Den Europæiske Unions

Den Europæiske Union og Republikken Ghana har givet meddelelse om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1), jf. aftalens artikel 75. Aftalen finder derfor midlertidig anvendelse fra den 15. december 2016 mellem Den Europæiske Union og Republikken Ghana.

(1) EUT L 287 af 21.10.2016, s. 1.

FORORDNINGER ‌

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2250

af 4. oktober 2016

om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i Nordsøen og i EU- farvande i ICES-afsnit IIa

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 15, stk. 6,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (2), særlig artikel 18a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2) Ved artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3) Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde disse medlemsstater den 3. juni 2016 Kommissionen en fælles henstilling vedrørende en ny udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i Nordsøen. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Den 14. juli fandt et ekspertgruppemøde sted med deltagelse af 28 medlemsstater og Kommissionen såvel som Europa-Parlamentet som observatør, hvor de pågældende foranstaltninger blev drøftet.

(4) De foranstaltninger, som den fælles henstilling omfatter, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(5) I nævnte forordning forstås ved »Nordsøen« ICES-område IIIa og IV. Da visse demersale bestande, der er relevante for den foreslåede udsmidsplan, også findes i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, anbefaler de berørte medlemsstater, at ICES-afsnit IIa også omfattes af udsmidsplanen.

(6) I henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen, for så vidt angår Nordsøen, senest fra den 1. januar 2016 anvendelse på:

— blandet fiskeri efter torsk, kuller, hvilling og sej

— fiskeri efter jomfruhummer

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

— blandet fiskeri efter almindelig tunge og rødspætte

— fiskeri efter kulmule, og

— fiskeri efter dybvandsreje.

I henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2440 (1), hvilke arter der skal landes fra den 1. januar 2016. Disse arter er sej, kuller, jomfruhummer, almindelig tunge, rødspætte, kulmule og dybhavsreje. Ved delegeret forordning (EU) 2015/2440 fastsættes der desuden en forpligtelse til at lande bifangster af dybhavsreje. Nærværende forordning bør genindføre de bestemmelser vedrørende arter, der skal landes, fra delegeret forordning (EU) 2015/2440 og bør fastsætte de yderligere arter og fiskerier, som landingsforpligtelsen finder anvendelse på i 2017 og 2018.

(7) Ifølge de berørte medlemsstater udgør de regler for fiskeriindsats, der er fastsat i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 (2) en hindring for en vellykket gennemførelse af landingsforpligtelsen for torsk, da den fiskeriindsatsordning, der er fastsat i nævnte kapitel, vil hæmme den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse fiskerimønstrene, såsom valg af område og redskaber, når landingsforpligtelsen indføres. Medlovgiverne er i øjeblikket i gang med at revidere forordning (EF) nr. 1342/2008. For at forhindre, at den nuværende fiskeriind satsordning og landingsforpligtelsen for torsk finder anvendelse samtidig, bør landingsforpligtelsen for torsk først finde anvendelse, når fiskeriindsatsordningen ophører med at finde anvendelse.

(8) Ved delegeret forordning (EU) 2015/2440 blev der indført en undtagelse fra forpligtelsen til at lande alle fangster for arter, som ifølge den videnskabelige dokumentation udviser høje overlevelsesrater (»undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate«); denne undtagelse gælder for fangster af jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa på betingelse af, at der anvendes tejner eller visse bundtrawl. I henhold til nævnte delegerede forordning skal de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen, forelægge Kommissionen yderligere videnskabelige oplysninger som begrundelse for undtagelserne for de angivne bundtrawl. Disse oplysninger er forelagt, og STECF har konkluderet, at de er tilstrækkelige. Undtagelsen bør derfor medtages i den nye udsmidsplan.

(9) Den fælles henstilling indeholder en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for fangster af jomfruhummer i ICES-underområde IV for visse redskaber på betingelse af, at der anvendes en Netgrid-sorteringsrist.

(10) Den fælles henstilling indeholder en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for fangster af almindelig tunge i ICES-underområde IV med visse redskaber under visse betingelser, der begunstiger tungens overlevelse.

(11) På grundlag af den videnskabelige dokumentation, der er fremlagt i den fælles henstilling, og som STECF har gennemgået, og under hensyntagen til redskabernes specifikationer, fangstmetoderne og økosystemet bør disse undtagelser medtages i nærværende forordning for år 2017. Medlemsstaterne bør fremsende yderligere data, således at STECF kan foretage en yderligere vurdering af overlevelsesraterne for jomfruhummer og almindelig tunge, der fanges i ICES-underområde IV med de pågældende trawl, og således at Kommissionen kan revidere den pågældende undtagelse.

(12) Ved delegeret forordning (EU) 2015/2440 blev der indført de minimis-undtagelser for

— almindelig tunge fanget med toggergarn og gællegarn i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-underområde IIa

— almindelig tunge fanget med visse bomtrawl i ICES-underområde IV

— jomfruhummer fanget med visse bundtrawl i ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-afsnit IIa, og

— almindelig tunge og kuller tilsammen, fanget med visse bundtrawl i ICES-afsnit IIIa.

I den fælles henstilling foreslås en fortsat anvendelse af disse undtagelser. De bør derfor medtages i den nye udsmidsplan.

(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2440 af 22. oktober 2015 om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i Nordsøen og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 42).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter

disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20).

(13) Den fælles henstilling indeholder en de minimis-undtagelse for almindelig tunge, kuller og hvilling tilsammen for fangster med visse bundtrawl i ICES-afsnit IIIa, en de minimis-undtagelse for tunge, kuller og hvilling tilsammen for fangster med kurve i ICES-afsnit IIIa og, for 2018, en de minimis-undtagelse for hvilling fanget med bundtrawl i ICES-afsnit IVc.

(14) På grundlag af den overbevisende dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt for disse undtagelser, som revideret af STECF, der konkluderede, at undtagelserne er begrundet med rimelige argumenter om, at yderligere forbedringer i selektiviteten er vanskelige at opnå, og/eller at håndtering af uønskede fangster medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, vurderer Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsættes de minimis-undtagelserne i overensstemmelse med de procentsatser, der foreslås i den fælles henstilling, inden for de rammer der er fastsat i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(15) Med henblik på at vedtage udsmidsplaner og for de arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, tillægges Kommissionen ved artikel 18a i forordning (EF) nr. 850/98 beføjelser til at fastsætte bevarelsesmæssige mindstere ferencestørrelser med det formål at sikre beskyttelse af unge marine organismer. De bevarelsesmæssige mindstere ferencestørrelser kan, hvor det er hensigtsmæssigt, afvige fra de størrelser, der er fastsat i bilag XII til forordning (EF) nr. 850/98. For jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa er det hensigtsmæssigt at fastholde de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/2440, dvs. en samlet længde på 105 mm og en rygskjoldslængde på 32 mm. Der bør tilføjes en mindstehalelængde på 59 mm på grundlag af den fælles henstilling og STECF's vurdering, ifølge hvilken denne halelængde svarer til de eksisterende værdier for samlet længde og rygskjoldslængde.

(16) Udsmidsplaner kan også omfatte tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeri eller arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at øge redskabernes selektivitet og mindske antallet af uønskede fangster i Skagerrak er det hensigtsmæssigt at bibeholde et antal tekniske foranstaltninger, som blev aftalt mellem Unionen og Norge i 2011 (1) og 2012 (2).

(17) For at sikre passende kontrol bør der fastsættes specifikke krav til medlemsstaterne om at opstille lister over fartøjer, der er omfattet af nærværende forordning.

(18) Idet foranstaltningerne i denne forordning indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 for at overholde den frist, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Gennemførelse af landingsforpligtelsen

Den i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 omhandlede landingsforpligtelse anvendes i ICES- underområde IV (Nordsøen), ICES-afsnit IIIa (Kattegat og Skagerrak) og EU-farvande i ICES-afsnit IIa (Norskehavet) på de fiskerier, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »Seltra-panel«: en selektionsanordning bestående af et overpanel med en maskestørrelse på mindst 270 mm (diamantmasker) placeret i en sektion med fire paneler monteret således, at der for hver maske på 270 mm er tre masker på 90 mm eller et overpanel med en maskestørrelse på mindst 140 mm (kvadratmasker). Panelet er mindst tre meter langt og er placeret højst fire meter fra bindestrikken og er lige så bred som trawlets overvinge (dvs. fra sømline til sømline)

(1) Godkendt referat af fiskerikonsultationerne mellem Norge og Den Europæiske Union om regulering af fiskeriet i Skagerrak og Kattegat for 2012.

(2) Godkendt referat af fiskerikonsultationerne mellem Den Europæiske Union og Norge om foranstaltninger til gennemførelse af et forbud

mod udsmid og kontrolforanstaltninger i Skagerrakområdet af 4. juli 2012.

2) »Netgrid-sorteringsrist«: en selektionsanordning bestående af en sektion med fire paneler placeret i et trawl med to paneler med et skråt diamantmasket panel med en maskestørrelse på mindst 200 mm, der fører til en flugthul øverst i trawlet.

Artikel 3

Særlige regler vedrørende landingsforpligtelsen for torsk

Uanset artikel 1 finder forpligtelsen til at lande torsk i henhold til denne forordning kun anvendelse, hvis forordning (EF) nr. 1342/2008 eller kapitel III i denne forordning ophæves før den 1. januar 2017.

Artikel 4

Undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate for jomfruhummer

1. Den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er fastsat i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, for arter, der ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate, finder anvendelse på følgende fangster af jomfruhummer:

a) fangster taget med tejner (FPO (1))

b) fangster i ICES-afsnit IIIa taget med bundtrawl (OTB, TBN), der har en maskestørrelse på mindst 70 mm og er forsynet med artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne

c) fangster i ICES-afsnit IIIa taget med bundtrawl (OTB, TBN), der har en maskestørrelse på mindst 90 mm og er forsynet med Seltra-panel

d) i 2017 fangster i ICES-afsnit IV taget med bundtrawl (OTB, TBN), der har en maskestørrelse på mindst 80 mm og er forsynet med en Netgrid-sorteringsrist.

2. Jomfruhummer, der fanges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, genudsættes straks i hel tilstand i det område, hvori den er fanget.

3. Før den 1. maj 2017 forelægger de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen, Kommissionen yderligere oplysninger i tillæg til de oplysninger, der blev fremlagt i den fælles henstilling af 3. juni 2016, og enhver anden form for videnskabelige oplysninger, der underbygger den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, litra d). Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeriet (STECF) vurderer oplysningerne før den 1. september 2017.

Artikel 5

Undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for almindelig tunge

1. Den undtagelse fra landingsforpligtelsen i henhold i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, for arter, der ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate, finder i 2017 anvendelse på fangster af almindelig tunge under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der tages inden for seks sømil fra kysten i ICES-område IVc og uden for fastlagte yngleområder med skovltrawl (OTB), hvis fangstpose har en maskestørrelse på 80-99 mm.

2. Undtagelsen i stk. 1 finder kun anvendelse på fartøjer med en længde på højst 10 meter og en maskineffekt på højst 180 kW, når de fisker på vanddybder på højst 15 meter, idet hvert træk højst må vare i 1 time og 30 minutter.

3. Almindelig tunge, der fanges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, genudsættes straks.

(1) Redskabskoderne i denne forordning henviser til koderne i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af

8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1). For de fartøjer, der har en længde overalt på mindre end 10 m, henviser redskabskoderne i dette skema til koder i FAO-klassificeringen af redskaber.

4. Før den 1. maj 2017 forelægger de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen, Kommissionen yderligere videnskabelige oplysninger som begrundelse for undtagelserne i stk. 1. STECF vurderer disse oplysninger før den 1. september 2017.

Artikel 6

De minimis-undtagelser

Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud, jf. artikel 15, stk. 4, litra c), i nævnte forordning:

a) for almindelig tunge op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender toggergarn og gællegarn (GN, GNS, GND, GNC, GTN, GTR, GEN, GNF) i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-afsnit IIa

b) for almindelig tunge under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bomtrawl (TBB) med en maskestørrelse på 80-119 mm med en øget maskestørrelse i forlængelsen af bomtrawlet i ICES-underområde IV

c) for jomfruhummer under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse op til højst 6 % af de årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bundmtrawl (OTB, TBN, OTT, TB) med en maskestørrelse på 80-99 mm i ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-afsnit IIa

d) for almindelig tunge og kuller under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse tilsammen op til højst 2 % i 2017 af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller og dybhavsreje i fiskeri efter jomfruhummer med fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, TBN) med en maskestørrelse på mindst 70 mm og forsynet med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne i ICES-afsnit IIIa

e) for almindelig tunge, kuller og hvilling under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse tilsammen op til højst 4 % i 2018 af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller og dybhavsreje i fiskeri efter jomfruhummer med fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, TBN) med en maskestørrelse på mindst 70 mm og forsynet med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne i ICES-afsnit IIIa

f) for almindelig tunge, kuller og hvilling under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse tilsammen op til højst

1 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller og dybhavsreje i fiskeri efter jomfruhummer med fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, TBN) med en maskestørrelse på mindst 35 mm og forsynet med en artsselektiv rist med højst 19 mm mellem tremmerne og en ublokeret åbning, hvor fiskene kan slippe ud i ICES-afsnit IIIa

g) for almindelig tunge, kuller og hvilling tilsammen op til højst 0,5 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller, hvilling i fiskeri efter jomfruhummer med kurve (FPO) i ICES-afsnit IIIa.

h) for hvilling op til højst 7 % i 2018 af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, kuller, tunge, dybhavsreje, hvilling, rødspætte, sej og torsk i blandet fiskeri efter tunge, hvilling og arter uden fangstbegrænsninger med fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, OTT) med en maskestørrelse på 70-99 mm i ICES-afsnit IVc.

Artikel 7

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

Uanset den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er fastsat i bilag XII til forordning (EF) nr. 850/98, er den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa følgende:

a) samlet længde på 105 mm

b) halelængde på 59 mm

c) rygskjoldslængde på 32 mm.

Artikel 8

Særlige tekniske foranstaltninger i Skagerrak

1. Det er forbudt at medføre eller at anvende trawl, snurrevod, bomtrawl eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 120 mm i Skagerrak.

2. Uanset stk. 1 kan følgende trawl også anvendes:

a) trawl, hvis fangstpose har en maskestørrelse på mindst 90 mm, forudsat at de er forsynet med et Seltra-panel eller en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne

b) trawl, hvis fangstpose har en maskestørrelse på mindst 70 mm (kvadratmasket), og som er forsynet med en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne

c) trawl med en maskestørrelse på under 70 mm, når der fiskes efter pelagiske arter og industriarter, forudsat at fangsterne består af over 80 % af en eller flere pelagiske arter eller industriarter

d) trawl, hvis fangstpose har en maskestørrelse på mindst 35 mm, når der fiskes efter dybhavsrejer, forudsat at trawlet er forsynet med en sorteringsrist med højst 19 mm mellem tremmerne.

3. Det er tilladt at anvende en anordning, der holder fisk tilbage, når der fiskes efter dybhavsrejer, jf. stk. 2, litra d), forudsat at der er tilstrækkelige fiskerimuligheder til at dække bifangster, og at anordningen til at holde fiske tilbage er

— konstrueret med et kvadratmasket overpanel med en maskestørrelse på mindst 120 mm

— mindst 3 m lang og

— mindst lige så bred som sorteringsristen.

Artikel 9

Fartøjsliste

Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med kriterierne i bilaget til denne forordning, hvilke fartøjer der er omfattet af landingsforpligtelsen for hvert fiskeri. Senest den 31. december 2016 forelægger medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater via det sikre EU-websted for fiskerikontrol listen, jf. første punktum, over alle fartøjer, der fisker efter sej, som defineret i bilaget. Medlemsstaterne sørger for, at disse lister til enhver tid er ajourført.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den

1. januar 2017 til den 31. december 2018.

Artikel 9 anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2016.

På Kommissionens vegne Xxxx-Xxxxxx XXXXXXX Formand

BILAG

Fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen:

Fiskeredskab (1) (2)	Maskestørrelse	Berørte arter
Trawl: OTB, OTT, OT, PTB, PT, TBN, TBS, OTM, PTM, TMS, TM, TX, SDN, SSC, SPR, TB, SX, SV	≥ 100 mm	I 2017 og 2018: alle fangster af sej (hvis fanget af et fartøj, der fisker efter sej (3)), rødspætte, kul- ler, hvilling, torsk, dybhavsreje, almindelig tunge og jomfruhummer
Trawl: OTB, OTT, OT, PTB, PT, TBN, TBS, OTM, PTM, TMS, TM, TX, SDN, SSC, SPR, TB, SX, SV	70-99 mm	I 2017 og 2018: alle fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller og dybhavsreje I 2018: alle fangster af hvilling
Trawl: OTB, OTT, OT, PTB, PT, TBN, TBS, OTM, PTM, TMS, TM, TX, SDN, SSC, SPR, TB, SX, SV	32-69 mm	I 2017 og 2018: alle fangster af dybhavsreje, jomfruhummer, almindelig tunge, kuller og hvil- ling
Bomtrawl: TBB	≥ 120 mm	I 2017 og 2018: alle fangster af rødspætte, dyb- havsreje, jomfruhummer, almindelig tunge, torsk, kuller og hvilling
Bomtrawl: TBB	80-119 mm	I 2017 og 2018: alle fangster af almindelig tunge, dybhavsreje, jomfruhummer og kuller I 2018: alle fangster af hvilling
Garn, toggergarn og indfiltringsnet: GN, GNS, GND, GNC, GTN, GTR, GEN, GNF		I 2017 og 2018: alle fangster af almindelig tunge, dybhavsreje, jomfruhummer, kuller, hvil- ling og torsk (4)
Kroge og liner: LLS, LLD, LL, LTL, LX, LHP, LHM		I 2017 og 2018: alle fangster af kulmule, dyb- havsreje, jomfruhummer, almindelig tunge, kul- ler, hvilling og torsk
Fælder: FPO, FIX, FYK, FPN		I 2017 og 2018: alle fangster af jomfruhummer, dybhavsreje, almindelig tunge, kuller og hvilling

(1) Redskabskoderne i dette skema henviser til koderne i bilag XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.

(2) For de fartøjer, der har en længde overalt på mindre end 10 m, henviser redskabskoderne i dette skema til koder i FAO-klassificerin- gen af redskaber.

(3) Fartøjer anses for at fiske efter sej, hvis sej, når fartøjerne anvender trawl med en maskestørrelse på mindst 100 mm, på årsgennem- snit har udgjort mere end 50 % af alle fartøjets landinger af fisk fanget i EU og tredjelandes områder af Nordsøen i løbet af en peri- ode på x – 4 og x – 2, hvor x er anvendelsesåret, dvs. 2012-2014 for anvendelsesåret 2016, 2013-2015 for anvendelsesåret 2017 og 2014-2016 for anvendelsesåret 2018. Hvis et fartøj har været anset for at fiske efter sej et år, skal det fortsat anses for at fiske ef- ter sej de følgende år.

(4) Landingsforpligtelsen for torsk fanget med gællegarn, toggergarn og indfiltringsgarn finder ikke anvendelse i ICES-område IIIaS.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251 ‌

af 4. oktober 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC- derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 11, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Modparter har en forpligtelse til at beskytte sig mod krediteksponeringer over for modparter i derivataftaler ved at opkræve marginer, når disse aftaler ikke cleares af en central modpart. Ved denne forordning fastlægges standarderne for rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse. Disse standarder bør finde obligatorisk anvendelse for den sikkerhed, som modparterne skal opkræve eller stille i henhold til denne forordning. Modparter, der indvilliger i at opkræve eller stille sikkerhed ud over kravene i denne forordning, bør imidlertid kunne vælge at udveksle denne sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med disse standarder.

(2) Modparter, der er underlagt kravene i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør tage hensyn til de forskellige risikoprofiler for ikke-finansielle modparter, som ligger under clearinggrænseværdien som omhandlet i artikel 10 i nævnte forordning, når de fastlægger deres risikostyringsprocedurer for over-the-counter (»OTC«)- derivataftaler, der er indgået med sådanne enheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at give modparterne mulighed for at afgøre, hvorvidt der er behov for gennem udvekslingen af sikkerhedsstillelse at reducere niveauet for den modpartskreditrisiko, der er forbundet med de ikke-finansielle modparter, som ligger under denne clearing grænseværdi. Idet ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ville ligge under clearinggrænseværdien, kan antages at have samme risikoprofiler som ikke-finansielle modparter, der er etableret i Unionen, og som ligger under clearinggrænseværdien, bør der anvendes samme fremgangsmåde for begge disse typer enheder med henblik på at forebygge regelarbitrage.

(3) Modparter til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler skal beskyttes mod risikoen for en eventuel misligholdelse fra den anden modparts side. Der er derfor behov for to typer sikkerhedsstillelse i form af marginer med henblik på korrekt at kunne styre de risici, som disse modparter er udsat for. Den første type er variationsmargin, som beskytter modparter mod eksponering over for den aktuelle markedsværdi af deres OTC-derivataftaler. Den anden type er initialmargin, som beskytter modparter mod potentielle tab, der måtte opstå som følge af sådanne bevægelser i markedsværdien af derivatpositionen, som indtræffer mellem den sidste udveksling af variationsmargin inden en modparts misligholdelse og det tidspunkt, hvor OTC-derivataftalerne erstattes eller den tilsvarende risiko afdækkes.

