Forslag
Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2011-12
Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx)
Forslag
til
Lov om afgift af skadesforsikringer
(skadesforsikringsafgiftsloven)
Kapitel 1
Afgiftspligtens omfang og afgiftssats
§ 1. Der skal betales afgift til statskassen af præmier for skadesforsikringer i følgende tilfælde:
1) Når forsikringsaftalen er indgået her i landet,
2) når den forsikrede risiko er placeret her i landet, uanset hvor aftalen er indgået,
3) når parterne er hjemmehørende her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet
Stk. 2. Hvis risikoen for en forsikringsaftale er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er forsikringspræmien ik- ke omfattet af afgiftspligt efter stk. 1, uanset hvor aftalen om forsikring indgås.
Stk. 3. Ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.
§ 2. Afgiften udgør 1,1 procent af forsikringspræmien.
§ 3. Ved præmie forstås efter denne lov vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler ve- derlaget. Består vederlaget helt eller delvist af andet end penge, medregnes værdien heraf til vederlaget.
Stk. 2. Hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.
§ 4. Præmierne vedrørende følgende forsikringer er frita- get for afgift:
1) Forsikringer, der tegnes af gensidige skadesforsikrings- virksomheder, der ikke er undergivet tilsyn.
2) Forsikringer, der tegnes i medfør af lov om arbejdsska- desikring.
3) Sø-, transport- og luftfartsforsikringer.
4) Kreditforsikringer og kautionsforsikringer.
5) Genforsikringskontrakter.
6) Lovpligtige ansvarsforsikringer i henhold til færdsels- loven.
Kapitel 2
Afgiftspligtige virksomheder og registrering
§ 5. Afgiften betales af forsikringsvirksomheder, der ind- går eller har indgået aftaler om skadesforsikring, jf. § 1.
§ 6. Afgiftspligtige virksomheder, der indgår eller har indgået aftaler om skadesforsikring, hvor præmien er af- giftspligtig efter § 1 og ikke er fritaget for afgift efter § 4, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvalt- ningen.
Stk. 2. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1 med for- retningssted i et andet EU-land eller i et land uden for EU, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 3. Afgiftspligtige virksomheder efter stk. 1, som har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en per- son, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 4. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes. Ændring- er i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen. Virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.
AN011092
Skattemin., x.xx. 0000-000-0000
Kapitel 3
Afgiftsgrundlaget
§ 7. Det afgiftspligtige grundlag omfatter afgiftspligtige forsikringspræmier, som en virksomhed har opkrævet i af- giftsperioden.
Stk. 2. I afgiftsgrundlaget kan modregnes opkrævede for- sikringspræmier vedrørende forsikringsaftaler, hvor forsik- ringstageren har benyttet sin fortrydelsesret efter reglerne i forsikringslovgivningen.
Stk. 3. I afgiftsgrundlaget kan fradrages konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende forsikringspræmier for leverede forsikringsydelser, hvoraf der tidligere er betalt afgift efter denne lov. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal modtagne beløb medregnes i afgifts- grundlaget.
Stk. 4. I afgiftsgrundlaget kan modregnes opkrævede for- sikringspræmier, som tilbagebetales forsikringstageren i for- bindelse med opsigelse af forsikringen, samt præmier, som tilbagebetales til kunden i forbindelse med en efterfølgende regulering (tilbagebetaling) af en allerede indbetalt præmie.
Kapitel 4
Afgiftsperiode, angivelse og betaling
§ 8. Afgiftsperioden er kalendermåneden.
§ 9. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive og indbetale afgift efter opkrævnings- lovens §§ 2 og 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder regler for digital angivelse af afgif- ten.
Stk. 2. Ved manglende, mangelfuld eller ikke rettidig an- givelse, betaling eller regnskabsførelse gælder opkrævnings- lovens §§ 4-8.
§ 10. Er det beløb, der skal betales afgift af, i fremmed valuta, skal der ved omregning til danske kroner enten an- vendes valutakursen på tidspunktet for indgivelsen af af- giftsangivelsen, jf. § 9, eller den toldkurs for valutaen, som er gældende for den pågældende afgiftsperiode, jf. § 8. Er der ikke fastsat en officiel kurs for den pågældende valuta, benyttes i stedet for en middelkurs en sælgerkurs, som et pengeinstitut har fastsat inden for de seneste 14 dage forud for indgivelsen af afgiftsangivelsen, jf. § 9. Forsikringsvirk- somhedens valg mellem anvendelse af valutakurs eller told- kurs er bindende for en periode på 2 år.
Kapitel 5
Regnskabsbestemmelser
§ 11. Forsikringsvirksomheder skal føre et regnskab over afgiftspligtige skadesforsikringspræmier, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperi- ode og for kontrol med afgiftens betaling. Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab efter reglerne i bogføringsloven.
Stk. 2. Det beregnede afgiftsbeløb samt navn og CVR-nr. på den virksomhed, der afregner afgiften, skal fremgå af
præmiefaktura, kvittering eller andet dokument vedrørende præmieopkrævningen.
Stk. 3. Forsikringsvirksomheder skal opbevare kopi af præmiefakturaer, kvitteringer eller andre fysiske eller elek- troniske dokumenter, som danner grundlag for afgiftsbereg- ningen. Opbevaringen kan ske elektronisk. Regnskabsmate- riale, herunder fakturaer, skal opbevares i 5 år efter regn- skabsårets afslutning.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrerede virksomheders regnskabsførelse. I det omfang der gøres brug af regnskabsmateriale i elektronisk form, fin- der stk. 1-3 ligeledes anvendelse herpå.
Kapitel 6
Hæftelse
§ 12. Følgende juridiske og fysiske personer hæfter for af- giften:
1) Forsikringsvirksomheden og en herboende repræsen- tant omfattet af § 6, stk. 3, hæfter solidarisk for beta- ling af afgiften.
2) En forsikringstager hæfter for afgiften af afgiftspligtige forsikringspræmier, hvis den afgiftspligtige forsikrings- virksomhed har forretningssted udenfor EU, og er om- fattet af registreringspligten i § 6, stk. 3, men har und- ladt at registrere sig.
Kapitel 7
Kontrolbestemmelser
§ 13. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn hos forsikrings- virksomheder eller deres repræsentant og til at efterse virk- somheders eller deres repræsentants forretningsbøger, øvri- ge regnskabsmateriale og korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller andre medier.
Stk. 2. Forsikringsvirksomheders indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Materialet som nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen. Dette gælder også, hvis materialet foreligger i elektronisk form.
Stk. 4. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 14. Andre erhvervsdrivende skal efter anmodning med- dele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres køb af forsikringsydelser, hvor præmien er omfattet af denne lov.
§ 15. Offentlige myndigheder skal efter anmodning med- dele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for forvaltningens registrering af virksomheder og kontrol med afgiftens betaling.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 16. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for- tier oplysninger til brug for afgiftskontrol.
2) Overtræder § 6, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1-3, § 13, stk. 2 og 3, og § 14.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17. Opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 9
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Fra samme dato ophæves lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 28. november 2006.
Stk. 3. De afgiftspligtige kan opkræve afgiften efter denne lov hos forsikringstageren, uanset indholdet af prisaftaler indgået før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Ubenyttede stempelmærker udstedt i medfør af lov om stempelafgift godtgøres efter anmodning til told- og skatteforvaltningen. Ligeledes godtgøres afgiften af et stem- pelmærke, der er anvendt til et stempelafgiftsfrit dokument, og beløb, hvormed værdien af stempelmærkerne, der er an-
vendt til et dokument, overstiger den fastsatte stempelafgift. Ansøgningen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 31. december 2015.
Stk. 5. Forsikringspræmier der opkræves inden loven træ- der i kraft, men som først forfalder til betaling efter den 31. december 2013, skal medregnes til det afgiftspligtige grund- lag på betalingstidspunktet.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 20. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (op- krævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. de- cember 2010, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 39 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, § 27 i lov nr.
247 af 30. marts 2011 og senest ved § 8 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, liste A, indsættes som nr. 34:
»34) Lov om afgift af skadesforsikringer (skadesforsik- ringsafgiftsloven).«
§ 21. I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af
30. marts 2011, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 6, ændres »stempelafgift« til: »skadesforsik- ringsafgift«.
