BUDGETFORLIG 2016-2019 FOR HELSINGØR KOMMUNE
BUDGETFORLIG 2016-2019 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SEPTEMBER 2015
Budgetforligstekst vedrørende ændringer til 1. behandlingen fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti, Socialdemokrater- ne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socia- listisk Folkeparti, herefter kaldet parterne, har indgået forlig om Helsingør Kommunes budget 2016 og overslagsårene 2017- 2019.
Grundlaget for Budget 2016-2019
Helsingør Kommunes skattegrundlag er sti- gende, hvilket blandt andet skyldes, at vi bliver flere borgere i kommunen. Tilsvarende er der i disse år vækst hos Helsingør Kommunes virk- somheder. Ikke mindst de turismeorienterede erhverv oplever vækst – fx er antallet af over- natninger i Helsingør Kommune steget med 15 pct. siden 2011.
Omvendt er Helsingør Kommunen under et stærkt udefrakommende økonomisk pres. Det betyder, at direktionen har anbefalet byrådet at finde 70 mio. kroner årligt i effektiviseringer og besparelser. I regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening indgår et ompri- oriteringsbidrag på 1 procent om året. For Hel- singør Kommune betyder det en årlig budge- treduktion på 26 millioner kroner fremover. I 2016 får vi tilbageført 21 millioner kroner fra andre puljer, der går fra staten til kommunen, men det er uvist, hvad der sker i overslagsårene 2017-2019. Såfremt regeringen vælger at gen- nemføre det fulde omprioriteringsbidrag, skal der derfor i overslagsårene lægges yderligere 26 millioner kroner oveni udfordringen på 70 millioner kroner årligt.
De 70 mio. kroner årligt skyldes flere forhold. For det første betyder økonomiaftalen, at finan- sieringstilskuddet er reduceret med godt 6 mil- lioner kroner fra 2016 og frem. Dertil kommer de nye refusionsregler, der som følge af beskæf- tigelsesreformen forventes at medføre øgede udgifter på ca. 10 millioner kroner i 2016 sti-
gende til ca. 20 millioner kroner i 2017 og årene frem. Det er dog usikkert, om tabet bliver større i 2018 og 2019.
Vi oplever endvidere stigende udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering til syge- husene. I 2014 oplevede vi en stigning på 17 millioner kroner.
Den voldsomme stigning i antallet af flygtnin- ge i Danmark kan ligeledes forventes at påvirke vores budget. En kommune får tilskud de første tre år, en flygtning er i kommunen. Derefter står kommunen på egne ben. I 2014 modtog vi 62 flygtninge, hvortil vi skal lægge families- ammenføringer. I 2015 år er antallet af flygt- ninge steget til 134, hvor der også vil komme familiesammenføringer. Alt i alt må vi forvente at opleve omkring en 10-dobling af antallet af flygtninge i Helsingør Kommunes integration- sprogram fra 2013 til 2016.
Med budgetforliget reduceres kommunens ud- gifter således med 70 millioner kroner om året, hvoraf 33,4 millioner kroner er fundet gennem Helsingør Kommunes effektiviseringsplan for at imødekomme nye initiativer i kommunen. Der indarbejdes dertil en servicedriftpulje, der sparer 1 %.
Budget 2016-2019 i hovedtal
Nettotal i mio. kr. | Budget 2016 | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2016-2019 |
Indtægter i alt | -4.079,6 | -4.097,0 | -4.132,4 | -4.170,0 | -16.478,9 |
Driftsudgifter i alt | 3.881,2 | 3.877,7 | 3.928,9 | 3.966,1 | 15.654,0 |
Resultat af ordi- nær driftsvirksom- hed inkl. renter | -198,3 | -219,3 | -203,4 | -203,9 | -825,0 |
Resultat af anlæg | 158,3 | 157,0 | 155,5 | 110,1 | 580,8 |
Lån og balancefor- skydninger | -14,1 | 82,6 | 147,9 | 121,1 | 287,5 |
Kassetræk +=overskud -=underskud | 54,1 | -20,2 | -50,0 | -27,3 | -43,4 |
Parterne er enige om at forfølge visionens mål og holde fokus på at styrke Helsingør Kommu- ne som den mest attraktive bosætningskom- mune i Nordsjælland - og samtidig understøtte den positive udvikling i det lokale erhvervsliv.
HELSINGØR KOMMUNES DRIFT
Sundhed
Parterne er enige om at indsatsen på sund- hedsområdet skal styrkes for at kunne hånd- tere fremtidens udfordringer. I forvejen har Helsingør Kommune gennem årene udbygget det nære sundhedsvæsen med mere sundheds- fagligt personale. I takt med, at hospitalerne nedlægger flere og flere sengepladser, og atbor- gerne ligger langt kortere tid på hospitalet og er mere svækkede, når de udskrives, er det vigtigt, at Helsingør Kommune yderligere udbygger det nære sundhedsvæsen for fortsat at kunne stå klar med et sammenhængende og velkoor- dineret tilbud, når borgerne vender hjem efter hospitalsbehandling. Aftaleparterne er enige om, at der skal arbejdes målrettet på at undgå forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. På den baggrund opprioriteres dette område i budgettet.
