Indhold

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Aarhus Univer- sitet (AU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for råvarer- og fødevarekvalitet, forbrugerpræferencer og -adfærd samt mad- og mål- tidsvaner til MFVM i perioden 2019-2022. Ved AU vurderes Institut for Fødevarer (AU FOOD) og MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse (MAPP) at levere størstedelen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på MFVMs område, og ved enkelte opgaver kan andre AU institutter og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevare- systemer (ICROFS) involveres.

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening, som AU forventes at udføre inden for MFVMs bevilling. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder inden for hvilke, universitetet leverer ydelser til MFVM, dels den forsk- ningsmæssige infrastruktur, som MFVM medfinansierer på universitetet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets formål er i tillæg hertil at be- skrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

• Forskningsbaseret beredskab

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Ydelserne i relation til fødevareproduktion er målrettet følgende faglige indsatsområder:

1. Råvarer og fødevarekvalitet

2. Forbrugeradfærd og – præferencer for fødevarer

3. Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed

Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.

1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer

Ydelsesaftalen udmønter de strategiske sigtelinjer, som MFVM har udarbejdet bl.a. med hen- blik på at danne retning for ministeriets vidensbehov mm. Centralt for denne ydelsesaftale er de målbilleder, som omhandler hhv. sundere fødevarer og vækst i fødevareklyngen.

De politiske målsætninger om fødevarekvalitet, sundhed, eksport, vækst og beskæftigelse medvirker til en efterspørgsel efter viden om udviklingen i markedet for fødevarer, forbruget af fødevarer og forbrugets effekt på befolkningens sundhedstilstand. Samtidig bevirker kravene til vækst og sundhed, at der er behov for øget viden om efterspørgsel efter sunde og bæredyg- tigt producerede fødevarer som grundlag for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigel- se, samt udvikling og fremme af sunde og bæredygtige mad- og måltidsvaner i befolkningen. Hertil kommer også et behov for at gå nye veje i forhold til de traditionelle adfærdsregulerende instrumenter, såsom kampagner, påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte.

Myndighederne står hermed over for en central udfordring om at kunne overvåge, vurdere og dokumentere fødevarekvalitet og -sikkerhed samt sundhed og bæredygtighed på et solidt videnskabeligt grundlag. Myndighederne har også behov for at kunne vurdere forbrugeradfærd og -præferencer og gennemføre analyser og implementere nye, alternative adfærdsændrende

foranstaltninger/incitamentsstrukturer for at fremme sunde og bæredygtige mad- og måltids- vaner, ansvarlig og troværdig markedsføring og mærkning af fødevarer, fx baseret på partner- skaber, producentansvar og markedsdrevne modeller. Hertil kommer et behov for viden om betydningen af myndighedernes interventioner og formidlingens betydning for forbrugernes sundhed.

Samtidig har Danmark en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bl.a. bedre ernæring, bedre helbred og sundere liv for alle samt at pro- duktion og forbrug er bæredygtigt. Spørgsmål om ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, der ikke alene omhandler næringsstoffer, men også produktion og forbrugsmøn- stre.

Den eksisterende og fremtidige regulering, samt virksomhedernes egen registrering, genererer endvidere mere og mere dokumentation og detaljerede data om forbrug, fødevarer og fødeva- reproduktion, der til stadighed skaber behov for verifikation og fortolkning i forhold til virke- ligheden, og som nødvendiggør konstante overvejelser om nødvendighed og optimal udnyttel- se.

Råvarer og fødevarekvalitet

Med henblik på rådgivning om råvarer og fødevarekvalitet har forskningen fokus på selve fødevarerne og har overordnet det sigte at undersøge, hvordan fødevarernes kvalitet ændrer sig igennem fødevarekæden. Kvalitetsbegrebet skal opfattes bredt og omfatter bl.a. fødeva- rernes sensoriske-, ernæringsmæssige- og sundhedsmæssige kvalitet samt fødevarernes beskaffenhed og egnethed til videre brug. Denne form for forskning kan bidrage til sunde fø- devarer af høj kvalitet, samtidig med at forbrugerne får mulighed for at købe bedre fødevarer, som er troværdige for forbrugerne. Fremtidige trends indenfor råvarer og fødevarekvalitet kan inddeles i fire overordnede emner.

