Mejeribranchens Fælles-

2023-2025

overenskomst

Overenskomst indgået mellem

DI Overenskomst II

(Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og

Fødevareforbundet NNF 3F Fagligt Fælles Forbund

DI nr. 808001

3F nr. 4008

MEJERIBRANCHENS FÆLLESOVERENSKOMST

Mellem

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening)

Fødevareforbundet NNF Fagligt Fælles Forbund - 3F

2023-2025

DI nr. 808001

3F nr. 4008

INDHOLD

Kapitel I. Ansættelsesformer

Bilag 11

Afklaring af anvendelse af vikararbejde 98

Bilag 12

Underleverandører 99

Bilag 13

Vikarer 100

Bilag 14

Natarbejde og helbredskontrol 101

Bilag 15

Velfærdsforanstaltninger for chauffører 104

Bilag 16

Definition af natperiode 104

Bilag 17

Beklædning 105

Bilag 18

Uddannelse af faglærte chauffører 105

Bilag 19

Mejeribrugets Uddannelsesfond 106

Bilag 20

Overenskomstfond 106

Bilag 21

Udviklings- og samarbejdsfonden 107

Bilag 22

DA/FH-Udviklingsfonden 108

Bilag 23

Organisationsaftale om databeskyttelse 108

Bilag 24

Samarbejde på virksomheder om grøn omstilling mv 109

Bilag 25

Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark 110

Bilag 26

Implementering af gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (dir.

2019/1152) ................................................................................................... 110

Bilag 27

Firmapensionsordninger 118

Bilag 28

Aflønning af medarbejdere på Fællesoverenskomsten som har en

uddannelse, som ikke fremgår af overenskomsten 119

Bilag 29

Udvalgsarbejder 121

Stikordsregister 125

KAPITEL I. ANSÆTTELSESFORMER

§ 1 Arbejdstid

Stk. 1 Daglig normal arbejdstid

Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge, som fordeles på fem dage. Den daglige normale arbejdstid skal placeres i tidsrummet kl. 05:00 og kl. 17:00. Om lørdagen mellem kl. 05:00 og kl. 14:00.

Stk. 2 Placering af arbejdstiden – pauser

Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal de berørte medarbej- dere høres.

Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til en time dagligt.

Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbej- dernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhe- dens drift iværksætte ændringer i arbejdstiden med 14 dages varsel.

Stk. 3 Arbejdstidens længde

Ingen arbejdsdag kan være på under fire timer.

Stk. 4 Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere - uanset bestemmel- serne i stk. 1 - tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan omfat- tende antallet af ugentlige arbejdsdage og timer, blot den gennem- snitlige ugentlige arbejdstid over den aftalte periode er 37 timer.

Stk. 5 Lokal enighed

Ved lokal enighed forstås, at et flertal af de berørte medarbejdere er stemt herfor. Lokalaftale, jf. stk. 4 og § 28, stk. 10, indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten for det pågældende område. En lokalaftale kan opsiges med tre måneders varsel.

Stk. 6 Arbejdsplaner

Den enkelte medarbejders arbejdstid skal fremgå af en ophængt ar- bejdsplan, som løbende skal strække sig over mindst seks uger.

Note:

Ved planering af natarbejde skal bilag 14 om natarbejde iagttages.

Stk. 7 Kortvarige ændringer i arbejdstiden

Under hensyntagen til virksomhedens drift kan arbejdsgiveren fore- tage nødvendige ændringer i arbejdsplanen for enkelte medarbej- dere eller mindre grupper af medarbejdere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændringen er kortvarig (maks. to uger).

I en afdeling (f.eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffører) er definitionen af en mindre gruppe:

1-10 medarbejdere:	mindre end 50 pct. af medarbejderne
11-20 medarbejdere:	mindre end 6 medarbejdere
21-30 medarbejdere:	mindre end 8 medarbejdere
31-100 medarbejdere:	mindre end 10 medarbejdere
100 eller derover:	mindre end 10 pct. af medarbejderne

Stk. 8 Manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i stk. 2 eller stk. 7 anførte varsel, betales for hver time indtil varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbej- dere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den nor- male daglige arbejdstid.

Tillægsbetalingen er:

	1.3.2023	1.3.2024
Første tre timer	Kr. 65,22	Kr. 67,50
Efterfølgende timer	Kr. 120,71	Kr. 124,93

Stk. 9 Bortfald af varsling

Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 2 eller 7, betales et engangsbeløb på:

	1.3.2023	1.3.2024
Bortfald af varsel	Kr. 158,22	Kr. 163,76

§ 2 Deltidsbeskæftigede, afløsere, ansatte med flere arbejdssteder og ungarbejdere

Stk. 1 Hensigtserklæring

Parterne er enige om det hensigtsmæssige i at begrænse anvendelsen af vikarer i mejeriindustrien til fordel for anvendelse af fast tilknyt- tede afløsere. For såvel medarbejdere som virksomheden er det en klar fordel, at arbejdet udføres af medarbejdere, som er kendte på virksomheden og som kender arbejdsopgaverne.

For at fremme denne udvikling er parterne enige om at tilpasse be- stemmelserne om afløsere. Tilpasningen er en forsøgsordning, som udløber pr. 28. februar 2025, idet parterne inden da løbende vil eva- luere effekten.

Note:

Såfremt afløserbestemmelserne udløber pr. 28. februar 2025, ændres af- løserbestemmelserne til formuleringen i overenskomsten, som var gæl- dende i 2017 – 2020.

Stk. 2 Beskæftigelse af deltidsansatte

a. Allerede ansatte

Mellem en allerede ansat medarbejder og virksomheden kan afta- les ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid, jf. Lov om deltid.

b. Nyansatte

Der kan i forbindelse med nyansættelse træffes aftale om beskæf- tigelse på deltid.

Virksomheder må ikke benytte ansættelse af deltidsbeskæftigede til at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

For nyansatte deltidsbeskæftigede gælder, at medarbejderen kan opsige sit ansættelsesforhold uden yderligere varsel, når den på- gældende tilbydes ansættelse på et højere timetal hos en anden arbejdsgiver.

Stk. 3 Arbejdstid for deltidsansatte

Deltidsbeskæftigede ansættes til mindst fire timers arbejde dagligt og mindst 15 timer ugentligt.

For deltidsansatte skal der være aftalt en fast daglig og ugentlig ar- bejdstid.

Ved overskridelse af den for den enkelte dag fastsatte arbejdstid beta- les overarbejdstillæg. Deltidsmedarbejdere kan indgå i lokale aftaler om varierende ugentlig arbejdstid.

Stk. 4 Arbejdstid for særlige grupper

For medarbejdere, der ved siden af ansættelsen er studerende, der modtager SU, folkepensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensio- nister og lignende medarbejdergrupper, skal den ugentlige arbejds- tid udgøre mindst 8 timer.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på vikarer, der antages til arbejde gennem vikarbureauer, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 5 Arbejdstid for afløsere

Afløsere, som er fyldt 18 år, skal afregnes for mindst fire timer på ar- bejdsdage og kan højst arbejde 25 timer på virksomheden i den en- kelte uge.

Ved lokal enighed kan aftales, at den gennemsnitlige arbejdstid på 25 timer om ugen opgøres over en op til otte ugers periode, hvor timetal- let i den enkelte uge ikke må overstige 30 timer, dog må arbejdstiden i to uger være fuld tid.

I perioder, hvor skolerne holder lukket (efterårsferie, juleferie, vinter- ferie, påskeferie og folkeskolernes sommerferie (syv uger), må ar- bejdstiden være fuld tid.

Stk. 6 Xxxxx afløsere pr. fastansatte

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges en afløser for hver 10 fastansatte medarbejdere. Dog kan der ved lokal enighed aftales afvigelser herfra.

Stk. 7 Faste afløsere

På hver virksomhed er der - ud over afløsere i henhold til stk. 3-4 - mulighed for at ansætte faste afløsere.

På virksomheder med under 15 ansatte kan der maksimalt beskæf- tiges en fast afløser. På virksomheder med over 15 ansatte kan der maksimalt ansættes en fast afløser pr. påbegyndt 20 ansatte.

Den enkelte faste afløser skal stå til rådighed for indtræden i vagter med en times varsel inden for en forud aftalt tidsramme, der kan strække sig over seks timer, og som indskrives i arbejdsplanen. Bliver medarbejderen ikke tilkaldt inden for den aftalte tidsramme, er rådig- hedspligten ophævet i det pågældende arbejdsdøgn.

Den enkelte faste afløser er garanteret to ugentlige fridage, hvor der ikke kan ske tilkald. Disse fridage skal fremgå af arbejdsplanen.

Ved arbejde ud over den på dagen varslede arbejdstid betales overarbejde i henhold til § 8, stk. 2a.

Faste afløsere er garanteret en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden opgøres over en periode på otte uger, medmin- dre der indgås en lokal aftale, jf. § 1, stk. 4 og 5.

Eventuel overtid afregnes i henhold til overenskomstens § 8, stk. 2a - overtid. Medarbejderens ansættelse som fast afløser kræver accept af medarbejderen.

Stk. 8 Ansatte med flere arbejdssteder

Medarbejdere kan ansættes til at udføre arbejde på flere arbejds- steder, dog maks. fire arbejdssteder. Arbejdsstederne skal være nævnt i ansættelseskontrakten. Afstanden mellem de af arbejdsstederne, der ligger længst fra hinanden, må ikke overstige 65 km. Flytning fra ét af arbejdsstederne til et andet skal varsles med mindst 14 kalenderdage.

Ved flytning forud for varslets udløb betales kr. 115,00 pr. dag indtil varslets udløb. Ved flytning fra et arbejdssted til et andet opgøres ar- bejdstiden på det arbejdssted, hvorfra medarbejderen flyttes. Efter varslingsperiodens udløb betales for evt. over- eller undertid.

Ved indgåelse af aftale om flere arbejdssteder aftales det mellem med- arbejderen og virksomheden, hvilket arbejdssted medarbejderen pri- mært tilknyttes. Medarbejderen vil på dette arbejdssted have en ar- bejdsleder, som vil have det overordnede ansvar for medarbejderen.

Det primære arbejdssted er afgørende for medarbejderens ret til del- tagelse i valg af tillidsrepræsentant.

Der ydes et særligt tillæg pr. time på:

	1.3.2023	1.3.2024
Tillæg pr. time	Kr. 6,53	Kr. 6,76

På virksomheder med 15 medarbejdere eller derunder kan der maks. beskæftiges en medarbejder med flere arbejdssteder. På virksom- heder med over 15 medarbejdere kan der maks. beskæftiges en med- arbejder med flere arbejdssteder pr. påbegyndt 20 ansatte.

Stk. 9 Antal ungarbejdere pr. voksne medarbejdere

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges en ung- arbejder mellem 16 og 18 år for hver 15 voksne medarbejdere.

§ 3 Funktionærlignende ansættelsesvilkår

Stk. 1 Dækningsområde

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virk- somhed, og uenighed kan fagretsligt behandles, dog kun til et organi- sationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af af- taler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblan- ketten kan af de underskrivende kræves indsendt til den respektive organisation senest tre uger efter aftalens indgåelse.

Stk. 2 Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid til- lige med betaling herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens be- stemmelser.

I tilfælde, hvor der sker køb af fridage, betales timeløn + fridagstillæg mv.

Stk. 3 Løn

Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst. Dog kan der i særligt begrundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbestemt til- læg.

Stk. 4 Lønningsperiode og lønudbetaling

Lønnen betales bagud på den sidste bankdag i måneden. Optjenings- perioden løber fra den 20. til den 19. i hver måned.

Ved ansættelse eller fratrædelse beregnes månedsløn og funktionsbe- stemte tillæg således:

Ved ansættelse:

Xxxxx hverdage (mandag til fredag) fra ansættelsesdagen til og med den førstkommende 19. i måneden ganges med 4,8 pct. Såfremt dette tal overstiger 1, ansættes tallet til 1. Det fremkomne tal ganges med månedslønnen, hvorved lønnen for den første ansættelsesmåned fremkommer.

Første månedsløn = antal hverdage (man-fre) 𝑥 4,8 pct. x månedslønnen

Ved fratrædelse:

Xxxxx hverdage (mandag til fredag) fra den 20. i måneden til og med fratrædelsesdagen ganges med 4,8 pct. Såfremt dette tal overstiger 1, ansættes tallet til 1. Det fremkomne tal ganges med månedslønnen, hvorved lønnen for den sidste ansættelsesmåned fremkommer.

Sidste månedsløn = antal hverdage (man-fre) x 4,8 pct. x månedslønnen

Funktionsbestemte tillæg:

Udbetalingen af funktionsbestemte tillæg følger lønperioden, og ovenstående model benyttes til beregning af tillægget ved ansættelse og fratrædelse.

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den ændrede lønperiode kan medarbejderen opnå et acontobeløb der maksimalt kan udgøre kr. 9.000. Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor der første gang sker ændring i lønperioden, og hvor lønnen derfor ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang.

Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende ni måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræ- den

Overgang til ændret lønperiode skal varsles med mindst 2 måneder. Der henvises endvidere til reglerne i overenskomstens § 11.

Stk. 5 Anciennitet

Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden.

Stk. 6 Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge par- ter i overensstemmelse med reglerne i funktionærlovens § 2.

Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens § 2 bortfalder ved ar- bejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Opsigelse kan finde sted under sygdom.

Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse

Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virksom- hed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse, sva- rende til henholdsvis en, to eller tre måneders løn, beregnet efter de hele år, medarbejderen har været ansat på funktionærlignende vilkår i forhold til de hele år, ansættelsesperioden udgør på virksomheden, henholdsvis som følger:

1. Ansat på virksomheden i 12-14 år:

Funktionærlignende år (max.12) x 1 månedsløn

2. Ansat på virksomheden i 15-17 år:

Funktionærlignende år (max.15) x 2 måneders løn

3. Ansat på virksomheden i 18 år og mere:

Funktionærlignende år (max.18) x 3 måneders løn

Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder. Fra- trædelsesgodtgørelse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fra- trædelsen får pension fra arbejdsgiveren eller får folkepension. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medarbejderen, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 8 Betaling på søgnehelligdage

Arbejde/Fri	Aflønning
1. Fri ifølge arbejdsplanen:	a. Normal månedsløn b. En ekstra dagløn, jf. arbejdsplanen
2. Arbejde, men får fri:	a. Normal månedsløn
3. Arbejde ifølge arbejds- planen:	a. Normal månedsløn b. Søn- og helligdagstillæg c. 2/3 fritimer (til fridagssaldoen) d. Timeløn for præsterede timer
4. Xxx, men tilsagt til at ar- bejde:	a. Normal månedsløn b. Timeløn for præsterede timer c. Søn- og helligdagstillæg d. 2/3 fritimer (fridagssaldoen) e. Køb af fridagstillæg

Ovenstående regler er ikke gældende for medarbejdere på holddrift.

Der betales ikke forskudttidstillæg ved fri ifølge arbejdsplanen eller arbejde, men fri.

Stk. 9 Ferie

Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Der henvises endvidere til overenskomstens § 16. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte feriekortordning.

Stk. 10 Uarbejdsdygtighed

Der udbetales fuld løn, dvs. den løn, som medarbejderen ellers ville have oppebåret under sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktio- nærlovens bestemmelser gældende på dette område.

Stk. 11 Xxxxx xxxxxx

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem par- terne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale, gælder reglerne i overenskomsten.

Stk. 12 Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter

overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gø- res til genstand for civilt søgsmål.

Stk. 13 Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sygedag

Ved graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sy- gedag aflønnes i henhold til reglerne i fællesoverenskomsten.

Stk. 14 Fridage

Ved afholdelse af optjente fridage følger betalingen for disse samme regler som i fællesoverenskomsten dvs. normal timeløn ekskl. gene- tillæg.

§ 4 Medarbejdere ansat til weekendarbejde

Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter ne- denstående bestemmelser:

Stk. 1

a. Der arbejdes normalt i to hold á 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagel- sesvis udføre arbejde på ugens fem første dage og kun efter god- kendelse i organisationerne.

b. Weekendarbejde påbegyndes normalt lørdag morgen ved arbejds- døgnets begyndelse, medmindre andet aftales. Påbegyndes week- endarbejde tidligere end lørdag morgen kl. 06.00, må betalingerne ikke forringes herved.

c. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

d. Overtrædelse af pkt. c) betragtes som misligholdelse af ansættel- sesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksom- heden.

Stk. 2

Satsen for weekendarbejde fremkommer ved, at den gældende time- løn i henhold til fællesoverenskomsten ganges med 37 timer og

divideres med 24 timer. Denne sats ganges med det faktiske antal af timer, som der arbejdes. Der udbetales ingen tillæg.

Stk. 3

a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, så- ledes at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage) der er ar- bejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gennem- snitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været ar- bejdet de pågældende dage.

Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdags- konto, jf. overenskomstens § 9.

b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

Stk. 4

Ved beregning af sygedagpenge benyttes Socialstyrelsens omreg- ningsfaktor, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den nor- male overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

Til medarbejdere med seks måneders anciennitet betaler virksom- heden sygeløn med den beregnede sats i stk. 2.

Stk. 5

Medarbejdere, der er berettiget til sygeløn, jf. overenskomstens § 16, ydes sygeløn for de skemalagte arbejdstimer han/hun er fraværende, dog mindst hvad der svarer til det sygedagpengebeløb, der fremkom- mer ved beregning, A. 4.

Stk. 6

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven, herunder over- enskomstens bestemmelser. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre fem lørdage og søndage.

Medarbejdere ansat til weekendarbejde optjener 7 x 7,4 timer på et år

= 51,8 timer.

I forbindelse med afholdelse af en fritvalgsdag på 12 timer, udbetales der for 12 timer med den omregnede sats for weekendarbejde.

Kontoen med fritvalgstimer reduceres med 12 timer x (37/24) = 18,5 timer.

Stk. 7

ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

Stk. 8

Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade de an- satte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproble- mer mv.

Stk. 9

Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gæl- dende.

Stk. 10

Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

§ 5 Regler for holddrift

Virksomheden har adgang til at indføre holddrift i henhold til de sær- lige overenskomstbestemmelser herom. Der henvises til holddriftsaf- talen i bilag 4.

KAPITEL II. LØNBESTEMMELSER

§ 6 Løn

Stk. 1 Lønsatser pr. time for ufaglærte

Mejeriarbejdere	1.3.2023	1.3.2024
De første 6 måneder (960 præsterede arbejdstimer)	Kr. 174,87	Kr. 180,62
7.-12. måned (960-1.920 præsterede arbejdstimer)	Kr. 179,87	Kr. 185,62
Efter 12 måneder (1.920 præsterede arbejdstimer)	Kr. 191,22	Kr. 196,97

Stk. 2 Lønsatser pr. time for faglærte

a. Industrioperatører

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 196,72	Kr. 202,47

b. Mejerioperatører

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 198,72	Kr. 204,47

c. Faglærte chauffører

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 198,22	Kr. 203,97

d. Faglærte chauffører, der er ansat som faglært chauffør før 1. marts 2020, oppebærer et faglært tillæg på kr. 4,50.

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 202,72	Kr. 208,97

e. Faglærte lagermedarbejdere

Faglærte lager- og logistikoperatører (lager) og faglærte lager- og procesoperatører (lager) (tidligere faglærte lager- og transport- operatører).

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 202,72	Kr. 208,47

f. Faglærte procesoperatører

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 202,72	Kr. 208,47

g. Mejerister

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 209,72	Kr. 215,47

h. Mejeristteknikere/procesteknologer med speciale i mejeridrift

	1.3.2023	1.3.2024
Pr. time	Kr. 213,22	Kr. 218,97

Stk. 3 Unge og afløsere 16-18 år

	1.3.2023	1.3.2024
Tillæg pr. time	Kr. 97,80	Kr. 101,22

Stk. 4 Arbejde i frostrum

Ved arbejde af mindst 30 minutters varighed dagligt i frostrum med en temperatur på under minus fem grader betales et tillæg på:

	1.3.2023	1.3.2024
Tillæg pr. time	Kr. 11,92	Kr. 12,34

Stk. 5 Personligt tillæg til chauffører ansat før 1. april 2011 For chauffører, der er ansat før 1. april 2011, ydes et personligt sted- bestemt tillæg. Tillægget beregnes på baggrund af opgørelse af den enkelte chaufførs indtjening på anhængertillæg, afsavnstillæg og tankvognschaufførtillæg i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011.

Stk. 6 Personligt tillæg til visse medarbejdere pr 1. april 2008

Pakkeoperatører, der pr. 1. april 2008 oppebar tillæg i henhold til 2005 overenskomstens § 3, stk. 8, vil fortsat oppebære tillægget på kr. 2,00 i henhold til gældende praksis. Tillægget udbetales som et per- sonligt timetillæg.

Medarbejdere, der pr. 1. april 2008 oppebar eller indtil 30. juni 2008 ville have oppebåret tillæg i henhold til 2005 overenskomstens § 3, stk. 10, vil fortsat oppebære tillægget på kr. 2,00 i henhold til gæl- dende praksis.

Stk. 7 Flytning eller nyansættelse af faglærte til ufaglært arbejde

Der sondres mellem, om overflytning sker efter medarbejderens eget ønske eller på virksomhedens foranledning:

1. Hvis en faglært medarbejder søger og får en ufaglært stilling uden for vedkommendes uddannelsesområde (eks. produktion, pak- keri, terminal eller chauffør), og i stillingen udfører ufaglært ar- bejde, så aflønnes der som ufaglært (med 12 mdr. anciennitet).

2. Hvis en faglært flyttes internt i virksomheden på virksomhedens foranledning, aflønnes medarbejderen fortsat som faglært.

3. Hvis en faglært medarbejder internt på virksomheden søger en ufaglært stilling uden for vedkommendes afdelingsområde (eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffør) og får stillingen, af- lønnes vedkommende som ufaglært (med 12 mdr. anciennitet).

Medarbejdere, der har et højere uddannelsesniveau end de uddannel- ser, der er beskrevet i overenskomsten, aflønnes med den lavere ud- dannelse, der er beskrevet i overenskomsten.

Faglærte uddannelser, der har samme indhold/niveau som de be- skrevne faglærte uddannelser i overenskomsten, aflønnes med faglært løn, når der foreligger dokumentation for uddannelsen.

Ved nyansættelser aflønnes medarbejderen som ufaglært, hvis der ud- føres ufaglært arbejde uden for vedkommendes uddannelsesområde.

Stk. 8 Genindtræden i anciennitet i forhold til løn Medarbejdere, som opsiges, eller som efter eget ønske forlader virk- somheden efter reglerne i § 25, stk. 1, a og b, men genoptager arbejdet inden for et tidsrum af ni måneder, genindtræder med tidligere op- nået anciennitet i relation til bestemmelserne om aflønning.

Det samme gælder for medarbejdere, der i en tidligere ansættelse har været ansat under Fællesoverenskomsten i en anden virksomhed, som er medlem af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Endvidere gælder det samme for vikarer, der har været ansat under Fællesoverenskomsten i et vikarbureau og som sådan har været be- skæftiget i en af Mejeribrugets Arbejdsgiverforenings medlemsvirk- somheder.

§ 7 Forskudt arbejdstid

Forskudt tid mandag – fredag og søndag:

I Kr.	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kl. 17-22	70,53	42,72	73,00	44,21
Kl. 22-03	80,67	75,05	83,50	77,68
Kl. 03-05	70,53	42,72	73,00	44,21

Forskudt tid lørdag:

I Kr.	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kl. 14-19	70,53	42,72	73,00	44,21
Kl. 19-03	80,67	75,05	83,50	77,68
Kl. 03-05	70,53	42,72	73,00	44,21

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel

lørdags-/søndagstillæg som forskudttidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridags- betaling som forskudttidstillæg og eventuel lørdags- eller søndags- tillæg

Note:

Om regler for antallet af nattevagter og gravides deltagelse i nattevag- ter, se bilag 14.

§ 8 Overarbejde og køb af fridage

Stk. 1 Begrænsning af overarbejde

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør und- gås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggø- relse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Stk. 2 Satser for overarbejde mv.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte nor- male daglige arbejdstid, betales følgende tillæg:

Overarbejde på almindelige arbejdsdage

• Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	64,59	45,82	66,53	47,19

• Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejdstids begyn- delse

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	119,55	91,83	123,14	94,58

• Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved for- skudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 05:00-17:00

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	64,59	45,82	66,53	47,19

• Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 17:00-05:00

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	119,55	91,83	123,14	94,58

Køb af fridage

• Arbejde på en i forvejen tilsikret hel fridag (mindst fire timer)

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	119,55	91,83	123,14	94,58

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel

lørdags-/søndagstillæg som forskudttidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridags- betaling som forskudttidstillæg og eventuel lørdags- eller søndags- tillæg.

Stk. 3 Sygdom ved køb af fridag

Til en medarbejder, der bliver syg, efter at der er indgået aftale om køb af fridag, betales dagpengesats for det aftalte antal timer, dog min. fire timer.

Afvarsling af køb af fridag kan ikke finde sted efter sygdommens ind- træden.

Stk. 4 Hensættelse til afspadsering

Xxxxx optjent ved overarbejde i henhold til stk. 2, a og stk. 2, b (Køb af fridage) kan, hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksom- heden opnås enighed derom, hensættes til afspadsering.

Afspadsering af køb af fridagstimer sker time for time, idet tillæg ud- betales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadseringen finder sted.

Stk. 5 Sygdom ved afspadsering

Bliver medarbejderen syg i forbindelse med afholdelse af afspadse- ring, bortfalder afspadseringen. Det forudsætter, at medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages af- spadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på ef- terfølgende afspadseringsdage.

Stk. 6 Overarbejde for chauffører

For perioden frem til den 4. september 2023 er følgende gældende:

For chauffører opgøres overarbejde over en periode på otte uger, og der udbetales først overtid, såfremt den samlede arbejdstid i opgørel- sesperioden overstiger den for medarbejderen aftalte arbejdstid (296 timer ved fuldtidsarbejde).

Overtid afregnes i henhold til reglerne for overtidsbetaling.

Ved lokal enighed kan der indgås aftaler om, at overtid i én opgørel- sesperiode kan afvikles som undertid i næste opgørelsesperiode.

