MIDTVEJSSTATUS PÅ SUNDHEDSAFTALE 2019-2023
MIDTVEJSSTATUS PÅ SUNDHEDSAFTALE 2019-2023
FORORD
Sundhedsaftalen er grundstenen i samarbejdet om sundhed mellem kommuner, praktise- rende læger og hospitaler i Region Hovedstaden. Rammen for aftalen er de otte nationale mål for sundhed.
Sundhedsaftalen for 2019 – 2023 er vores fjerde sundhedsaftale. Den bygger videre på vigtige erfaringer fra de foregående aftaler, men den har samtidig lagt nye spor for et mere dynamisk og tæt samarbejde om sundhed til gavn for de borgere, der har brug for en indsats på tværs af sektorgrænserne.
Afsættet for aftalen har været et stort fælles ønske om, at vi skal handle proaktivt i forhold til borgernes sundhed. Vores Sundhedsaftale er derfor båret af fælles politiske værdier, vi- sioner, mål og principper for et udviklende samarbejde indenfor aftalens tre fokusområder: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om børn og unges sundhed.
Siden Sundhedsaftalens indgåelse har vi arbejdet målrettet på at omsætte aftalens ord til handling. Det gør vi gennem processer, hvor der løbende sker prioritering af konkrete poli- tiske pejlemærker for arbejdet med de tre fokusområder og gennem særlige signatur-pro- jekter. På den måde understøtter vi, at fokus holdes på de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed.
Samtidig har vi fået opbygget en robust samarbejdsstruktur, der understøtter vores arbejde med aftalens bærende visioner, mål og principper. Herunder vores princip om, at borgerne skal inviteres med fra start. Som noget helt nyt har vi derfor i denne aftaleperiode brugerre- præsentanter med i vores administrative strategiske styregruppe. Ligesom der er brugerre- præsentanter med i arbejdsgrupper og i alle vores samordningsudvalg, som er de fora, der arbejder med den lokale udvikling og implementering af Sundhedsaftalen.
Da vi indgik Sundhedsaftalen havde ingen forestillet sig, at vi kort tid efter ville stå midt i en alvorlig verdensomspændende pandemi. COVID-19 har betydet, at både kommuner, almen praksis og region har skullet håndtere en lang række nye og helt vitale opgaver sideløbende med de faste og løbende opgaver. Herunder en lang række fælles opgaver ift. udbrudshånd- tering, smitteopsporing og vaccinationsindsats.
Inden for alle sektorer i sundhedsvæsenet har medarbejderne ydet en helt ekstraordinær arbejdsindsats, og samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis har været me- get velfungerende. Det vil vi gerne takke for.
Samarbejdet under COVID-19 har på mange måder også været en katalysator for den måde, som vi gerne vil samarbejde i forhold til arbejdet med Sundhedsaftalen. I det videre arbejde med Sundhedsaftalen vil vi derfor bygge videre på de gode erfaringer fra samarbej- det under COVID-19.
Covid-19 situationen har naturligvis påvirket arbejdet med Sundhedsaftalen, og vi er blevet forsinket i arbejdet med aftalen.
Her midtvejs i aftaleperioden er dog grund til en forsigtig optimisme. Vi er nu så langt fremme i vaccinationsprogrammet for COVID-19, at vi snart kan se ind i en mere normal hverdag, hvor vi igen kan fokusere på det videre arbejde med implementeringen af sundhedsaftalens visioner og mål.
Der arbejdes med både pejlemærker og signaturindsatsatser, og vi har opbygget en robust samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejde, der effektivt kan understøtte det fort- satte arbejde med implementeringen af sundhedsaftalens visioner og mål.
I det følgende gives en kort midtvejsstatus for vores arbejde og erfaringer med de mest centrale dele af aftalen. Derudover indgår et afsnit om læring fra vores samarbejder under COVID-19.
God læselyst!
