Industriens Organisationsaftaler

2020 – 2023

Indhold

I. Industriens Overenskomst 7

Dækningsområde 7

Protokollat – Vagt og Portner 7

Protokollat – Fortolkning – Hensigtserklæring 8

Overenskomstdækning – DI-virksomheder 9

Protokollat – Anciennitet vikarbureauer 11

Fagretlige regler/konflikter 12

Protokollat – Varsling af arbejdsstandsninger i

overenskomstperioden 12

Arbejdstid 13

Protokollat – Dobbeltbeskæftigelse 13

Protokollat – Holddrift 14

Protokollat – Mobile og stationære platforme 15

Protokollat – Ændring af deltidsbestemmelsen

i medfør af deltidsloven 16

Protokollat – Fortolkningen af §§ 13, 14 og 15 17

Sygdom 20

Beregning af gennemsnitsfortjeneste 20

Ansættelse og afskedigelse 22

Midlertidig genansættelse 22

Protokollat – Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 11 23

II. Industriens Funktionæroverenskomst 24

Dækningsområde 24

Protokollat – Butiksudsalg m.m 24

Protokollat – Landsoverenskomsten m.m 25

Protokollat – Behandling af ikrafttrædelsessager

(50 pct.-reglen) 26

Protokollat – Udvalg om opdatering af uddannelsesbetegnelser i Industriens Funktionæroverenskomst § 1 27

Protokollat – Multiple medlemsforhold m.m 28

Protokollat – Meddelelse om overenskomstforhold i DIDO 29

Arbejdstid 30

Xxxx til arbejdsministeren – forhandling 30

Løn/stillingsvurdering 31

Stillingsvurderingssystem – indførelse af 31

Ferie 32

Protokollat – Ikke hævet feriegodtgørelse – Feriefond 32

III. Pensionsforhold 33

Industriens Overenskomst 33

Protokollat – Etablering af pensionsordning 33

Protokollat – Håndtering af sager om manglende

indbetaling og indberetning af pensionsbidrag 38

Industriens Funktionæroverenskomst 42

Protokollat – Fælles forståelse af IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.1, litra i ”Pensionsordningen kan normalt ikke tilbagekøbes” 42

Protokollat – Skift af pensionsleverandør i forbindelse

med virksomhedsoverdragelse 43

Fælles Pensionsforhold – Industriens Overenskomst

og Industriens Funktionæroverenskomst 44

Protokollat – Pension af ferietillæg 44

Protokollat – Diverse aftaler om pensionsmæssige forhold mv 45

Protokollat – Håndtering af sager om optrapningsordninger

og firmapensionsordninger 48

Protokollat – Omkostninger i firmapensionsordninger 57

Protokollat – Pensionsforhold for flexjobbere 59

Protokollat – Pensionsordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A i forbindelse med udstationeringer for medarbejdere, der indbetaler

pension til industriens pension 61

IV. Fællesbestemmelser Industriens Overenskomst

& Industriens Funktionæroverenskomst 62

Samarbejde og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 62

Teknologi- og samarbejdsudvalg 62

Protokollat – Tilføjelse til aftale om oprettelse af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995 64

Protokollat – Tillidsrepræsentanterne og det lokale

samarbejde i industriens virksomheder 65

Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant hvor en

sådan ikke måtte findes 65

Protokollat – TekSam – Det sociale kapitel 65

Protokollat – Oplysning om genvalg af arbejdsmiljørepræsentanter 66

Protokollat – Den grønne omstilling 67

Fagretlige regler/konflikter 69

Protokollat – Forståelsen af frister for fagretlig behandling i Industriens Overenskomst og Industriens

Funktionæroverenskomst 69

Protokollat – Organisationsansvar 70

Protokollat – Afvikling af sager om chikane 71

Protokollat – Rammeaftale vedrørende chikane

og vold på arbejdspladsen 72

Protokollat – Fravigelsesordninger 73

Protokollat – Forum for afgørelse af sager efter Hovedaftalens

§ 4, stk. 3/Funktionærlovens § 2b i kombination med sager om urimelig afskedigelse efter Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst (sager rejst i henhold til

overenskomsternes implementering af EU-direktiver 74

Protokollat – Organisationsaftale om databeskyttelse 75

Uddannelse 76

Uddannelsesfonde 76

Lokaloverenskomster og tiltrædelsesaftaler 77

Tillægsprotokollat – Bidrag til Industriens Uddannelses-

og Samarbejdsfond 78

Protokollat – Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste 79

Protokollat – Dokumentation for erhvervede kvalifikationer 80

Protokollat – Erhvervsrettet uddannelse 81

Protokollat – Kompetenceudvikling i virksomhederne 83

Protokollat – Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse 84

Protokollat – Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge . 85 Protokollat – Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning 86 Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond 87

Protokollat – Kriterier mv. for tildeling af støtte

til aftalt uddannelse 98

Protokollat – Støtte fra kompetenceudviklingsfonden

til aftalt uddannelse 102

Vedr. Protokollat om op til 5 ugers uddannelse i

forbindelse med afskedigelse 103

Protokollat – Indhentning af lønsummer til brug for

opkrævning til Industriens Uddannelsesfonde 104

Protokollat – Virksomhedens anmodning om nedjustering

af tidligere indberettet lønsum – Industriens Uddannelsesfonde . 106 Protokollat – DI-medlemsvirksomheders manglende

tilmelding til Industriens Pension Service (IPS) 108

Protokollat – Aftale om håndtering af sager om manglende indberetning eller indbetaling vedr. uddannelsesfondene 109

Bilag 1 114

Industriens Pension Services procedure for

indberetning og opkrævning 114

Bilag 2 118

Bodsudmåling i fondsbidragssager 118

Protokollat – For sen afrapportering til IKUF 119

EU-implementering 120

Protokollat – Organisationsaftale mellem CO og DI 120

Implementering af vikardirektivet i Industriens Overenskomst 120

Øvrige bestemmelser 126

Organisationsaftale for Oplevelsesindustrien

mellem CO-industri og DIO I 126

Protokollat – Organisationernes bistand til lokale

drøftelser af fleksibilitet, herunder vikarer m.v 132

Protokollat – Aftale om fleksjob 133

Protokollat – Kompensation for ikke afholdte feriefridage 137

Ligelønsnævnets forretningsorden 138

Protokollat – Implementering af model for

helbredskontrollens gennemførelse 144

Protokollat – Dispensationer for hviletid og fridøgn 146

Protokollat – Rådighedstjeneste 147

Protokollat – Etablering af barselsordning i industrien 148

Protokollat – Samarbejde om internationale spørgsmål 150

Aftale om miljøsamarbejde mellem CO-industri og Dansk Industri 151 Rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet 152

Protokollat – Det rummelige arbejdsmarked 155

Protokollat – Industripolitisk Udvalg 156

Protokollat – Mulig partsadministration af VEU-godtgørelse 158

Protokollat – Lønforhold for udstationerede medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens

Funktionæroverenskomst 159

Bilag – Eksempler på opgørelse efter Eurostat 165

Protokollat – Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere . 167 Protokollat – Rammeaftale vedrørende krystallinsk

kvartssand af 25. februar 2007 168

Protokollat – Håndtering af sager om optrapningsordninger af Fritvalgs Lønkontobidrag 169

Organisationsaftale om forståelsen af Industriens Overenskomst § 48, stk. 8 og Industriens

Funktionæroverenskomst § 2, stk. 5 i overenskomstperioden 171

Protokollat – Ikrafttrædelse 172

Protokollat – Redaktion af overenskomsterne 173

Protokollat – Fornyelsesaftalens fortolkning 174

Udvalg i overenskomstperioden 0000-0000 000

Protokollat – Gennemgang af protokollat om håndtering

af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger samt Industriens Overenskomst § 48, stk. 5-8, Industriens Funktionæroverenskomst § 2, stk. 4-5 og organisationsaftale

om optrapningsordninger af Fritvalgs Lønkonto 175

Protokollat – Gennemgang af Protokollat om indhentning af lønsummer for opkrævning til Industriens Uddannelsesfonde samt Protokollat om aftale om håndtering af sager om manglende indberetning eller

indbetaling vedr. uddannelsesfonde (inkl. bilag) 175

Protokollat – Udvalgsarbejde vedrørende revision

af fagretlige møderegler mv 176

Protokollat – Teknisk redigering af Industriens

Overenskomst § 10 om weekendarbejde 177

Protokollat – Kompetenceudviklingsstøtte i

forbindelse med arbejdsfordeling 177

Protokollat – Pensionsforhold for medarbejdere

med få arbejdstimer 178

Protokollat – Udvalgsarbejde vedrørende indgåelse

af en overenskomstaftale på IT området 178

Protokollat – Udvalgsarbejde om arbejdsudleje 179

Protokollat – Afdækning af udviklingen i andre arbejdsformer 179

Protokollat – Udvalgsarbejde vedr. Fritvalgs Lønkontoen 180

I. Industriens Overenskomst

Dækningsområde

Protokollat – Vagt og Portner

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at i det omfang vagt- og portnerarbejdet ikke er omfattet af selvstændige overenskom- ster, lokalaftaler eller kutymer, vil medarbejdere inden for CO- industriområdet, som udfører vagt- og portnerarbejde, være omfattet af Industriens Overenskomst, herunder protokollatet vedrørende Industriens Pension.

Denne aftale ændrer ikke eventuelle individuelle ansættelses- aftaler, som måtte forefindes. Ved eventuelle misforhold mellem ansættelsesaftalerne og Industriens Overenskomst kan spørgs- målet optages til forhandling organisationerne imellem.

København, den 30. maj 1994

Protokollat – Fortolkning – Hensigtserklæring

Mellem Dansk Industri og CO-industri er der d.d. indgået følgen- de hensigtserklæring/aftale om fortolkning af Industriens Over- enskomst.

I det omfang, der indgås overenskomstaftaler mellem Dansk Indu- stri og fagforbund, der ikke er tilsluttet CO-industri, med et ind- hold, der er identisk med Industriens Overenskomsts bestemmel- ser, er Dansk Industri indstillet på at behandle principielle uover- ensstemmelser på disse områder med CO-industri vedrørende Industriens Overenskomsts bestemmelser, forinden de afgøres endeligt ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten.

Ovennævnte forudsætter, at sagen kan drøftes mellem Dansk Industri og CO-industri inden for de i den pågældende overens- komsts fagretlige regler fastsatte tidsfrister.

København, den 30. juni 1994

Overenskomstdækning – DI-virksomheder

DANSK INDUSTRI

CO-industri

Att.: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Søgade 12, 2

1790 København V.

26. oktober 1993

Overenskomstdækning af Dansk Industris medlemsvirksomheder

Ved skrivelse af 27. september har CO-industri rejst problemstil- lingen omkring Industriens Overenskomsts dækningsområde.

Som bekendt omfatter Dansk Industri mange forskellige bran- cheområder, hvoraf mange har dannet egentlige arbejdsgiverfor- eninger, og heriblandt er der en række, der fortsat er omfattet af selvstændige DI-overenskomster med en række forbund, herun- der såvel forbund, der er med i CO-industri, som forbund, der står uden for CO-industri.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1993 blev sagen drøftet.

Der var ingen problemer på de gamle jernområder og heller ikke på det gamle plastområde.

På de gamle industrifagsområder kunne virksomheder eller arbejdsgiverforeninger have valgt ikke at tiltræde Proces-metal- og Proces-eloverenskomsterne og derfor i realiteten være uden for en egentlig håndværkeroverenskomstdækning.

Det eneste sted, der i dag kan være problemer, er derfor gamle industrifagsområder, der ikke var dækket af Fællesoverenskomsten og som fortsat har egen overenskomst.

Men også på disse områder har vi tilkendegivet, senest i forbindelse med pensionsproblematikken, at Industriens Overenskomst er gæl- dende, medmindre der er konkrete holdepunkter for det modsatte gennem en bestående overenskomst, lokalaftaler eller kutymer.

På træområdet er der nu etableret en fælles overenskomst af de tidligere tre overenskomster. Det var tidligere meget få trævirk- somheder, der gennem medlemskab af IAA (tidligere Foreningen af Industrielle Reparationsværksteder i Jernindustrien) var dækket af CO-overenskomsten.

Træets Arbejdsgiverforening havde også tidligere undladt at tiltræde

»proceshåndværkeroverenskomsterne«.

På træområdet er der ansat håndværkere, men ikke i noget stort tal. På pensionsområdet er Industripension gældende også for træområdet, så det giver ingen problemer.

På overenskomstområdet er vi enige med CO-industri i, at Indu- striens Overenskomst er gældende som udgangspunkt.

Når vi kun kan acceptere det som udgangspunkt, er det alene, for- di vi må respektere eventuelle lokalaftaler eller kutymer, der lokalt har løst problemet ved at behandle andre medarbejdergrupper, især smede, som overenskomstdækket af Træets Overenskomst.

Vi kender ikke omfanget af lokalaftaler eller eventuelle kutymer og er derfor nødt til at respektere dem, i det omfang de eksisterer.

CO-industri nævner to kriterier som sit udgangspunkt: A: Dansk Industri.

B: Eneste undtagelse.

Dansk Industri er enig i, at de to opstillede kriterier er udgangs- punktet. Undtagelser er som ovenfor beskrevet. Undtagelsen vedrører alene gamle medlemmer fra før 19. april 1993.

Det er vor opfattelse, at problemet stort set kun eksisterer inden for træindustrien, hvor det næppe er særligt stort. Som et praktisk eksempel vil jeg dog nævne, at slibning af stemmejern, save m.v. på virksomheden er arbejde, der er omfattet af Træets Overenskomst, også selv om det konkret måtte blive udført af et medlem af Dansk Metalarbejderforbund eller Specialarbejderforbundet, men det er nok også det nærmeste, vi kan komme på problemet.

Egentlige reparationsmedarbejdere er derfor, medmindre der er klare beviser for det modsatte, gyldige lokalaftaler eller kutymer, omfattet af Industriens Overenskomst.

Vi håber, at der med denne lidt lange redegørelse er enighed mellem vore organisationer om problemet.

Med venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxxx

Protokollat – Anciennitet vikarbureauer

Der er konstateret problemer med optjening af anciennitet hos vikarer, der udsendes fra vikarbureauer, når disse også udsendes til vikariater på virksomheder inden for DA-området, men uden for CO/DI-området.

Dansk Industri vil tage initiativ til at finde en løsning på disse pro- blemer i samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på at sikre en ligelig anciennitetsoptjening for disse vikarer.

Parterne er herefter enige om, at overenskomsten, for så vidt angår vikarbureauer, skal fortolkes i overensstemmelse med protokollat af 20. februar 1995.

København, den 20. februar 1995

Fagretlige regler/konflikter

Protokollat – Varsling af arbejdsstandsninger i overens- komstperioden

Set i lyset af de meget vidtrækkende konsekvenser, arbejdsstands- ninger kan have for hele eller dele af nærværende overenskomst- område, kan varsling af arbejdsstandsninger i overenskomstperio- den alene ske efter vedtagelse i Dansk Industris eller CO-industris forretningsudvalg.

Vedtages det, at der skal udstedes varsel om arbejdsstandsning, skal spørgsmålet, der ligger til grund herfor, tages op til fornyet drøftelse mellem Dansk Industri og CO-industri, inden varsel kan udstedes. Denne drøftelse skal finde sted, senest 3 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse.

