MOU KRAFTVARME
Almindelige bestemmelser
for
fjernvarmelevering
fra
MOU KRAFTVARME
A.m.b.A
Indholdsfortegnelse:
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning Tilslutningsafgift Stikledning/stikledningsafgift Ejerskifte Udtrædelsesvilkår
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
4. Tariffer
5. Måling af fjernvarmeforbrug
6. Betaling m.v.
7. Ikrafttræden
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering fra Mou Kraft-varme A.m.b.A, i det følgende kaldet værket, er gældende for forholdet mellem værket og værkets andelshavere samt andre ejere af ejendomme tilsluttet fjernvarmeforsyningen, i det følgende kaldet forbrugeren.
1.2 Det retlige forhold mellem værket og forbrugeren er foruden gennem Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering reguleret gennem Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering. For andelshavere er retsforholdet tillige reguleret gennem værkets vedtægter. Såvel de tekniske som almindelige leveringsbetingelser er fastsat iht. § 3 stk 2 i vedtægterne for værket.
1.3 Leveringsforholdet mellem en forbruger og dennes lejere: Såfremt værket ikke
modtager meddelelse om ny lejer, er ejeren forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil værket har modtaget meddelelse om ny lejer.
2 | Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning |
2.1 | Såfremt ikke andet er fastsat i den kommunale varmeplan, |
og såfremt tekniske og økonomiske hensyn ikke er til hinder | |
herfor, kan der etableres varmeforsyning. | |
2.2 | Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsynin- |
gen fremsendes skriftligt til værket med oplysninger om ejen- | |
dommens størrelse/varmebehov. | |
2.3 | Forbrugeren stiller den fornødne plads til rådighed til brug for |
etablering af hovedhaner og hovedmålerarrangement m.v. Der | |
må sikres værket let adgang til måleraflæsning og vedligeholdelse. |
2.4 Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på forbrugerens foranledning, og omkostningerne hertil påhviler forbrugeren.
2.5 Forbrugeren skal tåle, at der føres fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder, mv. til forsyning af andre ejendomme
for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse. Kun i særlige tilfælde kan værket yde ulempegodtgørelse.
Værket etablerer og vedligeholder dette net.
Værket er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor værket til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Hvis forbrugeren ønsker at foretage til- eller nybygning på en sådan måde, at de eksisterende fjernvarmeledninger til forsyning af andre fjernvarmebrugere, er til hinder herfor, skal værket udføre og bekoste de herved nødvendige ændringer, med mindre der er ydet ulempegodtgørelse for ledningernes tilstedeværelse. Forbrugeren er i alle tilfælde forpligtet til at anvise anden egnet placering på ejendommen.
2.6 Hvis leveringsforholdet ophører, har værket ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette.
2.7 Såfremt værket finder det fornødent i de i §§ 2.5 og 2.6 angivne til fælde, skal værket været berettiget til at fordre tinglyst deklaration til sikring af værkets ret. Omkostningerne herved betales af værket.
Tilslutningsafgift
2.8 Forbrugeren betaler tilslutningsafgift, jvf. værkets tarif, for at blive tilsluttet varmeforsyningen. Denne afgift skal betales inden stikledningen etableres.
2.9 Beregningen af tilslutningsafgiftens størrelse foretages af værket. På værkets foranledning skal forbrugeren meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af afgifter.
2.10 Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på beregningen af tilslutningsafgiften, har forbrugeren pligt til inden ændringen, skriftligt at anmelde dette til værket. Dette kan i så tilfælde opkræve supplerende tilslutningsafgift.
Værket forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
Stikledning/stikledningsafgift
2.11 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen eller fordelings-ledningen til ejendommens hovedhaner, kaldes i det følgende for stikledningen.
Forbrugerens betaling for etablering af stikledningen fremgår af værkets tarif. Værket fastsætter stikledningens placering efter aftale med forbrugeren, dog under hensyntagen til tekniske forhold i hoved- eller fordelingsnettet.
2.12 Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner i ejendommens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum. Stikledningen incl. hovedhaner og varmemåler etableres, ejes og vedligeholdes af værket.
2.13 Værket etablerer fælles stikledning til en eller flere ejendomme, såfremt værket finder det hensigtsmæssigt.
2.14 Giver forhold hos forbrugeren anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af værket for forbrugerens regning, jvf. § 2.11.
2.15 Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af værket. Udgifterne betales efter samme retningslinier som ved etablering af en ny stikledning.
2.16 Værket har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en forbrugers ejendom. Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder foretager værket retablering i henhold til Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
Ejerskifte
2.17 Ejerskifte skal meddeles værket. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren aflæses, og anmodning herom skal tilgå værket senest 8 dage før ejerskiftet.
Den hidtidige ejer er forpligtet til at betale såvel faste afgifter som forbrugsafgifter efter måler indtil ejerforholdets ophør, jvf. § 6.9, og skal drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i den hidtidige ejers forpligtelser over for værket.
2.18 Gældende leveringsbestemmelser, tariffer samt eventuel kontrol-blad kan rekvireres på værket.
Udtrædelsesvilkår
2.19 Der henvises til værkets vedtægter § 5 vedrørende udtrædelsesvilkår.
3 Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1 Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en temperatur, der af værket kan reguleres såvel efter årstiderne som indenfor døgnet, jvf. Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
3.2 Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens installation for afgivelse af den varme der er tilført hos værket. Den vandbårne installation må ikke forbindes med alternative opvarmningskilder. Forbrugeren har ansvaret for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget.
3.3 Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer resp. varmeveksler) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges således, at fjernvarmevandet afkøles iht. Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering.
3.4 Forbrugeren er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand mht. sikkerhed, drift og regulering. Såfremt forbrugeren udviser uagtsomhed ved vedligeholdelsen
eller pasningen af anlægget, således at der derved påføres værket ulem-per eller tab, og forbrugeren ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er værket berettiget til at bringe forholdene i orden for forbrugerens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt
i orden.
3.5 Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation skal anvendes firmaer med autorisation som VVS- installatør eller fjernvarmeinstallatør autoriseret af værket.
3.6 Værket har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugs-vand.
Værket forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, midlertidigt at standse forsyningen for udførelse af nytilslutninger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført udenfor den egentlige fyringssæson.
Kortvarige nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæs-sig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler.
Over for erhvervsdrivende er værket ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der forelig ger forsæt eller grov uagtsomhed fra værkets side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne drifttabsforsikring.
3.7 Værket påtager sig intet ansvar for følgevirkning af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for værkets kontrol.
3.8 Værkets personale er i rimeligt omfang til rådighed for forbrugeren med information om fjernvarmeanlæggets drift og betjening samt påvisning af eventuelle fejl.
3.9 Værkets personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjern-varmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
3.10 Forbrugeren er ansvarlig for beskadigelse af værkets ejendom, med mindre beskadigelsen har sin årsag i forhold, der ligger udenfor den fjernvarmeforsynede ejendom, almindelig slidtage eller manglende tilsyn og vedligeholdelse fra værkets side.
4 Tariffer
4.1 Afregning af afgifter af enhver art, der indgår som led i fjernvarme forsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til gas- og varmeprisudvalgets anmeldte tariffer.
Forbrugeren er forpligtet til at meddele værket enhver ændring, der
5.8 Værket er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af forbrugeren, med mindre disse udgifter iht. § 5.11 skal afholdes af værket.
5.9 Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og det sandsynlige forbrug, fastsættes forbruget efter de til enhver tid gældende regler for beregnet forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt forbrugeren kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fast-sættelsen af forbruget.
5.10 Værket er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre målerafprøvning, ligesom
forbrugeren ved skriftlig henvendelse og mod betaling til værket kan forlange at få hovedmåleren afprøvet, jvf. § 5.11.
5.11 Hovedmålere anses at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres målerområde har en max. afvigelse, som ikke overskrider de i Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering fastsatte max. tilladelige afvigelser for målere.
Hvis afvigelsen overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måleraflæsning som målerafprøvning af værket.