Et moderne sundhedshus
Parterne er på den baggrund enige om, at Hel- singør Kommune nu målrettet sætter gang i arbejdet med at etablere et moderne sundheds- hus. Et moderne sundhedshus giver mulighed for at udvide antallet af modtagepladser - fra nuværende 55 pladser til 75 pladser - når svæk- kede borgere vender hjem fra hospitalsbehand- ling. Samtidig får kommunen mulighed for at samle flere sundhedsfaglige indsatser under samme tag. Det betyder øget kvalitet for kom- munens borgere, både hvad angår den sund- hedsfaglige indsats og tilgængeligheden.
Et moderne sundhedshus giver samtidig mulig- hed for at styrke kommunens genoptrænings- indsats. Med en årlig vækst på mere end 10 pct. i antallet af genoptræningsplaner efter hospi- talsophold er der behov for at udvide kapacite- ten på området. Ud over bedre fysiske rammer i et kommende sundhedshus er parterne derfor også enige om at prioritere ekstra ressourcer til genoptræningsområdet.
Parterne er endvidere enige om, at styrke ind- satsen særligt i forhold til de medicinske pa- tienter. Med aftalen vil Helsingør Kommune på forsøgsbasis over en toårig periode tilknytte læ- gefaglige kompetencer til centerets plejehjem, midlertidige pladser og hjemmepleje. Formålet er at skabe bedre lægefaglig kvalitet og større kontinuitet i beboernes pleje- og behandlings- mæssige behov. Den konkrete udformning af projektet vil finde sted efter et flertal af Folke- tingets partier har indgået finanslovsforslag.
Flere ældre borgere
Helsingør Kommune vil i lighed med en stor del af landets øvrige kommuner opleve en betyde- lig vækst i antallet af ældre i de kommende år. Den demografiske udvikling vil medføre, at æl- dreområdet automatisk vil lægge beslag på en større og større andel af det kommunale bud- get, hvis der ikke arbejdes aktivt med at holde borgerne så selvhjulpne som muligt.
Parterne er på den baggrund enige om, at der skal gennemføres en budgetanalyse af hjemme- plejen med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. Herudover udarbejdes en plan for, hvordan borgerne sikres den nød- vendige pleje, kvalitet samt sikre, at udgifterne ikke løber løbsk, og at vi får mest mulig velfærd for pengene.
Budgetforligspartierne vil mødes, efter at rege- ringens finanslov er indgået, med henblik på at drøfte udmøntning af finansloven og udvikling af ældreområdet lokalt. Samtidig skal parterne tale om udmøntning af midlerne fra den tidlige- re ældremilliard, som fremover bliver en inte- greret del af bloktilskuddet. Det sidste betyder, at Helsingør Kommune taber godt 1,4 mio. kr. om året i forhold til tidligere, hvor midlerne blev fordelt efter kommunens andel af ældre.
SIDE 2 //
Tryghed og forebyggelse
Helsingør Kommune skal være et trygt sted at bo. Man skal kunne færdes frit og trygt over alt i kommunen døgnet rundt. Grupperinger, der står bag uro og utryghed, er ikke velkomne i Helsingør Kommune.
Tryghed i Helsingør Kommune hænger tæt sammen med forebyggende indsatser. Med en god forebyggende og tidlig indsats arbejder kommunen i mange sammenhænge målrettet for at undgå, at midlertidig mistrivsel og ud- sathed hos kommunens borgere udvikler sig til langvarige tilstande. Ambitionen er at tilbyde rette hjælp på et tidligt tidspunkt, og dermed hjælpe den enkelte borger til at fastholde gre- bet i skolegang, uddannelse, arbejdsmarked og familien.
På den baggrund er parterne enige om, at der bl.a. skal arbejdes hen mod en mere hensigts- mæssig organisering af det kriminalitetsfore- byggende arbejde for børn og unge. Der ønskes en samlet plan for arbejdet, der sikrer den tidli- ge og tværgående indsats.
Parterne er også enige om at styrke den tidli- ge indsats over for børn og unge, der kæmper med mistrivsel og overvægt. Derfor prioriteres en særlig indsats ”Et lettere liv” i samarbejde med Socialt Udviklingscenter og med støtte fra Helsefonden.
Samtidig prioriteres at etablere en afdeling af projektet Headspace i Helsingør i tæt samar- bejde med HelsingUng. Headspace er et nyt tilbud, der kan møde unge med problemer og hjælpe dem tilbage på eget livsspor igen. Mål- gruppen er unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp, fx i forbindelse med manglende selvværd, stress, depression, uddannelse, job, familie, stofmisbrug, mobning mv. Ud over samarbejdet med HelsingUng vil Headspace også samarbejde tæt med Center for Job og Uddannelse, Ungdommens Uddannel- sesvejledere, 10. klasserne og Center for Børn, Unge og Familier.
Parterne er ligeledes enige om at iværksætte ordningen ”Home Start”, hvor en koordinator
skaber kontakt mellem almindeligt velfunge- rende familier og udsatte familier og på den
møde sikrer, at førstnævnte i et forløb af op til seks måneders varighed kan fungere som
støttefamilie / “familieven”. Den konkrete støt- te aftales parterne imellem – der kan både være tale om praktisk hjælp eller støtte ved samtaler, samvær etc.
Gennemskuelige vederlag for plejefamilierne
Parterne er enige om, at Helsingør Kommune skal arbejde med at tiltrække flere kvalificere- de plejefamilier og ændre den komplicerede incitamentsstruktur på området. Plejefamilier aflønnes i dag med et antal vederlag. Antallet af vederlag afhænger af opgavens omfang og kom- pleksitet. Når barnet kommer i trivsel skal an- tallet vederlag nedsættes, hvilket er ulogisk for den enkelte plejefamilie, som har udført en stor indsats for at få barnet i trivsel. Parterne er der- for enige om, at plejefamilier fremover vil blive aflønnet med et grundvederlag. Dertil kan for aftalte perioder konkret ydes vederlag oveni.
Fortsat samarbejde om Brandkadetter Som led i både den forebyggende indsats og tryghedsindsatsen er parterne også enige om, i samarbejde med brandvæsenet, at starte en ordning op med brandkadetter. Her skal kri- minalitetstruede unge tilbydes at lære at slukke brande frem for at starte dem. Ordningen, der særligt er tiltænkt unge i udsatte boligområder, giver de unge deltagere ansvar og modner dem i retning væk fra de kriminelle miljøer. Brand- væsnet står for at uddanne de unge sammen med SSPK.
Fokus på kriminalitets- forebyggende indsats
Parterne er samtidig enige om i 2016 at fort- sætte den kriminalitetsforebyggende indsats for udsatte unge over 18 år – især for dem, der har været i berøring med kriminalitet og ban- demiljøet. I den sammenhæng afsættes midler til videreførelse i 2016 af det tilbud, der før hed Klub+. Samtidig er parterne enige om at styrke den udgående indsats i forsøget på at få flere marginaliserede unge ind på eksisterende til- bud ungdoms- og fritidstilbud. De to væreste- der i henholdsvis Espergærde og ved skolen i Nordvest erstattes af en opsøgende medarbej- der, der skal sætte de unge i centrum og sikre en målrettet indsats over for den enkelte unge. Værestederne har gjort det godt – nu flyttes fo- kus til næste skridt, hvor de unge skal guides
// SIDE 3
ind i almene ungdoms- og fritidstilbud. Parter- ne understreger i den forbindelse, at kommu- nens kriminalitetsforebyggende arbejde skal i sammenhæng, og der skal være tæt koordine- ring på tværs af kommunens centre.
Der ansættes en exit-koordinator som skal koordinere arbejdet med at få bandemedlem- mer ud af bandemiljøet. Der arbejdes ud fra Trygheds- og Forebyggelsesudvalgets forslag til handleplan på området, som både omfatter egentlige bandemedlemmer og ’randgruppen’ af unge med relationer til bandemedlemmer.
Rusmiddelhandleplan skal fastholde unge i uddannelse
Parterne er enige om at iværksætte en rusmid- delhandleplan forankret i HelsingUng. Formå- let med rusmiddelhandleplanen er at fastholde de unge i uddannelse og sikre, at de ikke drop- per ud af uddannelsessystemet pga. forbrug af hash. Planen skal sikre koordination og håndte- ring af et stigende forbrug af hash blandt unge på skoler og uddannelser. Ud over forankring i HelsingUng understreger parterne, at den kommende rusmiddelhandleplan skal ses i sammenhæng med det nye tiltag Headspace.
Som led i det forebyggende arbejde er parter- ne desuden enige om at fortsætte arbejdet med særlige udgående rådgivere, der skal rådgive og vejlede både daginstitutioner og skoler og børn og forældre. De udgående rådgivere skal være del af Familierådgivningen og indsatsen sær- ligt målrettes de to skoledistrikter Helsingør og Snekkersten.
Forældreuddannelse til førstegangsfødende
Som en meget tidlig forebyggende indsats, og for at give spædbørn en god start på livet i de- res familier, er parterne enige om at iværksætte forældreuddannelse til alle førstegangsfødende efter konceptet “Familieiværksætterne”. Der er tale om 15 undervisningsgange over 1½ år. Undervisningen varetages af f.eks. sundheds- plejersker, jordmødre, psykologer, socialrådgi- vere, bankrådgivere og andre.
Opsøgende arbejde i boligområderne
Parterne er derudover enige om, at der er behov for, at det opsøgende arbejde i boligområderne øges. Der skal aktivt satses på at nå de udsatte børn og unge, hvor de færdes i dagligdagen og derved hjælpe dem til fx at deltage i de almin-
delige fritidstilbud. I den forbindelse udvides Fritidspas-ordningen.
Mere tid til børnesager
Parterne ønsker at fremme grundigheden og fagligheden i forbindelse med Helsingør Kom- munes behandling af børnesager. Kommunens sagsbehandlere skal have færre sager per sags- behandler, hvorfor der ansættes en ekstra so- cialrådgiver. Baggrunden for initiativet er gode erfaringer fra bl.a. Horsens Kommune, hvor man har nedbragt sagsmængden og brugt tiden mere fokuseret på familierne.
Styrket indsats for borgere og hjemløse Indsatsen over for udsatte borgere og hjemløse skal styrkes. Seneste hjemløsetælling fra febru- ar 2015 viser, at der er 73 hjemløse i Helsin- gør Kommune. Ved seneste tælling i 2013 var der 52, så der er tale om en stigning på ca. 40 procent. Helsingør Kommune har i december 2014 fået tilskud fra Socialstyrelsen til et pro- jekt, som skal udbrede erfaringerne fra Hjem- løsestrategien, som har kørt i flere af landets store kommuner. Hjemløsestrategien er base- ret på Housing First-tilgangen, som går ud på at hjemløse borgere hurtigst muligt kommer i egen bolig, og samtidig får socialpædagogisk støtte til at beholde boligen.
Parterne er enige om at yde støtte til, at Frelsens Hær etablerer natvarmestue i vintermånederne 2015-2016. Udover natvarmestue fortsætter Frelsens Hærs familiearbejde og varmestuen Regnbuen i 2016. Hertil er parterne enige om, at etablering af skæve boliger er vigtigt for at forebygge, udvikle og styrke udsatte borgeres mulighed for at fastholde egen bolig.
Med aftalen er parterne enige om at sætte mid- ler af til en ekstra medarbejder på Pensionatet i Hornbæk, der er et botilbud til hjemløse.
Forebygge udsættelser fra eget hjem Parterne ønsker desuden, at man i stigende grad forebygger udsættelser af borgere fra eget hjem. I den sammenhæng prioriterer parterne midler til at kommunale medarbejdere fremad- rettet skal opsøge udsættelsestruede lejere for at hjælpe dem med at få betalt deres husleje og hjælpe dem til fremover at få den nødvendige støtte til at klare sig i egen bolig. Dermed håber man at forebygge mange udsættelser, som ofte skyldes manglende huslejebetaling.
SIDE 4 //
Unge og uddannelse
Helsingør Kommune oplever i øjeblikket, at gruppen af borgere mellem 17 og 30 år vokser. Det er en meget positiv udvikling, der tydeligt markerer, at Helsingør er en kommune i vækst. De 17-30-årige er fremtidens familier, arbejds- tagere og frivillige i foreningslivet.
Samtidig oplever Helsingør Kommune et ud- dannelsesmæssigt efterslæb. De unge gennem- fører ikke i samme grad ungdomsuddannelser og andre kompetencegivende uddannelser som unge i de kommuner, vi skal kunne sammenlig- ne os med.
Derfor er parterne enige om at sætte fokus på de unges fremtidsmuligheder inden for uddan- nelse i Helsingør Kommune. Ungdomsarbejds- løsheden skal bringes ned, og uddannelsesni- veauet skal styrkes. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og kommunen skal til- trække flere og nye uddannelser, så uddannel- sesmulighederne er lettere tilgængelige. Samti- dig skal der sikres en god koordinering mellem kommunen og de lokale virksomheder.
Parterne ønsker en evaluering af den nuværen- de ungeindsats for at sikre, at fokus fastholdes, og kommunen samtidig er opmærksom på den gruppe af unge, der ikke kan komme ind på er- hvervsuddannelser på grund af de netop ind- førte adgangskrav. Partnerne er i forlængelse heraf enige om, at en ny virksomhedskonsulent på unge og kontanthjælpsområdet skal være med til at hjælpe unge fra uddannelseshjælp til job eller uddannelse.
Større udbud af uddannelser
Helsingør Kommune ønsker at fastholde og til- trække uddannelser, der kan understøtte kom- munens vækst og udvikling og samtidig med- virke til at øge borgernes uddannelsesniveau. Derfor skal det undersøges, hvilke uddannelser eller uddannelsesforløb, som Helsingør Kom- mune sammen med relevante samarbejdspart- nere med fordel kan udvikle og tiltrække. Det skal afdækkes hvilke muligheder, der er for at indgå partnerskaber og samarbejder med rele- vante uddannelsesinstitutioner, virksomheder og branchenetværk. I undersøgelsen skal indgå en afdækning af mulighederne for samarbejde på tværs af Øresund (Greater Copenhagen).
Afdækning af mulighederne sker primært, hvor kommunen har særlige styrkepositioner, fx in- den for tekstil, design, kunst, teknologi, turis- me, plast, bygge og anlæg samt de maritime er- hverv. Status på undersøgelsen skal fremlægges juni 2016.
Parterne er også enige om, at de eksisterede ud- dannelser skal fastholdes, og at kvaliteten skal være i top. I den forbindelse skal det sikres, at der i ungdomsuddannelsesvejledningen er et solidt fokus på at vejlede de unge mod de er- hvervsrettede fag. Hertil skal det i stigende grad sikres, at vejledning af de unge rettes mod kom- petencegivende uddannelsesforløb.
Parterne er enige om, at Helsingør Kommune skal være med i udviklingen af et nyt uddannel- sesforløb - CATCH. En uddannelse der forener kultur, kunst, formidling og teknologi – og som baserer sig på kvaliteter og ekspertise, der alle- rede er til stede i Helsingør Kommune. Der skal igangsættes en projektbeskrivelse med henblik på realisering af CATCH i budget 2017.
Parterne er enige om, at CATCH etableres i et samarbejde med regionale og nationale aktører (region, kommuner, universiteter og virksom- heder), således at Helsingør Kommune bliver et nationalt center for kunst og teknologi. Det betyder samtidig, at etablering af et sådant cen- ter bør være så ambitiøst, at der kan skabes den fornødne kritiske masse både i forhold til sam- arbejdspartnere og investeringer.
Parterne er enige om, at forsøget med Sommer- akademi ”Learning and Adventure Camp” til 7. og 8.-klasse elever med faglige udfordringer, der blev introduceret i sommeren 2015, har væ- ret en succes, der skal fortsætte.
Parterne er desuden enige om at arbejde på at få DM i Skills til Helsingør Kommune. Der ud- arbejdes et oplæg til brug for arbejdet.
// SIDE 5
En attraktiv kommune
De seneste år har Helsingør Kommunen sat- set målrettet på kvalitetsbegivenheder - både for borgere, det lokale erhvervsliv og for besø- gende. Hoteller melder om masser af overnat- ninger i forbindelse med store begivenheder i Kulturhavnen – KMD IronMan, Post Danmark Rundt, koncerter, gadeteaterfestivalen mv. - og turismeomsætningen har været støt stigende siden 2013. Og trods den lidt kolde sommer, melder Hornbæk om en af de bedste somre turismemæssigt i mange år. Turismen skaber hvert år en omsætning på 1,6 mia. kr. i Helsin- gør Kommune.
Helsingør Kommunes begivenhedsstrategi er grundlæggende for kommunens satsning på området. Den fordrer først og fremmest, at de begivenheder, der satses på, er af en høj kvali- tet, og at de hænger sammen med de historiske og naturgivne rammer i Helsingør Kommune. Parterne understreger vigtigheden af at satse på tilbagevendende begivenheder både på kul- tur- og idrætsområdet. Begivenhederne skal underbygge fortællingen om kommunen.
Markering af 400 året for Xxxxxxxxxxxx død og 200 året for første opførelse af Xxxxxxxxxxx på Kronborg har ført til en udvidelse af Ham- let Scenens festival Shakespeare på Hamlet´s Castle i 2016. Udvidelsen kommer til at ske med Kronborg, VisitNordsjælland og kommu- nen som centrale aktører. En udvidelse af festi- valen ses som en bærende del af kommunens kultur- og turismesatsning de kommende år.
Parterne er enige om fortsat at styrke oplevel- ses-, kultur- og turismeområdet som et klart vækstområde for Helsingør Kommune. Der af- sættes derfor midler til en udvidelse af kultur- havnssekretariatet, som vil styrke muligheder- ne for en endnu bedre planlægning og styring af aktiviteterne i og omkring Kulturhavnen.
Flere penge til oplevelses-, kultur- og tu- rismeområdet
Parterne prioriterer ekstra penge til byrums- puljen i 2016 og 2017, der samtidig forankres tydeligere hos politikere fra byrådet. Partnerne er enige om, at byrumspuljen skal finansiere restfinansieringen af kulturpromenaden, der etableres forår/sommer 2016. Partnerne er endvidere enige om at styrke Xxxxxxxxxxxxxx- det, som er en stor succes og som med fordel
kan foregå over to dage. Ligeledes prioriteres
Friby-projektet og Øresundsarkvariet. Der af- sættes midler til drift af Cykelteket i 2016. I den sammenhæng er parterne enige om, at man skal arbejde målrettet på at få forankret Cy- kelteket hos andre aktører. Det kan for eksem- pel være som partnerskabsprojekt med private virksomheder.
Parterne er også enige om, at de seneste års investering i kunst og kulturoplevelser i by- rummet skal fortsættes. De nye gavlmalerier og genbrugsfisken ”Guldbrasen fra Øresund” er gode eksempler på en kunstnerisk udnyttelse af byrummet, der skaber en rød tråd gennem gadebilledet i Helsingør og trækker - i pagt med begivenhedsstrategien - en fin linje fra en nu- tidig oplevelse tilbage i kommunens fælles hi- storie.
Tilsvarende trækker Værftsmuseet en fin linje tilbage gennem Helsingørs maritime historie. Derfor er parterne enige om at afsætte midler til at tage de nye lokaler i Allegade i brug. Par- terne har en klar ambition om, at Værftsmuse- et, på linje med de øvrige institutioner omkring Kulturhavnen, skal løftes til international stan- dard.
For aftaleparterne er det afgørende, at Helsin- gør Kommunes satsning på kulturområdet i stigende grad bidrager til at skabe økonomisk afkast i kommunen. Ud over at kommunens borgere skal tilbydes oplevelser af høj kvali- tet, skal også lokale erhvervsdrivende kunne mærke det, når kommunen prioriterer midler til større begivenheder. Parterne er enige om at opfordre lokalsamfundet – herunder de forret- ningsdrivende – om i endnu højere at udnytte de muligheder, der byder sig, når kommunen tiltrækker større begivenheder.
For at styrke begivenhedsstrategien er parterne enige om at udvikle et analyseværktøj, der viser effekten og det økonomiske output af forskelli- ge events og begivenheder.
Helsingør Kommune har gode forhold for idrætsudøvere og idrætsevents. Som Team Danmark kommune er der fokus på at opret- holde gode faciliteter. Der er derfor afsat midler til at fastholde serviceniveauet i driften af kom- munens atletikstadion.
SIDE 6 //
Skat
Helsingør Kommune har en klar vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosæt- ningskommune, ligesom kommunen skal være en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Helsingør Kommune har både historien og de naturlige rammer til at indfri visionen. Turi- ster og endagsbesøgende har for længst opda- get Helsingør Kommunens kvaliteter og har de seneste år bidraget til rekordhøj omsætning på turismeområdet.
Parterne ønsker, at endnu flere også får øjne- ne op for Helsingør Kommune som bosæt- ningskommune og som en attraktiv kommune at drive sin virksomhed i. Derfor er DF, B, A og C enige om at dæmme op for stigningerne i grundskylden grundet SKATs stigninger i grundværdierne, hvilket rammer rigtig mange helt almindelige boligejere i Helsingør Kommu- ne. Derfor sænkes grundskylden med 0,3 pro- mille for at dæmpe skattestigningen.
Samtidig er parterne enige om at sænke dæk- ningsafgiften med 0,2 promille yderligere som et klart signal til erhvervslivet om, at Helsingør Kommune bakker op om virksomhederne og aktivt arbejder for lokal vækst og flere lokale arbejdspladser.
Skattepakken finansieres delvist af garantipro- visionen samt mindre forbrug af asfalt.
Parterne er desuden enige om, at der fortsat skal arbejdes for at skabe en ensartet og gen- nemsigtig struktur med hensyn til stadeafgifter i Helsingør indre by.
// SIDE 7
Beskæftigelse
Der er for mange borgere i Helsingør Kommu- ne, der er uden for arbejdsmarkedet. Det ska- ber en negativ situation både for den enkelte, der har svært ved at finde et arbejde og for kommunen, der har høje udgifter til eksempel- vis kontanthjælp. Samtidig betyder den sene- ste statslige reform på beskæftigelsesområdet, at Helsingør Kommune vil modtage mindre i refusion fra staten fremover, hvis beskæftigel- sesgraden ikke forbedres markant i Helsingør Kommune.
Derfor er parterne enige om at prioritere en styrket beskæftigelsesindsats, der skal sikre, at flere kommer i varig beskæftigelse. Indsatsen skal fokusere særligt på unge på uddannelses- hjælp og på kontanthjælpsmodtagere. Parterne er enige om at sætte et klart mål for indsatsen:
I 2016 skal antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceres med fem procent. Samtidig skal der frem mod 2017 arbejdes med effektmålinger
den kultur og de værdier, man som flygtning er
ved at blive en del af.
Ud over at flere flygtninge skal i ordinært arbej- de, skal der ligeledes flere i virksomhedspraktik og i ”snusepraktik”.Derudover skal flere guides ud i forenings- og sportsaktiviteter og i højere grad inddrages i lokalsamfundet, herunder for eksempel brug af Frivillignet, der på nuværen- de tidspunkt gør en stor og vigtig indsats for nye flygtninge. Parterne er herudover enige om at prioritere flere familiekonsulenter for at styr- ke indsatsen omkring flygtningenes familiære situation.
På baggrund af ovenstående er parterne enige om at løfte indsatsen med ansættelse af en virk- somhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten skal sikre, at flere flygtninge kommer i arbejde og flere kontanthjælpsmodtagere og udsatte unge kommer i job eller uddannelse (jf. budget- tekst om unge og uddannelse)
på konkrete indsatser inden for beskæftigelses- området, så det bliver muligt at følge op på, om indsatserne virker efter hensigten.
Parterne ønsker beskæftigelsesindsatsen tyde- ligt beskrevet, og at man styrker samarbejde og koordinering mellem relevante centre i kom- munen. Samtidig skal bedre kontakt til virk- somhederne prioriteres.
Flygtninge skal ses som ressource Helsingør Kommune modtager de her år langt flere flygtninge end tidligere.I 2016 forventes kvoten at nå godt 144 flygtninge, og antallet af flygtninge i kommunens integrationsprogram vil på få år være næste tidoblet. Parterne un- derstreger, at flygtninge, der kommer til kom- munen, skal ses som en ressource, og det er afgørende at få kompetenceafklaret den enkelte hurtigt.
På den baggrund er parterne enige om, at skabe én samlet og helhedsorienteret flygtningeind- sats i Helsingør Kommune, der sikrer, at flygt- ninge hurtigt kommer i arbejde. Arbejdsplad- sen er en meget væsentlig faktor for integration. Her lærer man hurtigere det danske sprog, man får et netværk, og man får et vigtigt indblik i
SIDE 8 //
Skoler og daginstitutioner
Helsingør Kommunes ambition om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskom- mune hænger tæt sammen med ambitionerne om attraktive skoler og daginstitutioner. Bud- gettet for 2015 afspejlede tydeligt ambitionen med et klart løft af daginstitutionsområdet – blandt andet med flere midler til tidlig indsats, øget normering, fokus på sprog og til at øge andelen af pædagog-uddannede medarbejdere i daginstitutioner fra 55 til 70 procent. Samtidig blev skoleelevernes it-udstyr opgraderet i 2015.
Parterne er enige om, at skoler og daginstituti- oner fortsat er et vigtigt fokusområde. Den nye skolereform kræver ro til, at skoleledere, lærere og pædagoger målrettet arbejder med at løfte elevernes faglige niveau og daglige trivsel. Re- formen lægger også vægt på at udvikle elever- nes innovative kompetencer.
Boost
– innovatiov skole i Helsingør Kommune Helsingør Kommune vil give eleverne faglige og innovative kompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede, så de er rustet til fremti- dens jobs, teknologier og lokale og globale ud- fordringer. Kommunen har derfor iværksat et stort og ambitiøst kompetenceløft af hele sko- leområdet. Kompetenceløftet hedder “Boost”, og det involverer alle, der arbejder direkte eller indirekte med undervisning og elevernes læ- ring. Projektet er støttet af A.P. Xxxxxx Fonden, og det læringsmæssige udgangspunkt for pro- jektet er Design to Improve Life Education, der fungerer som en ramme for målstyret undervis- ning og bæredygtig innovation.
Parterne ønsker, at skolerne i Helsingør bliver løftet, når det gælder de forskellige nationale undersøgelser og målinger af karakterer. Sko- lerne i Helsingør Kommune har blandt andet en opgave i forhold til, hvor mange unge der efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse tager en ungdomsuddannelse. Samtidig viser nøgle- tal, at der i Helsingør Kommune anvendes flere økonomiske ressourcer pr. elev i folkeskolen end i størstedelen af landets øvrige kommuner.
Parterne er derfor enige om, at der igangsættes en analyse af skoleområdet i Helsingør. Analy- sen har til formål at få en bedre udnyttelse af økonomien på området i form af bedre resul- tater og en stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse
Parterne anerkender, at skolerne står overfor store udfordringer med at skulle udvikle nye tilbud og aktiviteter indenfor skolereformens rammer. Samtidig skal skolerne løfte inklusi- onsopgaven, sikre efteruddannelse af persona- let og tænke nye fritidstilbud ind i den længere skoledag. Derfor er der behov for at foretage et servicetjek af inklusionsområdet.
Ro om skolernes økonomi
Parterne er ligeledes enige om, at der skal ska- bes ro om skolernes økonomi og vil med aftalen annullere den gæld, de nye skoler efter den nye organisering blev født med. Det vil give skolele- delserne en bedre mulighed for at fokusere på udviklingen af skolerne. Parterne er enige om, at gældseftergivelsen vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015.
Skolefrokost på Nordvestskolen
Parterne er også enige om at påbegynde et pi- lotprojekt om servering af skolefrokost. Pro- jektet startes op på Nordvestskolen senest fra begyndelsen af skoleåret 2016-17. Parterne hå- ber med pilotprojektet at få mere viden om de konkrete udfordringer og udgifter og samtidig modtage respons på projektet fra forældre og børn.
Parterne er desuden enige om i samarbejde med Forsyning Helsingør at igangsætte læ- ringsforløb – Den 3. Dimension - på forsynin- gens anlæg. Forløbet er en del af arbejdet med en åben folkeskole og et tættere samarbejde mellem skoler og lokalområde. Samtidig prio- riterer parterne midler til øget elevinddragelse i et partnerskab med Danske Skoleelever.
// SIDE 9
En effektiv kommune
Helsingør Kommune står over for store øko- nomiske udfordringer i disse år. Der er et sti- gende udgiftspres på blandt andet beskæftigel- sesområdet, som følge af refusionsreformen, og på sundheds- og genoptræningsområdet. Samtidig vokser kommunens indtægter ikke i samme takt som udgifterne. Der er således en underliggende ubalance i kommunens økono- mi. Oven i dette har regeringen pålagt kommu- nerne et årligt omprioriteringsbidrag på en pro- cent. Samlet set er der derfor et massivt behov for, at kommunen drives mere effektivt for at få tilpasset udgiftssiden,og for at få skabt et råde- rum for også at kunne igangsætte nye initiativer og aktiviteter i fremtiden.
Helsingør Kommune skal drives effektivt, og arbejdsgange skal være smidige. Og så skalin- gen, hverken borgere eller medarbejdere, pla- ges af unødigt bureaukrati. Helsingør Kommu- ne skal kunne stå på mål for hver en krone. Men fokus skal ikke blot rettes på arbejdsgange, men
Parterne er ligeledes enige om at der skal iværk- sættes en ambitiøs salgsplan for ledige kvadrat- meter under Helsingør Kommunes ejendoms- administration. Dertil skal kvadratmeter pr. indbygger nedbringes, og der skal udarbejdes en plan for arealoptimering.
Samtidig skal de ressourcer, der bruges til at drive vores ejendomsdrift, effektiviseres, og en mere hensigtsmæssig samling af Helsingør kommunes ejendomsdrift skal igangsættes.
Direktionen får ligeledes til opgave at under- søge udbudsmulighederne i Dansk Industris opgørelse over erhvervsklimaet i kommunerne og afdække, hvor der er fejl, og hvor der er mu- ligheder, der ikke er udtømte.
også på effekten af de konkrete indsatser. Det vil sige, at det skal være tydeligt, om en indsats lever op til de fastsatte mål.
Helsingør Kommune skal kunne stå på mål for hver en krone, der bruges på administration. Parterne er derfor enige om, at kommunens direktion har til opgave at iværksætte en op- timering af administrationen og den samlede organisation, hvilket også skal bidrage til den budgetmæssige reduktion grundet ompriorite- ringsbidraget de kommende år. Herudover skal der udarbejdes en samlet plan for realisering af omprioriteringsbidraget for de kommende år.
Ledelsen skal bidrage til, at de berørte medar- bejdere kommer godt videre i deres karriere- forløb. Denne indsats skal afløse den tidligere jobbank, som ophører.
En effektiv administration er også båret af en god kommunikation med borgerne. Parterne er enige om at iværksætte en kommunikations- indsats med henblik på at kompetenceudvikle medarbejderes dialog og møder med kommu- nens borgere.
SIDE 10 //
Helsingør Kommunes anlæg
Parterne er enige om at fortsætte det igangvæ- rende anlægsprogram.
Sundhedshuset
Parterne er enige om, at der skal etableres et sundhedshus som OPP i Helsingør. Sundheds- huset skal integreres med HRT/Poppelgaarden og en række andre kommunale tilbud udover regionens tilbud, herunder akutklinikken. I 2016 bliver der sat fem mio. kr. af til en under- søgelse af mulighederne for et sundhedshus på Esrumvej.
Finansiering:
- 100 mio. kr. finansieres gennem en salgs- plan af grunde og ejendomme jf. den frem- lagte salgsliste.
- 100 millioner kroner finansierers fra an- lægsrammen i 2019 og 2020.
- Der afsættes 50 millioner kr. i 2018, som tages af kassebeholdningen.
- Der søges løbende relevante puljer og om deponeringsfritagelse.
Stadion
Parterne beslutter, at der udarbejdes en pro- cesplan for det videre arbejde med stadion med inddragelse af og i dialog med klubber og for- eninger, herunder samarbejde med FC Helsin- gør og DBU.
Der afsættes et beløb på kr. 10 mio. til at projekt med stadion i 2019.
Skolen i Bymidten
Forligsparterne har besluttet at vælge option fire for projektet for Skolen i Bymidten. An- lægsrammen er presset helt ud, og der skal også være plads til forlængelse af levetiden af svøm- mehallen, et Sundhedshus, der kan stå færdigt i 2019 og en igangsætningen af et stadion i 2019.
Andre anlæg
Der afsættes fem mio. kr. til et klubhus på hav- nen. Klubhuset skal sikre gode faciliteter for ka- jakklubben, sejlklubben og motorbådsklubben.
Det besluttes, at afsætte beløb til forlængelse af levetiden af svømmehallen.
Det besluttes, at TMK fraflytter administra- tionsbygningen på Mørdrupvej til Mitsubis- hi-bygningen, hvor der indgås en lejekontrakt.
Det besluttes, at der afsættes midler til ombyg- ning af prøvestenen i 2021-2023.
Salgsliste for 2016
Den fremlagte salgsliste blev besluttet.
Det blev besluttet, at tilføje følgende salg på salgslisten:
- Salg af Grønnehave st.
- Salg af institution Smakken
- Salg af institution Møllen
- Salg af institution Nørremarken
- Salg af Mørdrupvej 15-19
- Salgsliste for skolen i Bymidten.
Undtaget er Fritidsklubben Fiolen
Undtaget er Kampfeldt-grunden, hvor behov for P-pladser skal un- dersøges inden.
// SIDE 11