Ved arbejdsstandsninger forstås i denne sammenhæng henholds- vis strejke og lockout.

Der er udover den angivne frist på 3 arbejdsdage i andet afsnit ikke påtænkt nogen ændring af den praksis, der vedrører protokollat af

28. februar 1963, i forbindelse med nærværende sproglige moder- nisering heraf.

København, den 1. februar 2004

Arbejdstid

Protokollat – Dobbeltbeskæftigelse

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte efter denne overenskomst, der er fuldtidsbeskæftigede, ikke samtidig bør have anden væsentlig lønnet beskæftigelse.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Holddrift

Der er mellem CO-industri og Dansk Industri enighed om at inte- grere »Fællesordning for arbejde i holddrift« i Industriens Over- enskomst.

I forbindelse med integrationen overføres samtidig gældende rets- praksis og fortolkning af holddriftsaftalen.

Overenskomstparterne er enige om specielt at fastslå, at nuværende

§ 1, stk. 2 i fællesordningen er ensbetydende med, at en virk- somhed kan fastlægge en arbejdsplan (turnusplan), såfremt det ikke ved lokale forhandlinger lykkedes at tilvejebringe enighed om en sådan. Det er en forudsætning, at arbejdsplanen (turnus- planen) overholder de overenskomst- og lovmæssige krav, og at arbejdsplanen kan fastlægges for f.eks. 1 år, samt at en virksom- heds arbejdstid er uafhængig af de enkelte medarbejderes overens- komstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun er begrænset af de i lovgivningen gældende betingelser.

Disse uddybende fortolkninger, der udspringer fra »Fællesordning for arbejde i holddrift«, forbliver gældende, selv om denne skulle miste sit forudsatte grundlag.

København, den 20. februar 1995

Protokollat – Mobile og stationære platforme

Overenskomstens bilag 9 (93-udgaven – i 2000-udgaven bilag 1, speciel del)

Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme

På et møde d.d. mellem nedenstående overenskomstparter er der opnået enighed om følgende, jf. Klima- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1509 af 15. december 2010:

Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale herom.

Uforudsete forlængelser (force majeure o.l.) kan i nødvendigt omfang disponeres af ledelsen.

Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timer kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis således, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihed i land.

København, den 28. september 1992

Protokollat – Ændring af deltidsbestemmelsen i medfør af deltidsloven

Parterne er enige om, at såfremt deltidsloven bortfalder, vil del- tidsbestemmelsen i overenskomstens § 11 ved førstkommende overenskomstfornyelse blive ændret således, at den får samme ordlyd, som den havde i Industriens Overenskomst for 2000 – 2004.

En sådan ændring får ikke virkning for allerede etablerede aftaler om deltid.

København, den 1. februar 2004

Protokollat – Fortolkningen af §§ 13, 14 og 15

Ved overenskomstforhandlingen 2017 er der gennemført en teknisk redigering af bestemmelserne om overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.

§ 13, stk. 10 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Parterne er enige om fortolkning af gældende retspraksis i vold- giftskendelserne FV 9/9 2004 og FV 21/7 2006 vedrørende ind- hentelse af forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggel- se, herunder:

• Når virksomheden har behov for at indhente et produktions- tab efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, kan virk- somheden uden dokumentation for nødvendigheden pålægge medarbejderne at indhente den forsømte tid

• Hvis det efterfølgende godtgøres, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ikke medførte produktionstab, som det var nødvendigt at indhente ved overarbejde, skal der ydes tillægsbetaling for overarbejde for de præsterede timer.

• Der kan kun, på de vilkår der gælder for indhentelse af for- sømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, forlan- ges udført arbejde, ud over den enkeltes normale arbejdstid, for et antal timer svarende til den forsømte tid, som den over- enskomststridige arbejdsnedlæggelse udgjorde for den enkelte.

• Der ydes ikke overtidsbetaling efter stk. 7 eller efter eventuelle lokale aftaler om betaling for overarbejde for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over den- nes normale arbejdstid inden for fristen, men virksomheden betaler den almindelige timeløn for de timer, hvor medarbej- deren indhenter forsømt tid, samt eventuelt tillæg for forskudt tid, skiftehold eller udearbejde.

• Virksomheden kan varsle weekendarbejdere efter § 10 til at indhente forsømt tid på hverdage, uden at der foreligger lokal enighed.

• Sygdom og planlagt ferie suspenderer ikke fristen på 14 dage, og at 14-dages fristen i forbindelse med flere på hinanden føl- gende overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der står i

systematisk sammenhæng, ikke først begynder at løbe, når arbejdet genoptages efter den seneste af disse arbejdsnedlæg- gelser.

• Såfremt arbejdet nedlægges overenskomststridigt inden for 14-dages fristen, vil en sådan arbejdsnedlæggelse suspendere fristen.

Det er CO-industris opfattelse, at ovenstående fortolkningsbidrag ikke har relevans i en overenskomstbestemmelse, men kan anven- des i organisationernes respektive rådgivning.

I forbindelse med redigeringen er der konstateret følgende uover- ensstemmelser om fortolkningen af bestemmelserne. Parterne har besluttet at videreføre den hidtidige formulering og placering, idet der samtidig er enighed om, at dette ikke er udtryk for en enighed om disse fortolkningsuoverensstemmelser. Formuleringen og pla- ceringen af teksten på disse fire punkter kan således ikke anvendes i fortolkningen af bestemmelserne.

§ 13, stk. 10 – Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse

Der har ikke kunnet opnås enighed om hensigtsmæssigheden af at indføje ovenstående retspraksis i den redigerede tekst, hvorfor dette er udeladt.

§ 14, stk. 5 – Varsling af forskudt arbejdstid

Parterne er uenige om, hvorvidt manglende varsel ved etablering af forskudt arbejdstid, jf. § 14, stk. 5, sidste afsnit, skal betales ude- lukkende med overtidstillæg, jf. reglerne i § 13, stk. 7, i stedet for tillæg for forskudt arbejdstid i § 14, stk. 6, eller hvorvidt der både skal betales overtidstillæg og forskudttidstillæg for arbejde i den periode, der ikke er givet tilstrækkeligt varsel.

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er en tekst svarende til teksten i Industriens Overenskomst 2014-2017,

§ 14, stk. 3, anvendt i § 14, stk. 5, sidste afsnit.

§ 15, stk. 4 – Overarbejde ved skiftehold

Parterne er enige om, at arbejdstidsplaner kan udarbejdes efter 3 forskellige principper (faste uger, turnus og skifteholdsplan), og at der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift, forudsat at der er lokal enighed herom, jf. § 15, stk. 4.

Der er uenighed om, hvorvidt adgangen til at etablere overarbejde på alle 3 skift gælder for både faste uger, jf. stk. 4 a, xxxxxx, jf. stk. 4 b og skifteholdsplan, jf. stk. 4 c, eller om adgangen udelukkende gælder for faste uger, jf. stk. 4 a.

Idet parterne ikke har kunnet opnå enighed om ovenstående, er teksten blevet indføjet i § 15, stk. 4 a om faste uger, da en tilsva- rende tekst var placeret under § 15, stk. 4 a, i Industriens Overens- komst 2014-2017. Tekstens placering under faste uger i stk. 4 a er ikke udtryk for, at parterne er enige om, at der udelukkende kan etableres overarbejde på alle 3 skift alene for faste hold, jf. § 15, stk. 4 a.

§ 15, stk. 8, pkt. 5 – Inddragelse af vagtlistefridag

Parterne er enige om, at arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf.

§ 15, stk. 8. pkt. 5, betales med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 7, pkt. 2 b, samt det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.

Parterne er dog uenige om, arbejde på en inddraget vagtlistefridag, jf. § 15, stk. 8, pkt. 5, har karakter af overarbejde, jf. § 13, og såle- des i det hele skal behandles som sådan, eller om der alene er tale om en betalingsregel, og arbejdet på en inddraget vagtlistefridag derfor ikke i det hele skal følge § 13.

København, den 12. februar 2017

Sygdom

Beregning af gennemsnitsfortjeneste

Organisationsudvalgsmøde den 30. maj 1994.

Systematisk forekommende tillæg ved beregning af gennemsnits- fortjeneste, jf. § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved systematisk forekommende tillæg forstås tillæg, der kommer til udbetaling til samtlige præsterede arbejdstimer, dog således at sådanne tillæg omfatter de situationer, i hvilke der udbetales et fast tillæg pr. time i en periode for en gene eller en ydelse og som udbe- tales, uanset om genen eller ydelsen forefindes eller præsteres for hver enkelt udbetalt time.

Til erstatning for tidligere formuleringer i Timandsudvalgsmøde- referat af 2/12 1991, pkt. 5, og Organisationsudvalgsmødereferat af 7/2 1994, pkt. 7, er der enighed om, at følgende tillæg indgår i beregningsgrundlaget:

1. Arbejde på forskudt tid

2. Arbejde i holddrift

3. Bonusordninger

4. Pensionstillæg (der er endvidere enighed om, at sygeløn er pensionsbidragsberettiget).

5. Systematisk forekommende tillæg, jf. ovenfor.

Elementer der indgår i § 23-gennemsnitsberegning og overskuds- deling (Industriens Overenskomst 1993)

I det omfang, der udbetales overskudsdeling indgår denne i fuldt omfang i gennemsnitsberegningen. Herfra undtages alene de tilfælde, hvor der udbetales i form af aktier eller lignende.

Sygeløn – udlærlinge – § 23, stk. 1 og 3 (Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Ved tilskadekomst/sygdom, der indtræder umiddelbart efter udstået læretid, hvor den pågældende fortsætter som timelønnet medarbejder i virksomheden, anvendes indtjeningen i det forud- gående kvartal som beregningsgrundlag, uagtet der for en del af perioden kun har været udbetalt lærlingeløn.

Genansættelse inden for 9 måneder, jf. overenskomstens § 25, stk. 9, punkt 1 – sygeløn § 23, stk. 1 og 3

(Industriens Overenskomst 1993)

Der opnåedes enighed om følgende:

Som beregningsgrundlag for sygeløn anvendes sidst kendte hele kvartal for tidligere ansættelse i virksomheden.

Anm.

I 2007-udgaven § 38 og § 29.

Ansættelse og afskedigelse

Midlertidig genansættelse

(Organisationsudvalgsmøde den 7. februar 1994 og møde mellem DI og CO-industri den 4. maj 2005).

Midlertidig genansættelse i henhold til § 38 stk. 4, 2. pkt. medfører ikke generhvervelse af opsigelses- og feriefridagsanciennitet jf.

§ 38 stk. 4, 1. pkt. (Industriens Overenskomst 2007-2010)

Derimod genindtræder medarbejderen i tidligere opnået ancienni- tet i forhold til sygeløn og ret til frihed på barns første sygedag og barns hospitalsindlæggelse i henhold til § 38, stk. 4, 1. pkt.

For så vidt angår ret til pension og løn henvises til overenskom- stens særlige regler herom.

Overenskomstparterne er enige om, at § 38, stk. 4, 2. pkt. (Indu- striens Overenskomst 2007-2010) kan anvendes mere end én gang, blot de enkelte midlertidige ansættelsesforhold sammenlagt ikke overstiger 120 dage, og at der ikke er tale om en omgåelse af opsigelsesreglerne, herunder rullende opsigelse.

Protokollat – Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 11

Overenskomstparterne har drøftet forståelsen og fortolkningen af bestemmelsen i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11.

Parterne har på denne baggrund opnået enighed om følgende fælles forståelse:

Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i Industriens Overenskomst § 38, stk. 11, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder betingelserne i § 38, stk. 11, bortset fra, at vedkommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet.

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fratrædelsestidspunktet er

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller

d. deltager i et kursus omfattet af overenskomstens § 38, stk. 8, eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU-godtgørelse.

Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i § 38, stk. 11, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

København, den 6. juli 2011 Ændret ved OK 2020

II. Industriens Funktionæroverenskomst

Dækningsområde

Protokollat – Butiksudsalg m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Mellem nedenstående parter er der enighed om, at den mellem DI og CO-industri indgåede Funktionæroverenskomst og dertil knyt- tede protokollater og aftaler er gældende for alle overenskomst- dækkede medarbejdere inden for handels- og kontorområdet, jf. overenskomstens § 1, beskæftiget på virksomheder, hvis medlems- forhold er placeret i DI.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50 pct. reglen, løses i overensstemmelse her- med.

For medarbejdere beskæftiget i butiksudsalg gælder tillige de til enhver tid gældende bestemmelser om arbejdstid for butiksansatte, mindstebetaling for unge under 18 år og mindstebetaling i hen- hold til Landsoverenskomsten mellem DA/DH&S og HK eller tilsvarende overenskomst mellem DH&S og HK, p.t. Landsover- enskomstens § 3, § 5A og B og § 9, stk. 1, 3 og 4.

Såfremt Landsoverenskomsten eller tilsvarende overenskomst mellem DH&S og HK bortfalder på grund af konflikt, omfattes butiksansatte medarbejdere på Dansk Industris medlemsvirk- somheder fortsat og indtil ny overenskomst indgås mellem/omfat- tende konfliktens parter af de indtil konfliktens start gældende bestemmelser, jf. ovenfor.

Der er endvidere enighed om, at eksisterende særoverenskomster inden for handels- og kontorområdet indgået i Dansk Industris regi, gældende for enkeltvirksomheder eller grupper af virksomhe- der, fortsat er gældende.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Landsoverenskomsten m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri inden for HK’s område.

Verserende og fremtidige sager mellem overenskomstparterne eller mellem Dansk Industri og HK, herunder sager om tiltrædelse af overenskomst, jf. 50 pct. reglen, løses i overensstemmelse her- med.

Der er endvidere enighed om følgende:

a. Virksomheder, der før 1. marts 1995 ikke var omfattet af Landsoverenskomsten, men af en selvstændig overenskomst med HK indgået i DI-regi, omfattes fortsat af den selvstændige overenskomst.

b. Virksomheder, som før 1. marts 1995 var omfattet af Landsoverenskomsten med tillæg til overenskomsten indgået i DA-regi efter Landsoverenskomstens regler, omfattes fra

1. marts 1995 af Industriens Funktionæroverenskomst, dog således at nævnte tillæg til overenskomsten fortsat er gældende i det omfang, tillægget ikke indeholdes i Industriens Funktio- næroverenskomst.

København, den 22. maj 1996

Protokollat – Behandling af ikrafttrædelsessager (50 pct.-reglen)

Parterne har aftalt, at parterne mødes en gang om måneden for at drøfte udvalgte verserende sager om ikrafttrædelse af Industriens Funktionæroverenskomst, jf. 50 pct.-reglen. Første møde afholdes i maj 2017. Møderne aftales for et halvt år ad gangen.

Denne aftale kan af begge parter opsiges til bortfald med 3 måne- ders varsel, dog tidligst til den 1. januar 2019.

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2017

Protokollat – Udvalg om opdatering af uddannelses- betegnelser i Industriens Funktionæroverenskomst § 1

Flere af de uddannelser, der er nævnt i Industriens Funktionær- overenskomst § 1, eksisterer ikke længere eller har ændret beteg- nelse, og det kan forventes, at uddannelser også fremover ændrer betegnelse.

Parterne har derfor opdateret uddannelsesbetegnelserne i Indu- striens Funktionæroverenskomst § 1.