Ved afvigelser på mere end en time fra den daglige arbejdstid i hen- hold til arbejdsplanen afregnes efterfølgende timer som overtid med overtidsbetaling i henhold til reglerne for overtidsbetaling. Sådanne timer medregnes ikke i timetallet for opgørelsesperioden.

Arbejde på købte fridage medregnes ikke i timetallet for opgørelses- perioden.

Ved lokal enighed herom jf. § 1, stk. 5 kan virksomheden/driftsstedet beslutte:

• under anvendelse af ovenstående regler at udvide opgørelses- perioden til op til 26 uger jf. også bestemmelserne i §1, stk. 4

• at opgøre chaufførers arbejdstid i henhold til overenskomstens § 1.

For perioden fra 4. september 2023 er følgende gældende:

I tilknytning til lokale aftaler om arbejde på varierende ugentlig ar- bejdstid, jfr. § 1, stk. 4 og 5, kan det lokalt aftales, at overarbejde ak- kumuleres over en aftalt periode fra én til 26 uger og med en gennem- snitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Arbejdsplanen opgøres ved af- slutningen af perioden. Overtid afregnes i henhold til reglerne for overtidsbetaling. Arbejde på købte fridage medregnes ikke i timetallet for opgørelsesperioden.

Det kan endvidere lokalt aftales opgørelse over en længere periode.

Lokalaftalen kan omfatte alle eller en gruppe af medarbejdere på driftsstedet samt flere driftssteder.

§ 9 Arbejde på lørdage samt søn- og helligdage

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. time	111,89	88,40	115,80	91,49

Stk. 1 Satser for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage Arbejde på søn- og helligdage

Arbejde på lørdage

	1.3.2023		1.3.2024
	Voksne	Unge	Voksne	Unge
Kr. pr. dag	212,99	198,31	220,45	205,25

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved lørdags- og søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel

lørdags-/søndagstillæg som forskudttidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridags- betaling som forskudttidstillæg og eventuel lørdags- eller søndags- tillæg.

Stk. 2 Betaling på søgnehelligdage

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på mandage-lørdage. Det drejer sig om nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, St. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, anden pinsedag, første juledag og an- den juledag. Når grundlovsdag falder på mandag-lørdag, betragtes den som søgnehelligdag fra kl. 12.

Betalingen på søgnehelligdage beror på den gældende arbejdsplan, og det er for betaling på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen frem- går, at medarbejderen skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis medarbejderen holder fri på søgnehelligdagen:

1. Når medarbejderen, der iflg. arbejdsplanen har fri på en søgnehel- ligdag og også holder fri, betales der:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgø- relse af timetallet for perioden).

2. Når dagen iflg. arbejdsplanen er en arbejdsdag, men medarbejde- ren får fri, skal der alene betales:

a. søgnehelligdagsgodtgørelse.

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen skulle have arbejdet, i opgørelsen af timeantallet for perioden).

Hvis medarbejderen arbejder på søgnehelligdagen:

3. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der også er en arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, betales der:

a. Søgnehelligdagsgodtgørelse

b. Timeløn

c. Søn- og helligdagstillæg

d. 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 17

(I denne situation medregnes de timer, medarbejderen arbej- der, i opgørelsen af timeantallet for perioden).

4. Når medarbejderen arbejder på en søgnehelligdag, der ifølge ar- bejdsplanen er en fridag, betales der:

a. Søgnehelligdagsgodtgørelse

b. Timeløn

c. Søn- og helligdagstillæg

d. 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 17

e. fridagsbetaling, jf. § 8, stk. 2 b)

(I denne situation tæller timerne for dagen ikke med i opgø- relse af timetallet for perioden).

Ovenstående regler gælder ikke for holddrift.

Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

§ 10 Søgnehelligdagsbetaling

Stk. 1 Henlæggelse af 3,5 pct.

Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage, henlægger arbejdsgiveren for hver medarbejder et beløb svarende til 3,5 pct. af medarbejderens ferieberettigede løn. I dette beløb er inde- holdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.

Stk. 2 Betaling ved sygdom

Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling ef- ter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens

§ 25.

Stk. 3 Opgørelse i uge 26

Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af uge 26.

Stk. 4 Udbetaling

Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehellig- dagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb, jf. overens- komstens § 9, og dels i form af en restbetaling, der udbetales ved ud- gangen af uge 26.

Stk. 5 Forskudsbeløb

De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager:

kr. 1.000,00 til voksne medarbejdere og kr. 500,00 til med- arbejdere under 18 år, for hver søgnehelligdag.

Følgende dage er søgnehelligdage (når de falder på en mandag-lør- dag): nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, St. bede- dag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, anden pinsedag, første juledag og anden juledag.

Når grundlovsdag falder på en hverdag, betales denne som søgnehel- ligdag fra kl. 12. Dagen betales i dette tilfælde med kr. 500,00.

Stk. 6 Reduktion ved deltidsbeskæftigelse

De anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling i stk. 5 reduce- res for de deltidsbeskæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende nor- male ugentlige arbejdstid.

Stk. 7 Definition af søgnehelligdage

Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, dvs. helligdage, der falder på hverdage mandag-lørdag, men ydes ikke, når de falder på søndage.

Stk. 8 Udbetalingstidspunkt

Udbetaling af forskudsbeløb sker, jf. stk. 4 samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, fin- der udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Stk. 9 Opgørelse af restbeløb

Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. lønningsuge.

Stk. 10 Udbetaling til nyansatte

Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et even- tuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i tilgode- havende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør.

Den enkelte medarbejder kan fravælge udbetaling af forskudsbeløbet. Dette sker ved at udfylde en blanket udarbejdet af virksomheden.

Stk. 11 Udbetaling ved sygdom

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det offentlige, dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren og er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/el- ler lukkedage.

Stk. 12 Godkendelse af arbejdsforsømmelse

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en af medarbejderen utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betrag- tes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 13 Manglende godkendelse af arbejdsforsømmelse Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejderen an- givne grund til forsømmelse, giver han/hun straks medarbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens næg- telse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

Stk. 14 Udsat udbetaling

I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godken- des, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5 nævnte forskudsbe- taling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgnehellig- dagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbe- taling ved udgangen af uge 26.

Stk. 15 Arbejde på søgnehelligdag

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, for- uden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

Stk. 16 Udligning ved fratræden

Ved fratræden fra virksomheden udlignes saldoen på medarbejderens søgnehelligdagskonto, og et evt. indestående udbetales sammen med den afsluttende lønafregning.

Stk. 17 Dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

§ 11 Juleaftensdag

Den 24. december er en fridag men ikke en søgnehelligdag. Betalingen på dagen beror på den gældende arbejdsplan, og det er for betaling på dagen afgørende, om det af arbejdsplanen fremgår, om medarbejde- ren skal arbejde eller ikke arbejde.

Betalingen i de enkelte situationer er som følger:

Hvis dagen er en fridag iflg. arbejdsplanen:

1. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den

24. december, og medarbejderen også holder fri, ydes der

a. Ingen betaling.

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantallet for perioden).

2. Når det af arbejdsplanen fremgår, at medarbejderen har fri den

24. december, men medarbejderen alligevel kaldes på arbejde, be- tales der:

a. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

b. Timeløn (betaling for arbejde).

(I denne situation medregnes timerne ikke i opgørelsen af timeantallet for perioden).

Hvis dagen er en arbejdsdag iflg. arbejdsplanen:

3. Hvis dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, men med- arbejderen får fri, betales der:

a. Timeløn (betaling for indtægtstab).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timean- tallet for perioden).

4. Hvis dagen er en normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen, og med- arbejderen arbejder, betales der:

a. Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. de- cember).

b. Timeløn (betaling for arbejde).

c. Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

(I denne situation medregnes timerne i opgørelsen af timean- tallet for perioden).

Endvidere gælder, at ingen arbejdsdag kan være under fire timer.

§ 12 Taktregulering

Stk. 1 Årlig regulering

De fastsatte lønninger for voksne medarbejdere reguleres en gang år- ligt pr. 1. oktober.

Stk. 2 Reguleringsgrundlag

Reguleringen finder sted på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik for proces- og maskinoperatørarbejde.

Stk. 3 Beregningsgrundlag

Reguleringen sker på baggrund af fortjeneste, ekskl. genetillæg, fra- trukket løn under sygefravær mv., ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, personalegoder og 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP, således at begre- bet alene består af en grundtimeløn, inkl. Medarbejderens eget bidrag til pension (et tilsvarende beløb opnås ved at anvende den såkaldte "smal-fortjeneste", reduceret med 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP).

Stk. 4 80 pct. regulering

Regulering foretages med 80 pct. af det forskelstal, der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af generelle tillæg pr. time er fastsat til:

	2022	2023	2024
Modregningsbeløb	3,15	6,00	5,75

Stk. 5 Negativ og positiv regulering

Eventuelle negative reguleringer effektueres ikke, men henstår til modregning ved den følgende regulering.

Taktreguleringsordningen fortsætter uforandret, indtil det ved takt- reguleringen pr. en 1. oktober konstateres, at der ikke udestår noget beløb til modregning. Med virkning fra den først følgende 1. marts æn- dres taktreguleringsordningen, således at eventuelle negative regule- ringsbeløb modregnes ved førstkommende taktregulering hhv. løn- stigning. Dog kan regulering ikke medføre lønnedgang. Kan der ikke modregnes fuldt ud i den førstkommende lønstigning, henstår det re- sterende negative beløb til modregning ved efterfølgende lønstigning eller taktregulering.

§ 13 Lønudbetaling og -regulering

Stk. 1 Ændring af lønperiode

Den enkelte virksomhed kan aflønne for en periode på 14 dage eller en måned under nedennævnte vilkår.

Stk. 2 Månedsvis lønudbetaling

Overgang til månedsvis aflønning skal varsles med mindst to måne- der.

Lønnen betales bagud senest på den sidste bankdag i måneden. Op- tjeningsperioden løber fra den 20. til den 19. i hver måned.

Stk. 3 Overgangsordning (acontobeløb)

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til må- nedsvis lønudbetaling kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000.

For elever under 25 år kan acontobeløbet dog maksimalt udgøre kr. 5.000.

Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-dages løn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende ni måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræ- den.

§ 14 Betalingsregler ved sommertid

Stk. 1 Overgang til sommertid

Ved overgang til sommertid ydes betaling for den i øvrigt gældende fulde normale arbejdstid, hvor den effektive arbejdstid på grund af overgangen til sommertid bliver en time mindre. Denne time betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde.

Stk. 2 Ophør af sommertid

Når sommertiden ophører, skal der for samtlige effektive timer ydes normal betaling for arbejdet, idet der dog ikke skal ydes overarbejds- tillæg i de tilfælde, hvor arbejdstiden på grund af den ændrede tids- regning bliver en time længere end den normale arbejdstid.

§ 15 Pension

Stk. 1 Pensionssatser

Pensionsbidraget udgør 12,99 pct. af medarbejderens pensionsgi- vende løn. Den pensionsgivende løn består af følgende af virksomhe- den udbetalte løndele:

• ferieberettigende løn

• feriegodtgørelse

• søgnehelligdagsgodtgørelse

• særlig opsparing

øvrige skattepligtige udbetalinger (sygedagpenge i arbejdsgiverperio- den, løn under sygdom og barsel m.m.).

Medarbejderen betaler en tredjedel af pensionsbidraget, og virksom- heden betaler to tredjedele.

Pr. 1. juni 2023 udgør arbejdsgiverbidraget 10,66 pct. og medarbej- derbidraget 2,33 pct. Medarbejderen kan øge sit bidrag.

Bidraget indbetales til PensionDanmark.

Stk. 2 Alderskrav

Medarbejdere, der er fyldt 20 år, er omfattet af ordningen. Se bilag 1, stk. 19 vedrørende pension til elever og lærlinge.

Stk. 3 Pension under barsel

Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:

Under 10 ugers barselsorlov jf. §22 stk. 4 indbetales ekstra pensions- bidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

	Arbejdsgiver- bidrag	Arbejdstager- bidrag	Samlet bidrag
Kr./time	18,45	3,69	22,14
Kr./måned	2.957	592	3.549

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Note:

Frem til 1. juli 2023 gælder følgende:

Under de 14 ugers barselsorlov efter § 22, stk. 4 indbetales et ekstra pen- sionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

	Pr. time	Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag	kr. 8,50	kr. 1.360,00
Arbejdstagerbidrag	kr. 4,25	kr. 680,00
Samlet bidrag	kr. 12,75	kr. 2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.

Under 14 ugers barselsorlov jf. § 22, stk. 4 indbetales et ekstra pensions- bidrag til medarbejdere med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Stk. 4 Pension af sygeferiegodtgørelse

Ved udbetaling af sygeferiegodtgørelse beregnes og indbetales pen- sion, jf. stk. 1. Bidrag fra arbejdsgiver og medarbejder beregnes af sy- geferiegodtgørelsen. Arbejdsgiveres andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sy- geferiegodtgørelsen inden udbetaling.

Stk. 5

Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension jf. overenskomstens § 15 stk. 2.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning beregnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betyd- ning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til med- arbejderen.

Feriegodtgørelse, der indbetales til FerieKonto beskattes, når de ind- betales.

Stk. 6 Udbetaling af pensionsbidrag

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folkepensionsalder, er virksomheden forpligtet til at ud- rede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil med- arbejderen fratræder. Det aftales mellem medarbejderen og virksom- heden, om beløbet skal udbetales til medarbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbi- drag. Nærværende afsnit finder anvendelse for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. marts 2017 eller senere.

Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensionsudbetalinger fra PensionDanmark.

Stk. 7 Sundhedsordning

Der er indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark). Der afsættes foreløbig 0,15 pct., der indbetales sammen med pensionsbi- draget, jf. stk. 1. Denne omkostning er arbejdsgiverbetalt.

KAPITEL III. FERIE OG FRIHED

§ 16 Ferie, ferie i timer og overførsel af ferie

Stk. 1 Gældende regler

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til den til enhver tid gældende ferielov, med mindre andet er aftalt, samt i henhold til reglerne i bilag 2 (feriekortordning) og følgende bestemmelser:

Stk. 2 Ferieafholdelse i timer

Ferien kan afholdes i timer.

Ferien skal så vidt muligt afspejle arbejdsugen og må ikke udeluk- kende placeres på arbejdstunge dage. Samtidig er parterne enige om, at nærværende aftale respekterer arbejdstidsdirektivets krav om, at lønmodtagere, der har været ansat hele optjeningsåret, har ret til at holde mindst 4 ugers betalt ferie.

Stk. 3 Aftale om overførsel af ferie

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår:

Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene om- fatte allerede optjent ferie.

Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

Der kan maksimalt overføres fem feriedage i ét ferieår. Ferie herud- over skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.

Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodt- gørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.

Hvis de fem overførte feriedage ikke er afholdt ved udløb af ferieåret

31. december, udbetales de.

Stk. 4 Fravigelse af ferielovens bestemmelser

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles an- tal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksom- heden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medar- bejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende ansættel- sesforhold, jfr. § 3.

§ 17 Optjening af fridage og særlig opsparing til frit valg

Stk. 1 Optjente fridage pr. år

Medarbejderen optjener syv fritimer pr. syv ugers ansættelse sva- rende til syv fridage à 7,4 timer pr. år.

For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning.

Optjening af fritimer suspenderes i perioder, hvor medarbejderen af- holder orlov, der ikke er retsbestemt.

De første optjente 14,8 fritimer i et helt kalenderår kan virksomheden forlods disponere over.

Stk. 2 Optjening af øvrige fritimer

Der optjenes endvidere:

• 4 timers frihed for arbejde den 31. december

• 2/3 times frihed for hver præsteret arbejdstime på en søgnehellig- dag

• 6,6 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter

• 11 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter

Stk. 3 Betaling for optjente fridage

Der ydes betaling for fridagen svarende til normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg men ekskl. genetillæg.

Der kan ikke afholdes mere frihed, end der til enhver tid er dækning for på fridagskontoen.

Stk. 4 Anvendelse af optjente fridage

Optjente fridage/timer finder anvendelse på følgende måde:

1. Virksomhedens dispositionsret

Xxxxxx svarende til to arbejdsdage pr. kalenderår (14,8 time) har virksomheden forlods dispositionsret over. For chauffører gælder bestemmelsen i stk. 5.

2. Frihed

Fritimer kan afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hensyntagen til virksomhedens tarv.

3. Hensættelse på seniorfridagskontoen, hvis medarbejderen har ret til det jf. §§ 18 og 19.

4. Pension

Indbetales som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens ar- bejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark (bidraget ud- gør løn inkl. feriegodtgørelse, søgnehelligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag).

5. Løn

Værdien af optjente fritimer kan udbetales som løn, jf. stk. 3, før- ste afsnit.

Medarbejderen kan senest 1. november meddele virksomheden, at værdien af de resterende på fridagskontoen stående fritimer øn- skes anvendt til

• frihed den resterende del af kalenderåret eller overføres til næ- ste kalenderår (punkt 2)

• overførsel til seniorfridagskontoen (punkt 3)

• pensionsindbetaling (punkt 4) eller

• udbetaling som løn (punkt 5).

Medarbejderen kan tillige meddele, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling af indestående timer mellem punkt 2), 3), 4) og 5).

Hvis medarbejderen ikke foretager et valg, overføres resterende friti- mer automatisk til det følgende år. Heraf er 14,8 timer til virksomhe- dens dispositionsret.

Der kan maksimalt henstå 100 timer på den enkelte medarbejders fri- dagskonto. Overskydende timer udbetales løbende. Hensatte timer til seniorordningen medregnes ikke i de 100 timer.

Stk. 5 Disponering af optjente fridage for chauffører

For samtlige chauffører kan virksomheden forlods disponere over 32 timer.

Ved lokal enighed kan det aftales, at virksomheden/driftsstedet kan disponere over mere eller mindre end 32 timer.

Ved anvendelse af reglen i § 8, stk. 6 om en længere opgørelsesperiode end otte uger kan virksomheden/driftsstedet årligt forlods disponere over 14,8 timer.

Stk. 6 Opgørelse ved fratræden

Ved fratræden opgøres og udbetales indestående på kontoen.

Stk. 7 Særlig opsparing

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 5,88 % af den fe- rieberettigende løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt ferie- godtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. I overenskomst- perioden hensætter virksomheden på den enkelte medarbejders sær- lige opsparingskonto:

1.3.2023	1.3.2024
5,88%	7,88%

Ved beløbenes udbetaling tillægges pension.

Note:

De ovennævnte procentsatser svarer til, at der beregnes nedenstående procentsatser af ferieberettigende løn, hvortil lægges søgnehelligdags- godtgørelse, feriegodtgørelse og pension ved udbetaling. For funktio- nærlignende ansatte tillægges feriegodtgørelse og pension.

Pr. dato	Oprindelig sats	Timelønnede Ekskl. Søgne- helligdags- og feriegodtgø- relse	Funktionær- lignende Ekskl. ferie- godtgørelse
1.3.2023	5,88	5,0690	5,250
1.3.2024	7,88	6,793	7,036

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til:

• børneomsorgsdage

• barns anden hele sygedag

• frihed til barns lægebesøg

• afholdelse af seniorfridage

• indbetaling på medarbejders pensionskonto.

Xxxxxx, som medarbejderen ikke har disponeret over, kan virksomhe- den udbetale på følgende måder:

• løbende sammen med medarbejderens løn

• saldoen opgøres og bliver udbetalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb (november måned), samt ved fratræden

• den omhandlede udbetaling hhv. indbetaling til medarbejderens pensionskonto ved kalenderårets afslutning kan effektueres ved en sædvanlig lønudbetaling i november måned på baggrund af det på det tidspunkt indestående på særlig opsparing. Beløbet overføres til medarbejderens pensionskonto i PensionDanmark, medmindre medarbejderen senest 1. november anmoder om udbetaling.

§ 18 Seniorordning

Stk. 1 Tidligst fem år før pensionsalder

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 15 og/eller hele eller dele af indeståendet på kontoen for særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7 til lønudbetaling på seniorfridage.

Stk. 2 Maksimalt 32 dage pr. år

Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af ind- til 32 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning, ved konvertering af pensionsbidrag eller ved træk på medarbejderens konto for særlig opsparing. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konvertering af pensions- midler.

Stk. 3 For egen regning, brug af særlig opsparing eller af pensionsmidler

Af indbetalingen på 12,99 pct. af den ferieberettigende løn kan mak- simalt konverteres 10,00 pct., idet de resterende 2,99 pct. fortsat skal indbetales til dækning af bl.a. forsikringsordninger og administrati- onsomkostninger.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medar- bejdere på medarbejderens seniorfrihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning, oprettes en senior- frihedskonto, medmindre andet aftales lokalt.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Anvendes midler fra kontoen for særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7, ud- betales disse med medarbejderens sædvanlige timeløn inkl. fast på- regnelige tillæg, men ekskl. Genetillæg for 7,4 timer pr. seniorfridag.

Afholdes seniorfridagene for egen regning, skal der ud over indgåel- sen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Stk. 4 Meddelelse til arbejdsgiveren

Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skrift- lig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seni- orordning i det kommende kalenderår.

Meddelelsen skal indeholde angivelse af

• andelen af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere

• andelen af den særlige opsparing, som ønskes anvendt til senior- fridage

• antallet af seniorfridage, vedkommende vil afholde, dog maks. 32.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de føl- gende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen og trækket på kontoen for særlig opsparing fra og med den lønningsperiode, hvori

medarbejderen er fem år fra den til enhver tid gældende folkepensi- onsalder.

Stk. 5 Placering af seniordage

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhe- dens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 17, stk. 4 og 6.

Stk. 6 Afholdelse af seniordage

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderen i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på senior- frihedskontoen, og restbeløbet udbetales.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fridage og frit valg i øvrigt, jf. § 17.

Stk. 7 Betaling for seniordage

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg til medar- bejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter.

Sker udbetalingen med midler fra kontoen for særlig opsparing, følges udbetalingsreglerne i § 17, stk. 7.

Sker udbetalingen fra medarbejderens seniorfridagskonto (konverte- rede pensionsbidrag), indgår udbetalingen ikke i beregningen af søg- nehelligdagsgodtgørelse, feriegodtgørelse, ATP-bidrag eller arbejds- markedspension.

De afholdte seniorfridage indgår ikke i optjeningen af fritvalgstimer eller beregning af særlig opsparing. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med henblik for indbetaling til DA/LO-Udvik- lingsfonden, Overenskomstfonden, Udviklings- og Samarbejdsfon- den eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Saldoen på kontoen for særlig opsparing og seniorfridagskontoen kan ikke være negativ.

Note: Se endvidere § 19 om seniorordning.

§ 19 Seniorordning - pensionsbidrag

Vejledning til seniorordning, jf. overenskomstens § 18.

Den enkelte medarbejder kan vælge at indgå i en seniorordning fra fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder, således at der aftales nedsat indbetaling af pension med henblik på tilsvarende at nedsætte arbejdstiden.

Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af ind- til 32 seniorfridage pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning eller ved konvertering af pensionsmidler. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konvertering af pensionsmidler.

Ved afholdelse af seniorfridage for egen regning holder timelønsan- satte medarbejdere fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens fuld- tidsansatte medarbejdere trækkes 7,4 normaltimer pr. afholdt senior- fridag svarende til det, der gælder for feriefridage.

Indgåelse af en aftale om en seniorordning skal ske skriftligt senest 1. november forud for det kommende kalenderår.

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og forbun- dene anbefaler, at en særlig blanket anvendes, når der sker konverte- ring af pensionsmidler til seniorfridage. Blanketten fremskaffes hos PensionDanmark.

Beløbet fra den nedsatte pensionsindbetaling henstår hos arbejdsgi- veren på en seniorfrihedskonto. Saldoen på den enkelte medarbejders seniorfrihedskonto fremgår af medarbejderens lønsedler eller oplyses på anden måde for medarbejderen.

Afholdes seniorfridagene for egen regning, skal der udover indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Afholdes seniorfridagene ved konvertering af pensionsmidler, skal en kopi af den skriftlige aftale indsendes af arbejdsgiveren til Pensi- onDanmark, således at aftalen kan registreres på medarbejderens pensionskonto. Det skal fremgå af aftalen, hvor stor en del af pensi- onsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere. Der skal minimum indbetales 2,99 pct. i pensionsbidrag til dækning af forsikringsord- ning, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostninger.

Det vil sige, at på overenskomster med 12,99 pct. i samlet pensionsbi- drag kan der konverteres op til 10 pct. af det samlede pensionsbidrag til seniorordningen.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er fem år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Aftalen er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november med- dele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende ka- lenderår. Dette skal ske ved udfyldelse af en ny blanket, hvor en kopi ligeledes skal indsendes til PensionDanmark.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan dog aftale, at fristen for at indgå/udtræde af ordningen kan fraviges.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes på medarbejderens seni- orfrihedskonto. Ved afholdelse af seniorfridage følges reglerne for af- holdelse af feriefridage.

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales alene nor- mal timeløn til medarbejderen for det antal timer/dage, friheden om- fatter. Der kan ikke forekomme tidseller genetillæg i den forbindelse, og udbetalingen indgår ikke i beregningen af feriepenge, søgnehellig- dagsopsparing, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspensionsbidrag, li- gesom der ikke optjenes fritvalgstimer. Afholdte fritimer indgår ej hel- ler i opgørelsen af timetal med henblik på indbetaling til DA/LO-ud- viklingsfonden, overenskomstfonden, udviklings- og samarbejdsfon- den eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Virksomhedens udgifter til løn fratrækkes saldoen på seniorkontoen. Saldoen på medarbejderens seniorkonto kan ikke være negativ.

Saldoen på seniorfrihedskontoen opgøres ved fratræden og ved kalen- derårets udløb eller ved ferieårets udløb, og restbeløbet udbetales.

De lokale parter kan ved skriftlig aftale fravige ordningen i videre om- fang.

§ 20 Seniorpolitik

Overenskomstparterne anser det som særdeles vigtigt, at der skabes et rummeligt arbejdsmarked, idet det anses for hensigtsmæssigt, at ældre medarbejdere, der er fyldt 55 år og har fem års anciennitet i virksomheden, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Med henblik på at opnå denne målsætning peger overenskomstpar- terne på, at overenskomstens sociale kapitel også kan finde anven- delse for ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overenskomstparterne opfordrer derfor til, at den egentlige seniorpo- litik udarbejdes i regi af samarbejdsudvalget.