Madspild og alternative anvendelsesmuligheder af sidestrømme. Madspil er et stort problem i flere led i fødevarekæden. Der er stor fokus på at prøve at minimere omfanget af madspild i alle led samtidig med, at der undersøges alternative anvendelsesmuligheder. Vidensopbyg- ningen inden for madspild og alternative anvendelsesmuligheder kan primært opdeles i to kategorier: hvordan madspil kan minimeres gennem hele fødevarekæden ved f.eks. at under- søge optimale teknologiske fremstillingsteknikker, optimere emballering og distribution, samt opbevaringsforhold og hvordan eksisterende råvarer bedre kan udnyttes; og hvordan side- strømme fra primærproduktionen og fødevareindustrien kan udnyttes og anvendes som alter- native fødevarer eller ingredienser i fødevarer.

Alternative ingredienser. Vi har i Danmark en meget stærk industri, som producerer ingredien- ser og hjælpestoffer til fødevareindustrien. De er konstant på udkig efter nye alternative råva- rer til produktion af alternative ingredienser. Forskning med henblik på rådgivning inden for dette område kan fx omfatte den sundhedsmæssige-, funktionelle og sensoriske kvalitet af alternative ingredienser. Alternative ingredienser omfatter bl.a. nye planteproteiner, farvestof- fer, naturlige sødestoffer og enzymer samt berigelse af fødevarer med vitaminer og lignende.

Fremtidens fødevareproduktion. I de seneste år har der været stor debat om vores fødevare- produktion i fremtiden. Skal den være overvejende plantebaseret til gavn for klimaet? Skal den primært være økologisk eller skal der være fokus på lokalt producerede varer til gavn for mil- jøet? Hvad kendetegner en bæredygtig fødevareproduktion? Og hvordan imødekommer man fremtidens forbruger og nye trends på fødevareområdet som f.eks. veganerbølgen, CO2- foodprint og fødevarer uden plastik? Rådgivning om dette kræver vidensopbygning vedrøren- de betydningen for produktion af økologiske produkter, lokale produkter eller bæredygtige produkter for miljøet og klimaet, hvilke teknologier, der skal anvendes til at producere sådanne fødevarer samt kvaliteten af disse i forhold til andre tilsvarende fødevarer.

Troværdig fødevareproduktion. En vigtig parameter for danske fødevarers succes på marke- det er forbrugernes tiltro, også til nye processeringsmetoder, og emballageløsninger som bibeholder eller øger ernæringsværdien. Mange af fødevarernes kvalitetsegenskaber er ikke direkte målbare, og derfor er forbrugerne nødt til at stole på de informationer omkring fødeva- ren, som de får via emballagen. Et vigtigt område, som relaterer sig til troværdig fødevarepro- duktion er at kunne ”måle” fødevarekvalitet, validere næringsværdi, måling af autenticitet, og herved være i stand til at kunne afsløre fødevarebedrag. Desuden skal forbrugernes øgede efterspørgsel efter naturlige ingredienser (”clean label”) kunne imødekommes uden at kom- promittere kvaliteten.

Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer

Vidensopbygning med henblik på styrket rådgivning for området forbrugeradfærd og – præferencer for fødevarer har overordnet det sigte at forstå, hvilke egenskaber forbrugerne efterspørger i fødevarer, hvordan de træffer beslutninger om at købe hvilke produkter, hvordan de bruger de købte produkter i deres madlavning og hvordan alt dette hænger sammen med deres sundhed og trivsel. Dertil kommer de aspekter som har med udespisningen at gøre.

Vidensopbygning på dette område kan bidrage til at danne grundlag for politiske tiltag som sigter mod sundere, mere bæredygtige eller mere kvalitetsbevidste forbrugervalg, og kan inddeles i følgende overordnede områder:

Forbrugernes kvalitetsopfattelse er under forandring, og det traditionelle fokus på smag, sund- hed og convenience er blevet suppleret med forbrugerinteresse for produktionsmetoder, vær- dikæder, oprindelse, sporbarhed, storytelling og bæredygtighed. Forskningen skal undersøge, hvordan disse udviklinger bunder i forbrugernes motiver og værdier, betalingsvillighed, og i faktisk efterspørgsel.

Idet disse nye elementer i kvalitetsopfattelsen er uhåndgribelige, spiller forbrugerkommunikati- on en stigende rolle. Der er behov for en bedre forståelse for hvordan forskellige informations- kilder spiller sammen og former forbrugernes egne teorier om hvilke fødevarer der er af god kvalitet, sunde og bæredygtige.

