REGIONERNES

Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mel- lem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Denne kontrakt for almen praksis er op- delt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overens- komstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på læn- gere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål

9/200

at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklingsdelen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Reguleringsdelen revideres løbende og genforhandles med aftalt tidsinterval.

DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE DEL AF KONTRAKTEN FOR ALMEN PRAKSIS

1. Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fungerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.

I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæ-

xxxxx og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes

sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.

Den generelt større efterspørgsel i befolk- ningen efter sundhedsydelser og sygehuse- nes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgaveløsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.

Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelsestilbud, forskning, og organisationsudvikling. Det skal ligeledes ske gennem praksisplanudval- gene, som skal udarbejde praksisplaner for almen praksis. I den forbindelse vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammen- hæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder patienter med psy-

kiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom.

En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bidrage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balan-

cen i forhold til det specialiserede sundheds- væsen.

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremti- dens almene praksis:

• En bæredygtig almen praksis, der funge- rer effektivt som indgang til sundhedsvæ- senet for alle borgere i alle dele af landet.

• En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almindeligt fore- kommende lidelser

• En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af visionen.

2. Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis er oftest patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Derfor er én af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af under- søgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne hen- vender sig til sundhedsvæsenet med.

Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen praksis skal fort- sat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen.

10/200

Almen praksis har fortsat en central pla-

cering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder. Der er nogle centrale udfor- dringer i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrette- læggelse af indsatsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutberedskab samt behovet for at målrette almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. nedenfor.

Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patien- ter med kronisk sygdom.

Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle denne patientgruppe i proaktive og

planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patienters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kronikere samt brug af indkaldelser af patienterne.

Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behand- ling i det specialiserede sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenomsorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og patientrettet forebyggelse.

Program for KOL og diabetes type 2 i almen praksis og centrale og regionale

forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kronikeromsorgen, og efterhånden vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.

Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af prak- sispersonale, fokus på effektiv arbejdstilret- telæggelse samt fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører.

Almen praksis har mulighed for at un- derstøtte proaktive og planlagte forløb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisnings- adfærden i regi af den enkelte praksis og i forhold til den enkelte patient.

Rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen har også betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sundhedsvæsenet.

Forebyggelse Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.

Det er en grundlæggende udfordring at

styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggelsen af livsstilssygdomme

og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder forebygge uhensigts- mæssige indlæggelser.

Kommunerne varetager den forebyg- gende indsats i form af f.eks. rygestoptilbud, træningstilbud og generel patientuddannel- se, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indle- dende motiverende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud.

Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dagtiden og i vagttiden.

Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og centralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem regionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.

11/200

En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvi- dere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

KAPITEL I

Med praksisplanudvalgene og praksisplaner- ne er det sigtet, at samarbejdet om en række decentrale opgaver vedr. almen praksis, her- under gensidig tilgængelighed fastlægges lokalt. Dette vil sikre, at opgaverne tilrette- lægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bedre sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiserende læger og regioner og kommuner.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæg- gelse af de overordnede rammer for almen praksis. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i serviceniveau og i forhold til de ydelser, som en borger kan forvente at mod- tage, uanset hvilken region borgeren er bosat

i. Dels vil der være kerneopgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigtsmæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydelser, der med fordel omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinjer/principper og forløbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen.

3. Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende pa- tientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patienterne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regioner og kommuner skal samarbejde med almen praksis om at understøtte udvik- lingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Dette kan blandt andet ske i regi af praksisplanerne.

Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det specialiserede regionale sygehusvæsen, det kommunale sundhedsvæsen og den øvrige praksissektor.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktø- rer tager gensidige hensyn, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. Formålet er, at de praktiserende læger kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis, og

med de myndigheder der agerer på vegne af borgere, der ikke selv kan henvende sig eller komme i kontakt med lægen.

Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forpligtende samar- bejde og arbejdsdeling i forhold til sygehus- væsenet, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder både samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samar- bejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forud- sættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, praksisplanerne og underliggende aftaler i medfør af prak- sisplanerne, når almen praksis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i for- hold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepa- tienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbsprogrammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen er styrket, bl.a. ved at der er nedsat kommunalt-lægelige udvalg i alle kommuner. Udvalgene sætter

rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og lægerne.

12/200

Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og

styrke implementering af de centralt og decentralt aftalte tiltag. Det er afgørende, at praksiskonsulentens opgaver, ansvar og rolle er konkret beskrevet.

Dialogen om hvilke rammer og redskaber regioner og kommuner kan stille til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbej- det med det øvrige sundhedsvæsen finder blandt andet sted i praksisplanudvalgene.

Redskaberne er bl.a. let tilgængelige og overskuelig information om placering af de enkelte specialer på sygehusene, adgangen til patientvejledere, oversigter over henvis- ningsmuligheder i sygehusvæsenet samt kommunale sundhedstilbud.

Det er hensigtsmæssigt, at almen praksis er i stand til at færdigudrede og færdigbe- handle så mange patienter som muligt. I nogle tilfælde har almen praksis behov for sundhedsfaglig specialistrådgivning, før

der kan foretages en endelig udredning. For at optimere patientbehandlingen i almen praksis frem for at viderehenvise til sygehus- behandling, kan der derfor være behov for sparring og supervision med sygehuslæger. Det kan f.eks. være i form af telefonisk kon- takt, mailsparring og telekonference.

Et andet redskab kan være, at almen praksis får mulighed for rekvisition af diagno- stiske undersøgelser. Det giver almen praksis mulighed for at færdigudrede patienten i stedet for at henvise patienten til udredning på sygehuset. For de enkelte diagnostiske undersøgelser skal der aftales regionale kri- terier for, hvilke og hvornår de kan rekvireres af almen praksis.

Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet.

Regioner og kommuner sørger f.eks. for hurtig, kort og relevant orientering af den praktiserende læge, når patienterne har væ- ret i kontakt med sygehusvæsenet eller kom- munale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge.

Også på andre områder er det vigtigt, at

aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder de- res rolle, f.eks. i forhold til dosisdispensering.

4. Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourceanvendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.

Det er nødvendigt at sikre lægedæk- ning i alle dele af landet, så alle borgere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne

skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de vælger læge eller praksis.

Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedsper- soner, herunder almen praksis.

Sikring af lægedækning er et fælles pro- blem for parterne. Dette indebærer blandt andet, at de regionale parter bør informere hinanden i god tid, før mulige lægedæk- ningsproblemer opstår.

Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den fagli- ge udvikling og arbejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen praksis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sektoren og der- med udsætte tidspunktet for erhvervsophør.

Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.

13/200

Det er desuden nødvendigt at øge kapa- citet og effektiv ressourceanvendelse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksispersonale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedæk- ning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammen- sætning.

5. Kvalitet, kompetence- udvikling, forskning, service og IT

KAPITEL I

Almen praksis har fokus på faglige og organi- satoriske aspekter af kvaliteten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.

Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen.

Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en integreret del af det daglige arbejde i praksis, og med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis er de praktiserende læger introduceret til et

redskab til at arbejde systematisk med kvali- tetsudvikling.

Fremadrettet skal data fra patienttilfreds- hedsundersøgelser anvendes i den enkelte praksis’ arbejde med løbende at udvikle kva- liteten. Kvalitetsdata fra datafangst i almen praksis skal ligeledes medvirke til at styrke kvaliteten af det sundhedstilbud, der tilbydes patienterne og samtidig give forskningen mulighed for at analysere data fra hele sund- hedsvæsenet. Det er vigtig viden i forhold

til at kunne planlægge sammenhængende patientforløb. Kvalitetsdata fra almen praksis kan samtidig være med til at sikre en større grad af gennemsigtighed i sundhedsvæse- net. Offentliggørelse af kvalitetsdata skal ikke kunne identificere den enkelte patient, læge eller praksis.

Kompetenceudvikling i almen praksis i form af efteruddannelse er ligeledes et vigtigt element i kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Dygtige og veluddannede praktise- rende læger er en forudsætning for en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen i almen praksis, og efteruddannelse skal bidrage til, at lægerne har opdaterede kompetencer indenfor den nyeste viden og evidens.

Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tidssvarende me- toder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt

med almen praksis. Det gælder også i de si- tuationer, hvor en pårørende eller kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen.

Der er flere veje til at sikre en god tilgæn- gelighed. Det bliver en opgave for praksis- planudvalgene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. En god service og tilgænge- lighed vises blandt andet ved, at der gennem praksisdeklarationerne skabes gennemsig- tighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder.

14/200

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sundhedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdate- ret faglig viden og beslutningsstøtte. IT skal

bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen, og nye teknologiske muligheder tages løbende i brug.

På medicinområdet udgør implemen- teringen af Fælles Medicinkort (FMK) en udvikling, der har til formål at minimere fejl og utilsigtede hændelser. Anvendelsen af FMK forventes at styrke sikkerheden om- kring medicinhåndtering, især hos patienter der modtager mange præparater. En effektiv implementering af FMK betyder, at almen praksis orienterer sig via det overblik, som medicinkortet giver. Tilrettelæggelsen af dele af opfølgningen laves lokalt som del af praksisplanerne.

Forskning

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsudvikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvali- tetsudvikling og kompetenceudvikling.

KAPITEL II

KAPITEL II.

Generelt om overenskomsten

§ 1 Overenskomstens parter og overenskomstområdet

Stk. 1.

Denne overenskomst vedrørende almen praksis er indgået mellem Regionernes Løn- nings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiseren- de Lægers Organisation (PLO).

Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede borgere og omfatter vederlagsfri sygdoms- behandling og forebyggende arbejde i henhold til sundhedsloven. Gruppe 1-sikrede borgere betegnes i det følgende ”patienter”.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser,

15/200

behandling af andre patienter end de i stk. 2 nævnte.

KAPITEL III.

Planlægning og lægedækning

§ 2 Årlig lægedæknings- beregning

Stk. 1.

Der foretages en årlig fastsættelse af læge- dækningen. Formålet hermed er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Resultatet af lægedækningsberegningen sendes til samarbejdsudvalget til orientering og til Praksisplansudvalget med henblik på, at resultatet kan indgå i udvalgets arbejde.

Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangs- punkt i en af regionen foretaget høring af alle eksisterende praksis i regionen. Den nærme- re fremgangsmåde for høringen fremgår af stk. 3-5.

Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis som allerede har lukket for patienttilgang, er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af høringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage

16/200

sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapa- citet, som kan inddrages i planlægningen.

Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mulighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra lægekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. § 14, stk. 2 og 3. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tilde- lingen af delepraksistilladelse. Besvarelserne af høringen anses ikke for bindende tilsagn, idet der kan opstå situationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientantal end det indmeldte.

Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker og evt. private aktører jf. sundhedsloven § 227, stk. 3, 5 og 6, indgår ved vurderingen.

§ 3 Regionens orienterings- forpligtelse

Stk. 1.

Regionen orienterer Samarbejdsudvalget, såfremt regionen planlægger at:

a) udløse nye ydernumre

b) dispensere fra at en ledig kapacitet efter

ét år falder tilbage til regionen.

c) opføre offentligt ejede lægehuse

d) udbyde drift af praksis

e) etablere en regionsklinik

Stk. 2.

Såfremt regionen beslutter, at der skal opfø- res et offentligt ejet lægehus, søger regionen inden opførelsen dialog med almen praksis

i lokalområdet. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til indretning mv.

§ 4 Flytning

Stk. 1.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal, jf. sundhedslovens § 57b, stk. 2, indhente regionens godkendelse. Regionen skal

godkende flytninger, som ikke ændrer forud- sætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

§ 5 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet

Stk. 1.

Regionen kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til lægedæk- ningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan

KAPITEL III

flyttes i en periode på op til 10 år. Det inde- bærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer). Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udlejer af.

Stk. 2.

Regionen kan godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige omstændigheder. F.eks. flytning af en ifølge praksisplanen matrikelbunden lægekapacitet som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis.

§ 6 Praksisudvikling

Stk. 1.

17/200

Regionerne etablerer tilbud til læger, der øn- sker at etablere større praksis og/eller udvikle deres praksisdrift. Der henvises til det som bilag 14 optrykte protokollat.

KAPITEL IV.

Vilkår for praksisdrit

NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS OG KRAV TIL LÆGEN

§ 7 Autorisationskrav for alment praktiserende læger

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Læger der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskomsten, uden at være speciallæger i almen medicin, er beret- tiget til at fortsætte hermed.

Stk. 3.

Klinikken skal overfor regionen, samt i praksisdeklarationen, oplyse, hvilke

læger der har fast daglig virke i klinikken. Det er de navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken, der skal oplyses om.

§ 8 Nedsættelse i almen praksis

Stk. 1.

18/200

En læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i henhold til overens- komsten, og som opfylder kravene i § 7, skal sende en blanket (Tilmelding/Ændringer til yderregisteret/Praksisdeklaration) til PLO. Lægen skal overfor PLO dokumentere at have enten overtaget en eksisterende praksis/praksisdel eller af regionen/Samar-

bejdsudvalget fået tildelt ret til nedsættelse. Lægen skal sammen med blanketten indsende dokumentation for, at lægen op- fylder betingelserne i § 7. Opfylder lægen betingelserne, sender PLO meddelelse herom til regionen. Nedsættelsen sker med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 2.

Det er ikke muligt at eje et ydenummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker. Ansvaret for at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, som ejer ydernummeret.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktisere efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden alvorlige anmærk- ninger af relevans for arbejdet i almen praksis. Er dette ikke tilfældet, må lægen ikke praktisere efter overenskomsten.

Børneattest er påkrævet ved køb af klinik med eksisterende ydernummer, etablering af delepraksis, satellitpraksis, ydernummer på licens eller ved tildeling af nyt ydernummer fra regionen.

Stk. 4.

Forud for erhvervelse af praksis retter lægen henvendelse til regionen, som på lægens fuldmagt indhenter børneattest. Regionen træffer afgørelse om, hvorvidt en børneat- test er påtegnet alvorlige anmærkninger

af relevans for at virke under overenskom- sten. Afgørelsen meddeles lægen, som ved

KAPITEL IV

regionens godkendelse nu kan erhverve en praksis.

Stk. 5.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig orienteret om overens- komstens bestemmelser og administrati- onen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf.

Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes kur- sustilbuddet skal sikres.

Stk. 6.

Læger der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lignende, kan ikke drive almen praksis efter denne overens- komst, medmindre der gives dispensation hertil af Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

En læge der ønsker at overdrage sin praksis/ praksisdel har ret til at overdrage praksis/ praksisdelen til en læge, der opfylder de i § 7, stk. 1-2 anførte autorisationskrav.

Stk. 8.

Regionen skal bekræfte, at lægens ned- sættelse opfylder betingelserne i stk. 1-7, og giver lægen og PLO besked herom.

Nedsættelsen skal ske med virkning fra den

1. i en måned.

Stk. 9.

Læger der indgår kompagniskab, skal gen- nem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sammen- sætning samt, når en ansat speciallæge tiltræder eller fratræder. Ændringerne med- deles i god tid.

Stk. 10.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en læ- geansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf.

§ 40, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.

PRAKSISFORMER OG SELSKABSKONSTRUKTION

§ 9 Praksisformer

Stk. 1.

Almen praksis kan i henhold til denne over- enskomst drives som enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksis- former kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås:

Praksis der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virksom- hed eller som alment lægeselskab.

Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 8, og som er ansat i

et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 4.

19/200

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingselskab. Holdingselska- bets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 5.

Almen praksis kan kun udøves i forbindel- se med ét konsultationssted, medmindre regionen har givet en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 11, eller en læge har erhvervet flere ydernumre til drift på andre praksisadresser, jf. stk. 6.

Stk. 6.

En praksis kan erhverve/opkøbe yderligere lægekapaciteter fra regionen, når regionen opslår ledige kapaciteter, eller opkøbe og med regionens godkendelse flytte kapacitet fra en anden lægepraksis, jf. § 4. Ansættelse af speciallæger almen medicin i fast stilling i de ekstra kapaciteter skal følge § 24.

Stk. 7.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, jf. Lovbe- kendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 som ændret ved lov nr. 1374 af 4. december 2017, fremgår, at ydernumre fra praksis,

som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer1, kan overdra- ges til regionsrådet og til læger2. Endvidere fremgår, at regionsrådet kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksis- planlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. Sundhedslovens § 60, stk. 1. Salg af

ydernumre, jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2,

1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og

2. pkt.

NOTE til § 9, stk. 1:

Samarbejdspraksis er:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist

1) Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

2) Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

Netværkspraksis er:

Praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ikke lokalefællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikperso- nale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instru- menter. De læger, der indgår i en netværks- praksis, fungerer som stedfortræder for hinan- den i tilfælde af sygdom, ferie og andet fravær. Læger i en netværkspraksis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for net- værket om at være stedfortræder, eksempelvis hvis der i et konkret tilfælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges patienter.

§ 10 Almen praksis i selskabs- form

Stk. 1.

Læger der udøver almen praksis i selskabs- form er personligt forpligtede efter over- enskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den enkelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overenskomsten.

Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment lægesel- skab.

Stk. 3.

20/200

PLO kan kun godkende vedtægter for alme- ne lægeselskaber og holdingselskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.

KAPITEL IV

1. Et alment lægeselskab skal indeholde be- tegnelsen ”alment praktiserende læge(r)”.

2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen lægepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anparter/aktier i et alment lægeselskab.

3. Hele indskudskapitalen i et alment læge- selskab skal tilhøre:

a) læger, der er ansat i selskabet og til- meldt overenskomst om almen praksis i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1.

eller

b) et eller flere holdingselskaber.

4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstem- melse med reglerne i § 8, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anparter/aktier i.

5. I tilfælde af en læges død kan dennes an- del af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 18, stk. 2.

6. Den stemmeret der er knyttet til indskud- skapitalen, kan kun udøves af ejeren per- sonligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7. Kun læger der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i overensstem- melse med reglerne i § 8, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal på forlangende være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlanges attestation fra selskabet om dets ejerforhold.

Stk. 5.

21/200

Et alment lægeselskab kan ikke afkræve eller

modtage honorar, der baseres på overens- komsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtægterne for et eventuelt holding- selskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 6.

PLO meddeler regionen, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holding- selskab.

NOTE til § 10, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på maksimalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvorlig sygdom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I tilfælde af, at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan

der i den periode, hvor boet i henhold til § 18, stk. 2 kan eje indskudskapitalen, ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 måneder.

§ 11 Satellitpraksis

Stk. 1.

Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supple- ment til det primære konsultationssted.

Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæggelse af satellitpraksis, medmindre andet aftales.

Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis amængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til

almen lægehjælp fra det primære konsulta- tionssted. Lægen er forpligtet efter overens- komstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.

Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.

§ 12 Ydernumre på licens

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge person- ligt uden mulighed for videresalg. Mulig- heden betegnes ”ydernummer på licens”.

Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honore- ring, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.

Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvorefter ydernumme- ret tilfalder regionen.

Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.

§ 13 Delepraksis

Stk. 1.

22/200

Hensynet til læger med behov for nedsat ar- bejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Delepraksis indebærer, at der optages en ekstra læge som delekompag- non eller som ansat i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Den ekstra læge skal overholde betingelserne i § 8, stk. 1-7.

Stk. 2.

Tilladelse til delepraksis meddeles af Sam- arbejdsudvalget ved behov for aflastning, når:

• den praktiserende læge er kronisk syg

eller alvorligt syg

• der er alvorlig sygdom i lægens nære familie

• den praktiserende læge stiller sin arbejds- kraft til rådighed for andre faglige funktio- ner så som undervisning, konsulentarbej- de eller fagpolitisk arbejde i minimum ti timer pr. uge.

Stk. 3.

Delepraksistilladelse kan gives til eksiste- rende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive den som delepraksis.

Samarbejdsudvalget drøfter patientka- paciteten i ansøgerens/ansøgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedækningen i området.

Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttilgangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet.

Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt lukke- grænse skal kunne begrundes i hensynet

til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapacitet.

Stk. 4.

Tilladelse til etablering af delepraksis er en personlig ordning, jf. dog stk. 5. Når dén hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder

endvidere senest to år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen ikke længere er til stede. Ovenstående er gældende for tilladel-

KAPITEL IV

ser givet fra den 1. september 2014. Se § 21 om ophør i delepraksis.

Stk. 5.

I lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har såvel eksisterende som nye praksis ret til at etablere delepraksis

i en tidsbegrænset periode på op til seks år. Klinikken, som har praksisadresse i et lægedækningstruet område i henhold til praksisplanen, meddeler PLO datoen for

påbegyndelse af delepraksis. PLO orienterer regionen. Mindstekapaciteten i praksis fast- lægges til det patientantal, som er tilmeldt i praksis på tidspunktet for ikrafttrædelse.

Stk. 6.