Opdateringen ændrer ikke overenskomstens dækningsområde. Arbejdsfunktioner, der er omfattet af overenskomsten med henvis- ning til en uddannelse, der har ændret betegnelse, er fortsat omfat- tet af overenskomsten. Som bilag til overenskomsten optrykkes fremover en oversigt over såvel de hidtidige som opdaterede beteg- nelser for uddannelserne.

Hvis det konstateres, at en uddannelse har ændret indhold, drøftes det i tvivlstilfælde mellem parterne, om uddannelsen skal indgå i

§ 1.

Udvalget mødes i løbet af hver overenskomstperiode for at gen- nemgå og opdatere de uddannelser, som er nævnt i overenskom- sten, samt i bilag 2 og bilag 3 (Uddannelseslister for professions- bachelorer). Udvalgets opdateringer indarbejdes i bilag 4. Hvis en af parterne konstaterer væsentlige ændringer i uddannelsesbeteg- nelserne, mødes udvalget tillige i løbet af overenskomstperioden.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Multiple medlemsforhold m.m.

Dækningsområdet for Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri i virksomheder med medlemskab af flere arbejdsgiverforeninger (multiple).

Undertegnede parter har drøftet dækningsområdet for Funktio- næroverenskomsten, jf. overenskomstens § 1, for virksomheder, der udover at være medlem af Dansk Industri også er medlem af andre arbejdsgiverforeninger, og er enige om følgende:

Indbetalinger for perioden 1. marts 1995 til 28. februar 1997 til pension og uddannelsesfonde er gyldige i forhold til den overens- komst, der er indbetalt efter. Tilsvarende gælder alle øvrige over- enskomstmæssige forhold, uanset hvilke arbejdsgiverforeninger virksomheden er medlem af.

Med virkning fra 1. januar 1997 har virksomheder med medlem- skab af Dansk Industri og andre arbejdsgiverforeninger (multiple) valgt organisationsmæssig placering vedrørende medlemskabet for funktionærer.

Såfremt virksomhedens valg af overenskomstbærende arbejds- giverforening pr. 1. januar 1997 medfører et skift fra én overens- komst til en anden, vil den forud for skiftet løbende overenskomst fortsætte til sit eget udløb, før den erstattes af anden overens- komst.

Virksomheder med medlemskab af Dansk Industri, der fra 1. marts 1995 til 28. februar 1997 har tiltrådt Funktionæroverens- komsten ved særskilt protokollat, er fortsat omfattet af Funktio- næroverenskomsten.

København, den 12. december 1996

Protokollat – Meddelelse om overenskomstforhold i DIDO

Virksomheder, der optages i DI og som tidligere var medlem af DS Håndværk & Industri, hvor det fremgår af DIDO-meddelelsen, er DI og CO-industri enige om, at DIDO-meddelelsen er dokumenta- tion for, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

Når det ikke fremgår af DIDO-meddelelsen, at virksomheden tidligere har været medlem af Tekniq Arbejdsgiverne, og hvor for- bundet anser, der har været et medlemskab, gør forbundet gælden- de overfor DI, at Industriens Funktionæroverenskomst § 1, stk. 2 og 3 er sat i kraft fra virksomhedens optagelse i DI.

København, den 22. marts 2012

Arbejdstid

Xxxx til arbejdsministeren – forhandling

Uddrag af brev af 26. juni 1996 til Arbejdsministeriet:

”Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlem- mer over for virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige principper i Landsoverenskomsten eller andre lignende uoverens- stemmelser, f.eks. ved at aflønne under denne overenskomst, samt hvor der foreligger problemer vedrørende lovgivning om ansættel- ses- og arbejdsforhold. Forhandlingerne kan, hvis en af parterne ønsker det, føres videre til forhandling under hovedorganisationer- nes medvirken.”

Uddraget af brevet knytter sig til den af parterne foretagne imple- mentering af Arbejdstidsdirektivet, i hvilken forbindelse parterne ved brevet til Arbejdsministeriet anfører, på hvilken måde imple- menteringen af direktivet anses for gennemført for medarbejdere ansat på virksomheder, hvor Funktionæroverenskomsten ikke på grund af den jf. overenskomstens § 1 gældende 50%-regel på HK’s område – er gældende for handels- og kontorområdet og/eller laborantområdet.

Løn/stillingsvurdering

Stillingsvurderingssystem – indførelse af

Vedrørende virksomheders indførelse af Dansk Industris stillings- vurderingssystem.

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri enighed om, at DI/ IP’s stillingsvurderingssystem ikke er et lønsystem i henhold til overenskomstens § 3, stk. 6. Lønfastsættelsen sker i overensstem- melse med de overenskomstmæssige bestemmelser herom.

Parterne er i øvrigt enige om, at systemet er velegnet til vurdering af behov for efteruddannelse af den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at specialistkriteriet i den videre udvikling af systemet følges nøje.

For at sikre den fornødne åbenhed er parterne enige om gensidigt at informere hinanden om systemets udvikling.

I forbindelse med virksomheders indførelse af stillingsvurderings- systemet anbefaler parterne:

Indførelse af stillingsvurderingssystemet bør ske i samarbejde mellem virksomheden og medarbejderne. Det skal sikres, at der skabes størst muligt kendskab til systemet, dets anvendelsesmu- ligheder og metoder, ligesom det skal drøftes, på hvilken måde det er hensigten at anvende systemet i den enkelte virksomhed, samt hvilke mål der er herfor.

Det er naturligt, hvor tillidsrepræsentanter findes, at disse inddra- ges. Medarbejderne bør orienteres om eget pointtal og stillings- niveau i systemet, samt om antallet af medarbejdere på de enkelte stillingsniveauer, og endelig virksomhedens lønniveau på det enkelte stillingsniveau.

Ferie

Protokollat – Ikke hævet feriegodtgørelse – Feriefond

Under forhandlingerne om overenskomsten mellem Dansk Indu- stri og CO-industri har DI givet udtryk for, at man ikke vil mod- sætte sig en bestemmelse om, at ikke hævet feriegodtgørelse ind- betales til ferie- og rekreationsformål efter nærmere aftale, men har påpeget, at forudsætningen herfor vil være, at der foreligger en godkendelse efter ferielovens § 34, stk. 2. DI medvirker gerne til opnåelse af en sådan godkendelse.

Såfremt en sådan godkendelse opnås, tilføjes følgende afsnit til overenskomstens § 12 – Ferie og frihed – in fine: Funktionærover- enskomst

»Xxxx udbetalt feriegodtgørelse indbetales til (navnet på den even- tuelle fond eller andet)«.

III. Pensionsforhold

Industriens Overenskomst

Protokollat – Etablering af pensionsordning

1. Der etableres et holdingselskab med det formål at oprette og drive et eller flere pensionsforsikringsaktieselskaber.

2. Holdingselskabets aktiekapital, resp. ansvarlige lånekapital ejes med 30 pct. af Industriens Arbejdsgivere og 70 pct. af parterne i de to overenskomster (Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark samt Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark / Specialarbejderforbundet i Danmark).

3. Holdingselskabets bestyrelse består af et lige antal medlem- mer. Arbejdstagersiden og Industriens Arbejdsgivere vælger hver halvdelen af bestyrelsen. Af bestyrelsens midte udpeges en formand og en næstformand.

Arbejdstagersiden vælger formanden, og Industriens Arbejds- givere vælger næstformanden.

Det vedtægtsbestemmes, at ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

4. Det af parterne oprettede holdingselskab etablerer et 100 pct. ejet pensionsforsikringsaktieselskab (Industriens Pensionsfor- sikring A/S). Bestyrelsen vælges efter bestemmelserne i pkt. 3, og vedtægter m.v. udarbejdes således, at reglerne i denne aftale gælder begge selskaber.

Der oprettes et repræsentantskab i pensionsforsikringsaktie- selskabet. Repræsentantskabet består af delegerede valgt af og blandt forsikringstagerne. Repræsentantskabet vælger halvde- len af lønmodtagersidens medlemmer i pensionsforsikrings- aktieselskabets bestyrelse.

Omkostningerne ved selskabernes stiftelse afholdes af over- enskomstparterne efter ejerandele.

5. Det vedtægtsbestemmes, at investeringer i IA-medlemsvirk- somheder af en sådan art og størrelse, at de skal bestyrelses- godkendes og ikke kan foretages af direktionen alene, kræver flertalsbeslutning og tillige, at mindst en af Industriens Arbejdsgiveres bestyrelsesrepræsentanter stemmer for forsla- get. Såfremt der ikke er enighed, skal pågældende virksom- heds ansvarlige ledelse høres, hvis pensionsforsikringsaktie- selskabets bestyrelse beslutter dette. Hvis forslaget skulle blive forelagt for pensionsforsikringsaktieselskabets generalforsam- ling, kræver vedtagelsen enighed mellem holdingselskabets aktionærer.

Har man besluttet en sådan investering, kræver enhver form for stemmeafgivning på generalforsamlingen i det pågældende selskab samme majoritet i pensionsforsikringsaktieselskabet som ved nyinvestering.

6. Det vedtægtsbestemmes i begge selskaber, at vedtægtsændrin- ger eller overdragelse af aktier til andre kun kan ske ved enig- hed mellem de stiftende overenskomstparter eller deres suc- cessorer i overenskomstmæssig forstand.

7. Pensionsforsikringsaktieselskabets kapital skal ved etablerin- gen udgøre det nødvendige minimumsbeløb fastsat af Finans- tilsynet. I det omfang, Finanstilsynet godkender dette, skal kapitalen tilvejebringes som ansvarlig lånekapital indbetalt

i aktieforholdet, der ikke forrentes, men tilbagebetales efter- hånden som Finanstilsynet godkender dette. Der skal ske størst mulig konsolidering, således at driftsplanen skal udarbejdes med maksimal rentemarginal godkendt af Finans- tilsynet. Det vedtægtsbestemmes, at der ikke kan udbetales udbytte.

8. Selskabernes opløsning, salg eller fusion såvel nationalt som internationalt kræver enighed mellem de stiftende overens- komstparter eller deres successorer i overenskomstmæssig forstand.

9. Der er aftalt følgende vedrørende pensionens indhold:

a. Etableringstidspunkt 1. januar 1993.

b. Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 1. januar 1994 andrager 0,9 pct. af den A-skattepligtige lønindkomst.

Lønmodtageren betaler 1/3 af pensionsbidraget – arbejds- giveren 2/3. Der er for lønmodtageren adgang til at forøge egetbidraget.

Denne anmærkning erstatter teksten i pkt. 9 b, 1. afsnit: Ved overenskomstforhandlingerne 1992/93 aftaltes følgende:

Bidrag for perioden 1. januar 1993 til 30. juni 1994 udgør 0,9% af den A-skattepligtige lønindkomst.

Bidraget forhøjes pr. 1. juli 1994 med 1,2% til i alt 2,1%.

c. Lønmodtagere med 9 måneders anciennitet (pr. 1. marts 2011 2 måneder) er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 20. år. Anciennitetskravet bortfalder for lønmod- tagere, der ved ansættelsen er omfattet af nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for over- enskomsternes område, eller fra deres tidligere ansættel- sesforhold er omfattet af en anden arbejdsmarkedspensi- onsordning.

d. Arbejdsgiveren indbetaler for hver lønudbetalingsperiode bidraget til pensionsforsikringsselskabet efter dettes nærmere anvisninger.

e. Der gives tilsagn om, at der ved overenskomstforhandlin- gerne i 1993 og efterfølgende forhandlinger forhandles om pensionsbidraget.

f. Der er enighed om, at pensionsordningen etableres med et pensionsregulativ, der muliggør optagelse af alle løn- modtagere uden helbredserklæring omfattet af de mellem stifterne indgåede overenskomster.

g. Pensionsordningens nærmere indhold aftales i det tekni- ske udvalg, jf. pkt. 11.

Ordningens indhold baseres på parternes tidligere udvalgsrapport (Kap. 3) om pensioner, og der er enighed om, at den kollektive forsikring gældende ved dødsfald og invaliditet kan ske ved gentegning i et andet selskab.

10. Optagelse af andre overenskomstområder – eller andre medar- bejdergrupper i IA-medlemsvirksomheder – under pensions- ordningen besluttes i pensionsforsikringsaktieselskabets bestyrelse med tilslutning fra mindst 1 bestyrelsesmedlem valgt af Industriens Arbejdsgivere og mindst 1 bestyrelses- medlem valgt af arbejdstagerne.

11. Der nedsættes et teknisk udvalg, som inden den 1. januar 1992 udarbejder forslag til vedtægter for ovennævnte selskaber samt forslag til pensionsregulativ for pensionsordningen i overens- stemmelse med ovennævnte retningslinjer.

12. Vedtægterne skal godkendes af stifterne. Godkendelsen skal være sket senest 1. september 1992. Er godkendelse ikke sket inden dette tidspunkt, nedsættes der en forhandlingskommis- sion på 5 personer med to fra Industriens Arbejdsgivere og to fra forbundene og med præsidenten for Sø- og Handelsretten som formand. I mangel af flertal i forhandlingskommissionen træffer formanden afgørelse om indholdet af vedtægterne. Forhandlingskommissionen skal afslutte sit arbejde senest

1. november 1992

13. Selskaberne skal virke for at sikre størst muligt pensionsaf- kast. Midlerne skal placeres, således at der tilsikres en betryg- gende sikkerhed og en opretholdelse af midlernes realværdi til gavn for dansk industri.

14. Pensionsaftalen er indgået mellem Industriens Arbejdsgivere, Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, Kvinde- ligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark omfattende alle ansatte omfattet af Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med CO-Metal og Industriens Arbejdsgiveres overenskomst med SID/KAD (Fællesoverens- komsten) samt alle ansatte omfattet af tiltrædelsesoverens- komster til ovennævnte overenskomster.

København, den 15. februar 1991

Anm.

Protokollatteksten er den pr. 15. februar 1991 vedtagne bortset fra anmærkning til pkt. 9 b.

Anm. til protokollat om etablering af pensionsordning:

Ifølge en ændring af lov om forsikringsvirksomhed m.v., vedtaget af Folketinget den 17. december 1992, udnævner industriministeren i fremtiden et medlem af bestyrelsen i livs- og pensionsforsikringsaktie- selskaber.

Med henblik på at bevare den hidtidige balance mellem parterne i bestyrelsen for Industriens Pension – således som det fremgår af de nugældende vedtægter og aktionæroverenskomst – er der enighed

om, at der under hensyntagen til den af industriministeren udpegede repræsentant og uden at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fore- tages en tilpasning af vedtægter og aktionæroverenskomst, således at parternes hidtidige rettigheder bevares i det omfang det er teknisk og lovmæssigt muligt.

København, den 14. februar 1993

Protokollat – Håndtering af sager om manglende indbetaling og indberetning af pensionsbidrag

På baggrund af overenskomstparternes gode erfaringer med et aftalt bodssystem, der er anvendt ved udenretsligt forlig i pensions- sager, er der enighed om at indgå denne organisationsaftale.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at fortsætte den anvendte praksis, ligesom Industriens Pension følger en fastlagt rykkerprocedure, hvor fristen for rettidig indberetning og indbe- taling af pensionsbidrag er den 10. i den efterfølgende måned, og hvor de inden overlevering skønner, om der er forhold i sagen, der udsætter overleveringen.

