LEVERINGSBETINGELSER – SALG AF NATURGAS til ERHVERVSKUNDER
LEVERINGSBETINGELSER – SALG AF NATURGAS til ERHVERVSKUNDER
Gældende pr 1. marts 2017 – version 1
1. Generelle bestemmelser
Eniig Energi A/S CVR-nr. 37 82 72 31 er et datterselskab i
koncernen Eniig a.m.b.a. CVR-nr. 26 38 26 45 og benævnes i det følgende Eniig.
Disse leveringsbetingelser gælder for natur-leverancer fra Eniig til erhvervskunder, medmindre andet fremgår af Aftalen.
Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang.
2. Forholdet mellem Kunden og Distributionsselskabet
Det er en forudsætning for Eniigs levering af naturgas, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive naturgasnet med det lokale distributionsselskab. Forholdet mellem Kunden og det lokale distributionsselskab er reguleret af distributionsselskabets til enhver tid gældende tilslutningsbestemmelser.
Distributionsselskabet forestår transport af den leverede energimængde gennem naturgasnettet og til målerstedet. I forhold til det lokale Distributionsselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
• Distributionsselskabet har ansvaret for den naturgas som leveres ved målestedet opfylder de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i gasreglementet.
• Kunden skal give distributionsselskabet uhindret adgang til Gasforsyningsanlæg og Gasinstallationer herunder gasmåler, på din ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og og afbrydelse af gasforsyning.
• Kunden skal på anmodning fra Distributionsselskabet foretage selvaflæsning af gasmåler og indberette måleresultatet til Distributionsselskabet.
• Distributionsselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af gasmåleren og hjemhente forbrugsdata.
• Kunden skal straks underrette distributionsselskabet, hvis der er tegn på, at gasmåleren viser forkert.
Denne liste er ikke udtømmende, og der kan være specielle forhold mellem Kunde og distributionsselskabet.
Distributionsselskabets tilslutningsbestemmelser fremgår af Distributionsselskabets hjemmeside.
Det er en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder det lokale Distributionsselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Eniig kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen og i medfør af disse leveringsbetingelser.
Eniig har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Kundens distributionsselskab.
3. Levering | Kvalitet
Leverancen omfatter levering af naturgas, lager og transmission, men eksklusive distribution, skatter og afgifter. Leveringsstedet er afgangen på kundens gasmåler. Kunden kan aftage naturgas efter behov, med mindre andet er aftalt. Eniig har dog ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor distributionsselskabet afbryder forsyningen. Eniig forpligtiger sig til at levere naturgas, der på leveringsstedet opfylder de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i gasreglementet.
Kunden underretter Eniig om forhold, der kan have betydning for Eniigs levering fx forestående større ændringer i naturgasforbrug, ændring af adresse eller lignende.
4. Måling | Måledata | Afregning | Regulering Distributionsselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingernes korrekthed. Hvis Kunden eller Eniig får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, retter Eniig om nødvendigt henvendelse til distributionsselskabet med henblik på en afklaring. Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata
eller distributionsselskabets korrektion af måledata efter målefejl. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes Kunden ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og de tilsluttede brugsgenstande.
Eniig afregner naturgas-leverancen enten forud eller bagud i forhold til det faktiske forbrug eller som en kombination af de to afregningsformer. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte gasforbrug, når Eniig har modtaget måledata fra distributionsselskabet. Det er Kundens pligt, gennem distributionsselskabet, at sikre Eniig de nødvendige måleraflæsninger fx ved at indsende korrekt selvaflæsning én gang om året.
5. Betalingsbetingelser | Priser
Alle priser for naturgas, abonnement inklusive skatter og afgifter angives og afregnes i den i Danmark benyttede møntenhed.
Regninger fra Eniig er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato, samt hvortil betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Eniig berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med Rentelovens regler. Eniig opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer. Første rykker pålægges, ud over rykkergebyret, et kompensationsgebyr.
Oplysninger om aktuelle tariffer, gebyrer og andre priser fremgår af Eniigs hjemmeside og udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til Eniig. Eniig har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 16.
6. Modregning
Eniig kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Xxxxxx måtte have til Eniig.
7. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan Eniig stille krav om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance over for Eniig.