Lægen som driver praksis i lægedæk- ningstruede områder, og som har etableret delepraksis efter stk. 5, har i forlængelse af den seks-årige periode ret til at få tilført en ekstra lægekapacitet, når perioden for delepraksis udløber. Lægen meddeler regionen seks måneder inden udløb af delepraksistilladelsen, at man ønsker tildeling af en ekstra lægekapa- citet, og angiver hurtigst muligt navn på lægen, der skal udfylde lægekapaciteten.

Stk. 7.

Fornyet deletilladelse efter seks år, jf. stk. 4, sker på vilkår, som for ikke-lægedækning- struede områder, jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 8.

Læger over 62,5 år, der har klinik i et lægedækningstruet område iht. prak- sisplanen, har ved udløb af det sjette år efter etablering af delepraksis, ret til at forlænge delepraksis i indtil yderligere seks år. Ordningen er personlig og kan ikke overdrages.

NOTE til § 13, stk. 5 og 6:

23/200

Praksis’ geografiske beliggenhed i et læge- dækningstruet område på aftaletidspunktet, hvor lægen meddeler delepraksis til PLO med en navngiven delelæge, er afgørende for retten til delepraksis. Delepraksis skal være

etableret senest seks måneder efter aftale- tidspunktet.

NOTE TIL § 13, stk. 8

Aldersgrænsen på 62,5 år er defineret ved pensionsalderen for personer født mellem 1.1.1954 og 30.6.1954 minus tre år. Alders- grænsen hæves løbende med udgangs- punkt i udviklingen i pensionsalderen minus tre år amængig af lægens fødselstidspunkt.

TILMELDING AF PATIENTER

§ 14 Praksisstørrelse

Stk. 1.

En praksis der som minimum har 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, har ret til straks at få lukket for tilgang.

Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilladelse til lukning for tilgang til genstand for forhandling i Samar- bejdsudvalget.

Stk. 2.

Praksis som har færre end 1.600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, men hvis prak- sisarbejde som følge af mængden af gruppe 2-sikrede, beskæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende som af Samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med minimum 1.600 tilmeldte pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævnte praksis.

Stk. 3.

Praksis der af særlige grunde ønsker et lave- re antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end 1.600, kan søge Samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal patienter, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læger, som i minimum seks timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/ konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så

vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulig- hed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.

Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst to praksis inden for en afstand på

15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.

Stk. 4.

Regionen og PLO-regionalt kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgø- relse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Praksis der har lukket for tilgang af patienter, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte patienter falder til under 1.550 pr. lægekapacitet eller det andet antal, der

i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde måtte være fastsat. Når patientantallet på ny når en aftalt lukkegrænse, jf. stk. 1-3, lukker regionen automatisk for tilgang.

Stk. 6.

En praksis der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang senest med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. I forbindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange patienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sædvanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.

§ 15 Øvre lukkegrænse

Stk. 1.

24/200

Hvis en praksis har 2.700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om Sam-

arbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttilgang. Samarbejdsud- valget giver tilladelse, med mindre væsentli- ge forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. Her henvises til § 13, stk. 3.

FRASIGELSE AF PATIENTER

§ 16 Frasigelse af patient

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage lægens frasigelse, jf. kapitel

XIV. For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 17.

Stk. 2

Frasigelsen sker umiddelbart, men den frasi- gende læge er fortsat ansvarlig for behand- lingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

§ 17 Voldelige eller truende patienter

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regio- nen frasige sig en patient, som i en eller flere konkrete situationer, har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet. Regionen underretter Samarbejdsudvalget herom. Frasigelsen sker umiddelbart. Ved akut behov for

lægehjælp er den frasigende læge fortsat ansvarlig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

Stk. 2

Regionen skal underrette og partshøre pa-

tienten i forbindelse med, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten. Lægen skal høres over patientens eventuelle bemærkninger. På baggrund af høringssvarene træffer Samar- bejdsudvalget afgørelse om, hvorvidt der er tale om frasigelse i henhold til § 16 eller § 17.

Stk. 3.

Regionen skal meddele patienten, at patien- ten ved henvendelse til kommunen skal væl- ge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at patienten fremover kun kan opsøge den ny læge efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværel- se ved konsultation. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XIV.

Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. gælden- de lovbekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge.

Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mu- lighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler Samarbejdsudvalget, hvordan der forholdes med hensyn til læge- skift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværksætte en turnusordning, som kan om- fatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstæn- dighederne taler for det, kan en turnusord- ning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudval- get kan i særlige tilfælde friholde en praksis fra at deltage i turnusordningen.

Stk. 6.

25/200

Når patienten har valgt eller er blevet tildelt en ny læge, skal den pågældende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.

Stk. 7.

KAPITEL IV

Hvis patienten anmoder om det, skal Sam- arbejdsudvalget vurdere, om fremgangs- måden i stk. 3, 2. pkt. stadig er påkrævet. En vurdering kan tidligst foretages to år efter, at patienten er frasagt efter § 17. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger ind- hentet fra patienten og dennes nuværende læge.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget kan efter konkret vur- dering, og hvor der er tungtvejende grunde, beslutte at fremgangsmåden i stk. 2 også kan benyttes i andre tilfælde. Det kan ek- sempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end lægen, hvor patienten er tilmeldt.

NOTE til § 17:

Parterne er enige om, at regionen og PLO-re- gionalt skal søge at træffe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i § 17 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne udtrykt imødekommen- hed over for politiets deltagelse i løsning af problemer med voldelige patienter.

OPHØR I ALMEN PRAKSIS

§ 18 Ophør ved dødsfald og konkurs

Stk. 1.

Når en læge dør eller går konkurs, med- deler boet eller kurator snarest muligt regionen, om boet eller kurator sørger for en stedfortræder for lægen, samt om praksis søges videreført ved salg, jf. stk. 2, eller brin- ges til ophør, jf. § 19.

Stk. 2.

Når en læge dør eller går konkurs, kan dennes praksis/praksisdel/anparter ejes af boet/kurator i maksimalt et år fra dødsfal- det/konkursen under forudsætning af, at

boet/kurator sørger for en stedfortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges ud over et år, hvis der foreligger en rimelig begrundelse herfor.

Stk. 3.

Regionen skal orientere patienterne i de si- tuationer, hvor de skal tilbydes lægeskifte, jf. gældende lovgivning. Dette gælder ophør eller ændringer iht. §§ 18-22.

NOTE til § 18, stk. 3

Regionerne aftaler med kommunerne i regio- nen, at kommunerne bistår regionen med ad- ministrative opgaver, herunder information af patienter i forbindelse med ændringer i praksis.

§ 19 Praksisophør i enkelt- mandspraksis, når praksis ikke overtages af en anden læge

Stk. 1.

Hvis en læge vil ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en an- den læge, har lægen pligt til at varsle det over for regionen seks måneder før ophørsdatoen (foreløbigt varsel). Lægen har efter afgi- velse af det foreløbige varsel to måneder til at sælge sin praksis. Fire måneder før det varslede ophør afgiver lægen retten til at disponere over ydernummeret til regionen og orienterer PLO herom. Der kan dog før udløb af 4-måneders perioden indgås aftale mellem region og læge om, at regionen over- tager dispositionsretten, evt. mod betaling af en kompensation.

Stk. 2.

26/200

Når en læge har afgivet det foreløbige varsel, jf. stk. 1, om ophør, skal Praksisplan- udvalget drøfte mulighederne for at håndtere lægedækningen, herunder om den ophøren- de læges patienter vil kunne fordeles blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig.

Stk. 3.

Hvis ophør i enkeltmandspraksis skyldes, at lægen får frataget sin autorisation (perma- nent eller midlertidigt) bliver alvorligt syg, dør eller går konkurs gælder fristerne i stk. 1 ikke. Lægen/stedfortræder/kurator/bo har pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med fire ugers varsel.

Stk. 4.

Ophør i enkeltmandspraksis kan kun ske ved udgangen af en måned.

§ 20 Ophør i kompagniskab

Stk. 1.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, overgår den ledige lægekapacitet til den/de tilbageværende læge(r) som indenfor en frist på et år søger at få den ledige prak- sisdel besat med en ny læge. Fristen på et år regnes fra den ophørsdato, som lægen har meddelt til PLO og regionen. Regionen kan beslutte at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutte- ringsudfordringer i det geografiske område.

Stk. 2.

Hvis den/de tilbageværende læger i kom- pagniskabspraksis ikke har udsigt til, at den ledige lægekapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med seks måneders (fore- løbigt varsel). Samtidig med det foreløbige varsel gives der besked til regionen om, hvor mange patienter praksis kan fortsætte med at have tilmeldt. Hvis den tilbagevæ- rende læge/læger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt, skal

de med fire måneders varsel give endelig meddelelse til regionen om dette (endeligt varsel). Samtidig gives afkald på den ledige lægekapacitet.

Stk. 3.

Når regionen har modtaget det foreløbige

varsel, jf. stk. 2, før forventet ophør iværk-

sættes samme procedure, som er beskrevet i § 19, stk. 2. Praksisplanudvalget træffer derefter beslutning om, hvordan de patienter, som praksis afstår, kan tilmeldes en anden læge.

Stk. 4.

Den ophørende læge indsender op- hørsmeddelelse til regionen og PLO.

Stk. 5.

Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver klinikken

- gennem PLO - regionen besked herom senest syv uger inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gennemføre de fornødne administrative procedurer. Ved nedlæggelse af et kompagniskab skal endeligt varsel og foreløbigt varsel i stk. 2 benyttes.

§ 21 Ophør i delepraksis

Stk. 1.

Ophører en læge i en delepraksis (ejers udtrædelse, salg af praksis, fratrædelse af ansat læge), der er etableret før 1. september 2014, bortfalder delepraksis- status.

Stk. 2.

Ved delepraksis tildelt som personlig ordning efter 1. september 2014 gælder, at delepraksisstatus bortfalder, hvis den læge til hvem tilladelsen er tilknyttet, ophører i praksis. Ophører en af de øvrige læger i delepraksis, uden at praksisdelen overdrages, overgår den ledige kapacitet til de tilbageværende læger, som kan væl- ge at ophøre som delepraksis, og overgå til almindelig flerlægepraksis, eller for- søge inden for en frist på et år at besætte den ledige kapacitet med en ny kompag- non eller en ansat læge. Regionen kan give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer i det geografiske område.

Stk. 3.

KAPITEL IV

Varslingsreglerne og frister samt procedure for håndtering af patienter, jf. § 19, gælder også, hvis en læge stopper i delepraksis, hvor den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt.

Stk. 4

De læger der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal forholdes ved tilladelsens ophør. Denne aftale tilsendes PLO til orientering senest ved etablering af delepraksis. Kompagniskabspraksis der drives som delepraksis kan ved opløsning maksimalt opdeles i et antal selvstændige

praksis svarende til det antal lægekapacite- ter, som kompagniskabet rådede over før. Lægerne skal således aftale, hvordan praksis videreføres, hvis lægerne i en delepraksis ikke længere fortsætter samarbejdet.

§ 22 Ophør i særlige tilfælde

Stk. 1.

Hvis en læge har:

a) fraskrevet sig sin autorisation,

b) er blevet endeligt frataget sin autorisation,

c) ved dom for strabart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge eller

d) hvis lægen har mistet retten til selvstæn- digt virke

27/200

kan denne eje sin praksis/praksisdel/anpar- ter i maksimalt et år under forudsætning af, at den pågældende sørger for en stedfortræ- der. 1-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivelsen, domsafsigelsen, eller fra tidspunktet hvor retten til selvstæn- digt virke mistes. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig be- grundelse for, at 1-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/anparter ikke kan overholdes.

ANSÆTTELSE AF LÆGER

§ 23 Generationsskite

Stk. 1.

Med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en praktiserende læge ansøge Samar- bejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet. Efter seks måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i

op til fem år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdra- gende praktiserende læge ophører i praksis. Samarbejdsudvalget fastsætter vilkårene for tilladelsen.

Stk. 2.

Læger som er fyldt 62,5 år, har ret til at indgå generationsskifteaftale ved ansættelse af en speciallæge i almen

medicin uden at have en ledig kapacitet, jf. vilkårene i § 24. Efter to år skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis. Lægerne kan fortsætte kompagniskabet indtil

den ældre læge lader sig pensionere. Aldersgrænsen hæves fremadrettet med udgangspunkt i udviklingen i pensionsal- deren, jf. note til til § 13, stk. 8.

§ 24 Ansatte læger i fast stilling

Stk. 1.

En praksis kan besætte en ledig lægekapaci- tet/delekapacitet med en ansat speciallæge

i almen medicin i en fast stilling i stedet for med en kompagnon. Ansættelse og

fratræden af læger i en ledig kapacitet/dele- kapacitet skal meddeles PLO på en blanket (Skema vedr. ansat speciallæge i almen medicin). PLO giver regionen meddelelse herom hurtigst muligt.

Stk. 2.

28/200

Antallet af ansatte læger kan maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapa- citeter tilknyttet en praksis. Det gælder ikke for praksis beliggende i et lægedæk- ningstruet område i henhold til praksis-

planen, eller praksis i henhold til § 9, stk.

7. I ikke-lægedækningstruede områder kan lægen søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte mere end halv- delen af praksis’ samlede lægekapacitet med ansatte læger.

Stk. 3.

Ved en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidelse af praksis/ny tilla- delse til delepraksis skal en ledig kapacitet indenfor et år overdrages til en ny læge, eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling. Regionen kan beslut- te at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsudfor- dringer i det geografiske område.

Stk. 4.

Praksis i lægedækningstruede områder

i henhold til Xxxxxxxxxxxxx kan ansøge Samarbejdsudvalget om dispensation til at ansætte en læge i fase tre af deres uddannel- sesforløb til speciallæge i almen medicin.

Stk. 5.

Praksis kan vælge at overgå til kompagni- skabspraksis, når det ønskes, såfremt den ansatte er speciallæge i almen medicin.

Stk. 6.

Praksisejeren/ejerne er ansvarlige for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.

§ 25 Vikarer

Stk. 1.

Vikar ansat i almen praksis skal som hovedregel være speciallæge i almen medicin medmindre lægen har ret til selvstændigt virke og har været fase 2 amanuensis i pågældende klinik.

Stk. 2.

Der kan ansættes en vikar i indtil to må- neder, hvis vikaren er en læge med ret til selvstændigt virke. Fristen på to måneder gælder også, selvom vikaren arbejder

i klinikken få dage om ugen, eller der

sker en forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse.

Stk. 3.

En vikar med ret til selvstændigt virke kan dog ansættes i indtil seks måneder i en flerlægepraksis, hvis der er en ejerlæge fysisk til stede i klinikken, når vikarlægen arbejder. Vikarlægen må ikke være ene- ansvarlig for patienter.

Stk. 4.

En vikar fungerer som stedfortræder for lægen, og parterne må derfor ikke være til stede i praksis samtidig.

NOTE til § 25:

Vikarer uden speciallægeanerkendelse skal være underlagt supervision af en ejerlæge, der er speciallæge i almen medicin.

§ 26 Læger uden for normering

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilla- delse til – ud over det antal kapaciteter prak- sis råder over i henhold til lægedækningsbe- regningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almen- medicinske institutter ved universiteterne,

for funktionen som bedriftslæge, kommunal- læge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannel- sesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpoli- tisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vilkår til tilladelsen.

Stk. 2.

En læge som er fyldt 62,5 år, og som har praksis i et lægedækningstruet område i henhold til praksisplanen, kan korttidsan- sætte læger udenfor normering, således at lægen udenfor normering befinder

sig i praksis samtidigt med ejerlægen. Aldersgrænsen hæves løbende med ud- gangspunktet i pensionsalderen, jf. note til § 13, stk. 8.

NOTE til § 26, stk. 2.

KAPITEL IV

Virker lægen udenfor normering i praksis i en længere periode opfordres klinikken til at melde lægens navn ind til regionen som delelæge, så navnet kan fremgå af læge- valgslisten.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL

§ 27 Henvisning til sygehuse

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehu- sene og henvise til andre undersøgelser og behandling uden særskilt honorar, jf. dog § 77, efter de i sundhedslovgivningen gældende regler.

§ 28 Henvisning til speciallæge- praksis

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallæge- undersøgelse og –behandling, jf. dog stk. 3. Lægen har pligt til på Xxxxxxx.xx at gøre sig bekendt med fortegnelsen over special- læger, der er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp.

Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som lægen ved, ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige kon- sekvenser heraf.

Stk. 3.

Henvisningen udstedes uden særligt honorar via henvisningsformidlingen (DNHF) på

29/200

en af overenskomstens parter og For- eningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket, der angiver det i stk. 2 nævnte forhold. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og med- delelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.

§ 29 Diagnostiske undersøgelser

Stk. 1.

Regionen kan beslutte, at laboratorieun- dersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at lægen ikke kan henvise til private laboratorier på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige kon- sekvenser heraf. Regionen kan fastsætte reg- ler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har særlig overenskomst.

Stk. 2.

Lægen kan rekvirere undersøgelser på Sta- tens Seruminstitut, hvis der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Regionen kan beslutte, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sy- gehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning. Beslutningen skal meddeles de praktise- rende læger.

Stk. 4.

Rekvisitionen sker efter retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut.

§ 30 Henvisning til behandling ved fysioterapeut

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Henvisning kan ske til almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

Ved henvisning til almindelig fysioterapi kan benyttes fysioterapeuter, som har tiltrådt overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

30/200

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patienten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissek- toren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt veder- lag via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt elektronisk henvisning. Patienten skal kun have en ny henvisning, hvis henvisningen er udløbet eller der er sket en ændring til henvisningen.

Stk. 3.

En henvisning til vederlagsfri fysioterapi gælder for 12 måneder og kan, hvis der er behov herfor, fornys for 12 måneder ad gangen. Kort inden udløbet af hver henvisning udarbejder fysioterapeuten

i samarbejde med patienten en status- redegørelse, der videregives til patien- tens læge. På baggrund af redegørelsen og lægens undersøgelse af patienten vurderes om fysioterapeutisk behandling i praksissektoren er det relevante be- handlingstilbud. I vurderingen bør indgå overvejelser om individuel træning vs. holdtræning, eller om behandlingstilbud i kommunalt eller regionalt regi er mere egnet.

§ 31 Henvisning til behandling ved psykolog

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psyko- log.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt hono- rar via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt elektronisk hen- visning.

KAPITEL IV

§ 32 Henvisning til behandling ved fodterapeut

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodterapeut, hvis patien- ten har fået konstateret:

a) diabetes, og har et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus.

Fodterapeuten vurderer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi (speciale 54)

b) symptomgivende unguis incarnatus (ned- groede tånegle) (speciale 55)

c) arvæv efter strålebehandling af fodvorter (speciale 59)

d) svær leddegigt eller psoriasisgigt, hvormed forstås leddegigt eller psori- asisgigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver kan klares, og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60).

Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger, herunder særligt om følgesyg- domme som for eksempel iskæmi, nedsat syn pga. diabetes eller nedsat nyrefunktion. Lægen modtager relevante oplysninger og data om patientens fodstatus fra fodtera- peuten.

Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsube- grænset. Henvisning til behandling for ned- groede tånegle (stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.

Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midlertidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlertidigt udelukker transport

til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måneder.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt veder- lag via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af Regionernes Lønnings- og Takst- nævn, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Orga- nisation og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket.

NOTE til § 32, stk. 1, litra d

Patienter med psoriasisgigt kan henvises til praktiserende fodterapeut fra 2022-2025.

§ 33 Ordination af lægemidler

Stk. 1.

Ved ordination af lægemidler anvendes som udgangspunkt elektroniske recepter i FMK. Recepten udfyldes med patientens

personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer.

§ 34 Ordination/rekvisition af iltbehandling

Stk. 1.

31/200

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på regionens regning finder sted i overensstemmelse med de retnings- linjer, der er fastsat herom i den region, hvor patienten har bopæl.

REKVISITIONER

§ 35 Rekvisition af immun- globuliner og vacciner

Stk. 1.

Lægen kan til behandling i egen praksis fra Statens Serum Institut eller fra apotek

xxxxxxxxxxxxx rekvirere følgende til anvendel- se i forbindelse med patienternes konkrete udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkram- pe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresyge, rabies og meningokoksygdom.

Endvidere kan lægen rekvirere immunglobu- lin til forebyggelse af rhesus-immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.

Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Serum- institut.

Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinjerne meddeles de praktiserende læger.

§ 36 Rekvisition af lægemidler i øvrigt

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttje- neste vederlagsfrit rekvirere de i henhold til stk. 2 omfattede lægemidler, der anvendes i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 2.

32/200

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede lægemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen vederlagsfrit rekvirere og udlevere lægemid- ler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil lægemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Ved udlevering skal der ske registrering i FMK.

Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådighed for lægen.

