SAMLENOTAT
Europaudvalget 2021
Rådsmøde 3796 - landbrug og fiskeri - Bilag 1
Offentligt
EU og Internationalt Den 11. maj 2021
FVM 045
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru- get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
– Politisk drøftelse
KOM (2018) 392
Side 3
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie- ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
– Politisk drøftelse
KOM (2018) 393
Side 41
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro- dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsprodukter og fødeva- rer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be- skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ- der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
– Politisk drøftelse
KOM (2018) 394
Side 57
4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko- nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en handlingsplan for udviklin- gen af økologisk produktion
– Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2021) 141
Side 69
5. Kommissionens arbejdsdokument: undersøgelse af status for nye genomteknikker i henhold til EU-lovgivningen og i lyset af EU-domstolens afgørelse i sag C-528/16
– Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 74
6. Kommissionens arbejdsdokument: undersøgelse af muligheder for at opdatere den eksisterende lovgivning om produktion og handel med frø og andet planteforme- ringsmateriale
– Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 79
7. Rådskonklusioner om EU’s prioriteter i forhold til FN’s fødevaretopmøde til septem-
ber 2021
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Side 81
8. Rådskonklusioner om dyrevelfærd under lange søtransporter til tredjelande
– Rådskonklusionerne er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi- skeri) den 26.-27. maj 2021, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde KOM-dokument foreligger ikke
Side 84
9. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/92 for så vidt angår fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebe- stande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM-dokument foreligger ikke
Side 87
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 26.-27. MAJ 2021
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi- strikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
KOM (2018) 392
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2021. Æn- dringer er markeret i marginen.
Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord- ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram- mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre- føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på po- litisk drøftelse.
Formål og indhold
Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud- vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater- nes mulige interventioner og rammerne herfor.
Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål- sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple- res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in- novation og digitalisering.
Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så- kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå- else af resultater.
Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for- pligtelser.
Strategisk plan for landbrugspolitikken
Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla- nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi- striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.
Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder blandt andet i forhold til følgende:
• Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god- kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn- dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.
• Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en SWOT-analyse og en ex ante-evaluering. En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter- ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv- implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi- striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del- mål.
• Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø- relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam- ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen- teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.
• Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej- delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi- ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kommissionen.
Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin- ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:
• Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden
• Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno- logi og digitalisering
• Forbedre landmændenes position i værdikæden
• Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi
• Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord og luft
• Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land- skaber
• Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter
• Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)
• Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun- der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.
I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.
Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over indsatser under søjle 1 opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle 2 med mere fleksi- bilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.
Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for- ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord- ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem- pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til med- lemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.
Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen- nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor- manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato- rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem- føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi- lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag- gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk- kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be- skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo- litik.
Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.
Konditionalitet
Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende støtteordninger- ud over den direkte indkomststøtte - til interventioner, som går videre end kravene omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført under EU-retten eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemføres med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under søjle 2 til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle 1 skal ligge ud over kondi- tionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.
Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem- melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktiv- krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restriktionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til udarbej- delse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsinstrument for
næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som ofte ikke an- vender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresygdomsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge, blæreudslet hos svin og bluetongue.
Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer samt pløjeforbud af permanent græs i Natura 2000.
Bedriftsrådgivningstjeneste
Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.
Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimension i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gæl- der for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte inno- vation og digitale teknologier i erhvervet.
Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol- veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv- ningstjeneste.
Direkte støtte (søjle 1)
Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe- cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle 1 i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af med- lemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser grund- betalingsordningen og den grønne betaling.
I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten degres- sivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduktion med mindst 25 pct. for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med mindst 50 pct. for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst 75 pct. for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over
100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med- lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt aflønning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb),
skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrø- rende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de overføres til fi- nansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlems- staternes strategiske planer.
Betalingsrettigheder
Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an- vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.
I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 pct. af gennemsnits- værdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøg- ningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.
Omfordelingsstøtte
For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med- lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.
Støtte til unge landbrugere
Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind- komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 pct. af den direkte støtte til unge landbrugere – enten til støtte via søjle 1 eller 2.
Miljø- og klimastøtte i søjle 1
Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø- og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gi- ves for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddrages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra – men være konsistente med miljø-, klima- og an- dre forvaltningsforpligtelser under søjle 2. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.
Koblet støtte
Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, pro- teinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til pro- duktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 pct. af den samlede direkte støtte under søjle 1. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yderligere 2 pct., hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2 pct.
Landdistriktsudvikling (søjle 2)
Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:
a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,
b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,
c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,
d) Investeringer,
e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,
f) Risikostyringsinstrumenter,
g) Samarbejde,
h) Vidensoverførsel og information.
Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven- ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op- retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen- blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første indle- dende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede.
I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be- grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-direk- tiverne1 eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer.
Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.
Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder), der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt vi- densoverførsel og information.
1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugle- beskyttelsesdirektivet).
Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle forhold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.
Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støtte- betingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ord- ningerne.
Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik- ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og det nationale landdistriktsnetværk.
Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 pct. af midlerne under Landdistriktsfon- den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Sektorstøtte
En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.
Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren
De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære- dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny målsæt- ning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers drifts- fonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnati- onale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 pct. af udgifterne under driftspro- grammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 pct. Derudover foreslås det, at minimum 5 pct. af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktionsmetoder samt in- novation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.
Biavl, vin, oliven og humle
Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 pct. fra 36 mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst udgøre 5 pct. af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen om- fatter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.
Andre produkter
Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for pro- ducentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produk- tion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det fore- slås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 pct. af sin kuvert til direkte betalinger til sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 pct. af en producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter.
Finansielle forhold
Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30 pct. af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal også fortsat anvendes minimum 5 pct. af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 pct. af midlerne under søjle 1 til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle 1 eller søjle 2 eller fordeles på forskellige indsat- ser under de to søjler.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil udgøre 43 pct. for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 pct. national medfinansiering), hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 pct., som nu udgør 75 pct.
Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte i årene 2021-26 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-27. Tilsvarende vil der være mulighed for at overføre op til 15 pct. af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle 1. Der kan endvi- dere overføres yderligere 15 pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til landdistrikts- udvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.
Endelig bemærkes det, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op- gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespeci- fikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 pct., mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle 1 og søjle 2 vil skulle indgå med vægten 100 pct.
Performancebonus
Kommissionen foreslår, at 5 pct. af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land- brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri- givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.
Forskning
Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore- slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs- og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis- sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27
Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats- og regeringschefer til enighed om en aftale omkring EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-
19. Efter godkendelse af Europa-Parlamentet blev EU´s flerårige budget formelt vedtaget af Rådet den
17. december 2020. I henhold til denne aftale afsættes i 2021-27 i alt 258,6 mia. € (2018 priser) til søjle
1 (markedsforanstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia.
€.
Det bemærkes, at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mellem medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet udlignes 50 pct. af forskellen mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 pct. af EU gennemsnittet i seks lige store trin startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi- dere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre mindst 200 € per hektar i 2022 og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse i enkelte medlemsstater.
I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia. € (2018-priser) til søjle 2 (landdistriktsudvikling), hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument. Det fremgår desuden af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle 2, mens øvrige midler i søjle 2, herunder midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens for- slag fra 2018.
Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle 1 og søjle 2 udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 pct. af budget- midlerne mellem søjle 1 og søjle 2. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet 15 pct. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 pct. fra søjle 2 til søjle 1 for medlemsstater, hvor værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet. Denne mulighed er 25 pct. i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at overføre yderligere 15 pct. fra søjle 1 til søjle 2, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede formål, samt 2 pct. hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder udnyttes, vil det være muligt at overføre op til 42 pct. af midlerne fra søjle 1 til søjle 2.
Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger 100.000
€, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping, omfatter den kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte som for eksempel eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrelaterede udgifter.
Ifølge aftalen skal samlet set 30 pct. af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopretnings- instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 pct. af landbrugsbudgettet for- ventes at bidrage til klimamålsætninger.
Den endelige aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 blev indgået i december 2020. Ele- menterne, der omfatter landbrugspolitikken, bliver først endeligt vedtaget med vedtagelsen af forord- ningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik for 2023-27.
Rådets generelle indstilling
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel indstilling i Rådet. Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlems- staterne skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger i søjle 1 kendt som ”eco-schemes”. Kommissio- nens forslag indeholdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb medlemsstaterne skulle afsætte til dette formål. I Rådets position indgår øremærkning på 20 pct. af midlerne til direkte støtte til eco-sche- mes. I Rådets position er der varierende muligheder for at tælle grønne indsatser i søjle 2 med i forhold til øremærkningen i søjle 1 i det omfang de grønne indsatser i søjle 2 ligger ud over den obligatoriske grønne øremærkning i søjle 2. Rådet forudsætter, at mindst 10 pct. af søjle 1 anvendes til eco-schemes, mens den resterende del kan opfyldes via grønne indsatser ud over det allerede krævede i søjle 2. I søjle 2 skal der, ifølge Rådet, kræves en grøn øremærkning på 30 pct. Hvis der i landbrugsreformens første 2 år ikke kommer søgning på de krævede midler til eco-schemes, er der i Rådets position mulighed for at overflytte midler til andre formål, herunder flytte midler til søjle 2.
I forhold til indholdet af eco-schemes lægger Rådet op til, at medlemsstaterne kan fastsætte eco-sche- mes, som bidrager til at opfylde en eller flere af målsætningerne om klima, miljø og biodiversitet, og som kan bidrage til udvikling af landdistrikter og den samfundsmæssige efterspørgsel på fødevarer og sund- hed.
I Rådets position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have grønne bio- toper mv. på deres støtteberettigede areal, så længe disse ikke udgør den overvejende del af arealet.
Derudover fremgår det af Rådets generelle indstilling, at hvor der sker ændringer på landbrugsarealerne som følge af natur- eller klimatiltag, kan arealerne forblive støtteberettigede i tillæg til eksisterende mu- ligheder i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000-direktiverne eller som følge af et tilsagn under landdistriktsprogrammet.
I Rådets generelle indstilling fastholdes loftet for koblet støtte til specifikke sektorer på det nuværende niveau, der som udgangspunkt er 13 + 2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Rådet har desuden blandt andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte.
I Rådets position indgår, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af kravene om god landbrugs- og miljø- mæssig stand blandt andet tager hensyn til, hvor det er relevant, bedrifternes størrelse og bedriftsstruk- turen. Endvidere indgår, at det skal være mindst en andel på 5 pct. af omdriftsarealet, som skal forbe- holdes ikke-produktive elementer, efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder. Hvis medlemsstaten beslutter, at kun ikke-produktive landskabselementer kan bidrage til opfyldelsen af kravet, reduceres det til mindst 3 pct. Derudover er kravene i forhold til identifikation og registrering af dyr samt kravene i forhold til husdyrsygdomme foreslået udeladt.
I Rådets position indgår, at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at indføre krav om, at støtte kun kan udbetales til ægte landbrugere. Det skal videre være frivilligt for medlemsstaterne at anvende cap- ping til reduktion i udbetalingen af landbrugsstøtte og frivilligt for medlemsstaterne at etablere en ord- ning til omfordeling af landbrugsstøtte fra større landbrug til mindre landbrug.
I Rådets position indgår desuden om midlertidig national støtte, at medlemsstater, der har benyttet det hidtil, kan fortsætte i næste periode, dog med faldende niveau for støtten fra 50 til 30 pct. i 2027.
Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen
I forbindelse med trilogmøde den 26. marts 2021 forhandlede formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om en række emner, og der blev opnået en foreløbig forståelse mellem parterne. Frem til der foreligger en endelig aftale mellem parterne, er der ikke nogen punkter, der er lukket.
For så vidt angår målretning af direkte støtte er der noteret en foreløbig forståelse mellem partnerne om en obligatorisk definition af aktiv landbruger, forudsat at definitionen er enkel og fleksibel.
Der blev også opnået en forståelse mellem formandskabet og Europa-Parlamentet om at indføre en de-
finition af ”nye landbrugere”, såfremt dette ikke giver anledning til nogen ny type intervention.
Formandskabet og Europa-Parlamentet finder videre, at støtten til unge landbrugere skal kunne bruges til at finansiere ordninger under søjle 1 og søjle 2. Der udestår dog fortsat drøftelser om den procentan- del af budgetrammen for direkte støtte, som skal anvendes til støtte til unge landbrugere.
For så vidt angår spørgsmålet, om hvordan landbrugspolitikken implementeres i henhold til de politiske målsætninger (leverancemodellen) resulterede trilogforhandlingerne i en foreløbig forståelse, hvor der lægges vægt på, at medlemsstaterne leverer på de politiske målsætninger i den fælles landbrugspolitik. Det specificeres endvidere i forordningen, at medlemsstaterne skal gennemføre deres strategiske planer, som godkendt af Kommissionen. Herudover vil der blive gennemført performancegennemgang hvert andet år. Det vil sige i 2024 og 2026, og der gennemføres en yderligere performanceevaluering i 2025, men uden nogen økonomiske konsekvenser.
I forbindelse med trilogmøde den 30. april 2021 forhandlede formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om en række emner, hvor der blev opnået en foreløbig forståelse mellem parterne. Der er en foreløbig forståelse om, at eco-schemes også kommer til at omfatte dyrevelfærd. Der er også en foreløbig forståelse for, at eco-schemes-ordningerne ikke skal omfatte tiltag, der er målrettet erhvervets konkurrenceevne (boost-schemes), som foreslået af Europa-Parlamentet. Der er også en foreløbig for- ståelse mellem parterne om minimumskravene for god landbrugs- og miljømæssig stand for tørvejord (GLM2), skal indføres fra 2023, hvilket dog kan udsættes til 2025, hvis medlemsstaterne ikke har et kortmateriale. Medlemsstaten skal begrunde behovet for den senere indfasning i deres strategiske pla- ner. Desuden er der en foreløbig forståelse om, at medlemsstaterne kan ændre deres beslutning om overførsel mellem søjlerne én gang i næste finansielle periode i 2025.
I forhold til anvendelse af omfordelingsstøtte, støttelofter (capping) og reduktion af støtte drøftes et forslag mellem Europa-Parlamentet og formandskabet om, at medlemsstaternes anvendelse mindst skal være af samme omfang som nu, og dermed obligatorisk anvendelse af enten støttelofter (capping), re- duktion af støtte eller omfordelingsstøtte. Der kan også være tale om en kombination af disse. Dette vil være ledsaget af et minimumsniveau for intern konvergens på 85 pct. i 2026, hvis medlemsstaten fortsat anvender betalingsrettigheder, og en frivillig anvendelse af ordningen for små bedrifter. Dette er et ude- stående spørgsmål i de kommende forhandlinger.
Et andet element i de udestående trilogforhandlinger er Europa-Parlamentets forslag om at styrke den sociale dimension i den fælles landbrugspolitik. Europa-Parlamentet mener, at den fælles landbrugspo- litik skal bidrage til at forbedre løn- og arbejdsvilkår for de ansatte på landbrugsbedrifterne. Europa- Parlamentet har foreslået, at medlemsstaterne forpligtes til at opsætte et kontrolsystem for landbrugere, der modtager landbrugsstøtte. Reglerne vil betyde, at landbrugerne reduceres i støtten, hvis gældende regler på arbejds- og beskæftigelsesområdet, herunder overenskomster ikke er overholdt. Konditionali-
tetskravet omfatter EU-regler på arbejds- og beskæftigelsesområdet. Formandskabet har tidligere frem- lagt et kompromisforslag, hvor det foreslås, at bedriftsrådgivningen i landbrugssektoren bliver styrket på det sociale område, samt at Kommissionen skal gennemføre en evaluering af området i 2025.
Et tredje element i de kommende trilogforhandlinger er niveauet for grøn øremærkning for eco-sche- mes. Rådet ønsker en grøn øremærkning på 20 pct., mens Europa-Parlamentet ønsker en øremærkning på 30 pct. Formandskabet foreslår, at grøn øremærkning for eco-schemes bør fastsættes til mindst 22 pct. for 2023 og 2024 samt fastsættes til mindst 25 pct. for 2025 og følgende år. For at imødekomme Europa-Parlamentet har formandskabet yderligere foreslået, at 60 pct. af midlerne, der anvendes til interventioner vedrørende naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger, skal kunne medregnes i opgørelsen af midlerne under søjle 2, der anvendes til miljø- og klimaformål.
Formandskabet har ydermere præsenteret et kompromisforslag til minimumskravene for god land- brugs- og miljømæssig stand (GLM 9). Formandskabet foreslår, at hvis medlemsstaterne beslutter kun at tillade brakarealer, ikke-produktive arealer og landskabselementer, skal dette areal udgøre 4 pct. af bedriftens omdriftsareal. Dette er en stigning på 1 pct. point fra Rådets generelle indstilling. Derudover foreslår formandskabet, at hvis medlemsstaten beslutter at inkludere efterafgrøder eller kvælstoffikse- rende afgrøder, skal minimumsandelen af bedriftens omdriftsareal til GLM 9 udgøre 5 pct., hvoraf 3 pct. skal udgøres af brakarealer eller ikke-produktive elementer. I Rådets generelle indstilling var der ikke et minimumskrav på andelen af brakarealer eller ikke-produktive elementer. Endvidere udestår enighed om kravet om beskyttelse af vandløb (GLM4), hvor det drøftes om kravet skal være 3 meter som ud- gangspunkt omkring vandløb.
Forslaget om unge landbrugere er fortsat uafklaret, hvor der senest er et forslag om, at medlemsstaten skal fastsætte en aldersgrænse for unge landbrugere, der skal være i spændet på 35-40 år. Der er fortsat også uenighed om allokeringen af midler til unge landbrugere.
Kommissionen har desuden i et uformelt dokument fremsendt tekstforslag til indarbejdelse af aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2021-27 fra december 2020 om, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger samt at 7,5 pct. forventes at bidrage til målsætninger om biodiversitet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på po- litisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til forslaget. Generelt afspejler ændringsforslagene, at Europa-Parlamentet ønsker langt mere detaljeregu- lering af medlemsstaterne, overholdelse af regler (compliance) og øremærkning af midlerne, end Kom- missionen og Rådet har lagt op til. Nedenfor beskrives de vigtigste ændringsforslag.
Europa-Parlamentet har foreslået, at Kommissionen skal udarbejde en fuld effektvurdering af output-, resultat- og effektindikatorer ved udgangen af programperiodens tredje år og på den baggrund have mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at rette op på eventuelle uhensigtsmæssig- heder.
Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om, at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud- betalt landbrugsstøtte. Endvidere foreslås, at andelen af ikke-produktive arealer mindst skal udgøre 5 pct. af omdriftsarealet.
Europa-Parlamentet mener ydermere, at medlemsstaterne skal definere aktiv landbruger, og at støtte kun kan ydes til landbrugere, der opfylder denne definition.
Europa-Parlamentet forslår desuden, at det støtteberettigede areal i medlemsstaten kan defineres såle- des, at landskabselementer kan indgå i det støtteberettigede areal forudsat, at disse landskabselementer højst udgør en tredjedel af markens areal. Derudover skal definitionen af det støtteberettigede areal omfatte arealer, hvortil der har være ydet basisindkomststøtte, men som ikke længere opfylder de al- mindelige krav til støtteberettiget hektar som direkte følge af ordninger, der bidrager til opfyldelse af forordningens specifikke målsætninger om klima, miljø og biodiversitet.
Europa-Parlamentet lægger op til, at medlemsstaterne skal etablere en særlig forenklet ordning for ud- betaling af støtte til små landbrug, og at medlemsstaten skal etablere en ordning, hvor direkte støtte omfordeles fra større landbrug til mindre landbrug.
Europa-Parlamentet foreslår herudover, at medlemsstater, som vælger at anvende betalingsrettighe- der med forskellig værdi per hektar, skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi tilpasses i løbet af re- formperioden, så alle betalingsrettigheder senest i 2026 har samme værdi.
Europa-Parlamentet foreslår også, at der skal anvendes mindst 4 pct. af det national loft til direkte be- talinger som støtte til supplerende indkomststøtte til unge landbrugere.
Angående koblet støtte fastholder Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2018 om 10 +2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Europa-Parlamentet har derimod fjernet Kom- missionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder, som anvendes til produk- tion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.
Europa-Parlamentet erklærer desuden, at øremærkningen af midler til eco-schemes under direkte be- talinger (søjle 1) skal udgøre mindst 30 pct. Denne procent reduceres med de midler, som overføres fra søjle 1 til søjle 2 og anvendes til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten skal udvælge eco-schemes blandt en liste af emner, der skal indarbejdes i basisretsakten. Videre har Europa-Parlamentet foreslået, at Kommissi- onen gives beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter om eco-schemes.
Vedrørende sektorinterventioner, foreslår Europa-Parlamentet, at det bliver muligt at yde støtte til pro- ducentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel i forord- ningen. Derudover foreslår Europa-Parlamentet en række udvidelse af målsætninger og interventions- typer i frugt og grøntsektoren. For biavl foreslås en række nye støtteberettigede interventionstyper, samt at EU-andelen af støtten øges fra 50 til 75 pct. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tilføje bælgfrugter som en ny sektor under sektorinterventioner.
Derudover foreslår Europa-Parlamentet også, at der etableres et nyt Bilag IXaa til forordningen med de maksimale støttesatser og beløb, der kan ydes til interventioner under landdistriktsudvikling. Der er indsat henvisninger til dette bilag i de enkelte artikler vedrørende interventionstyper til landdistrikts- udvikling.
Europa-Parlamentet har foreslået, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende risiko- styringsinstrumenter, under hensyntagen til deres behov og SWOT-analyser.
Europa-Parlamentet har fremført, at udgifter er støtteberettigede under landdistriktsfonden, hvis de er afholdt og betalt senest den 31. december 2030. Det vil sige, at der gælder N+3, hvilket er et års udvi- delse.