Forbrugernes beslutningstagning sker i stor udstrækning i butikken og bliver derfor påvirket især af faktorer, der gør sig gældende der. Der er behov for bedre indsigt i hvordan forbruger- nes egen opfattelse af produktkvalitet spiller sammen med de mange mærkningsordninger og med andre tiltag der præger de omgivelser, hvori beslutninger tages. Dette er især vigtigt for tiltag der sigter mod sundere og mere bæredygtige forbrugervalg. Der er desuden et stigende behov for at belyse online handel.

Mens forskningen om xxxxxxxxxxxx indkøb og beslutningstagning har en lang tradition, ved vi stadigvæk meget mindre om hvordan forbrugerne bruge disse produkter til at fremstille målti- der i hjemmet. Bedre indsigt i forbrugernes samproduktion af måltider er afgørende for alle forsøg på at fremme sundere og mere bæredygtige måltider, fx ved at reducere fødevaresik- kerhedsproblemer i hjemmet og reducere madspild.

Der er fortsat behov for fokus på specifikke målgrupper samt øget behov for individuelle føde- vare-løsninger. Xxxx og unge danner spisevaner som kan komme til at præge dem resten af livet. Ældre har specifikke fødevarebehov samtidigt med, at måltiderne er et vigtigt element for deres livsglæde. For overvægtige eller folk, som lider af livstils-relaterede sygdomme, er det også vigtigt at få sundere spisevaner. Specifikke grupper defineret ud fra køn, uddannelse og alder kræver specielle tiltag. Vi ved også, at hvor godt man kan lide et produkt er en vigtig driver for hvad man spiser. Ved at kortlægge hvilke kulturelle, konteksturelle og produktrelate- rede faktorer, som påvirker vores opfattelse og liking af fødevarer, er det muligt at ”nudge” disse målgruppers spisevaner i en sundere retning.

Endelig er opbygning af viden i, hvordan man kan ændre fødevarernes sammensætning mod et sundere produkt, men stadig bibeholde en høj forbrugeraccept et meget vigtigt område. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det vigtigt at kunne reducere indholdet af sukker, salt og fedt i mange af de sammensatte fødevarer samt bibeholde eller øge mæthedsfornemmelse og tilfredshed. Ved forskning i forskellige psykologiske og sensoriske metodikker vil det være muligt at bibeholde forbrugerpræferencer for ændrede, sundere produkter.

Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed

Med henblik på rådgivning i mad og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed er der i vidensopbygningen fokus på at sammenkoble sunde, bæredygtige mad- og måltidsva- ner med forbrugernes eller forskellige målgruppers forventninger og behov og derved opnå sundere spisevaner og livsstil for disse grupper. Overordnet set bør forskningen fokusere på, hvordan man ved at ændre selve måltidets sammensætning, måltidets fysiske eller sociale rammer eller konteksten, hvori måltidet indtages kan påvirke spisevanerne i specifikke mål- grupper mod sundere spisevaner. De målgrupper, som er relevante at fokusere på kan være børn og unge, ældre, syge eller grupper med specifikke behov (overvægtige, underernærede osv.). Dertil kommer ansvarlige for den offentlige bespisning, inklusiv kantiner, hospitaler samt forplejning i skoler og daginstitutioner, som står for en stor del af bespisning til en del af disse målgrupper. Opbygning af faglig viden på dette område kan bidrage til højere sundhed inden- for de enkelte målgrupper og dermed være til gavn for samfundet, og kan inddeles i følgende overordnede tre områder:

Mad- og måltider til ældre. Ældre er en meget blandet segment, som både består af underer- nærede, overvægtige, syge og raske. Dette gør det vanskeligt at lave generel forskning i æl- dres mad- og måltidsvaner. Dog er der nogle gennemgående faktorer inden for måltidet og de fysiske og sociale rammer, som kan undersøges i forhold til de ældres sundhed og livskvalitet. Disse faktorer omfatter madens ernæringsmæssige sammensætning og tekstur i relation til de ældres sundhedsmæssige status samt deres evne til at indtage måltidet. Derudover er det vigtigt at opbygge faglig viden med henblik på styrket rådgivning i, hvordan de fysiske rammer (portionsstørrelser, borddækning, service, rummets indretning, betydning af musik under spis- ning mm) spiller ind på, forskelle, som man ser i forhold til de måltidsrelaterede faktorer og hvordan disse faktorer spiller sammen, kan bidrage til at skræddersy sunde måltider og/eller måltidsvaner til forskellige grupper med forskellige behov og derved bidrage til bedre sundhed. Der kan f.eks. være individuelle forskelle med hensyn til, hvornår man opnår mæthed ved indtagelse af et måltid, hvilket kan afhænge af spisehastighed, opmærksomhed og portions- størrelse. Denne viden kan fremadrettet bruges til at skræddersy måltider og måltidsmønstre for forskellige grupper som f.eks. overvægtige eller småt-spisende.

2. Faglige indsatsområder

2.1 Råvarer og fødevarekvalitet

Formålet er at opbygge viden om erhvervets, forbrugernes og myndighedernes behov for dokumentation og vurdering af fødevarers egnethed til videre forarbejdning, sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet samt sammenhængen til råvarens produktionsmæssige karakteristi- ka, inkl. emballering og lagring. Det er endvidere et formål at kunne udvikle nye metoder til måling af autenticitet og dokumentation af kvalitet.

Forskningsbaseret rådgivning

Rådgivning om muligheder for afsætning af kvalitetsfødevarer på baggrund af dokumenterede ”best cases” fra ind- og udland med henblik på at styrke udviklingen af værktøjer til at fremme afsætning af kvalitetsfødevarer på hjemmemarkedet samt sikre eksport af kvalitetsfødevarer.

Rådgivning om hvordan indhold af sundhedsgavnlige og -skadelige stoffer i fødevarer påvirkes af sprøjtning, produktionssystemer og -metoder.

Udvikling af modeller til hurtig og pålidelig vurdering af sundhedsfremmende fødevarer (her- under kosttilskud) og de indeholdte stoffers potentielle positive eller negative sundhedseffekter bl.a. belyst gennem dyremodeller.

Rådgivning og risikovurdering af nye typer fødevarer såsom fx tang og insekter.

Udvikling af og rådgivning om metoder samt objektive og valide kriterier for bestemmelse af fødevarers autenticitet samt oprindelsesstedets betydning for kvalitet (terroir).

Udvikling af og rådgivning om metoder og objektive og valide kriterier til dokumentation af kvalitetsaspekter i såvel råvarer som færdigvarer.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Ingen aktivitet.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

Ingen aktivitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer.

Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og processering i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet hos animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt reducerer madspild og forlænger holdbarheden.

Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sund- hed.

Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrknings-, fodrings- og øvrige produktionsbetin- gelser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (kornpro- dukter, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af ani- malske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik.

Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvaliteten og holdbarheden af det færdige produkt.

Videnopbygning om markedet for sundhedsfremmende fødevarer.

Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Vidensopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer.

2.2 Forbrugeradfærd og –præferencer for fødevarer

Formålet er at opbygge viden om udviklingen i nationale og internationale forbrugertrends, - adfærd, og -præferencer m.v. som grundlag for bl.a. sund omstilling og/eller grøn omstilling af produktionen, produktdifferentiering og produktudvikling, samt myndighedernes behov for viden om forbrugernes adfærd og -præferencer for fødevarer og forbrugernes opfattelse af diverse former for sundhedsformidling (fx mærkning) og interventioner, herunder med fokus på myndighedernes mulighed for at foretage målrettet kommunikation til specifikke forbruger- grupper.

Forskningsbaseret rådgivning

Undersøgelser og vurdering af forbrugeradfærd i detailhandlen og foodservice sekto- ren/udespisning i forhold til produkter, der er mærket med ernærings- og sundhedsanprisnin- ger eller kvalitets- og oprindelsesmærker, samt forbrugernes anvendelse og forståelse af an- prisningerne.

Undersøgelser og vurdering af forbrugernes viden, holdninger og adfærd i detailhandlen eller foodservice-sektoren i forhold til produkter/fødevarer, der er forsynet med fx økologimærket samt forbrugernes anvendelse og forståelse heraf.

Undersøgelser af hvordan forbrugernes præferencer, indsigt og holdninger påvirker indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre især fra et sundhedsmæssigt eller ’grønt’ perspektiv, og om hvor- dan indkøbs-, forbrugs- og spisemønstre påvirker livskvalitet.