Stk. 5.

Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse efter drøftelse i Samarbejdsudvalget.

§ 37 Rekvisition af forbinds- stoffer m.v.

Stk. 1.

Til brug i første behandling kan de i stk. 2 nævnte artikler vederlagsfrit rekvireres.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstoffer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Sam- arbejdsudvalget fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grupper. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbin- delse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres at tage økonomiske hensyn.

Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rådighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i Sam- arbejdsudvalget, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

KAPITEL IV

LÆGEVAGT

§ 38 Vagttidens omfang og opdeling

Stk. 1.

Vagttiden er tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftens- dag, nytårsaftensdag, lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 2.

A-vagten er tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fredag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grund- lovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og helligdage.

Stk. 3.

B-vagten er tidsrummet: hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00–24.00.

Stk. 4.

C-vagten er tidsrummet fra kl. 24.00-

08.00 alle dage.

§ 39 Tilrettelæggelse af læge- betjeningen i vagttiden

Stk. 1.

Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen i vagttiden, jf. § 38.

Stk. 2.

Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (al- men) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp.

Stk. 3.

33/200

Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt beredskab uden for dag- tiden og i fornødent omfang samordnet med andre regioner.

Stk. 4.

Regionen kan efter drøftelse i Samarbejds- udvalget beslutte, at tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af regionen finder sted på anden måde end efter §§ 40 og 41. Alment praktiserende lægers deltagelse i sådanne vagtordninger kan ske ved indgåelse af lokalaftaler herom. Drøftelse og beslut- ning i henhold til 1. punktum foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag

til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den over- enskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Beslutningen om en æn-

dret tilrettelæggelse i henhold til 1. punktum kan iværksættes med et varsel på mindst

18 måneder til den 1. i en måned. Såfremt regionen beslutter at tilrettelægge lægebe- tjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 38 til 41.

Stk. 5.

De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden efter §§ 40 og 41. Udbudsklinikker og regionsklinikker drevet med hjemmel i Sundhedslovens kan indgå i lægevagtsbetjeningen på samme vilkår som de alment praktiserende læger i regionen, såfremt der lokalt indgås en aftale mellem PLO og regionen herom. Udbuds- og regionsklinikkerne bidrager under alle omstændigheder til driften af regionens læ- gevagtsordning via lægevagtskontingent på samme vilkår som regionens øvrige alment praktiserende læger.

§ 40 Lægebetjeningen i vagttiden

Stk. 1.

Til varetagelse af lægebetjeningen uden for

dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i Samarbejdsudvalget beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan tilret- telægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæggelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger.

Medmindre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitations- vagtordninger, jf. § 41. Samarbejdsudvalget beslutter, hvorvidt der i en eller flere vagtord- ninger ikke er grundlag for etablering af visi- tation. Visitationsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitation, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.

Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagtordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen

i almindelighed ikke bliver under 15-skif- tet i A-vagten og under 35-skiftet i B- og

C-vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.

Stk. 3.

På øer hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtordning som nævnt

i stk. 2, honoreres lægerne med et vagt- beredskabshonorar på kr. 139,90 pr. time udover ydelseshonorarer i henhold til § 73. Ingen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 373.085,14 i vagtberedskabshonorar på et år, medmindre der i Samarbejdsudvalget er enighed herom.

Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end

10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten og C-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling

34/200

af et vagtberedskabshonorar, hvis størrelse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt arbejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordninger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeordningen giver anledning til.

Stk. 6.

I enhver vagtordning skal én af områdets alment praktiserende læger have tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for at der gives patienten den fornødne oplys- ning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.

Stk. 7.

Følgende læger kan søge og få vagtyder- numre og dermed deltage selvstændigt i en vagtordning uden at være tilmeldt overens- komsten om almen praksis:

1) Vagtydernummer med ret til at fungere som visitator:

a) Speciallæger i almen medicin

b) Uddannelsesamanuenser i fase III (hvis det er besluttet i Samarbejdsudvalget)

2) Vagtydernummer uden ret til at fungere som visitator:

a) Uddannelseslæger

b) Læger uden speciallægeanerkendelse, hvis der foreligger en dispensation fra samarbejdsudvalget.

c) Læger, der hidtil har arbejdet i vagtord- ninger med selvstændigt vagtyder- nummer.

På alle vagter hvor vagthavende læge ikke er speciallæge i almen medicin, skal der være en bagvagt, der opfylder disse betingelser. De i vagtordningen deltagende læger kan aftale, at ansatte læger, vikarer og uddannel- seslæger (fase 2 og 3) deltager i vagtordnin- gen. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges anvendelse af vikar i vagten til gen- stand for drøftelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 8.

KAPITEL IV

En læge der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge der overtager vagtforpligtelsen, enten er praktiserende

læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtyder- nummer, jf. stk. 7.

NOTE til § 40, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagelsen i vagtordningen er frivillig.

§ 41 Visitation i vagttiden

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitationsvagtordnin- ger, jf. dog § 40, stk. 1, hvor der er mindst

2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitations- vagtordning. Vagtområdet for telefonvi- siterende læger kan omfatte en eller flere vagtordninger.

Stk. 2.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendi- ge faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.

Stk. 3.

35/200

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevagtens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.

KAPITEL V.

Tilgængelighed og service

§ 42 Praksisdeklarationer

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patienten blandt an- det ved lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksisdeklaration som offentliggøres

på den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.

Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, hjemmesideadresse, åbningstider, praksisform (enkeltmands- eller kompagniskabspraksis),

b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin jf. § 9, stk. 7, § 24 og § 26, stk. 1.

c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om personalets funktioner skal være relevante,

d) om praksis varetager uddannelse af læger,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommuni- kation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted,

36/200

g) om parkeringsforhold, udvendige og ind-

vendige adgangsforhold samt toiletfaci- liteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h) fra hvilket år lægen har været nedsat som praktiserende læge,

i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,

j) om praksis er åben eller lukket for til- gang,

k) lægevagtens telefonnummer og åb- ningstider,

l) oplysning om ferie og fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage, samt oplysninger om stedfor- træders navn, telefonnummer og eventu- el hjemmeside,

m) resultatet af patienttilfredsundersøgelse jf. § 100, og

n) oplysninger om hvilke efteruddannelses- tilbud lægen har gennemført.

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærmere beskrivelse af geografisk beliggen- hed, herunder adgang til offentlige transport- midler, og relevante links.

Stk. 4.

De i stk. 2 a), b) og h) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen med- deles regionen på en af parterne udarbejdet blanket eller ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberet- ning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilvejebringes af regionen.

KAPITEL V

De i stk. 2 c)-g), i) og l)-n) nævnte obligato- riske oplysninger og stk. 3 nævnte supple- rende oplysninger indtastes og vedligehol- des af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.

Stk. 5.

Regionen kan tilbyde praksis en ekstern, objektiv vurdering af adgangsforholdene i praksis med henblik på mærkning og opda- tering af praksisdeklarationens litra g.

NOTE til § 42, stk. 2, litra g:

Praksis skal på sin praksisdeklaration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i hen- hold til Bygningsreglementet:

1. Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator eller trappestol

2. Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)

3. Elevator med angivet størrelse

4. Trappestol

5. Min. bredde på 0,77 m. på fælles adgangs- veje (herunder indgangsparti)

6. Min. bredde på 0,77 m. på offentligt tilgæn- gelige døre i klinikken, herunder dør til toilet

7. Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

8. Handicap p-plads i nærheden af klinikken

Såfremt der sker ændring i Bygningsreglemen- tets mål vedrørende nr. 2, 5 og 6 vil ovenståen- de blive konsekvensrettet.

Når regionerne overgår til nyt administrations- system i 2022, vil alle informationer vedrørende

1) til 8) kunne registreres i et selvstændigt felt. Praktiserende læger er ikke forpligtet til registrering, før der findes en it-løsning, som muliggør registrering i selvstændige felter.

Trappestol er ikke omfattet af Bygningsregle- mentet, men kan være en relevant oplysning for patienten.

§ 43 Legitimation

Stk. 1.

Enhver patient der søger lægehjælp, skal

over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sundhedskort eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i gældende sundhedslovgivning, herunder om be- handling hos læge i praksissektoren.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhandlede legiti- mation, jf. stk. 1, skal legitimationen snarest tilvejebringes og forevises lægen.

Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var berettiget til veder- lagsfrie ydelser i praksissektoren. Regionen skal dog honorere den første kontakt, hvis vedkommende er berettiget til ydelser efter denne overenskomst, jf. § 1.

§ 44 Udgiter til udskitning af sundhedskort

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af Samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rimeligt forhold til den unødvendige udgift.

Stk. 2.

37/200

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskor- tet så vidt muligt gøres neutral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhedskortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.

§ 45 Vilkår for lægehjælp

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmindre sygdom- men eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg. Dette forhold bør fremhæves over for patienter.

Stk. 2.

Patienter der har en aftale om konsultation mv., er forpligtet til at overholde denne eller melde abud, og må acceptere de ventetider der kan opstå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til ved behov at varetage andre patienters sygdomsbehandling.

§ 46 Lægers fravær fra praksis

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i

at yde tilmeldte patienter fornøden læge- hjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvilget heri, eller af vikar.

Stk. 2.

38/200

Vikar kan kun anvendes ved midlertidigt fravær som f.eks. sygdom, ferie, efterud- dannelse mv. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 3

Såfremt Landssamarbejdsudvalget beslutter at suspendere lægen efter overenskomstens

§ 114, stk. 2d, påhviler det lægen at sikre, at de tilmeldte patienter i praksis får fornøden lægehjælp, jf. stk. 1.

Stk. 4

Under en suspension i henhold til § 114, stk. 2 oppebærer lægen en kompensation fra regionen, svarende til det beløb, der gives ved sygefravær i henhold til administrations- udvalgets regler.

§ 47 Adgangs- og indretnings- forhold vedrørende lægens konsultation

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsulta- tionslokaler er tilgængelige for bevægelses- hæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres

adgangsforhold i henhold til byggelovgivnin- gens regler

KAPITEL VI.

Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden

KAPITEL VI

§ 48 Dagtiden

Stk. 1.

Patienter kan søge lægehjælp hos almen praksis i dagtiden, som forstås som tidsrum- met kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag), bortset fra grundlovsdag, juleaftens- dag og nytårsaftensdag, når disse falder på hverdage (mandag til fredag).

§ 49 Konsultation

Stk. 1.

Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

Stk. 2.

Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have kon- sultation efter kl. 16. Konsultation efter kl.

16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsul- tationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammenfaldende med den sene konsultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidsho- norering.

Stk. 3

39/200

Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvan- ligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen.

Stk. 4.

Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en anden navngiven stedfortrædende praktiserende læge, som lægen har indgået aftale med.

Stk. 5.

Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en patient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

§ 50 Telefoniske henvendelser

Stk. 1.

Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i hele dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træf- fes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefon- svarer skal være præcise og aktuelle.

Stk. 2.

Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsul- tationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, amængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig

med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen

kan give mulighed for telefoniske henvendel- ser på andre tidspunkter.

Stk. 3.

Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.

Stk. 4.

Læger der amolder konsultation med tidsbe- stilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra man- dag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkonsulta- tion, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

§ 51 Videokonsultation

Stk. 1.

En videokonsultation skal være visiteret og aftalt med patienten på forhånd.

Stk. 2.

Det er en lægefaglig vurdering om video- konsultation er rette kontaktform, og læ- gen skal i sin vurdering inddrage hensyn til patientens behov og forhold.

Stk. 3.

Lægen skal ved udgangen af overens- komstperioden tilbyde videokonsultati- oner.

§ 52 Videokonference

Stk. 1.

En videokonference er et virtuelt møde mellem lægen og andre sundhedsprofes- sionelle aktører på hospitaler, speciallæ- gepraksis og/eller i kommunerne og evt. patienten. Videokonference omhandler konkrete patientforløb med primært ko- ordinerende og/eller rådgivende formål.

Stk. 2.

40/200

Der skal som minimum deltage tre aktø- rer i en videokonference, herunder evt.

patienten, som også kan være til stede med den ene af sundhedspersonerne.

Stk. 3.

Videokonference skal være aftalt på forhånd.

§ 53 Elektronisk kommunikation

Stk. 1.

Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-konsulta- tion.

Stk. 2.

Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hasten- de karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersø- gelser, der sendes efter aftale med patienten.

Stk. 3.

Der honoreres ikke for lægens svar på patien- tens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller receptfornyelse.

§ 54 Sygebesøg

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg hos egne tilmeldte patienter, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 45, stk. 1.

Stk. 2.

Lægen skal køre sygebesøg uanset afstand fra patientens bopæl/opholdssted til lægens konsultationssted, jf. dog stk. 4 og 7.

Stk. 3.

Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patien- tens faste bopæl (folkeregisteradresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

Stk. 4.

KAPITEL VI

Lægen kan ved konkret aftale med stedlig læge lade denne løse sygebesøgsopgaven udover 5/15 km.

Stk. 5.

Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

Stk. 6.

Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebe- søg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

Stk. 7.

41/200

Hvor det ikke er muligt for egen læge eller stedlig læge at foretage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km. mellem egen læge og pa- tient samtidigt med ekstraordinært arbejds- pres, eller i andre ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter, sikrer egen læge, at borgerens behov varetages på anden vis.

Stk. 8.

Lægen er forpligtet til at registrere ikke-ud- førte sygebesøg.

Stk. 9.

Bestemmelserne i §§ 49, 50, 53 og 54 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor personale i kommuner og regioner, samt pårørende til patienten med det fornødne samtykke fra patienten, handler på dennes vegne, eller hvor pårørende eller en værge efter sundhedsloven har kompetencen til at indtræde i patientens rettigheder.

NOTE til § 54, stk. 3:

Der er ikke aftalt et generelt ansvar for at dæk- ke kommunens akutpladser. Der henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kvalitet i de kommunale akutfunktioner.

NOTE til § 54, stk. 8:

Registreringen sker ved afregning af ydelse 0410 for ikke-udført sygebesøg, som ikke udlø- ser honorering.

KAPITEL VII.

Honorarer og regulering

NOTE til kapitel VII:

Beløbene reguleres som anført i § 82 bortset fra attesttaksterne i § 77, stk. 3, som reguleres i henhold til statslig aftale.

§ 55 Basishonorar

Stk. 1.

Basishonorar udgør pr. tilmeldt patient pr. måned:

2022: 40,24 kr.

2023: 40,31 kr.

2024: 40,35 kr.

Stk. 2.

Herudover reserveres der 63,4 mio. kr. til en central ordning vedrørende differentieret basishonorar.

Stk. 3.

Lægens samlede basishonorar udgør såle- des en fast andel og eventuelt en differentie- ret andel, som finansieres fra den centrale ordning i henhold til Protokollat vedrørende differentieret basishonorar.

§ 56 Bestemmelser om basis- honorering

Stk. 1.

For hver patient der den 1. i en måned er tilmeldt lægen, honoreres denne med et fast basishonorar, der udgør det i § 55 anførte beløb.

Stk. 2.

42/200

I de tilfælde hvor patienten flytter til en anden

læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basis- honoraret fuldt ud betales til den praksis, pa- tienter var tilmeldt på opgørelsestidspunktet efter stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal påse, at der til enhver tid ud- betales basishonorar for samtlige tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Når en læge dør eller hvis en læge går konkurs, har boet ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 18, stk. 1-2.

§ 57 Praksisomkostnings- honorar

Stk.1.

Praksisomkostningshonoraret pr. lægeka- pacitet udgør årligt kr. 17.652,59 kr., og udbetales hver måned med 1/12.

§ 58 Almindelige bestemmelser om honorering

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til egen ægtefælle eller hjemmeboende børn.

Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i

KAPITEL VII

§ 35 nævnte immunglobuliner og vacciner honoreres ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonoraret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en patients rejse til udlandet betales af patienten selv.

Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er amængige af lægens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er amængige af lægens

lægemiddelordinationer, gælder bestemmel- serne i § 94.

Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb til

regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

NOTE til § 58:

43/200

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordinati- on af medicin, henvisning til andre behandler- grupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af læ- gemidler og forbindsstoffer m.v.

§ 59 Grundydelser i dagtiden

44/200

nummer	Ydelse	Takst (kr.)
0101	Konsultation	148,35
0105	E-konsultation	46,47
0120	Årsstatus/årskontrol	397,99
0120+	Årsstatus/årskontrol på video	397,99
1003
0121	Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre normalt over 75 år)	839,37
0122	Abortstøttesamtale	419,67
0123	Sundhedstjek til borgere på botilbud	1.422,94
0124	Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion/ akutteams	159,75
0125	Videokonsultation	166,46
0126	Videokonference pr. modul á 10 minutter	161,73
0127	E-konsultation med kommunen	46,47
0128	Konsulterende samtale ved børneundersøgelse	315,07
0130	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med KOL	1.924,68
0131	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med diabetes type2	2.149,68
0132	Kronikerhonorar, årligt pr. pt. med diabetes type 2 og KOL	2.704,32
0133	Kronikerhonorar, afslutningsydelse	0
0201	Telefonkonsultation	28,95
0204	Aftalt telefonkonsultation	118,28
0411	Sygebesøg indtil 4 km (zone I)	396,82
0421	Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)	545,88
0431	Sygebesøg fra påbeg. 9 km. indtil 12 km (zone III)	624,19
0441	Sygebesøg fra påbeg. 13 km. indtil 16 km (zone IV)	705,67
0451	Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)	1.090,69
0461	Sygebesøg fra påbeg. 21 km:	1.411,38
2301	For hver påbegyndt km udover 21 km	33,24
0410	Registrering af ikke-udført sygebesøg	0
0491	Sygebesøg på ruten	396,82
0102	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 68, stk. 1	148,35

Ydelses-

NOTE til § 59:

a) I forbindelse med ydelse 0120 udført i hjemmet, 0121 opsøgende hjemmebesøg og 0123 sundhedstjek til borgere på botil- bud ydes kørselsgodtgørelse efter § 80 og tidsforbrugstillæg svarende til § 64, stk. 2, litra c).

b) Ydelse 0124 (Lægefaglig vurdering af pa- tienter tilknyttet kommunal akutfunktion) kan højst afregnes to gange pr. dag pr. patient.

c) Honoraret for ydelse 0125 (videokonsul- tation) reduceres i overenskomstens 2. år til 157,41 kr. og til 0101-niveau i overens- komstens 3. år.

d) Følgende ydelser kan afregnes som til- lægsydelser til videokonsultation:

• 2151

• 2149

• 2161

• 2401

• 2402

e) 0126 (videokonference) kan maksimalt tages seks gange pr. konference. Opnås der ikke forbindelse, og en eller flere del- tagere i konferencen overgår til telefon, honoreres der med 161,73 kr. pr. modul a 10 minutter.

f) 0128 Konsulterende samtale kan kun afregnes sammen med en børneundersø- gelse, jf. Profylakseaftalen.

g) Grundydelser i den sene konsultation honoreres med de i § 59 og § 61 (samtale- terapi) nævnte honorarer.

45/200

h) Ydelse 0133 er en registreringsydelse, som anvendes, hvis en patient raskmeldes, dør eller hvis behandleransvaret overgår til ho- spitalet.

§ 60 Atalt telefonkonsultation

Stk. 1.

KAPITEL VII

Læger, som tilbyder videokonsultation, kan tilbyde aftalt telefonkonsultation som et alternativ til videokonsultation, hvis videokonsultation ikke er muligt for borgeren.

Stk. 2.

Aftalt telefonkonsultation er en lægefor- beholdt ydelse.

Stk. 3.

Aftalt telefonkonsultation skal være visi- teret og aftalt på forhånd.

Stk. 4.

Klinikker som har et forbrug af ydelsen (0204), som overstiger den gennemsnit- lige udgift pr. patient for ydelsen (0204) inden for regionen med 25 % eller der- over, får fastsat en automatisk højeste- grænse for klinikkens samlede indtægter ved ydelseshonorar (0204) fra regionen

i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennem- snitlige ydelseshonorarudgift (0204) pr. patient i regionen. Højestegrænsen kan iværksættes fra et kvartals begyndelse. Procedurer mv. i § 93, stk. 1-3 samt stk. 5-8 skal følges. Beregningen gælder kun for klinikker, som drives i henhold til Overenskomst om almen praksis.

§ 61 Samtaleterapi

Stk. 1.

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
6101	Samtaleterapi	419,67
6101+1003	Samtaleterapi pr. video	419,67
6201	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr-nummeret for den/de ekstra person(er))	104,18
6201+1003	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på	104,18

cpr-nummeret for den/de ekstra person(er)) pr. video

Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen med henvendelsesårsag og indikation.

Stk. 3.

Der kan højst ydes syv samtaleterapikonsul- tationer pr. patient pr. løbende år.

Stk. 4.