(4) Idet centrale modparter (»CCP'er«) kan meddeles tilladelse som kreditinstitut i henhold til EU-lovgivningen, er det nødvendigt, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, som CCP'er indgår under en misligholdelsessty ringsproces, bliver undtaget fra kravene i nærværende forordning, da de pågældende kontrakter allerede er underlagt bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (2) og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordning.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).

(5) For ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer betaling af en præmie på forhånd som garanti for opfyldelsen af kontrakten, er den modpart, der modtager præmiebetalingen (»optionssælger«), ikke udsat for en aktuel eksponering eller en potentiel fremtidig eksponering mod modparten. Hertil kommer, at den daglige værdiansættelse efter marking-to-market-princippet af sådanne aftaler allerede er dækket af udbetalingen af denne præmie. Hvis nettinggruppen består af sådanne optionspositioner, bør optionssælgeren derfor have mulighed for at vælge ikke at opkræve initial- eller variationsmarginer i for disse typer OTC-derivater, så længe optionssælgeren ikke er eksponeret mod nogen kreditrisiko. Den modpart, der betaler præmien (»optionskøber«), bør imidlertid opkræve både initial- og variationsmarginer.

(6) Mens tvistbilæggelsesprocesser i bilaterale aftaler mellem modparter er nyttige til at minimere varigheden og hyppigheden af tvister, bør modparter i første omgang som minimum opkræve det beløb, som der ikke er uenighed om, såfremt et margin call er genstand for en tvist. Herved reduceres den risiko, der hidrører fra de transaktioner, der er genstand for en tvist, hvilket indebærer, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler så vidt muligt sikres.

(7) For at garantere lige vilkår på tværs af jurisdiktioner bør der udveksles initial- og variationsmarginer i begge retninger, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale med en modpart, der er etableret i et tredjeland. Modparter, der er etableret i Unionen, og som handler med modparter, der er etablerede i tredjelande, bør fortsat være underlagt forpligtelsen til at vurdere retsgyldigheden af de bilaterale aftaler og adskillelsesordningernes effektivitet.

(8) Der bør gives modparterne mulighed for at fastsætte en nedre grænse for overførselsbeløb ved udveksling af sikkerhedsstillelse med henblik på at mindske den operationelle byrde ved udveksling af mindre beløb, når eksponeringerne kun har bevæget sig ganske lidt. Det bør imidlertid sikres, at et sådant mindste overførselsbeløb anvendes som et operationelt redskab og ikke tjener som en usikret kreditlinje mellem modparterne. Der bør derfor fastsættes en øvre grænse for dette mindste overførselsbeløb.

(9) Af operationelle årsager kan det i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt at fastsætte forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmarginen. I disse tilfælde bør modparterne kunne aftale forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmargin. Dog bør summen af de forskellige mindste overførselsbeløb ikke overstige den øvre grænse for det mindste overførselsbeløb. Af praktiske årsager bør det mindste overførselsbeløb kunne angives i samme valuta, som marginerne normalt udveksles i, hvilket ikke nødvendigvis er euro.

(10) Jurisdiktioner i visse tredjelande kan eventuelt fastsætte et andet anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på deres krav vedrørende udvekslingen af sikkerhedsstillelse i forbindelse med OTC- derivataftaler, der ikke cleares centralt. Såfremt det i henhold til nærværende forordning kun var ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler reguleret af forordning (EU) nr. 648/2012, som var omfattet af marginberegningerne for grænseoverskridende nettinggrupper, ville modparter i forskellige jurisdiktioner derfor blive nødt til at gentage de krævede beregninger for at tage hensyn til forskellige definitioner eller produktafgrænsninger under de respektive marginkrav. Dette vil kunne føre til forvridning af marginberegningerne. Desuden vil dette sandsynligvis øge risikoen for tvister. Hvis man derfor i grænseoverskridende nettinggrupper gør det muligt at anvende en bredere vifte af produkter, som omfatter alle OTC-derivataftaler, der er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse i den ene af de to jurisdiktioner, vil dette indebære en mere gnidningsløs marginopkrævning. Denne tilgang er i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU) nr. 648/2012 om at reducere systemiske risici, idet en bredere vifte af produkter ville blive omfattet af marginkrav.

(11) Modparter kan vælge at opkræve initialmarginer kontant, i hvilket tilfælde sikkerhedsstillelsen ikke bør gøres til genstand for eventuelle haircuts, forudsat at sikkerhedsstillelsen er i samme valuta som den, der fremgår af kontrakten. Men hvis der kontant opkræves initialmarginer i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten, kan det pågældende valuta-mismatch generere en valutakursrisiko. Af denne årsag bør der ved valuta-mismatch foretages en haircut på initialmarginer, der opkræves kontant i en anden valuta. For variationsmarginer, der opkræves kontant, er det ikke nødvendigt med haircut i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen, også selv om betalingen gennemføres i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten.

(12) Ved fastsættelsen af niveauet for initialmarginkravene tog Baselkomitéen for Banktilsyn og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation eksplicit hensyn til to aspekter, hvilket kommer til udtryk i deres ramme

»marginkrav for ikke-centralt clearede derivater« fra marts 2015 (»BCBS-IOSCO-rammen«). Det første aspekt er adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver, der dækker kravene om initialmargin. Det andet er proportionalitetsprincippet, idet mindre finansielle modparter og ikke-finansielle modparter kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af kravene om initialmargin. For at opretholde lige vilkår bør der ved denne forordning indføres en tærskel, der er nøjagtigt den samme som i BCBS-IOSCO-rammen, og under hvilken to modparter ikke er forpligtet til at udveksle initialmargin. Dette burde i væsentlig grad mindske omkostningerne og lette den operationelle byrde for mindre deltagere og afhjælpe usikkerheden omkring adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver uden at undergrave de overordnede målsætninger i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13) Selv om tærsklerne altid skal beregnes på koncernniveau, bør investeringsfonde behandles særskilt, da de kan være forvaltet af én enkelt investeringsforvalter og opført som én enkelt koncern. Men hvis fondene består af forskellige puljer af aktiver og ikke er sikrede, garanterede eller understøttede af andre investeringsfonde eller af forvalteren selv, er deres risiko ringe sammenlignet med resten af koncernen. Sådanne investeringsfonde bør derfor behandles som særskilte enheder ved beregning af tærsklerne i overensstemmelse med BCBS-IOSCO- rammen.

(14) For så vidt angår initialmarginen, vil kravene i denne forordning sandsynligvis have en målbar indvirkning på markedslikviditeten, idet aktiver, der er stillet som sikkerhed, ikke kan realiseres eller på anden måde genanvendes i den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales løbetid. Sådanne krav udgør et betydeligt skift i markedspraksis og giver anledning til visse operationelle og praktiske udfordringer, som vil skulle løftes, når de nye krav træder i kraft. I betragtning af at variationsmarginen allerede dækker realiserede udsving i værdien af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler frem til misligholdelsestidspunktet, anses det for rimeligt at anvende en tærskel på 8 mia. EUR i notionel bruttoværdi af udestående aftaler for anvendelsen af kravene om initialmargin. Denne tærskel gælder på koncernniveau eller, hvis modparten ikke indgår i nogen koncern, på enhedsniveau. Den samlede notionelle bruttoværdi af udestående aftaler bør anvendes som en passende reference, eftersom den er en egnet parameter til at måle størrelsen og kompleksiteten af en portefølje af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. Den er også en reference, som er nem at overvåge og indberette. Disse tærskler er også i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler og opfylder dermed internationale standarder.

(15) Eksponeringer, der hidrører fra enten aftaler eller modparter, der er varigt, midlertidigt eller delvis undtaget fra marginer, bør ligeledes medtages i beregningen af den samlede notionelle bruttoværdi. Dette skyldes den omstændighed, at alle kontrakterne bidrager til fastlæggelsen af størrelsen og kompleksiteten af en modparts portefølje. Ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der kan undtages fra kravene i denne forordning, er således også relevante for vurderingen af størrelsen, omfanget og kompleksiteten af modpartens portefølje og bør derfor også medtages i beregningen af tærsklerne.

(16) Der bør fastsættes særlige risikostyringsprocedurer for visse typer af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der udviser særlige risikoprofiler. Navnlig bør udveksling af variationsmargin uden initialmargin i henhold til BCBS- IOSCO-rammen betragtes som en passende udveksling af sikkerhedsstillelse for fysisk afviklede valutaaftaler. Og ligeledes, eftersom cross-curencyswaps kan opdeles i en sekvens af valutaterminsforretninger, bør det kun være rentekomponenten, der er omfattet af initialmarginen.

(17) Der bør tages højde for de hindringer, som udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) støder på i forbindelse med at fremskaffe sikkerhedsstillelse. Under særlige omstændigheder bør udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) derfor ikke være forpligtet til at stille sikkerhed. Dette burde give udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) en vis fleksibilitet, samtidig med at det sikres, at risiciene for deres modparter begrænses. Udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer

(cover pools) kan støde på retlige hindringer for at stille og opkræve ikke-kontant sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin eller for at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant, idet en betaling af variationsmargin kunne betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes, hvilket kunne medføre en retlig hindring. Ligeledes kunne muligheden for at erstatte eller tilbagekalde initialmargin betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes krav, som er underlagt samme type begrænsninger. Der findes imidlertid ingen begrænsninger for en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool) med hensyn til tilbagebetaling af kontantbeløb, der tidligere er opkrævet som variationsmargin. Modparterne til udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) bør derfor være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant og have retten til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) kun bør være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant for et beløb svarende til det, der tidligere blev modtaget.

(18) Modparterne bør altid vurdere retsgyldigheden af deres netting- og adskillelsesordninger. Hvis disse vurderinger set i lyset af de retlige rammer i et tredjeland giver et negativt udfald, bør modparterne ty til andre ordninger end gensidig udveksling af marginer. For at sikre overensstemmelse med internationale standarder, for at undgå, at det bliver umuligt for EU-modparter at handle med modparter i disse jurisdiktioner, og for at sikre lige konkurren cevilkår for EU-modparter, bør der fastlægges en minimumstærskel, under hvilken modparter kan handle med modparter, der er etableret i disse jurisdiktioner, uden at udveksle initial- eller variationsmarginer. Hvis modparterne har mulighed for at opkræve marginer og kan sikre, at bestemmelserne i denne forordning kan opfyldes i forbindelse med opkrævet sikkerhed — i modsætning til stillet sikkerhed — bør EU-modparter altid være forpligtet til at opkræve sikkerhed. Eksponeringer fra kontrakter med modparter, der er etableret i jurisdiktioner i tredjelande, som ikke er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse på grund af retlige hindringer i disse jurisdiktioner, bør begrænses ved, at der fastsættes en grænse, idet kapital ikke kan anses for at svare til marginudveksling i forbindelse med eksponeringer, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTC- derivataftaler, og idet ikke alle modparter, der i henhold til nærværende forordning er underlagt marginkrav, også er underlagt kapitalkrav. Denne grænse bør fastsættes på en sådan måde, at den let kan beregnes og kontrolleres. For at forhindre opbygning af systemiske risici og undgå, at sådan særbehandling skaber mulighed for at omgå bestemmelserne i denne forordning, bør grænsen fastsættes konservativt. Denne behandling kan betragtes som tilstrækkeligt forsigtig-, fordi der også findes andre risikoreduktionsteknikker som et alternativ til marginer.

(19) For at imødegå situationer, hvor sikkerhed ikke kan realiseres umiddelbart efter en modparts misligholdelse, er det nødvendigt ved beregningen af initialmarginen at tage hensyn til det tidsrum, der forløber fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af aftaler med en misligholdende modpart og indtil det tidspunkt, hvor aftalerne er afviklet og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket. Dette tidsrum benævnes »marginrisikoperiode« og er det samme redskab, som det, der er omhandlet i artikel 272, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (1) med henblik på kreditinstitutters modpartsrisiko. De to forordninger har imidlertid ikke samme formål, og eftersom forordning (EU) nr. 575/2013 kun indeholder regler for beregning af marginrisikoperioder i forbindelse med kapitalgrundlagskrav, bør nærværende forordning indeholde særlige regler om de marginrisikoperioder, der kræves i forbindelse med risikostyringsprocedurer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. Der bør i forbindelse med marginrisiko perioden tages hensyn til de procedurer for udveksling af marginer, der kræves i henhold til nærværende forordning.

(20) Både initial- og variationsmarginer bør normalt udveksles senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter dagen for gennemførelse. Dog kan der tillades en forlængelse af tidsrummet for udveksling af variationsmargin, hvis der kompenseres med en passende beregning af marginrisikoperioden. Alternativt bør der, hvis der ikke gælder noget krav om initialmargin, tillades en forlængelse, hvis der opkræves et passende beløb som supplerende variationsmargin.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe ringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(21) Modparterne bør i forbindelse med udvikling af initialmarginmodeller og ved beregning af en passende marginri sikoperiode tage hensyn til behovet for modeller, der afspejler markedets likviditet, antallet af deltagere på det pågældende marked samt omfanget af relevante OTC-derivataftaler. Samtidig er der behov for at udvikle en model, som begge parter kan forstå, anvende og have tillid til i forbindelse med bilæggelsen af tvister. Modparterne bør derfor have mulighed for at kalibrere modellen og beregne marginrisikoperioder udelukkende baseret på markedsvilkårene uden at være nødsaget til at justere deres skøn efter karakteristikaene ved bestemte modparter. Dette indebærer på sin side, at modparterne kan vælge at vedtage forskellige modeller til at beregne størrelsen af den initialmargin, som skal udveksles mellem dem, og at disse initialmarginbeløb ikke nødvendigvis er symmetriske.

(22) Selv om det er nødvendigt at omkalibrere en initialmarginmodel med passende mellemrum, kan en ny kalibrering medføre uventede marginkrav. Der bør derfor fastsættes et passende tidsrum, inden for hvilket der fortsat kan udveksles marginer baseret på den tidligere kalibrering. Dette burde give modparterne tilstrækkelig tid til at efterleve margin calls baseret på omkalibreringen.

(23) Sikkerhedsstillelsen bør betragtes som frit overdragelig, hvis der i tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse ikke foreligger nogen reguleringsmæssige eller retlige hindringer eller krav fra tredjepart, herunder en tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret. Dog bør visse krav, såsom omkostninger forbundet med overførsel af sikkerhedsstillelse i form af panterettigheder, som rutinemæssigt pålægges alle overførsler af værdipapirer, ikke betragtes som en hindring, da dette ville føre til en situation, hvor der altid vil kunne konstateres en hindring.

(24) Den opkrævende modpart bør have operationel kapacitet til at realisere sikkerheden i tilfælde af sikkerheds stillerens misligholdelse. Den opkrævende modpart bør desuden kunne anvende det kontante likvidationsprovenu til at indgå en tilsvarende kontrakt med en anden modpart eller afdække den deraf følgende risiko. Adgang til markedet bør derfor være en forudsætning for, at opkræveren af sikkerhed enten kan sælge sikkerheden eller genkøbe den inden for et rimeligt tidsrum. Denne kapacitet bør være uafhængig af sikkerhedsstilleren.

(25) Opkrævet sikkerhed skal være af tilstrækkelig høj likviditet og kreditkvalitet til, at den opkrævende modpart kan realisere positionerne uden at lide et tab som følge af væsentlige ændringer i værdien i tilfælde af misligholdelse fra den anden modparts side. Kreditkvaliteten af sikkerheden bør vurderes på grundlag af anerkendte metoder, som f.eks. ratings fra eksterne kreditvurderingsinstitutter. For at reducere risikoen for mekanisk afhængighed af eksterne ratings bør der imidlertid indføres en række supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelses foranstaltninger bør omfatte muligheden for at benytte en godkendt intern ratingbaseret model (»IRB-model«) og muligheden for at udsætte erstatningen af sikkerhedsstillelse, som ikke længere anerkendes som følge af nedjustering af ratingen, med henblik på effektivt at afbøde potentielle cliff-effekter, som måtte opstå som følge af overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger.

(26) Mens haircuts reducerer risikoen for, at en opkrævet sikkerhed ikke er tilstrækkelig til at dække den nødvendige margin i situationer med finansiel stress, er det også nødvendigt med andre risikobegrænsende faktorer i forbindelse med modtagelse af ikke-kontant sikkerhedsstillelse for at sikre, at den effektivt kan realiseres. Navnlig bør modparter sikre, at den opkrævede sikkerhed er diversificeret i rimelig grad hvad angår de enkelte udstedere, typer af udstedere samt aktivklasser.

(27) Realisering af sikkerhed, der er stillet af ikke-systemisk vigtige modparter, har begrænset indvirkning på den finansielle stabilitet. Derudover kan koncentrationsgrænser for initialmargin være besværlige for modparter med små OTC-derivatporteføljer, da de kan have en begrænset vifte af anerkendt sikkerhedsstillelse til rådighed. Selv om diversificering af sikkerhedsstillelse er en gyldig risikobegrænsende faktor, bør ikke-systemisk vigtige modparter derfor ikke være forpligtet til at diversificere sikkerhedsstillelsen. På den anden side bør der ved handel mellem systemisk vigtige finansieringsinstitutter og andre modparter med store OTC-derivatporteføljer som minimum anvendes koncentrationsgrænser på initialmargin, herunder med hensyn til anerkendt sikkerheds stillelse, der omfatter medlemsstaternes egne statsgældsinstrumenter. Disse modparter er tilstrækkeligt avancerede

til enten at transformere sikkerhedsstillelsen eller at skaffe sig adgang til flere markeder og udstedere og dermed opnå tilstrækkelig diversificering af sikkerhedsstillelsen. Artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (1) indeholder bestemmelser om identifikation af institutter som systemisk vigtige i henhold til EU- retten. I betragtning af det brede anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 bør der imidlertid indføres en kvantitativ tærskel, således at kravene vedrørende koncentrationsgrænser også gælder for modparter, der ikke måtte falde ind under de eksisterende klassifikationer for systemisk vigtige institutter, men som alligevel bør være underlagt koncentrationsgrænser på grund af størrelsen af deres OTC-derivatporteføljer.

(28) Pensionsordninger er underlagt bilaterale krav med hensyn til sikkerhedsstillelsen. Det er imidlertid vigtigt at undgå, at disse krav påfører alt for store byrder på ordningernes forventede resultater og dermed på fremtidige pensionisters pensionsindkomst. Pensionsordningernes forpligtelser over for pensionister er denomineret i lokal valuta og deres investeringer skal derfor være denomineret i samme valuta for at undgå omkostninger og risici forbundet med valuta-mismatch. Det bør derfor fastsættes, at koncentrationsgrænser ikke skal finde anvendelse på pensionsordninger på samme måde som for andre modparter. Dog er det vigtigt at have indført passende risikostyringsprocedurer til at overvåge og afhjælpe potentielle koncentrationsrisici hidrørende fra denne særordning. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse med pensionsordninger bør overvåges og revurderes under hensyntagen til markedsudviklingen.

(29) Vanskeligheder forbundet med adskillelse af kontant sikkerhedsstillelse bør anerkendes ved at give modparter mulighed for at stille en begrænset del af initialmarginen kontant og ved at tillade parter, til hvem opbevarings funktioner er delegeret, at geninvestere denne kontante sikkerhed. Kontante midler, som opbevares af en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, udgør imidlertid en forpligtelse over for den sikkerhedsstillende modpart, hvilket indebærer en kreditrisiko for den pågældende modpart. For at begrænse den systemiske risiko bør anvendelsen af kontante midler som initialmargin derfor være underlagt diversificeringskrav, som minimum for systemisk vigtige institutter. Systemisk vigtige institutter bør være forpligtet til enten at begrænse størrelsen af den initialmargin, der opkræves kontant, eller at diversificere deres eksponeringer ved at delegere opbevarings funktioner til mere end én part.

(30) Værdien af sikkerhedsstillelsen bør ikke udvise en signifikant positiv korrelation med sikkerhedsstillerens kreditværdighed eller værdien af den underliggende ikke-centralt clearede derivatportefølje, da dette ville undergrave effektiviteten af den beskyttelse, som den opkrævede sikkerhed giver. Følgelig bør værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren eller tilknyttede enheder, ikke accepteres som sikkerhedsstillelse. Modparterne bør også være forpligtet til at kontrollere, at en opkrævet sikkerhed ikke er behæftet med andre former for wrong- way-risiko.

(31) Den ikke-misligholdende modpart bør have mulighed for at realisere aktiver, der er opkrævet som sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin, inden for tilstrækkelig kort tid for at kunne beskytte sig mod tab på ikke- centralt clearede OTC-derivataftaler i tilfælde af misligholdelse fra en modparts side. Disse aktiver bør derfor være højlikvide og bør ikke udsættes for overdrevne kredit-, markeds- eller valutarisici. I det omfang værdien af sikkerhedsstillelsen udsættes for disse risici, bør der anvendes haircuts, som er tilstrækkeligt risikofølsomme.