En sådan politik kunne bl.a. være med til at:

a. Fremme arbejdsglæden hos ældre medarbejdere.

b. Give muligheder for mere fleksible jobordninger og om rokeringer, retrætestillinger, nedsat arbejdstid, jf. det sociale kapitel herom.

Det er en forudsætning, at der er lokal enighed herom, jf. § 1, stk. 5, og virksomheden kan ikke uden den enkelte medarbejders ønske på- tvinge en medarbejder kortere arbejdstid.

KAPITEL IV. SYGDOM OG FRAVÆR

§ 21 Tilskadekomst og sygdom

Stk. 1 Sygdom og tilskadekomst i arbejdstiden

Ved sygdom eller tilskadekomst opstået inden for arbejdstiden, beta- ler virksomheden løn for den pågældende dag.

Stk. 2 Sygdom før seks måneders anciennitet

Der ydes medarbejdere, der ikke har opnået seks måneders ancienni- tet i virksomheden samt afløsere, dagpenge i henhold til Lov om syge- dagpenge.

Stk. 3 Sygdom efter seks måneders anciennitet

Til medarbejdere med seks måneders anciennitet betaler virksomhe- den normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 13 uger.

Bestemmelsen gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og lønmodtager indgået aftale i henhold til be- stemmelserne i § 56 i Lov om sygedagpenge (kronisk og langvarigt syge).

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode.

Der ydes ikke sygeløn på overenskomstbestemte fridage, afspadse- ringsdage, der er planlagt til afholdelse før sygdommens indtræden samt på SH-dage.

Stk. 4 Krav om dagpengerefusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusi- onen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.

§ 22 Xxxxxx, fædreorlov, forældreorlov og xxxxx til adop- tanter

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 1

Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: gravidi- tetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets modtagelse.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 2

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).

Stk. 3

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herud- over fuld løn under xxxxx i indtil 26 uger (før: xxxxxxxxxxxxx).

Af disse 26 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 12 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller deles mellem dem.

De 26 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anmærkning:

Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 15, stk. 3.

Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Dvs. personlig løn + fast påregnelige tillæg men eksl. genetil- læg. Hertil lægges feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing, særlig opsparing og pension.

Stk. 4

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 varsles med 3 uger. Hvis denne frist ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af fristen regnet fra varslingens afgi- velse, medmindre andet aftales.

Note:

For børn født eller modtaget frem til 1. juli 2023 følges principperne i overgangsordningen indgået mellem DA og FH om betaling under fra- vær på grund af graviditet og barsel.

§ 23 Børns sygdom, hospitalsindlæggelse, lægebesøg samt børneomsorgsdage

Stk. 1 Barns første sygedag

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med betaling svarende til normal timeløn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg, når dette er nødvendigt af hensyn til pas- ning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene forælder/medforælder og barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn inkl. fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetil- læg de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. Anmeldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom.

Stk. 2 Barns anden sygedag

Såfremt barnet er sygt efter første hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere én fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingskonto.

Stk. 3 Barns indlæggelse på hospital

Til medarbejdere med ni måneders anciennitet ydes frihed med nor- mal timeløn inkl. Fast påregnelige tillæg, men ekskl. genetillæg, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelse sker helt eller delvist i hjem- met. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksi- malt kan gives indehaveren af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed (maksimalt 37 timer) med normal timeløn ekskl. tillæg pr. barn inden for en ni måneders periode. Fri- heden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter de- res skøn.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen.

Stk. 4 Børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. fe- rieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. fe- rieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparingsordning.

Stk. 5 Barns lægebesøg

Medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejderen skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin opsparingskonto.

§ 24 Genindtræden i anciennitet i forhold til §§ 21, 22 og 23

Stk. 1

Medarbejdere, der opsiges, eller som efter eget ønske forlader virk- somheden, men som genansættes inden for ni måneder, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet i relation til løn i henhold til §§ 21, 22 og 23.

Stk. 2

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til bestemmelserne i ferielovens

§ 16. Der indbetales ligeledes ATP og pension i henhold til gældende lov og indgåede aftaler.

KAPITEL V. OPSIGELSE

§ 25 Opsigelsesregler

Stk. 1 Opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksom- hed/selskab i nedenstående tidsrum, er aftalt følgende opsigelses- varsler, regnet til udløbet af en lønafregningsuge:

a. Fra arbejdsgiverens side:

Indtil 2 måneders ansættelse	Ingen
Efter 2 måneders ansættelse	2 uger
Efter 2 års ansættelse	6 uger
Efter 5 års ansættelse	8 uger
10 års ansættelse og fyldt 50 år	13 uger

b. Fra medarbejderens side:

Indtil 2 måneders ansættelse	Ingen
Efter 2 måneders ansættelse	2 uger
10 års ansættelse og fyldt 50 år	4 uger

Stk. 2 Forlængelse af opsigelsesvarsler ved virksomheds- lukning

Ved virksomhedslukning forlænges de under stk. 1, a) nævnte opsigel- sesvarsler med fem uger.

Stk. 3 Bortfald af opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

a. Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejds- standsning.

b. Ved indtræden af maskinstandsning eller materialemangel eller anden force majeure, som standser driften helt eller delvist.

c. Ved produktionsstop foranlediget af en ude fra kommende hæn- delse.

d. Såfremt bestemmelserne i dette stk. anvendes, skal dette forud godkendes af de berørte organisationer.

Stk. 4 Opsigelse ved sygdom

Medarbejdere med ni måneders anciennitet kan ikke opsiges med be- grundelsen sygdom inden for de første fire måneder af sygdomsperi- oden, uden at dette har været drøftet med tillidsrepræsentanten.

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, sker drøftelsen med den lokale afdeling af et af de overenskomstbærende forbund.

Stk. 5 Opsigelsesvarsel ved tilskadekomst

Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksom- heden, kan medarbejderen uanset anciennitet ikke opsiges inden for de første seks måneder af den periode, hvor vedkommende er doku- menteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmeldt tilskadekomst.

Stk. 6 Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, som genoptager arbejdet inden for et tidsrum af ni må- neder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet i relation til stk. 1, a og b vedrørende opsigelse.

Stk. 7 Ændring af arbejdstid i opsigelsesperioden Bestemmelsen i § 1, stk. 2 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder fritstilles i opsigelsesperioden, når den varslede arbejds- tid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde.

Stk. 8 Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter stk. 1, a) på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer - placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. (se stk. 9)

Stk. 9 Kursus ved afskedigelse

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen rele- vant kursus af op til to ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. kr. 1.500,00. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Såfremt ovenstående ret til kursusdeltagelse af dokumenterbare årsa- ger ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, kan kursusdeltagelsen under samme betingelser finde sted i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiodes udløb.

I den forbindelse kan opsigelsesvarslet forlænges med kursusperio- den, dog højst to uger. Medarbejderen skal hurtigst muligt - og senest inden for den første uge efter opsigelsen - skriftligt meddele virksom- heden, om denne rettighed ønskes benyttet. Virksomheden skal i givet fald ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædel- sen.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det of- fentlige.

Note:

Parterne er enige om, at det bør overvejes, hvorvidt der skal etableres mulighed for at benytte uddannelsesrettigheder, som er optjent i ansæt- telsesforholdet i en ledighedsperiode. Dette vil imidlertid forudsætte, at der sker ændringer i lovgivningen, så det bliver muligt at supplere en offentlig ydelse i en ledighedsperiode med støtte fra en kompetenceud- viklingsfond.

§ 26 Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1 Anciennitet

Medarbejdere, der opsiges uden egen skyld, er berettiget til en særlig fratrædelsesgodtgørelse sammen med sidste lønudbetaling:

• Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 5.000

• Efter 6 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 10.000

• Efter 8 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 15.000

Stk. 2 Undtagelse fra godtgørelse

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension el- ler af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskom- stens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3 Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1 og i for- bindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.

Stk. 4 Deltidsansatte

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Stk. 5 Hjemsendelse

Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i for- bindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansæt- telsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbry- delse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være perma- nent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.

Stk. 6 Manglende dagpenge

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dag- penge, som det er anført i bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder de betingelser, der fremgår af bestemmel- sen, bortset fra at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet.

Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge, er, at denne på fratrædelsestidspunktet er:

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller

d. deltager i et kursus som omtalt i overenskomstens bestemmel- ser om afskedigelse pga. omstruktureringer, eller deltager i ef- teruddannelse og i den forbindelse modtager VEU-godtgø- relse.

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i bestemmelsen om fra- trædelsesgodtgørelse, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

2. Medarbejderen har fast bopæl uden for Danmark og ellers ikke ville være berettiget til dagpenge, men:

a. Medarbejderen på grund af gældende regler er afskåret fra at være medlem af en dansk A-kasse og dermed ikke er omfattet af de danske dagpengeregler.

b. Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk A-kasse og på fratrædelsestidspunktet ville have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rå- dighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen ikke oppebærer dagpenge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.

c. Medarbejderen under ansættelsen ikke har været medlem af en dansk A-kasse, men under ansættelsen i Danmark har været medlem af en A-kasse eller en tilsvarende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske dagpenge (A-kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.

Det er hertil en betingelse, at medarbejderen opfylder de øvrige betin- gelser i bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse for at modtage fra- trædelsesgodtgørelsen.

KAPITEL VI. UDDANNELSE

§ 27 Efter- og videreuddannelse

Stk. 1 Anbefaling

Efter- og videreuddannelse er af væsentlig betydning for såvel virk- somhedernes som medarbejdernes fortsatte udvikling. Overenskom- stens parter anbefaler derfor, at den enkelte medarbejder får mulig- hed for at forbedre og udvikle sine kvalifikationer.

Stk. 2 Uddannelsesmuligheder

Efter seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden har medarbejderen ret til indtil to ugers frihed om året, til deltagelse i selvvalgt efter- og/eller videreuddannelse under hensyn til virksomhedens forhold. Ikke forbrugte uger fra de to foregående kalenderår kan akkumuleres op til seks uger, og de ældste uger forbruges først. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomheden og medarbejderen før opsigelsen har aftalt en uddannelsesperiode.

Medarbejderen kan deltage i uddannelsesforløb på følgende 3 måder:

1. På medarbejderens foranledning

Lønnen til uddannelse efter denne bestemmelse svarer til den aktuelle VEU-sats plus 40 kroner. Det er en forudsætning, at der kan ydes VEU-godtgørelse. Virksomheden kan således modtage støtte svarende til den aktuelle VEU-sats samt et tilskud fra Mejeribrugets Uddannelsesfond på 40 kroner.

Hvis midlerne i første dot er brugt op for året, så gives medarbejderen frihed uden løn fra virksomheden til deltagelse i ønskede uddannelsesforløb under forudsætning, at uddannelse kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold.

2. På virksomhedens foranledning

Deltager medarbejderen i efter- og videreuddannelse på virksomhedens foranledning planlægges og betales kursusdeltagelse som arbejde jf. overenskomstens bestemmelser. Virksomheden

betaler kursusafgifter og evt. transportudgifter/ kørselsgodtgørelse efter gældende regler (statens takster). Evt. offentligt tilskud til befordring og løn-tab tilfalder virksomheden.

3. MUF-kurser (Mejeribrugets Uddannelsesfond)

Deltager medarbejderen i MUF-kursus aktivitet, planlægges og betales kursusdeltagelse som arbejde jf. overenskomstens bestemmelser. MUF-kurser skal være aftalt og planlagt i uddannelsesudvalg, førend virksomheden kan modtage støtte fra MUF i henhold til de rammer for tilskud som bestyrelsen for MUF fastlægger.

Stk. 3 Betaling af transporttid

Ved efter- og videreuddannelse ydes ingen betaling for den til transporten medgåede tid.

Stk. 4 Ret til vejledning i a-kasse/fagforening og Real- kompetencevurdering i forbindelse med opsigelse Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer –

placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen.

Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsigelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst seks måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering jf. § 27 stk. 8.

Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.

Stk. 5 Uddannelsesplanlægning og bistand fra tillids- repræsentanten

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan samt uddannelse i forbindelse med afskedigelse. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, har medarbejderen ret til bistand af forbundenes lokale afdelinger.

Stk. 6 FVU/OBU screening og -undervisning med støtte fra MUF

Medarbejdere med seks måneders anciennitet i virksomheden har ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regne færdigheder, og under samme betingelser ret til at deltage i relevant læse-, skrive- eller regneundervisning (FVU – forberedende voksenundervisning, OBU ordblindeundervisning).

Stk. 7 Realkompetencevurdering med støtte fra MUF Medarbejdere med seks måneders anciennitet i virksomheden har ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en realkompetencevurdering, og der gives på samme betingelser ret til at deltage i uddannelsesaktiviteter, der leder frem til uddannelse på faglært niveau.

Stk. 8 Indbetaling til MUF

Der indbetales til Mejeribrugets Uddannelsesfond et virksomhedsbidrag på 1.560 kr. pr. fuldtidsansatte medarbejder pr. år.

Stk. 9 Virksomhedens forlods disponering af MUF-midler En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til det af virksomheden i pågældende kalenderår til fonden indbetalte beløb (egne midler).

Det forudsætter, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen af medlemmerne er udpeget af fællesforbundene blandt ansatte på virksomheden og halvdelen af virksomheden.

Tillidsrepræsentanten indgår som medarbejdervalgt, medmindre denne delegerer sin udvalgsplads til en kollega.

Uddannelsesudvalget skal godkendes af fondens bestyrelse.

Virksomhedernes uddannelsesudvalg skal ved beslutninger om disponering af virksomhedens ”egne” midler følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse.

Hvis uddannelsesudvalget har disponeret over alle egne midler, kan fonden søges om midler til yderligere aktiviteter.

Stk. 10 Virksomheder med flere arbejdssteder Virksomheder med flere arbejdssteder kan vælge at etablere et koncernuddannelsesudvalg med beføjelser for hele koncernen. Virksomheden kan i givet fald afholde en årlig konference med deltagelse af en medarbejder og ledelsesrepræsentant fra hvert arbejdssted. Formålet med konferencen er gennem dialog at sikre forbindelsen mellem de enkelte arbejdssteder og koncernuddannelsesudvalget.

De enkelte driftssteder kan etablere egne uddannelsesudvalg. Disse har ikke beføjelser og skal ikke godkendes af fondens bestyrelse.

(Se også Bilag 19 - Mejeribrugets Uddannelsesfond)

KAPITEL VII.

ANDRE BESTEMMELSER

§ 28 Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1

I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende - enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede arbejdere af de- res midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.

Stk. 2

Ved valg af tillidsrepræsentant må virksomheden ikke blande sig i val- get. Det er således den siddende tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af forbundet, som skal forestå valget.

For at være valgbar som tillidsrepræsentant skal vedkommende have mindst ni måneders anciennitet i virksomheden samt være medlem af et af de overenskomstbærende forbund.

I afstemningen deltager medlemmer af det forbund, der har en kan- didat som tillidsrepræsentant.

En forudsætning for at vælge tillidsrepræsentant er, at et af forbun- dene har seks eller flere medlemmer på den pågældende virksom- hed/i den pågældende afdeling.

Hvis ingen af forbundene har seks eller flere medlemmer, kan de i fæl- lesskab vælge en tillidsrepræsentant.

Virksomheden kan på tillidsrepræsentantens foranledning være be- hjælpelig med trykning af stemmesedler, men må ikke forestå udde- ling af disse.

Såfremt virksomheden mener, at valget til tillidsrepræsentant ikke er foregået korrekt, kan virksomheden efterfølgende gøre indsigelse. I så tilfælde skal arbejdsgiverforeningen kontaktes.

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der er medlem af et af de overenskomstbæ- rende forbund, og som på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end en tredjedel af de dér beskæftigede medar- bejdere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og elever/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere om- stændigheder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbej- det mindst ni måneder i de sidste to år på den pågældende virksom- hed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk af- grænset virksomhed. Hvor der ikke er mindst fem sådanne arbejdere, suppleres der og til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med færre end fem ar- bejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, med mindre begge parter ønsker det.

Stk. 4

Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med fem medlemmer el- ler derover, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, såfremt der tilsammen er beskæftiget fem eller flere medlemmer af de nævnte forbund.

Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med fire eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsen- tere af en af de valgte tillidsrepræsentanter..

Stk. 5

Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillidsre- præsentantkursus, hurtigst muligt efter at valget har fundet sted, gen- nemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræ- senteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger.

Stk. 7

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og dette er meddelt arbejdsgiverforeningen. Dog indtræder tillidsrepræsentant- beskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages se- nere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 8

Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsen- tant for at være foretaget i strid med overenskomsten, har arbejdsgi- verforeningen ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for tre uger efter at have mod- taget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig be- handling fastsatte tidsfrister.

Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.

Tillidsrepræsentantens virksomhed Stk. 9

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samar- bejde.

Stk. 10

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han/hun er valgt iblandt og forelægger forslag, henstillinger og klager fra arbejderne over for virksomheden.

Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende af- taler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger.

Stk. 11

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om til- lidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af NNF/3F. På virksomheder med skiftende arbejds- steder eller mobile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentanten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træffes lokalaftale om an- dre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens driftsmæs- sige forhold.

Stk. 12

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgi- veren en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationens behandling af sagen.

Stk. 13

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigel- ser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigel- ser.

Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt.

Stk. 14

Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor underrette ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 15

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgs- mål, der angår virksomheden og arbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Stk. 16

De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ungarbejdere samt elever/lærlinge.

Stk. 17

På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende ar- bejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes arbejdsmiljøorganisation.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organi- sation begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan møde- begæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejds- miljøorganisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhand- lede område orienteres om den fremsendte mødebegæring.

Stk. 18

Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglings- mødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse.

Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 19

Tillidsrepræsentanter har efter eget ønske ret til fri telefon (ikke til privat brug) eller et kontantbeløb som tilskud til egen telefon på kr. 200 pr. måned. Beløbet er skattepligtigt.

Stk. 20

Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nød- vendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 21

Ud over den i henhold til praksis ”fornødne tid” til udførelse af hvervet som tillidsrepræsentant ydes 6,6 timers frihed pr. måned, der overfø- res til fridagskontoen, jf. overenskomstens § 17.

Fællestillidsrepræsentanter optjener på samme måde 11 timer pr. må- ned.

Stk. 22 Aftalt erhvervsuddannelse

En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomhe- den efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at til- lidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Tillidsrepræsentantmøder Stk. 23

Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgi- vere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen.

Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra tillids- repræsentanten pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 27. oktober 2006 mellem hovedorganisationerne ikke er oprettet - seks gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give op- lysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden.

Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter be- gæring herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.

Stk. 24

Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten et honorar af samme størrelse som det i henhold til Samarbejdsaftalen fastsatte beløb. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter ar- bejdsgiverens ønske.

Stk. 25

Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for ar- bejdstiden, betales det i stk. 24 nævnte honorar, og for den del af mø- det, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til stk. 15.

Stk. 26

Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til stk. 14 for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.

Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 27

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt fire måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst fem år, har vedkom- mende dog krav på seks måneders varsel.

Stk. 28

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til stk. 27.

Stk. 29

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 27 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-8, skal han/hun rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig be- handling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest syv kalender- dage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige be- handling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virk- somheden, har inden et år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på seks ugers opsigelsesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder eller funktionærlignende an- sat. For funktionærlignende ansatte gælder denne regel alene for op- hørte tillidsrepræsentanter.

Note:

For funktionærlignende ansættelser efter overenskomstens § 3 er par- terne enige om, at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds ud- gang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

Stk. 30

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til stk. 1-8, kan hans/hendes arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 31

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelses- varsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 32

Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig be- handling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejds- mangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behand- ling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.

Stk. 33

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbej- derantallet i en periode af tre måneder har været under seks, og virk- somheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsen- tantstillingen opretholdt.

Stk. 34

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst tre år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til tre ugers faglig opdatering. Efter seks års sammenhængende tillidsrepræsen- tanthverv har medarbejderen ret til seks ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter §§ 6 og 27 under den faglige opda- tering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomhe- den.

Ved faglig opdatering ydes støtte fra Mejeribrugets Uddannelsesfond. Støtten omfatter lønrefusion, kørselsudgifter og eventuel kost og logi i henhold til fondens bestemmelser herom.

Fællestillidsrepræsentant Stk. 35

På virksomheder med tre eller flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte væl- ger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samt- lige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller den- nes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks med- deles arbejdsgiveren.

Stk. 36

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virk- somhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet.

Stk. 37

På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der funge- rer som sådan for samtlige afdelinger.

Stedfortræder for tillidsrepræsentant Stk. 38

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han/hun fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han/hun opfylder betin- gelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til stk. 1-8.

Stk. 39

Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han/hun ikke arbejder, og som omfatter mindst fem medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren.

Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes Stk. 40

Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Stk. 41

Såfremt der mellem arbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet el- ler andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster.

Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmed- lemmer

Stk. 42

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarheds- og af- skedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. dog arbejdsmiljø- loven (LBK nr. 2062 af 16/11/2021) med tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 43

For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Stk. 44

Der ydes arbejdsmiljørepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse) eller et kontantbeløb som tilskud til egen telefon på 200 kr. pr. måned. Beløbet er skattepligtigt.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 45

Efter aftale med arbejdsgiveren kan arbejdsmiljørepræsentanten gi- ves den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante ar- bejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i disse kurser påvirker hverken rettigheder el- ler pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddan- nelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøuddannelser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Stk. 46

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at vare- tage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksom- heds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Stk. 47

For en arbejder, der ophører med at være arbejdsmiljørepræsentant, gælder samme regler som i stk. 29.

§ 29 Organisering af samarbejds- og arbejdsmiljø- organisation

Parterne er enige om, at der på de enkelte virksomheder kan etableres en fælles samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation i henhold til reg- lerne i arbejdsmiljøloven.

§ 30 Faglig strid

Stk. 1 Normen

Uoverensstemmelser angående forståelsen af denne overenskomst behandles efter den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm, herunder Hovedaftalen mellem DA og LO.

Stk. 2 Indbringelse for organisationerne

Såfremt der på en virksomhed opstår en uoverensstemmelse om tek- sten i fællesoverenskomsten, og der ikke ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden kan opnås enighed, kan spørgsmålet ind- bringes for organisationerne.

Stk. 3 Overenskomstudvalg

Ovenstående uoverensstemmelse om fortolkning af fællesoverens- komsten kan ikke indbringes til afgørelse ved faglig voldgift, uden at spørgsmålet har været behandlet i et af parterne nedsat overens- komstudvalg.

Stk. 4 Flertal for faglig voldgift

En sag kan kun videreføres, når et flertal på arbejdstager- eller ar- bejdsgiversiden i overenskomstudvalget er stemt herfor.

Stk. 5 Medlemmer af overenskomstudvalget

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening udpeger fire repræsentanter, og Fødevareforbundet NNF og Fagligt Fælles Forbund udpeger hver to repræsentanter for indeværende overenskomstperiode, og ved beslut- ning i overenskomstudvalget har hvert forbund én stemme.

§ 31 Varsel om arbejdsstandsning

Ved overenskomstens udløb skal der - forinden den er bortfaldet - gi- ves de almindelige varsler (14 og 7 dage) for henholdsvis strejke og lockout, ligesom ingen arbejdsstandsning må ske på trods heraf eller på trods af norm for regler for behandling af faglig strid.

§ 32 Fagretlig behandling af sager om chikane, mob- ning og andre krænkende handlinger

Parterne har en fælles interesse i, at sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger behandles så hurtigt og hensynsfuldt for de involverede lokale parter som muligt.

Parterne har derfor i regi af Mejeribrugets SamarbejdsForum indført regler om fagretlig håndtering af sådanne sager.

Reglerne indebærer således, at lokalt opståede sager behandles i sam- arbejdsudvalget, som kan inddrage branchens samarbejdskonsulen- ter.

I tilfælde hvor, der efter inddragelse af samarbejdskonsulenterne er lokal uenighed om sagen, træder samarbejdskonsulenterne tilbage, og sagen overgår på begæring til fagretlig behandling.

§ 33 Aftale om hurtig indsats ved optræk til arbejdsuro

Stk. 1

Parterne i Mejeribrugets SamarbejdsForum er enige om, at optræk til arbejdsuro på den enkelte virksomhed så vidt muligt skal løses gen- nem dialog og forhandling mellem de lokale parter på virksomheden.

Stk. 2

Såfremt én af eller begge lokale parter vurderer, at der er risiko for arbejdsuro på virksomheden, skal den eller de lokale parter snarest rette henvendelse til overenskomstparterne. Før en lokal part retter en sådan henvendelse til overenskomstparten, skal den anden lokale part af hensyn til samarbejdsklimaet orienteres herom.

Stk. 3

Hvis én af overenskomstparterne fremsætter begæring herom, opta- ges omgående (inden for 24 timer) drøftelser mellem overenskomst- parterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen og mulighederne for en lokal løsning. Hver part skal have mulighed for et formøde.

Stk. 4

Hvis én af overenskomstparterne anser det for formålstjenligt, afhol- der overenskomstparterne snarest muligt og senest inden for fem dage opfølgningsmøde med de lokale parter med henblik på en løs- ning af uoverensstemmelsen. Hver part skal have mulighed for et for- møde.

Stk. 5

Disse tiltag ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behand- ling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestem- melser herom.

Stk. 6

Disse tiltag ændrer ej heller på de lokale tillidsrepræsentanters vilkår, kompetencer eller funktion, jf. gældende overenskomster, men skal alene ses som et supplement hertil.

Stk. 7

Er der tale om en virksomhed tilhørende Arla Foods Amba, rettes hen- vendelser jf. punkt 2, 3 og 4 til og fra den centrale HR-afdeling hos Arla Foods Amba. Ved indgåelse af eventuelle aftaler mellem overens- komstparterne er DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening overens- komstpart.

§ 34 Overenskomstens varighed

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2020. Overenskomsten er løbende til den af en af parterne opsiges med tre måneders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.

København, den 4. marts 2023

For	For
DI Overenskomst II (MA) v/ DI	Fødevareforbundet NNF
Sign. Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx	Sign. Xxxx Xxxxxx
	For
	Fagligt Fælles Forbund 3F
	Sign. Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx/ Xxx Xxxxx

BILAG 1

Elever og lærlinge under erhvervsuddannelse ‌

Under Mejeribranchens Fællesoverenskomst ansættes EUD-ele- ver/lærlinge på uddannelserne til mejerist/mejerioperatør, industri- operatør, chauffør, lager/logistikoperatør og procesoperatør.

Stk. 1 Uddannelsesaftaler

Senest ved påbegyndelsen af første praktikperiode oprettes en uddan- nelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af De Faglige Uddannelsesudvalg fastsatte regler. Praktikken gennemføres i henhold til de til enhver tid gæl- dende bekendtgørelser for uddannelserne samt de retningslinjer, som er fastsat af de udvalg og nævn, som dækker det pågældende fagom- råde.

Stk. 2 Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er som for øvrige ansatte i henhold til over- enskomstens bestemmelser, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der gælder for øvrige ansatte.

Ændringer af arbejdstiden kan ske med de i overenskomstens § 1, stk. 2 og 7 nævnte varsler. Ved manglende varsel betales for hver time indtil varslets udløb et tillæg pr. time for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid. Tillægget svarer til den gældende overarbejdsbetaling for hver uddannelse.

Stk. 3 Løn

Løn- og tillægssatser fremgår af lønskemaer.

Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage og overenskomstbestemte fridage.

Note:

Elever overgår fra 1. til 2. læreår efter ét års uddannelsestid. Hvor en elev med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får me- rit, afkortes i de laveste satser.

Stk. 4 Årlig lønforhandling

Parterne er enige om, at lærlinge har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres i første uge af marts.

Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant på virksomheden, har lær- lingen ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenig- hed om lønfastsættelsen kan ikke behandles fagretligt.

Stk. 4 Overarbejde

Tillæg for arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, fremgår for hver uddannelse af lønske- maer.

Stk. 5 Forskudt tid

Tillæg for arbejde på forskudt tid fremgår af lønskemaer.

Stk. 6 Holddrift

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til øvrige ansatte.

Stk. 7 Søndage

Tillæg for arbejde på søndage fremgår af lønskemaer.

Stk. 8 Lørdage

Tillæg for arbejde på lørdage fremgår af lønskemaer.

Stk. 9 Køb af fridage

Ved arbejde på ugentlige fridage (køb af fridag) aflønnes

• mejeristelever med timeløn som faglærte mejerister samt det til- læg, der fremgår af Lønskema 1 under ”tillæg, køb af fridag, pr. time

• industri- og procesoperatørelever, lager- og logistikelever samt chaufførelever med den sædvanlige elev-/lærlingetimeløn samt det sædvanlige tillæg i henhold til overenskomstens § 8, stk. 2, litra b)

• alle voksenelever med den sædvanlige timeløn for voksenele- ver/lærlinge samt det sædvanlige tillæg i henhold til overenskom- stens § 8, stk. 2, litra b).

Stk. 10 Fridage, fritvalg og særlig opsparing

Der ydes fridage og særlig opsparing som for øvrige ansatte, jf. over- enskomstens § 17. Kontoen opgøres og udbetales ved uddannelsesaf- talens ophør.

Stk. 11 Juleaftensdag (24. december)

Den 24. december er en hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn), jf. overenskomstens § 11.

Stk. 12 Søgnehelligdage

For arbejde på søgnehelligdage betales den gældende timeløn for ele- ver samt et tillæg, som fremgår af lønskemaer.

Stk. 13 Beklædning

Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbin- delse hermed aftales parterne imellem på den enkelte virksomhed.

Stk. 14 Ferie

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den gældende feriekortordning. Eleven er i øvrigt omfattet af lovens

§ 42.

Stk. 15 Sygdom, tilskadekomst, barsel, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse m.v.

Elevers forhold i denne forbindelse er de samme som fastsat i over- enskomstens §§ 21, 22 og 23.

Stk. 16 Skolehjem

AUB betaler efter gældende regler udgiften til skoleophold på skole- hjem, som fastlægges i de årlige finansloven.

Hvis lovgivningen om betaling for skolehjem ændres, henvises til sid- ste afsnit i Organisationsaftale fra april 2014: Hovedorganisationer- nes tekst ændres til de decentrale overenskomster om skolehjem.

Stk. 17 Mødepligt under skoleophold

Elever er under skoleophold principielt afgivet til skolen. Der er derfor ingen pligt til at arbejde på virksomheden og heller ikke på eventuelle fridage, som skal indhentes gennem ekstra undervisning i den øvrige del af skoletiden.

Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har ele- verne, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at give møde

der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges un- dervisningstiden.

Stk. 18 Anciennitet

Efter endt uddannelsestid medregnes den nuværende og tidligere op- nået brancheanciennitet i den samlede opgørelse. Uddannelsestiden medregnes også. Mejeristelever med mindre end 1.920 timers arbejde før indgåelsen af uddannelsesaftalen er ikke omfattet af ovenstående bestemmelse.

Stk. 19 Forsikringsordning

Parterne er enige om, at elever/lærlinge, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions- eller forsikringsordning, omfat- tes af en forsikringspakke hos PensionDanmark.

Forsikringspakken finansierers af arbejdsgiver inde for en ramme af 350, kr. årligt. Indholdet af pakken er:

• Løbende supplerende førtidspension (kr. 33.000, årligt) - en- gangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (kr. 100.000,-)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000,-)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark.

For indbetalingen vedrørende pakken gælder PensionDanmarks sæd- vanlige betingelser. Virksomheden sørger for tilmelding på samme måde, som når der tilmeldes en nyansat medarbejder til pensionsord- ningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidra- gene for øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken.

Stk. 20 Pension

Lærlinge/elever er omfattet af overenskomstens arbejdsmarkeds- pensionsordning fra deres fyldte 20. år.

I lærlingens/elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne fra 1. sep- tember 2020 dog hhv. fire pct. fra virksomheden og to pct. fra lærlin- gen/eleven, i alt seks pct. Virksomheden afholder omkostningerne til forsikringsordningen jf. stk. 19.

Såfremt beslutning træffes om, at AUB refunderer udgifterne til pen- sion til lærlinge/elever i det 18. og 19. år, vil disse lærlinge/elever være omfattet af pensionssatserne i overenskomstens § 15. Pension. Virksomhedens betaling af forsikringsordningen i stk. 19 bortfalder i det tilfælde. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttræ- delsesdatoen for den forøgede pensionsbidragssats.

Stk. 21 Betaling af studierejse

Gælder kun elever under lønskema 2.

Stk. 22 Opsigelse

Lærlinge/elever er omfattet af bestemmelserne om indgåelse og opsi- gelse af uddannelsesaftaler. Det betyder, at en uddannelsesaftale efter prøvetiden på tre måneder i læretiden i princippet er uopsigelig fra begge parters side, medmindre der er tale om misligholdelse af afta- len. Der henvises til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 23 Voksenelever/lærlinge under erhvervsuddannelse Elever og lærlinge, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år, aflønnes som voksenelever/lærlinge.

a. Arbejdstid

Denne fastsættes i henhold til § 1 i overenskomsten.

b. Løn

Fra uddannelsesaftalens ikrafttræden aflønnes eleven med den for mejeriarbejdere gældende begyndelsesløn.

c. Pension

Voksenelever/lærlinge er omfattet af pensionsbestemmelserne i overenskomstens § 15.

d. Øvrige bestemmelser

Alle øvrige bestemmelser følger overenskomstens aftale for EUD-ele- ver samt overenskomstens almindelige regler.

Stk. 24 Erhvervsgrunduddannelseselever (EGU)

Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under oplæringsop- hold således:

• 1. år - 1. års elevløn inden for området

• 2. år - 2. års elevløn inden for området.

EGU-elever følger i øvrigt de generelle elev-/lærlingebestemmelser i overenskomsten.

Disse har dog ingen ret til pension.

Stk. 25 Integrationsgrunduddannelseselever (IGU)

IGU-elever aflønnes på samme måde som EGU-elever. IGU-elever følger overenskomstens generelle bestemmelser med undtagelse af løn.

Stk. 26 Lager-/logistikelever og chaufførelever 3F/Transportgruppe er i overenskomstperioden 2023-2025 indfor- stået med, at bestemmelserne og satser i Mejeribranchens Fællesover- enskomst finder anvendelse for lager-/ logistikelever og chauffører.

I tilfælde af en betalingstvist er parterne enige om, at den samlede be- taling opgjort over en 3-måneders referenceperiode altid som mini- mum skal udgøre den samlede betaling, som hvis den var opgjort efter 3F/Transportgruppens lærlingeoverenskomst med DI (Fællesover- enskomsten).

Det er endvidere altid de uddannelsesansvarlige og organisationer og deres repræsentanter, der afgør eventuelle tvister forelagt det faglige udvalg under TUR.

Lønskema 1: Løn og tillæg for mejeristelever, industri- og procesoperatørelever

	1.3.2023		1.3.2024
I kr.	Time- løn	Ugeløn	Time- løn	Ugeløn
1. læreår*)	86,31	3.193,40	89,33	3.305,11
2. læreår	97,97	3.624,84	101,40	3.751,71
3. og 4. læreår	114,31	4.229,56	118,31	4.377,60

Overarbejde m.v.
Første, anden og tredje time	33,06		34,22
Efterfølgende timer	65,89		68,19
Overtid forud for normal arbejdstid 05 – 17	33,06		34,22
Overtid forud for normal arbejdstid 17 – 05	65,89		68,19
Arbejde på søndage og søgnehelligdage	65,89		68,19
Arbejde på lørdage, hele dagen	84,95		87,92
Køb af fridag	65,89		68,19
Forskudttid
Kl. 17-22	32,43		33,56
Kl. 22-03	52,86		54,71
Kl. 03-05	32,43		33,56

*) Under uddannelsens grundforløb reduceres lønnen til AUB-lønre- fusionssatsen for 1. læreår.

Lønskema 2: Løn og tillæg for lager- og logistikelever, chauf- førlærlinge samt disponentelever

	1.3.2023		1.3.2024
I kr.	Time- løn	Ugeløn	Time- løn	Ugeløn
1. læreår	84,11	3.112,15	87,06	3.221,07
2. læreår	94,92	3.511,94	98,24	3.634,86
3. og 4. læreår	106,97	3.957,75	110,71	4.096,27
For lærlinge på specialet disponent betales i ud- dannelsens sidste trin ne- denstående sats fra løn- perioden efter bestået svendeprøve for forudgå- ende trin	113,49	4.199,02	117,46	4.345,98
Overarbejde m.v.
Første, anden og tredje time	65,22		67,50
Efterfølgende timer	120,71		124,93
Overtid forud for normal arbejdstid 05 – 17	65,22		67,50
Overtid forud for normal arbejdstid 17 – 05	120,71		124,93
Arbejde på søndage og søgnehelligdage	111,89		115,80
Arbejde på lørdage, hele dagen	212,99		220,45
Køb af fridag	120,71		124,93

Forskudttid
Kl. 17-22	70,53	73,00
Kl. 22-03	80,67	83,50
Kl. 03-05	70,53	73,00

Note:

Den samlede løn for lager- og logistiklærlinge opgjort over en 3-måne- ders periode skal som minimum udgøre samme betaling, som hvis den var opgjort efter 3F/Transportgruppens lærlingeoverenskomst med DI (Fællesoverenskomsten).

BILAG 2

Feriekortordning

Idet ferieloven, jf. den til enhver tid gældende ferielov med dertil hø- rende administrative bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mel- lem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig nær- værende aftale, enighed om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet:

Stk. 1 Udbetaling fra arbejdsgiver

Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgørelse, som de pågældende har optjent inden for virk- somhederne umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbeta- ling på FerieKonto.

Medarbejderen skal anmode på xxxxxx.xx om udbetaling af feriegodt- gørelse. Udbetaling sker herefter fra arbejdsgiver.

Stk. 2 Manglende afholdelse af ferie

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, in- den for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder Feriefonden og ind- betales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af myndig- hederne.

Stk. 3 Retsforfølgning

Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkom- mende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende ar- bejdsgiver.

Stk. 4 Feriegarantiordning

DI Overenskomst II garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodt- gørelse over for virksomheder, der er medlem af foreningen. Ved løn- modtagere forstås i denne forbindelse de folk, som er omfattet af over- enskomster, indgået mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 5 Ophør af drift

I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den på- gældende virksomheds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende feriekortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til Fe- rieKonto.

Stk. 6 Tvistigheder

Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.

Stk. 7 FerieKonto

En virksomhed kan vælge at udtræde af feriekortordningen og i stedet benytte FerieKonto. Virksomhedens tillidsrepræsentant (-er), skal forud herfor orienteres om virksomhedens beslutning. Skifte til FerieKonto skal ske med minimum én måneds varsel. Et skifte til Fe- rieKonto kan alene ske for alle ansatte på virksomheden, som er om- fattet af overenskomsten.

BILAG 3

Retningslinjer for etablering af arbejdsfordeling

Stk. 1

Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af for- ventelig kortvarig karakter.

Stk. 2

Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med tre ugers varsel. Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til ”Regler for be- handling af faglig strid”.

For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankes til fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglingsmøde har været afholdt.

Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholder denne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den pågældende arbejdsfor- deling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sagen ikke opnås på mæglingsmødet. Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsord- ningen er tilstrækkelig begrundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til Regler for behandling af fag- lig strid.

Stk. 3

Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den en- kelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger.

Stk. 4

Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end to dage pr. uge.

