B E S L U T N I N G NR 40/2019

Den Regionale Direktør for Miljøbeskyttelse

i Szczecin

WONS-OŚ.440.1.2017.KK.41

Szczecin, 25.11.2019

B E S L U T N I N G NR 40/2019

om miljøbetingelser

På baggrund af art. 104 og art. 108 § 1 i lov af 14. juni 1960, Kodeks for administrative procedurer (Dz.

U. af 2018, pos. 2096 med efterfølgende ændringer) - i det følgende kaldet K.p.a., i henhold til art. 75, sektion 7 og art. 75, sektion 1, pkt. 1 litra f), og ligeledes art. 82 og art. 85 i lov af 3. oktober 2008 om tilgang til miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlighedens andel i miljøbeskyttelse samt om vurdering af miljøpåvirkning (Dz. U. af 2018, pos. 2081 med efterfølgende ændringer) – i det følgende kaldet lov OOS samt § 2 sektion 1 pkt 21 i Ministerrådets forordning af 9. november 2010 vedrørende projekter, som kan have betydelig indflydelse på miljøet (Dz. U. af 2016 pos. 71), efter analyse af ansøgningen af 15.12.2017 fra investoren, dvs. Operator Gazociągów Przesyłowych GAZ-SYSTEM

S.A. i Warszawa, indleveret af befuldmægtigede, Xx. Xxxxxx Xxxxxxxxx, i sagen om afgivelse af beslutning om miljøbetingelser for projektet omfattende anlæg af den undersøiske gasrørledning

„BALTIC PIPE”, som forbinder danske og polske transmissionssystemer, indenfor grænserne af Republikken Polens havområder, og i landområder i Republikken Polen,

det afgøres

A. Beskrivelse af typen og stedet for gennemførelsen af projektet.

Det planlagte projekt omfatter anlæg af den undersøiske gasrørledning „BALTIC PIPE”, som forbinder danske og polske transmissionssystemer, i Republikken Polens havområder og i landområder i Republikken Polen.

Gasrørledningen Baltic Pipe i Østersøen er en del af projektet, som har til formål at skabe en ny korridor for levering af naturgas til det europæiske marked, og muliggøre dens transport fra norske gasfelter til det danske og polske marked, og ligeledes transport af naturgas og flydende naturgas (LNG) fra Polen til Danmark. Dette projekt omfatter anlæg og drift af den undersøiske installation til gastransport, med en længde på ca. 274 km, som forbinder gastransportsystemerne i Polen og Danmark, og som vil blive anlagt i danske og polske land- og havområder, samt i svenske havområder. Projektets hovedformål er en yderligere forstærkning af gasforsyningens diversificering, integration af markederne, priskonvergens og forsyningssikkerhed, først og fremmest i Polen og i Danmark, og ligeledes i Sverige, Central- og Østeuropa (CEE) og i Østersøregionen.

Projektet, som er underlagt ansøgningen om en beslutning om miljøbetingelser, vedrører et segment fra grænsen af den polske eksklusive økonomiske zone til og med gasrørledningens første ventilstation (LVS) placeret på land, i kystbæltet i nærheden af byen Pogorzelica i kommunen Rewal, Zachodniopomorskie amt. Området, hvor projektet realiseres, omfatter polens eksklusive økonomiske zone (EEZ), polske territorialfarvande, herunder områder af territorialfarvande og interne havområder (grund nr 310, område Pogorzelica, kommune Rewal), samt kystsbæltet (grundene med numrene: 37/3, 38, 299/3 område Pogorzelica, kommune Rewal).

Projektets detaljerede karakteristika er fremstillet i bilag 1 til nærværende beslutning mens projektets lokalisering fremgår af bilag 2 til samme.

B. Fastlægge miljøbetingelserne for det planlagte projekt, bestående i anlægget af gasrørledningen "BALTIC PIPE", der forbinder Danmarks og Polens

ul. Xxxxxxx Xxxxxxx 00, 00-000 Xxxxxxxx tel.: 00 00-00-000, fax: 00 00-00-000, e-mail: xxxxxxxxxxx.xxxxxxxx@xxxx.xxx.xx, xxxxxxxx.xxxx.xxx.xx/

transmissionssystemer, inden for grænserne af Republikken Polens havområder, og i Republikken Polens landområder i henhold til den ansøgte variant, dvs. Niechorze - Pogorzelica varianten, og samtidigt fastlægges nedenstående betingelser for gennemførelse af projektet.

I. Betingelser for arealanvendelse i anlægsfasen, driftsfasen eller anvendelse af projektet, med særlig vægt på behovet for at beskytte værdifulde naturværdier, naturressourcer og monumenter, samt begrænsning af generne for de omkringliggende områder.

1. I relation til den landbaserede del af investeringen

1.1. Gennemfør investeringen under miljøtilsyn, dvs. sørge for overvågning af en specialist inden for beskyttelse af flora og fauna (botaniker, ornitolog, zoolog i relation til andre dyregrupper) for at kontrollere forløbet af udført arbejde forbundet med:

− fældning af træer og buske;

− fjernelse af jordens overfladelag (herunder skovstrøelse), organisering af byggepladsen, herunder passende foranstaltninger til at forhindre dyr i at komme ind på byggepladsen (f.eks. indhegning af hele eller en del af området);

− udførelse af udgravninger til gasventilstationen;

− genetablering af skovfragment udgørende habitat 2180;

− regenerering af naturhabitat 2130;

− beskyttelse af den pommerske kaprifolie.

1.2. Inden påbegyndelsen af byggearbejderne bør naturtilsynet i det område, der er berørt af investeringen, verificere muligheden for forekomst af beskyttede arter, herunder især træer der planlægges fjernet, og i tilfælde af forekomst heraf opnå en passende tilladelse til aktiviteter, der er underlagt forbud i relation til beskyttede arter, udstedt med baggrund i loven om naturbeskyttelse.

1.3. En rapport om naturtilsynets aktiviteter, sammen med en vurdering af effektiviteten af de anvendte forholdsregler, skal forelægges den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin hver 3de måned fra påbegyndelsen af arbejdet med gennemførelsen af investeringen.

1.4. Foretagelse af handlinger med henblik på genetablering af skovfragmentet, som udgør naturhabitat 2180, ved at udføre plantning af vegetation, der er i overensstemmelse med habitaterne samt i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt til dette formål, under hensyntagen til bestemmelserne i bilag nr. 3/2014 af 27. august 2014 til aftale nr. 1/2009 af 23.11.2009, indgået mellem direktøren for det regionale direktorat for statsskove i Szczecin og den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin, samt dokumentet "Principper for skovbrug". (Statsskovforvaltningen, Statsskovene) under hensyntagen til følgende antagelser, der muliggør genetablering af den oprindelige struktur og funktion af den transformerede del af habitatet:

a) anvendelse af et overfladelag af jord (inklusive skovstrøelse) indeholdende diasporas af lokal flora, fjernet på stadiet af forberedelse af byggepladser, og beskyttelse imod blanding med jorden fra dybere udgravningslag, med henblik på påbegyndelse af processen med naturlig fornyelse af toplaget efter færdiggørelse af byggearbejderne;

b) introduktionen (plantning) i skovområdet hovedsageligt af fyr (Pinus sylvestris) i form af stiklinger i følgende opdelinger: 10-11-1-01-38 -a -00 forblivende under ledelse af Gryfice skovadministration, samt 12-05-1-03-363 -f -00 forblivende under anvendelse af Havdirektoratet i Szczecin;

c) plantning i den første mulige vækstsæson efter afslutningen af nedlukning af byggepladser og genetablering af jordlaget;

d) valg af plantemateriale i henhold til princippet for den såkaldte frø regionalisering.

1.5. Foretagelse af handlinger med henblik på regenerering af habitat 2130 via anvendelse af et overfladelag med jord, der indeholder diasporas af lokal flora, fjernet på stadiet

for forberedelse af byggepladser, og sikret imod blanding med jorden fra de dybere lag af udgravningen.

1.6. Udfør aktiviteter, der sigter mod at give aktiv beskyttelse til habitaterne 2180 og 2130, gennem effektiv fjernelse af geografisk og økologisk fremmede arter fra disse habitater, både i et 4 m bredt bånd uden træer og buske, opdelt i 2 m på hver side af gasrørledningens akse, og i fragmenter af naturhabitaterne 2180 og 2130, transformeret som et resultat af projektet, ikke anvendt af dettes elementer i driftsfasen, sammen med en ca. 20 m bred bufferzone. Terminen for påbegyndelse og færdiggørelse af arbejdet bør afhænge af resultaterne af den foretagne overvågning.

1.7. Sikring af området med den pommerske kaprifolie Lonicera periclymenum, som befinder sig i nærheden af projektområdet, f.eks. ved indhegning.

1.8. Det udgravede materiale fra gasledningens onshore del, som indeholder det øverste lag af jorden fra byggepladsen og jorden, der kommer fra udgravningerne til tunnelskakten, som har til formål at bore tunnelen, forbindelsen mellem gasrørledningen og ventilstationen, skal midlertidigt opbevares på byggepladsen og efterfølgende genanvendes først ved dets passende genudlægning på investeringsstedet.

1.9. Det udgravede materiale fra tunnelboringsprocessen ved brug af TBM-maskinen skal, efter udskilning fra skrubberen i anlægget til udskillelse af det udgravede materiale, indtil bortskaffelsen i henhold til gældende forskrifter, opbevares på en sådan måde, at nedsivning af forurenende stoffer i jorden undgås, f.eks. i lukkede beholdere eller på en tæt platform omkranset af en ca.1 m høj barriere, udstyret med et system til opsamling af udvaskning fra det udgravede materiale.