Undersøgelser af forskelige forbrugersegmenters efterspørgsel af kvalitetsfødevarer.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Ingen aktivitet.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

Ingen aktivitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Globale og nationale fødevarepræferencer

Videnopbygning om udvikling og trends i globale, regionale (fx EU eller Norden) og nationale fødevarepræferencer, herunder præferencer i forhold til produktionsmetoder, produktionsfor- hold, forarbejdningsgrad, convenience, sundhed m.v. Videnopbygning om hvordan dette på- virker efterspørgslen af sunde og bæredygtige fødevarer i forskellige forbrugersegmenter.

Udvikling af metoder til analyse af forbrugerpræferencer, der dækker båder bevidste og ube- vidste beslutningsprocesser.

Indkøbsadfærd og præferencer i forskellige forbrugersegmenter

Videnopbygning om forbrugeres indkøbsadfærd og præferencer for fødevarer i forskellige forbrugersegmenter, fx børn og unge, kortuddannede mænd samt gruppen 65+. Udvikling af nye redskaber der sikrer bedre kommunikation mellem forbrugersegmenter, myndigheder og erhvervslivet, herunder gennem moderne kommunikationsteknologi.

Forbrugeres anvendelse, oplevelse og forståelse af produktinformation

Videnopbygning om forbrugeres anvendelse, oplevelse og forståelse af fødevarer, fødevare- kvalitet, fødevaremærker og mærkningselementer og sundhedsanprisninger.

2.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundhed og bæredygtighed

Formålet er at opbygge viden om efterspørgsel og afsætningsmuligheder for sunde, ernæ- ringsrigtige og fx økologiske fødevarer, som samtidig opfylder forbrugernes krav til sensorisk og kulinarisk kvalitet.

Derudover er der behov for viden om kommunernes håndtering af sundhed og økologi i fx daginstitutioner og ældreplejen samt om det tværfaglige samarbejde i daginstitutioners indfly- delse på børns sundhed. Området skal bl.a. ses på baggrund af, at fremtidens forbrugere i stigende grad forventes at efterspørge fødevarer, der på en og sammen tid imødekommer ønsket om sundhed og bæredygtighed.

Forskningsbaseret rådgivning

Rådgivning om og vurdering af effekt ernæringsindsatser, -kampagner, -mærker m.v.

Undersøgelser af markedsrelaterede initiativer til at grundlægge sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge, herunder udvikling af best practice.

Undersøgelse og vurdering af effekten af nudging og andre strukturelle indsatser som virke- middel i interventioner for at fremme bedre mad- og måltidsvaner, især hos de grupper, som har sværest ved at vælge sundere.

Kortlægning/analyse af, hvordan hhv. måltidsvaner og indsatser for at fremme sundere adfærd påvirker forskellige målgruppernes oplevede trivsel (fx velbefindende, arbejdsevne, handle- kompetence, humør), herunder gruppen 65+.

Kortlægning og analyse (fx kvalitativ) af befolkningens og særlige målgruppers opfattelse og forståelse af kostråd, rådgivning vedrørende kostråd samt vurdering af kostråds effekt på forbrugernes adfærd og cost/benefit analyser på indsatser.

Undersøgelser af de didaktiske og maddannelsesmæssige potentialer, herunder børns præfe- rencer for sunde fødevarer ved at integrere maden på øvrige politikområder fx skolepolitikken gennem fødevarerelevante aktiviteter i heldagskolen og mere fokus på frokosten i en længere skoledag.

Viden om sammenhæng mellem et højt økologisk forbrug, sundere måltidssammensætning, bedre ernæring og kortlægning af forbrugernes forståelse af økologi. Økologi rummer et po- tentiale for brobygning mellem samfundsmæssige udfordringer og forbrugernes ønsker. Øko- logiske fødevarer har herudover et stort markedspotentiale lokalt/nationalt, regionalt (Norden og Europa) og globalt.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Ingen aktivitet.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

Ingen aktivitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Videnopbygning om human ernæring, betydning af ernæringskomponenter for sundhed, sundhedsfremme og immunrespons.

Videnopbygning om samspillet mellem forbrugernes måltidsvaner, deres kostsammensætning og inkludering af bæredygtighedselementer i måltidet (økologi, lokale fødevarer, nye produkti- onssystemer).