§ 22. I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkræv- ningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto), som ændret ved § 7 i lov nr. 1338 af 19. december 2008 og § 5 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:
1. I § 1, nr. 9, ændres »10) Lov om stempelafgift« til: »10) Lov om afgift af skadesforsikringer (skadesforsikringsaf- giftsloven)«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Afgiftspligt
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forslagets baggrund
3.1.3. Forslagets indhold
3.2. Afgiftssats
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forslagets baggrund
3.2.3. Forslagets indhold
3.3. Afgiftsfritagelser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forslagets baggrund
3.3.3. Forslagets indhold
3.4. Afgiftens beregning og hæftelse for afgiften
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Forslagets baggrund
3.4.3. Forslagets indhold
3.5. Betaling af afgiften
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Forslagets baggrund
3.5.3. Forslagets indhold
3.6. Godtgørelse af afgift
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Forslagets baggrund
3.6.3. Forslagets indhold
3.7. Herboende repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Forslagets baggrund
3.7.3. Forslagets indhold
3.8. Regnskab og kontrol
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Forslagets baggrund
3.8.3. Forslagets indhold
3.9. Strafbestemmelser
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Forslagets baggrund
3.9.3. Forslagets indhold
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hensigten med lovforslaget er at modernisere og forenkle afgiften vedrørende skadesforsikringer, som i dag findes i stempelafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 28. november 2006 om stempelafgift, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Det foreslås at erstatte stempelafgiftsloven med en ny lov om afgift af skadesforsikringer (skadeforsikringsafgiftslo- ven). Det foreslås, at dokumentafgiften i den hidtidige stem- pelafgift bliver afskaffet, og erstattes af en løbende præmie- afgift. Samtidig lægges afgiftslovens administrative bestem- melser ind i en tidssvarende og enkel ramme, som følger sy- stematikken i den øvrige afgiftslovgivning. Afgiftsberegnin- gen bliver væsentligt forenklet, og administrationen af afgif- ten bliver enklere, både i forsikringsselskaberne og hos SKAT.
Reglerne i stempelafgiftsloven er forældede og unødigt komplicerede. Men den væsentligste fordel ved at gå over til en løbende præmieafgift er, at afgiften dermed ikke på sam- me måde som stempelafgiften virker hæmmende for kon- kurrencen på forsikringsmarkedet. I stedet for at forsikrings- tageren skal betale en relativt høj stempelafgift ved tegnin- gen af en forsikring, bliver afgiftsbelastningen fordelt på den løbende præmie. Dermed hæmmer afgiften ikke incita- mentet til at skifte forsikring, hvis forsikringstageren kan opnå en lavere præmie i et andet forsikringsselskab. Mobili- teten og konkurrencen på forsikringsmarkedet øges, til gavn for forsikringstagerne, som dermed alt andet lige vil kunne opnå lavere priser på forsikringer.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Den seneste stempelafgiftslov er fra 1969. I 1999 under- gik loven dog en omfattende ændring, hvor en række afgifts- områder blev overført til tinglysningsafgiftsloven, mens an- dre afgiftsområder helt blev ophævet. Stempelafgiftsloven var efter denne revision udelukkende en afgift på skadesfor- sikring.
Stempelafgiftsloven er ikke længere tidssvarende, og in- deholder forældede administrative regler, bl.a. er der stadig regler om brug af stempelmærker, som dog har mistet deres betydning i praksis. Reglerne om bl.a. afgiftsberegningen gi- ver anledning til administrative og fortolkningsmæssige vanskeligheder. Der er derfor god grund til en revision af lo- ven også som led i et generelt ønske om forenklinger og mo- dernisering af afgiftslovgivningen.
Afgiftsstrukturen med en stempelafgift er uhensigtsmæs- sig for konkurrencen på forsikringsmarkedet, og der er der- for god grund til at ændre den til en mere hensigtsmæssig løbende præmieafgift, som isoleret set må forventes at give flere samfundsmæssige gevinster. Både ved en enklere ad- ministration af afgiften og ved en forbedring af mobiliteten og konkurrencen på forsikringsmarkedet med lavere priser på forsikringer til følge.
Omlægningen imødekommer forsikringsbranchens ønsker om en væsentligt forenklet afgiftsstruktur, og rummer samti-
dig klare samfundsmæssige fordele, herunder fordele for forsikringskunderne.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Afgiftspligt
3.1.1. Gældende ret
Betalingen af afgift efter stempelafgiftsloven foregår i princippet via stempling af et aftaledokument vedrørende skadesforsikring, f.eks. forsikringspolicer og forsikringskon- trakter. Der er altså tale om en dokumentbaseret afgift. Af- giften opkræves af forsikringsdokumenter, som er oprettet her i landet, forsikringsdokumenter, hvor risikoen er place- ret her i landet, uanset hvor de er oprettet, og forsikringsdo- kumenter, hvor parterne er hjemmehørende her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.
Tidspunktet for stempelpligtens (afgiftspligtens) indtræ- den er policens udstedelse. Hvis der ikke er udstedt police, stemples første præmiekvittering eller andet dokument ve- drørende forsikringen.
I praksis betales en stor del af stempelafgiften i dag efter en særregel i loven, som giver forsikringsselskaberne mulig- hed for at få tilladelse til at angive og afregne afgiften ve- drørende udstedte forsikringsdokumenter samlet til SKAT, typisk hver måned, og uden egentlig stempling af det enkel- te dokument.
3.1.2. Forslagets baggrund
En ordning, hvor afgiften i princippet er bygget op om- kring fysiske dokumenter, som skal stemples, er i dag foræl- det. I dag kan aftaler og dokumenter eksempelvis oprettes elektronisk. Den eksisterende dokumentafgift er derfor utidssvarende og kan også give anledning til fortolknings- tvivl. Der kan i praksis bl.a. opstå tvivl om, hvordan »opret- telse« skal fortolkes, hvornår et aftaledokument er under- skrevet, eller tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Det er derfor hensigtsmæssigt at erstatte stempelafgiften med en enklere afgiftsmodel.
En stempelafgift er endvidere en beskatning af oprettelsen af en forsikring og ikke det løbende forbrug af forsikringsy- delsen. Dermed rammer afgiften de forsikringstagere hårde- re, der ofte skifter forsikringsselskab, mens derimod de, der sjældent nytegner forsikringer, beskattes lempeligere. Der ses ikke nogen saglig begrundelse for denne forskelsbehand- ling af forsikringstagerne. Samtidig virker en beskatning på nytegning af forsikring hæmmende for mobiliteten på for- sikringsmarkedet, hvilket alt andet lige hæmmer konkurren- cen.
En løbende præmieafgift er en beskatning på det løbende forbrug af forsikringen, og fordeler dermed afgiftsbelastnin- gen jævnt på forsikringstagerne, uanset hvor ofte de skifter forsikring og dermed uden at hæmme konkurrencen. En præmieafgift vurderes derfor væsentligt mere hensigtsmæs- sig end en dokumentafgift.
3.1.3. Forslagets indhold
Efter forslaget skal der ikke længere betales en stempelaf- gift ved oprettelsen af et forsikringsdokument men betales en løbende afgift, når der betales præmie for forsikringen.
Med præmien forstås den faktiske betaling eller vederla- get for forsikringen. Efter forslaget skal der også betales af- gift, selvom forsikringen indgår som en del af en samlet pakke, hvor der ikke opkræves særskilt betaling for forsik- ringsydelsen. Præmien vil i så fald skulle fastsættes ud fra den almindelige pris for den pågældende type forsikring.
Det er hensigten med forslaget, at stempelafgiftens anven- delsesområde med hensyn til afgiftspligtige forsikringer og fritagne forsikringstyper som udgangspunkt skal videreføres i den nye skadeforsikringsafgiftslov.
Forslaget omfatter således præmier vedrørende skadesfor- sikringer. Det foreslås, at det i loven præciseres, at afgiften som udgangspunkt omfatter alle de forsikringstyper, som i henhold til bilag 7 til lov om finansiel virksomhed er define- ret som skadesforsikringer. Der er for eksempel tale om bygningsforsikring, løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsik- ring, indboforsikring, familieansvarsforsikring, personulyk- kesforsikring og retshjælpsforsikring. Begrebet skadesfor- sikringer i loven svarer således til den forsikringsretlige de- finition af begrebet.
3.2. Afgiftssats
3.2.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven indeholder dels afgiftssatser for ska- desforsikringsdokumenter og dels en særlig afgiftssats på 5 kr. for såkaldte generalpolicer. For skadesforsikringer kan der vælges mellem enten at betale en afgift på 29 øre pr.
5.000 kr. forsikringssum, eller 14 procent af den årlige præ- mie. Endelig indeholder stempelafgiftsloven en afgiftssats på 50 kr. for genforsikringspolicer og en afgift på 8 kr. af lovpligtige motoransvarsforsikringer. Dokumentafgiften medfører, at hvis præmien eller forsikringssummen hæves, skal der betales såkaldt »forskelsstempel«, idet der skal be- tales afgift af forhøjelsen af hhv. forsikringssummen eller forsikringspræmien.
Da en konkret forsikringssum i mange tilfælde ikke er af- talt i en forsikringsaftale – f.eks. »fuld- og nyværdiforsik- ring« – indeholder loven regler om, at afgiftsgrundlaget kan fastsættes ud fra et skøn.