Overleveres sagen til overenskomstparterne, tages en vurdering af, om der er undskyldelige forhold ved indberetningen og indbeta- lingen, hvis ikke betales en bod, der er fortsat pligt til at indbetale skyldigt pensionsbidrag.

Sagerne behandles pr. korrespondance efter nedenstående ret- ningslinjer.

Bod ved forlig i almindelig rykkerprocedure.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 2.300 kr. (1. marts 2021 – 2340 kr., 1. marts 2022

– 2.390 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 4.610 kr. (1. marts 2021 – 4.710 kr., 1. marts 2022 – 4.800 kr.) og i yder- ligere gentagelsestilfælde stiger til 7.490 kr. (1. marts 2021 – 7.650 kr., 1.marts 2022 – 7.800 kr.). Gentagelsestilfælde opgø- res inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalings- krav, udgør boden 20 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 1.440 kr. (1. marts 2021 – 1.470 kr., 1. marts 2022 – 1.500 kr.).

c. Bod ved forlig ved manglende efterlevelse af pligten til at oplyse fratrædelse, midlertidig lønophør, og medarbejdere, der ansættes i fleksjob til Industriens Pension håndteres såle- des, at virksomheder, der overleveres i rykkerprocedure, hvor der er tale om manglende efterlevelse, som udløser rykker- proceduren, udgør boden kr. 1.440 pr. rykkerskrivelse, uanset antal medarbejdere. Boden reguleres pr. 1. marts 2021 til kr.

1.470 og pr. 1. marts 2022 kr. 1.500 pr. rykkerskrivelse.

d. Sager, i hvilke der ikke indgås forlig, kan videreføres til fælles- møde.

Bod ved fællesmøde.

a. Hvis CO-industri eller DI ikke opgør et efterbetalingskrav, udgør boden 3.460 kr. (1. marts 2021 – 3.530 kr., 1. marts 2022

– 3.600 kr.), der i første gentagelsestilfælde stiger til 6.340 kr. (1. marts 2021 – 6.470 kr., 1. marts 2022 – 6.600 kr.) og i yder- ligere gentagelsestilfælde stiger til 9.510 kr. (1. marts 2021 – 9.710 kr., 1. marts 2022 – 9.900 kr.). Gentagelsestilfælde opgø- res inden for en løbende periode på 18 måneder.

b. Hvis CO-industri eller DI opgør et ubestridt efterbetalings- krav, udgør boden 25 pct. af efterbetalingskravet, dog mindst 2.300 kr. (1. marts 2021 – 2.340 kr., 1. marts 2022 – 2.390 kr.).

c. Bod ved forlig ved manglende efterlevelse af pligten til at oplyse fratrædelse, midlertidig lønophør, og medarbejdere, der ansættes i fleksjob til Industriens Pension håndteres såle- des, at virksomheder, der overleveres i rykkerprocedure, hvor der er tale om manglende efterlevelse, som udløser rykker- proceduren, udgør boden kr. 2.300 pr. rykkerskrivelse, uanset antal medarbejdere. Boden reguleres pr. 1. marts 2021 til kr. 2.340 og pr. 1. marts til kr. 2022 til kr. 2.390.

d. Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres ved Arbejdsretten.

Forligsprocedure.

CO-industri fremsender forlig til DI, hvori parterne pålægger virk- somheden inden 14 dage fra forligsdato at indberette og indbetale skyldigt pensionsbidrag og at indbetale bodsbeløbet inden for samme frist til CO-industri. Forliget kan rettidigt tiltrædes af DI inden for 10 arbejdsdage fra afsendelsesdatoen ved fremsendelse af underskrevet forlig til CO-industri. Forliget er tiltrådt rettidigt, såfremt det i underskrevet udgave afsendes fra DI på sidste dag i 10-dages perioden. Hvis det er nødvendigt at overskride fristen i konkrete situationer, kan parterne aftale det.

Den skærpede rykkerprocedure.

Parterne er blevet enige om at suspendere den skærpede rykker- procedure.

a. Virksomheder, der indtil 31. januar 2011 er kommet på den skærpede rykkerprocedure, skal vedblive med at være på, og Industriens Pension vil hver måned fremsende en opdatering til overenskomstparterne, således at det kan konstateres, om der sker gentagelser ud over de 4 første rykkere og overleverin- gen.

b. Industriens Pension fortsætter med at opsamle data måned for måned, således at den skærpede rykkerprocedure hurtigt kan sættes i kraft igen, hvis der sker en negativ udvikling i antallet af rykkere som følge af, at de enkelte virksomheder ikke indberetter og indbetaler rettidigt.

c. For at vurdere, om der sker en negativ udvikling, vil Industri- ens Pension hver måned fremsende en oversigt over antallet af rykkere opdelt på henholdsvis overenskomstkode 10.000 og 10.001.

d. Hvis der er konstateret en negativ udvikling hvert år ultimo februar, første gang i 2012, genoptages den skærpede rykker- procedure automatisk med overleveringer til overenskomst- parterne den efterfølgende måned.

Særlig rykkerprocedure

Hvis en virksomhed får en 1. rykker fra IP således, at der inden for 24 måneder er tilsendt virksomheden fire 1. rykkere fra IP, xxxxxxx virksomheden en bod for den fjerde rykker på 2.300 kr. (1. marts 2021 – 2.340 kr., 1. marts 2022 – 2.390 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.610 kr. (1. marts 2021 – 4.700 kr.,

1. marts 2022 – 4.800 kr.) og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 7.490 kr. (1. marts 2021 – 7.650 kr., 1. marts 2022 – 7.800 kr.).

Hvis virksomheden inden for en periode på 12 måneder ikke har betalt til tiden efter 2. rykker, og sagen dermed er blevet overleve- ret til organisationerne, og virksomheden herefter modtager en 1. xxxxxx, ifalder virksomheden en bod herfor på 2.300 kr. (1. marts 2021 – 2.340 kr., 1. marts 2022 – 2.390 kr.). I første gentagelsestil-

fælde herefter stiger boden til 4.610 kr. (1. marts 2021 – 4.700 kr.,

1. marts 2022 – 4.800 kr.), og i yderligere gentagelsestilfælde udgør boden 7.490 kr. (1. marts 2021 – 7.650 kr., 1. marts 2022 – 7.800 kr.). Sager, hvorom der ikke opnås enighed, kan videreføres til fællesmøde.

Forligsprocedure

CO-industri afventer fremsendelse af begæring af fællesmøde til efter udløbet af tiltrædelsesfristen på forliget.

Parterne er enige om, at det påhviler Industriens Pension at infor- mere virksomhederne om den bodsmæssige konsekvens af fortsat undladelse eller forsinkelse af indbetaling og/eller indberetning til IP. DI udarbejder et bilag, som IP skal anvende som led i rykker- proceduren.

Fællesbestemmelser:

For at bodsniveauet ikke udhules af den almindelige pris- og løn- udvikling og dermed mister sin kraft, er der enighed om, at bods- beløbene i denne organisationsaftale reguleres ved overenskomst- fornyelserne med samme procentsatser som mindstebetalingssat- serne for timelønsarbejde i Industriens Overenskomst § 22

København, den 13. maj 2011 – (Bodssatserne er reguleret pr.

1. marts 2020)

Industriens Funktionæroverenskomst

Protokollat – Fælles forståelse af IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.1, litra i ”Pensionsordningen kan normalt ikke tilbagekøbes”

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at pensionsord- ningen normalt ikke kan tilbagekøbes. Der er dog en undtagelse, når der er tale om permanent emigration fra Danmark.

Det er et krav, at den nødvendige dokumentation herfor foreligger i form af en skriftlig bekræftelse på vedkommendes fulde skatte- ophør i Danmark, og datoen for skatteophøret er fastsat. Der kan ikke udbetales før denne dato.

På Industriens Overenskomster, hvor arbejdsmarkedspensions- ordningen er placeret i Industriens Pension og i Pension for Funk- tionærer, sker tilbagekøb på anmodning fra medlemmer, ved emigration fra Danmark efter de i pensionsselskaberne vedtagne forsikringsbetingelser og en evt. fastlagt procedure.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at de private pensionsselskaber behandler ansøgninger om tilbagekøb af firma- pensionsordninger, når en pensionskunde ansøger herom, og de er behjælpelige med at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Inden der sker udbetaling af pensionsordningen til pensionskun- den, skal der gives skriftlig meddelelse herom til CO-industri og Dansk Industri. Når CO-industri anmoder om det, skal den doku- mentation, der ligger til grund for udbetalingen, sendes til CO- industri. Anmodningen har opsættende virkning for udbetalingen. Hvis dokumentationen ikke er fyldestgørende, kan udbetalingen ikke ske på dette grundlag. Endvidere kan en af overenskomstpar- terne fratage pensionsselskabet retten til at behandle ansøgninger om tilbagekøb af firmapensionsordninger. I den situation overta- ger overenskomstparterne sagsbehandlingen.

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning, kan der kun ske overførsel til en pensionsordning, hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes.

København, den 22. oktober 2014

Protokollat – Skift af pensionsleverandør i forbindelse med virksomhedsoverdragelse

Der er ikke i Industriens Funktionæroverenskomst taget højde for firmapensionsordninger ved virksomhedsoverdragelse mellem to virksomheder, der er omfattet af Industriens Funktionæroverens- komster og således underlagt de samme regler for pension.

Der er enighed mellem parterne om, at de virksomhedsoverdragede medarbejdere kan skifte til erhververs firmapensionsordning fra det tidspunkt, hvor overdragelsen faktisk finder sted.

Erhverver orienterer i givet fald de virksomhedsoverdragede medarbejdere herom.

Omkostningerne for skift må ikke på nogen måde pålignes medar- bejderne, og inden for to måneder efter skiftet/orienteringen kan den enkelte medarbejder vælge at skifte videre til PFF (overens- komstens ordning). Medarbejderen beslutter selv, om depotet i den pensionsordning, som forlades, skal overføres til den nye ordning.

Det forudsættes, at erhververs ordning lever op til betingelserne i IFO § 8, stk. 8, pkt. 1.

Endvidere skal IFO § 8, stk. 8, pkt. 8.5 d og pkt. 8.5 f iagttages

I relation til virksomhedsoverdragede medarbejdere, omfattet af Industriens Overenskomst, kan medarbejderne ved overdragelsen alene overflyttes til Industriens Pension, selvom erhverver måtte have en protokolleret firmapensionsordning for sine medarbejdere, omfattet af Industriens Overenskomst.

København, den 25. maj 2015

Fælles Pensionsforhold – Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

Protokollat – Pension af ferietillæg

Parterne er enige om, at ferietillæg til funktionærer og funktionær- lignende medarbejdere indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag i Industriens Overenskomst og Industriens Funk- tionæroverenskomst.

Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension nævnt i anmærkningen til IO § 34, stk. 5 samt anmærkningen til IFO

§ 8, stk. 2 opdateres i forhold hertil. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Diverse aftaler om pensionsmæssige forhold mv.

Nedennævnte parter er enige om følgende aftaler om pensions- forhold:

I relation til Industriens Overenskomst

1. Pensionsaftale ved tiltrædelsesoverenskomster

Den generelle pensionsaftale i Industriens Overenskomst er gældende for tiltrædelsesaftaler og lokaloverenskomster med til- knytning til området, således at der ikke for disse af forbundene kan aftales dispensationer for tilslutning til Industriens Pension.

2. Indbetaling og ikrafttrædelse af forsikringselementer

Siden oprettelsen i 1993 har det været og er et grundlæggende princip for pensionsordningen i Industriens Pension, at rettidig indberetning og indbetaling af første pensionsbidrag for en med- arbejder, der opfylder de fastsatte kriterier for at være omfattet af ordningen, er en betingelse for, at den obligatoriske forsikringsdel, herunder invalideforsikringen, træder i kraft for medarbejderen på det tidspunkt, hvor medarbejderen opfylder/opfyldte overens- komstens betingelser.

I relation til Industriens Funktionæroverenskomst

3. Erhvervsevnetabserstatning og præmiefritagelse

En pensionsordning efter Industriens Funktionæroverenskomst eller en firmapensionsordning indgået efter Industriens Overens- komst § 48, stk. 5 kan indeholde vilkår om, at erstatningsydelser for tab af erhvervsevne skal tilfalde arbejdsgiveren, så længe den skadelidte er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, og/eller præmiefritagelse for virksomheden.

Erhvervsevnetabserstatning

Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage erstatning fra pensionsordningen, at medarbejderen fortsat modtager fuld løn under sygdom fra virksomheden. Hvis medarbejderen fratræ- der, og lønnen dermed bortfalder, tilfalder erstatningen herefter medarbejderen.

Præmiefritagelse

Ved præmiefritagelse tilfalder lønmodtagerbidraget den ansatte, og arbejdsgiverbidraget tilfalder virksomheden. Hvis det samlede bidrag er udbetalt fra pensionsselskabet til virksomheden, efter- betaler virksomheden lønmodtagerandelen til medarbejderen. Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebetaling/ fritages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsikringsmæssi- ge tilskrivning, som medarbejderens pensionsopsparing modtager, mindst svarer til, hvad der ville blive tilført pensionsordningen, såfremt der var blevet indbetalt almindelige pensionsbidrag til ord- ningen på grundlag af den udbetalte løn. Såfremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfældet, skal virksomheden indbe- tale det manglende beløb til pensionsordningen. Parterne opfor- drer pensionsselskaberne til i givet fald at være behjælpelige med dette, og virksomheden skal i det omfang, det er muligt, medvirke ved at fremkomme med oplysninger, f.eks. lønsedler og beregnin- ger.

I relation til både Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst

4. Pension og fratrædelsesalder

Overenskomsternes regler om pension og alder i Industriens Funktionæroverenskomst og Industriens Overenskomst inde- bærer ikke nogen indskrænkning i den enkelte virksomheds dispositionsret med hensyn til at aftale eller fastsætte en bestemt alder som virksomhedens fratrædelsesalder.

5. Forsikringsordning for elever

Aftalen om visse forsikringsydelser til lærlinge og elever genfor- handles, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt fra det aftalte.

6. Afregning af pension af feriegodtgørelse ved fratrædelse

Der beregnes pension af feriegodtgørelsen, når en medarbejder, der har haft ferie med løn, fratræder. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af den feriegodtgørelse, der skal tilfalde medarbejderen, og indbetales til pensionsselskabet i forbindelse med afregning af sidste løn. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over løn og feriegodtgørelse. Parter- ne er enige om, at medarbejderens andel kan fradrages i feriegodt-

gørelsen inden endelig afregning af denne. Overenskomstparterne er enige om at anbefale denne løsning.

7. Afregning af pension af sygeferiegodtgørelse

Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension jf. Industriens Overenskomst § 34. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til pensionsselskabet.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferie- pengene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

København, den 9. februar 2014 Ændret ved OK2020

Protokollat – Håndtering af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger

Med henblik på at sikre en entydig, rettidig og smidig sagsbehand- ling er parterne enige om nedenstående procedure i forbindelse med etablering af optrapningsordninger og videreførelse af firma- pensionsordninger på Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

Der henvises i øvrigt til Mødeplanaftalen, hvor den normale pro- cedure i forbindelse med optrapnings- og firmapensionsordninger for virksomheder, der indmeldes i DIO I, beskrives.

1. Optrapningsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO - medlemsdata med et B efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO - medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat indenfor 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bods- mæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et B efter pensio- ner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 1.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrapnings- rykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug

af pensionsoptrapning, kan det ske ved at protokolleringen, jf. pkt. 1c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af optrapningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæs- sigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder pensionsop- trapningen, og virksomheden indbetaler eget overenskomst- mæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

2. Firmapensionsordninger omfattende I-OK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO – medlemsdata med et A efter pensioner.

b. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat, firmapensionsordningen og navneliste, inden for 2 måneder efter XXXX – medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO – medlemsdata er skrevet et A efter pen- sioner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet, firma- pensionsordningen og navneliste sendes til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollatet, firmapensionsordningen og navneliste ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 2.c, meddeler CO- industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virk- somheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsord- ningen, kan det ske ved, at protokolleringen, jf. pkt. 2c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensions- rykkeren i DI, og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen jf. I-OK § 48, stk. 6 og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medar- bejderne til Industriens Pension.

3. Indeståelseserklæringer omfattende I-OK

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder over- enskomstens bestemmelser, og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri, senest 12 måneder efter at DIDO - medlemsdata er tilgået CO-industri.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-indu-

stri rettidigt jf. pkt. 3.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde-

ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen, jf. § 48, stk. 6 og ved udløb af opsi- gelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Industriens Pension.

4. Optrapningsordninger omfattende I-FOK

a. Når en virksomhed indmeldes i DIO I, og virksomheden ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, meddeler DI ved optagelsen CO-industri herom i DIDO – medlemsdata med et C efter pensioner.

b. Optrapningsordningen, som nævnt i pkt. 4.a, gælder for hele Funktionæroverenskomstens dækningsområde, uanset om overenskomsten aktuelt er i kraft for hele området eller ej. Såfremt overenskomsten efterfølgende træder i kraft for grup- per omfattet af 50%-reglen enten derved, at 50%-reglen opfyl- des, og dette konstateres af HK, eller derved at virksomheden frivilligt tiltræder Funktionæroverenskomsten for disse grup- per, indtræder de pågældende medarbejdere i pensionsord- ningen på det niveau, optrapningsordningen er nået til på det pågældende tidspunkt.

c. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan dette rettidigt begæres af DI ved fremsendelse af protokollat, inden for 2 måneder efter XXXX – medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bods- mæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt der i DIDO - medlemsdata er skrevet et C efter pensi- oner, udfærdiger DI protokollat herom. Protokollatet sendes til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO – medlemsdata er tilgået CO-industri.

e. Såfremt protokollaterne ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 4.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”optrap- ningsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at gøre brug af pensionsoptrapning, kan det ske ved, at protokolle- ringen, jf. pkt. 4c, sker senest 14 dage efter datoen for mod- tagelsen af optrapningsrykkeren i DI og mod, at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald bortfalder

pensionsoptrapningen, og virksomheden indbetaler eget over- enskomstmæssige pensionsbidrag fra optagelsen i DI.

5. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK

b. Såfremt der ikke i DIDO – medlemsdata er foretaget en sådan meddelelse, men virksomheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan dette rettidigt begæres af DI, inden for 2 måneder efter XXXX – medlemsdata er tilgået CO- industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

c. Såfremt der i DIDO – medlemsdata er skrevet et F efter pensi- oner, fremsender DI protokollat og firmapensionsordning til CO-industri, senest 2 måneder efter DIDO – medlemsdata er tilgået CO-industri.

d. Såfremt protokollaterne og firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 5.c, meddeler CO-industri dette til DI i en ”firmapensionsrykker”. Såfremt virksomhe- den fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af protokollat, jf. pkt. 5c, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensions- rykkeren i DI og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til Pension For Funktionær (PFF). Opsigelsesperioden kan maksimalt

have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

6. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 6.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde- ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationer- ne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

7. Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Når I-FOK § 1, stk. 2a, og/eller 2b og/eller 3 er sat i kraft, idet HK opfylder betingelserne i Bilag 1 på en virksomhed, der er medlem af DIO I, og virksomheden ønsker at videreføre en eksisterende firmapensionsordning, meddeler DI dette til

CO-industri herom i protokollat A og/eller B. Omfatter firma- pensionsordning ikke alle de medarbejdere, der overens- komstdækkes, når den træder i kraft, indbetaler virksomheden for de medarbejdere pensionsbidraget til PFF fra tiltrædelses- tidspunktet.

b. Såfremt der i protokollat A og/eller B er foretaget meddelelse herom, fremsender DI firmapensionsordningen til CO-indu- stri senest 2 måneder efter endelig udveksling af protokollat A og/eller B mellem parterne.

c. Såfremt der ikke er foretaget en sådan meddelelse, men virk- somheden alligevel ønsker at videreføre firmapensionsord- ningen, kan dette rettidigt begæres af DI, inden for 2 måneder efter XXXX - medlemsdata er tilgået CO-industri, mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500 til CO-industri.

d. Såfremt firmapensionsordningen ikke er tilgået CO-industri rettidigt jf. pkt. 7.b, meddeler CO-industri dette til DI i en ”dokumentationsrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. pkt. 7.b, sker senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af firmapensions- rykkeren i DI, og mod at DI betaler et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante

medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsi- gelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationerne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

8. Indeståelseserklæringer omfattende I-FOK § 1 stk. 2a og/eller 2b og/eller 3

a. Dokumentation for, at firmapensionsordningen opfylder de overenskomstmæssige kriterier, kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselskabet om, at ordningen opfylder over- enskomstens bestemmelser, og at selskabet indestår herfor. En sådan indeståelseserklæring skal tilgå CO-industri senest 12 måneder efter, at Industriens Funktionæroverenskomst er blevet gældende.

b. Såfremt indeståelseserklæringen ikke er tilgået CO-indu-

stri rettidigt jf. pkt. 8.a, meddeler CO-industri dette til DI i en ”indeståelsesrykker”. Såfremt virksomheden fortsat ønsker at videreføre firmapensionsordningen, kan det ske ved, at inde- ståelseserklæring fremsendes til CO-industri senest 14 dage efter datoen for modtagelsen af indeståelsesrykkeren i DI og mod betaling af et bodsmæssigt beløb på kr. 5.500. I modsat fald skal virksomheden for de relevante medarbejdere opsige firmapensionsordningen og ved udløb af opsigelsesfristerne heri tilmelde medarbejderne til PFF. Opsigelsesperioden kan maksimalt have en varighed af 6 måneder, som organisationer- ne i enighed kan forlænge til 12 måneder.

I sager, hvor der indtræder samtidige og sammenlignelige hændel- ser vedrørende både Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, jf. ovenfor, er parterne enige om, at der alene udløses én bodsmæssig betaling, der således dækker det samlede forhold.

9. Udlevering af firmapensionsordning eller fremsende erklæring med oplysninger

a. Udgangspunktet er, at firmapensionsordningen skal udleve- res i forbindelse med protokollering af en firmapensionsord- ning, og dette protokollats pkt. 9 finder alene anvendelse på protokollatets punkt 7 – Firmapensionsordninger omfattende I-FOK § 1, stk. 2a og/eller 2b og/eller 3. I disse situationer kan DI fremsende en erklæring fra virksomheden eller pensions- selskabet med de nedenfor nævnte oplysninger, der træder i

stedet for en fremsendelse af firmapensionsordningen, jf. protokollatets pkt. 7b.

b. Såfremt CO-industri finder, der er begrundet tvivl om rigtig- heden i de afgivne oplysninger, skal firmapensionsordningen inden for 14 dage sendes til CO-industri. Indenfor denne frist, kan DI begære spørgsmålet drøftet med henblik på en afkla- ring. Ved manglende afklaring skal firmapensionsordningen udleveres ved fristens udløb.

Følgende oplysninger skal afgives:

1. Hvilket pensionsselskab firmapensionsordningen er tegnet hos.

2. Dato for ikrafttrædelse af firmapensionsordningen.

3. Angivelse af den selskabsretslige dækning (aktuelle cvr-num- re).

4. Arbejdsgiver- og arbejdstagerbidraget i procenter, oplyst både opdelt og i alt.

5. Hvornår pensionsbidraget senest skal indbetales.

6. Om firmapensionsordningen indeholder en ratepension, og/ eller en livsvarig alderspension, og/eller en kapitalpension/ aldersforsikring.

7. Hvilke forsikringsdækninger og sumudbetalinger firmapensi- onsordningen indeholder.

8. Om firmapensionsordningen indeholder en mulighed for indi- viduel investering.

9. Med hvilket opsigelsesvarsel firmapensionsordningen kan opsiges.

10. Skift af firmapensionsleverandør

a. Parterne har drøftet løsninger af en række sager omkring inde- ståelseserklæringer, omhandlende tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring, ikke orienteret om valg af overenskomstbasereret ordning, anticiperet tilbagekaldelsen af indeståelseserklæring, nedsættelse af varsel og valg foretaget før afgivelse, samt skift i utide af pensionsordning.

b. Der kan ved lokal enighed aftales et varsel på 6 måneder ved skift fra en firmapensionsordning til anden firmapensionsord- ning, før der foreligger en indeståelseserklæring. Varslet på de 6 måneder gælder fra modtagelsen af indeståelseserklæringen i CO-industri, og fra denne dato har medlemmerne 6 måneder til at vælge den overenskomstbaserede ordning. Dette kan ikke fraviges ved aftale lokalt. På forlangende fra CO-industri over- for DI, påhviler det virksomheden at dokumentere, at skiftet er aftalt ved lokal enighed, og medarbejdernes eventuelle overflytning af depot håndteres jf. § 8, stk. 8.5.

c. Der søges at indgå udenretligt forlig i sager om indeståelseser- klæringer, hvori fristerne ikke er overholdt, samt når der mod- tages besked om tilbagekaldelse af indeståelseserklæringer, ligesom parterne vil have en afstemt kommunikation overfor virksomhederne, som løbende drøftes.

1. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt.

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Fri- sten for skift forlænges til 12 måneder, gældende fra den dato, indeståelseserklæringen blev modtaget i CO-indu- stri, og der indbetales til nuværende pensionsselskab de næste 12 måneder. DI sender indenfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO-industri” – brev til virksomhe- den, med kopi til CO-industri, som sender kopi til forbun- dene. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæringen blev modtaget i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8, stk. 8.5.

2. Der modtages en ny indeståelseserklæring, hvor fristen for skift ikke er overholdt

Der er sket indbetaling til nyt pensionsselskab. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på følgende præmisser: Overtagende pensionsselskab udste- der indeståelseserklæring, der indestår fra første indberet- ningsperiodes start. Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor indeståelseserklæringen modtages i CO- industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbej- derne, jf. § 8, stk. 8.5.

3. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring bagudrettet

4. Der modtages meddelelse om tilbagekaldelse af indeståel- seserklæring fremadrettet, på bestemt dato

Det overtagende pensionsselskab fremsender ny indestå- elseserklæring, som indestår senest på samme dato for ophør af nuværende indeståelseserklæring. Der er brud på overenskomsten, som søges forligt med bod og på føl- gende præmisser: Medarbejderne har 12 måneder fra den dato, hvor ny indeståelseserklæring indestår og er modta- get i CO-industri, til at vælge den overenskomstbaserede ordning, og depot kan overflyttes uden omkostninger for medarbejderne, jf. § 8, stk. 8.5. Kan det overtagende pen- sionsselskab ikke udstede en indeståelseserklæring, ind- betales der fra først kommende forfaldsdato til den over- enskomstbaserede ordning, og der betales ikke bod.

5. Der modtages meddelelse om, at tilbagekaldelse af inde- ståelseserklæring ikke sker alligevel

Der er ikke sket indbetaling til nyt pensionsselskab. DI sender indenfor 14 dage ”afstemt kommunikation med CO-industri” - brev til virksomheden, med kopi til CO- industri, som sender kopi ”afstemt kommunikation” til forbundene.

Såfremt en sag ikke kan løses ved forlig mellem parterne, står det parterne frit at videreføre sagen for Arbejdsretten.

København, den 9. februar 2014

Protokollat – Omkostninger i firmapensionsordninger

Overenskomstparterne, som har en fælles interesse i, at omkost- ningerne til firmapensionsordningerne holdes på et passende lavt niveau, overvåger løbende omkostningsniveauet for firma- pensionsordninger inden for overenskomstområderne.

En gang årligt afholdes mellem CO-industri og DI et omkostnings- møde, som udgangspunkt i maj, hvor parterne udveksler oplysnin- ger.

Overenskomstparterne har udviklet en model til fremskaffelse af et fælles datagrundlag, der tilvejebringer parterne et grundlag, hvorpå det kan vurderes, om omkostningerne i konkrete ordnin-

ger afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbyderen af firmapensionsordninger.

Såfremt det på mødet konstateres, at en eller flere ordninger giver anledning til at formode, at omkostningerne i ordningen afviger væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, kontakter DI virksomheden og/eller pensionsleverandøren med henblik på, at der inden måneden fra mødet fremsendes kommentarer, som overenskomstparterne herefter vurderer.

Hvis parterne herefter er enige om, at omkostningsniveauet er væsentligt over det acceptable omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, gives virksomheden en frist på en måned til at meddele, hvorvidt:

• Omkostningerne inden udgangen af seks fulde måneder vil blive nedsat til et af virksomheden aftalt lavere, passende niveau, og dokumentation herfor vil blive fremsendt til parter- ne inden nævnte varsel, eller

• Ordningen er opsagt med det for ordningen gældende frigø- relsesvarsel (dokumentation vedlægges), således at der heref- ter vil ske indbetaling til den overenskomstbaserede pensions- ordning eller en anden firmapensionsordning, jf. reglerne om skift af pensionsleverandør.

Hvis en virksomhed trods rykker herom ikke medvirker til belys- ning af sagen eller foretager ét af ovennævnte tiltag, fratager par- terne med tre fulde måneders varsel virksomheden muligheden for, i en periode på tre år, at benytte en firmapensionsordning til de overenskomstdækkede medarbejdere.

Hvis der ikke på mødet opnås enighed om, hvorvidt omkostnings- niveauet i en konkret virksomheds pensionsordning er på eller bliver nedsat til et acceptabelt niveau, behandles spørgsmålet på et organisationsmøde og i øvrigt efter overenskomstens fagretlige regler.

Organisationsaftalen er en forsøgsordning, der løber i indeværende overenskomstperiode. Hvis der ved udløb af denne er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsat fald udgår organisationsaftalen, og i IFO (2012-2014) § 8, stk. 4k genindsættes.

København, den 9. februar 2020

Protokollat – Pensionsforhold for flexjobbere

1. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som allerede er ansat under Industriens Overenskomst og er medlem af Industriens Pension

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Industriens Pension, som er optaget i Industriens Pension på almindelige vilkår, og som efter optagelsen går over til at arbej- de i et flexjob – stadig på Industriens Pensions område – har ret til samme ydelser, som gælder for alle andre medlemmer af Industriens Pension.

2. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob uden for dækningsområdet for Industriens Overenskomst

Aktive medlemmer og bidragsfrit dækkede medlemmer i Industriens Pension, som efter optagelsen i forbindelse med ansættelse i flexjob overgår til et andet overenskomstområde, eller som skifter fra ansættelse i flexjob fra Industriens Pensi- ons område til flexjob under andet overenskomstområde, og som har fuld forsikringsdækning i Industriens Pension, beva- rer medlemskabet af Industriens Pension.

Det er en forudsætning for, at medlemmet kan forblive pensi- onsdækket i Industriens Pension, at der er indgået aftale her- om mellem Industriens Pension og det pensionsinstitut, hvor medlemmet efter overenskomstens almindelige bestemmelser skulle have haft pensionsordning.

3. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob under Industriens Overenskomst, og som har pensionsord- ning fra tidligere ansættelser

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Industriens Pensions område, og som via tidligere ansættelse andetsteds har pensionsordning i et andet pensionsinstitut, bevarer pensionsordningen i dette pensionsinstitut med det bidrag, der til enhver tid er fastsat i overenskomsten på Indu- striens Pensions område.

Det er en forudsætning, at der er indgået aftale mellem Indu- striens Pension og det andet pensionsinstitut om, at flexjob berettiger til fortsættelse af pensionsordningen i det hidtidige pensionsinstitut. Er dette ikke tilfældet, optages det nye

medlem i Industriens Pension med en særlig pensionsordning for ansatte i flexjob, jf. pkt. 4.

4. Pensionsforhold for medarbejdere, der ansættes i flexjob omfattet af Industriens Overenskomst

Personer, der bliver ansat i flexjob efter 1. januar 2003 på Industriens Pensions område, og som

• enten ikke før har haft en pensionsordning,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor der ikke eksiste- rer nogen aftale mellem Industriens Pension og det andet pensionsinstitut om flexjobberes pensionsforhold,

• eller som har en pensionsordning i et andet pensionsinstitut via tidligere ansættelse andetsteds, men hvor medlemmet ikke ønsker at gøre brug af muligheden for at fortsætte som bidragsbetalende medlem i det andet pensionsinstitut, optages

i Industriens Pension, men med en særlig pensionsordning for ansatte i flexjob.

Med hensyn til pkt. 2 og 3, der involverer andre overenskomstom- råder og pensionsinstitutter, er parterne enige om, at ikrafttræden først kan ske, efterhånden som de nødvendige gensidige udveks- lingsaftaler er indgået, ligesom de skatte- og betalingsmæssige forhold skal være afklaret.

København, den 13. september 2002

Protokollat – Pensionsordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53 A i forbindelse med udstationeringer for medarbejdere, der indbetaler pension til Industriens Pension

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at der i forbin- delse med aftale om arbejde i udlandet, jf. Industriens Overens- komst § 20, stk. 5, mellem virksomheden og den enkelte medar- bejder skriftligt kan træffes aftale om at etablere pensionsordning i henhold til Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 53 A med indbeta- ling til Industriens Pension, hvis medarbejderen skal være omfattet af pensionsordningen i Industriens Pension.

Nærværende aftale betragtes således som en kollektiv aftale, der ikke ændrer ved overenskomstens dækningsområde, men giver Industriens Pension mulighed for, at medarbejdere på virksomhe- der, der har eller kommer til at have deres pensionsordning i Indu- striens Pension, kan indbetale til en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A i forbindelse med udstationering.

Det er en betingelse for anvendelsen af denne ordning, at virk- somheden på vegne af medarbejderen, inden for en frist på 4 uger inden udstationeringen påbegyndes, giver besked til Industriens Pension om, at medarbejderen vil anvende ordningen.

Det er endvidere en betingelse, at medarbejderen ikke kan vælge pensionsordningen til eller fra i udstationeringsperioden.

København, den 22. oktober 2014

IV. Fællesbestemmelser

Industriens Overenskomst & Industriens Funktionæroverenskomst

Samarbejde og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Teknologi- og samarbejdsudvalg

Aftale om oprettelse af Dansk Industris og CO-industris Teknologi- og samarbejdsudvalg.

Formål:

• Udvalget skal følge den teknologiske udvikling og støtte oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne, herunder om anvendelse af ny teknologi.

• Udvalget skal desuden støtte oprettelsen af samarbejdsudvalg og vejlede dem i deres virksomhed.

• Udvalget skal være organ for behandling af uoverensstemmel- ser efter afsnit 6 i Samarbejdsaftalen.

Sammensætning:

• Udvalget sammensættes af fire repræsentanter udpeget af Dansk Industri og fire repræsentanter udpeget af CO-industri. Formanden udpeges blandt Dansk Industris medlemmer, og næstformanden udpeges blandt CO-industris medlemmer.

• Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Sekretariatets konsulenter indgår samtidig i et tæt samspil med Samarbejdsnævnets sekretariat.

Sekretariatets opgaver:

• Ved behandling af uoverensstemmelser og påstande om brud på Samarbejdsaftalen aftales følgende procedure:

• Konsulenterne søger uoverensstemmelserne bilagt.

Såfremt det ikke lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af parter- ne indbringe sagen for udvalget, som søger sagen bilagt ved forhandling mellem de implicerede parter.

Hvor en forhandlingsløsning ikke er mulig, indbringer udvalget sagen for Samarbejdsnævnet.

Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Teknologi- og samarbejdsudvalget.

Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.

Økonomi:

Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles ligeligt mellem Dansk Industri og CO-industri.

København, den 3. juni 1998

Protokollat – Tilføjelse til aftale om oprettelse af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995

Dansk Industri og CO-industri er dags dato blevet enige om at tilføje nedenstående tekst til omtalte aftale, som vedlægges denne.

Teksten lyder:

Parterne, som har indgået aftalen om etablering af DI’s og CO-i’s Teknologi- og samarbejdsudvalg af 3. februar 1995, erklærer her- med, at de til enhver tid vil respektere de ændringer, der indarbej- des i Samarbejdsaftalen indgået mellem DA og LO, og herunder de ændringer, som er afstedkommet af implementeringen af direktiv 2002/14/EF i denne.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- hederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes pro- duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsen- tanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæg- gelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant hvor en sådan ikke måtte findes

Der er iværksat en fælles indsats for at få valgt tillidsrepræsentan- ter i de virksomheder, hvor der aktuelt ikke er valgt en tillidsre- præsentant.

Indsatsen skal tydeliggøre den række af fordele, der ligger i et struktureret og vedvarende lokalt samarbejde mellem en valgt tillidsrepræsentant og virksomhedens ledelse.

Den fælles indsats varetages af TekSam.

Protokollat – TekSam – Det sociale kapitel

Parterne er enige om i regi af det mellem parterne etablerede TekSam-udvalg at gennemføre fælles aktiviteter med det formål at øge kendskabet til og erfaringerne med overenskomsternes sociale kapitel.

København, den 22. januar 2000 (med ændring fra 2010).

Protokollat – Oplysning om genvalg af arbejdsmiljørepræsentanter

Organisationerne er enige om, at ved genvalg af arbejdsmiljø- repræsentanter følges samme procedure som ved genvalg af tillidsrepræsentanter, dvs. der skal ikke ske fornyet anmeldelse til Dansk Industri ved genvalg.

Nærværende protokollat erstatter breve af henholdsvis 19. maj 1993 og 13. juli 1993.

København, den 3. juni 1998

Protokollat – Den grønne omstilling

Virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling. Beslutningen om de nye, ambitiøse klimamål vil fastholde kravet for danske virksomheder om at anvende nye teknologier samt udvikle og effektivisere produktionen.

Vi er i Danmark allerede anerkendt for vores erfaringer og globale førerrolle inden for grøn teknologi og grøn omstilling. Dansk Indu- stri og CO-industri er enige om, at den grønne omstilling rummer potentiale for fortsat styrkelse af virksomhedernes muligheder i et globalt marked.

For at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til at udnyt- te mulighederne i den grønne omstilling, er det helt afgørende at videreudvikle virksomhedernes tilpasnings- og innovationsevne, herunder blandt andet kompetence og løbende opkvalificering.

Dansk Industri og CO-industri er enige om, at sådanne mål kan understøttes gennem et systematisk samarbejde mellem ansatte og ledelse på alle niveauer i virksomheden, og herunder er centrale elementer i en fremadrettet virksomhedspolitik. Dette gælder samarbejdet om at nedbringe egne miljø- og klimabelastninger, og hvad virksomhederne kan gøre for at påvirke belastningerne i hele værdikæden og omverden via deres produkter og services.

Dansk Industri og CO-industri er i forlængelse heraf enige om, at den grønne omstilling er et centralt tema for TekSam i den kom- mende overenskomstperiode. Hermed fortsættes og udbygges TekSams fokus de seneste år på teknologiforandringer som Indu- stri 4.0 med automation, og de implikationer dette har for blandt andet nye kompetencer.

Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedst og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grøn- ne omstilling, og emnet bør fremover være et naturligt tilbageven- dende tema for samarbejdsudvalgene. TekSam-udvalget vil derfor have særlig opmærksomhed på den grønne omstilling og herun- der på, hvordan ansatte og ledere kan klædes på til samarbejdet på virksomhederne om bæredygtighed.

TekSam-udvalget og samarbejdskonsulenttjenesten vil derfor i perioden i forbindelse med de virksomhedsrettede aktiviteter arbejde for at styrke det systematiske samarbejde på virksomheder

mellem ansatte og ledelse om den grønne omstilling. Dette vil blandt andet omfatte XxxXxxx årsdage, konsulenthjælp til samar- bejdsudvalg og nyhedsbreve.

København, den 9. februar 2020

Fagretlige regler/konflikter

Protokollat – Forståelsen af frister for fagretlig behandling i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionærover- enskomst

Parterne er enige om – uanset de i overenskomsterne valgte formu- leringer – at fristens første dag er arbejdsdagen efter den begiven- hed, der udløser fristen, f.eks. modtagelsen af en begæring.

Arbejdsdage er ikke i denne forståelse lørdage, søndage, søgnehel- ligdage eller overenskomstmæssige fridage (1. maj, grundlovsdag og 24. december).

Alle øvrige dage tælles som arbejdsdage, uanset organisationernes åbningsdage.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Organisationsansvar

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behand- let i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudval- get afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisationsansvar kan behandles, uden at hele organisationsud- valget deltager. Det er afgørende, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de to organisationer. Ligeledes deltager en repræsentant fra det forbund, der har nedlagt påstand om organisationsansvar, eller som påstanden er nedlagt imod.

København, den 1. februar 2004 (med ændring fra 2007).

Protokollat – Afvikling af sager om chikane

Mellem DI og CO-industri er der d.d. indgået aftale omkring afvik- ling af fagretlig behandling i tilknytning til den mellem organisati- onerne indgåede ”Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø” af 3. marts 2008. (opdateret 13. marts 2019)

Parterne er enige om, at man i relation til ovenstående aftale punkt 4.3, som lyder:

Såfremt der er tale om uoverensstemmelser af konkret karakter, for eksempel sager der drejer sig om enkeltpersoner, behandles sagen på sædvanlig vis efter de almindelige fagretlige regler i den relevante kollektive overenskomst.

gennemfører den fagretlige behandling i sager om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, ved afholdelse af lokal forhandling, mæglingsmøde og derefter direkte ved en faglig voldgift.

Denne hurtigere gennemførelse af fagretlig behandling sker på baggrund af parternes ønske om, at disse ofte personfølsomme sager kan behandles hurtigt og skånsomt i det fagretlige system.

København, den 12. maj 2010 (med ændringer fra OK 2020)

Protokollat – Rammeaftale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen af 26. april 2007

DI og CO-industri har indgået nedenstående aftale med henblik på at foretage en delvis implementering af bestemmelserne i ram- meaftale vedrørende chikane og vold på arbejdspladsen i begge de mellem parterne gældende overenskomster.

Parterne er i denne forbindelse enige om følgende:

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod indholdet af omtalte rammeaftale, og

• at protokollatet implementerer omtalte rammeaftales bestem- melser,

• at den del af rammeaftalen, der angår chikane, er implemente- ret ved den mellem parterne gældende aftale af 13. marts 2019 om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø, og

• at den del af rammeaftalen, der angår fysisk vold, er et rent strafferetligt tema, hvorfor parterne ikke foretager implemen- tering heraf.

I relation til sidstnævnte er det parternes opfattelse, at det fagret- lige system næppe rummer de fornødne strafferetlige garantier, der sikrer en hensigtsmæssig behandling af sager om fysisk vold.

Samtidig hermed er der dog enighed mellem parterne om

• at de rent ansættelsesretlige aspekter af sager om fysisk vold på arbejdspladsen skal afgøres inden for rammen af det fagret- lige system, og

• at fastsættelsen af politikker, der skal forebygge episoder, hvor vold indgår, er et anliggende, som skal behandles inden for rammen af de Samarbejdsudvalg, der er etableret på medlems- virksomheder i DI.

København, den 16. januar 2009 (med ændringer fra OK 2020)

Protokollat – Fravigelsesordninger

Protokollat om lokalaftaler efter Industriens Overenskomst

§ 8, stk. 7 og Industriens Funktionæroverenskomst § 23, stk. 7

På et møde den 20. maj 2010 drøftede nedennævnte parter en sproglig modernisering af Protokollat om forsøgsordninger af

13. december 2004.

Parterne er herefter enige om følgende, som træder i stedet for nævnte protokollat.

Overenskomstparterne har en fælles interesse i at kende til omfan- get og indholdet af fravigelser af og supplementer til overenskom- sterne i medfør af de ovennævnte overenskomstbestemmelser.

Parterne understøtter derfor i den daglige rådgivning og informa- tion overenskomstens bestemmelser om, at de lokale parter skal orientere overenskomstparterne, når der indgås sådanne lokalaf- taler. Parterne er enige om, at orienteringspligten ikke er en betin- gelse for lokalaftalernes gyldighed.

Parterne forudsætter i forlængelse heraf, at overenskomsten er i kraft i fuldt omfang, hvis der ikke er modtaget orientering om en fravigende eller supplerende lokalaftale. Fagretlig behandling af uoverensstemmelser vedrørende sådanne lokalaftaler kan alene finde sted efter forudgående orientering af overenskomstparterne.

Lokalaftaler af den nævnte karakter udveksles gensidigt, når orga- nisationerne modtager orientering herom. Udvekslingen kan ude- lukkende betragtes som en orientering om aftalens eksistens og kan ikke betragtes som en accept af, at det forhold, som lokalafta- len omhandler, forudsætter en fravigende eller supplerende lokal- aftale.

Såfremt en af overenskomstparterne måtte have bemærkninger til en modtaget forsøgsordning, underrettes den modstående organi- sation om disse bemærkninger.

København, den 1. juni 2010

Protokollat – Forum for afgørelse af sager efter Hovedaftalens § 4, stk. 3/Funktionærlovens § 2b i kombination med sager om urimelig afskedigelse efter Industriens Overenskomst og Industriens Funktionær- overenskomst (sager rejst i henhold til overenskomsternes implementering af EU-direktiver)

I sager, hvor der fra forbundets side nedlægges påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse efter reglerne i Industriens Over- enskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst (overens- komsternes implementering af EU-direktiver), og hvor rette forum for sagens afgørelse efter denne påstand er faglig voldgift, er par- terne enige om, at den faglige voldgift tillige skal være forum for afgørelse af eventuelle påstande i samme sag om urimelig afskedi- gelse rejst efter reglerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, og/eller Funkti- onærlovens § 2b.

Parterne er enige om, at der for disse sager altid skal afholdes et forhandlingsmøde efter de i Industriens Overenskomst og Indu- striens Funktionæroverenskomst sædvanligt gældende regler.