Xxxxxxxx Xxxxx
På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget
Formand
/ Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx Næstformand
Sundhedsaftale 2019-2023 bygger på fire klare visioner for styrket tværsektorielt samar- bejde med den enkelte borger i centrum:
Visioner:
• Mere sammenhæng i borgerens forløb
• Mere lighed i sundhed
• Mere samspil med borgeren
• Mere sundhed for pengene
Ambitionen med aftalen er at gå nye veje, hvor barrierer for lige adgang til sundhed brydes, og hvor alle borgere tilbydes sammenhængende forløb af høj kvalitet. De fire visioner af- spejler et fælles ønske om et samarbejdende sundhedsvæsen hele vejen rundt.
Med Sundhedsaftalen arbejder vi for at skabe grobund for mere helhedstænkning og mindre silotækning. Især borgere, som har mange kontakter i sundhedsvæsenet, skal opleve et system, der i højere grad er præget af sammenhængskraft og samarbejdskultur. Covid-19 pandemien har blandt andet vist os, at vores fælles forpligtelse og om samarbejde virker – vi har det seneste år oplevet en stærk synergi og imponerende evne til at samarbejde og koordination mellem alle aktører i sundhedsvæsenet.
Her halvvejs i aftaleperioden opleves Sundhedsaftalens visioner fortsat som dækkende for det overordnede samarbejde og de aktuelle indsatsområder og problemstillinger på sund- hedsområdet i hovedstadsregionen. Visionerne er rummelige og favner de vigtigste indsats- områder, som vi fortsat ønsker at arbejde med. De brede og fleksible rammer for vores fælles visioner giver samtidig mulighed for, at der kan igangsættes arbejde med nye pejle- mærker og fokusområder.
ORGANISERINGEN AF SAMARBEJDET
Fleksibelt og handledygtigt
Med Sundhedsaftalen som tværsektoriel ramme, har vi organiseret os med øje for at under- støtte aftalens bærende principper om helhedstænkning, borgerinddragelse, fælles kvali- tetsmål og med plads til forskellighed i valget af metoder.
Sundhedskoordinationsudvalget:
Når vi arbejder med Sundhedsaftalens fokusområder sker det først gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. Her har vi fokus på at sætte klare politiske pejlemærker for den måde, vi arbejder med Sundhedsaftalens fokusområder og mål på.
Temadrøftelserne bruges også til at aftale og følge op på, hvordan vi arbejder med vores målsætninger, herunder hvordan vi skal arbejde videre med de enkelte mål lokalt i samord- ningsudvalgene.
Styregruppe:
Vores administrative samarbejdsstruktur er bygget op omkring en strategisk styregruppe, sammensat af repræsentanter fra kommunerne, almen praksis og regionen.
Som noget nyt har vi i denne aftaleperiode desuden to organisatoriske brugerrepræsentan- ter med i styregruppen, der er udpeget af Patientinddragelsesudvalget.
Styregruppen har det overordnede administrative ansvar for det strategiske arbejde med udvikling og opfølgning på Sundhedsaftalen. Herudover varetager gruppen koordinering af øvrige samarbejder på sundhedsområdet.
Samordningsudvalg:
Vi har nedsat vores samordningsudvalg med udgangspunkt i regionens planområder. Det vil sige et hospital og de kommuner, som primært benytter hospitalet/det psykiatriske center. I udvalgene indgår repræsentanter fra kommuner, hospitaler og almen praksis. Der deltager desuden brugerrepræsentanter i alle vores samordningsudvalg.
Vi har stort fokus på at drage nytte af den vigtige viden, som samordningsudvalgene besid- der om både lokale udfordringer og muligheder. Samordningsudvalgene har med Sund- hedsaftale 2019-2023 derfor fået en ny rolle, hvor de arbejder i et udviklingsspor, som kan være på lokalt eller regionalt niveau, og hvor de varetager udviklingsopgaver på vegne af hele regionen. Konkret sker det blandt andet gennem signaturprojekter, som efter afprøv- ningsperioden skal udbredes til hele regionen, såfremt der opnås gode resultater med pro- jekterne.
Derudover har samordningsudvalgene et vigtigt driftsspor, der både handler om det daglige samarbejde og om implementering af de regionsdækkende ”driftsaftaler”, som løbende ud- vikles og justeres.
Temagrupper og samarbejdsfora:
I nogle situationer kan der være behov for at udfolde pejlemærkerne inden samordningsud- valgene kan tage over. Det kan fx handle om konkretisering af indsatser som kræver løsnin- ger på tværs af planområderne. I sådanne situationer nedsætter vi ad hoc grupper, der be- mandes med ledelses- og faglige repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne og almen praksis. Vi overvejer desuden altid, om det er relevant at invitere borgere med ind i tema- grupperne.
I aftaleperioden har vi indtil videre haft nedsat fire temagrupper. Tre af grupperne har arbej- det med pejlemærkerne under fokusområdet Sammen om Børn og Unges Sundhed. Den fjerde temagruppe har arbejdet med vores pejlemærke om indgåelse af samarbejdsaftale om IV-behandling i kommunalt regi. Alle temagrupperne har arbejdet med forskellige meto- der til at sikre fokus på brugernes stemme. Der har indgået brugerrepræsentanter i tre grup- per.
Status halvvejs: Et læringsperspektiv
Halvvejs inde i aftaleperioden for Sundhedsaftale 2019-2023 kan vi se, at de fastlagte poli- tiske processer omkring pejlemærker og signaturprojekter, har understøttet fokusering og ejerskab til Sundhedsaftalen.
På det administrative niveau er vores driftssamarbejde overordnet set velfungerende og smidigt, hvilket frigør flere ressourcer til det strategiske udviklingsarbejde.
Vores administrative organisering i form af styregruppe, samordningsudvalg og temagrupper understøtter desuden balancen mellem på den ene side behovet for centralebeslutninger, som kan sikre samme høje kvalitet og lighed i sundhed, og på den anden sidedet ønskede lokale udviklingsrum.
Samlet set har vi således fået opbygget en robust og velfungerende struktur, der understøt- ter vores fælles arbejde med aftalens bærende visioner, mål og principper.
Der er dog også områder, hvor vi ikke er nået helt så langt, som vi kunne have ønsket. Fx er vi endnu ikke i helt i mål med at få indfriet de intentioner, som lå til grund for at invitere brugerne med ind i vores styregruppe, temagrupper og samordningsudvalg. Det er derfor et af de områder, vi vil sætte yderligere fokus på at videreudvikle i den resterende del af afta- leperioden.
STATUS PÅ SUNDHEDAFTALENS MÅL
Vi har aftalt, at vi følger op på arbejdet med Sundhedsaftalen med udgangspunkt i en række indikatorer fra De otte nationale mål for sundhedsvæsenet, suppleret med enkelte indikato- rer fra De Landsdækkende Patienttilfredsundersøgelser (Luppen). For hovedparten af vores indikatorer gælder, at der grundet omlægningen til LPR-3 fortsat kun er tilgængelige data til og med 2018.
Den nedenstående status er derfor alene en kvalitativ beskrivelse af status på arbejdet med de mål, som vi har aftalt i Sundhedsaftalen.
Fokusområdet ’Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom’
Mål:
• Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangs- punkt i deres behov og ønsker
• Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst
Baggrunden for de to mål er vores viden om, at sammenhæng i indsatser fortsat er en stor udfordring for ældre og borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Samtidig er særligt ældre borger i stor risiko for at blive indlagt af grunde, der kunne være forebygget gennem en tidligere og mere koordineret indsats, eller fordi der i den akutte situation ikke findes gode alternativer til indlæggelse.
Arbejdet med fokusområdet handler derfor om at sikre høj kvalitet, sammenhæng og trygge overgange, og når det er muligt at sætte ind med en hurtig indsats lokalt eller i borgerens eget hjem.
Siden Sundhedsaftalens indgåelse har vi konkretiseret vores mål for fokusområdet gennem prioritering af pejlemærker og signaturindsatser inden for de områder, hvor vi har vurderet at der er størst behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Eksempler herpå er:
Samarbejdsaftale om IV-behandling:
I sommeren 2020 igangsatte vi et arbejde med henblik på at indgå en aftale om IV-behand- ling i kommunalt regi.
Formålet er at skabe flere handlemuligheder i det nære sundhedsvæsen, så borgere - der har behov for en IV-behandling, men i øvrigt ikke har brug for hospitalsbehandling - kan tilbydes behandling i eget hjem eller i en kommunal sundhedsklinik.
Vi planlægger efter, at IV-aftalen kan være endeligt godkendt i efteråret 2021.
Samarbejdet om lægebetjening af borgere i kommunerne skal styrkes:
Vores pejlemærke om lægebetjening handler ligeledes om at understøtte flere handlemu- ligheder i kommunerne så især ældre borgere kan undgå en indlæggelse eller genindlæg- gelse, hvis denne kan forebygges gennem en tidlig indsats.
Arbejdet med indsatsen er forankret i samordningsudvalgene, som drøfter erfaringer i for- hold til aftaler vedrørende lægebetjening (samarbejdsaftalen om kommunale akutfunktio- ner og aftale om opfølgende hjemmebesøg) og muligheder for bedre udnyttelse af eksiste- rende tilbud.
Derudover handler pejlemærket også om afdækning af behovet for mere eller ændret læ- gebetjening af borgerne i kommunerne. Det kan fx handle om muligheder for at fastholde det lægelige behandlingsansvar på hospitalet i en periode efter udskrivelsen for udvalgte målgrupper.
Udrulning af SP-Link:
For at understøtte den bedst mulige sektorovergang i forbindelse med udskrivning fra hos- pital besluttede Sundhedskoordinationsudvalget i sommeren 2019 at afprøve kommunal læ- seadgang til Sundhedsplatformen gennem SP-Link.
SP-link er blevet afprøvet i udvalgte enheder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, hvor der blev opnået positive erfaringer.
Efterfølgende er der arbejdet med en skalering af projektet. Det arbejde har bl.a. krævet nye løsninger i de kommunale omsorgssystemer, som muliggør teknisk integration fra om- sorgssystemerne til SP-Link. Der er udviklet en tekniske løsning i det omsorgssystem, som 15 af kommunerne benytter og SP- link kan derfor udrulles i disse kommuner. De øvrige 14 kommuner benytter et andet omsorgssystem, hvor leverandøren aktuelt prioriterer an- dre opgaver end SP-link. For nuværende forventes SP-link ikke udbredt til disse kommu- ner.
SP-link kan derfor nu udrulles i 15 ud af de i alt 29 kommuner i regionen. Det forventes, at de resterende 14 kommuner vil afvente den nationale løsning på adgang til patientdata via sundhedsjournal på xxxxxxx.xx.
Gode udskrivelser og udkørende teams:
Alle samordningsudvalgene arbejder med at understøtte gode udskrivningsforløb for at bor- gerne kan opleve en tryg og sikker overgang i forbindelse med udskrivelse fra hospital. Der er også et etableret udkørende funktioner, der skal være med til at forebygge uhensigts- mæssige genindlæggelser.
Fx arbejder Nordsjællands Hospital og kommunerne i planområdet med optimering og styr- kelse af de mere komplekse udskrivelsesforløb mhp. at forebygge (gen)indlæggelser. Cen- tralt i indsatsen er etablering af et udskrivningsteam og et tværsektorielt udkørende team, som følger op på igangsat behandling og bidrager til tidlig opsporing i hjemmet i samarbejde med de kommunale akutteams. I Sundhedskoordinationsudvalget følger vi arbejdet med indsatsen.
Fokusområdet ’Sammen om børn og unges sundhed’
Mål:
• Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer
• Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel får den rette hjælp i tide
Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet. Vi vil derfor sætte ind med fore- byggelsesindsatser på børne- og ungeområdet.
Samtidig er det en bekymrende udvikling, at stadig flere børn og unge mistrives i deres hverdag.
Arbejdet med fokusområdet handler derfor både om at udvikle det tværsektorielle samar- bejde i forhold til sårbare gravide og småbørnsfamilier og om, at vi på tværs af sektorgræn- serne skal finde nye løsninger så vi kan blive bedre til at hjælpe børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel.
’Sammen om børn og unges sundhed’ er et vigtigt fokusområde i denne aftaleperiode. Det er samtidig et nyt fokusområde i sundhedsaftaleregi, hvorfor det har været nødvendigt at etablere en ny samarbejdsstruktur og udvikle nye løsninger på de fælles udfordringer. Dette gør - sammen med forsinkelser grundet COVID-19 situationen - at vi ikke er nået lige så langt i arbejdet med dette fokusområde, som vi er med de øvrige områder.
Vi har i december 2019 udpeget fire pejlemærker for arbejdet med fokusområdet:
1. Den tværsektorielle kommunikation på svangreområdet skal systematiseres og styr- kes, særlig med fokus på sårbare gravides behov og ønsker
2. Der udvikles et fælles sprog for vurdering og kategorisering af sårbare gravide og småbørnsfamilier
3. Samarbejdet mellem Almen Praksis og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal styrkes i forhold til henvisning af børn og unge i mental mistrivsel, der vil have gavn af udredning og/eller behandling i hjemmet
4. Xxxxx tværsektorielt samarbejde om unge mellem 15-25 år, der viser tegn på mental mistrivsel
Vi er nået længst med det første af pejlemærkerne.
På baggrund af et udviklingsarbejde mellem fødeafdelingen på Hvidovre Hospital og kommunerne i optageområdet, har vi udviklet en regionsdækkende aftale for kommunika- tionen mellem fødested, den kommunale sundhedspleje og almen praksis.
Aftalen betyder bl.a., at kommunerne får bedre muligheder for tidligt at aflægge graviditets- besøg i hjemmet, hvis der er behov herfor, idet hospitalet allerede efter 1. jordemoder besøg skal sende meddelelse om, at der er ”en gravid på vej”. Der er løbende fulgt op på implementeringsgraden og aftalen er nu tæt på at være fuldt implementeret.
Arbejdet med udviklingen og konkretiseringen af øvrige pejlemærker har været forankret i tre temagrupper. Status er, at de tre grupper har eller er tæt på at have udviklet forslag til konkrete indsatser. Næste skridt vil derfor handle om pilottest og beslutninger om imple- mentering af temagruppernes forslag. Vi forventer, at dette arbejde kan sættes i gang i ef- teråret 2021.
Fokusområdet ’Sammen om borgere med psykisk sygdom’
Mål:
• Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres sam- lede behov – også i forbindelse med anden sygdom.
• Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsfor- løb.
Borgere med psykisk sygdom har ofte en hverdag præget af komplekse udfordringer. Mange i målgruppen har brug for flere samtidige indsatser, ofte på af tværs kommunale forvaltnin- ger, hospitalspsykiatrien, somatiske hospitaler og almen praksis, men indsatserne opleves ikke altid som sammenhængende.
Samtidig ved vi, at borgere med svær psykisk sygdom har en højere dødelighed end den generelle befolkning. Overdødeligheden er især markant for de borgere, som er særligt ud- satte og har komplekse sygdomshistorier.
Arbejdet med fokusområdet handler derfor både om generelt at understøtte bedre sammen- hæng i borgernes forløb og om særligt koordinerede indsatser for de borgere, der har behov for det.
Gennem de seneste år er der sket en positiv udvikling i samarbejdet og der er igangsat en lang række nye indsatser, hvor der er opnået positive erfaringer. En udfordring er dog, at disse indsatser ofte har haft karakter af tidsafgrænsede projekter eller indsatser, der ikke dækker alle psykiatriske centre og kommuner.
Vi ønsker at sprede de gode erfaringer. I prioriteringen af pejlemærker har vi derfor vægtet fokus på at få implementeret eksisterende indsatser i bredden og dybden. Eksempler herpå er:
Implementering af model for netværksmøder:
Region Hovedstadens Psykiatri og de 29 kommuner i regionen har udviklet et koncept for afholdelse af tværsektorielle netværksmøder. Netværksmøder er valgt som metode, fordi de er særligt velegnede til at understøtte høj grad af borgerinvolvering og udarbejdelse af fælles planer/aftaler i borgerforløb, hvor der behov for indsatser fra mange forskellige faggrupper og enheder. Herunder ift. koordinering af forløb for borgere, der både har en alvorlig psykisk sygdom og et misbrug.
Der arbejdes med implementering af konceptet på alle Region Hovedstadens Psykiatriske Centre (børn og voksne) og i alle 29 kommuner. Herunder arbejder alle samordningsudval- gene med løbende monitorering af indsatsen. Erfaringer fra monitoreringen samles i en af- rapportering, som Sundhedskoordinationsudvalget får forelagt i efteråret 2021.
Styrket tilbud om samlet behandling og støtte i nærmiljøet til borgere på boti- lbud – udbredelse af ny model for botilbudsbetjening:
Region Hovedstadens Psykiatri har etableret udgående Botilbudsteam for at kunne sikre en bedre behandling af borgere, der bor på botilbud. Botilbuddene samarbejder både med bor- geren på botilbuddet, medarbejderne på botilbuddet og med de kommunale misbrugsenhe- der, hvis borgeren både har en psykisk sygdom og misbrug. I modellen for ny botilbudsbe- tjening indgår også samarbejde, fx i forhold til rådgivning og kompetenceudvikling for botil- buddets medarbejdere.
Modellen skal udrulles i hele regionen og på sigt omfatte alle botilbud.
Udbredelse af model for samarbejde mellem kommunalt ansatte IPS-konsu- lenter og Region Hovedstadens F-ACT-team:
IPS er en evidensbaseret indsats, der hjælper borgere med alvorlige psykiske sygdomme med at finde arbejde og kunne arbejde i jobs, som de ønsker sig. I IPS-tilgangen arbejdes der med afsæt i, at opnåelse af og/eller genoptræning af erhvervsevnen bedst foregår i et rigtigt arbejdsmiljø på det ordinære arbejdsmarked, og at dette kan ske samtidig med sta- dig igangværende behandling af den psykiske sygdom og et eventuelt misbrug. IPS blev afprøvet i et stort projekt, der blev gennemført i perioden 2012 – 2018. Efter projektperio- den valgte Københavns og Frederiksberg kommuner at videreføre IPS-tilbuddet og der er etableret et tæt samarbejde med F-ACT teams under Region Hovedstadens Psykiatri.
På nuværende tidspunkt har ni kommuner i hovedstadsregionen opstartet et IPS-samar- bejde med Region Hovedstadens Psykiatri og der er dialog med flere kommuner.
Aktuelt pågår desuden et arbejde med udvikling af nye pejlemærker for at understøtte en styrket og mere sammenhængende indsats for borgere, der både har en psykisk sygdom og et misbrug.
COVID-19 SAMARBEJDET
Prioriteringer, erfaringer og konsekvenser
COVID-19 pandemien har fyldt meget og været et nødvendigt hovedfokus på sundhedsom- rådet i mere end et år. Håndtering af pandemien har stillet store krav til samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og region.
Vi kan se, at det tætte samarbejde og den robuste samarbejdsstruktur, som vi har udviklet i regi af sundhedsaftalerne, har haft stor betydning for og understøttet det praktiske tværsek- torielle samarbejde under pandemien.
Samarbejdet omkring bl.a. indlæggelser og udskrivninger har derfor i høj grad kunnet fort- sætte ud fra de sædvanlige driftsaftaler, som fx vores kommunikationsaftaler og samar- bejdsaftale om kommunale akutfunktioner.
På enkelte områder har været nødvendigt at supplere de eksisterende aftaler med nye sær- lige aftaler. Der er bl.a. udarbejdet retningslinjer for kommunikationen mellem hospital og kommuner omkring udskrivning af ikke-indlæggelseskrævende patienter med COVID-19 til kommunal pleje og opfølgning. Der blev også allerede i pandemiens begyndelse indgået aftale om ekstraordinære udskrivelser og andet, for at sikre, at rammerne var på plads, så- fremt det skulle blive nødvendigt.
Gennem hele COVID-19 perioden er der blevet arbejdet intenst med at sikre en meget høj grad af kommunikation på tværs af sektorgrænser, således at relevant og aktuel viden hele tiden var let tilgængelig for alle parter.
Et udvidet samarbejde om ekstraordinære opgaver
På grund af den høje informationsstrøm og de mange løbende ændringer i indsatsen under COVID-19, har der været et ekstra stort behov for koordinering og kommunikation på tværs.
Samtidig har vi stået med helt nye opgaver, som fordeling af værnemidler, udbrudshåndte- ring på institutioner, begrænsning af smitte, systematiske test og udrulning af vaccinations- program.
Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen blev derfor på et tidligt tids- punkt enige om, at der var behov for en udvidet organisering på området.
Den overordnede tværsektorielle koordination og dialog omkring COVID-19 kriseberedska- bet sker i regi af K-29. K29 er et koordinerende mødeforum bestående af alle de 29 kom- munaldirektører i kommunerne og regionsdirektøren. Kredsen er blevet udvidet med regio- nens Center for Sundhed og i perioder med formanden for PLO-Hovedstaden. Der har været ugentlige møder i lange perioder.
Undervejs har der været etableret en tværsektoriel indsatsgruppe og tværsektorielle task forces og koordinationsgrupper for hhv. testområdet og vaccinationsprogrammet, som har dannet grobund for et tæt og velfungerende tværsektorielt samarbejde om de nye opgaver. Den nye organisering har formået at levere hurtige og fleksible løsninger, der løbende er blevet tilpasset på baggrund af erfaringer eller udviklingen i situation og vilkår.
Læring af samarbejdet under COVID-19
Ambitionen med Sundhedsaftale 2019-2023 er at arbejde mere agilt og dynamisk i det tvær- sektorielle udviklingssamarbejde. Der er bred enighed om, at samarbejdsformen under CO- VID-19 pandemien på mange måder reflekterer de ønsker og ambitioner, som vi har sat os for i det tværsektorielle samarbejde i sundhedsaftalen. Herunder at arbejde mere fokuseret, hurtigt og fleksibelt med afsæt i stor tillid til hinanden og risikovillighed med henblik på, at der hurtigt kan skabes gode løsninger for borgerne.
Personale i alle sektorer i sundhedsvæsenet har ydet en helt ekstraordinær arbejdsindsats det seneste år. Den midlertidige organisering af det tværsektorielle samarbejde under CO- VID-19 har været præget af fleksibilitet og gensidig tillid, og er en katalysator for den måde, vi ønsker at samarbejde på fremover også. Den kritiske situation har krævet, at sundheds- væsenet har samlet alle kræfter i en fælles, fokuseret indsats udover det sædvanlige: Men det har også været nødvendigt at nedprioritere ikke-akutte opgaver i en periode. Det må der tages højde for i det videre arbejde med Sundhedsaftalen.
Potentialet for at drage læring af det konstruktive samarbejde om COVID-19 opgaverne er allerede drøftet i de eksisterende tværsektorielle fora under Sundhedsaftalen. Vi forsætter disse drøftelser i det videre samarbejde i sidste halvdel af indeværende aftaleperiode, og tager de gode erfaringer med os i udviklingen af en ny Sundhedsaftale. Herunder vil vi sætte særligt fokus på, hvordan vi bedst understøtter hurtigere og mere fleksible processer, sam- tidig med, at vi vil sikre en bred involvering af alle parter, som er grundlaget for et bredt funderet ejerskab til sundhedstalen.
Sundhedsaftalen
Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis
Kongens Vænge 2.
0000 Xxxxxxxx