5.12 Såfremt forbrugeren har eller burde have en formodning om, at måleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er forbrugeren forpligtet til omgående at underrette værket herom.
6 Betaling
6.1 Der er betalingspligt til enhver form for fjernvarmelevering.
Værket kan udskrive et antal aconto regninger. Antallet af aconto regninger fastsættes af værket. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til aconto fastsættelsen, kan værket vedtage at ændre de efterfølgende aconto regninger.
Værket kan endvidere regulere aconto regninger i takt med omkostningsændringer.
6.2 Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæsningen.
6.3 Der er betalingspligt for al fjernvarmelevering, som er korrekt registreret. Hvis der konstateres et unormalt stort forbrug, forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af varmeinstallationen, og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, kan der, såfremt værket anser det for rimeligt, indrømmes en reduktion pr. kulance, baseret på et af værket beregnet forbrug.
6.4 Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningen anførte betalingsdato. Sker betalingen senere, er forbrugeren forpligtet til at betale et restancegebyr og renter, hvis størrelse fast-sættes af værket.
6.5 Er betalingen af det skyldige beløb ikke sket inden for den anførte betalingsfrist, fremsender værket en erindringsskrivelse, hvoraf det fremgår:
- at betalingsfristen er overskredet, og at der derfor over næste regning vil blive opkrævet det forannævnte restancegebyr og renter,
- at såfremt regningsbeløbet ikke er betalt inden 8 dage efter erindringsskrivelsens dato, vil sagen overgå til inkasso, og forbrugeren vil være forpligtet til at betale inkassogebyr, hvis størrelse fastsættes af værket,
- at forbrugeren ved skriftlig eller personlig henvendelse til værket i almindelighed vil kunne træffe aftale om en betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at restancen afvikles over højest 3 måneder, og at forbrugeren sideløbende med afdragene betaler eventuelle nye forfaldne regninger rettidigt.
6.6 Hvis forbrugeren ikke inden for den i erindringsskrivelsen anførte frist har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med værket om en betalingsordning, eller hvis en således truffet aftale med værket om en betalingsordning er misligholdt, fremsender værket en inkas- someddelelse, hvoraf det fremgår:
-at den forlængede betalingfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkassogebyr, samt
- at restancen herefter overgår til inkasso, hvilket indebærer, at forsyningen vil blive afbrudt, med mindre restancen betales forinden, eller der stilles sikkerhed for betaling af et fremtidigt forbrug, ved bank garanti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, fx garanti fra den sociale forvaltning, eller
- at der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomeddelelsen er forårsaget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning.
Omkostningerne i forbindelse med betalingsordning, inkasso-besøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet forbrugeren.
6.7 Opfylder forbrugeren ikke de i § 6.6 anførte betingelser, er værket berettiget til ved inkassobesøg hos forbrugeren, at afbryde forsyningen, såfremt betaling af restancen ikke opnås ved besøget. Eventuelle følger af afbrydelse af varmeforsyningen er værket uvedkommende.
6.8 Forsyningen kan genoprettes når:
- restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen, samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivning er betalt, eller
- der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug jvf. § 6.6, eller
- der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis afbrydelsen ikke er sket som følge af misligholdelse af en tidligere indgået betalingsordning.
6.9 Ved ejerskifte hæfter den hidtidige ejer, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil leveringsforholdet ophører eller overgår til ny ejer efter meddelelse om ejerskifte, jvf. § 2.17.
7. Ikraftræden og ændring af bestemmelserne
7.1 Foranstående bestemmelser, der er fastsat af værkets besty-relse i henhold til § 3 stk 2 i værkets vedtægter, er anmeldt til varme- og gasprisudvalget og træder i kraft d. 15. december 1990.
7.2 Værket er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
Xxx, x. 15. december 1990 I bestyrelsen:
Xxx X Xxxxxx | Xxxxxx Xxxxxx | Xxxx Xxxx |
formand | næstformand | kasserer |
Xxxxx Xxxxxxxxx | Xxxxx Xxx | Xxxx X. Xxxxxxxx |
Xxxx Xxxxxxxxx | ||
kommunens repræsentant |