46/200

Læger der yder samtaleterapi skal i relevant omfang deltage i supervisionsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for delta- gelse i supervisionsmøder.

Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder delta- gelsen i supervisionsmøder.

Stk. 5.

Hvis patienten pga. praktiske, fysiske eller psykiske problemstillinger meget vanskeligt kan møde op i klinikken, kan ydelsen udføres ved videokonsultation.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget kan udelukke læger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.

§ 62 Tillægsydelser

Stk. 1.

KAPITEL VII

47/200

nummer	Ydelse	Takst (kr.)
2101	Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blodprøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. forsendelse)	50,66
2102	Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cytologisk undersø- gelse, inkl. forsendelse	36,20
2104	Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)	151,96
2105	Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næse og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation ήernes et eller flere fremmedlegemer)	101,32
2107	Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturήernelse)	101,32
2108	Næsetamponade, standsning af blødning efter tandudtræk	101,32
2109	Anlæggelse af immobiliserende bandager	101,32
2111	Første behandling af mindre knoglebrud og reposition af skred i mindre led	202,61
2112	Første behandling af større sår	202,61
2113	Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse	202,61
2115	Fjernelse af negl	303,93
2117	Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsen- delse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)	303,93
2118	Operation for dybereliggende betændelse (eksempelvis åbning af byld)	303,93
2119	Tapning af væskeansamling fra større led i terapeutisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning	303,93
2120	Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande	303,93
2121	Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)	405,20
2122	Første behandling af brud på skinneben, lår, over- eller underarm	405,20
2123	Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder	405,20
2124	Behandling af store udbredte læsioner og forbrændinger	405,2
2125	Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livstruende tilstande	405,2
2131	Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)	151,96
2134	Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1	108,55
2135	Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundheds- datastyrelsen	43,41
2133	Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver	36,20

Ydelses-

Ydelses- nummer	Ydelse	Takst (kr.)
2137	Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulatorer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)	303,93
2142	Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henven- delse fra patienten eller ved overgang til anden svangerskabsforebyg- gende teknik	101,32
2143	Vejledning og undersøgelse i forbindelse med anmodning om svan- gerskabsabrydelse og/eller sterilisation	151,96
2144	Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral eller indsættelse af implanon (ekskl. udgifter til spiral og implanon)	202,61
2145	Fjernelse af implanon	303,93
2149	Diagnosticering, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests	221,42
2150	Fokuseret somatisk undersøgelse til borgere med psykisk sygdom	397,99
2151	Instruktion i brug af kliniske skemaer	148,41
2161	Anvendelse af kvalificeret tolk 1)	139,87
2100	Tillæg til stedlig læge ved sygebesøg	536,23

NOTE TIL § 62, ydelse 2161

1) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/ tolkebureauer, der betragtes som kvalificere- de.

Stk. 2.

Tillægsydelser kan kun honoreres sam- men med en grundydelse.

Stk. 3.

Følgende af de i stk. 1 anførte tillægsydelser kan ikke anvendes i vagttiden: 2101, 2102, 2113, 2117, 2120, 2121, 2138, 2142, 2143,

2144, 2145, 2146, 2149, 2150 og 2151.

§ 63 Fast tilknyttet læge på plejehjem

Stk. 1.

48/200

Læger der er fast tilknyttet læge på et plejehjem, honoreres med et fast måned- ligt honorar på 1.949,20 kr., svarende til to timers rådgivning og/eller undervisning gennemsnitligt pr. måned med en time- pris på 974,60 kr. inkl. transporttid. Har

en plejehjemslæge over 30 beboere på et plejehjem, kan lægen yde og honoreres for en ekstra times månedlig rådgivning og/eller undervisning.

Stk. 2.

En læge kan kun være tilknyttet ét plejehjem/plejehjemsafsnit. I tilfælde af udfordringer med at rekruttere læger

til plejehjemsordningen, kan regionen undtagelsesvist dispensere, så en læge kan være plejehjemslæge på flere pleje- hjem/plejehjemsafsnit. Dispensationen kan rumme ændrede vilkår for antallet undervisningstimer ud fra en vurdering af, hvad den enkelte læge har kapacitet til at tilbyde personalet på plejehjemmet.

§ 64 Socialmedicinsk samarbejde mellem den enkelte læge og kommunen i individuelle sager

Stk. 1.

KAPITEL VII

Såvel administrativt personale som plejeper- sonale i kommuner (og regioner), der vare- tager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktiserende læge i forbindelse med socialmedicinske problem- stillinger. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen.

Henvendelser om sygdomsmæssige proble- mer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke efter denne paragraf.

Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager, såfremt lægen

skønner, at en kommunal indsats er påkræ- vet, eller lægen finder en dialog af væsentlig betydning for en personsag.

Stk. 2.

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (grundhonorar):

Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 80.

Stk. 3.

Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedicinske problem- stillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af attestationsmateriale fra lægen. Telefoni- ske henvendelser kan ikke anvendes til at

indhente oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samar- bejde.

NOTE til § 64:

49/200

Lægen har ikke pligt til at deltage i socialme- dicinsk arbejde, men lægen tilstræber delta- gelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmø- de og den tidsmæssige belastning af lægen.

Litra	Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
a)	3201	Telefoniske henvendelser til og fra kommunernes social- og sundhedsforvaltninger	69,86
b)	3304	Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos lægen, lægens deltagelse i møder i social- og sundhedsforvaltningen samt lægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads Pr. påbegyndt modul af 10 minutter	139,87
c)		I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i lægens konsultation, honoreres lægens tidsforbrug til mødestedet med følgende satser:
	3410	Indtil 4 km	86,06
	3420	Fra 4 indtil 8 km	125,36
	3430	Fra 8 indtil 12 km	162,26
	3440	Fra 12 indtil 16 km	199,44
	3450	Fra 16 indtil 20 km	236,91
	3460	Udover 20 km	260,09
	3701	+ pr. påbegyndt km udover 21 km	9,27

§ 65 Institutionstillæg, dag- og vagttid

1208

Tillæg til ydelse til 2., 3. 35,25 og følgende patient ved

besøg på andre instituti- oner end plejehjem,

jf. § 68, stk. 2

Ydelses- nummer Ydelse

§ 66 Afgrænsning,

Takst (kr.)

besøg, medens øvrige besøg på turen be- tragtes som besøg på ruten.

§ 68 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun besøgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter beregnes ydelsen til konsultati- onstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres

telefonkonsultation/konsul- tation, receptfornyelse

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imødekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om, at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved sy-

gebesøg, anses den telefoniske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre samtalen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut lægehjælp er imødekommet.

Stk. 2.

Receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som telefonkonsultation eller konsultation.

§ 67 Afgrænsning, sygebesøg/ besøg på ruten

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.

Stk. 2.

50/200

Ved afgørelse af om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbindelse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et

med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte konsultationshono- rar, med institutionstillæg i henhold til § 65, ydelse 1208.

Stk. 3.

Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.

§ 69 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser

Stk. 1.

Den faglige og honoreringsmæssige anven- delse af de i §§ 59-62 og 64 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udar- bejdet vejledning.

§ 70 Tillæg for patientledsagelse i ambulance og rejsetillæg til øer, hvor der ikke er bosat læger

Ydelses-

KAPITEL VII

nummer Ydelse Takst (kr.)

2201

Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i dagtiden

136,26

2502 Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i A-vagten

215,79

2502

Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i B-vagten og C-vagten

265,76

§ 71 Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til fremmødehonorarer og video- konsultationer, og ydelsen 2403 er tillæg til telefonkonsultationer, når der ydes

Ydelses-

lægehjælp til persongrupper, som i henhold til internationale regler er berettiget til vederlagsfri behandling. Se § 72 i forhold til patienter på øer.

nummer Ydelse Takst (kr.)

2401 Anvendes når en person:

• Foreviser EU-sygesikringskort udstedt i udlandet

• Er udenlandsk statsborger og foreviser EU-sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er udenlandsk statsborger og foreviser særligt sundhedskort

• Erklærer at være sygesikret i et andet nordisk land (Sverige, Finland, Norge, Island)

• Er britisk statsborger (skal fremvise britisk pas)

• Er udenlandsk statsborger og foreviser en blanket S3

• Er færing på midlertidigt ophold i Danmark og foreviser færøsk sygekassebevis A eller B

• Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i Danmark

2402 Anvendes når en person:

• Er dansk statsborger og foreviser EU-sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

• Er dansk statsborger og foreviser blanket S3

• Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og hvor patienten ikke er tilmeldt læge.

51/200

Tillæg til telefonkonsultation i dagtiden

202,61

65,14

2403

Anvendes når en person:

Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og hvor patienten ikke er tilmeldt læge.

36,20

§ 72 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med over- enskomstens sædvanlige honorarer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf.

§ 71. Er patienten tilmeldt en fast læge, ydes tillægget ikke.

Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 73 nævnte honorarer.

Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 49, som afstanden mellem lægens konsultationssted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagttiden beregnes besøgshonoraret sva- rende til afstanden mellem udgangspunktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden.

§ 73 Grundydelser i vagttiden

Takster for konsultationer, videokonsultationer og besøg (kr.)

Ydelses- nummer	Ydelse	A-vagten	B- og C-vagten
0101	Konsultation	205,00	254,50
0125	Videokonsultation	225,31	279,72
0471	Besøg	284,81	348,33
2302	Tillægstakst udover 10 km, pr. km	17,56	21,13
0102	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 69, stk. 1	205,00	254,50
Takster for telefonkonsultationer (kr.)
0301	Telefonkonsultation i A-vagten	72,65
0301	Telefonkonsultation i B-vagten	94,86
0703	Telefonkonsultation i C-vagten	101,62

NOTE til § 73

52/200

Honoraret for ydelse 0125 Videokonsultati- on i vagttid reduceres i overenskomstens 2. år til 215,15 kr. i A-vagt og 267,11 kr. i B-vagt og C-vagt. I overenskomstens 3. år reduce- res honoraret til konsultationshonoraret for 0101 i vagttid for A-, B- og C-vagt.

§ 74 Ydelser eter dagtidens udløb

Stk. 1.

Ved sygebesøg der er aftalt i dagtiden, afregnes der med dagtidshonorar, selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der afregnes med vagthonorar, hvis det drejer sig om pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der

nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges efter dagtids udløb.

Stk. 2.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situationer afregnes med vagthonorar.

§ 75 Vagtberedskabshonorar

Stk. 1.

§ 76 Bestemmelser om vagtberedskabshonorering

Stk. 1.

Læger der deltager i vagtordninger i henhold til § 40, stk. 3 og 4, har ret til vagtbered- skabshonorar.

Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregnin- gen af vagtberedskabshonoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 38. På dage hvor vagtha- vende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.

Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagt- timer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabstiden.

Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til §

Ydelses- nummer Ydelse

Stk. 2.

A-

vagt

B- og C-vagt

40, stk. 3 udgør vagtberedskabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grundhonorar det i § 75 anførte honorar.

1001 Vagtbered- 139,90 139,90 skabshonorar

efter § 39, stk. 3 (små vagt- ordninger på øer), pr. time

KAPITEL VII

Øvrige vagtberedskabshonorarers størrelse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtbered- skabshonorar til én læge. Vagtberedskabs- honoraret udbetales uamængigt af, om

53/200

Vagtberedskabshonoraret efter § 40, stk. 3, kan maksimalt pr. læge udgøre 373.085,14 kr. pr. år, medmindre andet aftales i Samar- bejdsudvalget.

vagten varetages af en vikar.

§ 77 Attesttakst

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på psyki- atriske hospitaler følger de i stk. 3 angivne takster.

Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbin- delse med sygemeldinger, betales enten efter takst ifølge aftale mellem rekvirent og Lægeforeningen eller af patienten selv. Et eventuelt honorar for den undersøgelse der ligger til grund for attestudstedelsen, er regi- onen uvedkommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.

Stk. 3.

§ 78 Ansøgning om tilskud til lægemidler til terminalpatienter

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidler til personer med et højt medicinforbrug sker automatisk, hvis medicinforbruget overstiger et fastsat beløb i henhold til Sundhedslovens

§ 153. I disse tilfælde er der derfor ikke brug for en ansøgning om tilskud.

Stk. 2.

Til patienter der er døende, hvor prognosen er kort levetid og helbredelse må anses for udsigtsløs, kan den praktiserende læge ansøge Lægemiddelstyrelsen om terminal- tilskud (100 pct. tilskud) til lægeordinerede lægemidler i henhold til Sundhedslovens § 148.

Stk. 3.

Ansøgning om terminaltilskud skal ske ved brug af Lægemiddelstyrelsens ansøgnings- skema i FMK-online og honoreres som følger:

Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser,

Ydelses- nummer Ydelse

Ydelses- nummer

Ydelse

Takst (kr.)

5001

1. tvangsindlæggelse (røde eller gule papirer)

1.359,00

5002

Genindlæggelse ved tvang på samme institution (røde eller gule papirer)

806,00

5093 Ikke-momspligtigt attestarbejde

5993 Momspligtigt

Takst (kr.) 108,54

135,68

der knytter sig til grundydelser.

attestarbejde

Momspligten amænger af, om lægen er momsregistreret.

NOTE til § 78, stk. 3:

54/200

Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten, afregnes der for den pågæl- dende grundydelse samt attesthonoraret på to forskellige regninger.

§ 79 Laboratorieundersøgelser

Stk. 1.

Honorarer til laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver, som udføres i almen praksis er fastsat til:

Stk. 2.

Følgende af de i stk. 1 anførte laboratorieun- dersøgelser kan ikke anvendes i vagttiden: 7105, 7113, 7115, 7116, 7118, 7121, 7122,

KAPITEL VII

7126, 7177 og 7189.

Ydelses- nummer Ydelse

Takst (kr.)

Stk. 3.

En laboratorieydelse kan afregnes enten ale-

7101 Urinundersøgelse ved stix 13,80

7109	Svælg-streptokok antigen	55,22
7115	Maskinel leukocyt- og differentialtælling	41,42
7120	C-reaktiv protein (CRP)	69,03
7126	PP-INR (koagulations- faktorer)	124,26
7175	Svangerskabsreaktion,	55,22

7189 Urin choriongonadotropin 82,84 7177 Sænkningsreaktion (SR) 27,63

7105 Bakterier 41,42

ne eller i sammenhæng med en grundydelse.

NOTE til § 79:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i almen praksis, indføres kvalitets- sikringsordninger i alle regioner.

Det aftales i Samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i henhold til § 79, der skal omfattes af regionens kvalitetssikrings-

7189 Urin til resistens- bestemmelse1

Blodundersøgelse ved fotometri:

82,84

ordning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgelser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksæt- te, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieun-

7108 B-hæmoglobin (fotometer) 55,22

7136 B-glukose (fotometer) 55,22

7118 Audiometri-/tympano- 111,87

metriundersøgelse

7113 Udvidet lungefunktionsun- 124,26 dersøgelse ved spirometri

dersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssik- ringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.

55/200

7121	Dobbelt lungefunktions- undersøgelse for anstren- gelsesprovokeret astma eller reversibilitetstest ved spirometri i samme konsultation	248,55	dre medicinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre laboratorieundersøgel- ser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ordningen for at kunne udføre labo- ratorieundersøgelser for regionens regning. Indtil Samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke
7156	Elektrokardiografi, inkl. prækordialafledninger	124,26	laboratorieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, er lægerne
7183	Lungefunktionsundersø- gelse (peak flow)	41,42	berettiget til at udføre samtlige de i § 60 angiv- ne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.
			Betaling af de med kvalitetssikringsordningen
			forbundne udgifter aftales i Samarbejdsud-
			valget.

Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sygehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller an-

1) Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styre- gruppe, der rådgiver Samarbejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulent-

funktionen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.

§ 80 Kørselsgodtgørelse

Stk. 1.

Godtgørelse for benyttelse af eget be- fordringsmiddel, jf. § 81, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km., som den til enhver tid af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til denne godtgørelse ydes et tillæg på 15 %, forhøjet til nærmeste hele ørebeløb.

§ 81 Bestemmelser om honorering for udgiterne til kørsel

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en patient eller til møde i en socialforvaltning, har lægen ret til kørsel- sgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive befordret af andre, men er ikke berettiget til at veksle mel- lem disse muligheder, således at lægen en del af året benytter eget befordringsmiddel og i øvrigt taxi. Dog er en læge, der benytter eget befordringsmiddel, berettiget til, under særlige omstændigheder, at anvende taxi.

Ved særlige omstændigheder forstås ek- sempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befordringsmid- del. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte taxa under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagtiden. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vognmand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økonomi- ske interesse i at anvende nærmestboende vognmand.

Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befor- dringsmiddel er den i § 80 nævnte godtgø- relse.

Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uamængig af, om der benyttes bil eller andet befordrings- middel.

Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befor- dringsmiddel, afleverer lægen til vedkom- mende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver patient, der besøges. Rekvisitionen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patientens navn og bopæl.

Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem region og PLO-R med pågældende lægers samtyk-

ke træffes aftale om afvigelser fra stk. 1-5 om kørselsgodtgørelse med henblik på at opnå en for begge parter rimelig vederlags- ordning. Det samme gælder betaling for sørejser.

§ 82 Regulering af honorarer

Stk. 1.

De i §§ 55, 56, 57, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65,

70, 71, 73, 75, 78 og 79 nævnte honorarer er fastsat i 01-10-2021-niveau.

Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne regu- leres:

• pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

56/200

• pr. 1. oktober med 25 % af den procentvi- se stigning der har været i nettoprisindek- set fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres:

KAPITEL VII

• pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige re- guleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

• pr. 1. oktober med 75 % af den procent- vise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decimaler.

Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. april 2022.

NOTE til § 82, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstforny- else for de ansatte i regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtlige an- satte, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal honorarerne reguleres tilsvarende.

§ 83 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten

Stk. 1.

57/200

Såfremt der i henhold til § 82 er hono- rarændringer, anvendes nye takster for ugen, såfremt den 1. april/1. oktober falder på søndag til onsdag, mens de gamle takster benyttes, hvis 1. april/1. oktober falder på torsdag til lørdag.

KAPITEL VIII.

Afregning

§ 84 Basishonorarafregning

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af patienter, der den 1. i måneden er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Basishonoraret udbetales uden regning fra lægen svarende til honorarudbetalingen efter

§ 85, stk. 5, på baggrund af antal tilmeldte patienter måneden før udbetaling.

Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonora- rafregningen lægen en fortegnelse over af- og tilgang af de tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en for- tegnelse over samtlige tilmeldte patienter.

§ 85 Afregning af ydelses- honorarer

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomst- mæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter gældende MedCom standard. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tek- niske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales med PLO.

Stk. 2.

58/200

For så vidt angår persongrupper som har adgang til lægehjælp i henhold til sundheds- loven, men som ikke har ret til vederlagsfri lægehjælp i henhold til denne overenskomst,

idet de ikke er gruppe 1-sikrede, foretages nettoafregning over for patienten, således at det offentlige tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det honorar, den alment praktiserende læge beregner sig, og afregnes direkte over for regionen.

Stk. 3.

Af regningen skal fremgå: Patientens per- sonnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anføres det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.

Stk. 4.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsulta- tioner eller flere besøg på samme regning.

Lægens it-system skal afgive et advis, hvis der registreres to eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.

Stk. 5.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsen- des månedsvis, omfattende periodens af- regningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers regningsindsendelse.

Stk. 6.

De således i løbet af en måned fremsend- te regninger betales senest den 15. i den

følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regionen i forbindelse med afreg- ningen en oversigt over samtlige ydelsesaf- regninger i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7.

KAPITEL VIII

Ved forskelle på indtil 1 % mellem lægens regninger og regionens beregninger betrag- tes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væsentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 8.

Honorarbeløb udbetales til lægens Nem- Konto, medmindre andet aftales. Transport i lægens tilgodehavender kan ikke finde sted.

Stk. 9.

Regionens betalingspligt bortfalder prin- cipielt, såfremt reglerne i stk. 1-5 ikke er overholdt.

NOTE til § 85:

Xxxxxxxxx med ufuldstændigt personnummer returneres kun en gang fra regionen til lægen. Lægen skal herefter søge at fremskaffe per- sonnummer. Kan lægen ikke fremskaffe per- sonnummer på ikke tilmeldte patienter, betales regningen alligevel af regionen.

NOTE til § 85, stk. 2

Det forudsættes, at lægen på egen hjemmesi- de oplyser tilskuddenes størrelse, evt. via link til PLO’s hjemmeside.

§ 86 Afregning af kroniker- honorar

Stk. 1.

Kronikerhonoraret udbetales sammen med basishonoraret for patienter med KOL, diabetes type 2 eller KOL og diabetes type 2, som er tilmeldt praksis pr. den første i en måned.

Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten skifter læge, udbetales kronikerhonoraret til den læge

patienten var tilmeldt på opgørelsestids- punktet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Kronikerhonoraret udløses, så længe lægen er behandlingsansvarlig.

