KØBSTILBUD
KØBSTILBUD
1. VILKÅR FOR AFGIVELSE AF XXX
Parcelhusgrunden udbydes til salg i henhold til Xxxxxxxxx- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt de salgsbetingelser, der er fastsat af Silkeborg Byråd.
Købstilbud på parcellen skal afgives på dansk på denne tilbudsblanket, som ligger på hjemmesiden og med beløbsangivelsen i danske kroner inkl. moms (DKK). Dokumentet skal være underskrevet på side 1, 6 og 9.
Undertegnede: |
Underskrift |
Underskrift |
Navn(e): |
|
|
Xxx.xx./Xxx.xx.: |
|
|
Adresse: |
|
|
Xxx.xx. & E-mail: |
|
|
Der er bekendt med udbudsmaterialet samt de vilkår der stilles i dette materiale, tilbyder herved Silkeborg kommune at købe grunden:
Adresse Xxxx. xx. Grundstørrelse
Købesummen (tilbuddet) beløber sig til kr. kontant inkl. moms.
Kr. (i tal)
Skriver kroner
Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale mellem køber og sælger, dog senest 3 måneder efter udløbet af den måned, hvor købstilbuddet modtages.
Overtagelsesdagen ønskes at være (dato):
2. GRUNDEN
Den solgte grund overdrages, som den er og forefindes og med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed sælgeren og tidligere ejere har besiddet grunden, og hvorom der henvises til ejendommens/grundens blad i tingbogen.
Grunden er afsat i marken, og køber har haft lejlighed til at besigtige grunden. Køber er bekendt med og respekterer, at køber overtager grunden i den på overtagelsesdagen foreliggende stand, herunder også de udførte stikledninger, skelafmærkninger m.v.
Grunden er omfattet af lokalplan nr. 120.
Køber erklærer ved sin underskrift på nærværende købsaftale at have gjort sig bekendt med indholdet af lokalplanen, som udgør en integreret del af købsaftalen, hvor den pålægger grundejerne forpligtelser.
3. OVERTAGELSESDAG
Overtagelsesdagen fremgår af side 1.
Grunden ligger fra overtagelsesdagen for købers regning og risiko i enhver henseende. Køber er indforstået med, at byggeriet tidligst kan begyndes på overtagelsesdagen.
4. REFUSION
Indtil grunden er særskilt skatteansat, betaler køber en forholdsmæssig andel af de skatter og afgifter, der hviler på stamejendommen.
Der udarbejdes ikke refusionsopgørelse. Køber modtager opkrævning på ejendomsskat direkte fra Silkeborg Kommune.
5. KØBESUMMENS BETALING
Købesummen for grunden fremgår af side 1.
Købesummen betales kontant senest på overtagelsesdagen, via senere fremsendt faktura fra Silkeborg Kommune.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke bliver betalt til forfaldstid.
For sen betaling af købesummen forrentes efter rentelovens almindelige regler.
Købesummen forrentes fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller til handlen ophæves.
Såfremt sælger hæver handlen grundet manglende betaling, skal køber afholde samtlige udgifter ved en evt. tilbageskødning, ligesom køber herudover skal godtgøre sælger dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse.
Når Silkeborg Kommune har registreret indbetaling, vil det endelige skøde blive udstedt.
Enhver form for transport over rettigheder m.v. i forbindelse med grundkøbet kan ikke noteres, før endeligt skøde er udstedt.
6. JORDBUNDSFORHOLD
Specielt for Xxxxx Xxxxxxxx Vej:
Køber er bekendt med, at der på xxxx.xx. 2bz ligger en drænledning. Der er tinglyst en deklaration til sikring af drænledningen.
Køber er bekendt med, at der på xxxx.xx. 2ch Hørup By, Hørup, ligger en afbrudt kloakledning og at der tillige ligger en ny kloakledning. Der er tinglyst en deklaration til sikring af denne kloakledning.
Specielt for Xxxxxx Xxxxxxxx Vej:
Køber er bekendt med, at der på xxxx.xx. 2cv Hørup By, Hørup, ligger en drænledning. Der er tinglyst en deklaration til sikring af drænledningen.
Køber er endvidere bekendt med, at der på xxxx.xx. 2db og 2cz Hørup By, Hørup, er beliggende en afbrudt kloakledning, som kan fjernes.
ledningen skal afproppes forsvarligt på de ender der efterlades
Silkeborg Forsyning vil gerne modtage en tegning fra kloakmesteren, som viser de nye forhold (xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
bygherren skal være opmærksom på, at bæreevnen i omgravet jord kan være anderledes end resten af grunden (ledningen er anlagt i 1987)
Sælger har fået foretaget 2 jordbundsprøver af funderingsforhold på hver grund, som dokumenteret i en geotekniske rapporter pr. grund fra Xxxxxx Xxxxxxxxx A/S. Det bemærkes, at en jordbundsprøve er en punktboring og er derfor alene en indikation af jordbundsforholdene. Sælger er derudover ikke bekendt med ejendommens jordbundsforhold, herunder funderingsforhold og bæreevne.
Køber opfordres til at få foretaget geotekniske undersøgelser, hvor huset skal placeres. Undersøgelserne sker for købers egen regning og risiko. Hvis den geotekniske undersøgelse viser, at der i forbindelse med byggeri på grunden skal foretages ekstraordinært omfattende funderingsarbejde for mere end kr. 100.000,-, kan køber hæve handlen inden 6 måneder fra overtagelsesdagen.
Der er kun tale om ekstrafundering, når dybden er større end 90 cm regnet fra grundens naturlige terræn.
Købers opfyld eller fjernelse af jord, som følge af terrænregulering anses ikke som ekstrafundering.
Købers påvisning af dårlige funderingsforhold giver alene køber ret til at hæve handlen, men ikke ret til at kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag. Der gives således ikke prisreduktion for geotekniske forhold.
Hvis køber ønsker at hæve handlen, er det en forudsætning for ophævelse af handlen, at køber ikke har påbegyndt byggearbejdet, herunder fundamentudgravning på parcellen.
I tilfælde af at køber hæver handlen, tilbagebetales købesummen uden renter og med fradrag af udgifterne ved den oprindelige handel og udgifter ved tilbageskødningen.
Købers øvrige udgifter i forbindelse med ejendomshandlen og tilbageskødningen er Silkeborg Kommune uvedkommende. Har køber i øvrigt haft udgifter i forbindelse med besiddelse af ejendommen, f.eks. udgifter til beplantning m.v., er dette Silkeborg Kommune uvedkommende.
Silkeborg Kommune tilbagebetaler købesummen efter modregning af Silkeborg Kommunes krav i henhold til nærværende aftale, når der foreligger endelig tinglyst anmærkningsfrit skøde til Silkeborg Kommune.
Hvis køber videresælger grunden inden 6 måneder fra overtagelsesdagen, bortfalder retten til at hæve handlen.
Hvis resultatet af jordbundsundersøgelsen medfører, at handlen hæves, kan der fremsendes ansøgning til Silkeborg Kommune om køb af undersøgelsesrapporten. Hvis undersøgelsen kan anvendes af andre købere, overtager Silkeborg Kommune rapporten for halvdelen af udgiften hertil. Silkeborg Kommune er dog ikke forpligtet til at købe undersøgelsesrapporten.
Grunden sælges uden ansvar for købers fremtidige anvendelse og myndighedskrav i relation
hertil.
Parterne er enige om, at købsprisen og vilkårene er fastsat på baggrund af nærværende ansvarsfraskrivelse
7. FORURENING
Grunden er undtaget for områdeklassificering ligesom grunden ikke er registreret som forurenet efter lov om forurenet jord.
Sælger er ikke bekendt med nogen form for jordforurening af grunden.
8. MYNDIGHEDSKRAV
Silkeborg Kommune som sælger påtager sig intet ansvar for krav fra offentlige myndigheder, som måtte have betydning for anvendelsen af grunden og købers realisering af et påtænkt byggeri. Køber har derfor intet krav mod sælger på at få dækket tab eller udgifter som følge af forsinkelse af byggeri, driftstab, eller andre lignende tab eller udgifter som følge af krav fra offentlige myndigheder.
Indgåelse af denne købsaftale afskærer ikke Silkeborg Kommune fra efterfølgende at stille krav overfor køber, hvis der stilles krav på baggrund af den lovgivning, som kommunen som offentlig myndighed skal påse bliver overholdt.
9. SKELPÆLE
Hvis køber konstaterer, at en eller flere skelpæle mangler på grunden, erstatter Silkeborg Kommune disse ved henvendelse senest 6 måneder efter overtagelsesdagen. Henvendelse kan ske til Ejendomsstaben, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx telefon 24900790. Ødelægges eller fjernes skelpælene, efter at Silkeborg Kommune har reetableret dem en gang, skal skellene retableres for købers egen regning.
Skellene skal respekteres, og det er ikke tilladt at disponere over nabogrundene ved oplag af muld/overskudsjord, byggematerialer, kørsel og lignende.
10. MARKDRÆN
Hvis der under byggeriet på grunden findes markdræn, som stadig er i funktion, gives der ikke refusion i købesummen herfor, og bygherren skal sikre tilslutning af disse til husets omfangsdræn eller regnvandssystem.
11. GRUNDEJERFORENING
Køber er forpligtet til at være medlem af den etablerede grundejerforening for området. Se oplysninger om grundejerforeningen her: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx0000.xx/#
00.XXXXXXXXXXXX UNDERSØGELSER
Museum Silkeborg har foretaget arkæologiske undersøgelser på grunden og grunden efter de afsluttende undersøgelser frigivet til anlægsarbejde.
Bygherre og entreprenører skal dog være opmærksomme på, at hvis der under anlægsarbejdet måtte fremkomme oldsager eller jordfaste fortidsminder, skal anlægsarbejdet omgående indstilles, og museet tilkaldes, jf. museumslovens § 27.
13.BYGGEMODNING / VEJBETJENING
Boligvejen Xxxxx Xxxxxxxx Vej og Xxxxxx Xxxxxxxx vej er klassificeret som privatfællesvej/offentlig vej. Vejen Digterparken er en offentlig vej.
Adgang til grunden skal ske via boligvejen, som går ind i udstykningen og ikke fra kommunevejen Digterparken. Dette er ligeledes gældende i forbindelse med byggearbejdet.
I købesummen er indbefattet samtlige udgifter til etablering af vej- og belysningsanlæg samt etablering af asfaltrampe på maks. 6 meter. Det anbefales, at I kontakter Team Anlæg på mail: Teknik- XxxxXxxxxx@xxxxxxxxx.xx for etablering heraf inden byggeri påbegyndes.
Køberen er indforstået med, at slidlag på veje og eventuel belysning først kan blive færdigetableret, når Byrådet finder dette hensigtsmæssigt, dog senest når området er færdigudbygget.
Hvis anlagte vejstrækninger, stier, fortove, parkeringspladser eller græsarealer beskadiges enten som følge af opgravninger, oplægning af materialer eller transporter i forbindelse med byggearbejdet, bærer køber det fulde ansvar og skal betale de nødvendige reparationer ud over den aftalte købesum.
14. FORSYNING OG TILSLUTNINGSBIDRAG
I købesummen er indeholdt:
Tilslutningsbidrag til spildevands- og regnvandskloak, vand og el
Byggemodningsbidrag til fjernvarme i boligvejen
Udgifter til anmeldelse af skøde samt tinglysningsafgift
Arkæologiske udgravninger og undersøgelser
Udstykningsomkostninger I købesummen er ikke indeholdt:
• Fremføring af stikledninger fra skabe/brønde ind til huset. Køber kontakter selv forsyningsselskaberne for etablering af tilslutningsstik ved skel.
• Udgifter i forbindelse med internet, telefon- og TV-forsyning.
• Tilslutningsbidrag mv. til fjernvarme
Køber gøres opmærksom på at der jf. lokalplanen for området er tilslutningspligt til fjernvarme.
15. BYGGEFRIST
Køber forpligter sig ved køb af en grund på Xxxxx Xxxxxxxx Vej eller Xxxxxx Xxxxxxxx Vej i Xxxxxxxxx til at påbegynde byggeri på grunden inden 2 år fra overtagelsesdagen. Ved påbegyndt byggeri forstås, at soklen er støbt og gulvkonstruktionen er udført, herunder fremføring af de nødvendige forsyningsledninger.
Hvis køber ikke får påbegyndt byggeri inden fristen, er kommunen berettiget til omkostningsfrit at tilbagekøbe grunden mod tilbagebetaling af købesummen, dog uden godtgørelse for betalte renter, skatter og andre omkostninger.
Kommunen skal herudover holdes skadesløs for både udgifter ved den oprindelige handel og udgifter ved tilbageskødningen. Ved udgifter forstås: Advokatsalær og tinglysningsomkostninger.
Har køber haft udgifter til forbedring af grunden godtgøres disse kun, hvor Byrådet finder det berettiget.
Såfremt køber inden fristens udløb ønsker at afhænde grunden i ubebygget stand er kommunen berettiget til at tilbagekøbe grunden på samme vilkår om ovenfornævnt.
Så længe grunden er ubebygget, skal den holdes i ordentlig og soigneret stand. Ved misligholdelse af forpligtelsen af soigneringen m.v. kan kommunen lade de pågældende arbejder udføre for købers regning, hvis køber ikke efter forudgående varsel selv har ladet arbejdet udføre.
16. DEKLARATION LYST PANTESTIFTENDE
Køber er indforstået med, at der er tinglyst en deklaration arealets anvendelse, fortove, adgangsforhold, hegn og beplantning, terrænregulering samt grundejerforening.
Denne deklaration er tillige tinglyst pantstiftende med 6.000 kr.
17. OMKOSTNINGER
Udstedelse af og tinglysning af skøde varetages af Silkeborg Kommune. Tinglysningsafgift vedrørende skøde betales af Silkeborg Kommune.
Hver part betaler egne advokatomkostninger.
Køber bestiller og betaler selv kotekort (kort med højdeangivelser) ved landinspektør.
18. ADVOKAT
Xxxxx udpeger som sin advokat:
19. BILAG
SILKEBORG KOMMUNE BEHANDLER OPLYSNINGER OM DIG
Måleblad
Lokalplan 120 for Digterparken Koteplan for Xxxxx Xxxxxxxx Vej Koteplan for Xxxxxx Xxxxxxxx Vej Tinglyst servitut
Kloakledning
Grundejerforening – se link. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx0000.xx/# Jordbundsundersøgelse
20. UNDERSKRIFT
Dato:
Underskrift tilbudsgiver:
Dato:
Accept fra sælger: _
Når meddelelse om Silkeborg Kommunes godkendelse af ovenstående købstilbud er kommet frem til tilbudsgiver, udgør disse tilsammen en købsaftale vedrørende grunden.
OPLYSNING OM FORTRYDELSESRET
De kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis De opfylder de betingelser, der fremgår af dette bilag.
De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelse nr. 950 af 8. december 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
1. Generelle betingelser
1.1. Fortrydelsesfristen
Hvis De vil fortryde Deres køb, skal De give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendomsformidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag.
Hvis aftalen indgås ved, at De accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor De er blevet bekendt med sælgerens tilbud.
Underretning om, at De vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendomsformidler, inden fristens udløb.
1.2. Betaling af godtgørelse til sælgeren
Hvis De vil fortryde købet, skal De endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den aftalte (nominelle) købesum til sælgeren.
Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne.
De skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.
2. Andre betingelser
2.1. Hvis De har taget ejendommen i brug
Hvis De har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre arbejde på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb stille ejendommen til sælgerens disposition.
Hvis De har foretaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen.
Hvis De eller andre, der har haft adgang til ejendommen i Deres interesse, har beskadiget eller forringet ejendommen på anden måde, skal De inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmindre beskadigelsen eller forringelsen er hændelig.
2.2. Hvis købsaftalen er blevet tinglyst
Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal De inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen.
Hvis De selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal De således fremsende begæring til tinglysningskontoret om at få aftalen aflyst. Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal De foretage det fornødne til aflysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.
Køber bekræfter herved at have modtaget nærværende særskilt oplysning om fortrydelsesret. Nærværende dokument skal indsendes samtidigt med købstilbuddet, og køber har ved sin underskrift på nærværende dokument, gjort sig bekendt med, sin lovpligtige fortrydelsesret. Fortrydelsesretten er gældende fra Silkeborg Kommunes accept af modtaget købstilbud.
Dato:
_ _ Køber Køber
SILKEBORG KOMMUNE BEHANDLER OPLYSNINGER OM DIG
Formål, anvendelse, modtagere og hjemmel angående personoplysninger:
Dine oplysninger vil blive behandlet i Ejendomme i forbindelse med køb af en byggegrund.
Vi behandler dine personoplysninger efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området. Vores lovhjemmel er forordningens artikel. 6, stk. 1, litra b for så vidt angår almindelige oplysninger. Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Vi behandler disse kategorier af personoplysninger om dig:
Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, xxx.xx.
Vi anvender kun de oplysninger, du selv har angivet via købstilbuddet.
Dine oplysninger vil blive behandlet i Sitecore, IT-systemet GetOrganized, IT-systemet Prisme, websitet xxxxxxxxxxx.xx.
Tidsrum for opbevaring af personoplysninger i kommunen:
Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Videregivelse af oplysninger:
Dine oplysninger bliver videregivet til Grundejerforeningens administration for det distrikt grunden er beliggende.
Dine rettigheder, kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder
Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Silkeborg Kommunes behandling af dine oplysninger.
Du kan læse mere på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xx, hvor du også kan finde informationer om kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.