Parterne bekræfter desuden, at skriftsvekslingen for disse sager følger de i Industriens Overenskomst og Industriens Funktio- næroverenskomst sædvanligt gældende regler for gennemførelse af faglig voldgift.

Ovenstående trådte i kraft den 22. maj 2014 og gøres med nærvæ- rende protokollat permanent.

Protokollat – Organisationsaftale om databeskyttelse

DI og CO-industri er enige om, at bestemmelser i overenskom- ster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

DI og CO-industri er enige om, at det ved gennemførelsen af Data- beskyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplys- ninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.

København, den 9. februar 2020

Uddannelse

Uddannelsesfonde

Bestyrelse

Industriens Uddannelsesfond ledes af en bestyrelse på 10 medlem- mer – 5 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 5 repræsentanter fra arbejdstagerside.

Opkrævning og administration

Overenskomstparterne etablerer en fælles opkrævning til Uddan- nelsesfonden af 1973 og Industriens Uddannelsesfond. Opkræv- ningen kan henlægges til IP Service eller til anden institution efter parternes nærmere aftale. Regler for beregning/omregning, opkrævning og fordeling af bidragene samt administration i øvrigt fastlægges ligeledes nærmere ved særskilt aftale mellem parterne.

Fællesopkrævningen omfatter – hos medlemmer af Dansk Indu- stri – de bidrag, der i Industriens Overenskomst og i Industriens Funktionæroverenskomst er fastsat til de to fonde samt bidrag til Uddannelsesfonden af 1973. For virksomheder uden for Dansk Industri, der gennem tiltrædelsesaftale eller lokaloverenskomst er forpligtet til at betale uddannelsesfondsbidrag, omfatter opkræv- ningen tillige et eventuelt fastsat administrationsbidrag.

Lokaloverenskomster og tiltrædelsesaftaler

Der er mellem Dansk Industri og CO-industri samt de tilsluttede medlemsforbund enighed om, at der ikke inden for overenskom- sternes dækningsområde i fremtiden indgås overenskomster, der ikke omfatter pligt til at betale uddannelsesfondsbidrag samt even- tuelt fastsat administrationsbidrag.

Ved afgrænsningen af dækningsområdet for nærværende aftale er parterne enige om, at lokale overenskomster, der i det væsentligste er afskrifter af Industriens Overenskomst eller Industriens Funk- tionæroverenskomst, er omfattet. Parterne er ligeledes enige om, at landsdækkende og lokale tiltrædelsesaftaler, der tiltræder Indu- striens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, er omfattet.

De enkelte forbund er forpligtede til – via CO-industri – til Dansk Industri at indberette alle indgåede overenskomster og tiltrædel- sesaftaler. Indberetning skal ske senest ved udgangen af det kvar- tal, der følger efter det kvartal, hvor overenskomsten/aftalen er indgået.

København, den 22. januar 2000

For Dansk Industri For CO-industri

Tillægsprotokollat – Bidrag til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

Protokollat nr. 10 fra overenskomstforhandlingerne 2014, med ændringer fra protokollat nr. 35, 2017 og protokollat 46, 2020.

Overenskomstparterne har aftalt at forhøje bidraget til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til:

Pr. 1. marts 2020: 65 øre

Denne stigning – såvel som de stigninger, der blev aftalt ved over- enskomstfornyelsen i 2014 – tilbageføres til de to overenskomst- parter i det omfang, midlerne er uforbrugte ved regnskabsårets afslutning, medmindre parterne træffer aftale om en anden anven- delse af midlerne.

København, den 5. marts 2014

Protokollat – Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste

Overenskomstparterne er enige om at arbejde for etablering af en konsulenttjeneste til at understøtte, at det nye initiativ med støtte til aftalt uddannelse bliver udbredt fra start.

Konsulenttjenesten skal yde sparring omkring uddannelsesplan- lægning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjemtagning af støtte i form af lovregulerede løntabsgodtgørelser og støtte fra IKUF i forbindelse med aftalt uddannelse.

Parterne er enige om, at tjenesten skal finansieres af midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond.

København, den 12. februar 2017

Protokollat – Dokumentation for erhvervede kvalifikationer

Parterne er enige om i overenskomstperioden at undersøge mulig- hederne for at fastsætte nærmere regler eller vejledninger for, at den enkelte medarbejder i forbindelse med afskedigelse eller jobskift på en administrativt enkel måde kan få den bedst mulige dokumentation for erhvervede kvalifikationer.

København, den 22. marts 1998

Protokollat – Erhvervsrettet uddannelse

Parterne er enige om, at grundlaget for fremtidens produktion og velfærd i Danmark er afhængigt af, om der kan tiltrækkes flere elever til industriens uddannelser. Det er desuden af afgørende betydning for industriens fremtidige konkurrencekraft, at de teknisk/merkantilt orienterede uddannelser på alle niveauer får en stærkere placering i det samlede uddannelsesbillede. De teknisk/ merkantilt orienterede erhvervsuddannelser danner ramme om en vital del af de kompetencer, som industrien skal betjene sig af i den fortsat stigende internationale konkurrence. Parterne er derfor enige om at arbejde for en løbende styrkelse af de tekniske/mer- kantile erhvervsrettede uddannelsers faglighed. Det er parternes opfattelse, at de erhvervsrettede uddannelser udgør et solidt kvali- fikationsgrundlag for virksomhederne.

Parterne er enige om at forstærke indsatsen i medarbejdernes viden og kvalifikationer for at sikre industriens fremtidige konkur- rencekraft. Parterne er ligeledes enige om, at behovet for dygtige medarbejdere med en erhvervsrettet uddannelse vil vokse i fremti- den. Parterne er derfor også enige om at arbejde samlet for, at flere dygtige unge motiveres i gang med en erhvervsrettet uddannelse

i industrien – ikke mindst på de teknisk/merkantilt orienterede uddannelsesområder.

Rekrutteringsgrundlaget for industriens uddannelser gøres bredere, så flere af det voksende antal unge, som gennemfører en gymnasial uddannelse, efterfølgende får en erhvervsrettet uddannelse.

Flere af de dygtige medarbejdere i industrien, der som unge ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, videreuddannes f.eks. som voksenlærlinge eller gennem grundlæggende voksen- undervisning.

Kravene til de erhvervsrettede uddannelsers teoretiske niveau vil stige i fremtiden. Derfor er parterne enige om at styrke indsatsen omkring de unges forberedelse herpå, men også at sikre en indret- ning af det erhvervsrettede uddannelsessystem, der matcher disse foranderlige krav til kvalifikationer og viden på arbejdsmarkedet.

Parterne er enige om, at

• Vekseluddannelsesprincippet er den bedste uddannelsesvej til at sikre uddannelse af dygtig faglært arbejdskraft i industrien

• Tilstedeværelsen af ledige praktikpladser er en vital motivation for at fastholde eleverne i deres lyst til at få en erhvervsrettet uddannelse

• Virksomhedernes rammer for at oprette praktikpladser gøres så fleksible som muligt.

Indsatsen for at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigel- sesmuligheder og for at skaffe flere praktikpladser skal derfor fort- sættes i fremtiden.

Aflønningen til unge skal afspejle både de voksende krav til de unge i uddannelserne og nødvendigheden af at tiltrække flere unge til disse uddannelser.

København, den 1. februar 2004

For Dansk Industri For CO-industri

Protokollat – Kompetenceudvikling i virksomhederne

Kompetenceudvikling udgør en vigtig del af virksomhedens perso- nalepolitik. Kompetenceudvikling er vigtig både for at sikre virk- somhedens behov for kompetente medarbejdere, der kan løse opgaverne nu og i fremtiden, og for at sikre den enkelte medarbej- ders værdi på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling skal ses i en bredere betydning end at deltage i formel grund-, efter- og videreuddannelse og indbefat-

ter et øget fokus på de interne lærings- og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Parterne ønsker at styrke forudsætningerne for et samlet kompe- tenceløft og forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.

Parterne er enige om at søge at styrke uddannelsesarbejdet i virk- somheden. Dette kan ske ved at bruge overenskomstens mulighe- der og gøre uddannelsesarbejdet mere tilgængeligt for ledelse og medarbejdere, bl.a. gennem et større fokus på uddannelsesplan- lægning.

Parterne vil – for at understøtte ovenstående – gennem TekSam stille rådgivning til rådighed mhp. at gøre det lettere for virksom- heder og medarbejdere at benytte de etablerede uddannelsestilbud, bl.a. de uddannelsestilbud, som er udviklet af parterne i fælles- skab.

For at styrke uddannelsesarbejdet i virksomheden er der mulighed for bistand i form af besøg fra TekSams proceskonsulenter samt adgang til inspirationsmateriale på TekSams hjemmeside.

København, den 22. februar 2010 (ændret ved OK 2012)

(ændret ved OK 2014)

DIO 1 CO-industri

Protokollat – Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse

Der er enighed om at øge muligheden for i forbindelse med afske- digelser at få frihed til uddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF).

Der er endvidere enighed om, at parterne i overenskomstperioden kan hæve bidraget til Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis det er nødvendigt.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) kan yde støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge på samme vilkår som øvrige aktiviteter støttes. Danskuddannelse for voksne udlændinge iht. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge (lbk. 1010/2010) optages på positivlisten.

Så længe medarbejderen er omfattet af gratis adgang til dansk- uddannelsestilbud fra kommunen, yder IKUF alene støtte til dækning af eventuelt løntab.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Protokollat – Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning

Der er enighed om, at Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) vil yde støtte til screening til FVU- og ordblindeundervis- ning, som gennemføres af godkendte udbydere af FVU- og ordblin- deundervisning.

Der ydes støtte på de almindelige vilkår for tildeling af støtte til kompetenceudvikling. Screening til FVU- og ordblindeundervis- ning optages på listen over kurser, som IKUF-sekretariatet admini- strativt kan tildele støtte til (positivlisten).

Bestemmelsen træder i kraft den 1. maj 2014. København, den 9. februar 2014

Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond

1. Formål

Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at beva- re og styrke virksomhedernes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvik- ling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder.

Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres Industriens Kompetenceudviklingsfond, som har til for- mål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompe- tenceudvikling.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse og administration af midler, som parterne aftaler at afsætte efter Industriens Overenskomst § 47, stk. 1 og Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 7. Det er målet, at midlerne anvendes til gavn for medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, såvel på kortere som på længere sigt. Samtidig skal industriens konkurrenceevne bedst muligt tilgodeses.

2. Frihed til uddannelse

Overenskomsternes nuværende rettigheder til frihed til uddannelse udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse, som er relevant for beskæftigelse inden for overenskomsternes dæknings- område. Der er mulighed for at uddanne sig inden for begge over- enskomsters område, uanset hvilken overenskomst medarbejderen er omfattet af. Det er en betingelse for at have ret til frihed til uddannelse, som ikke af virksomheden vurderes som relevant

for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklings- støtte.

Medarbejdere har ret til 2 ugers frihed om året – placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til efter- eller videreuddannelse, der er relevant

a. for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, forudsat at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet, eller

b. for virksomheden, hvis medarbejderen har 9 måneders anciennitet.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grund- læggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.

3. Økonomisk tilskud

a. Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten med virkning fra 1. april 2009.

b. Beregningsgrundlag. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overens- komst eller Industriens Funktionæroverenskomst.

c. Medarbejdere under overenskomsterne kan ansøge om til- skud efter nedenstående regler. Midler kan tidligst uddeles fra

1. januar 2009.

4. Industriens Kompetenceudviklingsfond

a. Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administre- rer de efter pkt. 3 opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fæl- lesskab inden den 1.10.2007. Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse.

b. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• administration og opkrævning af bidrag, som kan henlæg- ges til Industriens Pension eller en anden administrator

• retningslinjer for uddeling, jf. pkt. d

• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision

• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.

Fondens bestyrelse kan yderligere fastlægge retningslinjer for afrapportering fra kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden, som supplerer reglerne i pkt. 5.

c. Ansøgninger. Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksomhed under Industriens Overenskomst og/eller Industriens Funktionæroverenskomst, hvis virksom- heden ikke har etableret egen kompetenceudviklingskonto mv. jf. pkt. 5.

Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som atteste- rer, at ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, og oplyser samti- dig, hvad medarbejderens løn udgør.

d. Anvendelse. Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejde- res uddannelsesaktiviteter, som er omhandlet i Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og § 45 samt Industriens Funktio- næroverenskomst § 25, stk. 2 og stk. 5. Det er en betingelse for at være tilskudsberettiget, at virksomheden ikke helt eller del- vist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til

• tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmaterialer, evt. transportudgifter m.v.),

• tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen, dog højst et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen bereg- net, jf. IO § 29, stk. 2, 3. afsnit.

Medarbejdere på skiftehold efter IO § 15 modtager des- uden et tillæg på 85 pct. af tillægget efter § 15, stk. 6.2 pr. fraværstime med skifteholdstillæg, efter nærmere ret- ningslinjer, som fastlægges af bestyrelsen.

Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige faggrupper under overenskomsterne i for- hold til indbetalingerne for disse.

5. Kompetenceudviklingsstøtte administreret i virksomheden

a. Virksomheder, som selv ønsker at administrere uddannelses- midlerne, kan administrere og udbetale midlerne i pkt. 3 a og b.

Det er en forudsætning, at virksomheden

• har etableret uddannelsesudvalg og

• har mindst 100 medarbejdere, opgjort efter pkt. 3b.

b. Er en af forudsætningerne i pkt. a ikke længere opfyldt, omfat- tes virksomheden med virkning fra førstkommende kalender- år af pkt. 4. En eventuel restsaldo fra virksomhedens kompe- tenceudviklingskonto overføres til Industriens Kompetence- udviklingsfond.

c. Lokale rammer og planer. Virksomheden skal tage initiativ til, at der i samarbejde med medarbejderne fastlægges overord- nede rammer og prioriteringer for anvendelsen af midlerne på kompetenceudviklingskontoen. Det er virksomhedens uddan- nelsesudvalg, jf. Industriens Overenskomst § 43/Industriens Funktionæroverenskomst bilag 9, der fastlægger kriterier

for tildeling af tilskud. Tilskud kan kun ydes efter reglerne i pkt. 4 d. Der kan således ikke ydes tilskud til uddannelse, som efter virksomhedens beslutning iværksættes efter Industriens Overenskomst § 44, stk. 1/Industriens Funktionæroverens- komst § 25, stk. 1.

Der skal ved planlægningen tages hensyn til, at der skal kunne ydes tilskud til både kompetenceudvikling, som retter sig mod kvalificering af medarbejdere til andre funktioner i virksomhe- den, og til kompetenceudvikling, der styrker den enkelte med- arbejders kvalifikationer og mulighed for beskæftigelse inden for overenskomstparternes overenskomsters dækningsområ- der.

