Salgsbetingelser for De Studerendes Erhvervskontakt
Salgsbetingelser for De Studerendes Erhvervskontakt
30. januar 2023
§1. Almindelig del
stk.1. Nedenstående salgsbetingelser finder anvendelse mellem den deltagende virksomhed (“Deltageren”) og De Studerendes Erhvervskontakt (“DSE”) i det omfang de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale herom imellem parterne.
stk.2. Tilmeldinger fra Deltagerens side betragtes først som bindende for DSE, når der er fremsendt en ordrebekræftelse eller faktura til Deltageren.
stk.3. Deltageren tiltræder og giver samtykke til, at DSE ved Deltagerens tilmelding har ret til at fremsende annoncer og tilbud vedrørende fremtidige DSE produkter. Deltagerens samtykke skal forstås som følger: ”Ja tak, vi vil gerne modtage markedsføring på e-mail/sms/mms fra DSE om fremtidige produkter og muligheder fra DSE. Det er til enhver tid muligt at frabede sig fremtidige henvendelser ved at kontakte DSE og specifikt anføre, at Deltageren ikke længere ønsker at modtage markedsføring.”
§2. Markedsføring
stk.1. DSE har ved gyldig tilmelding ret til at benytte Deltagerens navn, logo og lignende til markedsføring af det pågældende produkt over for studerende. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, markedsføring via plakater, kataloger, bannere, flyers, konkurrencer, sociale medier samt trykte eller digitale annoncer.
Stk. 2. Deltageren indestår for, at Deltagerens navn, logo m.v. som anvendes i markedsføring, og som DSE jf. stk. 2 har ret til at anvende i sin markedsføring, ikke krænker tredjemands rettigheder. I tilfælde af krænkelser af enhver karakter er Deltageren forpligtet til at holde DSE skadefri for enhver omkostning, som DSE måtte blive påført som følge af Deltagerens krænkelse af tredjemands rettigheder, herunder – men ikke begrænset til – advokatomkostninger, erstatning til tredjemand, genoptryk af nyt markedsføringsmateriale m.v.
§3. Betalingsbetingelser
stk.1. Sidste rettidige betalingsfrist er angivet på fakturaen som sidste rettidige betalingsdag, og vil være 30 dage netto medmindre andet er skriftligt aftalt.
stk.2. Ved Deltagerens manglende betaling er DSE berettiget til at fremsende rykkerskrivelser i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Enhver rykkerskrivelse pålægges et rykkergebyr på 100,00 kr. DSE er herudover berettiget til at opkræve et kompensationsgebyr på 310,00 kr. samt morarenter med 2% pr. påbegyndt måned.
stk.3. I tilfælde af manglende betaling efter forfaldsdato er DSE berettiget til uden varsel at betragte aftalen som værende misligholdt og kræve betaling i henhold til betingelserne for afbestilling under pkt. 4.
stk.4. På anmodning fra DSE er Deltageren til enhver tid pligtig til at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling.
stk.5. Såfremt Deltageren ønsker, at der på deres tilsendte faktura fremgår et (af Deltageren bestemt) indkøbsordrenummer, så er det alene Deltagerens ansvar at angive et sådant indkøbsordrenummer ved afgivelse af ordren. Det er muligt at angive et indkøbsordrenummer ved hvert produkt. Angives kun et indkøbsordrenummer vil dette blive gældende for samtlige de ved ordreafgivelsen bestilte produkter. DSE har intet ansvar for Deltagerens manglende betaling grundet manglende angivelse af indkøbsordrenummer ved ordreafgivelsen eller såfremt DSE ikke anfører Deltagerens indkøbsordrenummer på faktura.
§4. Afbestillingsbetingelser
stk.1. Efter ordrebekræftelse eller faktura er fremsendt har Deltageren indenfor 5 hverdage mulighed for at annullere aftalen uden beregning. Herefter gælder følgende betingelser: Afbestillingsfristen for DSE Messe Aalborg, Fokusaften Lyngby og PRE-PAIR er sidste hverdag i juni i det pågældende år for arrangementets afholdelse. For DSE Messe Lyngby, Fokusaften Aalborg og Pejling er afbestillingsfristen sidste hverdag i november i det foregående år for arrangementets afholdelse.
stk.2. Såfremt DSE modtager en afbestilling fra Deltageren før den i pkt. 4.1 givne afbestillingsfrist vil deltagergebyret tilbagebetales, fratrukket et administrationsgebyr på 5.000 kr. ekskl. moms pr. afbestilt produkt.
stk.3. Modtager DSE en afbestilling fra Deltageren efter den i pkt. 4.1 givne afbestillingsfrist vil deltagergebyret ikke blive tilbagebetalt.
