Contract
Dette er et eksempel på en hemmeligholdelsesaftale. Brug af dokumentet er på eget ansvar, og vi opfordrer dig derfor til at rådføre dig med en professionel rådgiver.
Eksempel på hemmeligholdelsesaftale
Mellem
i det følgende kaldet virksomheden
og
i det følgende kaldet klassen
indgås følgende hemmeligholdelsesaftale vedrørende fortrolige oplysninger, i det følgende kaldet Informationen, som modtageren har modtaget eller vil modtage af virksomheden:
1. Informationen er afgivet i form af følgende dokumenter, prototyper eller lignende: (fortegnelse over udleveret materiale)
2. Klassen forpligter sig til at behandle Informationen på en sådan måde, at den forbliver utilgængelig for uvedkommende, og for øvrigt sådan, at der heller ikke opstår fare for, at uvedkommende får kendskab til den. (=ingen offentliggørelse på nettet)
3. Xxxxxxx har ikke ret til at benytte Informationen på anden måde end forudsat.
4. Virksomheden har ret til, når han måtte ønske det, at få oplyst, hvorledes klassen beskytter informationen mod at blive tilgængelig for uvedkommende.
5. Klassen forpligter sig til ikke at overlade Informationen til nogen, han samarbejder med, har som sin ansatte eller lignende, i større udstrækning, end hvad der efter forudsætningerne må anses som nødvendigt eller forsvarligt. Før klassen i sådanne tilfælde overlader Informationen til andre, skal disse være instrueret om oplysningernes fortrolige karakter, og de skal underskrive en hemmeligholdelseserklæring.
6. Klassens skal have indhentet virksomhedens skriftlige samtykke, inden informationen helt eller delvis kan overlades til andre end dem, der er nævnt i ovenstående punkt.
7. Klassen skal føre fortegnelse over ansatte eller andre, der helt eller delvis får indblik i de oplysninger, der ligger i Informationen. Fortegnelsen skal være tilgængelig for virksomheden.
8. Dersom ikke andet er skriftligt aftalt, skal klassen på opfinderens opfordring straks tilbagelevere det under ovenstående punkt 1 udleverede materiale, der beskriver informationen.
Dersom følgende erklæring ikke er underskrevet af virksomheden, har klassen ikke ret til at kopiere Informationen:
Virksomheden giver herved klassen tilladelse til at kopiere eller på anden måde at reproducere det udleverede materiale i den udstrækning, dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig behandling af materialet efter forudsætningerne.
(virksomheden)
9. Denne aftale omfatter ikke
a. Tekniske eller andre oplysninger, der på det tidspunkt, virksomheden gav informationen til klassen, måtte anses som alment kendte, eller som senere bliver alment kendte, uden at klassen er ansvarlig herfor.
b. Oplysninger om informationen, som på lovlig måde er kommet klassen til kendskab direkte eller indirekte gennem andre end virksomheden. Dersom klassen har sådanne oplysninger, skal disse kort angives her:
10. Tillægsbestemmelser:
11. Klassen er erstatningspligtig over for virksomheden for eventuelle tab ved brud på denne aftale. Klassens erstatningspligt gælder også, dersom bruddet på aftalen er udøvet af tredjemand, der af klassen helt eller delvis har fået overladt Informationen.
12. Eventuelle tvister vedrørende denne aftale skal behandles af de sædvanlige domstole i virksomhedens hjemland og efter dette lands love.
Dato:
(virksomheden)
(klassen)