Hvis der er lokal enighed, kan kompetenceudviklingskontoen benyttes til anden uddannelse i forbindelse med fratrædelse, jf. Industriens Overenskomst § 38, stk. 8/Industriens Funkti- onæroverenskomst § 25, stk. 5, f.eks. fordi det varer mere end 2 uger.

d. Tildeling. Inden for rammerne i pkt. c kan medarbejderne ansøge om tilskud. Uddannelsesudvalget bærer det overord- nede ansvar for kriterierne for fordeling af midlerne, jf. pkt. c. Det er en forudsætning for, at der kan tildeles tilskud, at der er midler til rådighed på kompetenceudviklingskontoen. Uddan- nelsesudvalget kan beslutte, at der opsamles midler på kontoen til brug ved fremtidige uddannelsesaktiviteter. Medmindre

andet aftales, overføres uforbrugte midler, der overstiger 1 års indbetalinger, til Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Virksomhedens uddannelsesansvarlige vurderer, om ansøg- ningen ligger inden for de af uddannelsesudvalget fastlagte kriterier og rammer, og tildeler på det grundlag tilskud. Hvis der gives afslag, har medarbejderen ret til at få en skriftlig begrundelse, og tillidsrepræsentanten kan – efter at afslaget har været til høring i uddannelsesudvalget – kræve sagen fag- retligt behandlet i henhold til Industriens Overenskomst § 49/ Industriens Funktionæroverenskomst § 24. Sagen kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

e. Administration. Virksomheden sørger for løbende at opgøre virksomhedens kompetenceudviklingskonto. Virksomhedens revision attesterer i forbindelse med årsrapporten, at der er hensat og anvendt eller overført midler i overensstemmelse med disse regler.

Virksomhedens overholdelse af sin pligt til at beregne, orien- tere og afregne kursuskonti håndhæves alene efter reglerne i Industriens Overenskomst § 49/Industriens Funktionærover- enskomst § 24.

6. Andre overenskomstområder

a. DI kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virk- somheder indgå i den under pkt. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra ét område ikke bruges på et andet.

b. Virksomheder, der følger bestemmelserne i Industriens Over- enskomst/Industriens Funktionæroverenskomst uden at være medlem af DI, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster, skal ind- betale til Industriens Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostnings- bestemt administrationsgebyr for behandling af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer,

at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra

DI-virksomheders midler.

7. Overenskomstbestemmelser

Industriens Overenskomst § 44, stk. 2 og Industriens Overens- komst § 46 samt Industriens Funktionæroverenskomst § 25, stk. 2 og 8 ændres i overensstemmelse med Protokollat om selvvalgt

uddannelse og Industriens Kompetenceudviklingsfond (Industriens Overenskomst) og Protokollat om selvvalgt uddannelse og Indu- striens Kompetenceudviklingsfond (Industriens Funktionærover- enskomst).

Er der en uoverensstemmelse mellem indholdet af overenskom- sterne og organisationsaftalen, er det sidstnævnte, der gælder.

8. Grundbetingelser for ordningen

a. Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de planlagte trepartsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Industriens

Kompetenceudviklingsfond og yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser.

b. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalings- forpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparter- ne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfal- der nærværende aftale.

9. Kompetenceudviklingsstøtte i forbindelse med arbejdsfordeling

I forbindelse med arbejdsfordeling kan virksomheden søge støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond, hvis følgende betin- gelser er opfyldt:

a. Uddannelsesaktiviteterne skal fastlægges ved lokal enighed. Aktiviteternes indhold skal beskrives. Hvis der allerede er formuleret uddannelsesplaner, skal disse inddrages i forhand- lingen. Det anbefales at bruge blanketten i IO bilag 2 (ny blan- ket).

b. Der kan søges støtte til uddannelsesaktiviteter i højst halvde- len af arbejdsfordelingsperioden. Mindst halvdelen af uddan- nelsesaktiviteterne skal ligge på ledighedsdagene.

c. Det er en betingelse, at uddannelsesaktiviteten er berettiget til offentligt tilskud. Uddannelsen kan være såvel alment kvalifi- cerende som faglig, herunder rettet mod virksomhedens drift.

d. Virksomheden betaler løn efter IO § 44, stk. 1 under uddan- nelsesaktiviteten.

e. Virksomheden kan søge støtte efter reglen i pkt. 4, d. Der kan således gives støtte til kursusgebyr mv. og 85 % af betalingen efter pkt. 9d, med fradrag af offentlig løntabsgodtgørelse, som tilfalder virksomheden.

f. Uddannelsesaktiviteterne kan omfatte andre af virksomhedens medarbejdere, som ikke er omfattet af arbejdsfordelingen. Overenskomstdækkede medarbejdere kan dog kun deltage ved lokal enighed. Der kan i givet fald kun ydes støtte fra fon- den til overenskomstdækkede medarbejdere.

g. Det overlades til bestyrelsen for IKUF at fastlægge/justere de mere præcise rammer for tildeling af støtte, herunder hvor mange midler som skal afsættes til dette formål.

10. Uddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling

Parterne er enige om, at formålet med ændringerne i organisati- onsaftalen om Industriens Kompetenceudviklingsfond var at kon- vertere ledighed i forbindelse med arbejdsmangel eller lignende i virksomhederne til uddannelse. Med ændringerne åbnede parter- ne derfor muligheden for at anvende midler fra Industriens Kom- petenceudviklingsfond (IKUF) til andre uddannelsesformål end selvvalgt uddannelse. Parterne er enige om, at der ikke hermed er åbnet for, at virksomhederne kan søge andre uddannelsesaktivite- ter finansieret via IKUF, dvs. virksomhedernes allerede planlagte eller påtænkte uddannelsesaktiviteter.

Åbningen sikrer således adgang til at søge støtte til uddannelsesak- tiviteter fra IKUF i situationer, hvor virksomhederne har det svært og oplever arbejdsmangel eller lignende og i den forbindelse etab- lerer en arbejdsfordeling.

Dokumentation:

Det er en betingelse for at opnå nævnte støtte fra IKUF, at alterna- tivet til uddannelsesaktiviteterne utvivlsomt er, at medarbejderne vil opleve ledighed i form af arbejdsfordeling eller afskedigelser.

Virksomhederne fremlægger dokumentation over for IKUF’s sekretariat, som på grundlag heraf vurderer, om uddannelsesakti- viteten er støtteberettiget.

Under indkøringsfasen (1 år fra underskrift) vurderes ansøgnin- gerne ligeledes af overenskomstparterne med henblik på at etable- re en sikker administrativ praksis for håndtering af fremtidige ansøgninger. Parterne fastlægger i fællesskab, hvilke nærmere dokumentationskrav der skal være opfyldt. Som udgangspunkt kan dokumentationskravet opfyldes ved, at de lokale parter udfær- diger en erklæring på tro og love. Enhver af parterne kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kræve yderligere dokumentation, her- under i form af erklæring fra virksomhedens revisor.

Arbejdsfordeling:

Parterne fastholder, at uddannelsesforløbene skal etableres som foreskrevet i pkt. 9 i organisationsaftalen om Industriens Kom- petenceudviklingsfond. Det indebærer, at forløbene betragtes som arbejdsfordeling, og at der under sådanne forløb forbruges af adgangen til etablering af arbejdsfordeling i øvrigt, jf. bilag 2 til Industriens Overenskomst. Det hindrer ikke, at virksomhederne etablerer forlænget arbejdsfordeling efter reglerne herfor.

Økonomiske tærskler:

Der kan maksimalt anvendes 50 % af foregående kalenderårs ind- betalinger til fonden til ovennævnte formål. Når 50 % af disse mid- ler inden for et kalenderår er anvendt, reduceres støtten fra 85 % til 75 % af betalingen til virksomheden. Bestyrelsen kan træffe beslut- ning om at reducere støttesatsen yderligere, såfremt det skønnes nødvendigt.

Opsigelse/evaluering:

Parterne træder sammen for en evaluering 1 år efter underskrift af indeværende protokollat. Parterne kan efter udløbet af prøve- perioden på 1 år opsige protokollatet med 2 måneders varsel til

genforhandling eller bortfald. I tilfælde af bortfald optages drøftel- ser imellem overenskomstparterne.

København, juni 2013 (Red.: Gælder for punkt 10).

11. Støtte til aftalt uddannelse

Virksomheden kan søge støtte fra IKUF til uddannelse, der er fast- lagt i en uddannelsesplan, der er aftalt med medarbejderen. Planen skal udfyldes efter den skabelon, der er herfor på xxx.xxxx.xx, og underskrives af medarbejder og virksomhed inden indsendelse til xxxx.xx.

Inden en virksomhed kan aftale uddannelsesplaner med medar- bejdere efter a, skal der på virksomheden være lokal enighed om, at virksomheden kan ansøge om støtte til aftalt uddannelse. Virk- somheden skal efter en skabelon herfor på xxx.xxxx.xx bekræfte, dels at uddannelsesplaner, hvortil der søges støtte, vil understøtte virksomhedens langsigtede udviklingsmål, dels at der er lokal enighed om, at virksomheden søger støtte til aftalt uddannelse.

Virksomheden indsender aftalen til xxxx.xx senest samtidig med første ansøgning om støtte.

Lokal enighed i nærværende sammenhæng, altså efter pkt. b, opnås ved aftale indgået af:

1. Uddannelsesudvalget (ved repræsentant for hhv. virksomhed og medarbejdere, f.eks. formand og næstformand), hvis sådant findes, ellers,

2. Samarbejdsudvalget (ved f.eks. formand og næstformand), hvis sådant findes, ellers

3. Tillidsrepræsentant for pågældende medarbejdergruppe og ledelsesrepræsentant, hvis sådan findes, ellers

4. Talsrepræsentant for pågældende medarbejdergruppe og ledelsesrepræsentant, hvis sådan findes.

Denne bestemmelse ændrer ikke bestående retspraksis om indgåelse af lokalaftaler i øvrigt. Det noteres, at hvis der er flere medarbejderrepræsentanter/tillidsrepræsentanter/talsre- præsentanter, kan enkelte ikke blokere for, at andre ønsker at indgå aftale med virksomheden om uddannelse for sit område.

Bestyrelsen for IKUF fastlægger årligt en ramme for støtte, der kan ydes efter dette punkt.

Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for for- beredende aktiviteter, erhvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser, jf. den udtømmende liste Positivlisten over aftalt uddannelse. Bestyrelsen for IKUF kan ændre listen i enighed.

Virksomheden kan efter nærmere retningslinjer fastlagt af besty- relsen for IKUF søge støtte til følgende:

1. Kursusgebyr til uddannelserne i Positivlisten over aftalt uddannelse.

Der ydes dog ikke støtte til kursusgebyr til FVU (forberedende voksenundervisning), RKV (realkompetencevurdering), EUV (erhvervsuddannelse for voksne) og ordblindeundervisning, da der ikke i dag er kursusgebyr på disse uddannelsesaktivite- ter, hvilket forudsættes også at gælde fremadrettet.

Der tildeles støtte til kursusgebyr med udgangspunkt i det antal uddannelsesuger, som indgår i uddannelsen. Der kan gives støtte til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra

selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse, men alle selvvalgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsen strækker sig over.

2. Tilskud til hel eller delvis dækning af medarbejderens løn, idet medarbejderen, hvis uddannelsen ligger i arbejdstiden, mod- tager løn uden tillæg, jf. IO §29, stk. 2, afsnit 3. Virksomheden forudsættes at modtage offentlig løntabsgodtgørelse

(se xxx.xxxx.xx og xxx.xxx.xx). Uddannelsesaktiviteterne placeres under hensyntagen til virksomhedens forhold.

Medarbejdere, der indgår uddannelsesaftale efter Erhvervs- uddannelsesloven, modtager dog løn efter overenskomsternes bestemmelse om løn til voksne lærlinge i IO § 22, jf. Industri- ens Lærlingebestemmelser § 8, stk. 10, hhv. voksne elever i IFO § 3, stk. 7.

3. Der kan søges tilskud til materialer, men ikke til andre formål, f.eks. befordring, kost og logi. Fordelingen af sådanne udgifter skal aftales i uddannelsesplanen.

Støtte ydes under forudsætning af, at medarbejderen anvender al uddannelsesret efter IO § 44, stk. 2 og 3/IFO § 25, stk. 2 og 3 til del- vis opnåelse af de mål, som skal fremgå af medarbejderens uddan- nelsesplan. Der kan således ikke ydes støtte til virksomheden, hvis medarbejderen har brugt sin ret til selvvalgt uddannelse.

København, den 25. februar 2007

(med ændringer fra OK 2010, 2012, 2014, 2017 og 2020).

Protokollat – Kriterier mv. for tildeling af støtte til aftalt uddannelse

Disse kriterier supplerer bestemmelserne om støtte til aftalt uddannelse i overenskomsterne og i Organisationsaftale – Indu- striens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Kriterierne kan til enhver tid i enighed ændres eller suppleres af bestyrelsen for fonden.

Bestyrelsen for IKUF kan ud fra en samlet vurdering give afslag på en ansøgning om støtte, selv om ansøgningen i øvrigt ligger inden for rammerne.

Støtten tildeles uddannelsesaktiviteter inden for følgende katego- rier:

1. Forberedende undervisning

• Forberedende voksenundervisning (FVU)

• Ordblindeundervisning

• Realkompetencevurdering (Enkeltfaget ”Realkompeten- cevurdering”)

• Almen Voksenuddannelse i form af grundfag på de erhvervsuddannelser, som støttes som aftalt uddannelse

• Forkurser til de videregående uddannelser, som støttes som aftalt uddannelse

2. Erhvervsuddannelse for voksne

• Euv1

• Euv2

3. Udvalgte AMU-kurser

4. Udvalgte moduler på akademi- og diplomuddannelse.

Støtte tildeles til aktiviteter, som indgår på ”Positivliste over aftalt uddannelse med støtte fra IKUF”. Positivlisten over aftalt uddan- nelse kan i enighed ændres af bestyrelsen for IKUF.

Støtten tildeles i alle tilfælde betinget af, at medarbejderen byt-

ter sin ret til frihed til selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse, og

dermed kan medarbejderen ikke gøre brug af selvvalgt uddannelse i de kalenderår, hvor den aftalte uddannelse gennemføres.

Støtten er ligeledes betinget af, at uddannelsesaktiviteten er fast- lagt i den uddannelsesplan, som er aftalt mellem virksomhed

og medarbejder. Der skal anvendes en uddannelsesplan fra xxx.xxxx.xx.

Om 1. Forberedende undervisning

1.1 Støtten gives som tilskud til lønkompensation.

Der tildeles støtte med udgangspunkt i det antal uddannelsesuger, som indgår i medarbejderens uddannelsesplan. Der kan gives støt- te til flere uger, end medarbejderen kan bytte fra selvvalgt uddan- nelse til aftalt uddannelse, men alle selvvalgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsen strækker sig over.

Der ydes tilskud til virksomheden fra IKUF, som svarer til 100 pct. af lønnen opgjort som ved beregningen af støtte til selvvalgt uddannelse, modregnet SVU og VEU-godtgørelse.

1.2 Der kan opnås støtte til deltagerbetalingen til følgende, jf. ”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 1:

• almen voksenuddannelse, som er et led i at opfylde overgangs- kravene på de erhvervsuddannelser, som støttes som aftalt uddannelse, jf. ”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 2, og

• forkurser, der er knyttet til de videregående uddannelser i ”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 4, som støttes som aftalt uddannelse.

Om 2. Erhvervsuddannelse for voksne

Det er en betingelse for støtte, at der indgås uddannelsesaftale efter Erhvervsuddannelsesloven om en af de erhvervsuddannelser, der fremgår af ”Positivliste over aftalt uddannelse”, pkt. 2. Det er en forudsætning, at medarbejderen kan opnå merit, så uddannel-

Document Metadata

Table of Contents

Industriens Organisationsaftaler

Document Metadata