Rammeaftale om
Rammeaftale om
løn- og arbejdsforhold m.v. for jordemødre i kendt jordemoder-ordning (KJO) på
Aarhus Universitetshospital
Aftalen er en lokal prøvehandling, som fra 1/2 2023 - 31/1 2024 erstatter den regionale KJO-aftale, hvorefter den skal evalueres både lokalt og regionalt.
Aftalen er indgået i henhold til aftale om lokal løndannelse og rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler mellem Jordemoderforeningen og Aarhus Universitetshospital.
Aftalens dækningsområde
Aftalen omfatter jordemødre, som indgår i funktionen kendt jordemoder-ordning på Aarhus Universitetshospital.
Jordemødrene er i alle forhold, som ikke konkret er fraveget i denne aftale eller øvrige lokalaftaler, omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- 09 Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet for ikke-ledende personale og øvrige aftaler indgået mellem parterne.
Målgruppen
Et kendt jordemoder-team varetager omsorgen for 137 fødende pr. år med størst mulig ligelig fordeling over året. Der tilstræbes ligelig fordeling mellem første- og flergangsfødende.
Til hvert KJO team visiteres:
• Cirka 40 gravide niveau 3 (gravide med psykisk/social sårbarhed)
• Gravide, som planlægger hjemmefødsel
• De restende pladser tilbydes gravide som planlægger ambulant fødsel/hjemmebarsel
Der indskrives 127 gravide i ordningen pr. år med plads til fleksibelt løbende optag, således det forventes, at hvert team varetager 137 fødsler pr. år. Det samlede antal er dermed fleksibelt i henhold til at sårbare gravide niv. 3 og alle hjemmefødsler kan varetages indenfor KJO, også når de visiteres til KJO i løbet af graviditeten.
De gravide, som planlægger hjemmefødsel, fordeles ligeligt mellem afdelingens KJO teams.
Oprettelse af teams
Kendt-jordemoderordning består af teams med 3 jordemødre.
Ansættelse er baseret på frivillighed i forhold til at være kendt jordemoder.
Arbejdsopgaver i kendt jordemoder-ordning
Eksempler på arbejdsopgaver:
• I konsultationen
o Forebyggende graviditetsundersøgelser, herunder behovsundersøgelser
o Forældre- og fødselsforberedelse
o Efterfødselssamtaler
o Forberedelse til hjemmefødsel efter behov
o Telefonkonsultationer
• Rådighedstjeneste/opkald
o Fødsler
o Akut ambulante kontakter og tilsyn – i samarbejde med det fasteberedskab
o Akut kald til fødegangen
o Hjemmefødsler
o Efterfødselspakker
o Hjemmebesøg ved hjemmebarsel
Når en jordemoder i kendt jordemoder-ordning er på fødegangen og passer en af sine egne fødende, indgår pågældende i dagligdagen som enhver anden jordemoder, dvs. vedkommende tager ex. også telefonen, samarbejder med øvrige jordemødre, tilser gravide i modtagelsen, hvis vedkommende er den, der har bedst tid på det pågældende tidspunkt mv.
• Møder m.v.
o KJO-Team-møder
o Supervision
o Fødegangs teammøder
o Teamtræning i akut fødselshjælp
o Efteruddannelse
o Tillidshverv
Dette indgår i KJO timenormen ift. møder mv.:
• Supervision i forhold til opgaven med sårbare gravide: 4 x 3 timer årligt.
• Teammøde planlægges af teamet 4 gange om året à 3 timer
Det ene møde er supervision ift. teamsamarbejdet. Telefonen kan slukkes, så alle har mulighed for at deltage
Dette indgår ikke i KJO timenormen ift. møder mv.:
• Timerne for teamtræning
• Fødegangs teammøder - planlægges som timer i det faste beredskab, men KJO skal planlægge skema, så alle i teamet kan deltage på de planlagte dage.
• MUS - medmindre det er placeret i vagten.
• Evalueringsmøder med studerende – medmindre det er placeret i vagten.
• Særlige funktioner/opgaver ex. hjemmefødselstasker
Ansættelse
Jordemødrene i kendt jordemoder-ordning ansættes som udgangspunkt i stillinger på fuld tid, heraf 30 timer i kendt-teamet og 7 timer i fast beredskab.
Løn
Jordemødrene i kendt jordemoder-ordning aflønnes efter følgende model:
• Basisløn / grundløn
• Centralt og lokalt aftalte tillæg
• Fleksibilitetstillæg (funktionstillæg) på kr. 14.785 kr. i årligt grundbeløb (31.3.2018 niveau) for fleksibel arbejdstilrettelæggelse
• Et ulempetillæg på 16 % af jordemoderens samlede løn i forhold til KJO-funktionen, dvs. 30 timer, som ydes for arbejde på særlige tidspunkter (aften, nat, weekend og SH-dage) i KJO- funktionen
Det er valgfrit for den kendte jordemoder, om hun ønsker at konvertere ulempetillægget til afspadsering svarende til ca. 5 timers afspadsering og dermed have færre timer i det faste beredskab, eller om hun ønsker tillægget udbetalt. Ændringer i forhold til dette skal godkendes af ledelsen og skal varsles ½ år før. Tillidsrepræsentanten orienteres løbende om, hvem der afspadserer, og hvem der får udbetalt tillægget.