8. Fortrolighed
Parterne må ikke offentliggøre oplysninger om indholdet af parternes kontrakt uden den anden parts samtykke.
9. Misligholdelse
Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning.
Væsentlig misligholdelse kan bl.a. være manglende opfyldelse af Eniigs krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med sit lokale Distributionsselskab. Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, er Eniig berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens distributionsselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) afbryder eller begrænser leverancerne som følge af forhold, der ikke skyldes Xxxxxx, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Eniig straks underrettes herom. Eniig kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, jf. punkt 6, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.
10. Leveringshindringer | Force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes Eniigs og Kundens forpligtelser over for hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt Aftale, så længe force majeure består. Force
Eniig Energi A/S Over Bækken 9000 Aalborg Tlf. 0000 0000 xxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 3782 7231
majeure-forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Eniig eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
• Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter
• Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror
• Xxxxxx, ildsvåde og hærværk
• IT-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager IT- og kommunikationsnedbrud
• Sammenbrud eller skade på natutrgasanlæg, der ikke skyldes distributionsselskabets fejl eller forsømmelser
• Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører
• Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter
• Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til leveringsbestemmelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Eniig ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at distributionsselskabet eller Xxxxxxxxx.xx har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Eniig og Kunden.
11. Erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse leveringsbetingelser eller i Aftalen mellem Parterne. Eniig er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i gasnettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet. Eniig er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af distributionsselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) eller den danske gasbørs Gaspoint Nordic.
Kunden kan dog i intet tilfælde gøre krav på erstatning for driftstab eller andet direkte tab over for Eniig. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
12. Leveringsforholdets løbetid | Opsigelse | Flytning | Ophør
12.1. Opsigelse
Hvis Aftalen omfatter flere juridiske selskaber og/eller fysiske personer, gælder solidarisk hæftelse (én for alle og alle for én) for ethvert krav, som Eniig kan gøre gældende mod Kunden i henhold til Aftalen. Dette gælder for hvilket som helst af de målepunkter, der leveres naturgas til ifølge Aftalen.
Hvis Eniig får meddelelse om, at Kunden uberettiget har bragt en tidsbegrænset aftale fx en FastPris-aftale til ophør, inden den udløber, eller inden den kan opsiges ifølge Aftalen, er Eniig berettiget til at opkræve et gebyr på 1.000 kr. eksklusive moms til dækning af omkostninger forbundet med afvikling af Aftalen.
Hvis Xxxxxx uberettiget opsiger sin Aftale, eller Eniig hæver Aftalen som følge af Kundens væsentlige misligholdelse, og Aftalen ikke bliver videreført i rekonstruktionsbehandling eller konkursbo, er Kunden forpligtet til at betale en bod til Eniig for eventuelle prisaftaler. Boden fastsættes, så den svarer til værdien af samtlige fastprisaftaler i resten af kontraktperioden. Værdien af Aftalerne bliver opgjort som prisforskellen mellem fastprisaftalerne inklusive tillæg og markedsprisen pr. den dag, hvor Aftalen ophæves. Hvis den samlede værdi af samtlige fastprisaftaler i resten af leveringsperioden er negativ, og Aftalen
bliver hævet grundet Kundens væsentlige misligholdelse, har Xxxxxx ikke noget krav mod Eniig. Dette gælder også, såfremt Kundens virksomhed ophører, eller Kunden af årsager, der ikke skyldes forhold hos Eniig, ikke længere aftager naturgas i henhold til Aftalen.
12.2. Flytning
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted), fortsætter Aftalen på den nye adresse på samtlige målepunkter (det nye forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, jf. punkt 12.1. Prisen for naturgas-leverance på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til Eniigs pris, der vil være gælden på flyttetidspunktet. Meddelelse om flytning skal gives til Eniig tidligst 2 måneder og senest 8 arbejdsdage inden flytningen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Eniig straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
Vær opmærksom på, at Aftalen fortsat vil gælde for målepunkter på den fraflyttede adresse, indtil Eniig får besked om, at en af betingelserne (1-3) nedenfor er opfyldt for målepunkterne på den fraflyttede adresse.