1.10. Bygningsfaciliteter, affalds- og materialelagringsfaciliteter på landområdet tæt på havet skal organiseres og drives sådan, at der sikres økonomisk brug af området og minimal forandring af dets overflade, og efter afslutningen af arbejderne, skal området tilbageføres til dets tidligere tilstand. Der skal gennemføres en korrekt affaldshåndtering, herunder:

a) planlægning af arbejdet skal ske på en sådan måde, at mængden af opstået affald minimaliseres;

b) pladsen, som anvendes til parkering af maskiner, transportmidler og medarbejdernes biles, etc., skal være tæt;

c) i berettigede tilfælde skal områder, hvor der oplagres byggematerialer og farligt affald, og hvor der findes risiko for udvanding af stoffer, og disses nedsivning til grundvandet, forsynes med tag;

d) der skal holdes orden på byggepladsen og dennes tilstødende arealer;

e) produceret affald skal opbevares opdelt på steder, som er forberedt til dette på en sådan måde, at miljørisikoen er mindst mulig, og efterfølgende bortskaffes i henhold til bestemmelserne herom;

f) materialer og affald skal oplagres så langt fra vandområder som muligt, og der bør anvendes passende og korrekt beskyttelse af materialer i bulk, som anvendes i byggeperioden, imod bortblæsning og overdreven støvning, såvel under oplagring som under transport;

g) der skal tages passende forholdsregler for at forhindre, at skadelige stoffer kan komme i vandet og jorden i tilfælde af spild af olie og olieprodukter;

h) normalt husholdnings spildevand fra byggepladser skal opsamles i tætte spildevandstanke uden afløb, og efterfølgende overdrages til en autoriseret modtager;

1.11. Under udførelsen af arbejdet bør ændring og anvendelse af miljøelementer kun finde sted i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af projektet.

1.12. For at mindske generne i byggefasen i form af en midlertidig stigning i støvafgivelsen og støjemissionen, skal bl.a. følgende foranstaltninger træffes:

a) ethvert arbejde, der genererer et højt støjniveau skal udføres i løbet af dagen. Det er dog muligt at udføre arbejde om natten, hvis dette er nødvendigt af tekniske årsager;

b) der anvendes tekniske løsninger, som sikrer passende akustiske forhold i nærheden af eksisterende bygninger, der anvendes udstyr og maskiner, der opfylder miljøkrav og -standarder, herunder anvendes af udstyr, der er dæmpet korrekt, i god teknisk stand, med lav emission af forurenende stoffer til luften, og som anvender den mindst støjende teknologi til arbejdet;

c) transportveje, der forsyner investeringerne med byggematerialer, projekteres på en sådan måde, at områder med den højeste intensitet af turisttrafik undgås, herunder planlægges hvis muligt tidspunktet for den højeste intensitet af vejtransport til byggeriet uden for turistsæsonen (juli, august);

d) der anvendes informations- og advarselsskilte om byggepladsen;

e) perioder for motorers arbejde i høje omdrejninger begrænses;

f) der anvendes maskiner og køretøjer, som er i god teknisk stand;

g) maskiner og udstyr, der genererer støj, slukkes når de ikke anvendes.

2. I relation til den havbaserede del af investeringen

2.1. Under hensyntagen til miljøforholdene i området skal projektet udføres på en sådan måde, at muligheden for, at enhver form for forurening kommer i vandmiljøet, udelukkes. Investeringen bør gennemføres og drives på en sådan måde, at den ikke udgør fare for personer, miljø og skibstrafik. Det skal sikres, at arbejde udføres på en sådan måde, at der undgås forurening af havmiljøet med fast og flydende affald, samt at enhver forurening, der opstår som følge af arbejdet, straks og løbende fjernes fra vandoverfladen. Teknologien anvendt i byggearbejderne bør ikke muliggøre forurening af vandet med fast eller flydende affald.

2.2. I tilfælde af spild af olie eller olieprodukter fra maskiner eller køretøjer, skal der tages passende forholdsregler for at forhindre, at skadelige stoffer løber ud i vandet. Al eventuel forurening, der stammer fra det udførte arbejde, skal fjernes straks og løbende fra vandoverfladen, og i tilfælde af forurening, skal der straks tages skridt til at bekæmpe den. Det er forbudt at anvende andre end mekaniske metoder til at fjerne olieprodukter fra vandoverfladen uden tilladelse fra direktøren for Søfartsdirektoratet i Szczecin. Samtykke gives efter anmodning fra lederen af indsatsen til forureningsbekæmpelse (i henhold til § 6, afsnit 1 og afsnit 2 i Ministerrådets forordning af 8. august 2017 om metoder til planlægning af bekæmpelse af farer og forurening på havet - Dz. U. af 2017, pos. 1631).

2.3. Enhver hændelse forbundet med forurening af miljøet eller risiko for forurening af overfladevandet skal straks meddeles til direktøren for Søfartsdirektoratet i Szczecin.

2.4. Gennemførelsen af projektet skal opfylde kravene til miljøbeskyttelse af havvand i henhold til kravene i Vandrammedirektivet og Havstrategi-rammedirektivet.

2.5. Inden projektudførelsen påbegynders, skal der indhentes tilladelse til at anvende havområdet i projektperioden fra direktøren for Søfartsdirektoratet i Szczecin.

2.6. Planlægningen af byggearbejder foretages under hensyntagen til kravene for søfartens sikkerhed og nødvendigheden af uforstyrret skibsfart.

2.7. Byggearbejdet udføres ved anvendelse af udstyr og maskiner i god teknisk stand, som opfylder miljøkrav og -standarder, herunder anvendes udstyr, der er lyddæmpet korrekt, i god teknisk stand, med lav emission af forurenende stoffer til luften, og som anvender den mindst akustisk belastende teknologi til arbejdet.

2.8. På grund af havpattedyr skal detonering af ueksploderet ammunition (engelsk unexploded ordnance, UXO) gennemføres udenfor sommersæsonen, med henblik på reduktion af risikoen for skader på grund af trykbølger og PTS iblandt den i sommerperioden forekommende bestand af marsvin i området. I tilfælde hvor dette ikke er muligt, tillades detonationer hele året udelukkende efter bekræftelse af, at der ikke forefindes grupper af ovennævnte dyr, via observatører af havpattedyr. I begge tilfælde skal der samlet:

a) foretages visuelle observationer af kvalificerede observatører af havpattedyr (MMO) fra dækket af et skib i henhold til metoden fastlagt af JNCC kommissionen samtidig med Passiv Akustisk Overvågning (PAM, eng. Passive Acoustic Monitoring) udgør et supplement til visuelle observationer udført af

MMO, ved anvendelse af et antal hydrofoner placeret i vandsøjlen (PAM detektorer) samt en speciel software, som behandler lyden opfanget af mikrofonerne, under de efterfølgende forudsætninger:

- detektorerne skal placeres på en måde, som muliggør fastlæggelse af tilstedeværelsen af havpattedyr i området for den potentielle PTS,

- detektorerne placeres sådan, at der tages højde for de bathymetriske forhold, sprængstoffets mængde og årstiden;

- påbegyndelsen af observationen skal påbegyndes mindst 60 minutter inden den planlagte detonation af konventionelle våben, og fortsætte til 60 minutter efter detonationen. I begrundede tilfælde kan disse perioder ændres.;

- visuelle observationer begrænses til dagperioder med god sigtbarhed, hvorimod der i tilfælde af ugunstige vejrforhold, som umuliggør gennemførelsen af observationer, ikke bør finde eksplosioner sted.

b) Der anvendes supplerende akustiske enheder, som har til formål at afskrække sæler og marsvin (f.eks. pingere, sonarer eller andre) og/eller enheder, som forhindrer udbredelsen af undervandsstøj (f.eks. boblegardiner).

2.9. Inden den planlagte detonation bør der foretages sonarundersøgelser fra et arbejdsskib for at identificere fiskestimer, med henblik på en eventuel ændring af tidspunktet for rydning af ammunitionen, og hvis dette ikke er muligt, anvendes der metoder til bortskræmning eller forhindring af udbredelsen af undervandsstøj (f.eks. Boblegardiner), hvilket minimerer påvirkningen af fiskene.

2.10. Inden arbejdet med placering af stenmaterialer samt under dette påpeges nødvendigheden af:

a) observation af havpattedyr og hvis nødvendigt anvendelse af passende afskrækkende midler, f.eks. pingere;

b) fremsendelse af en rapport om den nævnte aktivitet til den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin, senest 3 måneder efter afslutningen af arbejdet forbundet med gennemførelsen af investeringen.

2.11. Med hensyn til stenmaterialerne, der anvendes til stabilisering af rørledningen inden dennes nedlæggelse skal der:

a) foretages kontrol af kvalificerede specialister på dette område med henblik på udelukkelse af tilstedeværelsen af fremmede invasive arter;

b) fremsendes en rapport om den nævnte aktivitet til den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin, senest 3 måneder efter afslutningen af arbejdet forbundet med gennemførelsen af investeringen.

2.12. Det udgravede materiale, der er fremkommet på baggrund af nedgravningen af rørledningen i havbunden og processen med at fjerne TBM fra den indkapslede tunnel, skal deponeres på havbunden direkte på arbejdsstedet og langs rørledningens rute og efterfølgende anvendes på investeringens område.

2.13. Der skal gøres alt for at forebygge en negativ påvirkning på fiskeriet fra gennemførelsen af det planlagte projekt, eller for i maksimalt muligt omfang reducere en sådan påvirkning.

2.14. Det skal tilsikres, at der findes passende procedurer, samt arkæologisk overvågning under udførelse af arbejdet, i tilfælde af fund af et hidtil ukendt objekt, der kan vise sig at være et historisk objekt, for at minimere den potentielle påvirkning af kulturarven, og foretage handlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning.