3.2.2. Forslagets baggrund
Afgiftsstrukturen med en valgmulighed for afgiftsgrund- lag og skøn over afgiftsgrundlaget i visse tilfælde og den så- kaldte forskelsstempling giver administrative opgaver i for- sikringsselskaberne for at kunne beregne den laveste mulige samt korrekt opgjorte afgift af hensyn til kunden og overfor SKAT. Desuden giver afgiftsstrukturen ofte anledning til fortolkningstvivl. Én enkelt sats og ét klart afgiftsgrundlag vil gøre afgiftsberegningen enkel og gennemskuelig både for forsikringsselskaberne, kunderne og SKAT, som skal ad- ministrere reglerne.
Den særlige regel vedrørende rammeaftaler om skadesfor- sikringer (såkaldte generalpolicer) har været omfattet af den hidtidige stempelpligt, idet der er tale om et forsikringsdo- kument. Reglen medfører imidlertid en vis dobbelt beskat- ning af konkrete forsikringsaftaler, som indgås under en så- dan rammeaftale, da der ud over en afgift for selve ramme- aftalen også skal betales afgift efter de almindelige satser af de enkelte forsikringsforhold (risici), som forsikringstageren konkret anmelder til forsikringsselskabet under rammeafta- len. Bestemmelsen har en meget ringe provenumæssig be- tydning og det forekommer derfor unødvendigt og unødigt administrativt besværlig at opretholde en særregel.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres én enkelt afgiftssats på 1,1 procent af forsikringspræmierne. Afgiften betales, hver gang der opkræves præmie for en forsikring.
Afgiften på generalpolicer og genforsikringskontrakter foreslås ikke videreført, og der er derfor heller ikke behov for særlige afgiftssatser herfor.
3.3. Afgiftsfritagelser
3.3.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven indeholder en række afgiftsfritagelser af forsikringstyper, herunder forsikringer, der tegnes af gen- sidige skadesforsikringsselskaber, arbejdsskadeforsikringer, sø- og transportforsikring, luftfartsforsikring, kreditforsik- ringer og kautionsforsikringer, dokumenter om overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden og andre forsikringer, når forsikringssummen ikke overstiger 12.000 kr.
Endvidere har stempelafgiftsloven særlige afgiftsregler for genforsikring og generalpolicer, samt lovpligtige motoran- svarsforsikringer. For de to førstnævnte typer af forsikrings- dokumenter skal der ved tegning heraf betales faste afgifter på henholdsvis 50 kr. og 5 kr. Stempelafgiften af lovpligtige motoransvarsforsikringer beregnes af præmien, og kan hø- jest udgøre 8 kr. pr. forsikringsaftale.
3.3.2. Forslagets baggrund
Der er behov for en vis tilpasning af fritagelsesbestemmel- serne i stempelafgiftsloven på baggrund af overgangen fra en dokumentafgift til en præmieafgift. Herudover er der be- hov for at fritage præmier vedrørende genforsikring, da en opretholdelse af en særregel i et vist omfang vil medføre dobbeltbeskatning. Fritagelsen for små forsikringer, dvs. forsikringer med en forsikringssum på ikke over 12.000 kr., har hidtil været hensigtsmæssig, idet stempelafgiften for dis- se forsikringer har været meget lille, når forsikringssummen blev anvendt som afgiftsgrundlag. Ved overgangen til en ge- nerel præmieafgift ses der ikke samme begrundelse, og frita- gelsen rummer en risiko for omgåelse ved tegning af en række små forsikringer, frem for at tegne en samlet forsik- ring. Også administrativt kan det for forsikringsselskaberne være uhensigtsmæssigt med særregler ud fra f.eks. forsik- ringssummen. Fritagelsen foreslås derfor ikke videreført.
Stempelafgiftsloven indeholder i dag en regel om, at afgif- ten vedrørende lovpligtige motoransvarsforsikringer højest kan udgøre 8 kr. Dette skal ses i lyset af, at disse ansvarsfor- sikringer også er omfattet af en særlig afgift på motoran- svarsforsikringer, som er væsentligt højere. Da afgiften af disse forsikringer efter stempelafgiftsloven er lav og dermed af begrænset betydning, foreslås det i stedet helt at fritage disse forsikringer fra afgiften, frem for at opretholde en sær- regel.
3.3.3. Forslagets indhold
I forslaget videreføres de fleste af stempelafgiftslovens af- giftsfritagelser. Dog fjernes fritagelsen for overdragelse af erstatningskrav mellem forsikringsvirksomheder som over- flødig ved overgangen til en præmieafgift. Derudover fore- slås afgiftsfritagelsen vedrørende forsikringer med en forsik- ringssum på ikke over 12.000 kr. ikke videreført.
Derudover foreslås det at fritage præmier vedrørende gen- forsikringskontrakter og præmier vedrørende lovpligtige motoransvarsforsikringer.
Med hensyn til generalpolicer vil disse være omfattet af lovforslagets hovedregel, hvorefter der skal betales afgift af vederlag, som betales for en skadesforsikring. Hvis der beta- les vederlag ved tegning af en generalpolice, skal der såle- des betales afgift heraf. Ligeledes skal der betales afgift af de vederlag (præmier), som betales vedrørende anmeldte forsikringer under en generalpolice.
3.4. Afgiftens beregning og hæftelse for afgiften
3.4.1. Gældende ret
I dag påhviler stemplingen og beregningen af afgiften par- terne, som indgår aftale i et forsikringsdokument. Ved be- regningen af afgiften, hvor afgiftsgrundlaget er i fremmed valuta, skal der ved omregning anvendes en valutakurs på tidspunktet for policens udstedelse, og ved omregning fra euro kan det også vælges at anvende en periodekurs.
Efter stempelafgiftsloven hæfter enhver, der er part i et stempelafgiftspligtigt retsforhold, for betaling af afgiften, herunder i visse tilfælde også en herboende dansk repræsen- tant for et udenlandsk forsikringsselskab. Det betyder bl.a., at forsikringskunden også hæfter direkte for afgiften efter loven.
3.4.2. Forslagets baggrund
I praksis er det i dag forsikringsvirksomhederne, der be- regner afgiften, selvom forsikringstageren i princippet også er ansvarlig. Størstedelen af afgiften angives og afregnes månedligt af forsikringsvirksomheder, der har tilladelse til selv at stemple skadesforsikringsdokumenter. I enkelte til- fælde har forsikringskunder indbetalt afgift, når de har teg- net forsikring i udlandet, og det udenlandske forsikringssel- skab ikke har betalt afgiften efter loven.
På andre afgiftsområder har købere af afgiftspligtige varer og ydelser ikke i dag ansvar for beregning og indbetaling af afgiften, derimod er afgiftspligten normalt lagt hos leveran-
døren af den afgiftspligtige leverance. Der ses heller ikke for denne afgift at være holdepunkter for at opretholde en direk- te afgiftspligt for forsikringstageren. Da forsikringsydelser imidlertid let krydser landegrænserne, kan der være grund til at opretholde en hæftelse for afgiften for forsikringskunden i situationer, hvor ydelserne bliver købt hos forsikringsvirk- somheder udenfor EU, når forsikringsvirksomheden ikke har overholdt sin pligt til at lade sig registrere og betale af- gift i Danmark efter bestemmelserne herom.
Det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt at oprethol- de regler om solidarisk hæftelse i visse tilfælde for herboen- de repræsentanter for forsikringsselskaber, når disse er etab- leret indenfor EU eller EØS.
I forhold til reglerne om valutaomregning af præmier i fremmed valuta, vil det være en administrativ fordel for for- sikringsvirksomhederne, at en periodekurs også kan vælges for andre valutaer end euro, således at reglerne om omreg- ning er ens for alle typer af valutaer.
3.4.3. Forslagets indhold
Det foreslås på den baggrund, at beregning, angivelse og betaling af afgiften påhviler forsikringsvirksomhederne. Den generelle hæftelse for forsikringskunden videreføres ikke.
Den solidariske hæftelse foreslås opretholdt for så vidt an- går herboende repræsentanter for udenlandske forsikrings- selskaber, når disse repræsenterer virksomheder, som er etableret i et land udenfor EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
For forsikringstagere foreslås det kun at opretholde en hæftelse for afgiften i de tilfælde, hvor et forsikringsselskab i et land udenfor EU, med hvilket Danmark ikke har en afta- le om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, har tegnet en forsikring, hvor præmien er af- giftspligtig, og hvor selskabet har undladt at lade sig regi- strere for afgiften efter loven.
Hæftelsen er i disse tilfælde begrundet i, at der ikke er mulighed for at danske myndigheder kan inddrive skyldige afgifter med bistand fra myndighederne i forsikringsvirk- somhedens land.
Det foreslås endvidere, at der ved omregning af afgifts- grundlaget fra fremmed valuta også kan anvendes en perio- dekurs (toldkurs) ved omregning fra andre valutaer end euro. Valget af omregningsmetode (middelkurs eller perio- dekurs) er bindende for en to-årig periode, hvilket er en vi- dereførelse af de gældende regler for valutaomregning.
3.5. Betaling af afgiften
3.5.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven giver mulighed for at betale afgiften ved køb af stempelmærker, der skal klistres på fysiske ska- desforsikringsdokumenter og efterfølgende stemples af SKAT. Denne metode bruges dog i dag sjældent.
Forsikringsselskaber kan efter stempelafgiftslovens § 70 ansøge om tilladelse til at berigtige afgiften uden stempling
med stempelmærker. Forsikringsvirksomhederne har der- med mulighed for at afregne afgiften for samtlige tegnede forsikringer indenfor et år med samlede beløb. Efter SKATs praksis er tilladelserne givet således, at virksomhederne skal angive og afregne afgift månedligt. Denne betalingsmetode er i dag den praktiske hovedregel.
3.5.2. Forslagets baggrund
Den manuelle procedure for afregning af afgiften ved køb og påsætning af stempelmærker på skadesforsikringsdoku- menter er utidssvarende og tidskrævende.
Proceduren med udstedelse af tilladelser efter stempelaf- giftslovens § 70, hvor forsikringsvirksomheder får mulighed for at afregne afgiften for samtlige tegnede forsikringer in- denfor et år, opleves endvidere som administrativt tung.
SKATs registrering af forsikringsvirksomheder ved beta- ling af stempelafgift i henhold til en tilladelse foretages i praksis på tilsvarende måde som for andre punktafgifter. Denne fremgangsmåde for registrering bør derfor reguleres i loven i form af en obligatorisk registreringspligt og betaling af afgiften på samme måde som i de øvrige punktafgiftslove.
3.5.3. Forslagets indhold
Muligheden for at afregne afgiften ved køb af stempel- mærker foreslås afskaffet, hvilket er en naturlig følge af overgangen til en løbende præmieafgift. I stedet skal alle forsikringsvirksomheder anmelde sig til registrering hos SKAT og angive og betale afgift månedligt.
Loven foreslås omfattet af opkrævningslovens generelle bestemmelser om afregning. Forsikringsselskabet skal såle- des angive og betale afgiften månedligt, på basis af de præ- miebeløb, selskabet har opkrævet i den forløbne måned.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere ad- ministrative bestemmelser. Det kan være regler om, hvordan angivelse og betaling skal foregå i praksis, herunder elektro- nisk angivelse, samt regler om, hvordan afgiftsregnskabet skal udformes, hvilke konti der eventuelt skal oprettes o.lign.
3.6. Godtgørelse af afgift
3.6.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven indeholder bestemmelser om godtgø- relse af ubenyttede mærker, af benyttede mærker ved fortr- ydelse af forsikringen og ved for meget betalt stempelafgift.
3.6.2. Forslagets baggrund
Der er ikke behov for en videreførelse af godtgørelsesreg- ler vedrørende stempelmærker, da disse bliver afskaffet. Reglerne om godtgørelse i andre tilfælde foreslås ændret så- ledes, at for meget betalt afgift vedrørende forsikringer, hvor kunden har benyttet fortrydelsesretten efter forsikringslov- givningen, eller hvor betalingen for forsikringen må afskri- ves på grund af kundens manglende betaling kan modregnes i afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor disse forhold kon- stateres. Det samme gælder forsikringspræmier, som tilba-
gebetales til kunden på grund af opsigelse af forsikringen, eller ved efterfølgende regulering (tilbagebetaling) af præ- mien.
Reglerne suppleres af de generelle regler om genoptagelse af afgiftstilsvar i skatteforvaltningsloven.
3.6.3. Forslagets indhold
Godtgørelsesreglerne i stempelafgiftsloven foreslås ikke videreført i skadesforsikringsafgiftsloven.
3.7. Herboende repræsentanter
3.7.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven indeholder krav om, at udenlandske virksomheder udpeger en herboende repræsentant ved udø- velse af forsikringsvirksomhed her i landet.
3.7.2. Forslagets baggrund
Som følge af bl.a. implementeringen af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved ind- drivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger er der anledning til at overveje, i hvil- ket omfang stempelafgiftslovens bestemmelse om herboen- de repræsentanter skal videreføres.
3.7.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at reglen om anvendelse af en herboende re- præsentant ved udøvelse af forsikringsvirksomhed her i lan- det gøres frivillig for virksomheder fra andre EU-lande eller lande uden for EU, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, mens den opretholdes som et krav for virksomheder med forretningssted i lande uden for EU, med hvilke Dan- mark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Den frivillige ordning kan være en administrativ fordel for visse virksomheder.
3.8. Regnskab og kontrol
3.8.1. Gældende ret
Efter stempelafgiftsloven gælder det såkaldte anholdelses- system, hvor tinglysningsmyndigheden m.fl. kan tilbagehol- de dokumenter, hvoraf der ikke er betalt korrekt afgift. Sy- stemet anvendes ikke længere. Systemet gav mulighed for at kontrollere virksomhedernes betaling af stempelafgift. Dette opvejes i dag af, at flere og flere forsikringsvirksomheder benytter sig af muligheden for at få tilladelse til at afregne elektronisk. Til tilladelsen har SKAT efter praksis knyttet tilsyns- og kontrolbetingelser, herunder krav til afgiftsregn- skabet.
3.8.2. Forslagets baggrund
Med en afgiftslov, som fremover følger opbygningen i øv- rige punktafgiftslove i relation til registreringspligt, angivel- se og afregning, og hvor stempelmærker mv. afskaffes, skal
kontrolbestemmelserne i loven udformes på tilsvarende må- de som i øvrige afgiftslove.
3.8.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at opkrævningslovens bestemmelser kommer til at gælde for afregning af skadesforsikringsafgiften. Med hensyn til kontrol har SKAT – hvis det skønnes nødvendigt
– til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn hos virksomhederne eller dis- ses repræsentanter og til at efterse virksomhedernes eller re- præsentanternes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateria- le samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller andre medier.
Bestemmelserne bringes hermed i overensstemmelse med reglerne i de fleste andre afgiftslove.
3.9. Strafbestemmelser
3.9.1. Gældende ret
Stempelafgiftsloven indeholder strafbestemmelser, der knytter sig til den dokumentbaserede stempelafgift.
3.9.2. Forslagets baggrund
Strafbestemmelserne skal tilpasses den nye præmieafgift på skadesforsikringer, samt i øvrigt ensrettes med de øvrige afgiftslove.
3.9.3. Forslagets indhold
Bestemmelsen hjemler bødestraf ved bl.a. forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forslagets bestemmelser om angivelse af afgift. Bestemmelsen er udvidet til også at hjemle bødestraf ved bl.a. forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af forslagets bestemmelser om registrering og regnskab.
Sanktioner for overtrædelser, der medfører afgiftsunddra- gelse, bør følge den eksisterende sanktionspraksis i punktaf- giftslovgivningen.
Ved overtrædelse af forskrifter for rettidig registrering og angivelse af afgift, samt udarbejdelse og opbevaring af regn- skabsmateriale og påbud om bistand mv. til kontrollen fore- slås, at sanktionen bliver en fast bøde på 5.000 kr. for hver overtrædelse. Ved gentagen overtrædelse fordobles bøden til
10.000 kr., og herefter vil bøden blive forhøjet med 25 pct. af den sidst udmålte bøde. Dette svarer til sanktionsniveauet ved overtrædelser af registrerings- og regnskabsbestemmel- serne i »colalovgivningen«.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for staten
Med dette lovforslag omlægges stempelafgiften af admini- strative hensyn til en afgift, hvor der alene betales en afgift af de løbende betalte præmier, som er omfattet af afgiften.
Afgiftssatsen er beregnet til 1,1 pct. af forsikringspræmien på de forsikringer, som er omfattet af afgiften. Dette svarer til en samlet indtægt fra afgift på skadeforsikringer efter til- bageløb på ca. 350 mio. kr. om året i varig virkning, jf. tabel 1.
Med en afgiftssats på 1,1 pct. af præmien forhøjes indtæg- ten fra stempelafgiften efter tilbageløb fra ca. 250 mio. kr. til ca. 350 mio. kr. om året. Ud af denne stigning på ca. 100 mio. kr. kan 50 mio. kr. henføres til forkert forsikringsprak- sis, mens de resterende 50 mio. kr. udgør et egentligt mer- provenu, jf. tabel 1.
I medfør af aftale om Danmark som Vækstnation, maj 2011, er skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktivi- teter svarende til en årlig udgift på netop ca. 100 mio. kr. i varig virkning fuldt ud finansieret ved, at der rettes op på forkert forsikringspraksis for kombinerede forsikringer. Der- for er afgiftssatsen beregnet svarende til et umiddelbart pro- venu efter tilbageløb på ca. 100 mio. kr. om året i varig virk- ning.
I forhold til beregning af en ny afgiftssats har Skattemini- steriet konstateret en forkert praksis vedrørende den gælden- de stempelafgift. Efter den gældende stempelafgift kan man enten betale afgift af præmie eller forsikringssum. Den for- kerte praksis skyldes, at der ved valg af afgift af præmie for kombinerede forsikringer kun er betalt afgift af en delpræ- mie.
Skatteministeriet har i udkast til dette lovforslag forudsat, at for alle kombinerede forsikringer er der anvendt forkert praksis. Dvs., at der er stemplet af delpræmie, fordi vurde- ringen har været, at det har været mest fordelagtigt. Det umiddelbare provenutab som følge af forkert forsikrings- praksis var på dette grundlag skønnet til ca. 275 mio. kr. om året efter tilbageløb i varig virkning. Dette skøn er indregnet ved beregningen af en afgiftssats på 1,6 pct. af præmien. Dette fremgår af provenubemærkningerne i udkast til lov- forslag om skadeforsikringsafgift, som har været i høring.
Forsikring og Pension har i forlængelse af høringen over dette udkast til lovforslag og efterfølgende drøftelser med Skatteministeriet sendt supplerende høringssvar til lovfor- slag om skadeforsikringsafgift, idet Forsikring og Pension ikke er enig i Skatteministeriets provenuvurdering som følge af forkert praksis. Den forkerte praksis har ifølge Forsikring og Pension kun været anvendt i de tilfælde, hvor forsikrings- summen har været relativt meget stor i forhold til præmien, ud fra en gennemsnitsbetragtning.
På baggrund af Forsikring og Pensions oplysninger er det derfor lagt til grund, at ca. 25 pct. af præmieindtægter ved- rører forsikringer stemplet efter præmie, og der ud af disse ikke er betalt præmieafgift af ca. 40 pct. som følge af forkert praksis. Det betyder, at der som følge af forkert praksis mangler afgift af præmie for ca. 10 pct. af præmieindtægter- ne svarende til et umiddelbart provenutab efter tilbageløb på ca. 50 mio. kr. om året i varig virkning.
Tabel 1. Provenu, helårsvirkning opgjort som varig virkning
Mio. kr. årligt i 2012-niveau | Før tilbageløb | Efter tilbageløb |
Indtægt fra stempelafgift | 325 | 250 |
Manglende provenu grundet forkert praksis | 75 | 50 |
Merprovenu | 50 | 50 |
I alt | 475 | 350 |
Note: Tallene er afrundet
Ved en løbende præmieafgift i forhold til den gældende stempelafgift vil der være et større incitament til at vælge andre og bedre forsikringsordninger. Dette er forbundet med en samfundsmæssig gevinst.
Det bemærkes, at den nuværende stempelafgift på 50 kr. pr. genforsikring med dette lovforslag falder bort sammen med reglen om, at afgiften af lovpligtige motoransvarsfor- sikringer højest kan udgøre 8 kr. Hertil kommer, at der med dette forslag skal betales afgift selvom forsikringssummen ikke overstiger 12.000 kr. Disse ændringer vurderes ikke at være forbundet med nævneværdige økonomiske konsekven- ser.
Finansårsvirkning på konto skønnes til ca. 125 mio. kr. i 2013.
4.2. Økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomi- ske konsekvenser for kommuner og regioner.
4.3. Skatteudgifter
Afgiften ved genforsikring er en skattesanktion, som med dette forslag ophæves. En skattesanktion er det modsatte af en skatteudgift. Efter de gældende regler indebærer afgift af genforsikring en form for dobbeltregulering, idet der ved genforsikring betales afgift to gange af det, der er forsikret i første omgang. Størrelsen af skattesanktionen svarer til pro- venutabet heraf, som er uden nævneværdig karakter.
Der er ingen skatteudgifter forbundet med forslaget.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger vedr. it-udvikling og porto mv. på 0,5 mio. kr. Forslaget skønnes endvidere at medføre engangsomkostninger til 1 årsværk vedr. vejledning mv. svarende til en udgift på 0,6 mio. kr.
Forslaget skønnes ikke at medføre løbende omkostninger.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes umiddelbart at medføre en omkostning på ca. 150 mio. kr. om året for erhvervslivet i varig virk- ning. Heraf kan over halvdelen henføres til en skærpelse af forkert forsikringspraksis. Den samlede omkostning forven- tes at blive overvæltet i endeligt forbrug.
Som følge af ophævelse af afgift ved genforsikring, opnår forsikringsselskaber en besparelse på 50 kr. pr genforsik- ringskontrakt. Samlet vurderes denne besparelse sammen
med de andre småjusteringer dog at være af mindre betyd- ning.
Den øgede mobilitet og tilskyndelse til konkurrence på forsikringsmarkedet er til gavn for erhverv, der tegner ska- deforsikringer, idet de alt andet lig vil kunne opnå lavere ud- gifter til forsikringspræmier.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til vurdering hos Erhvervsstyrel- sens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR). CKR bemærker, at med lovforslaget bliver det lovpligtigt for virk- somheder, som indgår aftaler om skadesforsikringer, at regi- strere sig og føre regnskab over afgiftspligtige skadesforsik- ringspræmier. CKR bemærker endvidere, at SKAT oplyser, at langt størstedelen af alle forsikringsselskaber allerede føl- ger denne fremgangsmåde, hvorfor det kun er enkelte virk- somheder, som i praksis skal ændre procedure for registre- ring og regnskabsaflæggelse af afgiftspligtige skadesforsik- ringspræmier.
CKR vurderer på baggrund heraf, at de administrative om- stillingskonsekvenser for virksomhederne vil være begræn- sede. Endvidere findes det positivt, at regnskabsaflægningen udformes på tilsvarende måde som ved regler, der er gæl- dende for andre afgifter. Herved ensrettes procedurerne, og de oplevede byrder for virksomhederne kan potentielt mini- meres. CKR finder det positivt, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013, så virksomhederne får tid til at omstille sig til de nye procedurer.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven- ser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udover alle ministerier samt udvalgte styrelser mv. er lov- forslaget sendt i høring hos Advokatrådet, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Data- tilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervssty- relsen – Center for kvalitet i Erhvervsregulering, Finansrå-
det, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, FDR – Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske reviso-
rer, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen, Retssikkerhedschefen – SKAT.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for det of- fentlige | Forslaget skønnes at medfører et umiddel- bart provenu efter tilbageløb på ca. 100 mio. kr. om året i varig virkning | Ingen nævneværdige økonomiske konse- kvenser |
Administrative konsekvenser for det offentlige | Ingen | Engangsomkostninger på 1,1 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet | Ingen nævneværdige økonomiske konse- kvenser | Forslaget skønnes umiddelbart at medføre en omkostning på ca. 150 mio. kr. om året i varig virkning for erhvervslivet. Heraf kan over halvdelen henføres til en skær- pelse af forkert forsikringspraksis. Den samlede omkostning forventes at blive overvæltet i endeligt forbrug. |
Administrative konsekvenser for er- hvervslivet | Ingen nævneværdige konsekvenser | Ingen nævneværdige konsekvenser |
Administrative konsekvenser for bor- gerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirek- tivet) med senere ændringer. | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til kapitel 1
Til § 1
I lov om afgift af skadesforsikring skal begrebet skade- sforsikring forstås som en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden. Efter forsikringsaftalelovens § 35 kan enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsik- ringstagerens eller tredjemands interesse.
Til stk. 1
I forslagets § 1, stk. 1, nr. 1, bestemmes det, at der er af- giftspligt af præmier for skadesforsikring, som indgås her i landet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 2. I stk. 1, nr. 2, bestemmes, at der endvidere er afgiftspligt for skadesforsikringsaftaler, for hvilke risikoen er placeret her i landet, uanset hvor de er indgået.
Ved »indgået her i landet« i stk.1, nr. 1, forstås en aftale om skadesforsikring, der af en forsikringstager er indgået med:
– et forsikringsselskab, som er etableret her i landet
– en filial af et udenlandsk forsikringsselskab, som er etableret her i landet eller
– en forsikringsformidler etableret her i landet, som for- midler forsikringen for danske eller udenlandske forsik- ringsselskaber.
Til stk. 2
Stk. 2 er en videreførelse af reglerne i stempelafgiftsloven, og er en undtagelse til stk. 1, nr. 1. I stk. 2 bestemmes, at hvis risikoen for forsikringsaftalen er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomi- ske Samarbejdsområde (EØS), er forsikringen ikke afgifts- pligtig her i landet, uanset hvor forsikringen tegnes. EØS består af EU-landene samt Norge, Island og Lichtenstein.
Der er således afgiftspligt af de forsikringsaftaler, hvor ri- sikoen er placeret her i landet, samt de forsikringsaftaler, som er indgået her i landet, og hvor risikoen er placeret i et land, som ikke er omfattet af EØS. Der er derimod ikke af- giftspligt efter § 1, stk. 1, i de situationer, hvor forsikringsaf- talen er indgået med en forsikringsvirksomhed, der er belig- gende i Danmark, men hvor risikoen er placeret i et andet EØS-land.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, om afgiftspligt i forhold til ri- sikoens placering er i overensstemmelse med Rådets direk- tiv 92/49/EØF, som i artikel 46 fastslår, at forsikringsaftaler udelukkende må pålægges afgift i det land, hvor risikoen be- står, herefter benævnt risikolandet. Efter Rådets direktiv 88/357/EØF, artikel 2 d defineres risikolandet således:
• Den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejen- dom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
• Den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver art
• Den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale om
• Den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sæd- vanlige bopæl eller, hvis forsikringstageren er en juri- disk person, den medlemsstat, hvor den i aftalen om- handlede virksomhed er beliggende, i alle de tilfælde, som ikke udtrykkeligt er omhandlet i de foregående led
Til stk. 3
Stk. 3 er en præcisering af gældende praksis efter stempe- lafgiftsloven, hvor det fastslås, at begrebet skadesforsikring i dette lovforslag er i overensstemmelse med de forsikrings- retlige definitioner. Ved skadesforsikring forstås således be- grebsmæssigt forsikring af de forsikringsklasser, der frem- går af bilag 7 til Lov om finansiel virksomhed. Skadesfor- sikring er for eksempel bygningsforsikring, løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsikring, indboforsikring, familieansvars- forsikring, personulykkesforsikring, retshjælpsforsikring samt motoransvarsforsikringer.
Efter den gældende stempelafgiftslov anses visse invalide- forsikringer (forsikringer mod tab af erhvervsevne) ikke for omfattet af stempelafgiften, hvilket fremgik af bemærknin- gerne til lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af bl.a. stempelafgiftsloven. Dette er en følge af, at livsforsikringer ved denne lovændring blev undtaget fra stempelafgift, med henblik på at ligestille livsforsikringer og pensionsordnin- ger. Baggrunden er, at disse invalideforsikringer anses for invalidepensionsordninger. Der er tale om invalideforsikrin- ger med løbende udbetalinger, som i dag er omfattet af Pen- sionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c, og som er omfattet af fradragsret og bortseelsesret efter Pensionsbeskatningslo- ven. Ordningerne kan tegnes i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Disse forsikringer vil fortsat ikke være om- fattet af skadesforsikringsafgift, idet det ikke er hensigten at ændre på retstilstanden.
Til § 2
I § 2 fastsættes afgiftssatsen, som udgør 1,1 pct. af forsik- ringspræmien.
Til § 3
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at afgiftsgrund- laget kunstigt holdes nede for at reducere afgiftsbetalingen.
Til stk. 1
I § 3 stk. 1, præciseres det, at der med præmie forstås det vederlag, der betales for en skadesforsikring, og at det er
uden betydning, om prisen, altså vederlaget, betales af for- sikringstageren eller af 3. -mand.
Består vederlaget helt eller delvist af andet end penge, skal værdien af dette »andet« medregnes til vederlaget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der finder en byttehandel eller lignende sted som led i betalingen for forsikringen. I så fald afspejler den betalte præmie ikke den reelle pris for forsik- ringen.
Til stk. 2
I stk. 2 fastsættes der regler om, at hvis aftalen om en af- giftspligtig skadesforsikring indgås i sammenhæng med el- ler har sammenhæng med en anden aftale, skal vederlaget anses for at udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring. Det er f.eks. til- fældet, hvis der til et kreditkort knytter sig en rejseforsikring m.v., hvis et abonnement, kontingent eller lignende også in- deholder en skadesforsikring, eller hvis f.eks. et salær ve- drørende salg af en fast ejendom også indeholder en skade- sforsikring i forbindelse med flytningen. I disse tilfælde kan den synlige præmie for skadesforsikringen være reduceret, eller måske kan forsikringen ligefrem være »gratis«, fordi den reelle præmie for skadesforsikringen betales som en del af en anden ydelse m.v. Afgiftsgrundlaget bliver derved for lavt, medmindre der findes en regel, som fastsætter, at ve- derlaget for forsikringen i sådanne situationer skal udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring.
Det samme gør sig gældende, hvis der består et interesse- fællesskab mellem parterne. Begrebet »interessefællesskab« er ikke nærmere defineret, men bestemmelsen skal give SKAT en mulighed for, i særlige tilfælde, at tilsidesætte et afgiftsgrundlag, hvis det afviger fra markedsmæssige vilkår. Det er ikke en bestemmelse, som forventes anvendt særligt ofte, og i sidste ende vil det være op til domstolene at træffe afgørelse.
Reglen kan også tænkes anvendt i en situation, hvor der indgås aftale om både en afgiftspligtig og en afgiftsfritaget forsikring, og præmien for den afgiftspligtige del er sat ufor- holdsmæssigt lavt, mens præmien for den afgiftsfritagne del er sat tilsvarende uforholdsmæssigt højt.
Til § 4
Bestemmelsen fritager præmier vedrørende visse forsik- ringer fra afgiften. Fritagelserne i nr. 1-4 viderefører de fri- tagelser, der findes i stempelafgiftsloven. I nr. 5 og 6 frita- ges præmier vedrørende genforsikringskontrakter samt an- svarsforsikringer for motorkøretøjer.
Til nr. 3
Definition af, hvad der skal forstås ved sø- og transport- og luftfartsforsikring bygger på den almindelige forståelse af disse begreber inden for forsikringsbranchen mv.
I §§ 59 - 76 i Forsikringsaftaleloven og i Dansk Søforsik- ringskonvention er fastsat en række bestemmelser og defini- tioner, der alle vedrører søforsikring.
Heraf fremgår bl.a., at en søforsikring er en forsikring mod fare under søtransporter. Forsikringen omfatter både skib og gods og dertil knyttet interesse, under transport på havet, på søer, på floder, kanaler og på andre vandveje.
Omfatter forsikringen også forsikring mod fare ved trans- port eller ophold på land i forbindelse med søtransporten, er hele forsikringen at anse som en søforsikring. Se forsik- ringsaftalelovens § 59 stk. 1.
Forsikring, der knytter sig til et skib der er på bedding, i dok eller som i øvrigt er stilleliggende samt forsikring af gods i sådant skib, anses også for søforsikring. Se forsik- ringsaftalelovens § 59, stk. 2.
Lystfartøjsforsikringer er omfattet af begrebet søforsik- ring.
En luftfartsforsikring omfatter kaskoforsikring, der dæk- ker tab af eller skade på fly, der befinder sig i luften, på jor- den, i vandet eller i hangar. Endvidere omfatter luftfartsfor- sikring ansvarsforsikring for skade på tredjemand.
§§ 77 og 78 i forsikringsaftaleloven vedrører anden trans- portforsikring. Anden transportforsikring end søforsikring omfatter efter ordlyden i § 77 »enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes under transporten«.
En transportforsikring omfattet almindeligvis både forsik- ring af varer under forsendelse samt det ansvar, som trans- portører, ekspeditører, godsterminaler mv., har for varerne under forsendelsen.
Til nr. 4
En kreditforsikring og kautionsforsikring er karakteriseret ved, at forsikringsvirksomheden påtager sig risikoen for en persons eller selskabs betalingsevne og betalingsvilje. Der er tale om forsikringsklasse 14 og 15 i bilag 7 til lov om finan- siel virksomhed.
Til kapitel 2
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter, at de afgiftspligtige efter loven er forsikringsvirksomheder, der indgår aftaler om skadesfor- sikringer, hvor præmien er afgiftspligtig efter lovens § 1.
Til § 6
Det foreslås i bestemmelsen, at der er registreringspligt for alle forsikringsvirksomheder, som indgår aftaler om ska- desforsikringer, hvor præmien er afgiftspligtig efter loven.
I stk. 1 bestemmes det, at afgiftspligtige virksomheder, som indgår aftaler om skadesforsikring, og hvor præmierne ikke er fritaget efter § 4, skal melde sig til registrering hos SKAT.
I stk. 2 foreslås det, at forsikringsselskaber fra andre EU- lande eller lande uden for EU, med hvilke Danmark har en
aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reg- lerne inden for EU kan udpege en herboende repræsentant. Det betyder, at disse virksomheder har ret til at være regi- streret hos SKAT ved en herboende repræsentant, men at det ikke er et krav.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af Rå- dets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bi- stand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, at Danmark kan få bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter, herun- der den foreslåede afgift. Dermed vil afgiften kunne inddri- ves hos virksomheden, hvis denne har forretningssted i så- danne lande.
Forslaget sikrer, at hvis virksomheden ønsker at udpege og få registreret en sådan repræsentant, så er det muligt.
I stk. 3 foreslås det at stille krav om en herboende repræ- sentant for så vidt angår forsikringsselskaber, som er etable- ret i lande uden for EU, med hvilke Danmark ikke har en af- tale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til regle- rne inden for EU.
Afgiftspligtige virksomheder, der ikke har forretningssted i Danmark, EU eller lande uden for EU, med hvilke Dan- mark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal således efter forslaget registreres med en herboende repræsentant. Dvs. ved en per- son, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 4 indeholder bestemmelser om fristen til at anmelde sig til registrering, til at meddele SKAT diverse ændringer i registreringsforholdet og til at meddele SKAT, at virksom- heden ikke længere driver virksomhed, som medfører regi- streringspligt. Fristen for anmeldelse til registrering er såle- des efter forslaget 8 dage forud for, at den registreringsplig- tige virksomhed påbegyndes, og fristen for at meddele sene- re ændringer i registreringsforholdet eller ophør af den regi- streringspligtige virksomhed er 8 dage efter ændringen eller ophøret. Bestemmelsen svarer til reglerne i andre afgiftslo- ve.
Til kapitel 3
Til § 7
Efter bestemmelsen skal afgiften opgøres på grundlag af de forsikringspræmier, som den afgiftspligtige virksomhed har opkrævet i afgiftsperioden, som er kalendermåneden. Med opkrævet forstås de præmier, som virksomheden har faktureret, men ikke nødvendigvis modtaget betaling af, i perioden. Generelt bemærkes, at hvor der opstår regulering af præmie, skal denne generelt behandles således, at samme faktiske præmiebetaling kun afgiftsbelægges én gang.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at virksomheden i afgiftsgrund- laget kan modregne evt. opkrævede præmier, hvor kunden efterfølgende er trådt tilbage fra aftalen efter reglerne om fortrydelsesret, som findes i forsikringslovgivningen. Mod-
regningen kan ske i den afgiftsperiode, hvor det konstateres, at der ikke er tegnet nogen forsikring.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen kan den afgiftspligtige ligeledes mod- regne forsikringspræmier, hvor disse er konstateret tabt, og som er medregnet i afgiftsgrundlaget i tidligere afgiftsperio- der.
Reglerne om modregning i afgiftsgrundlaget i stk. 2, 3 og 4 suppleres af de generelle regler om ændring af afgiftstil- svar i skatteforvaltningsloven. Genoptagelse kan eksempel- vis ske ved, at virksomheden indsender en efterangivelse. Ændringen vil i disse tilfælde skulle henføres (periodiseres) til den afgiftsperiode, som ændringen – f.eks. en fejlrettelse
– vedrører. Det skyldes, at genoptagelse efter disse regler er undergivet visse frister. Det betyder, at afgiftstilsvaret ikke kan ændres, hvis anmodningen om ændring ikke overholder fristerne i skatteforvaltningsloven.
Ved anvendelse af stk. 2-4 skal fristerne i skatteforvalt- ningsloven ligeledes iagttages.
Til stk. 4
Efter den foreslåede bestemmelse kan den afgiftspligtige modregne opkrævede forsikringspræmier, som tilbagebeta- les forsikringstageren i forbindelse med opsigelse af forsik- ringen, samt præmier, som tilbagebetales til kunden i forbin- delse med en efterfølgende regulering (tilbagebetaling) af en allerede indbetalt præmie.
Til kapitel 4
Til § 8
Bestemmelsen fastsætter, at afgiftsperioden efter loven er kalendermåneden. Det betyder, at afgiften skal opgøres og indbetales månedligt. Dette svarer til reglerne i andre af- giftslove. Dette skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at afregning af skadesforsikringsafgiften skal ske efter de generelle regler for betaling af afgift, som findes i opkræv- ningsloven, ligesom det er tilfældet for langt de fleste andre afgiftslove.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at registrerede virksomheder efter ud- løbet af hver afgiftsperiode (kalendermåned) skal angive og indbetale afgiften for den forløbne måned til told- og skatte- forvaltningen. Angivelse af afgiften sker efter de generelle regler i §§ 2 og 3 i opkrævningsloven. Det foreslås videre, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling, herunder regler om digital angivelse. Der kan være tale om regler vedrørende den måde, angivelsen og betalingen skal foregå i praksis, anvendelse af digital angi- velse, krav til de oplysninger, der skal afgives på angivelsen o.lign.
De foreslåede regler om angivelse og betaling betyder bl.a., at angivelsen skal indgives til SKAT senest den 15. i
den første måned efter udløbet af afgiftsperioden. I januar måned skal angivelsen dog indgives senest den 17. januar. Såfremt sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag. Afgift forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest sammen med angivelsesfristens udløb. Ud- gør betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbeta- ling af beløbet undlades. Angivelser skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Dette svarer til de ad- ministrative regler, der typisk gælder for andre afgifter.
I stk. 2 foreslås, at ved manglende angivelse eller betaling gælder opkrævningslovens almindelige regler i §§ 4 – 8.
Af opkrævningslovens regler fremgår det bl.a., hvad SKAT kan gøre, hvis reglerne om angivelse og betaling ikke overholdes. Hvis der ikke er modtaget en angivelse ved fri- stens udløb, kan SKAT fastsætte afgiftsbeløbet skønsmæs- sigt. En foreløbig fastsættelse koster 800 kr. og har SKAT gentagne gange måtte fastsætte afgiftsbeløbet foreløbigt ef- ter disse regler, kan SKAT inddrage virksomhedens registre- ring for afgiften.
SKAT kan også meddele virksomheden et påbud om, at den skal overholde nærmere bestemte regler, og kan pålæg- ge den afgiftspligtige virksomhed daglige bøder indtil på- buddet efterleves. Konstateres det, at virksomheden har be- talt for lidt i afgift, bliver virksomheden opkrævet det skyl- dige beløb, og kan det ikke nærmere fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT fastsætte afgiften skønsmæssigt.
Der betales desuden gebyr på 65 kr. for erindringsskrivel- ser, og der betales renter, hvis afgiften ikke betales rettidigt. SKAT kan dog under særlige omstændigheder fritage for betaling af erindringsgebyr og afgiften på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler for, hvordan et afgiftsgrundlag skal opgøres, hvis det er i fremmed valu- ta. Bestemmelsen udvider princippet i den hidtidige regel i stempelafgiftslovens § 13, stk. 2, som udelukkende omhand- ler omregning fra euro til danske kroner, sådan at reglerne bliver ens for alle valutaer.
I forhold til de nugældende regler bestemmes det endvide- re, at hvis der ikke er fastsat en officiel middelkurs for den pågældende valuta, benyttes en sælgerkurs som fastsat af et pengeinstitut indenfor de seneste 14 dage forud for indgivel- sen af angivelsen. En sælgerkurs er kursen ved et pengein- stituts salg og kundens køb.
Til kapitel 5
Til § 11
I lovforslagets § 11, stk. 1-4 foreslås regnskabsbestem- melser for registrerede forsikringsvirksomheder.
Det foreslås. at regnskabsreglerne udformes på tilsvarende måde som de regler, der er gældende for andre afgifter.
Forsikringsvirksomheder skal ifølge den foreslåede be- stemmelse i stk. 1 føre et regnskab over afgiftspligtige for- sikringspræmier, som kan danne grundlag for opgørelse af afgiftsbeløb, der skal angives og betales hver måned, samt danne grundlag for kontrol med afgiftens korrekte betaling. Regnskabet kan være integreret i det almindelige forret- ningsregnskab hos den afgiftspligtige.
Reglen indebærer, at regnskabet skal indeholde specifika- tioner af, hvordan afgiften er beregnet, det skal være muligt at sammenholde posteringerne af afgiftsbeløb i regnskabet med beregningen af afgiften for hvert afgiftspligtigt præmie- beløb, og der skal være et klart og entydigt kontrolspor.
I stk. 2 foreslås det, at afgiften skal fremgå på præmiefak- turaen, dvs. kvitteringen eller opkrævningsdokumentet ve- drørende forsikringspræmien, som i øvrigt skal indeholde identifikationsoplysning (CVR-nr.) på den afgiftspligtige virksomhed, som betaler afgiften til SKAT.
I stk. 3 foreslås det, at den afgiftspligtige har pligt til at opbevare regnskabsmaterialet, og at det skal opbevares i 5 år fra regnskabsårets slutning.
I overensstemmelse med de øvrige afgiftslove foreslås det i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nær- mere regler for virksomhedernes regnskabsførelse. Det kan eksempelvis være nærmere regler om oprettelse af og krav til bestemte konti i regnskabet.
Til kapitel 6
Til § 12
Det foreslås i bestemmelsen, at der er hæftelse for afgiften for herboende repræsentanter for afgiftspligtige forsikrings- selskaber med forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, jf. § 6, stk. 3. Det foreslås videre, at aftageren af forsikringen hæf- ter for betaling af afgiften, hvis den afgiftspligtige forsik- ringsvirksomhed har forretningssted udenfor EU og har und- ladt at registrere sig efter § 6, stk. 3 ved en herboende repræ- sentant. Forsikringsvirksomheden vil efter § 6, stk. 3 være forpligtet til at registrere sig i Danmark, hvis den har forret- ningssted i et land, med hvilket Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand om inddrivelse, der svarer til reglerne i EU.
Til kapitel 7
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse fastsætter SKATs kontrolbe- føjelser, i lighed med tilsvarende bestemmelser i andre af- giftslove.
I stk. 1 foreslås det, at SKAT har adgang til at foretage ef- tersyn hos afgiftspligtige forsikringsvirksomheder eller de- res repræsentant uden retskendelse med henblik på kontrol af afgiften. Med bestemmelsen fraviges kravet i Grundlo- vens § 72 om forudgående retskendelse. Der kræves således ikke retskendelse for at foretage eftersyn efter bestemmel-
sen, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og til at efterse forretningsbøger, regnskabs- materiale samt korrespondance m.v. Tvangsindgreb efter be- stemmelsen vil skulle ske under hensyntagen til bestemmel- serne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved for- valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig- ter (Retssikkerhedsloven).
I stk. 2 foreslås, at virksomhedens indehaver og ansatte har pligt til at bistå SKAT ved eftersynet efter stk. 1.
I stk. 3 foreslås, at virksomheden har pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale m.v. til SKAT. Endvidere foreslås det, at SKAT også har adgang til materiale jf. stk. 1, når dette findes på i elektronisk form.
I stk. 4 foreslås, at politiet bistår SKAT i kontrollen efter aftale mellem de to ressortministre. Der foreligger ikke så- danne formelle regler i dag, men bestemmelsen giver SKAT mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrol. Po- litiets bistand efter denne bestemmelse omfatter udelukken- de bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrol- lens gennemførelse, og det er den stedlige politidirektør, der konkret afgør, om politiet skal bistå SKAT. Den foreslåede regel i 2. punktum giver justitsministeren hjemmel til at ud- stede nærmere regler om politiets bistand i en bekendtgørel- se, efter forhandling med skatteministeren.
Til § 14
Med bestemmelsen foreslås det, at virksomheder på SKATs anmodning skal oplyse om køb af forsikringer, hvor præmien er afgiftspligtig. Oplysningerne vil kunne anvendes til SKATs arbejde med kontrol af afgiften. Bestemmelsen svarer til lignende regler i andre afgiftslove.
Til § 15
Det foreslås, at offentlige myndigheder på SKATs anmod- ning er forpligtiget til at afgive oplysninger til brug for regi- strering af virksomheder og kontrol med afgiften. Bestem- melsen svarer til lignende regler i andre afgiftslove.
Til kapitel 8
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse indeholder lovens strafbe- stemmelser, som svarer til strafbestemmelserne i øvrige af- giftslove.
Forslaget til stk. 1 hjemler bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplys- ninger, eller fortier oplysninger, til brug for afgiftskontrol- len. Endvidere foreslås det, at det kan straffes med bøde, hvis afgiftspligtige virksomheder ikke overholder registre- ringspligten i lovens § 6, stk. 1 og stk. 3, eller ikke overhol- der fristen for registrering efter lovens § 6, stk. 4, undlader at indgive afgiftsangivelse efter lovens § 9, undlader at over- holde bestemmelsen i § 10 for omregning af afgiftsgrundla- get fra fremmed valuta, undlader at overholde regnskabsbe- stemmelserne i § 11, undlader at overholde pligten til at bi-
stå ved SKATs kontrol eller udlevere materiale til brug for kontrol, jf. § 13, stk. 2 og 3 og § 14.
Den foreslåede regel i stk. 2 medfører, at der kan fastsæt- tes regler om bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i en bekendtgørelse, som ministeren udsteder i medfør af be- myndigelser i loven.
Af den foreslåede regel i stk. 3 følger det, at der kan straf- fes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder for for- sætlige overtrædelser af loven, med mindre der kan idøm- mes en højere straf efter straffelovens § 289.
Det foreslås i stk. 4, at der skal kunne pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe- lovens kapitel 5.
Til § 17
I bestemmelsen foreslås det, at opkrævningslovens §§ 18 og 19 skal finde anvendelse i lighed med, hvad der gælder i andre afgiftslove.
Det betyder, at hvis en overtrædelse ikke vil medføre hø- jere straf end bøde, vil sagen kunne afsluttes administrativt uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig og betaler den fastsatte bøde. Betales bøden eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke videre for- følgning. Bøder opkræves og inddrives i henhold til lovgiv- ningens almindelige regler. Retsplejelovens regler om tilta- lerejsning finder anvendelse i sager, der afsluttes administra- tivt. Ransagning i sager om overtrædelse af loven sker i overensstemmelse med retsplejeloven.
Til kapitel 9
Til § 18
I stk. 1 foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, og i stk. 2 foreslås det, at stempelafgiftsloven samtidig op- hæves. Det vil samtidig medføre, at tilladelser til afregning af afgift efter § 70 i stempelafgiftsloven bortfalder ved ikrafttræden af loven. Virksomheder, der afregner afgift ef- ter den hidtidige lovs § 70, vil af SKAT automatisk blive re- gistreret efter lov om afgift af skadesforsikringer, og vil der- med skulle foretage angivelse og betaling, som de hidtil har gjort efter stempelafgiftsloven.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en overgangsbe- stemmelse, som betyder, at forsikringsselskaberne uanset tidligere indgåede prisaftaler har mulighed for overfor kun- den at forhøje præmien med afgiften, efter lovens ikrafttræ- den.
Reglen i stk. 4 foreslås indsat, således at værdien af ubrug- te stempelmærker efter den hidtidige stempelafgiftslov kan tilbagebetales efter ansøgning til SKAT frem til 31. decem- ber 2015. Ligeledes foreslås det, at der indenfor samme frist kan ske tilbagebetaling at afgiften af stempelmærker, der er
anvendt til et stempelafgiftsfrit dokument og beløb, hvor- med værdien af stempelmærkerne, der er anvendt til et do- kument, overstiger den fastsatte stempelafgift.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er indsat som en værnsregel for at forhindre spekulation ved overgangen til de nye regler. Efter lovens § 7, stk. 1, medregnes til afgifts- grundlaget forsikringspræmier, som den afgiftspligtige har opkrævet i afgiftsperioden. For at undgå at forsikringsvirk- somheder inden loven træder i kraft opkræver forsikrings- præmien for en periode længere end et år, men hvor præ- mien eller en del heraf først forfalder til betaling efter den
31. december 2013, foreslås det, at den del af præmien, der først skal betales efter den 31. december 2013, skal anses som opkrævet på betalingstidspunktet. Det indebærer, at for- sikringsvirksomheden skal betale afgift af den del af forsik- ringspræmien, som først skal betales efter den 31. december 2013. Ved at fastsætte fristen til den 31. december 2013, vil værnsreglen ikke komme til at berøre forsikringer, som er tegnet på normale vilkår.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Til § 20
Bestemmelsen indeholder en konsekvensændring i op- krævningsloven.
Opkrævningsloven indeholder i bilag 1, liste A, en op- remsning af de afgiftslove, for hvilke opkrævningslovens bestemmelser er gældende. Skadesforsikringsafgiftsloven tilføjes til dette bilag som nr. 34.
Til § 21
Bestemmelsen indeholder en konsekvensændring i inddri- velsesloven.
I inddrivelseslovens bilag 1, nr. 6, nævnes bl.a. stempelaf- gift som en af de afgifter, hvor staten ved manglende angi- velse har ret til lønindeholdelse og udpantning. Stempelafgift erstattes i dette bilag med skadesforsikringsafgift.
Til § 22
Bestemmelsen indeholder konsekvensændring i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, sel- skabsskatteloven og visse andre love (opkrævning via én skattekonto).
Bestemmelsen er dels en konsekvens af, at stempelafgif- ten nu erstattes med skadesforsikringsafgiften, som ligeledes skal være omfattet af reglerne om én skattekonto, og dels en konsekvens af, at skadesforsikringsafgiftsloven underlægges reglerne i opkrævningsloven, og der således fremover ikke er behov for særregler for så vidt angår opkrævning.