Kværndrup Fjernvarme A.m.b.A.
Kværndrup Fjernvarme A.m.b.A.
Vedtægter
Indholdsfortegnelse
Paragraf Side
1. Navn og hjemsted 2
2. Formål og forsyningsområde 2
3. Andelshavere 2
4. Xxxxxxxxxxxxxx hæftelse og økonomiske ansvar 3
5. Udtrædelsesvilkår 3
6. Aftale om deklarationer mv. 4
7. Generalforsamling 4
8. Bestyrelsen 5
9. Selskabets ledelse 6
10. Regnskab og revision 6
11. Selskabets opløsning 7
CVR-nr. 23 91 36 15
Xxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxxx
Tlf. 00 00 00 00
§ 1. Navn og hjemsted
1.1 Selskabets navn er:
KVÆRNDRUP FJERNVARME A.m.b.A.
1.2 Selskabets hjemsted er:
Kværndrup, Faaborg-Midtfyn Kommune.
§ 2. Formål og forsyningsområde
2.1 Selskabets formål er drift af fjernvarmeanlæg i Kværndrup og gennem disse anlæg på bedste og billigste måde at levere den fornødne varme til forbrugerne.
2.2 Selskabets løbende indtægter – og et eventuelt provenu ved opløsning – kan kun anvendes til kollektive varmeforsyningsformål.
2.3 Selskabets forsyningsområde fastsættes til enhver tid af selskabets bestyrelse under hensyntagen til såvel tekniske som økonomiske forhold. Ved fastsættelse af forsyningsområdet skal den til enhver tid gældende kommuneplan og varmeplan respekteres.
§ 3. Andelshavere
3.1 Som andelshaver kan optages en fysisk eller juridisk person, såfremt denne er:
1. Ejer af særskilt matrikuleret ejendom med selvstændig måler/målere ejet af selskabet.
2. Ejer af ejerlejlighed, når denne har selvstændig måler ejet af selskabet.
3. En andelsbolighaver, når andelsboligen har selvstændig måler ejet af selskabet.
4. Ejer af bygning på lejet grund med selvstændig måler/målere ejet af selskabet.
5. En ejerlejlighedsforening/andelsboligforening, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med måler ejet af selskab.
3.2 Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom ligger inden for forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med fjernvarme efter den til enhver tid gældende tarif for tilslutningsafgift.
Andelshavere skal respektere selskabets gældende vedtægter og de af selskabets bestyrelse udarbejdede almindelige og tekniske leveringsbestemmelser – der fastsætter vilkår for levering af fjernvarme.
3.3 Levering til ikke-andelshavere (f.eks. lejere) kan ske på leveringsvilkår, der svarer til de for andelshavere gældende.
3.4 Når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler med hensyn til tilslutning og varmelevering.
§ 4. Xxxxxxxxxxxxxx hæftelse og økonomiske ansvar
4.1 I forhold til tredjemand hæfter den enkelte andelshaver for selskabets forpligtelser alene med den andelshaveren pålignede tilslutningsafgift. Herudover hæfter andelshaveren ikke personligt.
4.2 Selskabets årlige omkostninger beregnes og fordeles efter en af bestyrelse udarbejdet tarif.
§ 5. Udtrædelsesvilkår
5.1 Andelshavere indtrådt før 1. januar 2010:
Andelshavere, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med 18 måneders skriftlig varsel til et regnskabsårs udløb.
Xxxxxxxxxxxx indtrådt fra og med den 1. januar 2010:
Andelshavere, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
5.2 På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig til at betale:
a. Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen
b. Eventuelt skyldige bidrag
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledning ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet
d. Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af selskabets ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning.
Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye andelshavere, kan endvidere opkræves:
e. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Energitilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi, afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc., i regnskabsåret inden opsigelsen.
5.3 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue.
§ 6. Aftale om deklarationer mv.
6.1 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende, og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes.
§ 7. Generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
7.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. november.
7.3 Generalforsamlinger indvarsles med mindst 2 og højst 4 ugers varsel ved annonce i det lokale ugeblad eller dagblad med angivelse af dagsorden.