Videnopbygning om dyremodeller herunder, anvendelse og anvendelighed af viden opnået på husdyrområdet for human ernæring og ernæringsrelateret sundhed, fx vedr. kostfibre.

Videnopbygning om hvorledes man kan fremme sundere og mere bæredygtige måltidsvaner (fx økologi) specielt via markedet og på arbejdspladser, herunder fx via nudging og anden form for strukturel forebyggelse, især hos de grupper, som har sværest ved at vælge sundt samt i landets daginstitutioner fx via professionalisering og sundhedspædagogisk opkvalifice- ring af personalegrupper i daginstitutioner.

Videnopbygning om sammenhænge mellem forbrugernes sociale og kulturelle baggrund og deres sundhedsadfærd i forbindelse med fødevarepræferencer, fødevareforbrug og måltids- vaner.

3. Samarbejder

3.1 Nationalt samarbejde

AU samarbejder med alle nationale universiteter om projektbaseret forskning og innovation. Forskningsaktiviteterne er primært baseret på konkurrencemæssige initiativer, hvor AU typisk arbejder sammen med et eller to andre danske universiteter om offentlige- eller privatfinansie- rede projekter. Ud over de danske universiteter samarbejder AU også aktivt med GTS institut- terne, især Teknologisk Institut og deltager i innovationskonsortier som fx Fødevarenetværket.

AU er et aktivt medlem af Danish Food Cluster og er tilknyttet Food Nation. Endvidere har AU et tæt samarbejde med Agro Business Park i Århus, og i 2019 vil AUFOOD samles i Agro Business Park og hermed medvirke til at styrke den fødevaremæssige klynge. AU-FOOD er endvidere involveret i mange projektinitiativer, som er støttet af Future Food Innovation (FFI) og som har til hensigt at støtte SME virksomheder.

Centre for Innovative Food Research (iFOOD) ved AU er blevet etableret i september 2017. iFOOD er et virtuelt center, som understøttes af mange institutter ved AU’s forskellige fakulte- ter. De involverede institutter ved AU i iFOOD omfatter Institut for Husdyrsvidenskab (ANIS); Institut for Agroøkologi (AGRO); AU-FOOD; Institut for Ingeniørvidenskab (ENG); Institut for Molekylær Biologi og Genetik (MGB); Institut for Kemi (CHEM); Interdisciplinary Nanoscience

Center (iNANO); Institut for Folkesundhed (HEALTH); Institut for Klinisk Medicin; MAPP. Disse institutter danner et stærkt netværk sammen med både nationale og internationale forsknings- og industrielle partnere. Centret fokuserer især på at styrke samarbejde med fødevareindustri- en.

Formålet med centeret er at blive nationalt førende og et internationalt anerkendt forsknings- center, som forsker i og udvikler innovative, naturlige og bekvemmelige fødevareløsninger, som især adresserer de store sociale udfordringer inden for livsstils trends, sundhed og føde- varer. Centeret vil fokusere på områderne råvarekvalitet, minimal processeringsteknologier, multifunktionel emballeringsløsninger, fødevaresammensætning og validering, fødevarekvali- tet, ernæring og sundhed, sensorisk kvalitet og perception af fødevarer såvel som bæredyg- tighed af fødevare produktionssystemer for herved at kunne bidrage til udvikling af innovative fødevareløsninger på tværs af hele fødevarekæden. Dette er illustreret i nedenstående figur:

3.2 Internationalt samarbejde

AU-FOOD og MAPP har et omfangsrigt internationalt forskningssamarbejde med formaliseret samarbejde med flere internationale universiteter og forskningsinstitutioner i Nord- og Syd- amerika, Australien, Asien og Afrika.

Det internationale samarbejde foregår gennem projekter, inklusiv EU projekter. Disse pro- jekter resulterer ofte i udveksling af PhD/post docs, metodikker, data og fælles publikatio- ner. Andre former for samarbejder inkluderer besøg, ophold af kortere varighed, fælles ansøgninger, gæsteforelæsninger og deltagelse i evalueringskomiteer.

Både ved AU-FOOD og MAPP er der mange internationale master- og PhD-studerende som fremmer det internationale samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Mange PhD studerende har været og/eller skal på udenlandsophold ved ovenfor nævnte internationale forskningsinstitutioner.