Alle tillæg er pensionsgivende og følger de til enhver tid gældende satser i overenskomsten, p.t. 14,42 %.
Telefon m.v.
Samtlige jordemødre i ordningen får stillet vagttelefon (mobiltelefonordning) til rådighed. Computer stilles til rådighed for alle kendt-jordemødre til dokumentation ved hjemmebesøg og hjemmefødsler
Befordringsgodtgørelse
Der ydes befordringsgodtgørelse for tjenstlig kørsel efter de til enhver tid gældende regler i Region Midtjylland.
Kørsel til hjemmefødsler og hjemmebesøg er tjenstlig kørsel, hvortil der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til de til enhver tid gældende regler, jf. overenskomstens 5 16, stk. 1, medmindre jordemoderen vælger at tage mobiljordemoderbilen.
Der ydes som udgangspunkt ikke godtgørelse for befordring mellem hjem og tjenestested. Der ydes dog befordringsgodtgørelse ved tilkald i forbindelse med rådighedsvagt, jfr. arbejdstidsaftalens S 18 stk. 4, dog for maksimalt 40 km hver vej. Ved tilkald i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 6.00, har jordemoderen ret til at benytte betryggende befordringsmulighed, f.eks. taxa, efter nærmere aftale med ledelsen.
Jordemoderen indberetter via Region Midt's kørselsapp.
Arbejdstid
Det enkelte team tilrettelægger selv deres arbejdstid under hensyntagen til de beskrevne arbejdsopgaver. Jordemødrene fordeler selv deres vagter (3-4 dage eller en uge i træk) Dvs. man arbejder i gennemsnit hver 3. weekend.
Den konkrete arbejdstilrettelæggelse med vagter udenfor kendt jordemoder-ordning følger de aftaler og den praksis, der er på arbejdspladsen. Kendt-jordemødrene skal dog ikke lægge ekstra weekendvagter.
Teamet planlægger selv antal konsultationer pr. uge (2-3 pr. uge), som dækkes af de jordemødre, som ikke har vagten. I sommerperioder eller lignende kan planlægges med 2 konsultationer ugentlig. Konsultationstimerne forventes at udgøre omkring 15 timer i gennemsnit pr uge pr team, afhængig af aktiviteter og pt-gruppen.
Arbejdstidens tilrettelæggelse sker under hensyntagen til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn samt aftale om hviletid og fridøgn indgået mellem Dansker Regioner og Sundhedskartellet.
Normtimerne betragtes som nedskrevet med 9 søgnehelligdage, og disse betragtes som afviklet i frihedsperioderne.
Jordemødrene fører registreringer af opkald i vagterne, samt evt. fravær i app`en (sygedage, barns
1. og 2. sygedag), samt på seddel hos supervisorerne af hensyn til kommende fordeling af akut kald og evt. kald til hjemmefødsler, hvor eget team er lukket.
Overenskomstmæssig eller bevilget frihed på enkelte dage (feriedage, omsorgsdage m.v.) - registreres som 1/5 af den ugentlige ansættelsestimenorm.
Opkald tælles fra jordemoderen kaldes, indtil fødestedet forlades og registreres som det reelle tidsforbrug pr. påbegyndt time.
Telefonopkald registreres og opgøres med den reelle tid, dog minimum 15 minutter pr. telefonsamtale dag/aften (kl 7-23) og 30 minutter pr. samtale nat (23-7). Telefonopkald, der fører direkte til aftale om at mødes med fødende/gravide på fødegangen, registreres ikke, men tæller i opkaldstimer.
Arbejdstidsopgørelsen indrapporteres løbende efter nærmere aftale med ledelsen, og anvendes bl.a. til at evaluere og evt. justere den aktuelle arbejdsmængde/-tyngde i ordningen.
Den effektive tjeneste i rådighedsvagterne må maksimalt udgøre 5,5 timer i gennemsnit pr. vagtdøgn for et team.
Normperioden gælder her i prøveperiodens længde, dvs. 1 år, men indgår i evalueringen september 2023.
Ferie
Jordemødrene afvikler ferie efter ferieaftalen. Ferie afvikles i friuger, og jordemødrene dækker selv hinanden ind. Timerne i det faste beredskab registreres, når de afholdes. Resten afvikles hver måned over hele året med 12,5 ferietimer i arbejdstilrettelæggelsen.
Det skal angives og aftales på forhånd, hvilke uger der er ferie og dermed nyder den særlige beskyttelse. Planlægning af ferien sker sammen med nærmeste leder.
6. ferieuge kan vælges afholdt eller udbetalt.
Ekstra tjenester
Jordemødrene i kendt jordemoder-ordning kan på lige fod med alle øvrige jordemødre tilbyde at tage ekstravagter i planlagte friperioder. Ekstravagter aflønnes efter overenskomstens almindelige regler. Den enkelte kendte jordemoder har mulighed for selv at tilbyde sig til et ekstra akut kald i vagten, altså hvis hendes akutte kald allerede har været brugt. Dette honoreres med overarbejde.
Hviletid og fridøgn
Arbejdstiden tilrettelægges efter gældende regler for fridøgn og hviletid.
Det faste beredskab og kendt jordemoder-ordning bistår hinanden ved behov for hviletid, travlhed mv, dvs. man er hinandens backup-systemer.
Det faste beredskab agerer backup for KJO-jordemødrene, når kendte jordemødre har ret til eller behov for hviletid. Ligeledes i perioder, hvor teamet er midlertidigt lukket pga. sygdom eller ved sammenfald af fødsler.
Alle hjemmefødsler varetages inden for den samlede KJO-gruppe, hvilket betyder at i fald et team ikke kan tage en af deres hjemmefødsler (pga. hviletid eller kald til anden fødsel), så skal et af de andre teams varetager hjemmefødslen. Dette "hjemmefødselskald" honoreres som ekstratimer, valgfrit om udbetaling eller afspadsering, men timerne tæller ikke som akut kald.
Første gang man som jordemoder er til hjemmefødsel er der ret til, at 2 jordemødre tager sammen ud. Jordemoder 2 er en jordemoder fra beredskabet, alternativt en tilkaldt jordemoder, der honoreres jvnf. overenskomsten.
De kendte jordemødre agerer back up for fast beredskab, hvis der opstår spidsbelastninger med travlhed på fødeafdelingen. Her kan en vagthavende KJO-jordemoder tilkaldes (akut kald). En kendt jordemoder kan max. kaldes til 1 akut kald pr. måned pr. jordemoder.
Akut kald honoreres med normal timebetaling pr. påbegyndt time til og med 6 timer. Herefter honoreres med OA.
Det vil næppe være muligt i denne rammeaftale at beskrive alle tænkelige variationer for opkald med ret til eller behov for hviletid, hverken for den enkelte vagt eller for belastning flere vagter i træk. Derfor vil dialog mellem den kendte jordemoder og supervisor være helt nødvendig. Følgende gælder dog som hovedregel (hvis kendt jordemoder ikke kan gå hjem svarende til "ret til", så honoreres som overarbejde):
• Jordemødrene har ret til at afholde 11 timers hviletid efter 16 timers effektiv arbejdstid
• Jordemødrene har ret til at afholde 11 timers hviletid efter kald 23-07
• Hvis jordemoder er kaldt på arbejde mellem kl. 23- 4, så kan man afløses efter senest 9 timer. (eks. kaldt kl. 2.00, kan gå hjem senest kl. 11.00. Herefter ret til 9 timers hviletid)
• Afsluttes et forløb midt nat, har jordemoder ret til 9 timers hvil (eks. kaldt kl. 22-03.00, giver ret til at hvile til kl.12)
• Hviletid gælder fra hjemkomst til bopæl
Sygdom
Ved længerevarende sygdom i kendt jordemoder-ordning vurderer ledelsen i samarbejde med teamet, om vi kan finde midlertidig afløser/vikar, eller om det bliver nødvendigt i perioder at lukke teamet ned.
Opsigelse og udtræden af ordningen
Rammeaftalen kan opsiges lokalt af begge parter med 3 måneders varsel til en måneds udgang.
I forhold til den enkelte jordemoder gælder de sædvanlige varslingsregler, hvis en stilling enten nedlægges eller undergår så væsentlige ændringer, at pågældende ikke er forpligtet til at fortsætte i stillingen. Det anses i den forbindelse ikke for væsentlig ændring, hvis den kendte må flytte team men vedbliver at være kendt jordemoder.
Jordemødrene i kendt jordemoder-ordning kan med 3 måneders varsel til udgangen af måneden vælge at fratræde funktionen som kendt jordemoder og vende tilbage til det faste beredskab med uændret timetal.
Ved evt. akut opståede behov for at udtræde af ordningen, f.eks. af familiemæssige årsager kan udtræden ske med kortere eller uden varsel efter nærmere aftale med ledelsen, jfr. også Region Midtjyllands Livsfasepolitik.
Denne aftale træder i kraft pr. 1/2 2023.
Evaluering af aftalen
Primo juni 2023 afholdes evalueringsmøde mellem kendte jordemødre, TR og ledelse, hvor det kan være muligt at justere aftalen. Den endelige evaluering af aftalen sker primo september 2023, hvorefter aftalen forventes at blive drøftet regionalt. Dvs. evt. permanent opsigelse af den tidligere regionsaftale aftale kan ske inden 1/10 til udgangen af 2023, dvs. med 3 måneds varsel.
For Jordemoderforeningen, TR Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Dato 22.12.2022
For Aarhus Universitetshospital, xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx
Dato 22.12.2022