2.15. For at minimere risikoen for et nedbrud, og for at minimere dets konsekvenser er det nødvendigt at:

a) der inden påbegyndelsen af henholdsvis investeringens anlægs- og driftsfase etableres en handlingsplan for et kriseberedskab, der implementeres i tilfælde af uventede begivenheder indenfor rammerne af sikkerhedsstyring og arbejdshygiejne, samt miljøstyringssystemet i overensstemmelse med retningslinjerne i Helsinki-Kommissionen (HELCOM), med særlig vægt på

gasfarligt og farligt arbejde samt tiltag for at forebygge og minimere potentielle miljøpåvirkninger, herunder ligeledes som følge af potentiel lækage eller spild af forurenende stoffer i vandet;

b) foranstaltninger til sikring af skibstrafikken skal tages i betragtning under arbejdet for at minimere risikoen for kollision med andre fartøjer ved fastlæggelse af restriktionszoner for søfarten omkring skibe, der deltager i anlægsarbejdet, andre fartøjer, der er involveret i anlægsarbejdet og service- og inspektionsskibe;

c) der indføres standardprocedurer, som muliggør kontakt med skibe og andre fartøjer, der nærmer sig sikkerhedsområdet, herunder anvendelse af AIS kommunikationsteknologi (automatisk identifikationssystem);

d) der skal i områder med stor maritim trafiktæthed foretages en nedlægning af rørledningen i havbunden i henhold til risikoanalysen, samt i tilfælde af behov sikres med stenmaterialer, for at forebygge skader (f.eks. fra ankre trukket af fartøjer);

e) der foretages permanent opsyn med transmissionen af gas ved faste eftersyn af rørledningens tekniske tilstand;

f) alle fartøjer, der anvendes under anlæg og drift af rørledningen, skal overholde kravene i konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Østersøområdet og retningslinjerne for Østersøområdet som et særligt område under MARPOL 73/78 konventionen (International konvention til forebyggelse af forurening fra skibe);

g) der udvikles og efterfølgende implementeres en plan for fjernelse af UXO med en identificering af en afværgeplan for havpattedyr og fisk, herunder den detaljerede anvendelse af de afbødende foranstaltninger, der er angivet i beslutningen.

II. Miljøbeskyttelseskrav, der skal medtages i dokumentation krævet for at udstede de beslutninger, der er beskrevet i artikel 72, stk. 1, pkt. 1, i loven af 3. oktober 2008 om adgang til information om miljøet og dettes beskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljø konsekvensanalyser

1. I beskrivelsen af det gennemførte arbejde skal der tages højde for betingelserne i punkt I. i nærværende beslutning.

2. Gasrørledningens ilandføring projekteres som en udgravningsfri metode, dvs. en mikrotunnel.

3. Bredden af den permanente afskovningskorridor projekteres indenfor kontrolzonen af hensyn til brandsikkerhed og driftskrav til en bredde på 4 meter, dvs. 2 m på hver side af gasrørledningens akse fra indgangen til mikrotunnelen til gasventilstationen.

4. Gasventilstationen projekteres som en underjordisk bygning af armeret beton med tag af en let stålkonstruktion.

5. Rørledningen forsynes med en betonbelægning for at opretholde stabiliteten af rørledningens offshoresektion under bølge- og strømbelastninger, og for at beskytte den mod eksterne belastninger, f.eks. fra fisketrawl.

6. Rørledningen forsynes med belægninger: indvendigt til reduktion af gnidningsmodstand og udvendigt imod korrosion.

7. Rørledningen forsynes med katodisk sikring, som udgør en supplerende korrosionsbeskyttelse.

8. Sektionen af den undersøiske gasrørledning, der løber i tunnelen, udstyres med et specielt korrosionsbeskyttelsessystem med installation af aktive strømanoder, der øger korrosionsbeskyttelsens effektivitet.

III. Kravene vedrørende miljøbeskyttelse indenfor området begrænsning af grænseoverskridende påvirkning på miljøet:

1. Med henblik på at minimere påvirkningen af havpattedyr og ichthyofauna, også i en grænseoverskridende sammenhæng, bør der forudsættes foranstaltninger til minimering af risikoen for påvirkninger på havpattedyr og ichthyofauna, som f.eks. udvikling og

efterfølgende implementering af en plan for fjernelse af UXO (sprængstoffer af militær oprindelse, eng. unexploded ordnance) med anvisning af en afværgeplan for havpattedyr og fisk, herunder introduktion af visuel overvågning med observatører af havpattedyr, indførelse af en passiv akustisk overvågning PAM (eng. Passive Acoustic Monitoring), anvendelse af akustiske barrierer (f.eks. I form af boblegardin) samt akustiske anordninger til at afskrække sæler og marsvin fra anlægsområdet (f.eks. pingere) og sonarundersøgelser i detonationsområdet, med henblik på at fastlægge forekomsten af stimer af fiskearter og om nødvendigt for at justere tidspunktet for gennemførelsen af disse arbejder, eller anvendelse af foranstaltninger til at minimere påvirkningen af havpattedyr og fisk.

2. Hændelser forbundet med fjernelse af ueksploderet ammunition skal i henhold til gældende lovgivning rapporteres til de korrekte myndigheder i de pågældende lande, som samarbejder med ICES.

3. Der skal udarbejdes en procedure for at muliggøre kontakt med fartøjer, som nærmer sig sikkerhedszonen, herunder anvendelse af AIS kommunikationsteknologi (system for automatisk identifikation), for at minimerer risikoen for kollision med andre fartøjer, som bevæger sig indenfor og i nærheden af sejlruterne.

4. Investoren er forpligtet til at foretage nødvendige handlinger, for at forebygge en negativ påvirkning af fiskeriet fra gennemførelsen af det planlagte projekt, eller for i maksimalt muligt omfang reducere en sådan påvirkning.

5. For at begrænse projektets påvirkning på områder i lande, der er udsat for projektets påvirkning, er det nødvendigt at foretage og gentage en flerfaset analyse og undersøgelse af muligheden for forekomsten af ammunition langs rørledningens rute, for at kunne omgå de fundne UXOer eller for at kunne rydde de fundne UXOer fra havbunden, i tilfælde af det ikke er muligt at omgå UXOen, hvilket i sidste ende vil medføre at der skal udføres en kontrolleret detonation (på stedet hvor disse er fundet), og i tilfælde hvor UXOen ikke kan fjernes på grund af fare for menneskers sundhed og liv.

6. Der bør gennemføres undersøgelse med sonar fra en båd for at identificere tilstedeværelsen af stimer eller grupper af fisk, med henblik på at fastlægge, om tidspunktet for fjernelse af ammunition er passende, eller om detonationen bør udsættes, og hvis dette ikke er muligt, er det baggrund af anvendelse af udstyr / metoder til afskrækkelse, hvilket minimerer påvirkningen af fiskene.

7. Det skal tilsikres, at der findes passende procedurer, samt arkæologisk overvågning under udførelse af arbejdet, i tilfælde af fund af et hidtil ukendt objekt, der kan vise sig at være et historisk objekt, for at minimere den potentielle påvirkning af kulturarven, og foretage handlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning.

IV. Krav vedrørende nødvendigheden af forebyggelse, begrænsning samt overvågning af påvirkningen på miljøet

1. Kontrol af funktionen af forskelligt udstyr anvendt i forbindelse med investeringens drift

– gennemførelse af faste kontroleftersyn og løbende udbedring af fejl.

2. Kontrol af den korrekte vedligeholdelsestilstand af byggeudstyr og køretøjer i løbet af byggearbejdet.

3. Gennemførelse af miljøovervågning på investeringsområdet, samt på området, hvor projektet kan have påvirkning, på følgende måde.

3.1. Gennemførelse af overvågning af projektets påvirkning på miljøet under anlægsfasen og driften af gasrørledningen, i henhold til det generelle omfang, tidsplanen og metoderne beskrevet nedenfor.

3.2. Overvågning i anlægsperioden bør omfatte følgende elementer:

a) sedimentspredning

Formålet med overvågningen er at undersøge koncentrationen og omfanget af sedimentspredningen i forbindelse med arbejdet med at lægge offshore- gasrørledningen (under anlægsfasen).

Som en del af overvågningen af sedimentspredning bør vandturbiditeten måles, og koncentrationer af totalt suspenderet faststof bør fastlægges. Overvågning af

sedimentspredning bør udføres langs sektioner af offshore gasrørledningen, hvor der vil blive udført havbundsinterventioner, der forårsager sedimentation, hovedsageligt på de steder, hvor gasrørledningen er gravet ned, og hvor TBM- boremaskinen gennembryder fra under havbunden. Placeringen af målingstransektet (eller transekterne) skal vælges under hensyntagen til typen af bundsedimenter, i hvilke gasrørledningen vil blive nedgravet. Undersøgelserne skal omfatte turbiditets teststationer placeret på sikre steder i det nærmeste og fjerneste felt på hver side af den underliggende gasrørledning. Den præcise placering af overvågningsstationerne samt afstanden mellem disse bør fastlægges efter udarbejdelsen af den detaljerede plan for byggeriet. Med henblik på etablering af udgangspunkterne (vandets naturlige turbiditet), bør overvågningen påbegyndes mindst 1 uge inden påbegyndelsen af arbejde med indgreb i havbunden, som medfører suspendering af sediment. Overvågning af sedimentspredning bør udføres under hele varigheden af interventionsarbejderne i havbunden, som forårsager sedimentets ophvirvling, og fortsættes i 1 uge efter arbejdets afslutning. Overvågningen bør ligeledes tage højde for spørgsmål om grænseoverskridende påvirkninger;

b) tilstedeværelsen af havpattedyr og ichthyofauna i tilfælde af detonation af ammunition

Formålet med overvågningen er at vurdere effektiviteten af de afværgende og afhjælpende foranstaltninger, der anvendes ved detonering af ammunition overfor havpattedyr og fisk. Metoderne anvendt under overvågningen bør indeholde: for fisk: udførelse af sonarundersøgelser ombord på arbejdsbåden for at identificere fiskestimer med henblik på at tilpasse tidspunktet for ammunitionsrydning, eller anvendelsen af afskrækkelsesmetoder. For havpattedyr: visuelle observationer af kvalificerede havpattedyrobservatører (MMO'er) om bord på fartøjet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt af JNCC i sammenhæng med passiv akustisk overvågning (PAM, eng. Passive Acoustic Monitoring) baseret på anvendelse af et sæt hydrofoner placeret i vandsøjlen (PAM detektorer). PAM detektorer bør placeres på en sådan måde, at det er muligt at fastslå, om der befinder sig havpattedyr i området for den potentielle PTS. Observationen skal påbegyndes mindst 60 minutter inden den planlagte detonation af UXOen, og fortsætte i 60 minutter efter detonationen. I begrundede tilfælde kan disse perioder ændres. Visuel observation bør begrænses til dagperioder med god sigtbarhed. I tilfælde af ugunstige vejrforhold, som umuliggør gennemførelsen af observationer, bør der ikke gennemføres detonationer. Hvis der før planlagt fjernelse af ammunition bliver observeret havpattedyr, bør detonationen udsættes. I tilfælde af nødvendighed af ikke- planlagt detonering, skal sammensatte handlinger anvendes, som f.eks.: visuelle observationer, passiv akustisk overvågning og afskrækkelse af havpattedyr umiddelbart inden detonationen, f.eks. ved hjælp af pingere.