(32) For at sikre en rettidig overførsel af sikkerhedsstillelse bør modparterne have indført effektive operationelle procedurer. Dette kræver, at procedurerne for bilateral udveksling af sikkerhedsstillelse er tilstrækkeligt detaljerede, gennemsigtige og sikre. Såfremt det ikke lykkes modparterne at indgå aftale om og etablere en operationel ramme for effektiv beregning, underretning om og færdiggørelse af margin calls, kan dette føre til tvister og manglende udveksling af sikkerhedsstillelse, som medfører ikke-sikrede eksponeringer i forbindelse med OTC-derivataftaler. Det er derfor vigtigt, at modparterne opstiller klare interne politikker og standarder med hensyn til overførsel af sikkerhedsstillelse. Enhver afvigelse fra disse politikker bør nøje granskes af alle relevante interne interessenter, som skal godkende sådanne afvigelser. Hertil kommer, at alle gældende vilkår i forbindelse med operationel udveksling af sikkerhedsstillelse bør registreres nøjagtigt og detaljeret på en sikker, hurtig og systematisk måde.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(33) Der bør indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparter, der indgår ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, for derved at skabe retssikkerhed. Som følge heraf bør aftalen om udveksling af sikkerheds stillelse omfatte alle de materielle rettigheder og forpligtelser for modparterne, som er gældende for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

(34) Sikkerhedsstillelse beskytter den opkrævende modpart i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse. Begge modparter har imidlertid også ansvar for at sikre, at den måde, hvorpå opkrævet sikkerhed opbevares, ikke øger risikoen for tab af overskydende sikkerhedsstillelse for den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af misligholdelse fra den opkrævende modparts side. Af denne årsag bør den bilaterale aftale mellem modparterne give begge modparter rettidig adgang til sikkerheden, når retten til en sådan adgang tilkommer den, og der er derfor behov for regler for adskillelse og regler, der tillader vurdering af aftalens effektivitet i denne henseende, idet der tages hensyn til retlige begrænsninger og markedspraksis i hver enkelt jurisdiktion.

(35) Den frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer, vil kunne skabe nye risici for modparterne som følge af krav fra tredjeparter vedrørende aktiverne i tilfælde af misligholdelse. Retlige og operationelle komplikationer vil kunne forsinke eller endog umuliggøre returnering af sikkerhedsstillelsen i tilfælde af den oprindelige sikkerhedsstillers eller tredjeparts misligholdelse. For at opretholde rammens effektivitet og sikre en korrekt reduktion af modpartskreditrisici bør der derfor ikke tillades frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer.

(36) I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med at adskille kontanter samt den nuværende praksis vedrørende udveksling af kontant sikkerhed i visse jurisdiktioner og behovet for tillid til kontanter i stedet for værdipapirer under visse omstændigheder, hvor overførsel af værdipapirer kan blive hindret af operationelle begrænsninger, bør kontant sikkerhed, der er opkrævet som initialmargin, altid opbevares af en centralbank eller et tredjepartskreditinstitut for derved at sikre adskillelsen fra begge aftalens modparter. For at sikre en sådan adskillelse må tredjepartskreditinstituttet ikke tilhøre samme koncern som nogen af de to modparter.

(37) Hvis en modpart underretter den relevante kompetente myndighed om sin hensigt om at benytte sig af undtagelsen for koncerninterne transaktioner, bør modparten, for at den kompetente myndighed kan afgøre, om betingelserne for undtagelsen er opfyldt, indsende et fuldstændigt dossier, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan gennemføre sin vurdering.

(38) For at en koncern skal anses for at have tilstrækkeligt velfungerende og sikre risikostyringsprocedurer, skal en række betingelser være opfyldt. Koncernen skal sikre regelmæssig overvågning af koncerninterne eksponeringer, og rettidig afvikling af de forpligtelser, der hidrører fra de koncerninterne OTC-derivataftaler, bør garanteres på grundlag af overvågnings- og likviditetsværktøjer på koncernniveau, som modsvarer kompleksiteten af de koncerninterne transaktioner.

(39) For at undtagelsen for koncerninterne transaktioner skal kunne benyttes, skal det sikres, at ingen love, forskrifter, administrative bestemmelser eller andre bestemmelser i gældende lovgivning kan udgøre en retlig hindring for, at koncerninterne modparter kan opfylde deres forpligtelse til at overføre beløb eller tilbagebetale forpligtelser eller værdipapirer i henhold til vilkårene for koncerninterne transaktioner. Ligeledes bør de koncerninterne modparter eller koncernen ikke have nogen operationel praksis eller forretningspraksis, som kan bevirke, at der ikke er midler til rådighed til på daglig basis at opfylde betalingsforpligtelser i takt med, at de forfalder, eller at det ikke er muligt at foretage hurtige elektroniske overførsler af midler.

(40) Nærværende forordning indeholder en række detaljerede krav, som skal være opfyldt, for at en koncern kan opnå undtagelse fra at stille margin ved koncerninterne transaktioner. Ud over disse krav skal koncernen, hvis den ene af dennes to modparter er hjemmehørende i et tredjeland, for hvilket der endnu ikke foreligger en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, udveksle variationsmarginer og på passende vis adskilte initialmarginer for samtlige koncerninterne transaktioner med datterselskaberne i de pågældende tredjelande. For at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af marginkravene og under hensyntagen til

lignende krav for clearingforpligtelserne bør der ved nærværende forordning gives mulighed for forsinket gennemførelse af netop dette krav. Herved bliver der tilstrækkelig tid til at afslutte proceduren for udarbejdelse af afgørelsen om ækvivalens, uden at det nødvendigvis medfører en ineffektiv ressourceallokering for koncerner med datterselskaber hjemmehørende i tredjelande.

(41) Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet bør modparter, der har mindre porteføljer og derfor oftest har mindre transaktioner, gives mere tid til at tilpasse deres interne systemer og procedurer for at kunne opfylde kravene i nærværende forordning. For at opnå en passende balance mellem hensynet til at reducere de risici, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, og hensynet til en forholdsmæssig anvendelse af nærværende forordning samt at opnå international sammenhæng og minimere mulighederne for regelarbitrage med henblik på at undgå markedsforstyrrelser er det nødvendigt med en indfasningsperiode for kravene. Indfasningsperioden for de krav, der indføres ved denne forordning, tager hensyn til den tidsplan, der er aftalt i BCBS-IOSCO-rammen, som blev fastsat med udgangspunkt i en kvantitativ konsekvensanalyse vedrørende kreditinstitutter i Unionen.

(42) Kommissionens delegerede forordning (*) indeholder en definition af fysisk afviklede valutaterminsforretninger inden for Unionen. Denne definition er imidlertid ikke gældende på nuværende tidspunkt, og de pågældende produkter defineres ikke på samme måde inden for Unionen. For ikke at skabe ulige konkurrencevilkår inden for Unionen er det derfor nødvendigt at anvendelsen af de tilsvarende risikoreduktionsteknikker tilpasses anvendel sesdatoen for den relevante delegerede retsakt. Desuden bør der fastsættes en bestemt dato for, hvornår de relevante krav under alle omstændigheder bør gælde, for at undgå for store forsinkelser i indførelsen af risikore duktionsteknikker.

(43) Med henblik på at undgå markedsopsplitning og sikre lige konkurrencevilkår på verdensplan for modparter, der er etableret i Unionen, og i erkendelse af, at udvekslingen af variations- og initialmargin for enkeltaktieoptioner og aktieindeksoptioner i nogle jurisdiktioner ikke omfattet af tilsvarende marginkrav, bør behandlingen af disse produkter indfases. I kraft af denne indfasningsperiode vil der være tid til at overvåge den lovgivningsmæssige udvikling i andre jurisdiktioner og sikre, at der indføres passende krav i Unionen for at reducere modpartskreditri siko i forbindelse med sådanne kontrakter, samtidig med at muligheden for regelarbitrage undgås.

(44) Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå potentielle forstyrrelser på finansmarkederne er det nødvendigt at præcisere behandlingen af eksisterende kontrakter.

(45) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(46) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds pensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interes sentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2), samt fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3) —

(47) I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010, er der i nærværende forordning indarbejdet ændringsforslag til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som

(*) C(2016) 2398 final.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

er forlagt Kommissionen på ny i form af en formel udtalelse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed på grundlag af Kommissionens ændringsforslag —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

AFDELING 1

Definitioner og generelle krav

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »initialmargin«: den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver til dækning af sin nuværende og potentielle fremtidige eksponering i tidsrummet mellem den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner eller afdækning af markedsrisici efter misligholdelse fra den anden modparts side

2) »variationsmargin«: den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver, og som afspejler resultaterne af den daglige anvendelse af marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet på udestående aftaler som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

3) »nettinggruppe«: en gruppe ikke-centralt clearede over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler mellem to modparter, som er omfattet af en retsgyldig bilateral nettingaftale

Artikel 2

Generelle krav

1. Modparterne indfører, anvender og dokumenterer risikostyringsprocedurer for udveksling af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

2. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte procedurer med bestemmelser om eller præcisering af følgende:

a) anerkendelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 2

b) beregning og opkrævning af marginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 3

c) forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 5

d) beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med afdeling 6

e) udveksling af oplysninger mellem modparter og godkendelse og registrering af eventuelle undtagelser fra de i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer

f) indberetning af de undtagelser, der er fastlagt i kapitel II, til den øverste ledelse

g) vilkårene for alle de nødvendige aftaler, som modparterne skal indgå senest på det tidspunkt, hvor en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale indgås, herunder vilkårene for nettingaftalen og for udveksling af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med artikel 3

h) periodisk likviditetskontrol af den sikkerhedsstillelse, der skal udveksles

i) den sikkerhedsstillende modparts rettidige generhvervelse af sikkerheden fra den opkrævende modpart i tilfælde af misligholdelse samt

j) regelmæssig overvågning af de eksponeringer, der hidrører fra OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner, og rettidig afvikling af forpligtelserne i disse kontrakter.

Med henblik på første afsnit, litra g), omfatter aftalevilkårene alle aspekter vedrørende forpligtelserne i ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der skal indgås, dog som minimum følgende aspekter:

a) alle betalingsforpligtelser mellem modparterne

b) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser

c) misligholdelse eller andre hændelser, der fører til terminering af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler

d) alle beregningsmetoder, der benyttes i forbindelse med betalingsforpligtelser

e) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser ved terminering

f) overdragelse af rettigheder og forpligtelser ved terminering

g) hvilken lov der gælder for transaktioner i de ikke-centralt clearede OTC-derivatkontrakter.

3. Hvis modparterne indgår en nettingaftale eller en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, skal de foretage en uafhængig retlig vurdering af retsgyldigheden af disse aftaler. En sådan vurdering kan foretages af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig tredjepart.

Kravet om at foretage den i første afsnit omhandlede vurdering anses for at være opfyldt med hensyn til nettingaftalen, hvis aftalen anerkendes i henhold til artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/2013.

4. Modparterne indfører politikker til løbende at vurdere retsgyldigheden af de nettingaftaler og aftaler om udveksling af sikkerhedsstillelse, som de indgår.

5. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer testes, revurderes og opdateres ved behov og mindst én gang om året.

6. Modparter, der benytter initialmarginmodeller i overensstemmelse med afdeling 4, skal til enhver tid efter anmodning give de kompetente myndigheder al dokumentation, der vedrører de i stk. 2, litra b), omhandlede risikosty ringsprocedurer.

Artikel 3

Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse

Den aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første afsnit, litra g), skal som minimum indeholde bestemmelser om følgende:

a) de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse, der er nødvendige

b) adskillelsesordningerne

c) hvilken nettinggruppe, udvekslingen af sikkerhedsstillelse vedrører

d) procedurerne for underretning om samt bekræftelse og tilpasning af margin calls

e) procedurerne for afvikling af margin calls for hver type anerkendt sikkerhedsstillelse

f) procedurer, metoder, tidsrammer og tildeling af ansvarsområder i forbindelse med beregning af marginer og værdiansættelse af sikkerhedsstillelse

g) hvilke hændelser, der betragtes som misligholdelses- eller termineringshændelser

h) hvilken lov, der finder anvendelse på den ikke-centralt clearede OTC-derivataftale

i) hvilken lov, der finder anvendelse på aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse.

AFDELING 2

Anerkendelse

Artikel 4

Anerkendt sikkerhedsstillelse

1. En modpart må kun opkræve sikkerhed fra følgende aktivklasser:

a) kontanter i form af penge, der er krediteret en konto i en hvilken som helst valuta eller lignende krav vedrørende tilbagebetaling af penge, f.eks. pengemarkedsindskud

b) guld i form af allokerede rene guldbarrer af anerkendt leverance

c) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker

d) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

e) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

f) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

g) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra e)

h) gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

i) gældsinstrumenter, der er udstedt af de internationale organisationer, jf. artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013

j) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regeringer eller centralbanker

k) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, og som opfylder kravene i litra d) og e)

l) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d) og e)

m) gældsinstrumenter, der er udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber, herunder obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (1)

n) erhvervsobligationer

o) den mest privilegerede tranche af en securitisering som defineret i artikel 4, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013, som ikke er en resecuritisering som defineret i artikel 4, nr. 63), i nævnte forordning

p) konvertible obligationer, forudsat at de kun kan konverteres til aktier, som indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

q) aktier, der indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

r) aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), forudsat at betingelserne i artikel 5 er opfyldt.

2. En modpart må kun opkræve sikkerhed fra de aktivklasser, der er omhandlet i stk. 1, litra f) og g) samt k) til r), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) aktiverne er ikke udstedt af den sikkerhedsstillende modpart

b) aktiverne er ikke udstedt af enheder, der tilhører samme koncern som den sikkerhedsstillende modpart

c) aktiverne er ikke på anden vis behæftet med nogen betydelig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 5

Anerkendelseskriterier for andele eller aktier i investeringsinstitutter

1. Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra r), må en modpart kun anvende andele eller aktier i investeringsinstitutter som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer

b) investeringsinstitutterne er underlagt en begrænsning om kun at investere i aktiver, som er anerkendte i henhold til artikel 4, stk. 1

c) investeringsinstitutterne opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Med henblik på litra b) kan investeringsinstitutter anvende derivatinstrumenter til at afdække de risici, der hidrører fra de aktiver, som de investerer i.

Hvis et investeringsinstitut investerer i aktier eller andele i andre investeringsinstitutter, finder betingelserne i første afsnit også anvendelse på de pågældende investeringsinstitutter.

2. Hvis et investeringsinstitut eller et eller flere af dets underliggende investeringsinstitutter ikke kun investerer i aktiver, som er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 1, må uanset stk. 1, litra b), kun den værdi af investeringsin stituttets andel eller aktie, som repræsenterer en investering i anerkendte aktiver, anvendes som anerkendt sikkerheds stillelse i henhold til denne artikels stk. 1.

Første afsnit finder anvendelse alle underliggende investeringsinstitutter til et investeringsinstitut, der selv har egne underliggende investeringsinstitutter.

3. Hvis et investeringsinstituts ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi, skal værdien af investeringsin stituttets andel eller aktie, som kan anvendes som anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, fastsættes ved at fratrække den maksimale negative værdi af de ikke-anerkendte aktiver fra værdien af de anerkendte aktiver.

Artikel 6

Kreditkvalitetsvurdering

1. Den opkrævende modpart skal vurdere kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), og som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, samt i artikel 4, stk. 1, litra f), g), j)-n) samt litra p), ved hjælp af én af følgende metoder:

a) den opkrævende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3

b) den sikkerhedsstillende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3, hvis denne modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland, hvor den sikkerhedsstillende modpart er underlagt konsolideret tilsyn, som vurderes at være ækvivalent med det, der er reguleret af EU-retten, jf. artikel 127 i direktiv 2013/36/EU

c) en kreditkvalitetsvurdering udstedt af et anerkendt eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) som defineret i artikel 4, nr. 98), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller en kreditkvalitetsvurdering fra et eksportkreditagentur som omhandlet i nævnte forordnings artikel 137.

2. Den opkrævende modpart vurderer kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører den aktivklasse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o) ved hjælp af den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c).

3. En modpart, som har tilladelse til at benytte den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) i henhold til artikel 143 forordning (EU) nr. 575/2013, kan anvende sine interne ratings til at vurdere kreditkvaliteten af den sikkerhed, der opkræves med henblik på nærværende forordning.

4. En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal fastslå sikkerhedens kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med bilag I.

5. En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal underrette den anden modpart om det i stk. 4 omhandlede kreditkvalitetstrin, der er knyttet til de aktiver, som skal udveksles som sikkerhedsstillelse.

6. Med henblik på stk. 1, litra c), tildeles kreditkvalitetsvurderingen kreditkvalitetstrin som angivet i artikel 136 eller 270 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 7

Særlige krav for anerkendte aktiver

1. Modparter må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra f), g) samt j)-p), som sikkerheds stillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, jf. artikel 6.

2. Modparterne må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2, 3 eller 4, jf. artikel 6.

3. Modparterne skal indføre procedurer til behandling af aktiver, der udveksles som sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2, hvis deres kreditkvalitet efterfølgende vurderes til at være:

a) trin 4 eller derover for de aktiver, der er omhandlet i stk. 1

b) over trin 4 for de aktiver, der er omhandlet i stk. 2.

4. De procedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal opfylde samtlige følgende krav:

a) de skal forhindre, at modparterne udveksler yderligere aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet

b) de skal fastsætte en tidsplan for, hvorledes aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet, og som allerede er udvekslet som sikkerhedsstillelse, erstattes over en periode på højst to måneder

c) de skal fastsætte et kreditkvalitetstrin, der kræver øjeblikkelig erstatning af de i stk. 3 omhandlede aktiver

d) de skal give modparterne mulighed for at øge haircuts i forbindelse med den relevante sikkerhedsstillelse, i det omfang sikkerhedsstillelsen ikke er erstattet i overensstemmelse med den tidsplan, der er omhandlet i litra b).

5. Modparterne må ikke anvende aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, som sikkerhedsstillelse, hvis de ikke har adgang til markedet for disse aktiver, eller hvis de ikke er i stand til rettidigt at realisere disse aktiver i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse.

Artikel 8

Koncentrationsgrænser for initialmargin

1. Hvis sikkerheden opkræves som initialmargin, jf. artikel 13, gælder følgende grænser for hver af de opkrævende modparter:

a) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), f), g) samt l)-r), og som er udstedt af samme udsteder eller af enheder, som tilhører samme koncern, må ikke overstige den største af følgende værdier:

i) 15 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart

ii) 10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta

b) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o), p) og q), og hvor de i nævnte artikels litra p) og q) omhandlede aktivklasser er udstedt af institutter som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke overstige den største af følgende værdier:

i) 40 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart

ii) 10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta.

De grænser, der er fastsat i første afsnit, finder også anvendelse på aktier eller andele i investeringsinstitutter, hvis investeringsinstituttet hovedsageligt investerer i de aktivklasser, der er omhandlet i nævnte afsnit.

2. Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, og de enkelte modparter tilhører én af de kategorier, der er anført i stk. 3, gælder følgende grænser for den del af initialmarginen, som overstiger 1 mia. EUR, og som er opkrævet fra en modpart:

a) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), og som er udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der er hjemmehørende i samme land, må ikke overstige 50 % af den initialmargin, der er opkrævet fra den pågældende modpart.

b) Hvis der opkræves initialmargin kontant, skal den koncentrationsgrænse på 50 %, der er omhandlet i litra a), også tage hensyn til de risikoeksponeringer, der hidrører fra den opbevarende tredjepart eller den part, til hvem opbevaringen af de kontante midler er delegeret.

3. De i stk. 2 omhandlede modparter er én af følgende:

a) institutter, der er identificeret som G-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU

b) institutter, der er identificeret som O-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU

c) modparter, der ikke er pensionsordninger, og for hvilke den samlede værdi af den sikkerhed, som skal opkræves, overstiger 1 mia. EUR.

4. Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, af eller fra en pensionsordning, skal den opkrævende modpart indføre procedurer til styring af koncentrationsrisikoen i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), herunder tilstrækkelig diversificering af denne sikkerhedsstillelse.

5. Hvis de institutioner, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b), opkræver initialmargin kontant fra én enkelt modpart, som også er et institut som omhandlet i nævnte litraer, skal den opkrævende modpart sikre, at højst 20 % af initialmarginen opbevares af én enkelt tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret.

6. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på sikkerhed, der opkræves i form af finansielle instrumenter, som er de samme som den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales underliggende finansielle instrument.

7. Den opkrævende modpart skal vurdere overholdelsen af de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, som minimum hver gang initialmarginen beregnes, jf. artikel 9, stk. 2.

8. Uanset stk. 7 kan en modpart, der er omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere overholdelsen af betingelserne i stk. 2 på kvartalsbasis, forudsat at den initialmargin, der opkræves fra hver enkelt modpart, er under 800 mio. EUR i hele det kvartal, der går forud for vurderingen.

AFDELING 3

Beregning og opkrævning af marginer

Artikel 9

Beregningshyppighed og fastsættelse af beregningsdato

1. Modparter beregner variationsmargin, jf. artikel 10, mindst dagligt.

2. Modparterne beregner initialmargin, jf. artikel 11, senest arbejdsdagen efter én af følgende hændelser:

a) hvis en ny ikke-centralt clearet OTC-derivataftale gennemføres eller tilføjes til nettinggruppen

b) hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløber eller fjernes fra nettinggruppen

c) hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløser en betaling eller en levering bortset fra marginstillelse og -opkrævning

d) hvis initialmarginen beregnes i overensstemmelse med den standardmetode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og en eksisterende kontrakt omklassificeres med hensyn til den aktivkategori, der er omhandlet i bilag IV, punkt 1, som følge af reduceret løbetid

e) hvis der ikke er foretaget nogen beregning i de foregående 10 arbejdsdage.

3. Med henblik på fastsættelse af beregningsdatoen for initial- og variationsmarginer, gælder følgende:

a) hvis to modparter befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på nettinggruppen fra den foregående arbejdsdag

b) hvis to modparter ikke befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på de transaktioner inden for nettinggruppen, som er indgået inden kl. 16.00 den foregående arbejdsdag i den tidszone, hvor klokken først bliver 16.00.

Artikel 10

Beregning af variationsmargin

Størrelsen af den variationsmargin, der skal opkræves af en modpart, er den samlede værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 af samtlige kontrakter inden for nettinggruppen minus værdien af al tidligere opkrævet variationsmargin minus nettoværdien af de enkelte kontrakter inden for nettinggruppen på kontraktens indgåelsestidspunkt plus værdien af al tidligere stillet variationsmargin.

Artikel 11

Beregning af initialmargin

1. Modparter beregner størrelsen af den initialmargin, som skal opkræves, ved hjælp af den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og/eller ved hjælp af de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4.

2. Initialmarginen opkræves uden modregning af initialmarginbeløbet mellem de to modparter.

3. Hvis modparterne benytter både den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4, i forbindelse med den samme nettinggruppe, skal de benytte disse konsekvent for hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

4. Modparter, som beregner initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 4, må i beregningen ikke tage hensyn til eventuel korrelation mellem værdien af den usikrede eksponering og sikkerhedsstillelsen.

5. Modparterne aftaler, hvilken metode de hver især benytter til at fastsætte den initialmargin, som de skal opkræve, men de ikke er forpligtet til at benytte den samme metode.

6. Hvis den ene eller begge modparter benytter en initialmarginmodel, skal de aftale at benytte en model, der er udviklet i henhold til afdeling 4.

Artikel 12

Variationsmarginstillelse

1. Den sikkerhedsstillende modpart stiller variationsmarginen som følger:

a) på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3

b) hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, højst to arbejdsdage efter den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.

2. Variationsmarginstillelse i henhold til stk. 1, litra b), må kun anvendes på følgende:

a) nettinggrupper bestående af derivataftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis den sikkerhedsstillende modpart senest på datoen for beregning af variationsmarginen har stillet et forskudsbeløb som anerkendt sikkerhed, som er beregnet på samme måde som for initialmarginer, jf. artikel 15, for hvilke den opkrævende modpart har anvendt en margenrisikoperiode, der mindst er lig med antallet af dage fra og med beregningsdatoen til og med opkrævningsdatoen

b) nettinggrupper bestående af aftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis initialmarginen er justeret på én af følgende måder:

i) ved at forlænge den marginrisikoperiode, som er omhandlet i artikel 15, stk. 2, med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1

ii) ved at øge den initialmargin, der er beregnet i henhold til den standardmetode, som er omhandlet i artikel 11, ved hjælp af en egnet metode under hensyntagen til, at marginrisikoperioden er forlænget med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 2.

Såfremt der ikke er etableret nogen adskillelsesmekanisme mellem de to modparter, kan disse med henblik på litra a) modregne de beløb, der skal stilles.

3. Ved en eventuel tvist om størrelsen af den variationsmargin, der skal stilles, skal modparterne inden for det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, som minimum stille den del af variationsmarginen, som der ikke er uenighed om.

Artikel 13

Initialmarginstillelse

1. Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 5.

2. Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.

3. Ved en eventuel tvist om størrelsen af den initialmargin, der skal stilles, skal modparterne på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, som minimum stille den del af initialmarginen, som der ikke er uenighed om.

AFDELING 4

Initialmarginmodeller

Artikel 14

Generelle krav

1. Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, kan denne model være udviklet af den ene eller begge modparter eller af en tredjepart, der fungerer som agent.

Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, der er udviklet af en tredjepart, der fungerer som agent, er modparten fortsat ansvarlig for at sikre, at modellen opfylder de krav, der er omhandlet i denne afdeling.

2. En initialmarginmodel skal udvikles på en måde, der afspejler alle væsentlige risici ved at indgå de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgår i nettinggruppen, herunder risicienes art, omfang og kompleksitet, og den skal opfylde følgende krav:

a) modellen skal indeholde risikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne inden for nettinggruppen er denomineret i

b) modellen skal indeholde renterisikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne er denomineret i

c) rentekurven er opdelt i mindst seks løbetidskurve for eksponeringer mod renterisici knyttet til de vigtigste valutaer og markeder

d) modellen skal afspejle risikoen for bevægelser mellem forskellige rentekurver og mellem forskellige løbetidskurve

e) modellen skal indregne særskilte risikofaktorer som minimum for den enkelte aktie, det enkelte aktieindeks, den enkelte råvare eller det enkelte råvareindeks, som er væsentligt for aftalerne

f) modellen skal afspejle risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i realistiske markedsscenarier

g) modellen skal afspejle den risiko, der ikke er dækket af modellens øvrige elementer, og som hidrører fra derivataftaler, hvor den underliggende aktivklasse er kredit

h) modellen skal afspejle risikoen for bevægelser i sammenlignelige, men ikke identiske, underliggende risikofaktorer og eksponeringen mod ændringer i værdier hidrørende fra løbetids-mismatch

i) modellen skal afspejle de vigtigste tilfælde af ikke-lineær afhængighed

j) modellen skal indeholde metoder, der benyttes til back-testing, herunder statistiske test af modellens resultater

k) modellen skal fastslå, hvilke hændelser der udløser en ændring af modellen, en kalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.

3. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modellens resultater løbende overvåges, bl.a. gennem back-testing af modellen mindst hver tredje måned.

Med henblik på første afsnit skal back-testing omfatte en sammenligning mellem modellens værdier og de faktiske markedsværdier for de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.

4. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke metoder der er benyttet i forbindelse med back-testingen, herunder statistiske test af resultaterne.

5. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke af resultaterne af back-testingen der vil føre til en ændring af modellen, rekalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.

6. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modparterne opbevarer fortegnelser over resultaterne af den back-testing, der er omhandlet i denne artikels stk. 3.

7. Modparterne skal give den anden modpart alle de oplysninger, der er nødvendige for at gøre rede for beregningen af en given værdi i initialmarginmodellen på en måde, som giver en kvalificeret tredjepart mulighed for at kontrollere beregningen.

8. Initialmarginmodellen skal ud fra et forsigtighedsprincip afspejle parameterusikkerhed, korrelation, basisrisiko og datakvalitet.

Artikel 15

Konfidensinterval og marginrisikoperiode

1. I forbindelse med beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel baseres de antagne udsving i værdien af de ikke-centralt clearede OTC-kontrakter inden for nettinggruppen på et ensidigt 99 % konfidensinterval for en marginrisikoperiode på mindst 10 dage.

2. Den margenrisikoperiode, der ligger til grund for beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel som omhandlet i stk. 1, skal omfatte:

a) den periode, der kan medgå fra den sidste udveksling af variationsmargin frem til modpartens misligholdelse

b) den anslåede periode, der er nødvendig for at erstatte hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen eller afdække risici hidrørende fra disse, under hensyntagen til likviditetsniveauet på det marked, hvor disse typer kontrakter handles, det samlede omfang af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler på det pågældende marked samt antallet af deltagere i markedet.

Artikel 16

Kalibrering af modellens parametre

1. De parametre, der anvendes i initialmarginmodellerne, skal mindst én gang om året kalibreres på basis af historiske data fra en periode på mindst tre år og højst fem år.

2. De data, der anvendes til kalibrering af parametrene for initialmarginmodellerne, skal vedrøre den seneste sammenhængende periode fra den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede kalibrering er udført, og mindst 25 % af dataene skal være repræsentative for en periode med væsentlig finansiel stress (»stressdata«).

3. Hvis de i stk. 2 omhandlede stressdata ikke udgør mindst 25 % af de data, der anvendes i initialmarginmodellen, skal de ældste af de i stk. 1 omhandlede historiske data erstattes af data fra en periode med væsentlig finansiel stress, indtil stressdataenes samlede andel udgør mindst 25 % af de samlede data, der anvendes i initialmarginmodellen.

4. Den periode med væsentlig finansiel stress, som anvendes til at kalibrere parametrene, skal fastlægges og anvendes separat som minimum for hver af de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2.

5. Parametrene skal kalibreres med en ligelig vægtning af dataene.

6. Parametrene kan kalibreres for kortere perioder end de marginrisikoperioder, der fastlægges i henhold til artikel 15. Hvis der anvendes kortere perioder, skal parametrene justeres til den pågældende marginrisikoperiode ved hjælp af en egnet metode.

7. Xxxxxxxxx skal have nedskrevne politikker, der fastsætter de omstændigheder, der udløser en hyppigere kalibrering.

8. Modparterne skal indføre procedurer til at justere værdien af de marginer, der skal udveksles som følge af en ændring i parametrene som følge af en ændring af markedsvilkårene. Disse procedurer skal give modparterne mulighed for at udveksle supplerende initialmargin som følge af ændringen af parametrene i en periode på mellem 1 og 30 arbejdsdage.

9. Modparterne skal indføre procedurer vedrørende kvaliteten af de data, der anvendes i modellen. jf. stk. 1, herunder vedrørende udvælgelsen af passende dataleverandører samt rensning og interpolation af data.

10. Der må kun anvendes proxyer for de data, der anvendes i initialmarginmodellerne, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

a) de foreliggende data er utilstrækkelige eller afspejler ikke den reelle volatilitet for en OTC-derivataftale eller en portefølje af OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen

b) proxyerne indebærer et forsigtigt marginniveau.

Artikel 17

Diversificering, afdækning og modregning af risiko for underliggende klasser

1. Initialmarginmodellerne må kun omfatte ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for samme nettinggruppe. Initialmarginmodellerne kan give mulighed for diversificering, afdækning og modregning af risici ved aftaler inden for samme nettinggruppe, forudsat at denne diversificering, afdækning og modregning af risiko kun foretages inden for samme underliggende aktivklasse som omhandlet i stk. 2.

2. Med henblik på stk. 1 må der kun foretages diversificering, afdækning og modregning af risiko i følgende underliggende aktivklasser:

a) rentesats, valuta og inflation

b) aktier

c) kredit

d) råvarer og guld

e) andre.

Artikel 18

Kvalitative krav

1. Modparterne skal indføre en intern governance-proces for løbende at vurdere initialmarginmodellens egnethed, som skal indeholde samtlige følgende elementer:

a) en indledende validering af modellen udført af personer med passende kvalifikationer, som er uafhængige af de personer, der har udviklet modellen

b) opfølgning af valideringen efter en væsentlig ændring af initialmarginmodellen, dog mindst én gang om året

c) en regelmæssig revision for at vurdere følgende:

i) datakildernes integritet og pålidelighed

ii) det ledelsesinformationssystem, der er knyttet til modellens anvendelse

iii) nøjagtigheden og fuldstændigheden af de anvendte data

iv) nøjagtigheden og relevansen af antagelserne vedrørende volatilitet og korrelation.

2. Dokumentationen af de i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer vedrørende initialmargin modellen skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) den skal gøre det muligt for en sagkyndig tredjepart at forstå initialmarginmodellens opbygning og funktion

b) den skal indeholde initialmarginmodellens centrale antagelser og begrænsninger

c) den skal præcisere, under hvilke omstændigheder initialmarginmodellens antagelser ikke længere er gyldige.

3. Modparterne skal dokumentere alle ændringer af initialmarginmodellen. Denne dokumentation skal også indeholde oplysninger om resultaterne af de valideringer, jf. stk. 1, der er foretaget efter disse ændringer.

AFDELING 5

Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse

Artikel 19

Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse

1. De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), omfatter følgende:

a) daglig værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen, jf. afdeling 6

b) de retlige ordninger og en opbevaringsstruktur for sikkerhedsstillelse, som giver adgang til den modtagne sikkerhed, hvis den opbevares af tredjepart

c) hvis initialmarginen opbevares af sikkerhedsstilleren, at sikkerheden anbringes på insolvensbeskyttede depotkonti

d) at ikke-kontant initialmargin l opbevares i overensstemmelse med stk. 3 og 4

e) at kontante midler, der er opkrævet som initialmargin, opbevares på kontantkonti i centralbanker eller kreditin stitutter, som opfylder samtlige følgende betingelser:

i) de er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller de er meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis tilsyns- og reguleringsordninger er blevet bedømt som værende ækvivalente i henhold til artikel 142, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

ii) de er hverken den sikkerhedsstillende eller den opkrævende modpart, og tilhører heller ikke samme koncern som nogen af de to modparter

f) der er adgang til ikke anvendt sikkerhedsstillelse for kuratoren eller anden person med beføjelser i forbindelse med den misligholdende modparts insolvens

g) initialmarginen kan rettidigt og frit overdrages til den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af den opkrævende modparts misligholdelse

h) at ikke-kontant sikkerhedsstillelse kan overdrages uden nogen reguleringsmæssige eller retlige begrænsninger eller krav fra tredjepart, herunder fra kuratoren for den opkrævende modpart eller fra en tredjepart, til hvem opbevarings funktioner er delegeret, ud over panterettigheder vedrørende gebyrer og omkostninger i forbindelse med forvaltningskonti samt andre panterettigheder, der rutinemæssigt pålægges alle værdipapirer i et clearingsystem, hvori en sådan sikkerhedsstillelse kan opbevares

i) at ikke anvendt sikkerhed returneres fuldt ud til den sikkerhedsstillende modpart, undtagen omkostninger til opkrævning og opbevaring af sikkerheden.

2. Sikkerhed, der stilles i form af initial- eller variationsmargin, kan erstattes af alternativ sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) erstatningen sker i overensstemmelse med vilkårene i aftalen mellem modparterne som omhandlet i artikel 3

b) den alternative sikkerhedsstillelse er anerkendt, jf. afdeling 2

c) værdien af den alternative sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig til at opfylde alle marginkrav efter eventuelle relevante haircuts.

3. Initialmargin skal beskyttes mod den opkrævende modparts misligholdelse eller insolvens ved at adskille den på én af eller begge følgende måder:

a) i regnskaber og optegnelser hosen opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret

b) via andre retligt bindende ordninger.

4. Modparterne skal sikre, at ikke-kontant sikkerhed, der udveksles som initialmargin, er adskilt som følger:

a) hvis sikkerheden opbevares af den opkrævende modpart som ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den opkrævende modparts egne aktiver

b) hvis sikkerheden opbevares af den sikkerhedsstillende modpart, uden at der er tale om ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den sikkerhedsstillende modparts egne aktiver

c) hvis sikkerheden føres i regnskaber og optegnelser hos en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, eller en anden opbevarende tredjepart, skal den holdes adskilt fra de pågældende parters egne aktiver.

5. Hvis ikke-kontant sikkerhed opbevares af den opkrævende modpart eller en opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, skal den opkrævende modpart altid give den sikkerhedsstillende modpart mulighed for at holde sikkerheden adskilt fra andre sikkerhedsstillende modparters aktiver.

6. Modparter skal foretage en uafhængig juridisk vurdering for at efterprøve, hvorvidt adskillelsesordningerne opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), og stk. 3, 4 og 5. En sådan juridisk vurdering kan foretages af en uafhængig intern enhed eller af en uafhængig tredjepart.

7. Modparterne skal give deres kompetente myndigheder dokumentation for, at de overholder stk. 6 med hensyn til hver relevant jurisdiktion, og skal efter anmodning fra en kompetent myndighed udarbejde politikker, der sikrer den løbende vurdering af overholdelsen.

8. For så vidt angår stk. 1, litra e), skal modparterne vurdere kreditkvaliteten for det kreditinstitut, der er omhandlet i nævnte litra, ved hjælp af en metode, der ikke udelukkende eller per automatik er baseret på eksterne kreditkvalitetsvur deringer.

Artikel 20

Behandling af opkrævede initialmarginer

1. Den opkrævende modpart må ikke frempantsætte, genpantsætte eller på anden måde genanvende den sikkerhed, der er opkrævet som initialmargen.

2. Uanset stk. 1 kan en opbevarende tredjepart anvende den initialmargin, der modtages kontant, til geninveste ringsformål.

AFDELING 6

Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse

Artikel 21

Beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

1. Modparter justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af den metode, der er anført i bilag II, eller en metode, hvor der benytters egne volatilitetsestimater, jf. artikel 22.

2. Ved justering af værdien af sikkerhedsstillelsen i henhold til stk. 1 kan modparterne se bort fra den valutakursrisiko, der hidrører fra positioner anført i valutaer, som er underlagt en retligt bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af udsving i disse positioner i forhold til andre valutaer, der er omfattet af samme aftale.

Artikel 22

Egne estimater af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

1. Modparterne justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af egne volatilitetsestimater, jf. bilag III.

2. Modparterne ajourfører deres data og beregner de egne volatilitetsestimater, der er omhandlet i artikel 21, hvis markedsprisernes volatilitetsniveau ændrer sig væsentligt, dog mindst hvert kvartal.

3. Med henblik på stk. 2 skal modparterne på forhånd fastsætte, hvilke volatilitetsniveauer der udløser en omberegning af de i bilag III omhandlede haircuts.

4. De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), skal omfatte politikker til at overvåge beregningen af de egne volatilitetsestimater og inkorporeringen af disse estimater i den pågældende modparts risikostyringsproces.

5. De politikker, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres til genstand for en intern vurdering, der omfatter samtlige følgende elementer:

a) inkorporeringen af estimaterne i modpartens risikostyringsproces, mindst én gang om året

b) inkorporeringen af de estimerede haircuts i den daglige risikostyring

c) valideringen af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for beregning af estimater

d) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og pålideligheden af de datakilder, der anvendes til at beregne estimaterne

e) nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.

6. Den i stk. 5 omhandlede vurdering skal foretages regelmæssigt som led i modpartens interne revisionsprocedure.

KAPITEL II

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

AFDELING 1

Undtagelser

Artikel 23

CCP'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter

Ikke-finansielle modparter og modparter i tredjelande

Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke udveksles sikkerheds stillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgås med ikke-finansielle modparter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, eller med ikke-finansielle enheder, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ikke ville opfylde betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 25

Mindste overførselsbeløb

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves sikkerhed fra en modpart, hvis det skyldige beløb fra den sidste opkrævning af sikkerhed er lig med eller lavere end det beløb, der er aftalt af modparterne (»mindste overførselsbeløb«).

Det mindste overførselsbeløb må ikke overstige 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.

2. Hvis modparterne aftaler et mindste overførselsbeløb, skal den skyldige sikkerhedsstillelse beregnes som summen af:

a) den skyldige variationsmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 10, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse

b) den skyldige initialmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 11, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse.

3. Hvis den skyldige sikkerhedsstillelse overstiger det mindste overførselsbeløb, som modparterne har aftalt, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige sikkerhedsstillelse uden at fratrække det mindste overførselsbeløb.

4. Modparterne kan aftale særskilte mindste overførselsbeløb for initial- og variationsmarginer, forudsat at summen af disse mindste overførselsbeløb er lig med eller lavere end 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.

5. Hvis modparterne aftaler særskilte mindste overførselsbeløb i henhold til stk. 4, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige initial- eller variationsmargin uden at fratrække de pågældende mindste overførselsbeløb, hvis den skyldige initial- eller variationsmargin overstiger det mindste overførselsbeløb.

Artikel 26

Beregning af marginer i forbindelse med modparter i tredjelande

Hvis en modpart er hjemmehørende i et tredjeland, kan modparterne beregne marginerne på grundlag af en nettinggruppe, der omfatter følgende typer aftaler:

a) ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er omfattet af marginkrav i henhold til denne forordning

b) aftaler, der opfylder begge følgende betingelser:

i) de er identificeret som ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland

ii) de er omfattet af marginbestemmelser ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland.

AFDELING 2

Undtagelser i forbindelse med beregning af initialmarginniveauer

Artikel 27

Aftaler i udenlandsk valuta

Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer i følgende tilfælde:

a) fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt fremtidig dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»valutaterminsfor retninger«)

b) fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen, og en omvendt udveksling af de to valutaer på et senere tidspunkt og til en fast kurs, som ligeledes er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»swaps i fremmed valuta«)

c) udveksling af hovedstole i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer, at modparterne udelukkende udveksler hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i én valuta mod hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i en anden valuta på bestemte tidspunkter i henhold til en fastsat formel (»valutaswaps«).

Artikel 28

Tærskel baseret på en notionel værdi

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer for alle nye OTC-derivataftaler, der indgås inden for et kalenderår, hvis den ene af de to modparter for månederne marts, april og maj i det foregående år pr. månedens udgang havde ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på under 8 mia. EUR.

Den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater, der er omhandlet i første afsnit, skal beregnes på modpartsniveau eller, hvis modparten tilhører en koncern, på koncernniveau.

2. Hvis en modpart tilhører en koncern, skal der i beregningen af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater indgå alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, herunder alle koncerninterne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

For så vidt angår første afsnit skal OTC-derivataftaler, som er interne transaktioner, kun tages i betragtning én gang.

3. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (1), betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs

b) de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

Tærskel baseret på initialmarginens størrelse

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at opkrævet initialmargin reduceres med et beløb på op til 50 mio. EUR for så vidt angår litra a) og b) i dette stykke, eller 10 mio. EUR i de i litra c) omhandlede tilfælde, hvis:

a) ingen af de to modparter tilhører nogen koncern

b) modparterne tilhører forskellige koncerner

c) begge modparter tilhører samme koncern.