1. Når Eniig fra Kunden eller ad andre veje informeres om, at Kunden eller en anden Kunde har indgået en ny naturgas-aftale om levering af naturgas til ejendommen(e), eller
2. Når Eniig fra Kunden eller ad andre veje informeres om, at naturgasforsyningen til ejendommen(e) er afbrudt, eller
3. Når Eniig fra Kunden eller ad andre veje informeres om, at Kunden ikke længere er registreret som ejer af ejendommen(e) i offentlige registre.
For samtlige 3 betingelser gælder, at Eniig skal kunne få verificeret disse oplysninger.
Såfremt Kunden indgår en aftale med en anden naturgas- leverandør, jf. 1. betingelse, er Eniig berettiget til at få dækket evt. tab som følge af fastprisaftaler, jf. metoden nedenfor.
12.3. Ophævelse af Aftalen
Eniig kan varsle ophævelse af Aftalen om levering af naturgas til Kunden, såfremt Eniig har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter punkt 7, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af Eniig fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Kunden kan ikke kræve levering fra Eniig, hvis Eniig berettiget har hævet Aftalen, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for levering af naturgas.
12.4. Kontraktoverdragelse
Kundens rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden Eniigs forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.
Samtykke gives med mindre den anden part har saglig grund til at nægte dette. Fusion, fission m.v. samt koncernintern overdragelse betragtes ikke i nærværende kontrakt som overdragelse.
Eniig må uden Kundens samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive naturgasvirksomhed i Danmark.
12.5. Ophør | Slutafregning
Eniig sender slut- eller flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter aftaleforholdets ophør. Slut- og flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldo-opgørelser.
13. Virksomheds- og personoplysninger
Til brug for administration af leveringsforholdet indsamler, behandler og opbevarer Eniig relevante oplysninger, herunder identifikationsoplysninger, om Kunden og om Kundens forbrugsrelaterede forhold i overensstemmelse med reglerne i Persondataloven. Kunden giver ved accept af Aftalen samtykke til, at Eniig videregiver stamdata, herunder CPR-nr. og CVR-nr.,
til distributionsselskabet. Eniig er berettiget til at videregive oplysningerne til andre, herunder det offentlige, hvis det er nødvendigt for at varetage leverancen og forpligtelserne efter Aftalen, samt hvor det er i overensstemmelse med rettigheder og forpligtelser efter lovgivningen i øvrigt.
De dataansvarlige på xxxxx.xx er Eniigs juridiske afdeling. Kunden kan ved at skrive til Eniigs kundecenter få indsigt i de oplysninger, der behandles om Xxxxxx, og anmode om at få oplysningerne berigtiget. Eniig er berettiget til at opkræve et gebyr, såfremt anmodningen om indsigt ønskes besvaret skriftligt.
14. Uoverensstemmelser – kundeklager og tvister
Kunden har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Kunden ikke er tilfreds med Eniigs opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af Eniig eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Eniigs kundeservice på tlf. 0000 0000, eller Kunden kan sende en klage til xxxxxx@xxxxx.xx. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med Eniig. Eniig besvarer henvendelsen snarest muligt og uden ugrundet ophold.
15. Lovvalg og værneting | Domstolsprøvelse
Tvister mellem Kunden og Eniig skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med Det Danske Voldgiftsinstituts regler og kan således ikke indbringes for domstolene. Voldgiftsretten skal bestå af tre mand, der udpeges af det danske voldgiftsinstitut, medmindre parterne aftaler andet. Voldgiftsmændene vælger af deres midte en formand for voldgiftsretten. Voldgiftshandlingen skal foregå på dansk, og alle skriftlige indlæg skal udarbejdes på dansk, med mindre parterne aftaler andet. Sagens behandling for voldgiften og voldgiftskendelsen skal ikke være offentlig.
16. Ændringer
Eniig forbeholder sig retten til at ændre leveringsbetingelserne og vilkår i kontrakten, herunder priser. Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden iværksættes med et forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Eniig informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Kunden. Dette kan ske på xxx.xxxxx.xx i dagspressen på elregningen eller på anden måde.
Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på ændrede vilkår, kan Kunden ophæve Aftalen. Såfremt at der er indgået en FastPris- aftale, vil Eniig beregne og opkræve en bod, beregnet efter principperne i punkt 12.1.