Stk. 4.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 85, stk. 3-9.

§ 87 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samarbejde

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 64

udfylder lægen en regning, jf. § 85.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én patient på hver regning.

§ 88 Afregning af vagt- beredskabshonorar

Stk. 1.

Læger der varetager vagtberedskab indsen- der ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplysning om holdte vagter.

Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.

Stk. 3.

59/200

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgen- de måned.

§ 89 Afregning af kørsels- godtgørelse

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det antal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilo- meter fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke har ret til vederlagsfri behandling, påføres regningen vedrørende den næste patient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige patient, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en patient, der ikke har ret til vedlagsfri behandling, på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen afstanden fra den sidst besøgte patient til lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et kalenderår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de

20.000 kilometer er kørt. Ved første afreg- ning efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 90 Blanketter, herunder elektroniske blanketter

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal, for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger, være fremstillet efter aftale mellem parterne medmindre andet fremgår af nær- værende overenskomst.

Stk. 2.

60/200

Regionerne stiller - i det omfang det er nød- vendigt med papirblanketter - receptblanket- ter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rådighed for lægen.

§ 91 Indbetaling af pensions- bidrag

Stk. 1.

Af lægens basishonorar indbetaler den regi- on, hvor konsultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment prak- tiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30 % af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales til lægen efter de i § 84 fastsatte regler.

Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske må- nedsvis samtidig med udbetaling til lægen, og det skal af månedsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er videresendt til pensionskassen.

§ 92 Indbetaling til Administrationsudvalget

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden 31. marts hvert år til Administrationsudvalget at indbetale 1,27

%, af de samlede udgifter i dag- og vagttid til almen lægehjælp til patienter i det foregåen- de kalenderår. Indbetalingen på de 1,27 % reduceres efter opgørelsen, jf. stk. 2, med 7,0 mio. kr.

Stk. 2.

Udgifter afregnet i henhold til Overens- komsten om almen praksis omfatter følgende:

• Basishonorar og differentieret basis- honorar (§ 55)

• Vagtberedskabshonorar (§ 75)

• Grundydelser (§§ 59 og 73)

• Tillægsydelser (§§ 62, 70 og 71)

• Fast tilknyttet læge på plejehjem (§ 63)

• Institutionstillæg (§ 65)

• Samtaleterapi (§ 61)

• Attester (§§ 77-78)

• Socialmedicinske ydelser (§ 64)

• Livmoderhalskræftscreening

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte indbetalinger anvendes til sygehjælp og forebyggelse af sygdom,

KAPITEL VIII

hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption, til plejevederlag i forbindelse med pasning af døende i den nærmeste familie, til fordel for de læger,

som virker i almen praksis indenfor overens- komstens område og til ansatte læger, som er medlem af PLO, eller ansatte, herunder også yngre læger, i praksis i områder, som i henhold til praksisplanen er lægedækning- struede. Indbetalingerne anvendes også til hjælp til pensionerede alment praktiserende læger, som har virket i almen praksis indenfor overenskomstens område, samt til disse lægers efterladte.

Stk. 4.

Administrationsudvalgets vedtægter og årsregnskab skal fremsendes til landssamar- bejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitte- ret til administrationsudvalget.

NOTE TIL § 92, stk. 1

61/200

Beløbet reguleres i henhold til § 82.

KAPITEL IX.

Kontrolbestemmelser

§ 93 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser

Stk. 1.

Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal overenskomstmæs- sige ydelser og de samlede udgifter til almen lægehjælp1, der er præsteret i det foregåen- de kalenderår.

Stk. 2

Årsopgørelsen afsluttes hurtigst muligt efter det samlede antal præsterede overens- komstmæssige ydelser er tilgængeligt og inden den 1. april.

Stk. 3.

Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles umiddelbart herefter til rådighed for lægen på praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden (basis-, og ydelsesho- norarudgifter) pr. patient (egne patienter) i en praksis i et kalenderår har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. patient inden for regionen med 25 % eller derover, fastsæt- tes en højestegrænse for praksis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift pr. patient i regionen.

62/200

1) Differentieret basishonorar, kronikerhonorar (0130, 0131, 0132), profylakseydelser (jf. Profylakseaftalen) og ydelser aftalt i lokale aftaler er ikke indeholdt i opgørelsen.

Højestegrænsen kan iværksættes fra et kvartals begyndelse.

Stk. 5.

Pålæggelse af højestegrænsen kan ikke indbringes for Samarbejds- eller Landssam- arbejdsudvalg. Alene klager over formelle fejl i sagsbehandlingen, herunder i forhold til be- regningen af højestegrænsen, kan indbrin- ges for Samarbejdsudvalget med mulighed for anke til Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 6.

Varsling om iværksættelse af højestegræn- sen fremsendes via e-boks til lægen. Even- tuel tilbagebetaling sker ved modregning i lægens tilgodehavende hos regionen.

Højestegrænser administreres løben- de, f.eks. kvartalsvis. Efter årets afslutning udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. patient i forhold til gen-

nemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammenligningsområdet. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig regulering. Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er mod- regnet for meget i årets løb, refunderes dette beløb inden 1. april.

Regionen stiller via xxxxxxx.xx måneds- statistikker til rådighed for de læger, der er pålagt en højestegrænse, således at de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.

Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgørelse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på modregning for

en samlet overskridelse i de pågældende måneder af året

Stk. 7.

Pålagte højestegrænser efter stk. 4 skal in- den en måned sendes til Samarbejdsudval- get/Landssamarbejdsudvalget til orientering.

Stk. 8.

Højestegrænsen bortfalder, når udgiften i to år har ligget under den fastsatte grænse.

NOTE til § 93, stk. 4

Den gennemsnitlige udgift i regionen om- fatter klinikker, der drives i henhold til Over- enskomst om almen praksis.

NOTE til § 93, stk. 4

Hvis en plejehjemslæge falder udenfor vari- ationen på 25 %, skal der foretages en kon- kret vurdering, herunder hvorvidt køns- og aldersfordelingen i klinikkens patientpopu- lation er forskellig fra patientpopulationen uden en plejehjemslægefunktion, hvilket kan være årsag til afvigelsen. Er det tilfæl- det, fastsættes der ikke en højestegrænse for klinikken.

Læger som har adresse i nærhed af et botilbud, vil have markant flere beboere i patientpopulationen. Dette har betydning for den gennemsnitlige udgift pr. patient sammenlignet med øvrige praksis. Der skal tages højde herfor i forbindelse med fast- læggelse af højestegrænser.

§ 94 Økonomisk lægemiddelordination

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er amængige af lægens lægemiddelordinationer.

KAPITEL IX

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget kan iværksætte en undersøgelse, såfremt en læges/praksis’ or- dinationsmønster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har tilknyttet en læ- gemiddelkonsulent kan Samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et anderledes eller højt ordinationsmønster. Lægen skal efter skriftlig henvendelse fra Samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Til brug ved

høringen af lægen, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til Samarbejdsudvalgets beslut- ning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at ordi- nationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5.

63/200

Såfremt en læge har påført regionen unød- vendige lægemiddeludgifter, kan Samar- bejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligelse, eller Samarbejdsudval- get kan indstille til Landssamarbejdsudval- get, at lægen skal betale et af samarbejdsud- valget foreslået beløb til regionen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

KAPITEL X.

Kvalitetssikring og it

§ 95 Anvendelse af IT i almen praksis

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i a)-d) anførte krav om anvendelse af it.

a) Lægen er forpligtet til at benytte de til enhver tid gældende MedCom standar- der til kommunikation, medmindre andet er anført. En forudsætning for lægens forpligtelse er, at de samarbejdspartnere, som kommunikationen vedrører, kan leve- re og sikkert modtage meddelelser.

b) Lægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der løbende opdateres.

c) Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal kunne håndtere FNUX-forma- tet til udveksling af journaler ved lægeskift, klinikophør mv.

d) I relation til forsendelse af elektroniske henvisninger opfordres lægen til, i for- bindelse med konsultationen, at oplyse over for patienten, hvornår patienten kan forvente, at den elektroniske henvisning afsendes fra praksis til henvisningsformid- lingen (DNHF).

Stk. 2.

64/200

De praktiserende læger og samarbejdspart- nere anvender den lovpligtige digitale doku- mentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via gældende MedCom standarder.

Stk. 3.

Regionen yder, via datakonsulenter, hjælp og generel rådgivning til almen praksis vedrørende it.

NOTE til § 95, stk. 1, litra d:

Lægens forpligtelse til at sende henvisnin- ger til speciallæger, fysioterapeuter, psyko- loger og fodterapeuter indebærer konkret, at henvisninger sendes til henvisningsfor- midlingen (DNHF).

Om fremgangsmåde og henvisningsfor- midlingens funktionalitet er aftalt følgende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiserende læge og sendes til hen- visningsformidlingens lokationsnummer. Der sendes positiv kvittering tilbage om, at henvisningen er modtaget i henvisningsho- tellet.

Patienten skal således ikke selv medbringe henvisningen. Herefter er det patientens eget ansvar at vælge en behandler og anmo- de om en tid for behandling. Behandleren logger sig på henvisningsformidlingen og henter den givne henvisning, når patienten tager kontakt med henblik på behandling el- ler når der mødes op til første behandling.

I særlige tilfælde kan lægen kontakte en given behandler og eventuelt bestille en tid for patienten. Også i disse situationer skal lægen sende henvisningen til henvisnings- formidlingen, hvorefter behandleren henter henvisningen som beskrevet ovenfor.

Der er mellem parterne enighed om, at de

praktiserende læger skal friholdes fra at betale transmissionsudgifter i forbindelse med elek- tronisk forsendelse af henvisninger til henvis- ningsformidlingen.

§ 96 Kodning og indberetning af data

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at foretage kodning, anvende datafangst og indberette datai forhold til gældende regler om kodning og datafangst og om indberet- ning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdata- styrelsen.

§ 97 Det Fælles Medicin Kort (FMK)

Stk. 1.

De praktiserende læger skal anvende FMK, og i forhold til vaccinationsoplysninger, Det Danske Vaccinationsregister (DDV), jf. gæl- dende regler.

Stk. 2.

Alle regioner forpligtes til at sørge for, at sy- gehusene i den enkelte region har opstartet/ opdateret patientens FMK, når patienten forlader sygehuset/ambulatoriet, eller når der sker medicinændringer ved telefonisk kontakt mellem patienten og sygehuset/ ambulatoriet.

Stk. 3.

Regionen dækker alle udgifter forbundet med den tekniske installation og drift af FMK i Lægevagten.

§ 98 Forløbsplaner

Stk. 1.

Alle klinikker har en forpligtelse til at til- byde og arbejde med de digitale forløbs- planer, hvor det er relevant, jf. bilag 8.

Stk. 2.

KAPITEL X

Hver lægekapacitet skal have oprettet fem forløbsplaner og som minimum oprette fem pr. år de efterfølgende år. Oprettede planer skal holdes opdateret, når det er relevant.

Stk. 3.

Hvis minimumstallet ikke overholdes, kan sagen indbringes for Samarbejdsudval- get, jf. § 111.

§ 99 Kvalitetsmodel i almen praksis

Stk.1.

Læger skal arbejde med datadrevet kvalitets- udvikling med udgangspunkt i faglige mål og indikatorer for almen praksis.

Stk. 2.

Kvalitetsarbejde i henhold til faglige mål og indikatorer skal være omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen i almen praksis, jf.

bilag 12 om kvalitetsarbejde i almen praksis. Herunder er det målet, at alle praktiserende læger indgår i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Stk. 3.

65/200

Læger der står uden for klyngesamar- bejdet, er forpligtede til at modtage et årligt kvalitetsbesøg, jf. partsaftale om opfølgning på læger uden for klynger. Kvalitetsbesøget træder i stedet for deltagelse i klyngearbejde og foregår i dialog og samarbejde med de regionale kvalitetskonsulenter.

§ 100 Patientoplevet kvalitet i almen praksis

Stk. 1.

Lægerne er forpligtede til mindst hvert tredje år at medvirke i en undersøgelse af den pa- tientoplevede kvalitet i almen praksis samt at offentliggøre resultatet af undersøgelsen på praksis’ hjemmeside. Arbejdet indgår som en del af grundlaget for kvalitetsudvikling i almen praksis. Resultaterne kan anvendes af både den enkelte praksis og i klynge- arbejdet som input til kvalitetsarbejdet.

Stk. 2.

Undersøgelserne gennemføres som ud- gangspunkt ved brug af patienternes e-boks, idet der dog udsendes et spørgeskema

med brevpost til et repræsentativt udsnit af de patienter i en praksis, som er fritaget fra Digital Post.

Stk. 3.

66/200

KiAP er ansvarlig for, at resultatet af undersøgelserne gøres tilgængelige for de enkelte klinikker og klynger i form af en rapport, hvor resultaterne sammenlig- nes med regions- og landsniveau. KiAP videreformidler resultaterne af patienttil- fredshedsundersøgelserne til regionerne og overenskomstens parter med henblik på udvikling af kvaliteten i almen praksis.

KAPITEL XI.

KAPITEL XI

Almen praksis og kommunerne

§ 101 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunens plejepersonale.

Stk. 1.

Den enkelte læge skal tilbyde e-konsulta- tion med kommunalt plejepersonale, fx hjemmepleje, plejehjem, sundhedspleje eller sociale og social-psykiatriske tilbud, som en del af praksis’ tilbud. E-konsultati- oner til kommunen honoreres med ydelse 0127, jf. § 59. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.

Stk. 2.

E-konsultation med kommunens ple- jepersonale skal foregå efter gældende MedCom-standarder.

Stk. 3.

E-konsultation omfatter enkle, konkrete fore- spørgsler af ikke-hastende karakter om kon- krete helbredsmæssige problemstillinger hos en patient, som ikke kræver suppleren- de spørgsmål fra lægens side. E-konsulta- tion omfatter også elektronisk meddelelse

til kommunens plejepersonale med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/ plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med en behandlingsplan.

Stk. 4.

Der honoreres ikke for lægens svar på even- tuelle supplerende spørgsmål eller for læ- gens afvisning af en kommunal anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for lægens modtagelse af meddelelser fra kommunens plejeperso- nale af rent orienterende karakter, som ikke kræver handling eller svar fra lægen.

NOTE til § 101:

67/200

Hvis det kommunale plejepersonale ønsker yderligere dokumentation tilsendt, elektro- nisk eller på anden måde, efter patienten har modtaget en ydelse efter overenskomsten (telefonkonsultation, konsultation, besøg m.v.), er dette en ekstra ydelse, der ikke er omfattet af overenskomsten.

KAPITAL XII.

Udvalg og fonde

§ 102 Kommunalt-lægelige udvalg mellem kommunerne og de praktiserende læger

Stk. 1.

Alle kommuner skal i samarbejde med kom- munens læger nedsætte et kommunalt-læ- geligt udvalg (KLU) bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen.

Stk. 2.

Det kommunalt-lægelige udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiseren- de læger og kommunen. Parterne har i en fælles vejledning beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget.

Stk. 3.

Det kommunalt-lægelige udvalg amolder møder minimum to gange årligt, og varig- heden er op til tre timer pr. møde dog efter behov.

De deltagende læger (i alt to læger) honoreres for deltagelse. Udgiften amol- des af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger

inden mødet amoldes. De nærmere forhold omkring møderne aftales lokalt.

Stk. 4.

68/200

Kommunerne forestår sekretariatsbetjenin- gen af udvalget.

Stk. 5.

Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Aftaleudkast sendes til praksisplan- udvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen.

Stk. 6.

Der foretages en årlig evaluering af samar- bejdet i regi af KLU. I evalueringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler. Der udarbejdes en kort ori- entering, der sendes til Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

De to lægelige medlemmer i det kommu- nalt-lægelige udvalg udpeges af det lokale lægelaug. Er der endnu ikke etableret et lægelaug i kommunen, udpeges de to med- lemmer blandt kommunens læger.

Læger udpeget til KLU kan lade sig erstatte af andre læger i sager, hvor lægerne skønner, noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan endvidere lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skøn- ner noget sådant hensigtsmæssigt, dog ydes ikke honorar til mere end to læger.

NOTE til § 102:

Det anbefales, at et af kommunens medlem- mer samtidig er kontaktperson for udvalget.

§ 103 Fonden for Almen Praksis

Stk. 1.

Fonden for almen praksis har til formål at understøtte kvalitetsudvikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling.

Stk. 2.

Fondens bestyrelse består af fire medlem- mer udpeget af PLO og fire medlemmer udpeget af RLTN. Overenskomstens parter deler formandskabet.

KAPITEL XII

Stk. 3.

Under Bestyrelsen for Fonden for almen praksis nedsættes tre styregrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannelse.

Stk. 4.

En koordinationsgruppe bestående af re- præsentanter fra PLO og Danske Regioner er sekretariatsfunktion for Fondsbesty- relsen.

Stk. 5.

KiAP sekretariatsbetjener Styregruppen for kvalitet. PLO-E sekretariatsbetje- ner Styregruppen for efteruddannelse. Forskningsenhederne sekretariatsbetje- ner Styregruppen for forskning.

§ 104 Opgaver og beføjelser for Fonden for Almen Praksis

Stk. 1.

Fonden har til opgave at styrke udviklings- og driftsaktiviteter inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, jf. bilag 10.

Stk. 2.

På baggrund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overenskomst- mæssige konsekvenser af forslag vedrøren- de kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, herunder eventuelle økonomiske konsekvenser.

Stk. 3.

Fordelingen af midler til kvalitet, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling fremgår af § 105. Ved enighed i Fondens bestyrelse kan der træffes tværgående beslutninger, der påvirker ressourcefordelingen i en afgrænset periode.

§ 105 Indbetaling af midler til Fonden for Xxxxx Xxxxxxx

Stk. 1.

Regionerne indbetaler årligt til Fonden for Almen Praksis nedenstående beløb.

Beløbene er pr. patient opgjort pr. 01-10 det foregående år.

Stk. 1a.

Der indbetales beløb svarende til 1,99 kr. pr. patient til kvalitetsudviklingsformål, hvoraf 0,14 kr. er afsat til patienttilfredshedsunder- søgelser.

Stk. 1b.

Der indbetales beløb svarende til 5,27 kr. pr. patient til forskningsformål.

Stk. 1c.

Der indbetales beløb svarende til 19,34 kr.

pr. patient til efteruddannelsesformål.

Stk. 1d.

Der indbetales beløb svarende til 0,35 pr. patient til arbejdet med DSAM’s kliniske vejledninger.

Stk. 1e.

Staten indbetaler i henhold til “Hovedpunk- ter i aftalen på almen lægeområdet” af

30-05-1991, pkt. 17, årligt kr. 8.366.067 til forskningsformål.

Stk. 2.

69/200

Beløbene reguleres i takt med udviklingen af honorarreguleringen pr. 01-10 foregående år, jf. § 82.

Stk. 3.

Regionernes indbetaling af de i stk. 1 nævnte midler finder hvert år sted pr. 1. september til Fonden.

§ 106 Fonden for Almen praksis ved universiteterne (APU)

Stk. 1.

Parterne har den 20-06-2002 stiftet Fonden for Almen Praksis ved Universiteterne

(APU-Fonden) med det primære formål at etablere almene praksis i anpartsselskabs- form ved universiteterne i Århus, København og Odense, sekundært ved gennem uddelinger at medvirke til udviklingen af almen praksis.

Stk. 2.

APU-fonden er en erhvervsdrivende fond, som virker i henhold til reglerne herfor, herunder Fondens bestyrelse.

NOTE TIL § 106

Der findes ikke længere almen praksis ved universiteterne.

KVALITETSARBEJDE I REGIONERNE

§ 107 De regionale kvalitets- og eteruddannelsesudvalg

Stk. 1.

Regionerne har ansvar for at udvikle og sikre tilbud til kvalitets- og efteruddan- nelsesindsatsen. Den regionale indsats sker med afsæt i en regional organisering af kvalitetsarbejdet.

Stk. 2.

70/200

Midler afsat til den regionale opgavevare- tagelse prioriteres og udmøntes af regio- nerne i dialog med de praktiserende læger i regionen. Uforbrugte KEU-midler fra tidligere overenskomster kan parterne i fællesskab udmønte indtil ophør af midler.

Stk. 3.

I hver region nedsættes et regionalt kvalitets- og efteruddannelsesudvalg (KEU).

Stk. 4.

KEU-udvalget består af tre repræsentan- ter fra hver part. Udvalget holder møde fire gange om året.

Stk. 5.

Udgifter forbundet med udvalgets arbejde finansieres af midler afsat af den enkelte region, jf. § 109, stk. 1, litra c.