2. Hvis en modpart ikke opkræver initialmarginer i overensstemmelse med stk. 1, litra b), skal de risikostyrings procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, indeholde bestemmelser om overvågning på koncernniveau af, om denne tærskel er overskredet, samt bestemmelser om opbevaring af passende optegnelser over gruppens eksponeringer mod hver enkelt modpart inden for samme koncern.

3. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs

b) de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.

AFDELING 3

Undtagelser fra kravet om at stille eller opkræve initial- eller variationsmargin

Artikel 30

Behandling af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, med henblik på afdækning

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne, hvis betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, i deres risikostyrings procedurer fastsætte følgende vedrørende OTC-derivataftaler, der er indgået i forbindelse med dækkede obligationer:

a) variationsmargin stilles ikke af en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool), men opkræves af dennes modpart i kontanter, og tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen

b) der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.

2. Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) OTC-derivataftalen termineres ikke i tilfælde af, at udstederen af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljen (cover pool), afvikles eller bliver insolvent

b) modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er mindst ligestillet med indehaverne af de dækkede obligationer, medmindre modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet

c) OTC-derivataftalen er registreret eller opført i sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation i overensstemmelse med national lovgivning om dækkede obligationer

d) OTC-derivataftalen anvendes udelukkende til at afdække rente- eller valuta-mismatch i sikkerhedspuljen (cover pool), som er knyttet til den dækkede obligation

e) nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler uden tilknytning til sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation

f) den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

g) sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om sikkerhedsstillelse på mindst 102 %.

Artikel 31

Behandling af derivater med modparter i tredjelande, hvor retsgyldigheden af nettingaftaler og beskyttelsen af sikkerhedsstillelsen ikke kan garanteres

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal stilles variations- og initialmarginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a) den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, bekræfter, at det ikke er sikkert, at nettingaftalen og, hvis anvendt, udvekslingen af sikkerhedsstillelse kan håndhæves retligt til enhver tid

b) den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 6, bekræfter, at de adskillelseskrav, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, ikke kan opfyldes.

For så vidt angår første afsnit skal modparter, der er etableret i Unionen, opkræve margin på bruttobasis.

2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke kræves variations- og initialmarginer for kontrakter, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) betingelserne i stk. 1, litra a), og, hvis relevant, litra b), er opfyldt

b) de retlige vurderinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), bekræfter, at opkrævning af sikkerhed i overensstemmelse med nærværende forordning ikke er mulig, selv på bruttobasis

c) den andel, der beregnes i overensstemmelse med stk. 3, er under 2,5 %.

3. Den andel, der er omhandlet i stk. 2, litra c), fastsættes ved at dividere det beløb, der fremkommer på grundlag af litra a) i nærværende stykke, med det beløb, der fremkommer på grundlag af litra b):

a) summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, som er indgået efter ikrafttrædelsen af denne forordning, og for hvilke der ikke er opkrævet nogen margin fra modparter, der er etableret i et tredjeland, og for hvilke stk. 2, litra b), finder anvendelse

b) summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, undtagen OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner.

KAPITEL III

KONCERNINTERNE DERIVATAFTALER

AFDELING 1

Procedurer for modparter og de kompetente myndigheder ved anvendelse af undtagelser for koncerninterne OTC- derivataftaler

Artikel 32

Procedurer for modparter og de relevante kompetente myndigheder

1. Ansøgningen eller underretningen fra en modpart til den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, anses for at være modtaget, når den kompetente myndighed har modtaget samtlige følgende oplysninger:

a) alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt

b) de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (1).

2. Hvis en kompetent myndighed fastslår, at der er behov for yderligere oplysninger for at kunne vurdere, om betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt, skal denne myndighed sende modparten en skriftlig anmodning om oplysninger.

3. En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles modparten senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

4. Hvis en kompetent myndighed træffer en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal denne myndighed skriftligt meddele sin positive afgørelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:

a) hvorvidt der er tale om en fuldstændig eller delvis undtagelse

b) hvis der er tale om en delvis undtagelse: en tydelig angivelse af undtagelsens begrænsninger.

5. Hvis en kompetent myndighed træffer en negativ afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller gør indsigelse mod en underretning i henhold til artikel 11, stk. 7 eller 9, i nævnte forordning, skal denne myndighed skriftligt meddele sin negative afgørelse eller sin indsigelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:

a) de betingelser i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, der ikke er ikke opfyldt

b) et resumé af begrundelserne for, at disse betingelser ikke anses for opfyldt.

6. Hvis en af de kompetente myndigheder, der har modtaget en meddelelse i henhold til artikel 11, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, finder, at betingelserne i artikel 11, stk. 7, første afsnit, litra a) eller b), i nævnte forordning ikke er opfyldt, skal denne myndighed underrette den anden kompetente myndighed senest to måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

7. De kompetente myndigheder skal underrette de ikke-finansielle modparter om den indsigelse, der er omhandlet i stk. 5, senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

8. En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den modpart, der er etableret i Unionen, senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingfor pligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC- derivataftaler, der ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 11).

9. En afgørelse, der er truffet af den kompetente myndighed for en finansiel modpart, der er omhandlet i artikel 11, stk. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den kompetente myndighed for den ikke-finansielle modpart senest to måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og meddeles modparterne senest tre måneder efter modtagelsen af disse oplysninger.

10. Modparter, der har indgivet en meddelelse eller en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal straks underrette den relevante kompetente myndighed om eventuelle ændringer, som kan påvirke opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i nævnte stykker, alt efter hvad der er relevant. Den kompetente myndighed kan gøre indsigelse mod ansøgningen om undtagelse eller trække sin positive afgørelse tilbage efter enhver ændring i omstændighederne, der vil kunne påvirke opfyldelsen af disse betingelser.

11. Hvis en kompetent myndighed meddeler en negativ afgørelse eller en indsigelse, må den relevante modpart kun indgive en ny ansøgning eller meddelelse, hvis der er sket en væsentlig ændring i de forhold, der lå til grund for den kompetente myndigheds afgørelse eller indsigelse.

AFDELING 2

Gældende kriterier for anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler

Artikel 33

Gældende kriterier vedrørende retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

Der anses at foreligge en retlig hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes faktiske eller forventelige hindringer af juridisk art, heriblandt:

a) valutakontrol

b) lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller kontraktmæssige bestemmelser, der hindrer gensidig økonomisk støtte eller har væsentlig indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen

c) en eller flere af betingelserne for tidlig intervention, genopretning og afvikling som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (1) er opfyldt, hvorfor den kompetente myndighed forudser en hindring for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser

d) tilstedeværelsen af minoritetsinteresser, der indskrænker beslutningsbeføjelserne internt i de enheder, som koncernen består af

e) arten af den modpartens retlige struktur, som den fremgår af dennes vedtægter, stiftelsesdokumenter og interne regler.

Artikel 34

Gældende kriterier vedrørende praktiske hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

Der anses at foreligge en praktisk hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes begrænsninger af praktisk karakter, heriblandt:

a) utilstrækkelig adgang til ubehæftede eller likvide aktiver for den relevante modpart på forfaldsdatoen

b) hindringer af operationel art, som i praksis forsinker eller hindrer en sådan overførsel eller tilbagebetaling på forfaldsdatoen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Overgangsbestemmelser

De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan fortsat anvende de risikosty ringsprocedurer, som de har indført på den dato, fra hvilken nærværende forordning anvendes, med hensyn til ikke- centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået mellem den 16. august 2012 og de relevante datoer, fra hvilke for nærværende forordning anvendes.

Artikel 36

Anvendelse af artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19,

stk. 3, og artikel 20

1. Artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 finder anvendelse som følger:

a) fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR

b) fra den 1. september 2017, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 2 250 mia. EUR

c) fra den 1. september 2018, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 1 500 mia. EUR

d) fra den 1. september 2019, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 750 mia. EUR

e) fra den 1. september 2020, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 8 mia. EUR.

2. Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, finder artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 anvendelse som følger:

a) 3 år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

b) den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland:

i) 4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

ii) den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 1.

3. Den i stk. 2 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:

a) den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen

b) den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart

c) den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:

i) en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en finansiel modpart, eller

ii) enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel modpart

d) begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

e) begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer

f) kravene i kapitel III er opfyldt.

Artikel 37

Anvendelse af artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12

1. artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 finder anvendelse som følger:

a) fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR

b) fra den dato, som er den seneste af følgende to datoer: den 1. marts 2017 eller en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse for øvrige modparter.

2. Uanset stk. 1, for så vidt angår de valutaterminsforretninger, der er omhandlet i artikel 27, litra a), finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse fra den af følgende datoer, der indtræffer først:

a) den 31. december 2018, hvis den i litra b) omhandlede forordning endnu ikke anvendes

b) den dato, fra hvilken Kommissionens delegerede forordning (*), som præciserer visse tekniske aspekter af definitionen af finansielle instrumenter med hensyn til fysisk afviklede valutaterminsforretninger, anvendes, eller den dato, der er fastsat i henhold til stk. 1, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.

Artikel 38

Datoer for anvendelse af bestemte kontrakter

1. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, for så vidt angår alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, som er enkeltaktieoptioner eller indeksoptioner, finder artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse 3 år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse.

2. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-clearet OTC- derivataftale indgår en kontrakt med en anden modpart, som tilhører samme koncern, finder de artikler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse enten fra de datoer, der fastlægges i overensstemmelse med nævnte artikler, eller 4 juli 2017, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.

Artikel 39

Beregning af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi

1. For så vidt angår artikel 36 og 37 beregnes den deri omhandlede samlede gennemsnitlige notionelle værdi som gennemsnittet af den samlede notionelle bruttoværdi, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj 2016 for så vidt angår de modparter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a)

(*) C(2016) 2398 final.

b) den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj i det år, som er omhandlet i hvert litra i artikel 36, stk. 1

c) den indbefatter alle koncernens enheder

d) den indbefatter alle koncernens ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler

e) den indbefatter alle koncernens interne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, idet hver enkelt aftale kun medregnes én gang.

2. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes ved anvendelsen af stk. 1 som særskilte enheder og behandles særskilt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs

b) de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.

Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2016.

På Kommissionens vegne Xxxx-Xxxxxx XXXXXXX Formand

BILAG I

Tilordning af sandsynligheder for misligholdelse (»PD'er«) til kreditkvalitetstrin med henblik på artikel 6 og 7

En intern rating med en PD, der er mindre end eller lig med værdien i tabel 1, henføres til det tilsvarende kreditkvali tetstrin.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin	Sandsynlighed for misligholdelse som defineret i artikel 4, nr. 54), i forord ning EU nr. 575/2013 mindre end eller lig med:
1	0,10 %
2	0,25 %
3	1 %
4	7,5 %

BILAG II

Metode til justering af værdien af sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 21

1. Værdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger: Cværdi = C × (1 – HC – HFX)

hvor:

C = sikkerhedens markedsværdi

HC = det haircut, der er relevant for sikkerhedsstillelsen, som beregnet i henhold til punkt 2 HFX = det haircut, der er relevant for valuta-mismatch, som beregnet i henhold til punkt 6.

2. Modparter skal som minimum anvende de haircuts, der fremgår af tabel 1 og 2, på sikkerhedens markedsværdi:

Tabel 1

Haircuts for langfristede kreditkvalitetsvurderinger

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er henført til	Restløbetid	Haircuts for gældsin strumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra c)-e) og litra h)-k), beskrevne enheder (%)	Haircuts for gældsin strumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra f), g) og litra l)-n), beskrevne enheder (%)	Haircuts for securitise ringspositioner, der opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)
1	≤ 1 år	0,5	1	2
	>1 ≤ 5 år	2	4	8
	> 5	4	8	16
2-3	≤ 1 år	1	2	4
	>1 ≤ 5 år	3	6	12
	> 5	6	12	24
4 eller derunder	≤ 1 år	15	Ikke relevant	Ikke relevant
	>1 ≤ 5 år	15	Ikke relevant	Ikke relevant
	> 5	15	Ikke relevant	Ikke relevant

Tabel 2

Haircuts for kortfristede kreditkvalitetsvurderinger

Kreditkvalitetstrin, som kredit vurderingen af et gældinstru ment med kort løbetid er henført til

Haircuts for gældsinstru menter, der er udstedt af de

i artikel 4, stk. 1, litra c) og j), beskrevne enheder (%)

Haircuts for gældsinstru menter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra m), beskrevne enheder (%)

Haircuts for securitiseringspo sitioner, der opfylder kriteri erne i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)

0,5

2-3 eller derunder

1. For aktier i hovedindekser, obligationer, der kan konverteres til aktier i hovedindekser, samt guld anvendes en haircut på 15 %.

2. For anerkendte andele i investeringsinstitutter udgør haircut det vægtede gennemsnit af de haircuts, der ville finde anvendelse på de aktiver, som fonden er investeret i.

3. For kontant variationsmargin anvendes en haircut på 0 %.

4. Med henblik på udveksling af variationsmargin anvendes en haircut på 8 % på alle ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end dem, der er aftalt i en individuel derivataftale, den relevante styrende rammeaftale om netting eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«).

5. Med henblik på udveksling af initialmargin anvendes en haircut på 8 % på alle kontante og ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end den, som betalinger i tilfælde af førtidig terminering eller misligholdelse skal foretages i, i henhold til den enkelte derivataftale, den relevante aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»termineringsvaluta«). Modparterne kan hver især vælge forskellige opsigelsesvalutaer. Hvis der ikke er anført nogen termineringsvaluta i aftalen, anvendes haircut på markedsværdien af alle de aktiver, der er stillet som sikkerhed.

BILAG III

Egne volatilitetsestimater af de haircuts, som skal anvendes på markedsværdien af sikkerhedsstillelsen med henblik på artikel 22

1. Beregningen af den justerede værdi af sikkerhedsstillelsen skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) modparterne skal basere beregningen på et ensidigt 99 % konfidensinterval

b) modparterne skal basere beregningen på en likvidationsperiode på mindst 10 arbejdsdage

c) modparterne skal beregne haircuts ved at opskalere de daglige værdiansættelseshaircuts ved hjælp af følgende

»kvadratrod-af-tiden«-formel:

H = HM

∙ sffiNffiffiffiRffiffiffi+ffiffiffiffiffi(ffiffiTffiffiMffiffiffiffi−ffiffiffi1ffiffiffi)ffi

hvor:

H = det haircut, der skal anvendes

HM = haircut ved daglig værdiansættelse

NR = det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelser

TM = likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype

d) modparterne skal tage højde for, at aktiver af lav kvalitet er mindre likvide. De regulerer likvidationsperioden i opadgående retning, hvis der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario

e) den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af haircuts, skal være på mindst ét år. For modparter, der benytter en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år

f) markedsværdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger: Cværdi = C × (1 – H)

hvor:

C = sikkerhedens markedsværdi

H = haircut som beregnet i litra c) ovenfor.

2. For kontant variationsmargin kan der anvendes haircut på 0 %.

3. For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsinstitut, kan modparterne anvende deres eget volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument.

4. Modparterne skal ved fastlæggelsen af de relevante kategorier af instrumenter med henblik på punkt 3 tage hensyn til typen af udsteder af instrumentet, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, instrumenternes restløbetid og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, der indgår i kategorien.

5. Den beregning af haircuts, der følger af anvendelsen af punkt 1, litra c), skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) en modpart skal anvende volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyringsproces, herunder også i forhold til sine eksponeringsbegrænsninger

b) hvis den likvidationsperiode, som en modpart anvender, er længere end den, der er omhandlet i punkt 1, litra b), for den pågældende OTC-derivataftale, skal modparten øge sine haircuts i overensstemmelse med »kvadratrod-af- tiden«-formlen som omhandlet i nævnte punkts litra c).

BILAG IV

Standardmetode til beregning af initialmargin med henblik på artikel 9 og 11

1. De notionelle eller underliggende værdier, alt efter hvad der er relevant, af OTC-derivataftalerne i en nettinggruppe multipliceres med procentsatserne i nedenstående tabel 1:

Tabel 1

Kategori	Tillægsfaktor
Kredit: en restløbetid på 0-2 år	2 %
Kredit: en restløbetid på 2-5 år	5 %
En restløbetid på 5 år eller derover	10 %
Råvarer	15 %
Aktier	15 %
Valuta	6 %
Rente og inflation: en restløbetid på 0-2 år	1 %
Rente og inflation: en restløbetid på 2-5 år	2 %
Rente og inflation: en restløbetid på 5 år eller derover	4 %
Andre	15 %

2. Bruttoværdien af en nettinggruppes initialmargin beregnes som summen af de i punkt 1 omhandlede produkter for alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.

3. Følgende behandling finder anvendelse på aftaler, som henhører under mere end én kategori:

a) hvis der klart kan identificeres en relevant risikofaktor for en OTC-derivataftale, skal kontrakterne henføres til den kategori, der svarer til den pågældende risikofaktor

b) hvis betingelsen i litra a) ikke er opfyldt, skal kontrakterne henføres til den kategori, der har den højeste tillægsfaktor blandt de relevante kategorier

c) initialmarginkravene for en nettinggruppe beregnes efter følgende formel:

nettoværdien af initialmarginen = 0,4 × bruttoværdien af initialmarginen + 0,6 × NGR × bruttoværdien af initialmarginen.

hvor:

i) nettoværdien af initialmarginen er det reducerede tal for initialmarginkrav for alle OTC-derivataftaler med en given modpart inden for en nettinggruppe

ii) NGR henviser til netto/brutto-forholdet og beregnes som en kvotient med nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe med en given modpart i tælleren og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for den pågældende nettinggruppe i nævneren

d) med henblik på litra c) er nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe den største værdi mellem nul og summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen

e) med henblik på litra c) er bruttogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler, som er beregnet i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 og artikel 16 og 17 i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 med positive værdier i nettinggruppen

f) den notionelle værdi, der er omhandlet i punkt 1, kan beregnes ved at modregne de notionelle værdier af aftaler, der går i modsat retning, og som i øvrigt er ens i alle aftalemæssige henseender bortset fra deres notionelle værdi.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2252 ‌

af 1. december 2016

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Xxxxx xx Xxxxx (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitets ordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Xxxxx xx Xxxxx« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (2).

(2) Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen

»Xxxxx xx Xxxxx« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Xxxxx xx Xxxxx« (BOB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.6. Frugt, grønsager og korn, også forarbejdet, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2016.

På Kommissionens vegne For formanden

Xxxx XXXXX

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT C 282 af 4.8.2016, s. 14.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2253 ‌

af 14. december 2016

om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer med oprindelse i Sydafrika

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU- toldkodeksen (1), særlig artikel 58, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse (EU) 2016/1623 af 1. juni 2016 (2) godkendte Rådet undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (3) (»aftalen«).

(2) Ifølge aftalen skal tolden på import til Unionen af varer med oprindelse i SADC-ØPA-landene reduceres eller afskaffes i overensstemmelse med toldafviklingsplanen i aftalens bilag I. I bilag I fastsættes det, at tolden på visse varer med oprindelse i Sydafrika skal reduceres eller afskaffes inden for toldkontingenter.

(3) Ifølge del 1, afdeling B, i aftalens bilag I skal Unionen forvalte disse toldkontingenter efter »først til mølle«- princippet. Kommissionen skal forvalte toldkontingenterne i overensstemmelse med de forvaltningsregler for toldkontingenter, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (4).

(4) Ifølge aftalens protokol 4 suspenderes anvendelsen af de artikler, der er fastsat i afsnit II og III om handel og handelsanliggender, og de tilhørende bilag og protokoller i aftalen om handel, udvikling og samarbejde med Sydafrika (5), med undtagelse af artikel 31 om søtransport, i tilfælde af midlertidig anvendelse af aftalen fra EU's side og ratificering fra Sydafrikas side. Rådets forordning (EF) nr. 2793/1999 (6) bør derfor suspenderes fra datoen for, hvor den midlertidige anvendelse af denne aftale får virkning.

(5) Ifølge aftalens protokol 3, artikel 16, gives indrømmelserne vedrørende adgang til landbrugsmarkedet kun til den part, der foretager underretning i henhold til samme protokols artikel 3, stk. 3, fra og med den første dag i måneden, efter at den anden part har modtaget denne underretning. Da underretningen er modtaget i oktober 2016, bør de dertil knyttede indrømmelser gives fra den 1. november 2016.

For at sikre en effektiv anvendelse og forvaltning af de toldkontingenter, der indrømmes i henhold til aftalen, og som Kommissionen forvalter efter »først til mølle«-princippet, bør nærværende forordning anvendes fra den

1. november 2016.

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/1623 af 1. juni 2016 om undertegnelse på den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (EUT L 250 af 16.9.2016, s. 1).

(3) EUT L 250 af 16.9.2016, s. 3.

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(5) EFT L 311 af 4.12.1999, s. 3.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 2793/1999 af 17. december 1999 om visse procedurer for anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Sydafrika om handel, udvikling og samarbejde (EFT L 337 af 30.12.1999, s. 29).

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der åbnes EU-toldkontingenter for varer med oprindelse i Sydafrika, som anført i bilaget.

Artikel 2

De toldkontingenter, der er fastsat i bilaget, forvaltes i overensstemmelse med artikel 49-54 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 3

I overensstemmelse med protokol 4 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side suspenderes anvendelsen af forordning (EF) nr. 2793/1999.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. november 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2016.

På Kommissionens vegne Xxxx-Xxxxxx XXXXXXX Formand

BILAG

Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende. Præferenceordningen bestemmes inden for rammerne af dette bilag på grundlag af KN-kodernes dækning på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende forordning. Hvor der er angivet ex KN-koder, bestemmes præference ordningen ved samlet anvendelse af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse.

