Aftale om virksomhedsforlagt undervisning på Grundforløb 2 SSH/SSA
Aftale om virksomhedsforlagt undervisning på Grundforløb 2 SSH/SSA
Samarbejde mellem SOSU Esbjerg og Varde, Vejen, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Fanø og Billund kommune.
Formål og mål
Er beskrevet i ”Logbog for virksomhedsforlagt undervisning GF2 SSH/SSA”
Aftaler
Eleven har 30 timer fordelt på de 5 dage i den virksomhedsforlagte undervisning
Hvis det er muligt, udpeges en kontaktperson på stedet, som eleven præsenteres for i begyndelsen af perioden.
Hvis det er muligt, afholder oplæringsstedet en samtale med eleven så tidligt som muligt i forløbet. Her bliver der givet den nødvendige information og gensidige forventninger afklares.
Eleven får mulighed for under vejledning at arbejde så selvstændigt som muligt med udvalgte konkrete opgaver.
Hvis det er muligt, afholdes der en samtale i slutningen af ugen, hvor begge parter har mulighed for at fortælle om indtryk, udbytte, afklaring m.m.
Organisering
Skolen sender liste til uddannelseskoordinator i kommunen med navn, cpr-nummer, telefonnummer og adresse på de elever der ønsker at komme i virksomhedsforlagt undervisning. På listen tilføjes eventuelt bemærkninger om den enkelte elev til brug for organisering.
Listen skal være koordinator i hænde senest 1 måned forud den virksomhedsforlagte undervisning.
Kommunen sender besked direkte til den enkelte elev. I brevet er der som minimum information om mødested og tidspunkt.
Skolen informerer eleverne om, at de skal indhente og medbringe straffeattester til det første møde med oplæringen på skolen.
Hvis der er brug for kontakt til skolen, mens eleven er i oplæringen, kan der rettes henvendelse til uddannelsesvejleder for GF2 SOSU.