§ 108 Opgaver for de regionale kvalitets- og eteruddannelses- udvalg

Stk. 1.

De regionale kvalitets- og efteruddannelses- udvalg skal fremme arbejdet med kvali- tetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalgene skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter.

Stk. 2.

De regionale kvalitets- og efteruddannel- sesudvalg inddrages i Fonden for Xxxxx Xxxxxxx’ arbejde med kvalitet med henblik på, at der kan ske den fornødne koordinering af kvalitetsarbejdet på landsplan. Udvalgene støtter gennem deres arbejde og anvendelse af deres midler implementering af fondens arbejde.

Stk. 3.

Udvalgene orienterer Fonden for Almen Praksis om regionale kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesinitiativer. Endvidere bidra- ger udvalgene til formidling af kvalitetsinitia- tiver og –projekter igangsat af Fonden eller af udvalgene selv.

Stk. 4.

De regionale kvalitets- og efteruddannel- sesudvalg har følgende opgaver i relation til kvalitetsarbejdet i klynger og almen praksis:

• Generelt rådgive og understøtte i forhold til tilbuddene fra den regionale kvalitetsenhed

• Specifikt planlægge når der er behov for, at parterne understøtter og koordinerer klyngernes funktion og udvikling. Bl.a. med amoldelse af regi- onale netværks- og erfaringsmøder for klynger og klyngekoordinatorer

• Understøtte de praktiske mulighe- der for samarbejdet mellem klynger,

regionale sygehuse, kommuner og den øvrige praksissektor.

NOTE til § 108:

Parterne er enige om, at det er væsentligt, at de regionale kvalitets- og efteruddannelsesud- valg understøtter alment praktiserende lægers arbejde med at vurdere, sikre og udvikle kvali- tet i lægemiddelanvendelsen, herunder rationel farmakoterapi.

Arbejdet kan fremmes ved at kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemiddelområdet (lægemiddelkonsulenter) understøtter tiltag som f.eks.:

• udarbejdelse af statistik om lægemiddel- anvendelse

• opfølgende konsulentbesøg hos lægerne

• løbende efteruddannelse om lægemiddel- anvendelse, herunder amoldelse af tema- møder om særlige emner.

Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemid- delområdet kan medvirke ved udarbejdelse af forslag til en regional rekommandationsliste,

eller – i det omfang, der udarbejdes en national rekommandationsliste - medvirke til en lokal tilpasning. Det bør tilstræbes, at en rekom- mandationsliste indeholder fælles rekomman-

dationer for sygehussektor og primær sektor eller indeholder en stillingtagen til ændringer i ordinationer ved patientens overgang fra sygehussektor til primærsektor. I det omfang udvalgets og lægemiddelkonsulentens arbej- de fører til forslag, som ønskes aftalt med de

praktiserende læger, kan aftale indgås mellem regionen og PLO-regionalt. Som eksempel kan nævnes aftale om at benytte en regional rekommandationsliste.

KAPITEL XII

§ 109 Midler til understøttelse af kvalitetsudvikling

og eteruddannelse

Stk. 1.

Regionerne afsætter en pulje på 7,47 kr. pr. patient i 2022, 9,17 kr. i år 2023 og 10,29 kr. i 2024 til lokal, regional anvendelse og udmøntning til kvalitetsudvikling og efterud- dannelse. Heraf afsættes:

a) 1,51 kr. pr. patient til den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelsesord- ning (DGE). Midlerne til DGE afsættes til løn til vejlederne inkl. koordinatortillæg, gruppelederaktiviteter samt udgifter til administration, kontorhold mv.

b) 4,84 kr. (2022), 5,41 kr. (2023) samt 5,41

kr. (2024) pr. patient til regional kvali- tetsudvikling i almen praksis. Midlerne er bundet til aftalte regionale opgaver såsom klyngeunderstøtning, dataleverancer, konsulentbistand, lægemiddelrådgivning, Store Praksisdage mv.

c) 1,12 kr. (2022), 2,25 kr. (2023), 3,37 kr.

(2024) pr. patient til kvalitetsudvikling for lægeklinikker i klynger.

Stk. 2.

71/200

Klyngerne tildeles et årligt klyngebud- get beregnet på baggrund af antallet af tilmeldte patienter i de lægeklinikker, der indgår i klyngen pr. 1. februar. Klyngeko- ordinatoren giver meddelelse til regionen om klyngens deltagende lægeklinikker forud for udbetaling af klyngebudget samt for korrespondance om ændringer i klyngesammensætningen i øvrigt.

Stk. 3.

Midler der ikke udmøntes til lægeklinikker i klynger efter litra c, anvendes til regional kvalitetsudvikling efter litra b.

Stk. 4.

Beløbene i stk. 1 reguleres i takt med udviklingen i honorarreguleringen pr. 01-10 foregående år.

Stk. 5.

Midlerne efter stk. 1 er til rådighed i regioner- ne pr. 1. februar.

Stk. 6.

Midler afsat til understøttelse af kva- litetsudvikling i almen praksis dækker også læger, der står udenfor klyngesam- arbejdet, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 7

Regionerne afsætter midler til kvali- tetsudvikling for alle gruppe 1-sikrede. Midler der vedrører gruppe 1-sikrede, der er tilmeldt udbuds- eller regionsklinikker, er ikke omfattet af overenskomsten for almen praksis.

Stk. 8.

Læger fra regions- og udbudsklinik- ker kan deltage i klynger, hvis klyngen

72/200

inviterer til det. I så fald tilfalder midlerne, jf. stk. 1, litra c, for de tilmeldte lægers patienter, klyngen.

KAPITEL XIII.

KAPITEL XIII

Samarbejdsbestemmelser og vedligeholdelse af atalen

§ 110 Samarbejdsudvalg

Stk. 1.

I hver region nedsættes et Samarbejdsud- valg på 8-12 medlemmer.

Stk. 2.

Regionsrådet og kommunerne i regionen (Kommunekontaktrådet) udpeger tilsammen mindst 4 og højst 6 medlemmer, hvoraf kom- munerne i regionen udpeger 1-2 medlem- mer og regionen udpeger 3-5 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 medlemmer udpeges af PLO-regionalt.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget holder møde fire gange om året, og i øvrigt når en af parterne stiller krav herom.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget fastlægger en forret- ningsorden for sit arbejde med udgangs- punkt i en af Landssamarbejdsudvalget udarbejdet vejledende forretningsorden, jf. bilag 21.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgø- relser i enighed. I andre tilfælde skal sagen forelægges Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 6.

73/200

Samarbejdsudvalgets afgørelser skal frem- sendes skriftligt til de parter, som afgørelsen vedrører. En af sagens parter kan inden seks uger fra modtagelsen af afgørelsen kræve

Samarbejdsudvalgets afgørelse forelagt for Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 7.

I det omfang Samarbejdsudvalget finder det relevant, kan udvalget nedsætte faste eller ad hoc underudvalg. Et underudvalg kan vare- tage bestemte opgaver, f.eks. have ansvar for lægevagten. Samarbejdsudvalget fastsætter underudvalgets opgaver og kompetencer.

§ 111 Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskom- stens bestemmelser.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget behandler klager over lægebetjeningen, jf. kapitel XIV, samt klager over formelle fejl i sagsbehandlingen eller beregningsfejl ved automatisk fastsatte højestegrænser, jf. § 93.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget behandler af egen drift sager, der vedrører sigtelser, tiltaler og domsfældelser i sager efter straffeloven, som samarbejdsudvalget eller parterne får kendskab til.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan gennem regionen anmode en læge, der virker under overens- komsten, om tilladelse til at indhente straffe-

og børneattest. Eksempelvis kan Samar- bejdsudvalget vurdere, at der kan være behov herfor i forhold til sanktioner i forbindelse med verserende sager efter § 111, stk. 8.

Manglende tilladelse fra lægen til at Samarbejdsudvalget kan indhente straffe- og børneattester, kan ligeledes sanktioneres efter § 111, stk. 8.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget har pligt til at behandle henvendelser, hvis lægehjælpsudgifter i et område afviger væsentligt fra udgifter i til- svarende områder. Tilsvarende gælder syge- hjælpsudgifter, der er amængige af lægernes ordinationer.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget varetager i øvrigt de opgaver, der er henlagt til udvalget i denne overenskomst.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget skal forelægge sager, som vurderes at være af principiel karakter, for landssamarbejdsudvalget. Landssamar- bejdsudvalget beslutter om en sag anses for principiel.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overens- komsten eller lokale aftaler, som henviser til overenskomstens sanktionsbestemmelser, adgang til:

A. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

B. At indstille til Landssamarbejdsudvalget:

a) at lægen til regionen skal betale/til- bagebetale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb i de tilfælde, hvor lægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og/ eller dets opgørelse,

b) at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,

c) at lægen suspenderes. Suspensionen ophører ved parternes enighed herom.

74/200

d) at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Landssamar-

bejdsudvalget fastsætter en frist for amændelse af praksis i disse tilfælde.

Afgørelse efter A skal indberettes til Lands- samarbejdsudvalget.

Stk. 9.

Forud for anvendelsen af de i stk. 8 nævnte sanktioner har Samarbejdsudvalget mulig- hed for at:

a) tilbyde rådgivning og vejledning

b) tilbyde kollegial støtte, fx fra mentor eller netværk

c) give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden (f.eks. efterleve økonomisk lægemiddelordination, aftalte forløbspro- grammer m.v.).

Stk. 10.

Såfremt en læge ikke har nået minimum- stallet for oprettede forløbsplaner, jf. § 98, kan Samarbejdsudvalget tildele en advarsel. Ved fortsat manglende efterle- velse, kan Samarbejdsudvalget beslutte at klinikkens basishonorar reduceres med 11.079,20 kr. årligt.

Stk. 11.

Samarbejdsudvalget drøfter mindst én gang årligt samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse, den øvrige praksissektor, kommu- nerne og region, herunder hvordan almen praksis mest hensigtsmæssigt kan medvirke til en effektivisering af samspillet mellem de alment praktiserende læger og øvrige dele af sundhedsvæsenet.

Hvis der er enkeltpersoner, grupper af personer eller repræsentanter for en region eller en kommune, som ikke lever op til de forventninger, som stilles af de øvrige aktører, drøfter Samarbejdsudvalget, hvordan dette kan løses. Der kan eksempelvis være behov for at facilitere samarbejdet yderligere via øget informationsindsats, styrket anvendelse af praksiskonsulenter og evt. andre dialogbase- rede værktøjer. Hvis problemstillingen fortsat ikke kan løses, vurderer Samarbejdsudvalget, om der er grundlag for at anvende sanktioner.

Stk. 12.

Samarbejdsudvalget indberetter til Lands- samarbejdsudvalget en gang årligt en kort afrapportering fra de i medfør af stk. 10 gennemførte drøftelser.

§ 112 Landssamarbejds- udvalget

Stk. 1.

Der nedsættes et Landssamarbejdsudvalg (LSU) bestående af medlemmer udpeget af RLTN og medlemmer udpeget af PLO. Hver part udpeger op til 6 medlemmer.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget holder ordinært møde hvert kvartal, og i øvrigt når mindst 4 medlemmer stiller krav herom.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

NOTE til § 110 og § 112:

Følgende bestemmelse i Sundhedsloven har konsekvens for behandlingen af sager i samar- bejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget:

Sundhedsloven § 227, stk. 13: Ved behandling af sager i paritetiske organer nedsat i henhold til overenskomster, indgået i medfør af stk. 1, skal en sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af en forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives ret til at møde, evt. ved bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som evt. vil kun- ne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.

§ 113 Landssamarbejds- udvalgets opgaver og beføjelser

Stk. 1.

Landssamarbejdsudvalget skal til fremme af samarbejdet mellem parterne og til brug for udvikling eller ændring af de over-

enskomstrelaterede opgaver på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og kan udarbejde vejledninger til forståelse og prak- tisering af overenskomstens bestemmelser.

Stk. 2.

KAPITEL XIII

Landssamarbejdsudvalget behandler henvendelser om fortolkning af overenskom- sten fra PLO-regionalt, regionerne, samar- bejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder. Landssamarbejdsudvalget fungerer som ankeinstans i klagesager, jf. kapitel XIII.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effektiv kontrol med udgifterne til lægehjælp ydet i henhold til denne overenskomst, her- under udgifter, der er amængige af lægernes ordination, jf. kapitel IX.

Stk. 4.

Landssamarbejdsudvalget kan træffe foranstaltninger til nedbringelse af en læges regningskrav over for regionen.

Stk. 5.

75/200

Såvel regioner som læger er pligtige at med- dele statistiske oplysninger, som er nødven- dige for udvalgets virksomhed. Landssam- arbejdsudvalget fastlægger retningslinjer for hvilket statistisk materiale, der på grundlag af yderregisteret og afregningssystemet, skal udarbejdes til brug for udvalget, og tager stilling til amoldelse af de udgifter, der er for- bundet med udarbejdelsen af det statistiske materiale.

Stk. 6.

Landssamarbejdsudvalget kan ved klage over højestegrænser, og ved indberetning af oplysning om tildeling af advarsel eller

udtalelse af misbilligelse, tiltræde afgørelsen, ændre afgørelsen eller tilbagesende sagen til fornyet behandling i Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

Landssamarbejdsudvalget skal orienteres om landsdækkende statistisk materiale vedrø- rende overenskomsten, som hver af overens- komstens parter måtte udarbejde. Materialet skal videregives i anonymiseret form, såfremt hensynet til enkeltpersoner taler herfor.

Stk. 8.

Landssamarbejdsudvalget udarbejder vejledende forretningsorden for samarbejds- udvalgene.

§ 114 Landssamarbejdsudval- gets sanktionsmuligheder

Stk. 1.

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en region, adgang til:

a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af genta- gelsesvirkning,

b) at pålægge regionen at efterbetale lægen et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c) at pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en læge, adgang til:

a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af genta- gelsesvirkning,

b) at beslutte at lægen til regionen skal betale/tilbagebetale et af Landssamar- bejdsudvalget fastsat beløb,

76/200

c) at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål

d) at suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

e) at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.

Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgo- dehavende.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget kan bestemme, at en af udvalget truffet afgørelse skal offent- liggøres efter udvalgets nærmere bestem- melse.

Stk. 4.

Afgørelser indeholdende en af de i stk. 1 og 2 nævnte sanktioner skal fremsendes elektro- nisk via e-boks.

Stk. 5.

I mangel af enighed i Landssamarbejdsud- valget om iværksættelse af en sanktion kan sagen af én eller begge parter indbringes for en opmand, jf. §§ 116 og 117.

Stk. 6.

Forud for anvendelsen af de i stk. 2 nævnte sanktioner har Landssamarbejdsudvalget mulighed for at:

a) tilbyde rådgivning og vejledning

b) tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk

c) give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden

§ 115 Fortolkningsbidrag

Stk. 1.

Afgørelser truffet af Landssamarbejdsudval- get efter den tidligere overenskomst gælder som fortolkningsbidrag i den til enhver tid gældende overenskomst.

OPMAND

§ 116 Opmand

Stk. 1.

Parterne udpeger en uamængig opmand.

Stk. 2.

I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand udpeges denne af mi- nisteren for Sundheds- og Ældreministeriet.

Stk. 3.

KAPITEL XIII

Udgifterne til opmandens virksomhed forde- les ligeligt mellem overenskomstens parter.

Stk. 4.

Ved en sags behandling af opmanden er sagens parter PLO og RLTN.

§ 117 Opmandens opgaver

Stk. 1.

77/200

Sager om fortolkning og anvendelse af en overenskomst samt klagesager, hvorom der

ikke kan opnås enighed i Landssamarbejds- udvalget, kan af hver af overenskomstens parter indbringes for opmanden. Såfremt en af parterne ønsker, at opmanden skal mægle mellem parterne, indkaldes der, forinden sagen indbringes for opmanden, til møde mellem opmanden og Landssamarbejdsud- valget, hvor opmanden undersøger mulig- heden for et forlig og om muligt fremsætter et forligsforslag. Sager om idømmelse af organisationsansvar kan ligeledes indbringes for opmanden. Også i sager om organisa- tionsansvar gælder bestemmelserne om mægling.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter regler for behandling af sager ved opmanden.

Stk. 3.

Opmandens kendelser er bindende for parterne. I sager om idømmelse af organisa- tionsansvar kan der pålægges en af parterne en bod.

KAPITEL XIV.

Klageregler

§ 118 Klagereglernes omfang

Stk. 1.

Klagereglerne omfatter regioner, kommuner, alle patienter og alle overenskomstomfattede læger.

Stk. 2.

Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten, herunder også lægens adfærd og opførsel.

NOTE til § 118:

Kommunikationen mellem læge og patient er af stor betydning for et godt patientforløb, og her har lægen som den professionelle part et særligt ansvar for at sikre den gode kommuni- kation.

§ 119 Fremsættelse af klager

Stk. 1.

Klager fra patienter fremsættes skriftligt direkte overfor regionen.

Stk. 2.

Klager fra læger fremsættes over for PLO-re- gionalt.

Stk. 3.

Klager fra kommuner fremsættes over for regionen.

Stk. 4.

78/200

Alle klager skal fremsættes inden seks uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

§ 120 Behandling af klager fra patienter

Stk. 1.

Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udta- lelse til Landssamarbejdsudvalget, jf. stk. 4, såfremt det er regionen, der er klaget over.

Stk. 3.

Vedrører klagen en læge eller en kommune indbringes klagen for Samarbejdsudvalget.

Stk. 4.

Klager over regionen forelægges for Lands- samarbejdsudvalget.

§ 121 Behandling af klager fra læger

Stk. 1.

PLO-regionalt indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over patienter, en udtalelse gennem regionen.

Stk. 2.

Vedrører klagen en patient indbringes klagen, såfremt PLO-regionalt ikke mener at kunne afvise klagen, for Samarbejds- udvalget.

Stk. 3.

Vedrører klagen en kommune indbringes klagen for Samarbejdsudvalget.

Stk. 4.

Vedrører klagen en region, indbringes klagen for Samarbejdsudvalget.

§ 122 Behandling af klager fra kommuner

Stk. 1.

Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.

Stk. 2.

KAPITEL XIV

Regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til Landssamarbejdsudvalget, jf. stk. 4, såfremt det er regionen, der er klaget over.

Stk. 3.

Vedrører klagen en læge, indbringes klagen for Samarbejdsudvalget.

Stk. 4.

Vedrører klagen en region, forelægges kla- gen for Landssamarbejdsudvalget.

§ 123 Fælles regler for behandling af klager

Stk. 1.

Ved klager der ikke omfattes af klagereglerne i denne overenskomst, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.

Stk. 2.

Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.

Stk. 3.

Sagsbehandling af klager i henhold til kapitel XIV skal følge forvaltningslovens regler.

Stk. 4.

Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle i sagen vedrørende forhold til den, der har sagen til behandling. Ved ikke at svare fralægger lægen sig mulig-

heden for at få sine synspunkter medtaget i vurderingen af sagen.

Stk. 5.

Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse i Landssamarbejdsudval- get.

Stk. 6.

I sager der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige at rette sig efter den trufne afgørelse.

§ 124 Afgørelse af klagesager og anke

Stk. 1.

Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i Samar- bejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Er der ikke enighed i Samarbejdsudvalget, indbringes sagen for landssamarbejdsudval- get til afgørelse.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden seks uger fra afgørelsens afsendelsesdato, af klageren eller af den indklagede, indbringes for Landssamarbejdsudvalget.

§ 125 Faglige klager

Stk. 1.

Alle patienter tilbydes dialog i forbindelse med indgivelse af en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over en konkret sundheds- faglig behandling eller sundhedsfaglige behandlingsforløb.

79/200

Formålet med dialogen er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og muligheden for en klageabødende løsning er blevet undersøgt. Det opnås som udgangspunkt bedst, hvis den praktiserende læge vælger at deltage i den lokale dialog, som tilbydes patienten i forbindelse med patientklager.

KAPITEL XV.

Ikrattræden m.v.

§ 126 Adgang til ændringer i overenskomsten

Stk. 1.

Under overenskomstens løbetid kan parter- ne foretage ændringer i overenskomstens bestemmelser uden opsigelse af overens- komsten.

§ 127 Ikrattræden

Stk. 1.

Ændringer aftalt den 19. juni 2021 træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 128 Opsigelse

Stk. 1.

Overenskomsten kan af begge parter op- siges med mindst seks måneders varsel til ophør til den 1. i en måned.

Stk. 2.

80/200

Overenskomstens bestemmelse i § 61 ved- rørende samtaleterapi bortfalder regionsvis med et varsel på seks måneder til ophør den 1. i en måned, såfremt der i regionen er indgået en underliggende aftale til praksis- planen, som fastlægger indsatser for visse patienter med psykiske sygdomme.

Stk. 3.