§5. Mangelbetingelser
stk.1. DSE påtager sig intet ansvar for fejl eller mangler i materiale, som Deltageren ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer og lignende, eller for fejl som skyldes DSE.
stk.2. Ved fejl i det endelige materiale hvor Deltageren kan bevise, at fejlen inden udfærdigelsen af det endelige materiale er blevet rettet skriftligt i korrektur overfor DSE, men hvor fejlen stadig fremkommer i det endelige materiale, er DSE efter egen diskretionære beslutning berettiget, men ikke forpligtet, til, at yde et nedslag i Deltagerens deltagergebyr.
§6. Ansvarsbetingelser
stk.1. Deltageren er generelt ansvarlig for enhver skade på personer, lokaler eller inventar, der forårsages af Deltageren, Deltagerens personale og leverandører eller Deltagerens udstillingsmateriel.
stk.2. DSE er alene ansvarlig for tingsskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes en fejl eller grov uagtsomhed begået af DSE’s medlemmer eller på anden vis tilknyttede personer, der ikke burde have været afværget ved Deltagerens kontrol af leverede services.
stk.3. DSE hæfter aldrig for driftstab, avancetab og andet indirekte tab.
stk.4. DSE har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom som f.eks. standmateriel, som ikke er DSE’s, men som er overladt denne af Deltageren med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, som DSE har udført.
stk.5. Deltageren er forpligtet til i egen interesse at tegne alle nødvendige forsikringer.
stk.6. DSE kan uden ansvar bortskaffe udstillingsmateriel, hvis Deltageren ikke senest fire timer efter et messearrangements officielle afslutning har påbegyndt nedtagningen. Enhver omkostning forbundet hermed for DSE vil blive viderefaktureret til Deltageren med tillæg af rimelige omkostninger til DSE for håndtering af bortskaffelsen og Deltagerens manglende behørige nedtagning.
§7. Leveringsbetingelser
stk.1. I tilfælde af aflysning af et arrangement grundet udefrakommende faktorer har DSE ret, men ikke pligt, til at rykke fastlagte datoer for pågældende event. Såfremt Deltageren ikke kan imødekomme ændret datoer, betragtes dette som Deltagerens annullering af aftalen. I dette særlige tilfælde, hvor aftalen annulleres, er Deltageren berettiget til at få tilbagebetalt 35% af deltagergebyret betalt til DSE.
§8. Force majeure
stk.1. DSE er fri for ansvar, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som DSE ikke er herre over, såsom oprør, uroligheder, krig, brand, usædvanligt vejrlig, atomulykker, udbrud af epidemier eller pandemier, offentlige påbud eller forbud som DSE ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse, strejke, lockout, arbejdskonflikter uanset årsag, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom, forsinkelse eller mangler ved leverancer fra underleverandører eller andre tilsvarende leveringsvanskeligheder. Deltagerens misligholdelsesbeføjelser bortfalder i så tilfælde, ligesom DSE skønsmæssigt er berettiget til helt eller delvis at flytte arrangementet til andre lokaler, begrænse Deltagerens standareal eller til at annullere indgåede aftaler uden derved at ifalde erstatningsansvar over for Deltageren.
§9. Underleverandører
stk.1. DSE er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre af underleverandører uden at Deltageren kan fremsætte nogen indsigelser heroverfor.
§10. Specielt for DSE Messe Aalborg
stk.1. DSE forbeholder sig ret til at ændre den med Deltageren aftalte standplacering.
stk.2. DSE forbeholder sig ret til at foretage ændringer i det oplyste messeareal.
stk.3. DSE forbeholder sig ret til at foretage begrænsninger i det med Deltageren aftalte standareal. Begrænsninger kan dog kun foretages mod en tilsvarende reduktion i deltagergebyret, men medfører ikke i øvrigt noget erstatningsansvar for DSE.
stk.4. Deltageren er forpligtet til at rette sig efter de retningslinjer og regulativer, der udstedes af DSE, messearealets ejer, brandvæsen, sundhedsmyndigheder og andre offentlige myndigheder, og i øvrigt at overholde det tekniske reglement, der udleveres til Deltageren.
stk.5. Deltageren er forpligtet til at holde sin stand åben og forsvarligt bemandet i hele arrangementets åbningstid.
stk.6. Overholdes pkt. 9.4 og 9.5 ikke af Deltageren kan DSE diskretionært udelukke Deltageren fra fremtidige arrangementer, ligesom DSE kan kræve betaling på kr. 10.000 for hver dag, hvor Deltageren ikke overholder pkt. 9.5. Herudover kan DSE kræve erstatning efter dansk rets
almindelige regler.
stk.7. Deltageren må ikke udføre markedsføring og/eller rekruttering uden for det tildelte standareal uden speciel tilladelse fra DSE.
stk.8. Af hensyn til messens øvrige deltagere forbeholder DSE sig ret til at kræve særligt støjende udstyr dæmpet. Under støj henregnes både akustisk og elektrisk/magnetisk støj.
stk.9. Ingen udstillingsgenstande må fjernes fra udstillerens stand, før arrangementet er afsluttet.