Europa-Parlamentet har foreslået, at øremærkningen af midler til miljø- og klimaformål, samt til land- brug i ugunstigt stillede områder (hvor 40 pct. af støtten skal medtælle i øremærkningen) under søjle 2 skal udgøre mindst 35 pct. Det er desuden foreslået, at mindst 30 pct. af de samlede midler under søjle 2 skal anvendes til interventioner vedrørende investeringer, risikostyringsinstrumenter, samarbejde samt videndeling og information med fokus på fremme af udvikling af en intelligent, modstandsdygtig og varieret landbrugssektor m.v. Endvidere foreslås, at mindst 60 pct. af midlerne i søjle 1 skal anvendes til basisindkomststøtten, omfordelingsstøtte, koblet støtte og sektorinterventioner. Omfordelingsstøt- ten skal udgøre mindst 6 pct. af søjle 1.
Europa-Parlamentet mener ydermere, at overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 kan udgøre op til 12 pct. af medlemsstatens totale tildeling til direkte støtte for årene 2023-26, der overføres til søjle 2 i årene 2024-27, forudsat at medlemsstaterne anvender de overførte midler til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Det er desuden foreslået, at der kan overføres op til 5 pct. af medlemsstatens tildeling til søjle 2 i årene 2024-27 til søjle 1 i kalenderårene 2023-2026, forudsat at de overførte midler anvendes til eco-schemes.
Europa-Parlamentet finder herudover, at medlemsstaterne skal revidere deres strategiske plan senest den 31. december 2025 for at sikre, at planerne er i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning om klima og miljø, og fremsende forslag om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse her- med.
Europa-Parlamentet har fremført, at medlemsstaterne – med forbehold for de nationale regler om ad- ministrativ og retlig gennemgang – skal udpege et funktionelt uafhængigt mæglingsorgan med ansvar for at gennemgå de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder. Dette organ skal efter an- modning fra støttemodtagerne bestræbe sig på at nå frem til løsninger, som de berørte parter kan enes om.
Europa-Parlamentet opfordrer slutteligt Kommissionen til at oprette en klagemekanisme, hvor land- brugere eller SMV’er kan indgive en klage direkte til Kommissionen i tilfælde af blandt andet alvorlige fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller delvis behandling i forbindelse med udbud eller for- deling af støtte osv.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo- deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo- ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til stra- tegiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal etab- leres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nuvæ- rende tidspunkt.
Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finansielle ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle 1 og 2.
Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på ca. 343,9 mia. € for perioden 2021-27 (2018-priser), hvor der reserveres godt 258 mia. € til markedsre- laterede udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35 mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.
I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 pct. i forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca. 45,0 mia. kr. for perioden 2021-27, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr. for perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca. 4,5 mia. kr. i perioden 2021-27, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.
Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-27:
Mio. € i løbende priser | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2021-27 |
Direkte støtte | 862,4 | 862,4 | 862,4 | 862,4 | 862,4 | 862,4 | 862,4 | 6.036,6 |
Landdistriktsstøtte inklusiv gen- opretning | 92,7 | 103,3 | 103,8 | 75,9 | 75,9 | 75,9 | 75,9 | 603,6 |
Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin baggrund i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke gen- beregnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske konsekven- ser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne.
På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 pct. af den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255 mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker hertil, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast frem til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:
Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:
Mio. € | 2020 | 2021 | 2022 | 0000 | 0000 | 0000 | 2026 | 2027 |
Løbende priser | 880,4 | 846,1 | 846,1 | 846,1 | 846,1 | 846,1 | 846,1 | 846,1 |
Faste 2018-priser | 846,2 | 797,3 | 781,7 | 766,4 | 751,3 | 736,6 | 722,2 | 708,0 |
IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I analy- sen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvir- ker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissi- onens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020 lægger op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemsstaterne.
Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134 bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berørte areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 pct. af det danske støtteberettigede landbrugs- areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn- omkostninger er lavere end andre sektorers.
Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks landbrugsareal.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implemen- teres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugs- politikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forhol- dene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at til- byde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1, hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissionens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæisk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede konkurrencevilkår mel- lem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en mærkbar forandring for den en- kelte landmand.
I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.
De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 pct. i faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe- riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-27.
Angående de strategiske planer for landbrugspolitikken bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore- slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive – ikke mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under xxxxx 0. Det betyder, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal be- grunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra landmæn- denes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversættes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgø- rende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske planer, at medlems- landene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en flerårig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.
I forhold til den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støtte) bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en deci- deret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende den di- rekte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sik- res, at minimum 60 pct. af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.
Vedrørende konditionalitet, noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,
at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangs- punkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimple- mentering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være enslydende og gæl- dende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Dan- mark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæredygtige konkur- renter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionalitet og en ekstra ind- sats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete implementering er af stor betydning.
Vedrørende økologi savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til intern udjævning med tilfredshed at det med forslaget fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående omfordelingsstøtten mener Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings- støtte.
I forhold til støtte til unge landmænd finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den nu- værende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitik- ken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til frivilligt ”eco-scheme”, at det er meget interessant med en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke ram- mer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incitamentsbeta- lingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske områder. Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.
Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordninger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande.
Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyldelse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling. Som
undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere eco-sche- mes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering, hvor fi- nansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteordningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.
Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en bæ- redygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af eco- schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's landbrugspo- litik afsætter op til 30 pct. af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, bio- diversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler inden for føl- gende områder: Klima: 11 pct., Biodiversitet: 3 pct., Målrettet miljøregulering: 5 pct., Dyrevelfærd – svin 2 pct. og ”Sektorbalance” 9 pct.
Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 pct. af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af, at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder ikke mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landmanden en betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for alle land- mænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed ikke må medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.
Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be- løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto, kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end der er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er beretti- gede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle landmænd mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udelukkende få tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt ud.
I forhold til støttelofter noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000 DKK (60.000€) – såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødevarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske land- mænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en be- grænset degressivitet.
Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 pct. støtteloft (”capping”). Den generelle arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.
Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige stor- driftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de før- ste hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).
Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 pct. på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 pct., der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde- lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregningen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt indføres et støtteloft (”capping”) eller degressivitet.
Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren og sukker- roesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende forudsæt- ning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorbalance re- spekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning – det vil sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.
Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsrettighedsvær- dier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Fødevarer peger på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalancen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.
Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod aktive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne udformes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en relativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæssigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuværende koblede slag- tepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af forvridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet præmie bidrage til at fast- holde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende eksport af kalve.
Angående koblet støtte ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik, og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til mar- kederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have brug for koblet støtte – herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forslaget lægges
der op til et loft på koblet støtte på 10 pct. dog med mulighed for ekstra 2 pct. til proteinafgrøder. Land- brug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.
Vedrørende kontrol og sanktioner bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt, men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at der ikke bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det er også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nuværende fokus på ”kontrol og sanktion”.
I forhold til definitioner m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn- dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud- møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre, at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ byrde.
Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver- sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m2 nøjagtighed. Dette kan give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle landmænd.
Angående en forenklet ordning for mindre landbrug noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi- onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.
Vedrørende landdistriktspolitikken påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering. Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde, og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd, der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligatorisk risiko- forsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.
Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten) under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der – som
foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdistriktspo- litikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud til forsik- ringspræmien til en haglskadeforsikring.
Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 pct. til den generelle sats på 43 pct.
På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan- sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”) at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende budget- periode på omkring 37 pct. svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under land- distriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin medfi- nansiering fra det nuværende minimumsniveau.
I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio- riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under om- lægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.
Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med- virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Landbrug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under det nu- værende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 pct., svarende til det nuværende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserveres til pro- jekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret. Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de overflyttede midler fra disse bedrifter.
For så vidt angår markedsforvaltning noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Føde- varer vil dog – som for resten af forslaget – forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte forslag er gennemanalyseret.
I forhold til performancebonus påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til ikrafttrædelse, at det er planen, at den nye landbrugspo- litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran- dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stiller sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har ved- taget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighedernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget. Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrifter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt andet en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.
I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne under- strege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ordninger un- der et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op til et års forsin- kelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og konsekvenser for støt- temodtagerne i eventuelle overgangsår.
Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis- kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand- skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i tilfælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for landmæn- dene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Landbrug & Føde- varer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en bevægelse væk fra en øget markedsorientering.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede tekst- forslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberettigede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budgetmæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodiversitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end udelukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op herom.
Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle 1 og 2.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til ægte landbrugere.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel- lem søjle 1 og 2, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af EU’s jord-til- bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø- rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande. Land- brug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gennem hen- stillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at kræve spe- cifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.
Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne in- citamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støtte- lofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede eco-schemes, men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de grønne ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og understrege modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en betaling for de meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De meromkost- ninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urimeligt og diskri- minerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.
Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudgettet sammenlignet med det to år gamle forslag – men i forhold til det nuværende budget er der stadig tale om en reduktion i størrelsesordenen 10 pct. i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbruget om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.
Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbruget, tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes, at de ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe land- brugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til strategier for biodiversitet og ”jord-til-bord”.
Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fælles landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der frem- over vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den fælles landbrugspolitik.
Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs- arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Danmarks andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 pct.; Danmarks andel af EU’s samlede produktions- værdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 pct.; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 pct. Der skal sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så miljø- og klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle opnå samme reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling, og samtidigt
modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede landbrugspro-
duktion.
Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er helt overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en nød- vendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretningsfond. Dansk eksport – ikke mindst den danske fødevareeksport – har brug for et Europa med økonomisk vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den europæiske genopretningsfacilitet – blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet - konkret bli- ver udmøntet i Danmark.
Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med op mod 10 pct. sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be- kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen til landdistriktspolitikken – og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for- skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut- ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip- beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.
Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra december 2020.
Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget vægt på, at EU’s landbrugs- politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der er brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer, der lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klimavenlig- hed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale marked. Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er, at land- mændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investeringer i mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.
Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger i for- hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår mellem de forskellige EU-lande – en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En meget ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-lande vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.
Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret
langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere øko- nomien for den enkelte landmand – og dermed muligheden for omstilling.
Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af det foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk plan vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer. Det tyske for- mandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således at der fastsættes en minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter, at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal minimums-procentsatsen være højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet være, at medlemsstater kan vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder til at leve op til GLM-krav 9.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlemssta- terne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres GLM- krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemsstater er nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at opfylde kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende afgrøder med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set med Landbrug & Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.
Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen af disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Andelen af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger med inci- tamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.
Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Landbrug & Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen meget komplekse regler, der er forbundet med EU’s landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer vil derfor på det kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange tid- ligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.
Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for- mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle 2. Landbrug & Fødevarer skal som nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen til land- distriktspolitikken – og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremærkes en andel af støtten i søjle 1 til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er derfor vig- tigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrenceforvridning, og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at give incita-
mentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdistriktsprogram- met. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og til den grønne omstilling i erhvervet.
Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan modtage støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en periode på 4 år.
Det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhængen med Kommissi- onens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de henstillinger, som Kom- missionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte medlemslande i forhold ud- formningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbeholdne over for den sammen- hæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke er på plads. Det rejser også spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende eller afvise en strategisk plan uden et klart grundlag.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det fremgår, at Europa-Parlamentet i deres ændringsforslag ge- nerelt ønsker mere detaljeregulering af medlemsstaterne, højere grad af øremærkning af midler samt mere fokus på overholdelse af regler (compliance) frem for en mere resultatbaseret tilgang (perfor- mance), hvilket ellers var en af hovedelementerne i Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer er optaget af, at der sikres en frihed og fleksibilitet i de enkelte medlemslandes udmøntning, så den kan være målrettet, fair og enkel i forhold til nationale og lokale behov.
Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmarkedsregler. Landbrug & Fødevarer bak- ker ikke op om indførelse af en social konditionalitet i landbrugspolitikken. Landbrug & Fødevarer me- ner, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspo- litikken knytter de specifikke betingelser under konditionaliteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale betingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder på et område, der allerede er et stort og svært regelkompleks.
Landbrug & Fødevarer ser positivt på forslaget om oprettelse af en klageadgang, der vil give støtte-mod- tagere direkte adgang til at klage til Kommissionen over afgørelser, der træffes af de nationale myndig- heder.
I forhold til forslaget om forordningen om strategiske planer så er der i forhandlingernes slutfase ikke mindst fokus på udformningen af GLM-kravene. Landbrug & Fødevarer peger særligt på overvejelserne om i GLM-4 at fastlægge en minimumsbredde på bræmmer langs vandløb m.v. på tre meter. Det er meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at det bliver muligt at fortsætte med en minimumsbredde på to meter, der er fastlagt på baggrund af nitratdirektivet. Dernæst er der grund til at pege på forslaget om i GLM-9 at fastlægge en procentsats til ikke-produktive arealer på fire. Det vil være et meget indgribende forslag for den enkelte landmand. Landbrug & Fødevarer peger derfor på, at procentsatsen højst bør fastlægges på tre – samt at der bør gælde fælles regler i alle EU-lande.
Endelig vil Landbrug & Fødevarer pege på, at det i forhold til støtten til unge landbrugere er vigtigt at man etablerer en overgangsordning, så de unge landmænd, der p.t. modtager en forhøjet areal-støtte på de første 90 hektar på deres bedrift, ikke kommer i klemme i forhold til et kommende system, hvor der ligges op til en etableringsstøtte i søjle 2.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økologisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ. Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budgettet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle 2 tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsforening ser gerne, at 50 pct. af budgettet i søjle 1 afsættes til eco-schemes eller 50 pct. af det samlede landbrugsbudget afsæt- tes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de efterfølgende landbrugs- reformperioder. En andel til eco-schemes på 30 pct. betragtes af Økologisk Landsforening som en abso- lut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be- tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 pct. uanset hand- ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomststøtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges på klimamålsætninger.
For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambitiøse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets klimapå- virkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk Landsfor- ening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller som mini- mum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udledningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at finansiere arealtil- tag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, foder eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pesticider, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling af marker med mark- skel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn, afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må ifølge Økologisk Landsfor- ening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede regler for klima og natur.
Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæssige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fraværende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har sam- fundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotikaforbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.
Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo- gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.
Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret- holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.
Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland- brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva. plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.
Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte skal af- vikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan også kon- statere, at det er søjle 2-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsforening er der- for optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økolo- gisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordnin- ger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU- landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka- rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø – og klimastøtte i søjle 1 skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land- brugsdriften.
Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede betinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen. Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi- vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.
Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 pct. af midlerne under søjle 1 skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i landdistrik- terne.
For så vidt angår søjle 2 midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre grønne tilskud.
Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land- brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrøde- kategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med defini- tioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.
Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om land- brugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis medlems- landet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referenceår for opgørelsen.
Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i andre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne skal gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord, det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.
Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi- sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".
Angående strategiske planer og eco-schemes anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken går væk fra en ’one size fits all’-tilgang og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be- mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrækkeligt
ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance- ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem- drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger. Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet og frem- drift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-schemes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for omfang og ef- fekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økologiske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver mere enkelt, som det ellers var hensigten.
Angående budgettet og basisindkomststøtten bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle 2 end i søjle 1. Dermed følger udspillet til budget- tet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede budget er faldet fra 40 pct. til 30 pct. af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode. Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som landmæn- dene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betingelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det paradoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden, der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde, som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd mener derfor, at støtten i søjle 1 bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.
Det Økologiske Råd støtter capping, idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts- fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fore- slåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er admi- nistrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del bedrifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig driftsform. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små. Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt, at et støt- teregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de mindre brug.
Angående fleksibilitet mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts- støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forplig- telser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlemslande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og vil ar- gumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det Øko- logiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed for at vælge overførsel af penge til søjle 2.
Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt afgørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.
De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva- rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Belgien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.
Op mod 90 pct. af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarkederne i Europa.
Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt friholdes for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.
Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mini- mum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel- færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.
Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om krydsover- ensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan styr- kes.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno- logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav, der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligeledes, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsforeningens forslag om mindst 50 pct. af budgettet for søjle 1-midler.
Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud- vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede staldsystemer.
Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes. Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og samti-
dig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det der- udover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så inci- tamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.
Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje- ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsvarende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.
Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran- chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nødven- dige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I for- hold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sektorer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst
bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmarkerne.
FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær- diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud- jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres ved at anvende den fulde ramme for koblet støtte.
Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1 udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in- citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.
Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling. Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.
Dansk Planteværn bakker op om den øgede fokus på miljø og klima, men mener helt overordnet, at det er essentielt, at lande som allerede har høje nationale krav og allerede har gennemført en stor grøn om- stilling bliver anerkendt for dette.
Integreret plantebeskyttelse (IPM) er en vigtig del af den moderne planteavl og Dansk Planteværns med- lemmer er med i front med nye bæredygtige løsninger til brug i IPM. Derfor bakker Dansk Planteværn også fuldt op om det nye IPM-skema som netop er blevet indført i Danmark. Dansk Planteværn støtter fortsat en grundig regulering af brugen og godkendelsen af pesticider. I Danmark har det unikke danske samarbejde imellem industrien, landbruget, universiteterne og dygtige konsulenter udmøntet sig i en behovsorienteret brug af pesticider, som er anerkendt i hele EU. ”Så lidt som muligt, så meget som nød- vendigt” har igennem mange år været et gældende mantra ift. danske landmænds ansvarlige brug af pesticider, og de seneste 30 års reduktionsmål for brugen af pesticider har båret frugt. Dansk Planteværn
mener, at biologiske midler tjener som et fornuftigt supplement til syntetiske midler, men erindrer om at biologiske og syntetiske pesticider er komplementære værktøjer og at man i de store landbrugsafgrø- der i Europa stadigvæk har begrænset adgang til biologiske midler.
Dansk Planteværn bakker op om målsætningen om at reducere madspild. En bæredygtig pesticidanven- delse er et første skridt til aktiv handling tidligt i forsyningskæden. Reduktion i anvendelse af plantebe- skyttelse, gødning samt øget økologisk dyrkning vil, med den viden som er tilgængelig, også betyde en reduktion i jordbrugsudbytter og dermed i fødevareproduktionen i EU, hvilket vil øge behovet for at importere fødevarer fra resten af verden for at kunne brødføde EU’s borgere. Ligeledes vil det føre til stigende priser på de fødevarer, som vil være tilgængelige jf. de almindelige markedsmekanismer. Dette harmonerer ikke med den overordnede målsætning om at gøre sunde fødevarer mere tilgængelige og billigere for at sikre en sund ernæring for alle borgere.
Dansk Planteværn mener, det er vigtigt, at en konsekvensvurdering af EU's jord-til-bord strategi og bio- diversitetsstrategi bliver udarbejdet inden konkrete henstillinger udmøntes i praksis. Specifikke tiltag skal ses i betragtning af den store grønne omstilling man allerede har set i dansk landbrug. Ift. påvirk- ning af biodiversiteten er det efter Dansk Planteværns opfattelse ikke afgørende, om der er tale om kon- ventionel eller økologisk produktion. Den afgørende faktor antages i højere grad at være selve land- brugsdriften på arealet. Danske landmænd er fremragende naturforvaltere og er ideologisk set drevet af at optimere produktionen og producere ”mere med mindre”. Derfor ser Dansk Planteværn også poten- tiale i de incitamentsbaserede eco-schemes i samspil med en fortsat produktiv landbrugsproduktion.
Plantebeskyttelsesindustrien investerer løbende massivt i forskning og udvikling af nye avancerede tek- nologier og produkter til bæredygtig plantebeskyttelse. Det er Dansk Planteværns overbevisning, at man gennem udvikling af nye produkter og dyrkningsmetoder, som f.eks. conservation agriculture eller plø- jefri dyrkning, kan bidrage til opnåelse af de ønskede målsætninger for både miljø, sundhed og klima. Dansk Planteværn skal på den baggrund afslutningsvist opfordre til, at der i højere grad indtænkes in- vesteringer i målrettede teknologiske løsninger i forbindelse med de strategiske planer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Med Rådets generelle indstilling, der blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. ok- tober 2020, blev medlemsstaternes enige om en fælles position til trilogforhandlingerne med Europa- Parlamentet og Kommissionen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvidere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse, lige- som flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under kon- ditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk i søjle 1, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle 2.
Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde- ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange med- lemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne betydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte med nu- værende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens mange med- lemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.
Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorganisa- tioner for eksempel kooperativer.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstrumen- ter under søjle 2. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.
Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav. Kri- tikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delegerede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategiske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af basisrets- akten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.
Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.
I forhold til spørgsmålet om inkludering af sociale- og arbejdsmarkedsforhold under konditionaliteten, som er foreslået af Europa-Parlamentet, så er der delte holdninger til spørgsmålet i Rådet. De fleste medlemsstater anerkender den politiske betydning af den sociale dimension og behovet for at forbedre arbejdsforholdene for landbrugsarbejderne. En lang række medlemsstater finder imidlertid, at det ikke bør indgå under konditionalitet, men støtter i stedet formandskabets forslag om at gøre styrke be- driftsrådgivningen angående sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold suppleret med en midtvejseva- luering, der gennemføres af Kommissionen. Enkelte medlemsstater finder behov for at overveje andre alternativer, som for eksempel at det kan indgå som et element i målsætningerne for den fælles land- brugspolitik.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omforde- ling ikke alene omfatter støtte i søjle 1, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes støt- teniveau i begge søjler.
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens forslag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.
Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter (”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.
Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under- støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes ind- satser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udledninger.
Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, herun- der fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø- og klima- ordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.
Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud- viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.
Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og ad- ministration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere om- kostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget om- fang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regeringen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så landbru- gerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker. Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal kunne forblive støtteberettigede.
Regeringen støtter, at der sikres fokus på ordentlige sociale og arbejdsmarkedsforhold i landbrugspoli- tikken med national fleksibilitet til at opnå det angivne formål og med fuld respekt for de nationale ar- bejdsmarkedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters rolle. Regeringen vil fortsat arbejde for at etablere en tværgående EU-sortliste over virksomheder dømt for eksempelvis underbetaling eller grove tilsidesættelser af arbejdsmiljølovgivningen, som også skal dække landbrugssektoren.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video- møde for EU’s landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud- valg den 14. april 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok- tober 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video- rådsmøde for EU’s landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke- tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam- lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto- ber 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro- paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol- ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem- ber 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud- valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over- sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finan- siering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophæ- velse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018) 393
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2021. Æn- dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27. Forslaget afløser Europa-Parlamen- tets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om finansie- ring af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvaltningssy- stem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på politisk drøf- telse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie- ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede for- slag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på po- litisk drøftelse.
Formål og indhold
Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem- melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles land- brugspolitik.
Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for med- lemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificering- sorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning.
Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer
Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de til- tag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.
Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem
Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe- tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifice- ringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal atte- stere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledel- sesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige overvåg- ning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemssta- ten skal udarbejde.
Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), kan
ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter den dato, hvor forordningen træder i kraft.
Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direk- tøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i over- ensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den årlige gennemførelsesrapport.
Finansiering af udgifter
Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forventes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.
Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in- tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte- modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år. Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye land- brugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.
Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.
Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs- fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et akkre- diteret betalingsorgan.
Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud- gifter
Suspensioner
Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re- fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion, hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspen- sioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.
Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel (50 pct.) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte
gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i året efter det pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorganets udgifter fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for hver inter- vention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem anmeldte udgifter og leveret output.
Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens flerårige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted, hvis der er en afvigelse (> 25 pct.) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul- tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand- lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul- tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom- råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves, når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis si- tuationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.
Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems- statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) pro- portionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan føre til en underkendelse.
Reduktioner
Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstaterne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for hek- tarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 pct. kan ligeledes gøres til en per- manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved performancegen- nemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.
Underkendelser
Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskrevet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.
Én revision
Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.
Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i ste- det for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteordninger.
Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere, om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output, der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som krævet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.
I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte- modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta- gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for land- brugspolitikken og overordnede EU-regler.
Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)
Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi- nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kontrol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afsløres og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.
Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an- vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal- monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i systemet, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan for disse foranstaltninger.
Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til Kom- missionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltninger.
Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.
Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet
Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land- brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende stra- tegiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverensstem- melse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem, der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå effekti- viteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor konditionali- teten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.
Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 pct. af støttemodtagerne inden for den pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bli- ver valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af til- fældig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.
Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten støt- temodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.
Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over- holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 pct. af det totale beløb, der er søgt støtte til.
Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27
Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27. I henhold til denne aftale oprettes der en landbrugsreserve på 450 mio. € (løbende priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en reserve på mindst 400 mio. €.
Rådets generelle indstilling
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel indstilling til den horisontale forordning. I den generelle indstilling ønsker Rådet blandt andet at gen- indføre bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige bestemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende for- ordning. Rådet er desuden enige om, at senest 1. januar 2024 skal et arealmonitoreringssystem være etableret.
Det foreslås, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overholdelse af konditionali- tetskrav skal være enten 1, 3 eller 5 pct. afhængigt af alvorlighed, omfang og varighed. Støttenedsættel- sen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning og skal øges i tilfælde af gentagelse. Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, kan sank- tionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 pct. som en generel regel, eller i gennemsnit. Støttened- sættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i populationen udtaget til kontrollen af kondi- tionalitet.
Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio- nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 pct. fysiske kontrol af kravene.
Rådet mener, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsætlig mislighol- delse skal slettes. I stedet ønsker Rådet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har omfattende kon- sekvenser i forhold til kravets formål, skal kunne forhøjes. Rådet ønsker ydermere en højere bagatel- grænse for støttenedsættelse (fra 100 € til 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.
Rådet ønsker, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af muligheden for ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om overtrædel- sen og mulige afhjælpende foranstaltninger.
Rådet giver medlemsstaterne længere tid til at udarbejde elementerne i de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to måneder. Rådet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorganet udfører.
Rådet foreslår i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd om EU’s flerårige budget 2021-27 fra den
21. juli 2020, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere omfattes af finansiel disciplin. Det betyder, at kun landbrugere, der modtager mere end bundgrænsen skal bidrage, hvis finansiel disciplin bliver anvendt.
Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen
I forbindelse med trilogmøde den 26. marts 2021 forhandlede formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om en række emner, og der blev opnået en foreløbig forståelse mellem parterne. Frem til der foreligger en endelig aftale mellem parterne, er der ikke nogle punkter, der er lukket.
Et emne, der blev forhandlet, var blandt andet kontrol og sanktionering af konditionalitet. Der er en foreløbig forståelse mellem parterne om, at kontrolpopulationen skal være 1 pct. Bagatelgrænsen for effektuering af træk i støtten skal være 100 euro, og som en generel regel skal støttetrækket udgøre 3 pct. Endelig fastholdes begrebet ”forsæt” som hidtil.
Angående spørgsmålet om at kunne identificere den enkelte støttemodtager, er der en foreløbig forstå- else om, at det skal være muligt at identificere den enkelte støttemodtagere i tilfælde af en ansøgning som gruppe – for eksempel en koncern. Den administrative byrde for medlemsstaterne skal være be- grænset til at offentliggøre oplysningerne om, at ansøger er med i en gruppe og ikke foretage yderligere bearbejdelse af disse data.
Der er endvidere en forståelse om, at der indsættes en ny tekst i betragtningerne, hvor det bliver et grundlæggende EU-krav, at medlemsstaterne vil være forpligtede til at gennemføre de strategiske pla- ner, som er godkendt af Kommissionen. Desuden vil Kommissionen, hvis den opdager en alvorlig man- gel i gennemførelsen af en medlemsstats strategiske plan, kunne beslutte at udelukke de udgifter, der er berørt af en sådan mangel, fra EU-finansiering.
På trilogmødet den 23. april 2021 drøftede formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet en række emner, herunder den såkaldte leverancemodel for den fælles landbrugspolitik. Der blev opnået en foreløbig forståelse, hvor der lægges vægt på, at medlemsstaterne bidrager til at opnå målene i den fælles landbrugspolitik, samtidig med at der er sikkerhed for EU-budgettet.
Der udestår stadig væsentlige spørgsmål i forhandlingerne, herunder i forhold til Europa-Parlamentets forslag om en forøgelse af landbrugsreserven samt spørgsmålet om omfordeling af midler som følge af betalingsnedsættelser i forbindelse med den flerårige performancegennemgang. Europa-Parlamentet ønsker at kunne omfordele midler mellem medlemsstaterne baseret på medlemsstaternes performan- cegennemgang, og dermed i hvor høj grad medlemsstaterne leverer resultater i henhold til den strategi- ske plan.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på po- litisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til forslaget. De væsentligste forslag afspejler, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på over- holdelse af de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rådet, der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlemsstaterne fastlægger i deres årlige strategiske planer.
Europa-Parlamentet er enig i, at medlemsstaterne hvert år skal rapportere om de mål, som medlems- staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap- portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret.
Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens mulighed for at suspendere betalinger til medlems- staten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, at forskellen mellem de udgifter medlems- staten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I stedet får medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt. Det sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceafstem- ning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mellem rea- liserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af EU-midler.
Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med- lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre måne- der til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissionen efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet op på situationen ved udgan- gen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De ende- ligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb.
Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige bud- get. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksi- malt udgøre 1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modta- ger mere end 2.000 € per år.
Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise- ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor- specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut- telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til 2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag.
Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemsstaterne har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskredet, mi- ster medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU.
Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon- trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings-
system. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksi- sterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses stra- tegiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om medlemssta- tens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejlrate, hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-Parlamen- tet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvaltnings- og kon- trolsystem.
Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det gæl- der blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltningssyste- mernes funktion.
Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon- ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pct.
Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om, at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud- betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse af forpligtelserne skal sanktioneres i overensstemmelse med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af krav fastsat under konditio- nalitet.
Endelig lægger Europa-Parlamentet op til, at alle ansøgninger, der indgives af samme støttemodtager, skal kunne identificeres, så det bliver muligt at identificere en gruppe af støttemodtagere, hvis de tilhø- rer en koncern.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo- deset.
Gældende dansk ret
Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo- ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven- tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete implemen- teringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne om kon- ditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil forslaget
kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin og reg- lerne om landbrugsreserven.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk- ninger:
Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.
Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini- strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.
Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin- delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med- lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be- mærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den udbetalte støtte.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssy- stemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduk- tioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til en støt- tereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af mindre – og bagatelagtig karakter.
Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio- nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og forenklinger – både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofrister, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at monito- rering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større andel.
På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og moni- torering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 pct. scree- ning og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og for- valtningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for land- manden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er frem- kommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk kon- trolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at land- manden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven – der erstatter den tidligere krisereserve – fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.
Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene- relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til- fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar- selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened- sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig retning i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrollen.
Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle over- trædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den nor- male 1 pct. fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt indstillet overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af konditiona- litetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres. Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug & Fødevarer tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også bemærke, at det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurdering af både alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering bedriften frem
for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse bekymret for, om for- mandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til automatiserede afgørelser, hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.
Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider, udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overholdes, skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal der i forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller straksud- betalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at støtten altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer rettidig udbetaling af støtten.
Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet, at EU’s landbrugspolitik i den kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrolleres på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regelimple- mentering).
Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel- kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over- trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke hænger sig i baga- telagtige overtrædelser.
I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem over for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysiske stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en måde, så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af disse mu- ligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere vejledning og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget detailorien- terede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform, samt at der sik- res den nødvendige retssikkerhed for landmanden.
Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludselige krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument. Desuden er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at reducere land- brugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til landmændene. Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at reducere landmændenes landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover skal det bemærkes at den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke medlemslande, der bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet bør alle medlems- lande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin – men bundgrænsen kan da anvendes på nationalt ni- veau i stedet.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar-
kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i land- brugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditiona- liteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale be- tingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene på et område, der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks.
Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets ønske om, at en gruppe af støt- temodtagere fra samme koncern skal kunne identificeres. Det er uklart, om dette reelt har en betydning for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om det har betydning for, hvilke tilskud den pågældende støttemodtager kan søge.
I forhold til overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 med henblik på at kunne yde en etableringsstøtte til unge landbrugere, er det vigtigt, at disse kan anvendes efter et flerårigt princip, så det er muligt at an- vende overskydende midler i et år i et efterfølgende år.
I forhold det nye arealmonitoreringssystem, som primært er rettet mod monitorering af medlemslande- nes leverance i forhold til leveranceplanen, så vil den angiveligt også kunne anvendes til en kontrol på landmandsniveau. Derved bliver der reelt tale om et de facto dobbelt kontrolsystem på en række områ- der: Både en fysisk stikprøvekontrol og en 100 pct. monitorering. Det er uacceptabelt. En udvikling i retning af 100 pct. kontrol skal afspejle sig i en grundlæggende justering af sanktionssystemet, hvor der bliver fastlagt højere bagatelgrænser og hvor regler om sanktionsniveauer og støttetræk ændres, så de bliver langt lempeligere.
Endelig skal det i relation til den horisontale forordning sikres, at uudnyttede midler generelt, men også for eksempel i relation til eco-schemes, forbliver i medlemslandet.
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands- forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den øn- skede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.
Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco- scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning, som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning, end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.
Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.
Økologisk Landsforening er forbeholden over for prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio- ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og over for tunge regnfald og storme.
Økologisk Landsforening notere sig, at Rådet foreslår at opretholde den sanktionsmodel, der er udviklet for krydsoverensstemmelsessystemet. Økologisk Landsforening anbefaler, at Danmark og medlemslan- dene ser med nye øjne på denne tilgang on skaber plads til en model, hvor der er en proportional sam- menhæng mellem træk i Basisindkomst støtteniveauet og den enkelte bedrifts bidrag til et nationale klimamål og bidrag til marknatur. Økologisk Landsforenings model forfølger den generelle udmelding fra EU kommissionen om, at støtten skal drejes over til at være en betaling for klima og miljø frem for betaling for at eje jord.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til den nye leverancemodel, hvor fokus er på, at med- lemsstaterne skal leve op til de mål og resultater for de enkelte ordninger, som de har opstillet i deres strategiske planer. En model hvor medlemsstaterne først og fremmest i den årlige performancegennem- gang redegør for, hvordan det er gået med at opfylde disse mål. Tilsvarende er der skepsis over for Eu- ropa-Parlamentets ønsker om i stedet at fokusere på at kontrollere, om de specifikke regler for at udbe- tale beløb under de enkelte ordninger korrekt er overholdt. Videre er de fleste medlemsstater bekym- rende over, at Europa-Parlamentet ønsker den afrapporteringsmodel, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ændret.
Videre er flere medlemsstater skeptiske over for, at Europa-Parlamentet ønsker at fastholde mange af de regler, der i dag eksisterer for, hvordan medlemsstaternes kontrolsystemer skal gennemføres. Dette står i modsætning til Kommissionens forslag om, at det i fremtiden er overladt til medlemsstaterne selv at udforme reglerne for, hvordan de vil udforme og gennemføre deres kontroller. Med den større fleksi- bilitet vil medlemsstaterne nemmere kunne indføre regler og kontrol af disse, der passer til nationale forhold i stedet for at være underlagt regler, der er udformet af Kommissionen.
Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og at en leverancemodel er et nøgleelement for en performancebaseret fælles landbrugspolitik. Kommissionen og medlemsstaterne ønsker derfor at undgå et system, som det Europa-Parlamentet foreslår.
Rådet forstår Europa-Parlamentets ønske om, at det også skal være muligt at identificere ansøgere, der er organiseret som en virksomhed, koncern eller som en gruppe af ansøgere. Samtidig er man bekymret for udsigten til at skulle tilpasse de eksisterende administrative systemer og/eller at det vil afstedkomme en væsentlig administrativ byrde at opfylde parlamentets ønsker.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).
Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.
Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.
Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU- målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s medlemsstater.
Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med- lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom- men. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efterfølgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finansieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere et loft for re- servens størrelse.
Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admini- stration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer og en mere omkostningseffektiv kontrol.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video- møde for EU’s landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud- valg den 14. april 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok- tober 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video- rådsmøde for EU’s landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke- tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam- lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
5. december 2019.
Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto- ber 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro- paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol- ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
6. december 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem- ber 2018.
Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.
Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Eu- ropaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
18. januar 2018.
Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (land- brug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
30. november 2017.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om æn- dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land- brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsproduk- ter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinpro- dukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 394
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2021. Æn- dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord- ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-27, som foretager ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021 med henblik på politisk drøf- telse.
Baggrund
Kommissionens forslag KOM(2018)394