Overvågningen bør ligeledes tage højde for spørgsmål om grænseoverskridende påvirkninger.

3.3. Overvågning i anlægsperioden bør omfatte følgende elementer.

a) genetablering af naturhabitaterne 2180 og 2130

Feltundersøgelser indenfor habitatovervågning bør udføres 1., 3. og 5. år efter genetableringen af området efter byggeriet. Den anbefalede periode for feltundersøgelser inden for overvågningen i forbindelse med gendannelse af habitat 2180 er juni-september, hvorimod i tilfældet gendannelse af habitat 2130

- juli (optimal vegetation). Grundlaget for overvågningnen skal være fytosociologiske fotografier taget under feltundersøgelser i de følgende år fra permanente placeringer. Rapporter om overvågningsresultater bør, bortset fra det første år med overvågning, indeholde oplysninger om udviklingen i habitatgenopretning sammenlignet med tidligere undersøgelser. Formålet med overvågningen er en vurdering af effektiviteten af de anvendte metoder til

genopretningen af habitat 2180 og regenereringen af habitat 2130;

b) udbredelse af fremmede invasive arter

Overvågningen vedrører kontrol af udbredelsen af fremmede invasive plantearter, herunder bl.a. sådanne arter som glansbladet hæg (Padus serotina) og hybenrose (Rosa rugosa) til områder med naturlige habitater, der er omdannet til forberedelse af byggepladser, og i driftsperioden ikke vil blive anvendt af projektets elementer, og i en bufferzone på ca. 20 m omkring disse områder. Feltundersøgelser inden for rammerne af overvågningen af fremmede invasive plantearter bør udføres regelmæssigt i de første fem år efter, at byggepladsen er ryddet op - hvert år to gange i vækstsæsonen, i begyndelsen af juni og i begyndelsen af august. Hvis der under overvågningen konstateres tilstedeværelse af ovennævnte arter eller andre invasive arter, skal der tages skridt til at fjerne disse fra det observerede område (herunder fra bufferområdet). Yderligere enkeltstående kontrol af tilstedeværelsen af invasive arter skal gennemføres i vegetationsperioden i 10 år efter oprydning af byggepladsen med henblik på at undersøge, om der på trods af foretagne handlinger i det observerede område, ikke er opstået fremmede invasive plantearter. Formålet med overvågningen er en vurdering af effektiviteten af den aktive beskyttelse af habitat 2180 og habitat 2130;

c) genoprettelsen af havbunden til en tilstand tilnærmet den oprindelige

Overvågningen skal omfatte området ved enden af skakten, som muliggør udtagning af TBM boremaskinen fra under havbunden, samt det nærliggende område (herunder området for placering af det opgravede materiale). Indenfor rammerne af overvågningen bør der gennemføres visuel kontrol af havbunden ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV, eng. Remotely Operated Vehicle) eller af en erfaren dykker. Enkeltstående visuel kontrol bør gennemføres inden udførelsen af skaktens afslutning, samt efter udløbet af 30 dage efter dennes tildækning, med henblik på kontrol af, om havbundens morfologiske forhold ikke er ændret på en måde, der kan have indflydelse på sedimenteringsbetingelser og erosion i kystbæltet. Yderligere kontrol skal gennemføres i løbet af 5 år efter oprydning af terrænet (f.eks. efter 3 eller 5 år). Formålet med overvågningen er en vurdering af effektiviteten af handlingerne, gennemført for at tilbageføre havbunden til dens oprindelige tilstand i området påvirket af projektet.

3.4. Resultaterne af overvågningen sendes til den regionale direktør for Miljøbeskyttelse i Szczecin, sammen med et forslag til forebyggende eller minimerende handlinger i tilfælde dette er nødvendigt, i form af:

- periodiske rapporter indenfor 3 måneder efter afslutningen af det aktuelle års undersøgelser;

- endelige rapporter (efter opsummering af hele undersøgelsescyklussen) - indenfor 6 måneder efter afslutningen af undersøgelserne af det konkrete miljøsegment.

3.5. I tilfælde af, at der i den periodiske eller endelige rapport påvises betydelige negative påvirkninger på et givet miljøsegment, eller konstateres andre væsentlige farer for miljøet, skal der i overvågningsrapporten foreslås forebyggende eller minimerende handlinger og foreslås en metode til gennemførelse og kontrol af resultaterne. I tilfælde af uventet og ukontrolleret opståen af tydelige ændringer i opførslen af naturhabitater og i habitater af planter og dyr omfattet af beskyttelse, herunder som ligeledes udgør beskyttede elementer i Natura 2000 områder, og som kan have betydelig indflydelse på elementer af naturmiljøet, skal den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin omgående informeres om dette, og der skal præsenteres en faglig vurdering af årsagerne til de observerede ændringer, indeholdende en fremstilling af metoder til korrektion og forebyggelse af de ugunstige forhold: den faglige vurdering samt konklusionerne og anbefalingerne skal udføres indenfor en måned fra observationen af de ugunstige forhold, og (i hvert tilfælde) sendes til den

regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin straks efter udarbejdelsen, og ikke senere end en måned fra udarbejdelsen af vurderingen.

3.6. Den endelige rapport fra overvågningen af givne miljøsegmenter skal udformes i to dele: første del: resultater af undersøgelser fra den aktuelle periode; anden del - sammenligning af resultaterne med det fastlagte i rapporten, som udgør grundlaget for afgivelsen af nærværende beslutning, samt med nærværende beslutning, med henblik på at gennemføre en korrekt vurdering af projektets påvirkning på det konkrete miljøsegment.

3.7. Overvågningsprogrammet sammen med angivelsen af metoden for dettes gennemførelse, samt tidsterminer for levering af resultaterne til denne myndighed, skal fremlægges for den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin inden dettes påbegyndelse. Ved fastlæggelse af overvågningsomfanget, skal der tages hensyn til forudsætningerne anført i begrundelsen til nærværende beslutning, information indsamlet under arbejde med rapporten om projektets påvirkning på miljøet samt andre data vedrørende naturmiljøet i det analyserede område.

3.8. Den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin kan på baggrund af de leverede resultater af overvågningen beslutte, f.eks. at forlænge overvågningsperioden, ændre dennes omfang eller der skal anvendes andre afværgende foranstaltninger.

V. Der er ikke krav om gennemførelse af en vurdering af projektets påvirkning på miljøet under rammerne af sagsbehandlingen for afgivelse af en beslutning som beskrevet i artikel 72, stk. 1, pkt. 1, i loven af 3. oktober 2008 om adgang til information om miljøet og dettes beskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljø konsekvensanalyser.

C. Beslutningen er gældende med øjeblikkelig virkning.

B e g r u n d e l s e

Operatøren Gazociągów Przesyłowych GAZ-SYSTEM S.A. i Warszawa, ansøgte via repræsentanten Hr. Xxxxxx Xxxxxxxxxx den 15.12.2017 om afgivelse af beslutning om miljøbetingelser for projektet omfattende anlæg af den undersøiske gasrørledning „BALTIC PIPE”, som forbinder danske og polske transmissionssystemer, indenfor grænserne af Republikken Polens havområder og i landområder i Republikken Polen, samt supplerende oplysninger indsendt 29.12.2019. I den omtalte ansøgning anmodes der ligeledes om fastlæggelse af omfanget af rapporten om miljøpåvirkningen (efterfølgende kaldet rapporten), under anvendelse af lovgivningen i artikel 69 i loven om OOŚ.

Enheden, som samtidigt er ansøger og investor i relation til det konkrete projekt er Operator Gazociągów Przesyłowych GAZ-SYSTEM S.A. Med hjemsted i Warszawa, i hvis navn fuldmægtig Xx. Xxxxxx Xxxxxxxxx handler.

Det ansøgte projekt vil blive delvist lokaliseret i havområder, og er omfattet af projekter nævnt i § 2 afsnit 1 punkt 21 i Ministerrådets forordning af 9. november 2010 om projekter, som kan have betydelig indflydelse på miljøet (Dz. U. af 2017, pos. 71), for hvilke gennemførelse af en vurdering af miljøpåvirkningen er obligatorisk.

[...]

I henhold til forskrifterne har ansøger sammen med ansøgningen fremlagt: informationssider om projektet (Den Undersøiske Gasrørledning Baltic Pipe - polsk del) - i det efterfølgende kaldet KIP, kort med markering af det forventede område, hvor projektet vil blive udført (i de i KIP anførte alternativer), samt markering af området, hvor projektet vil have påvirkning, fuldmagt til repræsentation af investoren samt bekræftelse på betaling af stempelafgift.

[...]

Under den aktuelle sagsbehandling af information indeholdt i informationssiderne for projektet (KIP) fastslog dette organ, at der for det omhandlede projekt er behov for gennemførelse af sagsbehandling i spørgsmålet grænseoverskridende miljøpåvirkning fra Republikken Polens territorium. Af den fremlagte KIP fremgår det, at påvirkningen i

anlægsfasen, driftsfasen og under afvikling vil være af lokalt omfang. Imidlertid kan forekomsten af grænseoverskridende påvirkning ikke udelukkes, herunder akkumuleret, som følge af gennemførelsen af projektet i vandområder i Østersøen, især efter som projektet er en integreret del af projektet for en undersøisk rørledning, som vil løbe gennem områder, som hører under andre landes jurisdiktion. I henhold til Konventionen om Vurdering af Påvirkning på Miljøet i Grænseoverskridende Sammenhæng, udfærdiget i Espoo, den 25. februar 1991, i det efterfølgende kaldet Espoo Konventionen (Dz. U af 3. December 1991) en grænseoverskridende påvirkning er “enhver påvirkning ikke udelukkende af global karakter i et område henhørende under en parts jurisdiktion, der forårsages af en påtænkt aktivitet, hvis fysiske oprindelse helt eller delvist kan henføres til et område, der hører under en anden parts jurisdiktion. I henhold til ovenstående samt til artikel 108 afsnit 1 punkt 1 i OOS har denne instans afgivet en beslutning den 29.12.2017 med nummeret: WONS-OŚ.40.1.2017.AT.1 om nødvendigheden i at gennemføre sagsbehandling i spørgsmålet om projektets grænseoverskridende påvirkning af miljøet, og pålagde ansøgeren en forpligtelse til at levere følgende på engelsk og tysk: KIP, ansøgning om afgivelse af beslutning om miljøbetingelser, og fastlæggelse af omfanget af rapporten om miljøpåvirkning samt de dele af rapporten og projektets påvirkning på miljøet, som kan muliggøre, at de lande hvis territorium det planlagte projekt kan have påvirkning, kan vurdere en mulig betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning, ligeledes dokumentet med titlen „Baltic Pipe information om planlagte aktiviteter - artikel 3 i Espoo Konventionen”.

Efter at have modtaget de forlangte dokumenter oversat til engelsk og tysk fra ansøgeren, har detnne myndighed i henhold til artikel 108 afsnit 1 punkt 2 i OOS loven, i brev af 23.01.2018 (reference WONS-OŚ.440.1.2017.AT.KK.) fremsendt oversættelserne til generaldirektøren for miljøbeskyttelse, der er ansvarlig for koordinering af procedurer om påvirkning af miljøet i en grænseoverskridende sammenhæng.

Af sagens akter fremgår det, at den officielle meddelelse om mulig betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning fra det omtalte projekt, af generaldirektøren for miljøbeskyttelse, efter proceduren i artikel 3 i Espoo Konventionen, i brev af 7.02.2018 blev fremsendt til de lande, som er anerkendt som påvirkede parter, dvs. til Tyskland, Danmark og Sverige. De informerede lande tilsluttede sig den grænseoverskridende procedure, og fremsendte officielle standpunkter:

- Kongeriget Sverige i brev ad 28.03.2018, ref: NV-0890417,

- Kongeriget Danmark i brev ad 22.03.2018,

- Forbundsrepublikken Tyskland i elektronisk form via email, den 12.03.2018.

Via generaldirektøren for miljøbeskyttelse (i brev af 24.04.1018, ref: DOOŚ- TOOŚ.440.1.2018.dts), har disse lande bekræftet ønsket om deltagelse i proceduren for det grænseoverskridende projekt Baltic Pipe, som udsatte parter. Den tyske side udtrykte ønske om deltagelse i proceduren for vurdering af miljøpåvirkningen, men fremkom ikke med bemærkninger til projektet. Sverige og Danmark fremkom derimod med deres bemærkninger til dokumentationen om vurdering af miljøpåvirkningen. Efter at have læst de modtagne kommentarer fandt denne myndighed, at nogle af bemærkningerne var observationer og betingelser, der går ud over sagsbehandlingens aktuelle fase, hovedsageligt vedrørende rapporten over projektets miljøpåvirkning (ikke dens omfang), eller henvisning til sagsbehandling, der er gennemført af Tyskland, Danmark og Sverige for den del af Balic Pipe gasrørledningen, der passerer gennem havområderne i disse lande.

I relation til den sagsbehandling, der blev foretaget af den polske side, viste det sig efter den tematiske gruppering af de spørgsmål, der blev rejst af de udsatte parter, at de fremsatte kommentarer hovedsageligt vedrørte muligheden for betydelige grænseoverskridende påvirkninger som følge af: trusler mod havpattedyrbestande, fugle og fisk, nødsituationer inklusive dem, der er forbundet med fund af militær ammunition, analyse af kumulative virkninger, trusler mod skibsfart, opståen af problemer med fiskeriet.

Disse spørgsmål, som også er vigtige for den polske side, var inkluderet i beslutningen om fastlæggelse af rapportens omfang, som den 30.04.2018 under referencen: WONS- OŚ.440.1.2017.AT.12 blev etableret på baggrund af en analyse af de præsenterede dokumenter, standpunkter fra de udsatte parter og ligeledes udtalelser fra myndigheder, der deltager i sagsbehandlingen.

[...]

Den 28.03.2019 afleverede ansøgeren følgende dokumenter til den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin: „Den undersøiske rørledning Baltic Pipe - polsk del. Rapport om miljøpåvirkning”, samt „Espoo Rapport” (på engelsk, dansk, tysk og svensk), udarbejdet af SMDI Doradztwo Inwestycyjne Sp. z o.o. (Warszawa 2019).

[...]

Med henblik på en fortsættelse af sagsbehandlingen om grænseoverskridende miljøpåvirkning, fremsendtes den 11.04.2019 under reference: WONS-OŚ.440.1.2017.KK.24 til generaldirektøren for miljøbeskyttelse dokumentation under navnet „Espoo Rapport” der gør det muligt for de lande, på hvis område det planlagte projekt kan have en påvirkning e, at vurdere den mulige betydelige grænseoverskridende miljøpåvirkning, gennemført i henhold til artikel 4 i Espoo Konventionen.

[...]

I forbindelse med grænseoverskridende påvirkning er proceduren for vurdering af miljøpåvirkninger blevet udført som følger. Generaldirektøren for miljøbeskyttelse overdragede efter fra dette organ at have modtaget dokumentation med navnet „Espoo Rapport”, efterfølgende oversat til tysk, dansk og svensk, i brev af 30.04.2019, ref: DOOŚ-TSOOŚ.440.1.2018.dts.7, til de udsatte parter, dvs. til Tyskland, Danmark og Sverige ovennævnte materiale med anmodning om fremlæggelse af standpunkt i sagen indtil 01.07.2019.

GDOŚ oplyste også i brev af 26.06.2019, at den danske part på grund af nationale regler og behovet for at sikre adgang til dokumentation i en periode på 8 uger, bad om mulighed for forlængelse af svarfristen indtil 13.08.2019. Følgeligt blev den planlagte frist for indgivelse af det officielle standpunkt fra Danmark forlænget med mere end 6 uger.

Det tyske standpunkt (på polsk) blev fremsendt af GDOŚ i brev af 25.07.2019, ref.: DOOŚ- TSOOŚ.440.1.2018.dts.7, der samtidigt informerede om, at myndigheden, der gennemfører den grænseoverskridende procedure på tysk side - Bundesamt fur Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH) - den 23.07.2019 i elektronisk korrespondance informerede, at i brevet af 4.07.2019, ref.: K4-Az 96-01-04, inden for rammerne af vurderingen af rapporten om projektets indvirkning på miljøet af de statslige myndigheder og det tyske samfund, kun fremsattes et standpunkt vedrørende ovennævnte projekt, forelagt af Bundesamt fur Unfrastruktur , Umweltshutz und Dienstleistungen der Bundeswehr. I dette standpunkt blev det oplyst, at inden for den danske og svenske EEZ, løber Baltic Pipe gasrørledningsruten i umiddelbar nærhed af fire undersøiske neddykningsområder til ubåde, beregnet til undervisning, træning og forberedelse til konkrete opgaver, der ledes af NATOs tyske flåde. På grund af afstanden mellem disse områder og ruten for Baltic Pipe gasrørledningen inden for polsk territorialfarvand og EEZ, rejste den tyske part ingen indvendinger mod gennemførelsen af projektet, og indikerede samtidigt, at der var taget højde for den fortsatte procedure vedrørende offshore gasrørledningen Baltic Pipe. Den engelske version af det tyske standpunkt blev fremsendt i elektronisk form den 08.07.2019.

Ovennævnte standpunkter blev uforsinket overdraget investoren i brev af 01.08.2019, ref.: WONS-OŚ.440.1.2017.KK.35.

Det danske standpunkt blev fremsendt af GDOŚ i brev af 21-08-2019, ref.: DOOŚ- TSOOŚ.440.1.2018.dts.8, med anmodning om kommentarer til de fremsatte bemærkninger. Danmark påpegede behovet for at rapportere til de kompetente myndigheder i tilfælde af ikke- planlagte hændelser relateret til detonation af ueksploderet ammunition. Ovennævnte standpunkt blev overdraget investoren i brev af 22-08-2019, ref.: WONS-OS.440.1.2017.KK.36.

Som svar fremsendt i brev af 27.08.2019 (modtaget 30.08.2019) informerede investoren, at hændelser forbundet med fjernelse af ueksploderet ammunition, i henhold til gældende regler vil blive rapporteret til relevante myndigheder i de respektive lande, hvilket ligeledes omfatter danske, svenske og polske myndigheder, der samarbejder med ICES. Alle lande i hvilke projektet Baltic Pipe bliver gennemført, er medlemmer af EU, og et passende system til rapportering af denne type hændelser findes allerede. De relevante myndigheder i EU vil blive informeret i henhold til de procedurer der findes indenfor rammerne af dette system. Ovennævnte information er taget i betragtning i nærværende beslutning.

Det svenske standpunkt blev fremsendt via GDOŚ i brev af 10-07-2019, ref.: DOOŚ- TSOOŚ.440.1.2018.dts.6, med angivelse af nødvendigheden til at forholde sig til kommentarerne

anført af denne part. I det til brevet vedhæftede standpunkt, oplyste det svenske miljøbeskyttelsesagentur, at Espoo-rapporten i perioden 16.05.2019 til 24.06.2019 blev videresendt til 15 statslige agenturer, regionale administrative myndigheder, 4 institutioner, 6 kommuner, 5 universitetscentre og 6 organisationer, hvoraf kun nogle få fremkom med kommentarer og forslag, og at den ligeledes var tilgængelig på det svenske miljøbeskyttelsesagenturs hjemmeside. Som følge af ovenstående, blev der rettet henvendelse til investoren efter modtagelse af ovennævnte standpunkt i brev af 15.07.2019, ref.: WONS- OS.440.1.2017.KK.33 med anmodning om at forholde sig til de anførte kommentarer. Investor fremkom med svar til disse i brev af 27.08.2019, som efterfølgende blev videresendt til GDOŚ i brev af 03.09.2019, ref.: WONS-OŚ.440.1.2017.KK.37. Investors svar til bemærkningerne fra de udsatte parter blev meddelt disse parter, og dette kan betragtes som afslutningen af de grænseoverskridende konsultationer, gennemført i henhold til artikel 5 i konventionen om vurdering af miljøpåvirkninger i en grænseoverskridende sammenhæng overfor Sverige (brev fra generaldirektøren for miljøbeskyttelse af 11.10.2019, ref.: XXXX-XXXXX.440.1.2018.dts.11), fra Forbundsrepublikken Tyskland (brev GDOŚ af 09.09.2019, ref.: DOOŚ- TSOOŚ.440.1.2018.dts.8), samt Danmark (brev GDOŚ af 09.09.2019, ref.: DOOŚ- TSOOŚ.440.1.2018.dts.9).

Anmærkninger og forslag i forbindelse med bekendtgørelsen, ref.: WONS- OŚ.440.1.2017.KK.29 er i overensstemmelse med gældende regler blevet analyseret i den foreliggende sag, og detaljerede kommentarer til de rejste spørgsmål er overført til bilag 3 til nærværende beslutning. I det omtalte bilag er der ligeledes kommenteret anmærkninger, som er fremkommet under de grænseoverskridende konsultationer. De fremsatte kommentarer blev analyseret, og samtidigt tog myndigheden stilling til de rejste spørgsmål, og opfyldte således sin forpligtelse i henhold til ovennævnte VVM-direktiv.

[...]

Denne beslutning blev truffet på grundlag af artikel 104 i loven om offentlig administration, som angiver, at det administrative organ behandler sagen ved at træffe en afgørelse. Retsgrundlaget henviser også til VVM direktivets artikel 82 og 85, som angiver omfanget af de nødvendige oplysninger, der kræves til afgørelsen og dennes begrundelse.

Hoveddokumentet, på grundlag af hvilket den lokale myndighed gennemførte analyser af påvirkningen fra det planlagte projekt på individuelle elementer, herunder ligeledes i grænseoverskridende sammenhæng, fastlagde omfanget af projektets påvirkning, og fastlagde de nødvendige betingelser for gennemførelsen i anlægsfasen og efter projektets gennemførelse, var rapporten om projektets miljøpåvirkning, med bilag og tilføjelser, samt "Espoo Rapporten". Efter analysering af det konkrete bevismateriale, har dette organ konkluderet følgende.

Baltic Pipe gennemføres i internationalt samarbejde af GAZ-SYSTEM S.A., det polske transmissionsselskab for gas og Energinet, den danske naturgas- og el-transmissions systemoperatør.

Projektet, som er underlagt ansøgningen om en beslutning om miljøbetingelser, vedrører et segment fra grænsen af den polske eksklusive økonomiske zone til og med gasrørledningens

første ventilstation (LVS) placeret på land, i kystområdet i nærheden af byen Pogorzelica i kommunen Rewal, Zachodniopomorskie amt.

I henhold til de fremlagte dokumenter, herunder dokumenter udstedt af den myndighed, der fører dokumentation for grunde og bygninger i området, hvor projektet vil blive realiseret, omfatter området polens eksklusive økonomiske zone (EEZ), polske territorialfarvande, herunder interne havområder (grund nr 310, område Pogorzelica, kommune Rewal), samt kystsbæltet (grundene med numrene: 37/3, 38, 299/3 område Pogorzelica, kommune Rewal).

[...]

Et af de obligatoriske elementer i rapporten om det planlagte projekts påvirkning af miljøet er en variantanalyse. Analyserne udført inden for rammerne af rapporten viste, at den mest miljømæssigt fordelagtige variant er den variant, som investoren foretrækker, dvs. varianten Niechorze -Pororzelica.

Under forberedelsen af Baltic Pipe projektet var den grundlæggende design antagelse at planlægge gasrørledningens rute på en sådan måde, at risikoen for potentielle nedbrud minimeres, samtidig med at miljøpåvirkninger og potentielle sociale konflikter minimeres. Til dette formål er der udført en flertrins lokaliseringsmulighed, både offshore og onshore, kombineret med analyser af potentielle konflikter og påvirkninger, omkostninger og risici, og der er gennemført adskillige konsultationer med de kompetente myndigheder og institutioner. Desuden blev der i for- projektfasen analyseret adskillige alternative teknologiske løsninger med væsentlige typeforskelle og forskelle i omfanget af potentielle miljøpåvirkninger.

I henhold til de fremlagte dokumenter blev placeringsalternativerne for Baltic Pipe gasrørledningens rute analyseret for at bestemme projektets miljøpåvirkninger i relation til grænseoverskridende påvirkning. Under hensyntagen til lokaliseringsruterne for gasrørledningen i Østersøen mellem Polen og Danmark, er krydsningen af Sveriges eksklusive økonomiske zone (EEZ) (den nordlige variant) og Tysklands (den sydlige variant) blevet analyseret. For hver af disse to muligheder er alternativer blevet overvejet i en del af sektionerne. Tre lokaliseringsalternativer blev overvejet for ilandføringen i Polen: nær Niechorze og Pogorzelica (varianten "Niechorze-Pogorzelica"), mellem Mrzeżyno og Rogowo ("Rogowo" - varianten) og i nærheden af Gąski ("Gąski" - varianten), mens to lokaliseringsalternativer blev overvejet i Danmark: Faxe Nord og Faxe Syd.

Baseret på resultaterne af gennemførlighedsundersøgelsen blev de individuelle rutealternativer, efter yderligere tekniske og rumlige analyser, optimeret som en del af konceptstudiet, som derefter blev underkastet adskillige konsultationer og aftaler med de kompetente myndigheder i de berørte lande. Baseret på de opnåede resultater, præsenteret i undersøgelsen til valg af alternativer, blev det nordlige rutealternativ, der krydser den svenske EEZ med en alternativ rute langs den svenske og danske EEZ-grænse i Bornholms-området, valgt som den foretrukne ruteføring til gennemførelse, mens det sydlige rutealternativ, der krydser den tyske EEZ blev opgivet. I forbindelse med ilandføring i Danmark blev varianten med ilandføring i Faxe Bugt (Faxe Syd) valgt. For så vidt angår Polen blev et af alternativerne for ilandføring af rørledningen på den polske kyst, dvs. i Gąski-området, forkastet efter de foreløbige konsultationsprocedurer for udlægning og vedligeholdelse af offshore gasrørledninger i polske havområder og efterfølgende analyse af påvirkningen på havmiljøet. Som følge af ovenstående og som resultat af videre analyse, blev varianten Niechorze-Pogorzelica som anvist af ansøgeren valgt som et rationelt alternativ til Rogowo varianten.

[...]

I sammenhæng med den gennemførte procedure i henhold til Espoo Konventionen, skal følgende bemærkes. Gennemførelsen af projektet medfører nogle virkninger, hvor der ikke kan udelukkes muligheden en grænseoverskridende påvirkning, især da projektet er en integreret del af offshore rørledningsprojektet beliggende i Østersøen, som vil blive ført gennem områder ikke kun under Polens jurisdiktion, men også under Danmarks og Sveriges. Imidlertid vil påvirkninger på de naturlige elementer i miljøet, for hvilke grænseoverskridende påvirkninger ikke kan udelukkes, være lokale, reversible og af begrænset varighed, hovedsageligt forbundet med varigheden af perioden for nedlægningen af rørledningen. Baseret på resultaterne af den polske vurdering af miljøpåvirkningen (VVM-rapporten) blev det analyseret, i hvilket omfang aktiviteter

gennemført i polske farvande har en påvirkning på miljøelementer lokaliseret i nabolandene: Danmark, Sverige og Tyskland.

Ved analyse af muligheden for grænseoverskridende effekter bør der også tages hensyn til afstanden mellem det planlagte område for gennemførelse af projektet og farvande under ovennævnte landes jurisdiktion. I tilfældet Sverige udgør denne afstand ca. 69,7 km og i tilfældet Tyskland ca. 8,5 km. Og det er med hensyn til disse lande, at analyserne af påvirkningspotentialet indikerer, at påvirkninger af betydelig karakter kan udelukkes i relation til miljøpåvirkninger i områder under Sveriges og Tysklands jurisdiktion. På grund af den direkte overgang af projektet over grænsen mellem farvande under Polens og Danmarks jurisdiktion, vil den største indflydelse forekomme i det danske miljø. Det skal bemærkes, at det planlagte projekt forbinder gastransmissionssystemet mellem Polen og Danmark og udføres i samarbejde med den danske transmissionssystemoperatør. Derfor er såvel Danmark som Polen et ophav og en berørt part i henhold til Espoo-konventionen. Ikke desto mindre tillader de anvendte projektforudsætninger, såvel som en række foranstaltninger, der minimerer påvirkningen fra de identificerede farer og disses effekt som følge af gennemførelsen af projektet, herunder i relation til naturmiljøet, at udelukke forekomsten af betydelige påvirkninger i relation til grænseoverskridende påvirkning.

Som potentielle grænseoverskridende påvirkninger, der følger af projektets anlægsfase, anføres sedimentsfrigivelse og frigivelse af forurenende stoffer, genudfældning af sediment på havbunden og emission af undervandsstøj. Modelleringen af sedimentsspredningen og gensedimenteringen præsenteret i rapporten, som er beskrevet i denne beslutning, indikerer imidlertid at på grund af afstanden fra de udsatte landenes grænser og investeringens varighed, forventes der ingen grænseoverskridende påvirkning fra investeringen. På grund af, at de opsamlede sedimentprøver ikke overskrider de vedtagne tærskler for koncentrationer af tungmetaller, biogene stoffer og vedvarende forurenende stoffer, forventes der heller ikke frigivelse af forurenende stoffer og biogene elementer fra sedimenterne, der bliver hvirvlet op under anlægget af rørledningen, heller ikke i tilfælde af UXO-detonation, og dermed heller ikke påvirkning i en grænseoverskridende sammenhæng.

Påvirkninger fra anlægsfasen, der har grænseoverskridende karakter, er uplanlagte påvirkninger, der følger af fund og bortskaffelse af eksplosive genstande af militær oprindelse. Det skal påpeges, at det planlagte investeringsområde ikke befinder sig indenfor områder med fare for muligheden for fund af ammunition. Derfor er sandsynligheden for forekomsten af en sådan påvirkning fastlagt som meget lav. Som standardprocedurer forudsættes omgåelse af steder, hvor der under forberedende procedurer bliver fundet ueksploderet ammunition. Kun i tilfælde af manglende muligheder for omgåelse, såvel som for fjernelse, vil der blive gennemført procedurer for uskadeliggørelse ved kontrolleret detonation af UXOen..

Under hensyntagen til modelleringsresultaterne, der er præsenteret i rapporten, er det fastlagt, at påvirkningens omfang ved sådanne arbejder, der kan resultere i kvæstelser eller død på fisk, ligger 0,7-0,8 km fra detonationsstedet, mens havpattedyr under hensyntagen til de største sprængladninger (950 kg TNT), der resulterer i en permanent forskydning af høretærsklen på en afstand på 6 km (PTS), ikke vil krydse grænserne for områder under tysk og svensk jurisdiktion. For så vidt angår danske farvande, er det indikeret, at der under hensyntagen til resultaterne af de udførte undersøgelser, som indikerer en lav aktivitet af marsvin på investeringsruten, er en lav sandsynlighed for, at disse arter vil være i påvirkningsområdet. Det skal dog bemærkes, at med henblik på at minimere risikoen for opståen af påvirkning som følge af detonation af ammunition, er der planlagt foranstaltninger til minimering af risikoen for påvirkning af havpattedyr, som f.eks.: udarbejdelse og implementering af en plan for fjernelse af UXO (sprængstoffer af militær oprindelse, eng. unexploded ordnance) med anvisning af en afbødningsplan for havpattedyr og fisk, herunder introduktion af visuel overvågning med observatører af havpattedyr, indførelse af en passiv akustisk overvågning PAM (eng. Passive Acoustic Monitoring), anvendelse af akustiske barrierer (f.eks. i form af boblegardin) samt akustiske anordninger til at afskrække sæler og marsvin fra anlægsområdet, f.eks. pingere, og ligeledes udførelse af sonarundersøgelser i detonationsområdet, med henblik på fastlæggelse af forekomsten af stimer af fiskearter, og om nødvendigt at justere timingen for gennemførelsen af disse arbejder, eller anvendelse af foranstaltninger for at minimere påvirkningen på denne gruppe organismer. På baggrund af de præsenterede resultater af vurderingen af projektets påvirkning på bestemte miljøkomponenter,

forventes ingen væsentlig negativ indflydelse af projektet på bevaringen af enheder, beskyttet under Natura 2000 områder beliggende i havområder: Den Pommerske Bugt PLB990003, Ostoja i Den Pommersken Bugt PLH9900002 og dermed projektet vil således ikke true sammenhængen og integriteten i Natura 2000 netværket, herunder de nærmeste tyske beskyttede områder: specielt fuglebeskyttelsesområde Pommersche Bucht (SPA XX0000000) og området med betydning for Fællesskabets, Pommersche Bucht mit Oderbank (SCI DE1652301), som befinder sig i en afstand af ca. 8,5 km fra Balice-gasledningsafsnittet

I offshore gasrørledningens anlægsfase vil den ekstra skibstrafik i Østersøen grundet tilstedeværelsen af fartøjer, der lægger rørledningen og indgriber i havbunden ved at lægge stenmateriale samt serviceskibe, der leverer ladninger fra baserne være ubetydelig. I henhold til de fremlagte dokumenter gennemskærer rørledningen omfattet i denne sagsbehandling ikke hovedsejlruterne. Den nærmeste hovedsejlrute, langs hvilken skibe navigerer, er den øst-vestlige rute på Østersøen, beliggende i Danmarks farvande (tidligere et omstridt område). Som en følge heraf vil anlægsfasen ikke have indflydelse på forholdene for international skibstrafik. Skibsfarten vil blive påvirket af fastlæggelsen af sikkerhedszoner omkring den anlagte gasrørledning, som begrænser navigationen omkring anlægsområdet: inden for en maksimal radius på 1,5 km fra fartøjerne, der lægger rørledningen og stenmaterialet, og inden for en radius på op til 500 m fra andre enheder, der er involveret i byggearbejdet. Ovennævnte handlinger vil imidlertid ikke medføre lukning af sejlruter, men vil kun medføre en periodisk forlængelse af disse (nødvendigheden for at undgå området i en radius på 1-1,5 km). Derudover er der planlagt en procedure for at muliggøre kontakt med fartøjer, som nærmer sig sikkerhedszonen, herunder ved anvendelse af AIS kommunikationsteknologi (system til automatisk identifikation), hvilket reducerer kollisionsrisikoen med andre fartøjer, som bevæger sig på de omkringliggende sejlruter. I betragtning af ovenstående skal det konkluderes, at investeringen ikke vil have indflydelse på skibstrafikken, hvilket kunne være af grænseoverskridende karakter.

Projektet kan, som følge af muligheden for at etablere en sikkerhedszone omkring den placerede gasrørledning, og muligheden for, at en kompetent myndighed etablerer en zone med begrænsninger relateret til tilstedeværelsen af rørledningen på havbunden, samt selve tilstedeværelsen af rørledningen på havbunden, have indflydelse på fiskeområdet, der er tilgængeligt for landene omkring Østersøen. Indflydelsen på kommercielt fiskeri blev omhyggeligt analyseret med henblik på gennemførelsen af investeringen. På baggrund af data fra nationale fiskerimyndigheder vedrørende fangster i underregionerne 24 og 25, vises i grafisk form fiskeriets betydning og hvert lands andel i fangsten, bestemt ved gennemsnitsværdien af torsk, skrubber, sild, fladfisk og brisling i euro i perioden 2010-2015, i individuelle ICES- firkanter langs Baltic Pipe projektets ruteføring. På basis af de gennemførte analyser og under hensyntagen fiskeflåderne og fiskeområderne i de respektive lande skal det bemærkes, at investeringen ikke har væsentlig indvirkning på kommercielt fiskeri. Det skal nævnes, at der som vist i nærværende procedure ikke er påvirkning på den polske fiskeflådes funktion i havområdet, under hensyntagen til begrænsningerne i forbindelse med sikkerhedszonen omkring de udførte arbejder, hvilket også indikerer den manglende påvirkning på fiskeriområdet i berørte lande. Det skal imidlertid bemærkes, at investoren vil træffe en række foranstaltninger for at udelukke eller minimere den negative effekt på fiskeriet af det planlagte projekts gennemførelse. Til dette formål er og vil fiskerne blive hørt, med henblik på at finde løsninger til at begrænse den negative økonomiske påvirkning af sektoren herunder eventuel kompensation.

Der forventes ingen væsentlige kumulative virkninger fra projektet i grænseoverskridende sammenhæng, på grund af den samtidige udførelse af arbejde forbundet med lægningen af rørledningen på polsk og dansk side.

Det skal bemærkes, at i overensstemmelse med antagelserne for anlægget af gasrørledningen, er risikoen for menneskers (tredjeparters) sikkerhed samt naturmiljøet reduceret til praktisk taget det lavest acceptable risikoniveau (ALARP-princippet). De yderligere forebyggende foranstaltninger der er implementeret, vil reducere risikoen til det lavest mulige acceptable niveau, både i anlægsfasen og under driften af projektet, hvilket udelukker betydelige påvirkninger i grænseoverskridende sammenhæng.

Det skal samtidig bemærkes, at de udsatte landes bemærkninger og anmodninger under den grænseoverskridende procedure er blevet analyseret i denne sagsbehandling, og at en detaljeret henvisning til de rejste spørgsmål kan findes i bilag 3 til nærværende beslutning.

I den udførte procedure blev hele projektets miljøpåvirkning analyseret med fokus hovedsageligt på hav-, jord- og vandmiljøet, mennesker, akustisk klima, atmosfærisk luftforurening og naturmiljø, herunder Natura 2000-områder. Med baggrund i informationerne indeholdt i ovenfor nævnte dokumentation, blev betingelserne for anlæg og drift af projektet defineret, så det sikrer miljøbeskyttelsen. For at verificere resultaterne af de i denne procedure udførte vurderinger af projektets miljøpåvirkning, samt for at undersøge effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger til beskyttelse af bestemte miljøelementer, herunder elementer beskyttet i Natura 2000 området, er der i denne beslutning fastlagt anbefalinger til overvågning under og efter investeringens gennemførelse i henhold til VVM forordningens artikel 82, afsnit 1, pkt. 2, litra c), der dækker følgende spørgsmål:

1. Sedimentspredning. Det overordnede mål med denne overvågning vil være at verificere og bekræfte, at det faktiske suspenderede partikelflow som følge af sedimentets ophvirvlning under konstruktionen af offshore rørledningen ikke er større end det, der er bestemt af modelleringsresultaterne. Dette vil gøre det muligt at kontrollere, om den faktiske påvirkning fra projektet (især på vandets tilstand og biodiversitet) ikke overstiger dem, der som et resultat af modellering blev bestemt i rapporten og analyseret inden for miljøpåvirkningsvurderingen af projektet. Inden for rammerne af den ovennævnte overvågning måles vandturbiditet, og koncentrationer af samlet suspenderet faststof bestemmes. Overvågning af sedimentspredning bør udføres langs sektioner af offshore gasrørledningen, hvor der vil blive udført havbundsinterventioner, der forårsager sedimentation, hovedsageligt på de steder, hvor gasrørledningen er gravet ned, og hvor TBM-boremaskinen gennembryder fra under havbunden. Placeringen af målingstransektet (eller transekterne) skal vælges under hensyntagen til typen af bundsedimenter, i hvilke gasrørledningen vil blive nedgravet. Det foreslås, at undersøgelserne skal omfatte turbiditets teststationer placeret på sikre steder i det nærmeste og fjerneste felt på hver side af den underliggende gasrørledning. Med henblik på etablering af udgangspunkterne (vandets naturlige turbiditet), bør overvågningen påbegyndes mindst 1 uge inden påbegyndelsen af arbejde med indgreb i havbunden, som medfører suspendering af sediment. Overvågning af sedimentspredning bør udføres under hele varigheden af disse arbejder, og fortsættes i 1 uge efter arbejdets afslutning. Efter som de forventede koncentrationer af suspenderet faststof samt omfanget og retningen af dets spredning er tæt forbundet med sæsonbestemte vejrforhold, bør den detaljerede placering af overvågningsstationer og afstandene mellem dem bestemmes, når en detaljeret konstruktionsplan er fastlagt. Ved analysen af ovennævnte overvejelser skal spørgsmålet om grænseoverskridende påvirkning ligeledes tages i betragtning.

2. Havpattedyr og ichthyofauna. Formålet med overvågningen er at vurdere effektiviteten af de afbødende og afhjælpende foranstaltninger, der anvendes ved detonering af ammunition overfor havpattedyr og fisk. Den overordnede opgave med overvågning er at afgøre, om havpattedyr ikke, på trods af anvendelsen af passende minimerende handlinger og foranstaltninger (f.eks. akustisk skræmmeudstyr), befinder sig i området omkring detonationsstedet, hvor det potentielt kan komme til en permanent forskydning af høretærsklen (PTS, eng. Permanent Threshold Shift) eller fysiske skader fra trykbølgen. Metoder anvendt under overvågningen bør omfatte: visuelle observationer af kvalificerede observatører af havpattedyr (MMO) fra dækket af et skib i henhold til metoden fastlagt af JNCC kommissionen; passiv Akustisk Overvågning (PAM, eng. Passive Acoustic Monitoring) baseret på anvendelse af et sæt hydrofoner placeret i vandsøjlen (PAM detektorer). PAM detektorer bør placeres på en sådan måde, at det er muligt at fastslå, om der befinder sig havpattedyr i området for den potentielle detonation. Da omfanget af det omtalte område afhænger af bathymetriske forhold, massen af sprængstoffet og tidspunktet på året, vil placeringen af PAM-detektorer blive bestemt individuelt i hvert konkrete tilfælde. Baseret på modelleringsresultater er den maksimale afstand for områder, hvor havpattedyr kan opleve PTS: for 150 kg TNT - 3,7

km om sommeren og 3,3 km om vinteren, for 950 kg TNT - 6,0 km om sommeren og 5,3 km om vinteren. Observationen skal påbegyndes mindst 60 minutter inden den planlagte detonation af fundne UXOer, og fortsætte i 60 minutter efter detonationen. I begrundede tilfælde kan disse perioder ændres. Visuel observation bør begrænses til dagperioder med god sigtbarhed. I tilfælde af ugunstige vejrforhold, som umuliggør gennemførelsen af observationer, bør der ikke gennemføres eksplosioner. Hvis der før planlagt fjernelse af ammunition bliver observeret havpattedyr, bør detonationen udsættes. I tilfælde af nødvendighed af en uplanlagt detonering, skal der anvendes visuelle observationer, Passiv Akustisk Overvågning og afskrækkelse af havpattedyr umiddelbart inden detonationen, f.eks. ved hjælp af pingere. Ved analysen af ovennævnte overvejelser skal spørgsmålet om grænseoverskridende påvirkning ligeledes tages i betragtning.

3. Genoprettelsen af havbunden til en tilstand tilnærmet den oprindelige. Denne overvågning bør af nedennævnte årsager omfatte området ved enden af skakten, der muliggør opgravning af TBM boremaskinen fra under havbunden og dennes umiddelbare nærhed (inklusive området for placeringen af det opgravede materiale):

− det største indgreb i havbunden blandt det udførte arbejde (gravning over et stort område), som medfører en midlertidig ændring af havbundens morfologi i dette område,

− den højest forekommende intensitet af erosionsprocesser, forstyrrelse, flytning og ophobning af sedimenter i dette område.

Indenfor rammerne af overvågningen bør der gennemføres visuel kontrol af havbunden ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV, eng. Remotely Operated Vehicle) eller af en erfaren dykker. Formålet med overvågningen er at bestemme de morfologiske forhold i området med den afsluttende skakt før dennes udførelse, og efter at arbejdet er afsluttet - tildækning af skakten med udgravet materiale fra dens udgravning eller med stenmateriale. Som en følge heraf bør enkeltstående visuel kontrol gennemføres inden udførelsen af skaktens afslutning, samt efter udløbet af 30 dage efter dennes tildækning, med henblik på kontrol af, om havbundens morfologiske forhold ikke er ændret på en måde, der kan have indflydelse på sedimenteringsbetingelser og erosion i kystbæltet.

[...]

Forudsætningerne for programmet bør specificeres mere detaljeret i yderligere faser af projektgennemførelsen og efterfølgende, inden der påbegyndes arbejder i forbindelse med projektgennemførelsen, forelægges den regionale direktør for miljøbeskyttelse til dennes godkendelse.

[...]

Nærværende beslutning er afgivet på baggrund af bestemmelserne i lov af 3. oktober 2008 om tilgang til miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlighedens andel i miljøbeskyttelse samt om vurdering af miljøpåvirkning (Dz. U. af 2018 pos. 2081 med efterfølgende ændringer) under hensyntagen til:

- resultaterne af konsultationer og udtalelser: Direktøren for Søfartsdirektoretat i Szczecin, Zachodniopomorski Amt

Den amtslige Sanitærinspektør i Szczecin;

- bestemmelser inkluderet i rapporten om projektets miljøpåvirkning;

- resultater af sagsbehandling med offentlig deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i VVM-lovens artikel 80;

- resuItater af sagsbehandlingen i relation til grænseoverskridende påvirkning, gennemført i henhold til Konventionen om Vurdering af Påvirkning på Miljøet i Grænseoverskridende Sammenhæng, udfærdiget i Espoo, den 25. februar 1991 (Dz. U. af 3. december 1991);

- det substantielle og formelle omfang, som bør defineres i beslutningen i overensstemmelse med artikel 82 og 85 i VVM-direktivet.

Indenfor rammerne af sagsbehandlingen, baseret på det indsamlede bevismateriale, er det fastlagt, at Baltic Pipe er et strategisk projekt, der sigter mod at skabe en ny gasforsyningskorridor på det europæiske marked. Projektet forudsætter bygning af en ny gasinfrastruktur, som muliggør transport af gas fra gasfelter på den norske kontinentalsokkel til markederne i Danmark og Polen og ligeledes til kunder i nabolande. Baltic Pipes hovedformål er

en yderligere forstærkning af gasforsyningens diversificering, integration af markederne, priskonvergens og forsyningssikkerhed, først og fremmest i Polen og i Danmark, og ligeledes i Sverige, Central- og Østeuropa (CEE) og i Østersøregionen.

Af disse grunde befinder Baltic Pipe sig på den første liste over projekter af fælles interesse, der blev udarbejdet af Europa-Kommissionen i 2013 og på den anden liste, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 18. november 2015, samt på den tredje liste, der blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i november 2017, hvilket understreger projektets overordnede samfundsøkonomiske betydning for hele regionen og for EU. Baltic Pipe er projekt nr. 8.3 på EU-listen over projekter, som er af fælles betydning (bilag VII, (8), 8.3).

Baltic Pipe styrker det europæiske indre energimarked ved at følge EU's energipolitiske mål om at sikre universel, sikker og bæredygtig adgang til energi.

Som følge af ovenstående - på grund af den vigtige samfundsinteresse og i henhold til § 108, stk. 1 i loven om offentlig administration, er beslutningen med øjeblikkelig virkning gyldig.

Under hensyntagen til ovenstående blev beslutningen truffet jf. ovenstående begrundelse.

Nedenfor nævnte bilag udgør en integreret del af beslutningen:

Bilag nr. 1 - Karakteristik af hele projektet.

Bilag nr. 2 - Lokalisering af projektet

Bilag nr. 3 - Svar på kommentarer og forslag fremsat under offentlige høringer, herunder fra behandlingen i relation til grænseoverskridende påvirkninger, gennemført i overensstemmelse med konventionen om vurdering af miljøpåvirkninger i en grænseoverskridende sammenhæng, udfærdiget i Espoo den 25. februar 1991, i det følgende kaldet Espoo-Konventionen (Dz. U. af 3. december 1991).

INSTRUKTION

Denne beslutning kan af parterne ankes til generaldirektøren for miljøbeskyttelse, indsendt via den regionale direktør for miljøbeskyttelse i Szczecin, indenfor 14 dage fra modtagelsen. I henhold til artikel 127 i loven om offentlig administration kan parterne i perioden, hvor beslutningen kan ankes, overfor den myndighed som afgav beslutningen, fraskrive sig retten til at anke beslutningen. På dagen for aflevering af meddelelse om fraskrivelse af retten til at anke til en offentlig administrativ myndighed af den sidste part i proceduren bliver beslutningen endelig hvilket betyder, at der ikke er mulighed for at indklage beslutningen for den amtslige administrative ret.

[...]

På vegne af DEN REGIONALE DIREKTØR

FOR MILJØBESKYTTELSE

i Szczecin Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx

Modtager:

1. Xx. Xxxxxx Xxxxxxxxx – personligt

ul. Xxxxxxxxxx 00X/00, 00-000 Xxxxxxxx

Fuldmægtig for selskabet Operator Gazociągów Przesyłowych GAZ-System S.A.

2. Państwowe Gospodarstwo Leśne Lasy Państwowe Nadleśnictwo Gryfice, 72-300 Gryfice, Osada Zdrój 1 – anbefalet brev

3. Starosta Gryficki, Xxxx Xxxxxxxxxx 00, 00-000 Xxxxxxx- ePUAP

4. Rejonowy Zarząd Infrastruktury w Szczecinie, ul. Xxxxxxxxxxx 00X, 00-000 Xxxxxxxx-

anbefalet brev

5. Dyrektor Urzędu Morskiego, pl. Xxxxxxx Xxxxxxxx 0, 00-000 Xxxxxxxx -xXXXX

6. Ministerstwo Gospodarki Morskiej i Żeglugi Śródlądowej - ePUAP

ul. Xxxx Xxxxx 0/00, 00-000 Xxxxxxxx

Til information:

1. Generalna Dyrekcja Ochrony Środowiska-ePUAP

2. Dyrektor Urzędu Morskiego w Szczecinie – ePUAP

3. Zachodniopomorski Państwowy

Wojewódzki Inspektor Sanitarny w Szczecinie-ePUAP ul. Xxxxxxxxxxx 0/0, 00-000 Xxxxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

B E S L U T N I N G NR 40/2019

Document Metadata