stk.10. Alle udstillingsgenstande skal være fjernet fra messearealet på det tidspunkt, som er beskrevet i det tekniske reglement udstedt af DSE.
stk.11. Overholdes pkt. 9.10 ikke af Deltageren er DSE berettiget til på Deltagerens regning og risiko at bortskaffe alle udstillingsgenstande.
stk.12. Deltageren eller dennes personale kan bortvises såfremt de efter DSE’s skøn optræder på en måde som er uforenelig med DSE’s retningslinjer, aftalen mellem Deltageren og DSE, henstillinger fra offentlige myndigheder, eller i øvrigt på en måde som den generelle offentlighed ikke kan anse for værende behørig. DSE kan herefter disponere over det af Deltageren lejede uden at Deltageren i den anledning har krav på tilbagebetaling af er lagt standleje.
stk.13. DSE påtager sig intet erstatnings- eller forsikringsansvar, men sørger for, at der er opsyn med messearealerne fra tirsdag morgen kl. 07.00 til torsdag aften kl. 22.00.
§11. Specielt for DSE Messe Lyngby
stk.1. DSE forbeholder sig ret til at ændre den med Deltageren aftalte standplacering.
stk.2. DSE forbeholder sig ret til at foretage ændringer i det oplyste messeareal.
stk.3. DSE forbeholder sig ret til at foretage begrænsninger i det med Deltageren aftalte standareal. Begrænsninger kan dog kun foretages mod en tilsvarende reduktion i deltagergebyret, men medfører ikke i øvrigt noget erstatningsansvar for DSE.
stk.4. Deltageren er forpligtet til at rette sig efter de retningslinjer og regulativer, der udstedes af DSE, messearealets ejer, brandvæsen, sundhedsmyndigheder og andre offentlige myndigheder, og i øvrigt at overholde det tekniske reglement, der udleveres til Deltageren.
stk.5. Deltageren er forpligtet til at holde sin stand åben og forsvarligt bemandet i hele arrangementets åbningstid.
stk.6. Overholdes pkt. 9.4 og 9.5 ikke af Deltageren kan DSE diskretionært udelukke Deltageren fra fremtidige arrangementer, ligesom DSE kan kræve betaling på kr. 10.000 for hver dag, hvor Deltageren ikke overholder pkt. 9.5. Herudover kan DSE kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
stk.7. Deltageren må ikke udføre markedsføring og/eller rekruttering uden for det tildelte standareal uden speciel tilladelse fra DSE.
stk.8. Af hensyn til messens øvrige deltagere forbeholder DSE sig ret til at kræve særligt støjende udstyr dæmpet. Under støj henregnes både akustisk og elektrisk/magnetisk støj.
stk.9. Ingen udstillingsgenstande må fjernes fra udstillerens stand, før arrangementet er afsluttet.
stk.10. Alle udstillingsgenstande skal være fjernet fra messearealet på det tidspunkt, som er beskrevet i det tekniske reglement udstedt af DSE.
stk.11. Overholdes pkt. 11.10 ikke af Deltageren er DSE berettiget til at pålægge et ovetidsgebyr pr. påbegyndte halve time på kr. 650 dette vil blive faktureret til Deltageren senest 30 dage efter 2. messedag.
stk.12. Hvis pkt. 11.11 overskrides med mere en 2 timer tillægges et gebyr på kr. 10.000
stk.13. Ved særaftaler gælder overtidsgebyret efter det aftalte tidspunkt.
stk.14. Ved efterladelse af affald, defineret som mindre skrald der kan håndteres i en almindelig affaldssæk, på standen vil der blive pålagt et gebyr på kr. 2.000 for fjernelse af dette. Alt andet efterladt affald medfører et gebyr på kr. 10.000 som Deltageren er forpligtet til at betale ud over alle øvrige omkostninger forbundet med bortskaffelse af Deltagerens efterladte affald eller effekter.
stk.15. Deltageren eller dennes personale kan bortvises såfremt de efter DSE’s skøn optræder på en måde som er uforenelig med DSE’s retningslinjer, aftalen mellem Deltageren og DSE, henstillinger fra offentlige myndigheder, eller i øvrigt på en måde som den generelle offentlighed ikke kan anse for værende behørig. DSE kan herefter disponere over det af Deltageren lejede uden at Deltageren i den anledning har krav på tilbagebetaling af er lagt standleje.
stk.16. DSE påtager sig intet erstatnings- forsikringsansvar, men sørger for, at der er opsyn med messearealerne fra tirsdag morgen kl. 07.00 til torsdag aften kl. 22.00.
§12. Generelt for alle arrangementerne
stk.1. Deltageren er forpligtet til at følge de af DSE og myndighederne fastsatte bestemmelser af enhver karakter, herunder, men ikke begrænset til, om markedsføring, rekruttering og
sikkerhed.