Såfremt der ved ændring af lovgivningen om priser eller avancer eller lovgivningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættelsen efter overenskom- sten, kan overenskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, uanset stk. 1. Dette er også tilfældet, hvis der ved lovgivning pålægges lægerne væsentligt øgede praksisomkostninger. Forinden skal der foregå forhandlinger mellem parterne.

NOTE til § 128:

Parterne er enige om, at næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag bør

være gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2025.

København, den 21-06-2021 For

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Xx Xxxxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx

For

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION:

Xxxxxx Xxxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxxx

BILAG TIL OVERENSKOMST OM ALMEN PRAKSIS

82/200

Honorarer anført i bilagene er i 01-10-2021 pris- og lønniveau medmindre andet er anført.

BILAG 1

Protokollat om roller og opgaver i almen praksis af 21-12-2010

I det følgende beskrives de basale forpligtel- ser, som almen praksis har ved tilslutning til overenskomsten for almen praksis. Forplig- telserne gælder den enkelte almene praksis som samlet organisation, herunder både den enkelte praktiserende læge og praksisper- sonale.

Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis udgør en væsentlig funktion i det danske sundhedsvæsen som borgernes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og ved at udfylde roller som generalist, gatekeeper og tovholder.

Frontlinjelæge

Almen praksis er borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge er den medicinske ekspert, der som frontlinjelæge diagnostice- rer og behandler hovedparten af sygdomme- ne i befolkningen. Den praktiserende læge er ansvarlig for alle sine tilmeldte patienter i en uselekteret patientpopulation og håndterer ethvert problem, patienten opfatter som et sundhedsproblem uanset personens alder, køn eller andre karakteristika.

Generalist

83/200

Den alment praktiserende læge er ikke subspecialiseret, men kan med sine alment medicinske generalistkompetencer tage sig af alle sundhedsproblemer fra banale til kom- plekse. I almen praksis vurderes patienten som en helhed og almen praksis er uddannet til at se, at symptomer kan komme af mange

årsager, både medicinske, sociale, kulturelle og psykologiske.

Gatekeeper

I mødet med patienten afgør den praktise- rende læge, om der er et medicinsk behov for, at patienten henvises til andre dele af det primære sundhedsvæsen eller til det sekun- dære sundhedsvæsen. Lægen udnytter sin viden om sundhedsvæsenets organisation, opgavefordeling og udbud til at sikre, at de patienter, der har et medicinsk behov, og som vil få et helbredsmæssigt udbytte deraf, henvises til det øvrige sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet er indrettet efter princip- pet om behandling på lavest mulige effektive omsorgsniveau. Gennem visitationsfunkti- onen bidrager almen praksis til at sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Tovholder

Et komplekst sundhedsvæsen nødvendig- gør betydelig koordination og styring, og almen praksis har opgaven som koordina- tor, vejleder og tovholder for patienten. Som tovholder er almen praksis ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i patientforløbet defineret ud fra patientens behov. Tovhol- derfunktionen betyder, at almen praksis med sit kendskab til patienten og historik- ken i patientens forskellige helbredsproble- mer samler trådene og sikrer, at der er en logisk sammenhæng i de tilbudte undersø- gelser og behandlinger, så behandlingen forbliver relevant i forhold til patientens helbredsproblem. Herunder udøver almen praksis vejledning, når en patient behøver

en sundhedsfaglig vurdering af aktuel og fremtidig status.

Almen praksis’ arbejdsområde

Almen praksis varetager en lang række almindelige behandlingsopgaver på en række områder, der falder inden for det almen me- dicinske kompetenceområde, og som derfor skal varetages i almen praksis. Det er opga- ver, der endvidere ligger i naturlig forlængelse af almen praksis roller og funktioner. I det følgende nævnes en række væsentlige opga- ver, som der er behov for, at almen praksis har fokus på i fremtiden. Listen er ikke prioriteret og er heller ikke udtømmende.

Akutte sygdomstilfælde og mindre skader

Almen praksis placering i sundhedsvæsenet indebærer, at en række af opgaverne i både dag- og vagttid knytter sig til patienter, der henvender sig med akutte symptomer og sygdomstilfælde, med mindre skader eller som oplever en anden form for nyligt opstået helbredsproblem. Almen praksis foretager for disse patienter diagnostik og behandling, og i fornødent omfang visitation.

Patienter med kronisk sygdom

En stor del af kontakterne i almen praksis vedrører patienter med kroniske sygdomme. Almen praksis udreder og behandler disse patienter i systematiske og planlagte forløb. Almen praksis agerer proaktivt for denne patientgruppe og tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patienters sundhed.

Almen praksis’ hovedopgaver knytter sig til diagnostik, behandling og løbende systema- tisk kontrol, visitation og koordination. Almen praksis indgår i samarbejde med såvel det specialiserede sundhedsvæsen som de kom- munale tilbud om forebyggelse, rehabilitering, undervisning og støttefunktioner for denne gruppe patienter. Samarbejdet sker med ud- gangspunkt i de regionale forløbsprogrammer for kronisk sygdom, såfremt almen praksis har deltaget i udarbejdelsen af disse.

Forebyggelse

I forebyggelse skelnes mellem den patien- trettede forebyggelse og den borgerrettede forebyggelse. Den borgerrettede forebyggel- se sker i kommunerne, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motive- rende samtale og henvisning til kommunale sundhedstilbud.

Almen praksis tager sig primært af den patientrettede forebyggelse over for patienter med kroniske sygdomme eller patienter med risikofaktorer. Da almen praksis er i kontakt med størsteparten af borgerne hvert år, er der i almen praksis et naturligt potentiale

for at indtænke forebyggelse og sundheds- fremme i kontakterne - hver konsultation indebærer således et forebyggelsespotentia- le, hvor der vil indgå råd og vejledning, som må karakteriseres som primær profylakse i mange konsultationer.

Herudover definerer sundhedsloven en række forebyggelsesopgaver ift. svang- re- og børneomsorg, vaccinationer og ved

screeningsprogrammer, som almen praksis skal varetage.

Samarbejde med det øvrige sund- hedsvæsen – herunder om særlige patientgrupper

Som en integreret del af sundhedsvæsenet indgår almen praksis generelt i forpligtende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, og bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb.

I samarbejdet med det øvrige sund- hedsvæsen indgår opgaver for en række patientgrupper, der ofte har komplekse og sammensatte behov for tilbud.

Almen praksis indgår i forhold til disse grupper bl.a. i et socialmedicinsk samarbej- de med kommunerne. Den socialmedicinske indsats vedrører primært ressourcesvage patienter, misbrugere, børn/unge med særli- ge behov og ældre patienter.

84/200

Almen praksis har endvidere en vigtig rolle som tidlig opsporer af psykiske lidelser hos børn, unge og voksne samt en vigtig rolle i

behandlingen af ikke alvorlige tilfælde af psy- kiske lidelser, især ikke psykotiske lidelser.

Almen praksis spiller også i kraft af et oftere længerevarende kendskab til sine patienter en vigtig rolle i den palliative indsats og medvirker i samarbejde med resten

BILAG 1

85/200

af sundhedsvæsenet i at sikre lindrende behandling og omsorg for sine uhelbredeligt syge og døende patienter.

BILAG 2

Protokollat om samarbejde mellem

almen praksis, sygehusvæsen, kommuner og regioner af 21-12-2010

Almen praksis udgør en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med de øvrige aktører, herunder sygehusvæsen, kommu- ner og regioner. Alle sundhedsvæsenets aktører har en fælles interesse i, at patienter over hele landet indgår i velplanlagte forløb. Almen praksis følger derfor også centralt fastsatte faglige retningslinier/principper og forløbsprogrammer.

Almen praksis inddrages fra start

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis er det væsentligt at alle

aktører tager et væsentligt hensyn til almen praksis’ rolle, når der foretages planlægning med hensyn til at sikre sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. PLO-R bør derfor inddrages fra start. For- målet er at lægerne kan bidrage til fastlæg- gelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejds- gangen i almen praksis. Hvis der er tale om at fastlægge procedurer inden for en kommu- ne, er det repræsentanter for de lokale læger, som skal inddrages.

Sundhedsataler

I forbindelse med indgåelse af sundhedsafta- ler mellem regioner og kommuner er almen praksis ikke efter lovgivningen aftalepart.

86/200

De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at sundhedsaftalerne i vidt omfang har et indhold, der har betydning for samarbej-

det med de praktiserende læger. Det er derfor også i denne sammenhæng vigtigt at inddrage repræsentanter for almen praksis. Det kan være hensigtsmæssigt, at de dele af sundhedsaftalerne, der specifikt vedrører almen praksis, udskilles til et særligt afsnit,

som indgås mellem region og kommune. Det gælder både de generelle sundhedsaftaler og de bilaterale sundhedsaftaler mellem en region og en kommune.

Let og overskuelig information om arbejdsdeling og proce- durer

Når der er fastlagt arbejdsdeling og proce- durer skal såvel de praktiserende læger som andre aktører, der berøres, modtage relevant information om, hvad der forventes af dem. Ud over skriftlig information kan der være tale om andre informationstiltag, kursusak- tivitet, inddragelse af praksiskonsulent mv., omfanget amænger af emnet. Alle procedu- rebeskrivelser m.v. præsenteres endvidere på en overskuelig måde på xxxxxxx.xx og eventuelt den regionale informationsportal, sådan at alle - også efter den initiale informa- tion - har let adgang til informationen

BILAG 3

Protokollat om faglige rammer

BILAG 3

for pilotprojekt vedr. klinisk indsats for multisyge af 19-06-2021

Et stigende antal patienter i almen praksis lider af multisygdom. Multisygdom er forbundet med ulighed i Sundhed. Nogle patienter med multisygdom har markant lavere funktionsniveau, lavere livskvalitet og højere dødelighed og et højt forbrug af

sundhedsydelser. Der er en lineær sammen- hæng mellem antal diagnoser og risiko for indlæggelse.

Patienter med multisygdom kan opleve en høj ”behandlerbyrde” og manglende sammenhæng i patientforløbet. Der er risiko for over- og underbehandling og polyfar- maci/fejlmedicinering og generelt højere forekomst af utilsigtede hændelser grundet komplekse forløb.

Målsætning

Patienter med ”kompleks multisygdom” til- bydes en mere fokuseret, helhedsorienteret og tværfaglig indsats mellem almen praksis, kommune og sygehus. Der tages højde for den samlede sygdomsbyrde og livssitua- tion fremfor enkeltsygdomme. Målet med indsatsen er højere livskvalitet for patien- ten, bedre behandling, forebyggelse af komplikationer til de kroniske sygdomme og mindsket ”behandlerbyrde”. Det kan betyde, at en større del af behandlingen foregår i det nære sundhedsvæsen med almen praksis som omdrejningspunkt, så patienterne

kan mærke større sammenhæng i deres behandlingsforløb.

87/200

Der igangsættes derfor et pilotprojekt som skal afprøve om en klinisk indsats med et mere helhedsorienteret blik på patienten og en styrket koordinering med kommuner

og hospital kan styrke den samlede indsats for patienter med multisygdom.

Målgruppe

Målgruppen skal findes blandt de 10-15 % patienter, der lider af kompleks multisyg- dom, og har høj komplikationsrisiko, høj behandlingsbyrde og ofte mange kontakter til sundhedsvæsenet. Det skønnes, at der

i Danmark er 160.000-200.000 patienter med kompleks multisygdom.

I pilotprojektet skal indsatsen rettes mod en delmængde af de patienter, der vurderes af have mest gavn af indsatsen, og som opfylder følgende kriterier:

• To eller flere samtidige kroniske sygdom- me,

• Kontakt/kontakter med hospital (am- bulatorie eller indlæggelse) indenfor det sidste år.

• Borgeren er i behandling med mindst fem receptpligtige præparater.

• Borgeren er hjemmeboende, eventuelt med kontakt til hjemmeplejen/hjemme- sygeplejen.

Samlet set indgår ca. 20.000 patienter i ovennævnte gruppe.

Fagligt indhold af overbliks- status ved multisygdom

Indledende indsats:

• Almen praksis opsporer tilmeldte patienter med kompleks multisygdom.

Patienterne kan findes via dataudtræk eller epikriser.

• Patienten tilknyttes en kontaktperson (kan være læge eller personale i almen praksis). Kontaktpersonen indkalder patienten til en konsultation.

Under konsultationen (foretages af lægen

– evt. med deltagelse af kontaktpersonen) gennemføres der:

• Afklaring af hvilke diagnoser patienten har i samarbejde med patienten, og en evt. opdatering af oversigten over faste diagnoser med icpc-kodning.

• Evt. kontakt/konference med øvrige behandlere med henblik på afklaring af behandlingsforløb.

• Afklaring af hvilken medicin patienten ind- tager og på hvilken indikation med støtte i FMK og ajourføring af FMK.

• Prioritering af indsatsområder for behand- ling sammen med patienten og afklaring af, hvad der betyder mest for patientens liv og helbred.

• Motiverende samtale.

• Drøftelse af om eventuelle planlagte be- søg i et eller flere ambulatorier kan redu- ceres i antal eller måske ophøre helt (skal ske i samråd mellem praktiserende læge, speciallæge i ambulatorium og patient).

• Udarbejdelse af et behandlingsoverblik der følger af journalnotatet. Det relaterer sig til både prioriterede indsatsområder for behandling og konkrete indsatser/afta- ler og kommunal rehabilitering.

• Patienten medgives behandlingsoverblik- ket og det sendes til kommunen og evt. til de sygehusafdelinger, som har patienten i ambulant forløb.

• Kontaktpersonen sørger for opfølgning og eller aftaler om næste konsultation.

Efter konsultationen gennemføres der:

88/200

• Når der er faglig indikation for det, en multidisciplinær konference over video med relevante specialister på et til pro- jektet udvalgt hospital i optageområdet.

Konferencen skal klarlægge en hensigts- mæssig videre behandlingsproces. Mødet kan gennemføres med drøftelse af flere patienter amængig af den tidmæssige gennemførelse i almen praksis.

Opgaver i tværsektoriel koordinering

Kommunens opgave

Efter modtagelse af behandlingsoverblikket via henvisning1 til kommunalt forebyg- gelsestilbud gennemfører kommunen en samtale med patienten med udgangspunkt heri. Der tilrettelægges en skræddersyet rehabiliteringsindsats. Egen læge modtager ved afslutning et notat fra kommunen2. Det er væsentligt at hhv. kommune og almen praksis kender til hinandens sundhedsfag- lige indsatser, og der bør arbejdes på, at samarbejdet fremmes indenfor projektets rammer.

Hospitalets opgave

Lægelige specialister, der er relevante i forhold til den aktuelle patient, deltager i en tværfaglig videokonference med den prakti- serende læger om behandlingsmuligheder og drøftelse af det videre behandlingsforløb, når egen læge finder indikation for sparring med specialister.

Konferencen gennemføres med henblik på at undgå unødige kontakter på hospita- let og skabe den bedst mulige behandling af patienten. Der skal inden projektopstart indgås aftale med hospitaler som deltager i projektet, om den videre tilrettelæggelse.

Almen praksis’ opgave

Almen praksis’ aftaler tidspunkt for en tværfaglig konference efter gennemførelse af overblikskonsultationen. Flere patienter kan inkluderes i samme konference, så konferen- cen kan arrangeres rationelt under hensynta- gen til lægernes tidsforbrug.

1) Medcom standard XREF15.

2) Medcom standard XDIS15.

Indsamling af data

Der skal indenfor projektets rammer skabes et fælles overblik på tværs af sektorer over patientens data med henblik på at skabe

en fælles forståelse af patientens situation. Det indebærer fuld gennemsigtighed om behandling og kliniske data, som indsam- les af almen praksis eller andre aktører under projektet. Der findes aktuelt ingen teknisk understøttelse af et tværsektorielt fælles behandlingsoverblik. Derfor sender den praktiserende læge sit journalnotat fra overblikskonsultationen til sygehuset efter nærmere aftale af form og tidspunkt. Frem- sendelse sker på en måde, så journalnotatet kan ses af alle afdelinger. Blodprøvesvar kan allerede ses på laboratorieportalen.

Udvælgelse af praksis og hospitaler

BILAG 3

Der vurderes i gennemsnit at være 35 patien- ter pr. lægekapacitet, som falder under pro- jektets målgruppe. Det indebærer, at der skal udvælges ca. 500-600 læger til projektet.

Alle klynger får via klyngekoordinator mulighed for at melde ind, om klyngen har lyst til at deltage i projektet. Det er frivilligt om klyngens læger ønsker at deltage, men der opfordres til det. Deltagende klynger udvæl- ges på denne baggrund og opfordres herefter til at resultater og erfaringer fra deltagelse i projektet gøres til genstand for det løbende databaserede kvalitetsarbejde i klyngen.

Med henblik på at sikre geografisk spred- ning er det muligt for praktiserende læger at deltage i projektet, uden at deres klynge har meldt sig til.

Hvis et stort antal klynger melder sig til, kan det være nødvendigt at udvælge de klynger, som skal deltage. Klynger udvælges ligeligt geografisk og på tværs af landets regioner. Der bør i denne udvælgelse dels lægges vægt på, om deltagende praksis har en patientsammensætning med høj grad

af multisygdom, dels om der en høj andel af interesserede læger i klyngen. Hvis der herefter stadig er et for stort antal klynger, som ønsker at deltage, trækkes lod.

Forskningsmæssige fokusområder

Pilotprojektet ledes og understøttes af et forskningsprojekt. En samlet synopsis fore- lægges Styregruppen for forskning i regi af Fonden for almen praksis til godkendelse.

Forskningsprojektet får til opgave at undersøge følgende parametre såvel før som efter, at patienten har modtaget en overbliks- status:

1. Kontakthyppigheden i almen praksis.

2. Ambulant aktivitet og kontakt til special- lægepraksis evt. øvrig praksissektor.

3. Indlæggelser.

4. Medicinforbrug.

5. Henvisning til rehabilitering samt gen- nemførelse af rehabiliteringsforløb.

89/200

Forskningsprojektet får desuden til opgave at beskrive, hvordan der skabes gennemsig- tighed om behandlingen af patienter med multisygdom, således at aktører i sundheds- væsenet kan få det bedste billede behand- lingen. Konkret skal det beskrives, hvilke data der er mest relevant at dele sundheds- fagligt på tværs af sektorer. Herudover skal beskrives, hvilken dataindsamling og hvilke datakilder, der er behov for, hvis der løbende skal måles på værdien af den samlede behandling på tværs af sektorer. Dette kan bidrage til udvikling af det fælles patientover- blik på længere sigt.

BILAG 4

Protokollat om styrket opfølgningsindsats ved sektorovergange af 14-09-2017

(rettet 19-06-2021)

Baggrund og formål

Parterne er enige om, at der i visse situati- oner er behov for at sikre en særlig hurtig opfølgning i almen praksis efter en sygehus- kontakt. Herved kan risikoen for sektorskift og potentielt farlige situationer undgås.

Det drejer sig i særlig grad om de patienter, der pga. egen fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv forventes at kunne tage initiativ til den opfølgning hos deres praktise- rende læge, som mange sygehuskontakter efterfølges af. Problemet forstærkes, hvis heller ikke borgernes netværk kan træde til i denne situation.

Formålet med denne indsats er at mindske antallet af tilfælde, hvor patienten ”falder mellem to stole”, og hvor væsentlige indsatser bliver forsinkede.

Opgaver og ansvar

Opgaven for styrket opfølgningsindsats gælder ved følgende to forhold:

1) Behov for akut opfølgningsindsats i almen praksis inden for 1-2 hverdage efter sek- torovergang (rødt flag)

2) Behov for opsøgende indsats fra almen praksis overfor særligt sårbare patienter, som har et opfølgningsbehov efter sek- torovergang, men som ikke af egen drift henvender sig til almen praksis (gult flag).

Den praktiserende læge forpligter sig til at følge op over for patienten ved aktivt at

90/200

forholde sig til epikrisen og reagere adækvat på den udskrivende læges anbefalinger. Den styrkede opfølgning med farvemarkering

af epikriser gælder alle patienter, som afsluttes fra sygehusbehandling eller fra speciallægepraksis.

Almen praksis’ forpligtelse i henhold til overenskomsten om naturligt at følge op overfor patienter, som modtager behandling i flere sektorer, gør sig i øvrigt gældende som vanligt (grønt flag).

Den akutte opfølgningsforpligtelse (rødt flag) dækker dagtid og ferier. Det betyder bl.a., at den praktiserende læge skal sørge for monitorering og nødvendig opfølgning af indkomne epikriser ved stedfortræder i ferieperioder. Den praktiserende læge kan kontakte udskrivende læge såfremt opfølg- ningen af faglige eller rent praktiske årsager ikke kan gennemføres.