Stk. 5

Arbejdsfordelinger skal indberettes af de lokale parter til de respek- tive overenskomstafsluttende organisationer senest en uge, inden ordningen iværksættes.

Samtidig hermed orienteres arbejdsformidlingen skriftligt om ar- bejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf.

Stk. 6

Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedi- gelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold.

Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisationernes medvirken.

Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling, med- mindre de holdes skadesløs i opsigelsesperioden.

Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigede med- arbejdere til afdelinger eller produktionsområder, hvor der ikke er etableret fordeling, eller ved at de indgår i arbejdsfordelingen, således at de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn.

Arbejdsfordeling kan tidligst indføres fire uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i det pågældende afdeling/arbejds- område.

Vejledning vedrørende indberetning af arbejdsfordeling Stk. 7

Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling eller arbejds- område.

Stk. 8

Arbejdsfordeling kan normalt kun etableres på en af de på skemaet anførte måder. Det bør tilstræbes, at der etableres hold, der skiftes til at være i arbejde/ledige. Hvor særlige driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan der dog etableres lukning af hele afdelinger eller ar- bejdsområder.

Stk. 9

Fordelingerne løber ugevis, således at de i stk. 3 nævnte 13 uger løber fra begyndelsen af den uge, i hvilken fordelingen påbegyndes. De 13 uger omfatter såvel arbejde som friperioder. Der kan ikke dispenseres fra 13 ugers reglen.

Fordelingernes samlede varighed skal på forhånd være anført på ind- beretningsskemaet.

Der kan således ikke iværksættes fordelinger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelse om den kommende uges fordeling.

Stk. 11

Der udarbejdes navnelister med angivelse af den enkelte arbejders navn og cpr. nr. samt fordelingsperioder. Både skema og navneliste indsendes af henholdsvis virksomhed og tillidsrepræsentant til de re- spektive organisationer så vidt muligt 14 dage inden fordelingens ikrafttræden og senest otte dage før. Overskrides fristen på grund af arbejdsgiverens forhold, udskydes ikrafttrædelsestidspunktet en uge.

Stk. 12

Såfremt fordelingen ophæves inden udløbet af perioden, skal organi- sationerne skriftligt orienteres herom senest otte dage efter ophævel- sen.

Stk. 13

Det indskærpes, at afskedigelser af arbejdere, der deltager i en ar- bejdsfordeling, ikke kan finde sted, medmindre de skyldes den enkel- tes egne forhold.

BILAG 4

Holddrift

Almindelige arbejdstidsbestemmelser Stk. 1

Ved arbejde på første skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på andet og tredje skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overar- bejde på indtil tre timer pr. uge på alle tre skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.

Stk. 2

Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst seks uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i tre skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende tre ugers perioder og ved ar- bejde i to skift i gennemsnit 71 timer i løbende to ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlæg- ges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst seks gange inden for seks uger.

Stk. 3

Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan (stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i stk. 16 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens nor- male dagarbejdstid.

Stk. 4

I almindelighed fortsætter et hold en uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i tre skift, således at holdet fra første skift overgår til tredje skift, holdet fra andet skift overgår til før- ste skift, og holdet fra tredje skift overgår til andet skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.

Stk. 5

I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06:00 til kl. 06:00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 06:00, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg.

Stk. 6

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har påtaleret efter de gældende arbejds- retlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets til- rettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.

Stk. 8

Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med tre ugers varsel af- brydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter stk. 18.

Stk. 9

Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på ar- bejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har medarbej- deren ret til en anden fridag.

Stk. 10

Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gi- ves arbejderne weekendfrihed.

Stk. 11

Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22:00 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 08:00 efter pågældende søn- og helligdag.

Stk. 12

For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg pr. time fra kl. 17:00 til kl. 06:00:

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 59,53	Kr. 61,62

Stk. 13

For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14:00 til søndags- døgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl. 12:00 og kl. 24:00) betales et tillæg:

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 118,26	Kr. 122,40

Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægs- betalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.

Stk. 14

Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22:00 og mandag morgen kl. 06:00, og hvor der arbejdes seks gange på tredje skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 06:00 samme tillæg pr. time som anført i stk. 13.

Stk. 15

Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. stk. 12 og 13 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet sva- rende holddriftstillæg.

Stk. 16

Såfremt der ikke er givet det i stk. 3 anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbe- taling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.

Stk. 17

Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over tre døgn beta- les i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbeta- ling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anven- delse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.

Stk. 18

Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i hen- hold til stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den over- enskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre til- læg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperio- den kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.

Stk. 20

Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i anledning af overflytningen på:

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 284,45	Kr. 294,40

Ved tilbageflytning inden for seks uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Stk. 21

Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagar- bejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til stk. 2, og han/hun ikke inden for en lønningsperiode op- når den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperio- den, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timeløns- arbejde, men eksklusive alle andre tillæg.

Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den over- enskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af løn- ningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Stk. 22

Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (stk. 9) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg pr. time på:

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 118,63	Kr. 122,78

Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (stk. 9).

Stk. 23

Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg pr. time på

1.3.2023	1.3.2024
Kr. 28,43	Kr. 29,43

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på fire uger, med- mindre andet aftales lokalt.

Stk. 24

Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Stk. 25

Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhe- dernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spise- pauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne af- taler skal indgås skriftligt.

BILAG 5

Lokalløn

a. Timeløn med lokalløn

Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærvæ- rende bestemmelse.

Lokalløn kan udgøre op til 2,50 kr. pr. time.

På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn, reduceres nor- maltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbej- dere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.

b. Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udar- bejder virksomheden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokallønnen.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbe- talt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstsår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkom- mende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om doku- mentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksom- heden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.

c. Opsigelse af lokallønsordning

Lokalaftalen kan opsiges med minimum seks måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.

Afspadsering af systematisk overarbejde ‌

Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 1, stk. 4 og 5, kan virksomheden iværksætte opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan maksimalt udgøre fem timer pr. kalenderuge og en time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles se- nest inden normal arbejdstids ophør fire kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Opsparet systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales om varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten - afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udfø- relse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejde- ren er enige herom.

De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.

Forståelse af BILAG 6 om afspadsering af systematisk overarbejde ‌

Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktions- behov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man inden for en periode på maksimalt 12 må- neder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem af- spadsering.

Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.

Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende fire måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde inden for hvilken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Afspad- seres systematisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perio- den, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systematisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

BILAG 8

Om dobbeltbeskæftigelse

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte, der er fuldtidsbeskæf- tigede efter denne overenskomst, ikke samtidigt kan have anden løn- net beskæftigelse, dog skal reglerne i bilag 26 iagttages.

Aftale om pensionsforhold for ansatte i fleksjob ‌

Overenskomstparterne er enige om, at medarbejdere, der ansættes på fleksjobvilkår, kan fortsætte i anden arbejdsmarkedspensionsord- ning, som disse medarbejdere måtte komme fra.

Der er altså tale om:

En afvigelse fra overenskomstens bestemmelse om, at alle overens- komstdækkede medarbejdere skal være omfattet af ordningen i Pen- sionDanmark.

Det betyder, at medarbejdere, der ansættes i et fleksjob, og som kom- mer fra et andet brancheområde med en anden arbejdsmarkedspen- sionsordning, kan forblive i den arbejdsmarkedspensionsordning, vedkommende kommer fra.

Aftalen giver to muligheder

Den første mulighed er herefter, at den ansatte i fleksjob indbetaler pensionsbidrag til den pensionsordning, der senest er foretaget ind- betalinger til. Der er således mulighed for at fravige overenskomstens krav om indbetaling til PensionDanmark.

Det afgørende ved denne løsning er, at invalidedækningen i langt de fleste tilfælde fortsætter. Den anden mulighed er, at medarbejderen kan lade pensionsbidraget indbetale til PensionDanmark.

Medarbejderen får så ikke en månedlig supplerende førtidspension og opsparingssikring, hvis medarbejderen har fået sit fleksjob eller job med løntilskud, før medarbejderen blev medlem i PensionDanmark, eller mens medarbejderen var hvilende medlem. I de tilfælde skal medarbejderen derfor heller ikke betale for forsikringerne.

Ring til PensionDanmark

Når et mejeri ansætter medarbejdere i fleksjob, skal mejeriet ringe til PensionDanmark på tlf. nr. 0000 0000, som vil kunne rådgive i den konkrete situation. Her vil også kunne oplyses, hvilken overenskomst- kode der skal anvendes, hvis pensionsbidraget skal indbetales til Pen- sionDanmark.

Optrapning af særlig opsparing for nyoptagne virksom- heder ‌

Stk. 1 Særlig opsparing - konvertering af løn

1. Nyoptagne medlemmer af DIO II - Mejeribrugets Arbejdsgiverfor- ening, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en særlig op- sparing eller tilsvarende ordning, eller som har en særlig opspa- ring eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens særlig opsparing efter nedenstående regler.

Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 17, stk. 7, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 6, fradrage det på indmeldel- sestidspunktet gældende bidrag til særlig opsparing, jf. § 17, stk. 7, fraregnet 2,88 procentpoint.

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bi- drag til særlig opsparing efter § 17, stk. 7, fraregnet 2,88 procent- point, samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Så- fremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bi- drag efter § 17. stk. 7.

4. For så vidt angår de 2,88 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO II – Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kræve optrapning som følger:

Senest fra indmeldelsestidspunktet skal virksomheden indbetale 0,72 %.

Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre 1,44 %. Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre 2,16 %. Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre 2,88 %.

5. En eventuel særlig opsparing eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskom- stens særlig opsparing.

Parterne er enige om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstående bestemmelse i overenskomsten, skal tages højde for, at der efter overenskomstens § 17, stk. 7 ikke beregnes feriegodtgørelse hen- holdsvis ferietillæg eller søgnehelligdagsgodtgørelse af bidraget til særlig opsparing.

Stk. 2 Optrapning af særlig opsparing og fondsbidrag For nyoptagne virksomheder, hvor der ikke kan ske konvertering af løn, gælder følgende:

Nyoptagne medlemmer af DIO-II/Mejeribrugets Arbejdsgiverfor- ening kan kræve, at bidraget til den særlige opsparingskonto i § 17, stk. 7, bidraget til Mejeribrugets Uddannelsesfond i bilag 22, stk. 3, bidraget i bilag 23, bidraget i bilag 24 og bidraget i bilag 25 fastsættes således:

• Senest fra tidspunktet for virksomhedens optagelse i DIO-II/Me- jeribrugets Arbejdsgiverforening skal virksomheden indbetale 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 pct. af de overenskomstmæssige bidrag

• Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overens- komstmæssige bidrag

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den overfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales.

Virksomheden kan alternativt vælge at bidragene til diverse fonde helt bortfalder det første år.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem parterne og efter begæring fra DIO-II/Mejeribrugets Arbejds- giverforening, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Document Metadata

Table of Contents

Mejeribranchens Fælles-

Document Metadata

Mejeribranchens Fælles-

5

17

35

46

51

56

60

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Stk. 1 Daglig normal arbejdstid

Stk. 2 Placering af arbejdstiden – pauser

Stk. 3 Arbejdstidens længde

Stk. 4 Varierende ugentlig arbejdstid

Stk. 5 Lokal enighed

Stk. 6 Arbejdsplaner

Stk. 7 Kortvarige ændringer i arbejdstiden

Stk. 8 Manglende varsel

Stk. 9 Bortfald af varsling

Stk. 1 Hensigtserklæring

Stk. 2 Beskæftigelse af deltidsansatte

a. Allerede ansatte

b. Nyansatte

Stk. 3 Arbejdstid for deltidsansatte

Stk. 4 Arbejdstid for særlige grupper

Stk. 5 Arbejdstid for afløsere

Stk. 6 Xxxxx afløsere pr. fastansatte

Stk. 7 Faste afløsere

Stk. 8 Ansatte med flere arbejdssteder

Stk. 9 Antal ungarbejdere pr. voksne medarbejdere

Stk. 1 Dækningsområde

Stk. 2 Arbejdstid

Stk. 3 Løn

Stk. 4 Lønningsperiode og lønudbetaling

Ved ansættelse:

Ved fratrædelse:

Funktionsbestemte tillæg:

Stk. 5 Anciennitet

Stk. 6 Opsigelse

Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 8 Betaling på søgnehelligdage

Stk. 9 Ferie

Stk. 10 Uarbejdsdygtighed

Stk. 11 Xxxxx xxxxxx

Stk. 12 Fagretlig behandling

Stk. 13 Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sygedag

Stk. 14 Fridage

Stk. 1

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5

Stk. 6

Stk. 7

Stk. 8

Stk. 9

Stk. 10

Stk. 1 Lønsatser pr. time for ufaglærte

Stk. 2 Lønsatser pr. time for faglærte

a. Industrioperatører

b. Mejerioperatører

c. Faglærte chauffører

d. Faglærte chauffører, der er ansat som faglært chauffør før 1. marts 2020, oppebærer et faglært tillæg på kr. 4,50.

e. Faglærte lagermedarbejdere

f. Faglærte procesoperatører

g. Mejerister

h. Mejeristteknikere/procesteknologer med speciale i mejeridrift

Stk. 3 Unge og afløsere 16-18 år

Stk. 4 Arbejde i frostrum

Stk. 6 Personligt tillæg til visse medarbejdere pr 1. april 2008

Stk. 7 Flytning eller nyansættelse af faglærte til ufaglært arbejde

Stk. 1 Begrænsning af overarbejde