Løbe nummer	KN-kode	Taric-under opdeling	Beskrivelse af produktet	Kontingentperiode	Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)	Kontingenttoldsats (reduktion i %)
09.1801	0402 10		Mælk og fløde, koncen treret eller tilsat sukker eller andre sødemidler, i pulverform, som gra nulat eller i anden fast form, med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	83,3 500	0
09.1802	0405 10		Smør	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	83,3 500	0
09.1804	0811 10 90		Jordbær, frosne	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	377,5 (1) 385 (2)	0
09.1806	1701 13 10 1701 14 10 1701 99 10		Rørsukker til raffinering og hvidt sukker, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farve stoffer	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	8 333 50 000	0
09.1808	1701 13 10 1701 14 10		Rørsukker til raffine ring, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	16 667 100 000	0
09.1818	1702 30 50		Glukose og glukosesi rup, i form af hvidt kry stallinsk pulver, også ag glomereret, uden ind hold af fruktose eller med et fruktoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent	Fra 1.11.2016 til 31.12.2016 For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.	83,3 500	0

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

09.1820

2007 91 30

Syltetøj, frugtgelé, mar melade, puré eller mos af citrusfrugter, med indhold af sukker på over 13 vægtprocent, men ikke over 30 vægt procent

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

16,7

100

50 % MFN

09.1822

ex 2007 99 39

ex 2007 99 50

2007 99 97

Frugtpuré fremstillet af siet frugtkød fra pærer, abrikoser, ferskner (her under nektariner) eller blandinger (undtagen tropiske frugter), som er inddampet under va kuum, og hvis smags mæssige og termiske egenskaber ikke er æn dret ved varmebehand lingen; pærer, abrikoser, ferskner (herunder nek tariner) eller blandinger (undtagen tropiske frug ter), tilberedt eller kon serveret, ikke tilsat alko hol

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

57 156 (3)

57 156

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016:

45 % MFN

Fra 1.1.2017 til

31.12.2017:

41 % MFN

Fra 1.1.2018 til

31.12.2018:

36 % MFN

Fra 1.1.2019 til

31.12.2019:

32 % MFN

Fra 1.1.2020 til

31.12.2020:

27 % MFN

Fra 1.1.2021 til

31.12.2021:

23 % MFN

Fra 1.1.2022 til

31.12.2022:

18 % MFN

Fra 1.1.2023 til

31.12.2023:

14 % MFN

Fra 1.1.2024 til

31.12.2024: 9 % MFN

Fra 1.1.2025 til

31.12.2025: 5 % MFN

Fra 1.1.2026 til

31.12.2026:0

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

2008 40 51

2008 40 59

2008 40 71

2008 40 79

2008 40 90

2008 50 61

2008 50 69

2008 50 71

2008 50 79

2008 50 92

2008 50 98

2008 70 61

2008 70 69

2008 70 71

2008 70 79

2008 70 92

2008 70 98

2008 97 59

2008 97 74

2008 97 78

2008 97 98

09.1824

ex 2007 99 39

2008 97 72

Frugtpuré fremstillet af siet frugtkød fra tropi ske frugter, som er ind dampet under vakuum, og hvis smagsmæssige og termiske egenskaber ikke er ændret ved var mebehandlingen; tropi ske frugter, tilberedt el ler konserveret, ikke til sat alkohol

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

2 960 (4)

3 020 (5)

50 % MFN

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

09.1826

2009 11 99

Appelsinsaft, frosset

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

1 036 (6)

1 057 (7)

09.1829

2009 71

2009 79

Æblesaft

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

3 478 (8)

3 595 (9)

50 % MFN

09.1830

2102 10 90

Levende gær, undtagen kulturgær og bagegær

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

58,3

350

09.1891

ex 2204 21 93

ex 2204 21 94

ex 2204 21 95

ex 2204 21 96

ex 2204 21 97

Vin, med et virkeligt al koholindhold på ikke over 18 % vol.

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

60 105 000 liter

(10)

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

ex 2204 21 98

ex 2204 29 93

ex 2204 29 94

ex 2204 29 95

ex 2204 29 96

ex 2204 29 97

ex 2204 29 98

09.1892

ex 2204 21 93

ex 2204 21 94

ex 2204 21 95

Vin, i beholdere med indhold på 2 liter eller derunder, med et virke ligt alkoholindhold på ikke over 18 % vol. (11)

Fra 1.1.2017 til

31.12.2017 og

for hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

00 000 000 (12)

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

ex 2204 21 96

ex 2204 21 97

ex 2204 21 98

09.1893

ex 2204 21 93

ex 2204 21 94

ex 2204 21 95

ex 2204 21 96

ex 2204 21 97

ex 2204 21 98

Vin, med et virkeligt al koholindhold på ikke over 18 % vol.

Fra 1.1.2017 til

31.12.2017 og

for hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

33 317 700 liter

(13)

Løbe nummer

KN-kode

Taric-under opdeling

Beskrivelse af produktet

Kontingentperiode

Kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat)

Kontingenttoldsats (reduktion i %)

ex 2204 29 93

ex 2204 29 94

ex 2204 29 95

ex 2204 29 96

ex 2204 29 97

ex 2204 29 98

09.1894

2207

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover; etha nol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatu reret, uanset alkoholind holdet

Fra 1.11.2016 til

31.12.2016

For hvert efterføl gende år fra 1.1. til 31.12.

13 333

80 000

(1) Toldkontingentmængden reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1811.

(2) Fra 1.1.2018 øges kontingentmængden med 7,5 ton om året.

(3) Toldkontingentmængden reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1813 og 09.1815.

(4) Toldkontingentmængden reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1817.

(5) Fra 1.1.2018 øges kontingentmængden med 60 ton om året.

(6) Toldkontingentet reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1819.

(7) Fra 1.1.2018 øges kontingentmængden med 21 ton om året.

(8) Toldkontingentmængden reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1821.

(9) Fra 1.1.2018 til 31.12.2026 øges kontingentmængden med 117 ton om året. Fra 1.1.2027 øges kontingentmængden med 70,5 ton om året.

(10) Toldkontingentmængden reduceres med den mængde, der importeres i 2016, inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.1825.

(11) Fra 1.9. til 31.12. hvert år gælder dette toldkontingent også for vin, i beholdere på et hvilket som helst indhold, med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 18 % vol.

(12) Fra 1.1.2018 øges kontingentmængden med 741 300 liter om året.

(13) Fra 1.1.2018 øges kontingentmængden med 317 700 liter om året.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2254 ‌

af 14. december 2016

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2) Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2016.

På Kommissionens vegne For formanden Jerzy PLEWA Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	102,3
	SN	241,4
	TN	123,9
	TR	119,2
	ZZ	146,7
0707 00 05	MA	63,2
	TR	160,2
	ZZ	111,7
0709 93 10	MA	143,1
	TR	162,1
	ZZ	152,6
0805 10 20	TR	71,8
	ZA	27,9
	ZZ	49,9
0805 20 10	MA	71,1
	ZZ	71,1
0805 20 30, 0805 20 50,	IL	110,6
0805 20 70, 0805 20 90	JM	125,0
	TR	81,6
	ZZ	105,7
0805 50 10	TR	78,8
	ZZ	78,8
0808 10 80	US	97,3
	ZA	36,6
	ZZ	67,0
0808 30 90	CN	83,8
	ZZ	83,8

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

AFGØRELSER ‌

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2016/2255

af 7. december 2016

om accept af tredjelandes bidrag til Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/2/2016)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 af 19. april 2016 om Den Europæiske Unions militære FSFP- uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet bemyndigede ved artikel 8, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2016/610 Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA).

(2) I overensstemmelse med den øverstbefalende for EU-missionen EUTM RCA vedrørende Republikken Serbiens foreslåede bidrag og rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité i den henseende bør nævnte bidrag accepteres og betragtes som værende væsentligt.

(3) I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

1. Bidraget fra Republikken Serbien til EUTM RCA accepteres og betragtes som værende væsentligt.

2. Republikken Serbien fritages for betaling af finansielle bidrag til EUMAM RCA's budget.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2016.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand

(1) EUT L 104 af 20.4.2016, s. 21.

HENSTILLINGER ‌

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/2256

af 8. december 2016

rettet til medlemsstaterne om genoptagelse af overførsler til Grækenland i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Medlemsstaterne har siden 2011 suspenderet overførslen af ansøgere om international beskyttelse til Grækenland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1) (herefter »Dublinforordningen«), efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol (2) har afsagt to domme, hvor der er blevet påvist systemiske mangler i det græske asylsystem, som medfører en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, som tillægges ansøgere om international beskyttelse, der i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (3) overføres fra medlemsstaterne til Grækenland.

(2) Siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde dom i sag M.S.S. mod Belgien og Grækenland i 2011, har Europarådets Ministerkomité fulgt situationen i Grækenland på grundlag af de statusrapporter, som Grækenland skal fremlægge som bevis for dommens fuldbyrdelse, og på grundlag af dokumentation fra NGO'er og internationale organisationer såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der opererer i Grækenland. Efter Grækenlands anmodning i juni 2016 har Ministerkomitéen accepteret at udskyde vurderings proceduren, fordi Grækenland på nuværende tidspunkt oplever et enormt migrationspres, og de særlige og ustabile forhold nu ikke er de samme, som da der blev afsagt dom i M.S.S-sagen for fem år siden.

(3) Som følge af M.S.S.-dommen har Grækenland forpligtet sig til at reformere sit asylsystem på grundlag af en national handlingsplan om reform af asylsystemet og migrationsstyringen, der blev fremlagt i august 2010 og ændret i januar 2013 (herefter »den græske handlingsplan«). Den 1. oktober 2015 fremlagde Grækenland en køreplan for gennemførelsen af omfordelingsordningen og hotspottilgangen for Rådet, hvori landet skitserer en række foranstaltninger, der skal prioriteres for at sikre gennemførelsen af de aftalte asyl- og modtagelsesforan staltninger, som endnu ikke er gennemført.

(4) Samtidig sætter den nuværende flygtninge- og migrationskrise fortsat det græske asyl- og migrationssystem under pres, da Grækenland er det land, hvor flest flygtninge og migranter, der ankommer via den østlige Middelhavsrute, først indrejser. Fra januar til den 4. december 2016 ankom der 171 909 irregulære migranter til Grækenland (4). Selv om erklæringen mellem EU og Tyrkiet (5) har ført til et betydeligt fald i antallet af personer, der dagligt ankommer til Grækenland fra Tyrkiet (6), har den samtidig pålagt Grækenland et nyt ansvar. Det gennemsnitlige antal af indrejser i Grækenland er desuden steget i perioden fra starten af august 2016 sammenlignet med perioden fra 1. maj-31 juli 2016 (7). Situationen i Grækenland har endvidere ændret sig

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(2) M.S.S. mod Belgien og Grækenland (nr. 30696/09) og NS mod Secretary of State for the Home Department (sag C-411/10 og C-493/10).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1), som blev erstattet af forordning (EU) nr. 604/2013.

(4) Frontex-data fra 4. december 2016.

(5) Erklæring af 18. marts 2016 mellem EU og Tyrkiet.

(6) Se Kommissionens rapporter om gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we- do/policies/european-agenda-migration/proposal-implementation-package/index_en.htm.

(7) I perioden 1.5.2016-31.7.2016 indrejste der gennemsnit 52 personer om dagen i Grækenland, hvorimod antallet i perioden 1.8.2016-

29.11.2016 var på 94.

betydeligt, efter at Vestbalkanruten reelt er lukket, hvilket forhindrer tredjelandsstatsborgere i at fortsætte rejsen. Som følge deraf er der på nuværende tidspunkt flere end 62 000 irregulære tredjelandsstatsborgere i Grækenland (1). Samtidig viser nødomfordelingsordningen, der er vedtaget efter to rådsafgørelser (2) (»omfordelingsafgørelserne«), en positiv udvikling især i Grækenland, hvor omfordelingsoverførslerne er steget og på nuværende tidspunkt udgør ca. 1 000 om måneden. Det er dog stadig nødvendigt, at alle medlemsstaterne gør en indsats for at lette presset på Grækenland. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at afgive tilsagn og gennemføre omfordelinger på månedsbasis med henblik på at foretage mindst 2 000 omfordelings overførsler om måneden fra december 2016 og derefter gradvis øge antallet af månedlige omfordelinger (3).

(5) Den 10. februar 2016 og den 15. juni 2016 rettede Kommissionen henstilling til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen (4). I henstillingerne blev det konkluderet, at der fortsat er behov for en væsentlig forbedring af situationen i Grækenland, inden Kommissionen kan foretage en yderligere vurdering af, om overførslerne til Grækenland eventuelt skal genoptages i henhold til Dublinforordningen. Den 28. september 2016 rettede Kommissionen den tredje henstilling til Den Hellenske Republik om de specifikke hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen (5) (»den tredje henstilling«). I den tredje henstilling blev det konkluderet, at Grækenland stadig oplever udfordringer med at behandle et stort antal nye asylansøgere, primært som følge af gennemførelsen af forudregistreringen og den kontinuerlige tilstrømning af irregulære migranter. Der skulle endvidere fortsat tages en række vigtige skridt for at afhjælpe de resterende systemiske mangler i det græske asylsystem, navnlig i betragtning af den manglende kapacitet. På grundlag af de yderligere fremskridt, der er gjort, bør der i en fremtidig genoptagelse af overførslerne til Grækenland efter Dublinforordningen og på linje med den tredje henstilling tages højde for den indvirkning, som denne udfordrende situation har på asylsystemet overordnet set, og den bør derfor startes gradvist og på basis af individuelle vurderinger fra sag til sag.

(6) I et brev af 22. november 2016 gav Grækenland Kommissionen yderligere oplysninger om den seneste situation for asylansøgere i Grækenland og om de fremskridt, der var gjort med at reformere landets asylsystem. Grækenland udtrykte også bekymring over udsigterne til en mulig genoptagelse af Dublinoverførslerne i lyset af de mange migranter, som befinder sig i Grækenland, hvilket landets størrelse taget i betragtning udgør en kæmpe byrde og har resulteret i, at asyl- og modtagelseskapaciteten har nået grænsen. Grækenland påpegede ligeledes, at antallet af omfordelinger fra Grækenland til andre medlemsstater fortsat er meget lavere end det antal, som blev fastsat i afgørelserne om omfordeling. De græske myndigheder understregede imidlertid, at de ikke har en permanent udelukkelse fra Dublinsystemet i sinde og opfordrede til oprigtig solidaritet og støtte, indtil situationen i Grækenland er bragt helt i orden.

(7) Ifølge oplysninger fra Grækenland af 22. november 2016 har den græske asyltjeneste siden den 1. januar 2016 modtaget omkring 39 000 asylansøgninger. Der var pr. 30. september 2016 mere end 17 000 verserende sager, der skulle undersøges i første instans. De græske myndigheder vurderer, at der ved udgangen af 2016 vil være blevet indgivet op mod i alt 50 000 asylansøgninger (6). Som følge af den normaliserede situation i Grækenland og den forbedrede adgang til asylproceduren er den græske asyltjenestes arbejdsbyrde nu væsentligt større end de foregående år.

(8) Kommissionen har i de tidligere henstillinger bemærket, at Grækenland har forbedret den nationale lovgivning for at sikre, at de nye retlige bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (7), som omarbejdet, om asylprocedurer og nogle af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets 2013/33/EU (8), som omarbejdet, om modtagelsesforhold er blevet gennemført i national lovgivning. Det græske parlament

(1) http://www.media.gov.gr/index.php, tilgået den 6. december 2016.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 146) og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80).

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, ottende rapport om omfordeling og genbosætning

af 7. december 2016 (COM(2016) 791 final).

(4) Kommissionens henstilling af 10. februar 2016 rettet til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 — (C(2016) 871 final), Kommissionens henstilling af 15. juni 2016 rettet til Den Hellenske Republik om de specifikke hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 — C (2016) 3805 final).

(5) Kommissionens henstilling af 28. september 2016 rettet til Den Hellenske Republik om specifikke hastende foranstaltninger, som

Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 — C(2016) 6311 final.

(6) Ved udgangen af 2016 bør størstedelen af de forudregistrerede ansøgninger være færdigregistreret/‑indgivet. Formålet med denne forudregistrering, som blev afsluttet i august 2016, var at forudregistrere alle de irregulære tredjelandsstatsborgere, som var ankommet til Grækenland før den 20. marts 2016, og som ønskede at søge om international beskyttelse, men som endnu ikke var blevet kanaliseret ind i asylproceduren af de græske myndigheder. Omkring 28 000 personer blev forudregistreret i løbet af sommeren.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international

beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

vedtog en ny lov (lov 4375/2016) den 3. april 2016 (1). Den 22. juni 2016 godkendte parlamentet en ændring til lov 4375/2016, hvorved bl.a. sammensætningen af appeludvalgene og asylansøgeres ret til en mundtlig høring blev ændret (2). Den 31. august 2016 vedtog det græske parlament endvidere en lov om flygtningebørn i skolealderen, som er bosat i Grækenland (3).

(9) Grækenland har det seneste år øget sin samlede modtagelseskapacitet for både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse væsentligt. Ifølge de daglige oplysninger, som blev frigivet af de græske myndigheder den 6. december 2016, er der fortrinsvist i midlertidige modtagelsesfaciliteter, herunder indlogering, som UNHCR står for (se betragtning 11), 71 539 ledige pladser til både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse i Grækenland (4). Der er dog alvorlige udfordringer med hensyn til kapaciteten på øerne i Det Ægæiske Hav, som er overfyldte: Den maksimale modtagelseskapacitet er fortsat ca. 8 200, mens det samlede antal registrerede migranter på øerne var 16 295 pr. 5. december 2016 (5).

(10) Grækenland har desuden øget antallet af indlogeringspladser til sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Den 17. november 2016 var der 1 191 ledige pladser på opholdsstederne for uledsagede mindreårige, uanset om disse er asylansøgere eller ej. Der er planer om at oprette yderligere 130 pladser til uledsagede mindreårige inden udgangen af 2016. Der er dog langt fra tilstrækkeligt med indlogeringspladser til sårbare ansøgere, da disse faciliteter på nuværende tidspunkt er fyldt, og 1 199 uledsagede mindreårige, som har behov for at blive indlogeret i passende faciliteter, står på venteliste (6). Der gøres således kun langsomt fremskridt på dette område, og det er klart, at Grækenland skal intensivere sine bestræbelser for at sikre, at der findes et passende antal modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige for at kunne imødekomme efterspørgslen efter sådanne faciliteter.

(11) I januar 2016 blev der undertegnet en delegationsaftale om i alt 80 mio. EUR mellem Kommissionen og UNHCR med henblik på at oprette 20 000 pladser i åbne indlogeringsfaciliteter (lejelejligheder, hotelvouchere og familieværtsprogrammer) hovedsageligt til gavn for personer, der ansøger om international beskyttelse, og som kan blive genstand for omfordeling. Delegeringsaftalen blev revideret i juli 2016 med det formål at lade indlogeringsfaciliteten omfatte muligheden for at etablere pladser på omfordelingssteder, som forvaltes af UNHCR, og for at præcisere i teksten, at målgruppen for indlogeringsfaciliteten ikke kun omfatter omfordelingskandidater, men også andre asylansøgere, navnlig kandidater under Dublinbestemmelserne om familiesammenføring, personer i sårbare situationer, herunder uledsagede mindreårige og børn, der er kommet væk fra deres familie, handicappede personer, ældre, enlige forældre, kronisk syge og gravide. Siden september er antallet af ledige indlogeringspladser steget betydeligt (med omkring 8 100). UNHCR gav i december 2015 tilsagn om at oprette 20 000 pladser til ansøgere, som er godkendt til omfordeling i henhold til udlejningsordningen, og pr. 6. december var der 20 145 ledige pladser, herunder 6 344 pladser på hoteller/i hele bygninger, 11 711 pladser i lejligheder, 484 pladser hos værtsfamilier, 960 pladser på omfordelingssteder og 646 pladser i særlige centre for uledsagede mindreårige (7). Eftersom den gældende delegationsaftale udløber den 31. december 2016, har Kommissionen indledt forhandlingerne med UNHCR om forlængelsen af ordningen i 2017 på baggrund af den opdaterede vurdering af Grækenlands modtagelsesbehov.

(12) Når det gælder kvalitet, ligger forholdene i mange af de græske modtagelsesfaciliteter stadig langt fra de krav, der er fastsat i direktiv 2013/33/EU om modtagelsesforhold for personer, der ansøger om international beskyttelse, navnlig på øerne og på visse af de midlertidige faciliteter på fastlandet. Hotspotcentrene på øerne er overfyldte, og de materielle forhold lever heller ikke op til standarderne, for så vidt angår sanitet, hygiejne og adgang til basale tjenester som lægehjælp, navnlig for de udsatte grupper. Sikkerheden er utilstrækkelig, og der er fortsat spændinger mellem forskellige nationaliteter. På fastlandet sikres der med UNHCR's indlogeringsfacilitet passende

(1) »Lov 4375/2016 om asyltjenestens struktur og drift, klagemyndigheden og modtagelses- og identifikationstjenesten, oprettelse af et generalsekretariat for modtagelse, gennemførelse i græsk lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2013/32/EU af

26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) og andre bestemmelser« kan ses på: http://www.hellenicparliament.gr/UserFiles/bcc26661-143b-4f2d-8916-0e0e66ba4c50/o-prosf-pap.pdf.

Det er nødvendigt at vedtage gennemførelsesretsakter i form af ministerielle afgørelser eller afgørelser, der træffes af flere ministerier sammen, for at de græske myndigheder kan efterkomme loven i sin helhed.

(2) Lov 4399/2016: http://www.asylumineurope.org/sites/default/files/resources/n_4399.2016.pdf.

(3) Lov 4415/2016: https://www.alfavita.gr/sites/default/files/attachments/fek_ellinoglosi.pdf.

(4) http://www.media.gov.gr/images/prosfygiko/REFUGEE_FLOWS-01-12-2016.pdf.

Disse midlertidige nødfaciliteter og permanente faciliteter er etableret i hotspotcentrene på øerne i Det Ægæiske Hav og på fastlandet.

(5) Den græske minister Mouzalas har udtalt, at der i virkeligheden er færre migranter på øerne (omkring 10-12 000).

(6) http://reliefweb.int/report/greece/situation-update-unaccompanied-children-uac-greece-2-november-2016.

(7) http://data.unhcr.org/mediterranean/country.php?id=83.

indlogering, men en stor del af den øvrige modtagelseskapacitet består af lejre (på nuværende tidspunkt er 53 lejre i brug) og nødfaciliteter af meget svingende og ofte utilstrækkelig standard, både for så vidt angår materielle forhold og sikkerhed. Man er begyndt at gøre nogle af disse faciliteter klar til vinteren, men det går langsomt. Selv med udbedringer bliver det svært at omdanne visse af disse lejre til passende permanente modtagelsesfaciliteter, og det bliver muligvis nødvendigt at lukke nogle dem og slå andre sammen.

(13) Desuden synes den overordnede modtagelseskoordinering i Grækenland mangelfuld pga. manglende præcis rammelovgivning og overvågningssystemer, hvor nogle lejre forvaltes ad hoc af migrationsministeriet og andre af modtagelses- og identifikationstjenesten. Det er endnu ikke besluttet, hvilke faciliteter der skal gøres permanente. Modtagelsestjenesten er stadig ved at opbygge sin kapacitet.

(14) Det følger af ovenstående, at Grækenland skal fortsætte sine fremskridt med hensyn til at oprette tilstrækkeligt med egnede permanente åbne modtagelsesfaciliteter for asylansøgere af passende standard i henhold til EU- lovgivningen. Dette bør omfatte en centraliseret forvaltning af alle modtagelsesfaciliteter og et system til konstant overvågning af de materielle standarder og tilgængelige tjenester på sådanne faciliteter. Nogle midlertidige faciliteter bør omdannes til permanente faciliteter, men der bør ligeledes fastholdes en tilstrækkelig kapacitet med hensyn til midlertidige faciliteter for at imødekomme eventuel manglende kapacitet som følge af uventet tilstrømning. Endvidere er det, som det allerede blev anmodet om i den tredje henstilling, yderst vigtigt, at de græske myndigheder giver mere præcise oplysninger om modtagelseskapaciteten og en omfattende og løbende opdateret behovsvurdering med hensyn til den samlede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet.

(15) Der er konstateret betydelige forbedringer i de tidligere henstillinger, hvad angår oprettelsen af regionale asylkontorer. Grækenlands lovgivning indeholder bestemmelser om oprettelse af asylkontorer i regionerne Attika, Thessaloníki, Thrakien, Epirus, Thessalien, Vestgrækenland, Kreta, Lésvos, Khíos, Sámos, Leros og Rhodos (1). Direktøren for asyltjenesten besluttede, at der også kan oprettes selvstændige asylenheder for at dække asyltjenestens stadig større behov. Ifølge oplysningerne fra Grækenland i et brev af 22. november 2016 er 7 regionale kontorer nu operationelle i regionerne Attika, Thrakien, Thessaloníki, Lésvos, Sámos, Rhodos og Patras. Derudover er 9 selvstændige asylenheder i Piræus, Evros, Xanthi, Leros, Kos, Korinth og en omfordelingsenhed i Alimos operationelle. Som loven foreskriver, tages yderligere tre regionale asylkontorer i drift i regionerne Kos, Epirus (Ioannina), Kreta (Heraklio) og Thessalien (Volos).

(16) Den græske asyltjeneste er i gang med at øge sin kapacitet. På nuværende tidspunkt arbejder 478 personer i asyltjenesten (2). Dette tal omfatter stillinger i den centrale tjeneste, på de regionale kontorer og i asylenhederne.

250 stillinger finansieres via statsbudgettet, mens resten finansieres via forskellige EU- og EØS-kilder. Det forventes, at der ved udgangen af året vil være 659 ansatte. Det kommer oven i det personale med tidsbegrænset ansættelse, som UNHCR har rekrutteret, EASO-personale og medlemsstaternes eksperter, der er udsendt via EASO til den græske asyltjeneste i et fast tidsrum. De græske myndigheder har til hensigt at erstatte alle kontraktansatte med fastansatte inden udgangen af 2017 og ikke øge kapaciteten yderligere; den græske asyltjeneste har angivet over for Kommissionen, at det ikke er muligt at udvide personalet hurtigere på grund af manglen på mere erfarent personale til at uddanne, vejlede og overvåge det nye personale. Eftersom asyltjenesten vil være blevet tre gange større i løbet af 2016, har den angivet, at den har akut behov for at konsolidere sig, især med henblik på at styrke ekspertisen hos mellemledere og personale.

(17) I lyset af den store stigning i antallet af asylansøgere i Grækenland, er det stadig ikke klart, om det aktuelle og planlagte personaleniveau for asyltjenesten er tilstrækkeligt til i god tid og på tilfredsstillende vis at behandle den aktuelle og sandsynlige kommende arbejdsbelastning. En af asyltjenestens hovedprioriteter bør være at mindske tidsrummet fra en ansøgning fremsættes, til den indgives, hvilket på nuværende tidspunkt ofte er for langt og har en indvirkning på de pågældende personers rettigheder og følgelig skaber frustrationer hos de berørte. Tidsrummet bør mindskes i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer, hvori det kræves, at en person, der har fremsat en asylansøgning, i praksis har mulighed for at indgive den »så hurtigt som muligt«. Det er endvidere af afgørende betydning, at en ansøgning behandles inden for den frist, der er fastsat i direktivet, dvs. normalt inden for 6 måneder. Behandlingen af en indgivet asylansøgning tager på nuværende tidspunkt i bedste fald adskillige måneder, bortset fra omfordelingssager, der behandles hurtigere, og der hersker en del uvished om, hvor hurtigt det nuværende efterslæb af ansøgninger vil bliver behandlet. Kommissionen noterer sig imidlertid Grækenlands bekymring i brevet af 22. november 2016 om, at en endnu hurtigere stigning i antallet af medarbejdere i asyltjenesten risikerer at påvirke graden af sammenhæng og kvaliteten af beslutningstagningen.

(1) Artikel 1, stk. 3, i lov 4375/2016.

(2) Oplysninger om personalet, som den græske asyltjeneste fremlagde på et møde med Kommissionens tjenestegrene den 10. november 2016.

(18) Der er akut behov for en vurdering af, om den personalestigning, der er sket indtil nu i asyltjenesten, er tilstrækkelig, og hvordan Kommissionen, dens agenturer og også medlemsstaterne bedst kan hjælpe Grækenland med at behandle disse ansøgninger på kortere tid. Der bør foretages en omfattende behovsanalyse, der løbende opdateres, og som tager hensyn til det antal uafgjorte asylansøgninger, som det er sandsynligt, at den græske asyltjeneste skal behandle på et hvilket som helst tidspunkt, og det antal medarbejdere, der kræves eller sandsynligvis vil være påkrævet for at behandle disse ansøgninger. Disse medarbejdere kunne bestå af yderligere ressourcer, som Grækenland selv stiller til rådighed, og af udstationerede eksperter fra medlemsstaterne i form af et EASO-støtteteam. Uden at give afkald på kvaliteten bør det undersøges, hvordan arbejdsmetoderne kan rationaliseres og effektiviseres for at fremskynde interviews og procedurer, eventuelt med hjælp fra EASO.

(19) Asylansøgere skal have adgang til at klage over en negativ afgørelse vedrørende deres krav. Der er gjort store fremskridt i denne henseende. Klagemyndigheden og klageudvalgene blev oprettet ved lov 4375/2016, som blev vedtaget i april 2016. Ved lov 4399/2016 blev nye klageudvalg oprettet. De er ansvarlige for at undersøge alle klager over afgørelser truffet af den græske asyltjeneste, som er indgivet siden 20. juli 2016. Klageudvalgene fokuserer primært på sager indgivet på de græske øer for at bidrage til gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Der er i øjeblikket seks klageudvalg. Der er desuden oprettet et klageudvalg efter den 21. juli til aflastning af de permanente udvalg (1). Med henblik på at håndtere den stigende mængde sager og det eksisterende efterslæb har Grækenland til hensigt at oprette yderligere syv udvalg, som forventes at være operationelle ved udgangen af december 2016 og bringe antallet af udvalg op på 20 ved udgangen af februar 2017.

(20) Lov 4399/2016 ændrede også strukturen af disse udvalg, som nu består af tre medlemmer: to dommere fra den administrative domstol og én græsk statsborger med relevant baggrund og erfaring til at blive fremsat af UNHCR eller det nationale menneskerettighedsudvalg.

(21) Ifølge oplysningerne fra de græske myndigheder i brevet af 22. november 2016 er 2 347 klager siden den

21. juli 2016 blevet bragt for klageudvalgene, men der er kun blevet truffet 573 afgørelser.

(22) Det gamle udvalg til afvikling af efterslæbet af klagesager, som blev oprettet for at behandle Grækenlands efterslæb af sager, havde oprindeligt fået et supplerende mandat til ud over de omfattende klager over afgørelser truffet i første instans at høre klager over afgørelser baseret på antagelighedsgrunde som led i erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Ifølge oplysningerne fra de græske myndigheder i brevet af 22. november 2016 er der mellem april og 20. juli 2016 blevet bragt mere end 2 000 klager for udvalget til afvikling af efterslæbet af klagesager. Oprettelsen af et nyt klageudvalg den 24. juni 2016 (2) har lettet byrden for de 20 udvalg til afvikling af efterslæbet af klager og givet dem mulighed for at fremskynde behandlingen af efterslæbet af klagesager.

(23) Der er sket større fremskridt med afviklingen af efterslæbet af asylsager under »den gamle procedure«, der blev reguleret ved præsidentielt dekret 114/2010. Det nuværende efterslæb er pr. 22. november 2016 på ca. 6 589 sager (et fald fra i alt ca. 51 000 sager, der blev anset som værende en del af efterslæbet i begyndelsen af 2013, og ca. 8 075 sager i september 2016). De græske myndigheder har af humanitære årsager udstedt tilladelser til personer, hvis asylansøgning har ventet på at blive behandlet i lang tid, og som vil kunne få en opholdstilladelse af humanitære eller andre ekstraordinære grunde i henhold til den græske lov 4375/2016. Opholdstilladelser udstedes for et tidsrum på to år og kan forlænges (3). De giver modtagerne de samme rettigheder og fordele, som personer, der har fået subsidiær beskyttelsesstatus i Grækenland (4), og disse personer anses derefter ikke længere som asylansøgere. En del af efterslæbet af klager undersøges imidlertid med hensyn til deres substans. Trods de store fremskridt siden den seneste henstilling bør Grækenland fortsætte med at afvikle efterslæbet af uafgjorte klagesager og sikre, at ansøgere med en uafgjort klagesag får mulighed for at udøve deres ret til effektive retsmidler.

(1) På grund af den øgede arbejdsbyrde, der følger af gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet, har aflastningsudvalget imidlertid 100 sager om måneden til gennemgang.

(2) Afgørelse truffet af flere ministerier (Grækenlands statstidende B' 1862 af 24.6.2016). (3) Artikel 22, stk. 3, i lov 4375/2016.

(4) Artikel 28 i præsidentielt dekret 114/2010.

(24) I lyset af den væsentlige stigning i antallet af ansøgninger, der er indgivet i Grækenland siden gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet, er det endnu vigtigere at råde over en fuldt bemandet klagemyndighed, der er i stand til at behandle den forventede betydelige stigning i antallet af klager. Udvalgenes effektivitet bør øges, samtidig med at kvaliteten bibeholdes, og uden at dette berører udvalgsmedlemmernes uafhængighed. Dette kunne i særdeleshed omfatte hyppigere møder i klageudvalgene, anvendelse af juridisk bistand i forbindelse med udarbejdelse af afgørelser og specialisering af udvalgene samt ansættelse af medlemmerne på fuld tid. Der bør også ansættes mere støttepersonale (1). Der bør ligeledes gennemføres en løbende behovsvurdering på grundlag af antallet af verserende klager i de forskellige klageorganer, som sandsynligvis vil blive behandlet af disse, med henblik på at vurdere, om antallet af udvalg er tilstrækkeligt og arbejdsmetoderne hensigtsmæssige.

(25) Den nye lov (lov 4375/2016) indeholder også bestemmelser om gratis retshjælp til ansøgere i klagefasen. Alle foranstaltninger til gennemførelsen af denne lov er imidlertid endnu ikke truffet i praksis. Den 9. september 2016 blev der vedtaget en ministeriel afgørelse om gennemførelse af bestemmelsen om retshjælp i henhold til lov 4375/2016. Finansieringen til gennemførelsen af gratis juridisk bistand er sikret gennem de nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). Derudover blev der inden for rammerne af AMIF's nødhjælpsfinansiering tildelt et beløb på 30 mio. EUR til UNHCR via en støtteaftale (2). UNHCR bruger bl.

a. disse midler til at ydre gratis juridisk bistand til ansøgere om international beskyttelse i klagefasen frem til begyndelsen af 2017, hvor de græske myndigheder forventes at have indført deres egen ordning for gratis retshjælp. To projekter gennemføres i samarbejde med ikkestatslige organisationer (Metaction og Greek Council for Refugees): det ene, som omfatter alle klager, gennemføres på øerne, og det andet, som gennemføres på fastlandet, dækker kun klager indgivet i Athen og Thessaloníki og ikke klager indgivet af frihedsberøvede asylansøgere. Den 19. september informerede Grækenland Kommissionen om, at listen over advokater, som skal føres af asyltjenesten, vil blive oprettet i starten af 2017. Grækenland bør straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre retten til gratis retshjælp for alle asylansøgere, som indgiver klager.

(26) Der er stadig alvorlige bekymringer angående beskyttelsen af sårbare ansøgere, herunder uledsagede mindreårige, navnlig på baggrund af manglen på et velfungerende værgemålssystem, utilstrækkelig adgang til passende indkvartering og generelle bekymringer angående ansøgernes sikkerhed. Den nye lov 4375/2016 indeholder bestemmelser om et nyt direktorat for modtagelse og et direktorat for social integration, som begge skal omfatte specialiserede afdelinger for modtagelse og integration af uledsagede mindreårige i ministeriet for indre anliggender og administrativ genopbygning, bl.a. ved at stille en repræsentant til rådighed for dem. Til trods herfor er det stadig nødvendigt, at de græske myndigheder vedtager gennemførelsesforanstaltninger for i praksis at sikre uledsagede mindreårige passende proceduremæssige garantier og modtagelsesforhold. Der mangler stadig at blive vedtaget en ny lovgivningsmæssig ramme, som skal indeholde bestemmelser om et effektivt værgemålssystem. De græske myndigheder har bekræftet, at ministeriet for arbejde og social solidaritet, som står i spidsen for håndteringen af uledsagede mindreårige, er i færd med at forberede en ny lov vedrørende værgemål, som bør være klar inden udgangen af 2016. Inden for rammerne af denne lov etableres en særlig tjeneste, muligvis en afdeling, med ansvar for værgemålssystemet. Selvom den græske regering allerede har vedtaget et ministerielt dekret om aldersvurdering af uledsagede mindreårige, som ansøger om asyl (3), meldes der stadig om bekymringer angående den praktiske gennemførelse af vurderingen på grund af manglende identifikation og manglen på retsmidler i forbindelse med den aldersvurdering, som udføres af politiet.

(27) Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til adgang til uddannelse. Lov 4415/2016 fra august 2016 har bl.

a. til formål at sikre psykosocial støtte og uddannelse til børn af asylansøgere samt en smidig integration i det græske uddannelsessystem for dem, som ønsker at blive i Grækenland efter en forberedende overgangsperiode. På trods af lokal modstand træffer de græske myndigheder omfattende foranstaltninger for at gennemføre denne retlige ramme fuldt ud og på effektiv vis.

(28) Ifølge en række interessenter er situationen for uledsagede mindreårige overordnet set stadig usikker, og der er mange bekymringer angående deres sikkerhed i modtagefaciliteterne på fastlandet og på øerne, og ifølge nogle oplysninger frihedsberøves eller indkvarteres børn stadig i længere perioder i »beskyttede områder« i åbne modtagefaciliteter under overfyldte og uhygiejniske forhold uden en repræsentant eller adgang til retshjælp, indtil der kan findes passende indlogering til dem (4). Som anført i betragtning 10 er manglen på passende indlogering til mindreårige et stort problem, som fortsat skal løses hurtigst muligt.

(1) Oplysninger, som blev givet til Kommissionens tjenestegrene på et møde med klagemyndigheden i november 2016.

(2) Låneaftalen blev undertegnet den 15. juli 2016.

(3) Ministeriel afgørelse 1982 af 16.2.2016 (Grækenlands statstidende B' 335).

(4) Human Rights Watch, »Why Are You Keeping Me Here?«, september 2016 https://www.hrw.org/sites/default/files/report_pdf/ greece0916_web.pdf.

(29) Europa-Kommissionen har ydet betydelige finansielle midler til Grækenland for at støtte landet i dets bestræbelser på at bringe asylforvaltningssystemet i overensstemmelse med EU-standarderne. Siden begyndelsen af 2015 er der blevet ydet mere end 352 mio. EUR i nødhjælp via fondene på området indre anliggender (AMIF og Fonden for Intern sikkerhed (ISF)) til Grækenland enten direkte til de græske myndigheder eller via EU's agenturer og internationale organisationer, der arbejder i Grækenland. Af dette beløb blev omkring 90 mio. EUR tildelt de græske myndigheder direkte i juli 2016 for at styrke deres kapacitet til at forbedre levevilkårene og yde primære sundhedsydelser i flygtningecentre samt tilbyde migranterne modtagelses- og sundhedsydelser. Der ydes ligeledes omfattende midler (ca. 198 mio. EUR), som skal dække migranternes og flygtningenes grundlæggende humanitære behov, til de humanitære partnerorganisationer gennem det nyligt oprettede nødhjælpsinstrument. Disse midler er med til at gennemføre den beredskabsplan, som Kommissionen, de græske myndigheder og/eller relevante interessenter har udviklet sammen for at klare den nuværende humanitære situation i marken og/eller understøtte gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet.

(30) Nødhjælpen kommer oven i de 509 mio. EUR, der er afsat til Grækenland i perioden 2014-2020 via landets nationale programmer inden for rammerne af AMIF og ISF, hvilket gør Grækenland til det EU-land, der modtager flest midler fra fonde på området indre anliggender.

(31) Grækenland bør sikre, at disse finansielle midler straks anvendes fuldt ud på den mest effektive måde. Grækenlands nationale programmer revideres derfor inden for rammerne af fondene på området indre anliggender (AMIF og ISF) med henblik på at tilpasse dem til de nye prioriteter. Revisionen af AMIF's nationale program er fuldendt, mens revisionen af ISF's nationale program befinder sig i sidste fase og bør snart være afsluttet. Selv om den formelle udpegelse af den nye ansvarlige myndighed er gennemført, er der stadig behov for at strømline procedurer og operationelle foranstaltninger for at sikre, at de græske myndigheder fuldt ud mobiliserer de midler, som er til rådighed under de nationale programmer, for at dække hastende behov, navnlig for så vidt angår modtagelse og andre tjenester til de migranter, som opholder sig i landet.

(32) Som det erkendes i Kommissionens meddelelse af 4. marts 2016 med titlen »Tilbage til Schengen« (1), er det at sikre et fuldt fungerende Dublinsystem en nødvendig del af de bredere bestræbelser for at stabilisere asyl-, migrations- og grænsepolitikken. Disse bestræbelser på at normalisere Dublinsystemets funktionsmåde bør føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde. Suspenderingen af Dublinoverførsler til Grækenland siden 2011 har skabt et incitament for asylansøgere, der ankommer til Grækenland på irregulær vis, til at fortsætte til andre medlemsstater, hvilket er en af årsagerne til de sekundære bevægelser, som har undergravet Schengensystemets funktionsdygtighed. Det er derfor vigtigt, at Grækenland behandler de udestående foranstaltninger i denne henstilling som hasteforanstaltninger. Samtidig bør ændringen af Dublinreglerne som foreslået af Kommissionen (2) på grundlag af målet om solidaritet og en ligelig fordeling af byrden mellem medlemsstaterne prioriteres. Forhandlingerne om dette forslag er endnu ikke afsluttet.

(33) Kommissionen anerkender det store fremskridt, som Grækenland bistået af Kommissionen, EASO, medlemsstaterne og internationale og ikkestatslige organisationer har gjort siden M.S.S-dommen i 2011 for at forbedre den måde, hvorpå det græske asylsystem fungerer. Men Grækenland har fortsat en udfordring med hensyn til at behandle et stort antal nye asylansøgere, primært som følge af gennemførelsen af forudregi streringen, den kontinuerlige tilstrømning af irregulære migranter, om end i et lavere antal end før marts 2016, og landets ansvar i forbindelse med gennemførelsen af aftalen mellem EU og Tyrkiet. Derudover skal der tages flere vigtige skridt for at rette op på de resterende mangler i det græske asylsystem, navnlig angående kvaliteten af modtagefaciliteter, behandlingen af sårbare ansøgere og den hastighed, hvormed ansøgningerne registreres, indgives og gennemgås i de to instanser. For at tage hensyn til denne udfordrende situations betydning for asylsystemets overordnede funktionsdygtighed og for at undgå at placere en uholdbar byrde på Grækenland kan en fuldstændig genoptagelse af Dublinoverførsler til Grækenland endnu ikke anbefales, selv om det stadig er det endelige mål.

(34) Grækenland har dog gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opbygge de nødvendige institutionelle og retlige strukturer til et velfungerende asylsystem, og der er gode muligheder for, at et fuldt funktionsdygtigt asylsystem vil være på plads i den nærmeste fremtid, så snart der er rettet op på alle de resterende mangler, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og behandlingen af sårbare personer, herunder uledsagede mindreårige. Det er derfor passende at anbefale, at overførslerne genoptages gradvist og på grundlag af

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, »Tilbage til Schengen — En køreplan« (COM(2016) 120 final af 4.3.2016).

(2) COM(2016) 270 final.

individuelle garantier, under hensyntagen til modtagelseskapaciteten og behandlingen af ansøgninger under overholdelse af relevant EU-lovgivning og til den på nuværende tidspunkt utilstrækkelige behandling af visse kategorier af personer, navnlig sårbare ansøgere, herunder uledsagede mindreårige. Genoptagelsen bør desuden ikke gælde med tilbagevirkende kraft, men vedrøre asylansøgere, som Grækenland har ansvaret for fra en bestemt dato, for at undgå, at der placeres en uholdbar byrde på Grækenland. Det anbefales, at denne dato fastsættes til den 15. marts 2017.

(35) På grundlag af ovenstående fastlægger denne henstilling de foranstaltninger, som de græske myndigheder skal træffe eller opretholde med henblik på at genoptage Dublinoverførslerne af asylansøgere, som over de ydre grænser er indrejst i Grækenland på irregulær vis fra den 15. marts 2017 og derefter, eller som Grækenland fra denne dato har ansvaret for i henhold til andre kriterier end artikel 13 i kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013. Med dette mål for øje bør Grækenland hurtigst muligt tage alle de skridt, som fremgår af denne henstilling. Under overholdelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling bør de andre medlemsstater også bidrage til at nå dette mål, navnlig ved at reagere på EASO's forskellige indkaldelser og udsende eksperter med det formål at bistå de græske myndigheder samt ved fuldt ud at leve op til deres omfordelingsforpligtelser i medfør af omfordelingsafgørelserne.

(36) Denne henstilling fastlægger også, hvordan overførslerne kan genoptages, hvilket bør omfatte nært samarbejde i de enkelte overførselssager mellem de græske myndigheder og myndighederne i den overførende medlemsstat på grundlag af forpligtelsen til oprigtigt samarbejde mellem medlemsstater, herunder med henblik på at sikre, at den enkelte person vil blive indlogeret på passende vis i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i direktiv 2013/33/EU, og at vedkommendes anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med direktiv 2013/32/EU. Dette vil kræve, at Grækenland for hver enkelt person, der skal overføres, giver specifikke garantier med hensyn til den behandling, som vedkommende vil blive udsat for. Derudover bør der oprettes en mekanisme til understøttelse og indberetning bestående af et EASO-team af eksperter fra medlemsstaterne, som skal bistå med at sikre, at sådanne standarder anvendes i praksis i forbindelse med de overførte personer.

(37) I forhold til at sikre at denne henstilling gennemføres fuldt ud, er det vigtigt, at Grækenland regelmæssigt rapporterer om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse foranstaltninger. Som fastlagt i denne henstilling bør Grækenland derfor senest den 15. februar 2017 fremlægge en indledende rapport, der navnlig bør omfatte en beskrivelse af, hvordan de græske myndigheder under overholdelse af den relevante EU-lovgivning fastsætter proceduren for at give garantier i individuelle overførselssager. Derefter bør Grækenland afgive rapport om gennemførelsen af denne henstilling hver anden måned.

(38) Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter og andre relevante oplysninger, som den råder over, eller andre udviklinger regelmæssigt aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling, og om nødvendigt ajourføre anbefalingerne heri.

(39) Ansvaret for at beslutte om overførslerne i individuelle sager skal genoptages, ligger udelukkende hos medlemsstaternes myndigheder under tilsyn af domstolene, som kan henvise sager vedrørende fortolkningen af Dublinforordningen til præjudiciel afgørelse for Den Europæiske Unions Domstol —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I. FORANSTALTNINGER TIL STYRKELSE AF DET GRÆSKE ASYLSYSTEM

Modtagelsesforhold og -faciliteter

1) Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at modtagelsesfaciliteterne er tilstrækkelige til at rumme alle ansøgere om international beskyttelse på landets område, og at modtagelsesforholdene i alle disse modtagelsesfa ciliteter opfylder standarderne i EU-lovgivningen. Grækenland bør prioritere højt at:

a) sikre, at der er etableret et tilstrækkeligt antal åbne modtagelsesfaciliteter, som kan rumme alle de ansøgere, der søger om international beskyttelse, som landet modtager eller sandsynligvis vil modtage, og de personer, de har forsørgelsespligt over for, under hele asylprocessen

b) sikre, at alle disse faciliteter som minimum lever op til standarderne i direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, herunder i forbindelse med sårbare ansøgere og i vinterperioden

c) beslutte hurtigst muligt, hvilke faciliteter på fastlandet der skal opgraderes, og hvilke der skal lukkes

d) beslutte hurtigst muligt, hvordan modtagelseskapaciteten på øerne øges

e) skabe de nødvendige yderligere indlogeringspladser til uledsagede mindreårige for at sikre, at alle uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl, straks indlogeres under passende forhold og ikke holdes under forhold, der ikke lever op til standarderne, eller frihedsberøves, og sikre, at disse faciliteter opretholdes

f) sørge for, at ansøgere får den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdom og alvorlige mentale forstyrrelser

g) sikre effektiv og løbende centraliseret forvaltning og koordinering af alle modtagelsesfaciliteter og sikre et system til konstant overvågning af de materielle standarder i disse faciliteter og de tjenester, som ydes i dem, herunder i hotspotcentrene, og sikre, at de ansvarlige myndigheder får tilstrækkelige ressourcer til dette formål.

Grækenland bør også sikre, at der ud over de permanente faciliteter er et passende antal midlertidige åbne modtagel sesfaciliteter til rådighed, eller at de kan stilles til rådighed med kort varsel for indlogering af uventede strømme af ansøgere om international beskyttelse og de personer, de har forsørgelsespligt over for, under passende forhold.

De græske myndigheder bør foretage en omfattende behovsvurdering af den samlede krævede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet samt løbende ajourføre denne vurdering i lyset af, hvordan situationen udvikler sig.

Adgang og ressourcer til asylproceduren i første instans

2) Grækenland bør fortsætte sin indsats for at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse reelt har adgang til asylproceduren, navnlig ved at:

a) vurdere om antallet af medarbejdere i asyltjenesten er tilstrækkeligt til at behandle de asylansøgninger, der indkommer inden for de frister, der er fastsat i direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer

b) sikre rekruttering af yderligere personale til asyltjenesten, som der på grundlag af denne vurdering er behov for, med henblik på snarest muligt at kunne sikre effektiv og rettidig behandling af alle ansøgninger om international beskyttelse og/eller udpege yderligere personale, herunder både sagsbehandlere og tolke, som kan udsendes af medlemsstaterne via EASO-støtteteams

c) oprette yderligere regionale asylkontorer eller enheder i overensstemmelse med det overordnede behov i Grækenland

d) fremskynde interviews og procedurer, samtidig med at de nødvendige standarder, hvor det er hensigtsmæssigt, opretholdes med støtte fra EASO, herunder ved at indføre interview- og støtteværktøjer

e) mindske tidsrummet mellem tilkendegivelse af interesse for at søge om asyl og den faktiske indgivelse af asylansøgningen, jf. artikel 6, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.

Behovsvurderingen i litra a) bør løbende ajourføres og indeholde oplysninger om antallet af rekrutterede medarbejdere.

Klagemyndighed

3) Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse har adgang til effektive retsmidler, navnlig ved at sikre:

a) at den nye klagemyndighed er fuldt funktionsdygtig ved at oprette de planlagte 20 klageudvalg inden udgangen af februar 2017 og om nødvendigt øge dette antal på grundlag af den behovsvurdering, som er nævnt nedenfor

b) tilstrækkelige menneskelige ressourcer til klagemyndigheden og udvalgene, herunder støttepersonale, til at klare alle verserende og sandsynlige fremtidige klager, herunder klager inden for rammerne af erklæringen mellem EU og Tyrkiet

c) afvikling af alle anmodninger om domstolsprøvelse af administrative afgørelser, som på nuværende tidspunkt ikke er færdigbehandlet, snarest muligt

d) en stigning i antallet af afgørelser per udvalg, herunder eventuelt gennem planlægning af hyppigere møder, anvendelse af juridisk bistand i forbindelse med udkast til afgørelser, specialisering af udvalgene og fuldtidsan sættelse af udvalgenes medlemmer, uden at dette berører deres uafhængighed

e) tilstrækkelig uddannelse af medlemmerne af klageudvalgene, herunder eventuelt med bistand fra EASO.

De græske myndigheder bør på grundlag af en fuldstændig og løbende behovsvurdering finde frem til, hvor mange udvalg til behandling af klager under klagemyndigheden der er brug for til at behandle alle klager indgivet af ansøgere om international beskyttelse, hvor mange menneskelige ressourcer, der er behov for til at sikre, at disse udvalg fortsat fungerer gnidningsfrit, og eventuelle andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, så som ændring af arbejdsmetoderne. Dette bør navnlig omfatte en vurdering af, om de 20 klageudvalg, som skal oprettes inden udgangen af februar 2017, er tilstrækkelige.

Retshjælp

4) Grækenland bør sikre, at rammelovgivningen vedrørende adgangen til gratis retshjælp i praksis er effektiv, og at alle asylansøgere får den nødvendige juridiske bistand til domstolsprøvelse af administrative afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse. Grækenland bør navnlig:

a) effektivt gennemføre en ministeriel afgørelse om gratis retshjælp snarest muligt

b) hurtigt indgå en aftale om en permanent liste over advokater i Grækenland, der kan yde disse tjenester til alle ansøgere, der har klaget over en afgørelse. Indtil disse foranstaltninger er gennemført, bør Grækenland sikre, at der inden for rammerne af de to projekter, som gennemføres på fastlandet og på øerne, ydes gratis juridisk bistand til alle ansøgere, der har klaget over en afgørelse.

Behandling af uledsagede mindreårige og sårbare personer under asylproceduren

5) Grækenland bør sikre, at der oprettes passende strukturer, og træffe passende foranstaltninger, til at finde frem til og behandle sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Grækenland bør navnlig:

a) straks indføre en passende værgemålsprocedure ved at vedtage den nødvendige juridiske ramme til gennemførelse af de relevante bestemmelser i lov 4375/2016

b) fastsætte, hvor meget personale der er brug for i direktoratet for modtagelse og direktoratet for beskyttelse af mindreårige og rekruttere dette for derved straks at give de nødvendige garantier i medfør af asylreglerne, hvad angår opsporing af familie og juridisk repræsentation

c) sikre, at procedurerne for at finde frem til ansøgere med særlige procedure- og modtagelsesmæssige behov, herunder uledsagede mindreårige, i praksis gennemføres, således at disse ansøgere kan få den nødvendige psykosociale støtte, navnlig hvis de har været ofre for seksuel vold og udnyttelse eller menneskehandel, og at der altid tages behørigt hensyn til barnets tarv.

Brug af EU-midler under de nationale programmer

6) Grækenland bør sikre, at de betydelige EU-midler, der ydes, anvendes fuldt ud, navnlig ved straks at mobilisere de ressourcer, der er til rådighed under de nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrati onsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og udnytte de supplerende midler fra strukturfondene. I denne forbindelse bør Grækenland med henblik på at dække presserende behov, navnlig på modtagelsesområdet og i forbindelse med andre tjenester til de migranter, som befinder sig i Grækenland, træffe de nødvendige foranstaltninger for at mobilisere al den finansiering, som er til rådighed under de nationale programmer, især ved at forbedre koordineringen mellem de relevante interessenter, øge den operationelle kapacitet og forbedre gennemførelsesmeka nismerne.

Teknisk bistand fra andre medlemsstater

7) Medlemsstaterne opfordres til at yde yderligere støtte til Grækenland ved at reagere på EASO's forskellige indkaldelser og udpege eksperter, sørge for længere udsendelser og udpege mere erfarne og specialiserede profiler.

II. RETNINGSLINJER FOR GENOPTAGELSE AF OVERFØRSLERNE

8) Det anbefales, at overførslerne af asylansøgere til Grækenland i medfør af forordning (EU) nr. 604/2013 genoptages på de betingelser og efter de retningslinjer, der er fastsat i punkt 9 og 10.

Anvendelsesområde

9) Genoptagelsen af overførsler bør, efterhånden som modtagelseskapaciteten og behandlingen af ansøgerne i Grækenland opfylder direktiv 2013/32/EU og 2013/33/EU, gælde asylansøgere, som over de ydre grænser er indrejst i Grækenland på irregulær vis fra den 15. marts 2017 og derefter, eller andre personer, som Grækenland gradvist fra denne dato har ansvaret for i henhold til andre kriterier end artikel 13 i kapitel III i forordning EU (nr.) 604/2013. Sårbare asylansøgere, herunder uledsagede mindreårige, bør ikke overføres til Grækenland på nuværende tidspunkt.

Samarbejde og individuelle garantier

10) Før en ansøger overføres til Grækenland opfordres medlemsstaternes myndigheder til at arbejde tæt sammen med de græske myndigheder for at sikre, at betingelserne i punkt 9 overholdes, og navnlig at ansøgeren modtages i en modtagelsesfacilitet, som opfylder de standarder, der er fastsat i EU-retten, navnlig i direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, at vedkommendes ansøgning behandles inden for de frister, der er fastsat i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, og at vedkommende behandles i overensstemmelse med EU-retten i alle andre relevante henseender. De græske myndigheder opfordres til at samarbejde fuldt ud med hensyn til at give sådanne garantier til de andre medlemsstater.

III. STØTTE OG RAPPORTERING

EASO-støtte og rapportering

11) EASO bør oprette et team af eksperter fra medlemsstaterne, som skal udsendes til Grækenland for at understøtte samarbejdet mellem medlemsstaterne, og melde tilbage om, hvorvidt de personer, som i henhold til Dublinfor ordningen overføres tilbage til Grækenland, behandles i overensstemmelse med de garantier, som Grækenland skal give i henhold til punkt 10.

Rapporter fra Grækenland

12) Grækenland anmodes om senest den 15. februar 2017 at fremlægge en rapport om de fremskridt, der er gjort for at efterkomme denne henstilling. Rapporten bør navnlig indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på de mangler, som er identificeret i denne henstilling, herunder, hvordan de græske myndigheder har sikret eller planlægger at sikre de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer, der er omhandlet i punkt 1-5 i denne henstilling, og en beskrivelse af de løbende behovsvurderinger, der er omhandlet i afsnit 1-3 i denne henstilling. Rapporten bør derudover give en detaljeret beskrivelse af, hvordan de græske myndigheder har til hensigt at gennemføre proceduren om at give garantier i individuelle sager, der er omhandlet i punkt 10.

13) Rapporten bør desuden indeholde følgende oplysninger:

a) den samlede nuværende og planlagte permanente og midlertidige modtagelseskapacitet til indlogering af ansøgere om international beskyttelse og arten af denne kapacitet

b) det samlede antal verserende asylansøgninger i første instans

c) omfattende data om alle verserende klager og udstedte afgørelser i anden instans, herunder sager om antagelighed, fra både de nye klageudvalg og udvalgene til afvikling af efterslæbet af klager

d) det samlede antal nuværende og planlagte medarbejdere til behandling af asylansøgninger, der registreres i asyltjenesten og direktoratet for modtagelse og det samlede nuværende og planlagte antal medarbejdere og antallet af udvalg, som klagemyndigheden gradvist har gjort operationelle.

14) Efter den 15. februar 2017 anmodes Grækenland om at afgive rapport om gennemførelsen af denne henstilling hver anden måned.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2016.

På Kommissionens vegne Dimitris AVRAMOPOULOS Medlem af Kommissionen

BERIGTIGELSER ‌

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2016/1015 af 17. juni 2016 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for 1-naphthylacetamid, 1-naphthyleddikesyre, chloridazon, fluazifop-P, fuberidazol, mepiquat og tralkoxydim i eller på visse produkter

(Den Europæiske Unions Tidende L 172 af 29. juni 2016)

Side 21, bilaget, nr. 2):

I stedet for: »2) I del B i bilag III udgår kolonnerne vedrørende 1-naphthylacetamid og 1-naphthyleddikesyre, chloridazon, fluazifop-P, fuberidazol, mepiquat og tralkoxydim.«

læses: »2) I del A i bilag III udgår kolonnerne vedrørende 1-naphthylacetamid og 1-naphthyleddikesyre, chloridazon, fluazifop-P, fuberidazol, mepiquat og tralkoxydim.«

ISSN 1977-0634 (elektronisk udgave) ISSN 1725-2520 (papirudgave)

★ ★ ★

★ ★

★ ★ ★

Den Europæiske Unions Publikationskontor

2985 Luxembourg LUXEMBOURG

Document Metadata

Table of Contents

Den Europæiske Unions

Document Metadata

Den Europæiske Unions

59. årgang

15. december 2016

★ Meddelelse om midlertidig anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side 1

afsnit IIa 2

★ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2252 af 1. december 2016 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Xxxxx xx Xxxxx (BOB)) 47

landbrugsvarer med oprindelse i Sydafrika 48

DA

★ Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/2255 af 7. december 2016 om accept af tredjelandes bidrag til Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannel- sesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/2/2016) 59

★ Kommissionens henstilling (EU) 2016/2256 af 8. december 2016 rettet til medlemsstaterne om genoptagelse af overførsler til Grækenland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 60

Berigtigelser

Meddelelse om midlertidig anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2250

af 4. oktober 2016

om fastsættelse af en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i Nordsøen og i EU- farvande i ICES-afsnit IIa

Gennemførelse af landingsforpligtelsen

Definitioner

Særlige regler vedrørende landingsforpligtelsen for torsk

Undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate for jomfruhummer

Undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for almindelig tunge

De minimis-undtagelser

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

Særlige tekniske foranstaltninger i Skagerrak

Fartøjsliste

Ikrafttræden og anvendelse

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251‌

af 4. oktober 2016

(EØS-relevant tekst)

GENERELLE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

Definitioner

Generelle krav

Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse

Anerkendt sikkerhedsstillelse

Anerkendelseskriterier for andele eller aktier i investeringsinstitutter

Kreditkvalitetsvurdering

Særlige krav for anerkendte aktiver

Koncentrationsgrænser for initialmargin

Beregningshyppighed og fastsættelse af beregningsdato

Beregning af variationsmargin

Beregning af initialmargin

Variationsmarginstillelse

Initialmarginstillelse

Generelle krav

Konfidensinterval og marginrisikoperiode

Kalibrering af modellens parametre

Diversificering, afdækning og modregning af risiko for underliggende klasser

Kvalitative krav

Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse

Behandling af opkrævede initialmarginer

Beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

Egne estimater af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

CCP'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter

Ikke-finansielle modparter og modparter i tredjelande

Mindste overførselsbeløb

Beregning af marginer i forbindelse med modparter i tredjelande

Aftaler i udenlandsk valuta

Tærskel baseret på en notionel værdi

Tærskel baseret på initialmarginens størrelse

Behandling af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, med henblik på afdækning

Behandling af derivater med modparter i tredjelande, hvor retsgyldigheden af nettingaftaler og beskyttelsen af sikkerhedsstillelsen ikke kan garanteres

KONCERNINTERNE DERIVATAFTALER

Procedurer for modparter og de relevante kompetente myndigheder

Gældende kriterier vedrørende retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

Gældende kriterier vedrørende praktiske hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Overgangsbestemmelser

Anvendelse af artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19,

stk. 3, og artikel 20

Anvendelse af artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12

Datoer for anvendelse af bestemte kontrakter

Beregning af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi

Ikrafttræden

Tilordning af sandsynligheder for misligholdelse (»PD'er«) til kreditkvalitetstrin med henblik på artikel 6 og 7

Metode til justering af værdien af sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 21

Haircuts for langfristede kreditkvalitetsvurderinger

Haircuts for kortfristede kreditkvalitetsvurderinger

Egne volatilitetsestimater af de haircuts, som skal anvendes på markedsværdien af sikkerhedsstillelsen med henblik på artikel 22

Standardmetode til beregning af initialmargin med henblik på artikel 9 og 11

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2252‌

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251 ‌

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2252 ‌

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2253 ‌

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2254 ‌

BERIGTIGELSER ‌