Regionen udarbejder en faglig vejled- ning om anvendelsen af de tre opfølg- ningskategorier. Parterne opfordrer til lokal dialog mellem de praktiserende læger og de udskrivende læger om anvendelse med henblik på at understøt- te en fælles forståelse af den styrkede opfølgningsindsats indenfor rammerne af vejledningen.

Opfølgning

Parterne vil løbende følge udviklingen i omfang og udbredelse hen over afta- leperioden. Opfølgning og evaluering forankres i Partsforum vedr. data og digitalisering.

BILAG 5

Økonomiprotokollat af 19-06-2021

Råderummet i den offentlige økonomi er begrænset. Det er derfor afgørende, at aftalen understøtter styring af økonomien på området, og giver den enkelte region sikkerhed for den årlige aftaleøkonomi. Det nødvendiggør, at der aftales en fast årlig økonomisk ramme, som gælder kollektivt for de praktiserende læger med tilhøren- de automatiske mekanismer til sikring af, at rammen overholdes. De praktiserende læger vil inden for denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt til at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet

I økonomiprotokollatet er der taget højde for den ekstraordinære situation, at den af- talte økonomiske ramme overskrides. I dette tilfælde vil overskridelsen blive modregnet

i praktiserende lægers årlige honorar, jf. nedenfor. Modregningsadgangen er en sekundær mekanisme, der anvendes i den situation, hvor regionernes udgifter til almen lægehjælp i aftaleperioden ellers ville over- stige den aftalte økonomiske ramme.

I henhold til Sundhedsloven er der fri adgang for sikrede til det almen medicinske tilbud. Det betyder, at den enkelte læge ikke kan styre antallet af initiale henvendelser

i praksis. Dette er en særlig omstændig- hed, som nødvendiggør, at både PLO som organisation, og regionerne som myndig- hed, skal kunne give løbende information og vejledning til de praktiserende læger om det aktuelle udgiftsniveau set i forhold til den økonomiske ramme, og om de overens- komstmæssige konsekvenser af, at den økonomiske ramme overskrides. Parterne

er enige om, at både regioner og PLO har et aktivt medansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at aktiviteten holder sig indenfor det fastlagte loft.

Der skal ske en drøftelse af fælles tiltag, hvis der er udsigt til overskridelse af den forventede økonomi. Den første opgørelse udarbejdes, når udgiftstallene for marts 2022 foreligger.

Den økonomiske ramme for almen prak- sis udgør pr. 1. januar 2022 8.854,5 mio. kroner (oktober 2021-prisniveau). Rammen omfatter alle udgifter i dag- og vagttiden, inkl. basishonorering. Udgifter vedrørende profylakseydelser, influenzavaccinationer, cervixytologiske undersøgelser (2102, inkl. én 0101), fast tilknyttede læger på pleje- hjem og aktivitet i regions- og udbudsklinik- ker er ikke inkluderet i rammen. Endeligt er udgifter vedr. lokale aftaler og rammeaftaler ikke inkluderet i rammen.

91/200

Den økonomiske ramme reduceres for udgifter vedr. samtaleterapi i takt med, at der i de enkelte regioner indgås en prak- sisplan og i tilknytning hertil en underlig- gende aftale til praksisplanen mellem PLO, regionen og kommunerne i regionen, hvor indsatser for visse patienter med psykiske problemstillinger fastlægges. Rammen reduceres med et beløb svarende til den enkelte regions udgifter til ydelserne ved- rørende samtaleterapi de forudgående 12 måneder.

Til rammen lægges (alle beløb i oktober 2021-prisniveau):

• Løn- og prisregulering af honorarerne i henhold til § 82 i overenskomsten.

• 33,4 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 65,6 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 97,4 mio. kr. pr.

1. januar 2024 som følge af udviklingen i gruppe 1 sikrede.

• 32,8 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 67,6 mio.

kr. pr. 1. januar 2023 og 104,35 mio. kr. pr. 1. januar 2024 som følge af den demografiske udvikling.

• 20,35 mio. kr. til kommunal kommunika- tion på basishonoraret

• 3,3 mio. kr. til cybersikkerhed på basis- honoraret

• 5 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 10,2 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 12,7 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til opfølgning på epikriser på basishonoraret.

• 8,2 mio. kr. til videokonsultationer

• 17,6 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 17,6 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 28,6 mio. kr. pr.

1. januar 2024 til fokuseret somatisk undersøgelse for psykisk syge borgere.

• 7,7 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 15,2 mio.

kr. pr. 1. januar 2023 og 15,2 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til sundhedstjek på botilbud.

• 3,9 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 3,9 mio.

kr pr. 1. januar 2023 og 6,4 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til fokuseret styrket indsats til sårbare børn.

• 5 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 10,2 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 15,2 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til kommunale akutfunkti- oner

Den økonomiske ramme korrigeres teknisk for følgende:

• Nye ydelser som følge af lovgivning, bekendtgørelser eller lignende.

• Lokalt aftalte opgørelser for ændringer i aktiviteten som følge af omlægninger i regionernes akutbetjening. Rammen er endeligt korrigeret for aktivitetsændrin-

92/200

ger som følge af omlægningen af Region

Hovedstadens og Region Syddanmarks akutordninger.

• Økonomirammen reduceres med den andel af de udmøntede midler til spiro- metrier (7113 og 7121) samt ydelsen ”sundhedstjek på botilbud”, som der ikke er amoldt aktivitet for. Hvis aktiviteten for sundhedstjek på botilbud overstiger det afsatte beløb, opreguleres økonomiram- men tilsvarende.

I helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale parter aftales en kor- rektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning.

Der er ikke fastsat nogen økonomisk ramme for perioden efter 31. december 2024.

Udviklingen i økonomien sammen- holdt med den økonomiske ramme følges løbende, som minimum via kvartalsvise opgørelser.

De aktuelle udgifter i dag- og vagtti- den, inkl. basishonorering med fradrag af aktuelle udgifter vedr. profylakseydelser, influenzavaccinationer, cervixytologiske undersøgelser (2102 inkl. én 0101), fast tilknyttede læger på plejehjem, aktivitet i udbuds- og regionsklinikker, lokale aftaler og rammeaftaler sammenholdes med den fastsatte økonomiske ramme.

Hvis de årlige udgifter, normeret til 52 uger, til almen praksis overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter opgørelsen foreligger, sker en modreg- ning efter følgende principper:

1. Ved overskridelser af den økonomiske ramme på mindre end 0,6 procent af den samlede ramme, iværksættes ikke modregning. Eventuelle overskridelser af den økonomiske ramme det efter- følgende år på mindre end 0,6 procent undtages ikke fra modregning som beskrevet i punkt 2, medmindre andet aftales.

2. Ved overskridelser af den økonomiske ramme ud over 0,6 procent sker en ned- sættelse af reguleringsprocenten og om nødvendigt af basishonoraret medmin- dre andet aftales. Denne modregning skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den afsatte ramme og de regionale udgifter. Den fulde overskridelse udover 0,6 procent, jf. pkt. 1, forventes dermed tilbagebe- talt. Modregningen afvikles fremadret- tet over et år med virkning fra førstkom- mende regulering. Modregning forløber således over to reguleringsperioder, hvorefter tilbagebetalingen anses som afviklet.

BILAG 5

93/200

Der anvendes som udgangspunkt statiske data ved beregning af modregningen, og der sker således ikke efterregulering ved ændret adfærd.

BILAG 6

Protokollat vedrørende differentieret basis- honorar af 14-09-2017 (rettet 19-06-2021)

Der etableres en central ordning på 63,4 mio. kr. vedrørende differentieret basishonorar, hvoraf der reserveres 25,4 mio. kr. årligt til fordeling blandt praktiserende læger belig- gende i lægedækningstruede områder. 38,0 mio. kr. reserveres årligt til praksis, som har en patientpopulation med en patienttyngde over gennemsnittet i henhold til en statistisk beregnet sammenhæng mellem forbrug på den ene side og alder, køn og sygelighed på den anden side, jf. dog at der fastlægges en dynamisk minimumsgrænse (se nedenfor).

Modellen er således bygget op af to delelementer, én der vedrører patienttyngden og én der vedrører om praksis er geografisk beliggende i et lægedækningstruet område. Disse to elementer afgør udbetaling fra den centralt fastlagte ordning.

Ordningen gælder fra 1. januar 2018. Den statistiske model beregnes på bag-

grund af data for patienternes alder og køn, Xxxxxxxxx komorbiditetsindeks. Vægtene fastlåses i en tre-årig periode.

En objektiv model for hvilke områder der falder ud som lægedækningstruede, er

fastlagt af regionen inden den 1. juli 2021 og låses fast i en tre-årig periode.

Den enkelte praksis’ andel af ordningen beregnes årligt på baggrund af klinikpopu- lationens alder, køn og sygelighed den 1. januar.

Udbetalingen sker i to rater hvert år pr. 15. juli og 15. november.

Xxxxxxxxx udbetales kun til virksomme praksis på udbetalingstidspunktet. Midler der ikke har fundet anvendelse, overgår

94/200

til efterfølgende års udbetaling. Har en praksis skiftet ejer og evt. ydernummer skal

der udbetales basishonorar, hvis klinikken er berettiget hertil. Der foretages ikke en genberegning af eventuelle ændringer i patientpopulationen. Regionerne udbetaler til den samlede rate til de aktive læger, og eventuelle krav om andel af differentieret basishonorar fra sælger er alene et mellem- værende mellem de to læger.

Det differentierede basishonorar indgår ikke i beregningen af årsopgørelse og fastsættelse af højestegrænser i henhold til overenskomstens § 94.

Udbetaling - patienttyngde er over gennemsnittet

Det differentierede basishonorar udbetales som et tillæg til det faste basishonorar, jf. overenskomstens § 55. Beregningen tager udgangspunkt i en statistisk beregnet, estimeret sammenhæng mellem patienters forbrug i almen praksis og patientkarakteri- stika: alder, køn og sygelighed.

Følgende variable indgår i den statistiske model:

• Amængig variabel: Forbruget af sund- hedsydelser målt ved bruttohonoraret, afgrænses til afregnet honorar i et enkelt kalenderår, for ydelser i almen praksis dagtid, der udgør en særskilt kontakt (konsultation (0101), telefonkonsultation (0201), e-mailkonsultation (0105), syge- besøg (0411-61), andet fysisk fremmøde) mellem behandler og patient. På yderni- veau er det samlede afregnede kontakt- honorar for borgere tilmeldt yderen pr. 1. januar samme år.

• Uamængig variabel: Alder og køn på tilmeldte patienter.

BILAG 6

• Uamængig variabel: Sygelighed måles ud fra Charlsons komorbiditetsindeks. I beregningen af Charlsons komorbiditet- sindeks indgår alle diagnosekoder (akti- ons- eller bidiagnoser), der er registreret på sygehuset i de forudgående fem år (Landspatientregisteret). Indekset tildeler sygelighed en score 1,2,3 eller 6 efter sygdomstyngde. I de anvendte vægte samles score 1 og 2 i vægten CCI=1,2 og score 3+ i CCI=3.

Den statistiske model resulterer i vægte for de omfattede patientprofiler. Vægtene gælder for hele overenskomstperioden.

Vægtene anvendes til at estimere hver enkelt kliniks andel af de 38,0 mio. kr. på baggrund af klinikkens patientpopulation. Vægtene opdateres hvert tredje år medmindre andet er aftalt.

Udbetaling i henhold til den statistiske model for sammenhæng mellem population og patienttyngde udgør 60 % af de midler, der er reserveret i den centrale ordning for differentieret basishonorar.

Der sættes en minimums- og en maksi- mumsgrænse for de beløb, læger kan mod- tage fra ordningen i henhold til den statisti- ske model. Minimumsgrænsen er dynamisk og bliver meldt ud parallelt med udmelding om udbetaling fra ordningen. Maksimum- grænsen udgør 105.645 kr.

Udbetaling - adresse i lægedæknings- truet område

Den statistiske model suppleres af en geo-

grafisk model, hvor der udbetales fra ordnin- gen i henhold til om praksis er beliggende i et lægedækningstruet område. Differentiering

i henhold til geografisk placering udgør 40

% af de midler, der er reserveret i ordningen, som fordeles ligeligt pr. patient til praksis med konsultationsadresse i lægedækning- struede områder.

Lægedækningstruede områder fastlæg- ges af regionen hvert tredje år i henhold til en objektiv model. Med objektiv forstås en model med på forhånd fastlagte kriterier for, hvornår et område falder ud som læge- dækningstruet. Områder må ikke udpeges skønsmæssigt.

95/200

Ændringer i de lægedækningstruede områder hvert tredje år bør så vidt muligt falde sammen med den planlagte opdatering af den statistiske models vægte af hensyn til systemtilpasninger.

BILAG 7

Protokollat vedrørende den samlede honorering af 13-10-2002

(rettet pr. 14-09-2017)

Den samlede honorering relaterer sig til såvel den konkrete patientkontakt og kontakt til nødvendige samarbejdsrelationer, som til selve tilstedeværelsen af konsultationsfacilite- ter m.v. I det samlede honorar er der således taget højde for, at der skal dækkes udgifter forbundet med konsultationsfaciliteter, service og tilgængelighed, evt. medhjælp, it og kørsel

m.v. baseret på de forhold og forudsætnin- ger, der var gældende på det tidspunkt, hvor overenskomsten blev fornyet.

Den samlede honorering dækker en række koordinerende funktioner, som ikke nødvendigvis er relateret til umiddelbar patientkontakt, men kan henføres til, at den praktiserende læge er primært ansvarlig for den samlede og kontinuerlige behandling af patienten.

Den praktiserende læges funktion som kontaktperson/tovholder for patienter, der går på tværs af sektorerne i behandlings- forløb, understøttes ligeledes gennem den samlede honorering i form af såvel basis- som ydelseshonorarer.

Den samlede honorering skal endvidere ses i sammenhæng med, at den praktiseren- de læge udøver sin professionelle rolle ved

at fremme sundhed, forebygge sygdomme eller ved behandling, omsorg eller palliation uanset patientens alder, køn eller sundheds- problem.

Herudover blev følgende opgaver aftalt pr.

14. september 2017 som en del af lægens basishonorar.

Styrket indsats for kræt

Det er praktiserende læges ansvar at sikre en tilstrækkelig opfølgning i almen praksis for patienter i et kræftforløb eller patienter med et afsluttet kræftforløb. Patienter, som ikke traditionelt trækker direkte ydelser, har også krav på lægens aktive bevågenhed og tilpas- ning af ydelserne til patientens behov.

Styrket indsats for kronisk sygdom

En styrket indsats for kronisk sygdom skal især rettes mod de svært syge og de socialt udsatte borgere. De praktiserende læger skal i særlig grad rette en indsats mod sårbare patienter med særlige behov og en eller flere kroniske sygdomme. Denne ekstra indsats, blandt de patienter der er tilmeldt praksis, kan have både forebyggende, opsøgende og opfølgende karakter.

Den praktiserende læge er tovholder på patientforløbene og skal have særligt fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres egen sygdom og bidrage til, at patienten har overblik over sit behandlingsforløb.

Forløbsplaner

Elektroniske forløbsplaner skal implemente- res i overenskomstperioden. Forløbsplaner er til alle patienter, som inden for de seneste fire år er diagnosticeret med enten diabetes type 2, KOL og/eller kroniske lænderygsmerter.

96/200

Den praktiserende læge opretter, anvender og vedligeholder forløbsplanen i samarbejde med patienten i det videre forløb.

Styrket indsats

for børn med astma

De praktiserende læger skal implementere og anvende ’Undersøgelsesprogram for Astma hos Børn og Unge’ udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2016.

De praktiserende læge skal således medvirke til en tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge

BILAG 7

97/200

(0-18 år) med astma, eller hvor der foreligger mistanke herom. Derudover skal den prak- tiserende læge medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma, som skal give børnene og deres forældre redska- ber til at leve et godt liv med sygdommen og til at mestre de udfordringer, som livet med en kronisk sygdom giver.

BILAG 8

Protokollat om forløbsplaner pr. 19-06-2021

Parterne er enige om, at alle klinikkerne skal tilbyde relevante borgere en digital forløbs- plan og være aktive brugere af de digitale forløbsplaner. Det betyder, at hver klinik løbende opretter og vedligeholder planerne. I starten af 2021 bliver den tredje forløbsplan for hjertepatienter tilgængelig for klinikkerne. Parterne vil i 2021 have fokus på implemen- teringen af denne – og på at udbrede de to eksisterende forløbsplaner til de klinikker, der endnu ikke er kommet i gang med brugen

af forløbsplanerne. Der vil, pga. forskellig patientsammensætning i klinikkerne, være stor forskel på, hvor mange forløbsplaner de enkelte klinikker opretter og vedligeholder, og derfor blev der i OK18 aftalt et samlet måltal på 75.000 forløbsplaner om året for hele sektoren. Parterne forventer, at alle klinikker tilbyder og arbejder med forløbs- planerne, men er bekendt med at der kan være forhold, der forklarer variation mellem klinikkerne. Parterne er enige om at følge og evaluere måltallet løbende. Bl.a. gennem- føres en variansanalyse af spredningen i brugen klinikkerne i mellem medio 2022.

Hjerteforløbsplanen

Hjerteforløbsplanen er lavet anderledes end de to forudgående, da den også medtager ”risikanter”1 og altså ikke som de to første planer for KOL og diabetes er målrettet patienter med verificerede diagnoser. Denne udvidelse er medtaget for at give klinikken

98/200

1) Borgere med forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, der har forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdom.

et bedre overblik over en stor og vigtig population i praksis og for at skabe mulighed for, at en patient med både diabetes og en hjertesygdom kun får én plan frem for to parallelle planer. Med den digitale forløbs- plan til hjerteområdet, tages således første skridt mod en mere dynamisk forløbsplan, så patienter med flere kroniske diagnoser kun får en samlet plan. Parterne er enige om, at flere kronikere og borgere med længereva- rende forløb hos deres praktiserende læge kan have gavn af en digital forløbsplan og, at der kan arbejdes videre med sporet med en dynamisk forløbsplan inden for den eksiste- rende økonomiske ramme.

På grund af den nævnte udvidelse ift. hjer- teforløbsplanen, er PLO og RLTN enige om:

• At det er op til den enkelte klinik selv at finde de patienter, som er mest syge og/ eller har størst behov/motivation for en forløbsplan. Og dette med afsæt i den lægefaglige anbefaling om at målrette hjerteplanen til patienter med manifest iskæmisk hjertesygdom. Klinikkerne har således ikke pligt til at tilbyde en forløbs- plan til alle patienter, som kan inkluderes i den nye hjerteforløbsplan.

Forløbsplan for kroniske lænderygsmerter

Parterne lukker ned for udviklingen af en digital forløbsplan til kroniske lænderyg- smerter. Parterne ønsker dog fortsat at styrke indsatsen overfor gruppen af borgere med kroniske lænderygsmerter. Parterne vil derfor i fællesskab gøre en indsats for at pro-

movere andre valide digitale støtteværktøjer til lænderyg-gruppen overfor de praktiseren- de læger, så de har kendskab til de relevante digitale værktøjer, de kan henvise patienterne til. Det gælder fx trænings apps.

Styrkelse af forløbsplanen som et værktøj for patienten

Parterne er enige om at arbejde hen imod, at den digitale forløbsplan også bliver et værk- tøj for patienten mellem konsultationerne hos deres praktiserende læge. Fx muligheden for indtastning af egne noter eller måltal.

Minimumstal for antal forløbs- planer pr. lægekapacitet

I løbet af 2021 får klinikkerne mulighed for at tilbyde tre typer planer. Alle klinikker har en forpligtelse til at tilbyde og arbejde med de digitale forløbsplaner, hvor det er relevant, jf. afsatte midler afsat ved OK18.

Hver kapacitet skal have oprettet fem for- løbsplaner og som minimum oprette fem pr. år de efterfølgende år, og oprettede planer skal holdes opdateret, når det er relevant – fx i forbindelse med de efterfølgende årskon- troller. Hvis dette minimumstal ikke nås, anses det for misligholdelse af overenskom- sten, som kan indbringes for Samarbejds- udvalget. Her kan lægen i første omgang blive pålagt en advarsel og sidenhen, ved manglende efterlevelse, blive pålagt en reduktion i de midler som tilføres basishono- raret for at løfte opgaven med forløbsplaner dvs. 11.079,20 kr. årligt.

99/200

Hvis en klinik allerede inden udgangen af

2021 har lavet mange forløbsplaner, eller har ganske få patienter at tilbyde disse planer

BILAG 8

til, og det i disse tilfælde vil være svært for klinikken at oprette fem nye planer i den re- sterende del af overenskomstperioden, tages dette med vil betragtning forud for en evt. indbringelse for Samarbejdsudvalget.

Document Metadata

Table of Contents

REGIONERNES

Document Metadata