 2020.
Ellers kan jeg fortælle, at jeg planlægger at forsøge mig med et nyt tiltag, hvor jeg vil holde ”træffetid med din byrådspolitiker” en gang i mellem. Planen er, at jeg snart vil melde et tidspunkt ud, hvor jeg kan findes en time i Sportscafeen. Her kan man komme forbi for en snak, ris, ros, gode ideer osv., eller måske bare en snak om arbejdet i byrådet. Det er absolut et forsøg, jeg tænker.
Ps. Husk at du altid kan afmelde nyhedsbrevet. Men naturligvis også er meget velkommen til at gøre andre opmærksomme på det.
Xxxxxx xxxxxxx
Xxxx Xxxxx Xxx Xxxxxxxx
20377055