7.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning for det forløbne regnskabsår.
3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.
4. Budget for indeværende driftsår.
5. Investeringsplan for kommende år.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisor
10. Eventuelt.
7.5 På generalforsamlingen har hver andelshaver én stemme. Såfremt en andelshaver er en forening/selvejende institution/aktieselskab/anpartsselskab/ eller andelsselskab, kan stemmeret kun udøves af den af selskabet/foreningen dertil befuldmægtigede.
7.6 Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt.
7.7 Det er en forudsætning for stemmeudøvelsen, at andelshaveren på 8. dagen før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, der af selskabet er overgivet til inkasso.
7.8 Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de mødtes xxxxx.
7.9 Ved vedtægtsændringer kræves dog, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de angivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af andelshaverne repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for første
general forsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed uden hensyn til det repræsenterede antal andelshavere.
7.10 Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen, så længe der ydes kommunegaranti for selskabets lån.
7.11 Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selskabets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på førstkommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer.
7.12 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 12 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge, om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
7.13 Den reviderede Årsrapport samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest 8 dage før generalforsamlingen.
7.14 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske herom ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske herom.
7.15 Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Alle beslutninger indføres i selskabets protokol.
§ 8. Bestyrelsen
8.1 Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer.
8.2 Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. I ulige år afgår 3 og i lige år afgår 2 bestyrelsesmedlemmer.
8.3 På hver ordinær generalforsamling vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperioden, herunder såfremt et mister sin valgbarhed, indtræder suppleanten i bestyrelsen i stedet for det nuværende medlem indtil den næst følgende generalforsamling.
Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, hvori de er valgt.
8.4 Valgbar, som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem og suppleant, er enhver andelshaver, som har stemmeret, og enhver person, som er tilknyttet selskaber, institutioner eller lignende, som er andelshavere og har stemmeret. Bestyrelsen afgør endeligt eventuelle tvivlsspørgsmål om valgbarhed.
§ 9. Selskabets ledelse
9.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og alle dets anliggender. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og evt. xxxxxxxx og sekretær.
9.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er mødt til indvarslet møde.
Bestyrelsens beslutninger træffes ved flertalsafstemninger. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
9.3 Referat fra bestyrelsesmøder indføres i selskabets protokol, der føres som en beslutningsprotokol.
9.4 Bestyrelsen antager og afskediger medarbejdere og træffer aftaler om ansættelsesforhold, vederlag m.v.
9.5 Bestyrelsen fastlægger tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse.
9.6 Bestyrelsen beslutning om optagelse af lån og væsentlige udvidelser af varmeværket og dets ledningsnet skal for at være gyldige være vedtaget på en generalforsamling.
9.7 Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsen, som fungerer i henhold til forretningsorden.
Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget.
9.8 Selskabet tegnes af forretningsudvalget eller i mangel heraf af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
9.9 Bestyrelsen kan meddele prokura enkel eller kollektiv.
§ 10. Regnskab og revision
10.1 Selskabets regnskabsår er fra 1. juli til 30. juni.
Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsetik.
10.2 Årsrapporten revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der vælges for et år ad gangen.
§ 11. Selskabets opløsning
11.1 Opløsning af andelsselskabet kan kun ske på en generalforsamling, der er indkaldt med dette for øje, og når mindst halvdelen af andelshaverne stemmer derfor. Har halvdelen af andelshaverne ikke givet møde, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor andelsselskabets opløsning kan vedtages af de fremmødte andelshavere med 3/4 majoritet. Selskabet kan ikke opløses, forinden lån, som selskabet måtte have optaget med kommunegaranti, er fuldt indfriede.
11.2 Besluttes selskabets opløsning, skal der på generalforsamlingen, hvor beslutningen tages, vælges en eller flere likvidatorer til at forestå opløsningen.
11.3 Eventuelt overskud ved opløsning skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår. Ingen andelshavere kan få udbetalt et større beløb end den pågældendes indskudskapital.
Eventuelt overskud herefter anvendes til almennyttige formål efter generalforsamlingens beslutning.
*****
Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 24. oktober 2011
Bestyrelsen
Xxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx