LESSOR til Microsoft Dynamics NAV
LESSOR til Microsoft Dynamics NAV
Opdaterings- og licensaftale for SPLA
Effektive og fleksible IT-løsninger til LØN, TID, HR og Vagtplan
Kundenr. | Udfyldes af LESSOR |
Denne opdaterings- og licensaftale er indgået mellem nedenstående kunde, partner og LESSOR A/S (herefter kaldet LESSOR):
Kunde | CVR-nr. | |
Firmanavn | ||
Adresse | ||
Postnr. og by | ||
Kontaktperson | ||
Kontaktpers. e-mail |
Partner | CVR-nr. | |
Firmanavn | ||
Kontaktperson | ||
Kontaktpers. e-mail | ||
SPLA-licensnr. |
Produkt | □ | LESSOR Payroll til Microsoft Dynamics NAV |
□ | LESSOR Human Resources til Microsoft Dynamics NAV | |
□ | LESSOR Time & Attendance til Microsoft Dynamics NAV | |
□ | LESSOR Time & Attendance til Microsoft Dynamics NAV inkl. LESSOR Integrator Services | |
□ | LESSOR Time & Attendance til Microsoft Dynamics NAV inkl. WebClient |
Underskrift | Dato | Partner | Xxxxx |
Navn i blokbogstaver |
Ved underskrift accepteres Vilkår for LESSOR til Microsoft Dynamics NAV Opdaterings- og licensaftale for SPLA Version 5 – 18. december 2017.
Version 5 – 18. december 2017
Vilkår for LESSOR til Microsoft Dynamics NAV Opdaterings- og licensaftale for SPLA Version 5 – 18. december 2017 | |
1. Definition 2. Licensomfanget | SPLA (Service Provider License Agreement) benyttes, hvor kunden benytter partnerens SPLA-licens til at afvikle produktet fra LESSOR. Kunden betragtes som den slutkunde, der benytter produktet fra LESSOR. Partneren betragtes som den partner, der via partnerens SPLA-licens giver kunden brugsadgang til produktet. Denne aftale forudsætter, at partneren har en gyldig partneraftale med XXXXXX. 1. Kunden opnår en tidsbegrænset, uoverdragelig og ikke eksklusiv brugsret til produktet installeret på kun én database én gang på partnerens SPLA-licens. 2. Kunden får brugsretten til produktet til følgende brugere: 1) Alle interne brugere, herunder interne brugere i datterselskaberne, og 2) Eksterne brugere, men kun med det formål at få adgang til og ændre kundens data. Kunden har derfor på ingen måde ret til at tillade sådanne eksterne brugere at bruge produktet til bogføring af egne eller andre parters data. Ud over de situationer, som er anført i dette punkt 2.2, har kunden ingen ret til at give adgang til kundens eller nogen tredjeparts data ved hjælp af produktet. 3. I den udstrækning, kunden tillader de interne brugere, herunder brugere i datterselskaberne, som er anført i punkt 2.2, at få adgang til og bruge produktet, som anført i punkt 2.2, er kunden i alle henseender ansvarlig for, at de nævnte brugere ikke overtræder denne aftales betingelser, og at datterselskaberne bindende accepterer at være bundet af de betingelser, der fremgår af denne aftale, før datterselskaberne gives adgang til produktet. Hvis kunden ikke opfylder denne forpligtelse, anses dette for overtrædelse af denne opdaterings- og licensaftale. En sådan overtrædelse berettiger XXXXXX til at opsige denne aftale, som anført i punkt 10.4, og til at tage alle tilgængelige retsmidler i brug. 4. Licensen omfatter adgang for kunden til opdateringer af produktet, som anført i punkt 3. |
3. Opdateringer | 1. LESSOR frigiver løbende opdateringer af produktet, som stilles til partnerens rådighed. Det aftales kunden og partneren imellem, med hvilken hyppighed opdateringerne gennemføres og dermed stilles til kundens rådighed. 2. Opdateringerne indeholder fejlretninger samt funktionelle forbedringer af produktet. 3. Hyppigheden og omfanget af opdateringer bestemmes alene af XXXXXX. 4. Der leveres opdateringer til LESSOR Payroll, LESSOR Time & Attendance (evt. inkl. LESSOR Integrator Services og/eller WebClient) og LESSOR Human Resources. Opdaterede informationer om supporterede versioner samt slutdatoer for support af ældre versioner kan findes på LESSORs hjemmeside via login. XXXXXX informerer både kunder og partnere skriftligt ved ændringer og opdateringer af disse informationer. 5. Opdateringsaftalen gælder alene for det anførte SPLA-licensnummer på side 1. 6. I forbindelse med opdateringer garanterer LESSOR ikke over for kunden, at kunden vil være i stand til at gøre fuld brug af eventuelle tilretninger, udarbejdede rapporter, konfigurationer eller lignende, som kunden har ladet foretage i produktet. Tilsvarende |
garanterer LESSOR ikke, at data kan anvendes, uden at der først foretages konvertering heraf. 7. Aftalen omfatter ikke opdateringer, der ikke vedrører produkterne, samt telefonisk hjælp ved indlæsning af opdateringer. 8. Opdateringerne foretages af partneren i henhold til aftale mellem kunde og partner. Det påhviler kunden at meddele LESSOR ændringer i kundestamoplysningerne på side 1. | |
4. LESSORs rettigheder | 1. XXXXXX alene har ophavsretten til produktet. 2. Kunden og partneren må ikke bryde eller ændre eventuelle licensfiler/koder. 3. Kunden og partneren må ikke foretage reverse engineering, disassemblering eller dekompilering af produktet, ud over hvad der følger af ufravigelig dansk lovgivning. 4. Enhver krænkelse af LESSORs rettigheder, som anført i punkt 4.1, 4.2 og 4.3, herunder uhensigtsmæssig omgang med produktet, som muliggør kopiering af licensfiler/koder til produktet for tredjemand, anses for væsentlig misligholdelse af disse licensvilkår og berettiger LESSOR til at bringe brugsretten til produktet til øjeblikkeligt ophør, som anført punkt 10.4. |
5. Krænkelse af tredjemands ret | Såfremt tredjemand over for kunden eller partneren gør den påstand gældende, at anvendelsen af produktet krænker tredjemands ret, er XXXXXX berettiget og forpligtet til for egen regning at forsvare kunden og partneren i krænkelsessagen og holde disse skadesløse for krav fra tredjemand. Dette gælder dog kun, hvis kunden eller partneren, umiddelbart efter de har fået kendskab hertil, giver XXXXXX skriftlig meddelelse om påstanden/sagen vedrørende krænkelsen af tredjemands ret. XXXXXX har ret til på egen hånd at træffe alle beslutninger om krænkelsessagens førelse, om forligsforhandlinger eller sagens afgørelse på anden måde. |
6. Begrænset garanti | 1. Produktet er et standardprodukt og gives således i licens, som det er og forefindes. Det er alene kunden selv, som er ansvarlig for, at produktet opfylder kundens behov. 2. Såfremt kunden inden for en periode på 6 (seks) måneder efter datoen for ibrugtagningen leverer skriftlig dokumentation, der påviser, at produktet i det væsentlige ikke fungerer i overensstemmelse med sin elektroniske brugerdokumentation, og at der er væsentlige fejl i produktet, skal LESSOR efter eget valg enten: 1) Vederlagsfrit levere en ny version af produktet uden fejlen, 2) Vederlagsfrit rette fejlen eller 3) Tilbagebetale LESSORs andel af den licensafgift, som kunden faktisk har betalt for produktet for en periode på maksimalt 12 (tolv) måneder, som fejlen relaterer sig til, hvorefter kundens brugsret til produktet ophører. Med fejlrettelse sidestilles anvisning af forretningsgange eller anvendelsesmåder (work arounds), hvorefter fejlen ikke har væsentlig indvirkning på kundens anvendelse af produktet. 3. Er der tale om opdateringer af produktet, løber den i punkt 6.2 anførte 6 (seks)- måneders periode fra frigivelsen af opdateringen. 4. Den i punkt 6.2 anførte dokumentation skal leveres skriftligt på LESSORs adresse. Hvis LESSOR finder det nødvendigt, skal den skriftlige dokumentation ledsages af en elektronisk kopi af kundens data. |
5. Opfyldelse af LESSORs forpligtelse, som anført i punkt 6.2, udgør LESSORs samlede ansvar og fulde forpligtelse over for kunden som følge af enhver fejl i produktet. Kunden har ikke andre krav over for LESSOR som følge af sådanne fejl. 6. LESSOR er ikke ansvarlig, hvis fejlen i produktet opstår som følge af en ulykke, misbrug eller fejlagtig brug af produktet, eller hvis fejlen i produktet opstår som følge af, at produktet er anvendt på en måde, som ikke er aftalt eller forudsat. 7. Modtager LESSOR en elektronisk kopi af kundens data, som anført i punkt 6.4, forpligter LESSOR sig til at behandle disse data fortroligt, til ikke at videregive dem til tredjemand eller bruge dem til andre formål end fejlrettelse. LESSOR forpligter sig til kun at overlade kundens data til de medarbejdere, der har behov derfor til fejlrettelsen, og LESSOR sikrer endvidere, at disse medarbejdere har tavshedspligt, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af denne tavshedspligt. Efter afsluttet fejlrettelse forpligter LESSOR sig til at tilintetgøre de tilsendte data. | |
7. Ansvars- begrænsning | 1. LESSOR er i intet tilfælde ansvarlig for tab af forventet fortjeneste, tab af data, beskadigelse af registreringer eller data eller nogen anden form for indirekte tab eller følgetab, der opstår ved kundens anvendelse og partnerens drift af produktet eller serviceydelser forbundet hermed. 2. I størst mulig udstrækning tilladt efter gældende lov fraskriver LESSOR sig ethvert produktansvar som følge af tab eller beskadigelse på ejendom, der måtte følge af anvendelsen af produktet. 3. I alle tilfælde og uanset det af kunden faktisk lidte tab er LESSORs samlede ansvar for tab eller skader, der opstår ved anvendelse af produktet eller serviceydelser forbundet hermed, beløbsmæssigt begrænset til LESSORs andel af licensafgiften, som kunden faktisk har betalt for produktet for en periode på maksimalt 12 (tolv) måneder, som tabet relaterer sig til. 4. LESSOR er ikke ansvarlig for tilretninger eller andre ændringer i produktet eller nogen service eller support på produktet, der er udført af kunden selv, en eventuel partner eller af tredjemand. Derudover er LESSOR ikke ansvarlig for mangler som følge af eksterne faktorer, herunder andre produkter, eller som følge af integrationen eller af samspillet mellem produktet og kundens eller partnerens egne IT-omgivelser. 5. Kunden er forpligtet til løbende at sikre sig, at der foretages sikkerhedskopiering af data med henblik på at minimere fejl i produktet eller lignende. 6. Kunden er forpligtet til at kontrollere produktets output, herunder især eventuelle anmodninger om betalingsoverførsler og lønspecifikationer. |
8. Force majeure | Ingen af parterne er ansvarlige for skade, som påføres den anden part som en direkte eller indirekte følge af, at den første part forsinkes eller forhindres i at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse licensbestemmelser på grund af en opstået force majeure begivenhed. Som force majeure begivenhed anses bl.a. krig og mobilisering, naturkatastrofer, strejker, lockout, ildebrand, skade på produktinventar, import- og eksportreguleringer samt andre forhold, som den berørte part ikke er herre over. |
9. Overdragelse | Kunden er ikke berettiget til at sælge, udleje, udlåne eller på anden måde overføre eller overdrage retten til brug af produktet eller andre rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse licensbestemmelser til tredjemand. |
10. Brugsrettens ikrafttræden, varighed og ophør | 1. Ikrafttrædelse sker, når den af partneren og kunden underskrevne aftale er modtaget af LESSOR. Ved underskrift på aftalen bekræfter kunden og partneren ligeledes at have læst og erklæret sig indforstået med licensbetingelserne. 2. Brugsretten til produktet træder i kraft ved kundens og partnerens underskrift på aftalen. Brugsretten opsiges, som anført i punkt 10.3, eller bringes til ophør, som anført i punkt 4.4, 6.2 og 10.4. 3. Begge parter kan opsige brugsretten til produktet med 3 (tre) måneders skriftligt varsel, hvorefter kunden mister brugsretten til produktet. 4. Hvis kunden eller partneren væsentligt misligholder disse licensvilkår, er LESSOR berettiget til med øjeblikkelig virkning at bringe brugsretten til produktet til ophør. 5. Ved ophør uanset årsag skal kunden og partneren øjeblikkeligt ophøre med at bruge produktet og slette, fjerne og tilintetgøre produktet, herunder enhver kopi heraf. 6. Hvis en ny version af denne aftale, dvs. en version med højere versionsnummer end den sidst underskrevne version, underskrives og fremsendes til LESSOR, vil denne nye version, så snart den ligeledes er underskrevet af XXXXXX, erstatte den tidligere aftale underskrevet af to de parter. |
11. Betaling og priser | 1. Kunden betaler i henhold til den aftale, som kunden har indgået med sin partner. 2. Partneren betaler XXXXXX i henhold til aftale. 3. Ønskes opdateringer ud over, hvad opdateringsaftalen omfatter, evt. ved konsulentbesøg, faktureres særskilt herfor. 4. Alle priser tilpasses hvert år nettoprisindekset for januar og gælder for fakturaer udstedt efter den 31. marts. Det vil være muligt at se de aktuelle prislister på LESSORs hjemmeside. Øvrige prisændringer offentliggøres i nyhedsbreve, vedlægges faktura eller sendes til kontaktpersonen hos kunden med et varsel på 90 dage. 5. Betalingsvilkår er 14 dage netto kontant. |
12. Værneting | 1. Tvister mellem parterne i anledning af den meddelte brugsret til produktet afgøres efter dansk ret ved Byretten i København. 2. Ovenstående punkt afskærer ikke XXXXXX fra at søge en krænkelse af LESSORs rettigheder til produktet bragt til ophør ved påberåbelse af retsplejelovens bestemmelser om foreløbige retsmidler. |