AU-FOOD har flere førende internationale forskere affilierede til instituttet. De bidrager med state of the art viden, metodikker, netværk, nye forskningsinitiativer og forskningsudveksling. Desuden deltager AU-FOOD i flere internationale fødevarenetværker, inklusiv European Sensory Network (ESN), som er et sensorisk netværk af europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder, Nordic-Baltic Network om bæredygtig mælkeproduktion, European Fruit Research Institutes network (EUFRIN), European Vegetable Research Institutes Network (EUVRIN), samt FoodNexus partnerskabet. MAPP deltager i EU teknologiplatformen Food for Life, som arbejder med strategiske forskningsprogrammer som input til EU's udformning af arbejdsprogrammer under Horizon 2020.

3.3 Uddannelse

AU-FOOD og MAPP er involveret i undervisning og uddannelse af bachelor- og masterstude- rende. Til institutterne er der således tilknyttet et stigende antal af både danske og internatio- nale master- og ph.d.-studerende samt et øget talentlag af postdocs, der kan bidrage til løs- ning af den forskningsbaserede rådgivning af myndighederne.

3.4 Erhvervs- og interessentdialog

Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og direkte dialog mellem AU-FOOD, MAPP og de relevante erhvervssektorer. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter som input til strategisk udvikling og ud- formning af nye aktiviteter og projekter. AU har, som en del af dialogen, responderet på L&F og DIs strategi for fødevareforskning fra 2017 med en kortlægning, der samler alle de kompe- tencer og faciliteter AU råder over på fødevareforskningsområdet: Enabling world-class food innovation and sustainable food production - with interdisciplinary research solutions from Aarhus University. Desuden identificeres en række løftestænger eller forudsætninger, der er nødvendige for at løse de store udfordringer på fødevareområdet, som verden står overfor.

3.5 Kommunikation og synlighed

For at synliggøre nytten af aktiviteter og forskningsresultater i relation til myndighedsbetjenin- gen på fødevare- og forbrugerområdet, udsender DCA løbende nyhedsbreve, ligesom AU- FOOD og MAPP publicerer pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. Parterne bruger en lang række kanaler – bl.a. hjemmesider, sociale medier, fagmedier, AU’s medier, samt brede og regionale medier som TV, dagblade og radio. Når det er relevant orienteres Fødevarestyrelsen (FVST) og Landbrugsstyrelsen (LBST) forud for kommunikation til offent- ligheden. Den del af AU’s rådgivning, der er egnet hertil, offentliggøres på DCAs hjemmeside som angivet i Rammeaftalen.

AU-FOOD og MAPP bidrager også til AU Food Platform, der har til formål at understøtte tvær- gående kommunikation med henholdsvis fødevareproducenter og aktører på sundhedsområ- det. Et nøgleelement i AU Food Platformen er en webportal, som drives af DCA.

AU-FOOD og MAPP har fokus på formidling i forbindelse med nationale møder med nøgleper- soner inden for industri og samfund. MAPP afholder en gang om året en MAPP konference, som er rettet mod myndigheder og erhvervslivet, hvor resultater fra samarbejdet med MFVM indgår. Derudover er AU-FOOD synlige ved en lang events som Food Festival og folkemødet på Bornholm og der holdes jævnlige ”åbne dage” arrangementer om forskellige emner. Når det drejer sig om bidrag omhandlende økologi inddrages Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, der har formidling af forskningsresultater som en central aktivitet, hovedsagelig gennem web-portaler, elektroniske nyhedsbreve, præ- sentationer og samarbejdsnetværk.

På internationalt plan sker kommunikationen via deltagelse i workshops, konferencer og komi- teer. Derudover er mange nøglepersoner ved AU involveret i udarbejdelse af forskningsstrate- gier.

3.6 Synergi

De forskningsressourcer, som DCA får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfi- nansiering af eksternt finansierede projekter i de forskellige institutter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbe- tjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter.

I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og AU’s øvrige aktivite- ter, er der derfor også gode samarbejdsrelationer med MAPP, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.

4. Organisering og bemanding af samarbejdsfora

4.1 Chefgruppen

Det faglige samarbejde mellem AU og MFVM, herunder FVST og LBST samt rådgivning og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver, varetages i overensstemmelse med ramme- aftalens bestemmelser af en chefgruppe. Chefgruppens sammensætning er:

Institution	Deltagere	Navn
Fødevarestyrelsen (for- mand)	Fødevaredirektør Enhedschef, Ernæring Enhedschef, Xxxx og Føde- varekvalitet	Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Landbrugsstyrelsen	Enhedschef, Miljø og Biodi- versitet	Xxxxxx Xxxxxxx
Miljø- og Fødevareministe- riets departement	Kontorchef, Fødevarer og forbruger	Xxxxx Xxxxxxx
AU	Institutleder, Institut for Fø- devarer Koordinator for myndigheds- betjening, MAPP Centret Institutleder, Institut for Miljø- videnskab Centerdirektør, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug	Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx-Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Efter behov kan begge parter supplere med relevante medarbejdere.

Efter oplæg fra de berørte enheder i alle institutioner aftaler chefstyregruppen årligt den nær- mere prioritering og beskrivelse af rådgivningen og af de ydelser, som AU’s institutter skal levere til MFVM, jf. punkt 2 og 6 i denne aftale. Konkrete problemstillinger på de enkelte faglige områder drøftes direkte mellem enhedschefen i MFVM og de relevante institutledere på AU.

Evt. arbejdsgrupper

Chefgruppen kan nedsætte undergrupper efter behov i relation til de enkelte indsatsområder og/eller på tværs heraf med henblik på løbende at styrke den faglige dialog og udveksle gen- sidig information om tiltag inden for aftalens faglige områder. Hver undergruppe har ophæng hos en eller flere chefer i chefgruppen.

Sagsbehandlingstider

Når MFVM bestiller en opgave ved AU angives i bestillingen så præcist som muligt, hvilken opgaven der ønskes løst med angivelse af relevante oplysninger, som styrelsen ligger inde med. Ved bestillinger følges principperne for ”den gode bestilling”, jf. rammeaftalen.

AU foretager ved modtagelsen af sagen en vurdering af den forventede sagsbehandlingstid. Hvis denne skønnes at være af længere varighed end normalt, og parterne aftaler de nærme- re tidsfrister for besvarelserne under hensyntagen til MFVM’s behov og sagens nærmere ka- rakter.

I sager, hvor MFVM skal bruge en udtalelse fra AU, som led i behandlingen af en sag, der vedrører en borger eller en virksomhed, tilstræber AU, at sagsbehandlingstiden som udgangs- punkt holdes under 3 måneder.

I andre sager, hvor der indhentes bidrag fra AU, vil der kunne opereres med kortere eller læn- gere frister end 3 måneder. Kortere frister vil typisk gælde for sager, hvor der skal indhentes bidrag til igangværende forhandlinger om ny EU-lovgivning, behandlingen af sager med til- knytning til den hjemlige politiske proces, kontrol af sikkerheden af allerede markedsførte produkter eller påtænkte tilsætninger af næringsstoffer og lignende.

Længere frister kan være nødvendige fx ved mere komplicerede sager, herunder bl.a. kvanti- tative risiko- og sundhedsvurderinger, eller tilfælde hvor der er tale om flere sammenfaldende komplicerede sager.

AU’s institutter skal på et så tidligt tidspunkt som muligt orientere MFVM, hvis der i en sag er problemer med at levere inden for den aftalte tidsfrist.

5. Økonomi

Ifølge forslag til finanslov for 2019 er bevillingerne til AU samlet på én hovedkonto (§ 24.34.20) på i alt 376,8 mio. kr. Til ydelsesaftalen vedr. fødevarekvalitet og forbrugeradfærd er afsat 28,8 mio. kr.

5.1 Ressourcer fordelt på indsatsområder

Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2019 i mio. kr.

Indsatsområde	I alt	Heraf rådgiv- ning inkl. moni- torering	Xxxxx forsk- ning	Forskningsandel i pct.
Råvarer og føde- varekvalitet	19,8	9,9	9,9	50 %
Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer	3,9	1,95	1,95	50 %
Mad- og måltid- svaners betydning for sundhed og bæredygtighed	5,1	2,55	2,55	50 %
I alt	28,8	-	-	-
Heraf direkte omkostninger	-	-	-	-
Heraf indirekte omkostninger	-	-	-	-

Noter: Den indikative fordeling og fordeling af omkostninger er foretaget på baggrund af FL2019 samt beregning med udgangspunkt i halvårsrapporten for 2018. Der arbejdes videre med den økonomiske budgettering og rapportering i 2019.

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata