INDHOLD Side
Cirkulære om Timelønnet undervisning samt cirkulære om Censorvederlag |
2001 |
Cirkulære om timelønnet undervisning
Indledende bemærkninger 1
Område 1
Løn mv. 2
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv 3
Feriegodtgørelse 4
Sygdom, barsel og omsorgsdage 5
Opsigelse 6
Generelle bemærkninger 6
Bilag 1. Vejledning om satsindplacering 9
Bilag 2. Ansættelseskontrakt for timelønnede lærere 13
Bilag 3. Timelønsatser 17
Cirkulære om censorvederlag
Indledende bemærkninger 19
Område 19
Censorsatser. 20
Normer for tidsforbrug 20
Feriegodtgørelse 21
Rejsegodtgørelse 21
Generelle bemærkninger 21
CIRKULÆRE OM TIMELØNNET UNDERVISNING
Hermed fremsendes Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning.
Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001 og træder i stedet for Finans- ministeriets cirkulære af 17. september 1998 om timelønnet undervis- ning.
Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse af timelønssatserne.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der med udgangen af år 2000 ikke længere kan dispenseres fra reglen om, at ledige fuldtidsforsikrede undervisningsassistenter, der ansættes efter cirkulære om timelønnet un- dervisning skal indsende en frigørelsesattest til a-kassen inden 10 hver- dage fra ansættelsestidspunktet for at blive berettigede til at modtage supplerende dagpenge. Ansættelsesmyndighederne bedes således i for- bindelse med imødekommelse af anmodninger om udstedelse af frigørel- sesattest fremsende denne så betids, at den ansatte får mulighed for at overholde 10-dages fristen.
Efter drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg fastsættes nedenstående regler for vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning.
Område
1. Cirkulæret omfatter undervisning inden for områder, hvor undervis- ningen varetages af lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar el.lign., men som vederlægges med en time- lønsats pr. arbejdstime.
Cirkulæret finder ikke anvendelse for eksterne lektorer på universiteter,
ingeniørhøjskoler mv., idet der for disse er indgået særlige aftaler.
Ligeledes er der for timelønnede akkompagnatører ved musikkonserva- torierne indgået en særlig aftale (Aftale af 10. marts 1995 mellem Kultur- ministeriet og Dansk Musikerforbund).
Løn mv.
2. Ud fra en vurdering af undervisningens niveau er de forskellige under- visningsområder indplaceret på 7 forskellige satser (sats I-VII).
Fagministeriet - eller hvem der måtte være blevet bemyndiget - foretager indplaceringen af nye uddannelser på et af de 7 satsniveauer.
Indplaceringen skal ske i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte prin- cipper. Endvidere forudsættes det, at fagministerierne i fornødent omfang selv koordinerer indplaceringen for sammenlignelige uddannelser.
Eventuelle tvivlsspørgsmål om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.
Indplaceringen af en uddannelse kan kun ændres, hvis der sker så væsent- lige omlægninger af uddannelsen, at uddannelsens niveau må henføres til en anden sats. En sådan ændring skal kunne dokumenteres ved en ny stu- diebekendtgørelse el.lign. Vurderes det med andre begrundelser (f.eks. en mere gradvis udvikling af en uddannelses niveau eller satsændringer for sammenlignelige uddannelser), at der er behov for ændret indplacering af et fag, skal forslag herom rejses i forbindelse med Personalestyrelsens indkal- delse af krav til de generelle overenskomstfornyelser.
Undervisning på niveau I-III forudsætter generelt akademisk uddannelse på grund af undervisningens niveau. For undervisning inden for undervis- ningsområder, hvor disse satser kan anvendes, vil der derfor også skulle ydes vederlag efter sats I-III, selvom læreren i det konkrete tilfælde ikke har akademisk uddannelse.
Omvendt kan lærere med akademisk uddannelse ikke få vederlag efter sats I-III, hvis de underviser inden for områder, hvor undervisningen ikke for- udsætter akademisk uddannelse.
3. Timelønnen pr. arbejdstime samt den tid, der forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime, udgør på de forskellige satser (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):
Sats | Timeløn kr. | Forberedelsestid minutter |
I | 173,16 | 90 |
II | 173,16 | 60 |
III | 173,16 | 40 |
IV | 150,93 | 40 |
V | 146,63 | 25 |
VI | 135,62 | 15 |
VII | 126,32 | 0 |
Lønsatser inkl. forberedelse fremgår af bilag 3.
Timelønsatserne procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gæl- dende lønjusteringsaftale. De regulerede timelønsatser fremgår af Finans- ministeriets lønoversigter.
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv.
4. De anførte satser er timelønsatser pr. arbejdstime (60 min.).
De i pkt. 3 anførte forberedelsestider kan ikke overskrides.
Såfremt den til undervisningen ved erhvervsskoler nødvendige forberedel- sestid afviger fra den under pkt. 3 forudsatte eller den for de fastansatte læ- rere fastsatte, kan vedkommende fagministerium bemyndige institutionen til at fastsætte forberedelsestiden for timelærere ud fra samme principper som for fastansatte lærere.
5. Tidsforbruget for opgavestillelse, der ikke indgår i den løbende under- visning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det på- gældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. Dvs. at der ikke beregnes forbe- redelsestid.
6. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fast- satte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til retning af opgaverne. Dette gælder også for lærere, der alene antages til opgaveretning. Vederla- get for opgaveretning forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af sær- ligt fastsatte normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.
7. For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for faget fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af den i pkt. 3 fastsatte for- beredelsestid, dog for så vidt angår sats I højst 60 minutter. Der ydes altid betaling for mindst 1 eksaminationstime.
Vederlaget forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer, der beregnes på grundlag af det gennemsnitlige tidsforbrug, såle- des at normerne for timelønnede lærere er i overensstemmelse med nor- merne for fastansatte lærere for opgaver i samme fag og på samme niveau.
8. Herudover kan der i mindre omfang ydes honorering for andre, særligt pålagte arbejdsopgaver, der ikke er undervisning eller indgår som led i egen undervisning. Der ydes alene betaling for den tid, der medgår til ar- bejdet.
9. For den tid, der deltages i møder i kollegiale organer, ydes der ikke sær- skilt betaling.
Feriegodtgørelse
9. Til timelønningerne ydes en feriegodtgørelse på 12,5 pct.
Hvis der er tale om vederlæggelse af merarbejde for lærere, der er fastansat ved institutionen, jf. pkt. 13, ydes der dog feriegodtgørelse i henhold til Fi- nansministeriets Cirkulære om Ferieaftalen.
Sygdom, barsel og omsorgsdage
10. Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et under- visningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover el- ler et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der:
a) Løn under sygdom for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.
Sygdommen kan kræves dokumenteret ved lægeattest.
Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgen- de måneder.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæfti- gelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere. For de timer, der tidligere er betalt med sygeløn, ydes ikke ny betaling.
b) Hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende
Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæfti- gelsesgrad, gælder samme regler om læsning af aflyste timer som nævnt
ovenfor under a).
c) Løn under barsel, adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisatio- nerne.
Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds.
Til personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes der ikke løn under barsel, adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad.
Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan højst ydes indtil ansættel- sesperiodens udløb.
11. Den ansatte kan inden for ansættelsesperioden opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ansættelsesmyndigheden kan opsige ansættelsesforholdet med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
Generelle bemærkninger
12. Arbejdstimetallet for en timelønnet lærers undervisning må ikke over- stige 780 timer årlig.
Ansættelse med mere end 780 arbejdstimer årligt kan således ikke ske i henhold til timelønscirkulæret, men skal ske på kvotalønsbasis i henhold til de i vedkommende overenskomst mv. fastsatte bestemmelser herom.
13. Såfremt en timelærers ansættelse påregnes at ville vare mere end 1 må- ned, skal der forud for ansættelsen træffes skriftlig aftale om ansættel- sesvilkårene, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodta- geren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Personalestyrelsen henstiller i øvrigt, at der tillige anvendes ansættelses-
kontrakt på ansættelsesforhold af under 1 måneds varighed.
Ansættelse kan som hidtil ske med forbehold for, at der oprettes et hold i det pågældende fag.
Det samlede arbejdstimetal, der fastsættes i ansættelseskontrakten, bør om- fatte eventuelle opgaveretningstimer. Såfremt det ikke på ansættelses- tidspunktet er muligt at angive omfanget af opgaveretningstimer, kan der i stedet henvises til muligheden for sådanne efter nærmere aftale.
14. Cirkulæret kan normalt ikke benyttes til fastansatte læreres merarbejde ved samme undervisningsinstitution. De anførte timelønsatser kan derfor kun anvendes til eventuelt merarbejde for lærere, der er fastansat ved un- dervisningsinstitutionen, hvis der indgås aftale herom mellem institutionen og den forhandlingsberettigede organisation.
Ministerierne anmodes om at påse, at timelønscirkulæret kun anvendes til fastansatte lærere, hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, at undervisningen varetages af fastan- satte lærere som ekstraundervisning ud over den tjenstlige arbejdsforplig- telse.
Ansatte i ledende stillinger uden højeste tjenestetid vil ikke kunne ho- noreres efter timelønscirkulæret for undervisning ved egen institution.
15. Skabelonen i bilag 2 for timelønnede læreres ansættelseskontrakt findes i elektronisk form på Personalestyrelsens hjemmeside xxx.xxxxx.xx under blanketter.
16. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001.
Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om timelønnet under- visning ophæves samtidig.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende cirkulæret forelægges Personalesty- relsen.
Finansministeriet, Personalestyrelsen
Den 17. januar 2001 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
Bilag 1
Vejledning om satsindplacering
Indplacering på timelønsatserne I-VII sker efter forudgående vurdering af undervisningens niveau på de forskellige undervisningsområder.
Satserne anvendes som hovedregel for undervisning på følgende niveauer, idet forberedende kurser/uddannelse altid er indplaceret lavere:
Sats I Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau Sats II Seminarieniveau
Sats III Gymnasieniveau, videregående teknikeruddannelser Sats IV Etatsskoleniveau, kvalificeret
Sats V Etatsskoleniveau, almindeligt Sats VI Instruktion med forberedelse Sats VII Instruktion uden forberedelse
Anvendelse af sats I-III forudsætter generelt, at underviseren har en aka- demisk uddannelse. For undervisning inden for områder, hvor sats I-III kan anvendes, skal der ydes vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det konkrete tilfælde ikke har en akademisk uddannelse.
Omvendt ydes der ikke en underviser med akademisk uddannelse vederlag efter sats I-III, hvis undervisningen sker på områder, der ikke forudsætter, at underviseren har akademisk baggrund.
I det følgende er anført nogle typiske eksempler på anvendelsen af sats I- VII.
Det understreges, at der er tale om eksempler på satsindplaceringer fra Fi- nansministeriets praksis. Nedenstående er således ikke udtømmende, men har alene til formål at illustrere satsindplacering for nogle konkrete uddan- nelsesniveauer.
INSTITUTIONER MED FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser: Sats I Propædeutisk undervisning/forberedende kurser: Sats III Efteruddannelse: Sats I
1-årigt kursus ved Syddansk Universitets Institut for Idræt i praktiske discipliner for seminarieuddannede lærere (bortset fra undervisningsøvelser af mere rutinemæssigt præg)
samt specialkursus i husholdning ved Århus Universitet: Sats II INSTITUTIONER UDEN FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Generelt:
3½-4½-årige uddannelser: Sats II
2½-3½-årige uddannelser, som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Xxxx XXX
2½-3½-årige uddannelser, som ikke forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Sats IV
Efter-/videreuddannelse, som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Xxxx X
Efter-/videreuddannelse, som ikke forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Sats II
Gymnasieskoler, HF-kurser:
Den overvejende del af undervisningen vederlægges i henhold til reglerne herom i overenskomst for lærere
i gymnasieskolen mv. eller med særligt fastsat honorar.
Såfremt der er behov for at honorere timelønnet
undervisning anvendes: Sats III
Seminarier:
Undervisning på seminarieniveau: Sats II
Efter-/videreuddannelse: Sats I
Håndarbejdsseminarier og pædagogseminarier:
Undervisning, der forudsætter akademisk
uddannelse: Sats III
Øvrig undervisning: Sats IV
Journalistuddannelse:
Undervisning i kursusfag på
Danmarks Journalisthøjskole: Sats I
Undervisning i de journalistiske discipliner på
1. og 2. del af journalistuddannelsen: Xxxx XX
Efter-/videreuddannelse (Journalisthøjskolen): Sats I
Terapeutskoler:
Undervisning, der kræver ganske
særlige kvalifikationer hos læreren: Sats IV
Undervisning i teoretiske fag i almindelighed: Sats V
Merkantile og tekniske uddannelser inkl. landbrugsuddannelser:
Sats I anvendes kun, hvor der sker undervisning på højt niveau, og hvor det pågældende uddannelsesniveau normalt kun gennemføres på universi- tetet eller højere læreanstalt, f.eks. visse fag inden for revisoruddannelsen.
Sats II anvendes, hvor der er tale om en undervisning på et niveau, hvor uddannelsen er en overbygning på en videregående teknikeruddannelse, som f.eks. bygningskonstruktøruddannelsen, eller hvor der er tale om en videregående merkantil uddannelse som f.eks. markedsøkonomuddannel- sen.
Sats III anvendes, hvor der er tale om undervisning på de erhvervsgym- nasiale uddannelser hhx og htx (bortset fra fag på erhvervsuddannelsesni- veau) eller videregående teknikeruddannelser. På landbrugsskoler benyttes sats III til undervisning på akademisk niveau på grunduddannelser og over- bygningsuddannelser.
Sats IV anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau ifølge
aftale af 25. juni 1991 om indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler. På landbrugsskoler benyttes sats IV til undervisning på ikke-akademisk niveau på grunduddannelser og overbygningsuddannelser.
Sats V anvendes til efteruddannelse af faglærte.
Etatsskolerne:
Undervisning på højere etatsniveau: Sats IV
Undervisning på alm. etatsniveau, f.eks.
grunduddannelse: Sats V
Instruktion med forberedelse: Sats VI
Instruktion uden forberedelse: Sats VII
Bilag 2
ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR
TIMELØNNEDE LÆRERE
.............................................................................………………… ansætter
(institution)
...…………..................................
(den timelønnede lærers navn)
..........……….............................
(den timelønnede lærers adresse)
1. som timelønnet lærer fra den 20..
2. som timelønnet lærer for perioden ........ 20.. - ........ 20.. i faget ..............................................………...........
Det samlede arbejdstimetal inkl. forberedelsestid, opgaveretning mv. udgør
.... arbejdstimer i alt
pr. uge
Undervisningen skal foregå på .............................……….......
(undervisningsstedets adresse)
Ansættelse sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar
2001 om timelønnet undervisning. Betalingen er henført til cirkulærets sats
..., hvorefter der ydes pr. arbejdstime.
Aflønning ydes kun for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de fal- der på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere
ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.
Udbetaling finder sted ............................…....................
(udbetalingsterminer)
Tidsforbruget for opgavestillelse, der ikke indgår i den løbende undervis- ning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågæl- dende fag fastsatte arbejdstimelønsats. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til retning af opgaverne. Vederlaget for opgaveretning omreg- nes på grundlag af særligt fastsatte normer til en betaling pr. opgave, op- gavesæt el.lign.
For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af forberedel- sestid, dog højst 60 minutter. Der ydes betaling for mindst 1 eksamina- tionstime.
For deltagelse i møder i kollegiale organer ydes ikke særskilt betaling. Til timelønningerne ydes feriegodtgørelse med 12,5 pct.
Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisning- sår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et un- dervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der:
a) Løn under sygdom, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest, for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som
læreren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.
Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgen- de måneder.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæfti- gelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere, og der skal ikke ydes ny betaling for timer, der tidligere er betalt med sygeløn.
b) Hel eller delvis tjenestefrihed med fuld løn til pasning af sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
c) Løn under barsel, adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisatio- nerne. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelses- perioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der er del- tidsbeskæftiget andetsteds, ydes ikke løn under barsel, adoption og om- sorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæfti- gelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad. Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan dog højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Ansættelsesforholdet kan inden for ansættelsesperioden fra lærerens side
opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og fra institutionens side med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
......................., den 20..
......….............. ........................
(institutionen) (læreren)
.........……….................
(institutionens adresse)
Bilag 3
Timelønnet undervisning
Timeløn (grund- beløb pr. | beredelses- tid pr. un- dervisnings- | undervisnings- time (grund- beløb pr. | |
Sats | 1/10 1997) | time | 1/10 1997) |
---------- | ------------------ Kr. | ------------------- Minutter | --------------------- Kr. |
I | 173,16 | 90 | 432,91 |
II | 173,16 | 60 | 346,33 |
III | 173,16 | 40 | 288,60 |
IV | 150,93 | 40 | 251,55 |
V | 146,63 | 25 | 207,72 |
VI | 135,62 | 15 | 169,52 |
VII | 126,32 | 0 | 126,32 |
Normal for-Samlet løn pr.
---
Der kan for undervisning i enkelte fag være aftalt eller fastsat en forbere- delsestid, der er lavere end den normale.
Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse, hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre arbejdsopgaver, hvis aflønning er hjemlet i cirkulæret.
CIRKULÆRE OM CENSORVEDERLAG
Hermed fremsendes Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om censorvederlag.
Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001 og træder i stedet for Finans- ministeriets cirkulære af 17. september 1998 om vederlæggelse af censor- virksomhed.
Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse af censorsatserne. Øvrige ændringer er af re- daktionel karakter.
Efter drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) fastsæt- tes følgende:
Område
1. Vederlag, jf. cirkulæret, ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censo- rer:
• ved skriftlige eksaminer.
• ved mundtlige eksaminer inden for andre undervisningsområder, med- mindre den pågældende har ansættelse som lærer inden for undervis- ningsområdet.
1 I forhold til tidligere er det en nyskabelse, at censur ved mundtlige eksaminer ved diplomingeniør- og eks- portingeniøruddannelserne kan omfattes af cirkulæret.
Bortset fra universiteter, højere uddannelsesinstitutioner og lærer- og pæ- dagogseminarier samt lærere ved diplomingeniør- og eksportingeniørud- dannelserne kan cirkulæret således ikke anvendes ved mundtlige eksami- ner, hvis censoren har et fast ansættelsesforhold inden for samme under- visningsområde.
Censorsatser
2. Vederlaget ved eksamen udgør pr. censortime (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):
Sats Grundbeløb
A 316,18 kr.
B 261,60 kr.
C 217,53 kr.
D 189,44 kr.
E 156,58 kr.
F 129,57 kr.
For nye områder og for områder, hvor anden censorvederlag har været gæl- dende, henføres vederlæggelse til en af grupperne A-F.
Censortaksterne A-F korresponderer som hovedregel med timelønsatserne I-VI i Personalestyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning.
Censorsatserne procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gæl- dende lønjusteringsaftale.
Normer for tidsforbrug
3. Ved både skriftlig og mundtlig eksamen forudsættes det, at fagmini- steriet (eller hvem der er bemyndiget hertil) fastsætter normer for det tids- forbrug, der afsættes til censur af hver enkel skriftlig eksamensopgave, henholdsvis mundtlig eksamenspræstation. På grundlag af disse tidsnormer og de i punkt 2 fastsatte satser beregnes censorvederlag.
Der vil således ikke kunne ydes særskilt vederlag for den tid, hvori censo-
rer forbereder eksamensstoffet, til forudgående eller efterfølgende censor- møder mv. Honorering herfor er inkluderet i censorvederlaget (jf. punkt 2).
Normerne forudsættes fastsat således, at de angiver det faktiske gennem- snitlige tidsforbrug, og at betalingen pr. censortime kommer til at svare til de i punkt 2 angivne satser.
Hvis fagministeriet/institutionen ønsker normændring, fastsættes denne ef- ter drøftelse med vedkommende forhandlingsberettigede organisation.
Samme fremgangsmåde anvendes ved fastsættelse af normer på nye områ- der.
Ændring af en gældende norm kan alene ske, hvis ændring i arbejdsind- satsen ved censur begrunder det, eller hvis normfastsættelsen er sket på et fejlagtigt grundlag.
Feriegodtgørelse
4. Der ydes feriegodtgørelse på 12½ pct. af censorvederlaget.
Rejsegodtgørelse
5. Der ydes godtgørelse for rejseudgifter (befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge) efter Finansministeriets cirkulære om tjenesterejseaftalen.
Generelle bemærkninger
6. Ved tilrettelæggelse af censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halvår.
For nye undervisningsområder skal indplacering på satser (jf. punkt 2) ske efter forelæggelse for det enkelte fagministerium, eller hvem ministeriet måtte bemyndige hertil.
Eventuelle tvivlsspørgsmål om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.
7. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001.
Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om vederlæggelse af censorvirksomhed ophæves samtidig.
Finansministeriet, Personalestyrelsen
Den 17. januar 2001 P.M.V.
E.B.
Cirkulære af 17. januar 2001 | |
Perst. nr. 004-01 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Personalestyrelsen, Lønpolitisk kontor Adresse: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 91 00 69 | |
X.xx. 99-50/60111-76 | PKAT |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris: 15,00 kr. | |