Samarbejdsaftale for MoEva 2.0
DEFACTUM
Xxxx Xxxxxx Xxxx 00 XX-0000 Xxxxxx N Tel. x00 0000 0000
Samarbejdsaftale for MoEva 2.0
Indhold
3 Beskrivelse af samarbejdet 5
3.1 Kommunernes bidrag til samarbejdet 6
3.2 Region Midtjyllands bidrag 7
4 Varighed og ophør af aftalen 8
7 Uddybning af hjemmelgrundlaget for samarbejdsaftalen 10
1 Samarbejde om MoEva 2.0
Der er i kommuner og Region Midtjylland et ønske om i højere grad at monitorere på den bor- ger- og patientrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats og effekten heraf. Dette sker med henblik på at understøtte frontpersonalet med data i den enkelte borgers forløb og på aggregeret niveau til brug for såvel kvalitetsudvikling som forskning.
Parterne i denne samarbejdsaftale består af Region Midtjylland ved DEFACTUM og de kommu- ner og hospitalsafdelinger, der ønsker at deltage i samarbejdet. En oversigt over de deltagen- de kommuner og hospitalsafdelinger ses i afsnit 10 med underskriftsbladene.
Derfor indgås der mellem disse parter en samarbejdsaftale (herefter benævnt "Samarbejdsaf- tale"), der har til formål at regulere parternes samarbejde omkring monitorering af den bor- ger- og patientrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats i MoEva 2.0.
Hjemmelsgrundlaget for samarbejdet er Sundhedslovens § 78 om regionernes samarbejde med andre offentlige myndigheder om løsningen af fælles opgaver, Sundhedslovens § 119 om kommunernes ansvar for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere og regionernes rådgivningsforpligtelse overfor kommunerne på sundhedsfremme- og forebyg- gelsesområdet samt Sundhedslovens § 194 om regionernes forskningsforpligtelse. Se uddyb- ning af hjemmelsgrundlaget i samarbejdsaftalens afsnit 7.
Samarbejdsaftalen er fælles for alle deltagende kommuner og har en række fælles bilag. Som supplement til disse bilag udarbejdes der 2 aftaler pr. deltagende kommune – system- og pris- aftale samt databehandleraftale. Strukturen i aftaledokumenterne er vist i nedenstående figur 1.
Figur 1: Struktur i aftaledokumenterne
2 MoEva 2.0
Monitoreringen af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser rummer store potentialer. MoEva 2.0 er unik i Danmark, da den for første gang giver mulighed for på tværs af enheder – kommuner og hospitaler, at sammenligne generiske data. Der er potentiale for benchmarking og kvalitetsudvikling på tværs og sammenligning med sundhedsprofilen. På den måde giver databasen et grundlag for strategiske og politiske beslutninger på det sundhedsfremmende og forebyggende område samtidig med, at der kan ske en løbende kvalitetsudvikling af indsatser- ne i de enkelte organisationer.
I den nationale debat om kvalitetsdagsordenen for det nære og sammenhængende sundheds- væsen er det en fælles udfordring med manglende og/eller for dårlige data på de sundheds- fremmende og forebyggende indsatser, der kan sammenlignes på tværs. Med MoEva 2.0 adresseres denne udfordring.
Systematiske og valide data giver mulighed for at vurdere om indsatserne styrker borger- nes/patienternes selvvurderede helbred og handlekompetence i forhold til egen sundhed og på overordnet niveau forbedre folkesundheden. Gode data giver desuden mulighed for forskning i borger- og patientrettede sundhedstilbud.
MoEva 2.0 er et generisk monitorerings- og evalueringsværktøj, der understøtter borger- og patientrettede tilbud i kommuner og på hospitaler ved brug af PRO (Patient Rapporterede Op- lysninger). MoEva 2.0 er et ikke-sygdomsspecifikt værktøj og kan anvendes på tværs af for- skellige sundhedsudfordringer og sygdomsområder. MoEva 2.0 har et borgerperspektiv og skal kunne følge borgerne med de multifacetterede behov de har. Det vil eksempelvis sige, at de livskvalitets- eller mestringsspørgsmål, der stilles til borgerne, er uafhængige af borgerens sygdom, men af en generel karakter alle kan svare på.
Ved anvendelse af generiske spørgeskemaer kan MoEva 2.0 give viden til dialog med borge- ren/patienten, og viden til lokal forbedringsarbejde, prioritering af indsatser og målstyring.
MoEva 2.0 er opbygget med stor fleksibilitet på kommune- og indsatsniveau. MoEva 2.0 består af en lille obligatorisk kernedel, som anvendes i alle kommuner til alle indsatser. Kerne MoEva omfatter baggrundsoplysninger samt Short Form Health Survey (SF12), der måler helbredstil- stand og Patient Activation Measure (PAM), der måler involvering i egen helbredssituation. Derudover er der mulighed for tilvalg på de fire KRAM-områder og en række øvrige områder. Desforuden er der mulighed for at tilvælge forskellige tests på indsatsniveau. De konkrete mu- lige tilvalg og tests fremgår af Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 – system og anvendelse. Der kan udvides med flere tilvalg efter beslutning i Styregruppen.
Besvarelserne er en integreret del af borgernes/patienternes forløb, og PRO spørgeskemaerne udfyldes tre gange i forløbet henholdsvis før, efter og i forbindelse med opfølgning. Borge- ren/patienten kan afgive sine svar på nettet ved brug af et link i et brev sendt til den enkeltes e-boks. På baggrund af besvarelserne genererer MoEva 2.0 en 'Borgerprofil', der kan udleveres til borgeren/patienten og indgår som samarbejdsredskab i samtalerne mellem borger/patient og sundhedsprofessionel.
De sundhedsprofessionelle kan tilgå besvarelserne xxx XxXxx 0.0s rapporteringsmodul, hvorfra det er muligt at hente dataudtræk på fire niveauer, når systemet er fuldt udviklet, jf. bilag 1. I første omgang implementeres niveau 1 og 2 (borgerprofil og hold/diagnose/indsats profil). Foruden 'Borgerprofilen', hvor borger og medarbejder kan følge den enkelte borgers forløb og udvikling, genereres en 'Hold/diagnose/indsats profil', som kan give viden til lokal kvalitetsud-
vikling. På næste niveau dannes en 'Populationsprofil', der kan bruges som målstyring for de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, og endelig kan der trækkes en 'Befolknings- profil', hvor data sammenholdes med data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? så det er muligt at sammenligne resultaterne med baggrundsbefolkningen og målgruppen på kommu- nalt, regionalt og nationalt niveau.
Dataudtræk på aggregeret niveau giver mulighed for at arbejde med fælles mål/indikatorer på tværs – herunder muligheder for benchmark og sammenligninger på tværs.
3 Beskrivelse af samarbejdet
Samarbejdets hovedformål er at frembringe viden om effekten af sundhedsfremmende og fo- rebyggende indsatser, samt viden om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse indsatser. Dette er en fælles opgave jf. sundhedslovens § 119, og denne samarbejdsaftale aftaler de nærmere vilkår omkring samarbejdet. Som led i samarbejdet understøttes kommuner og hos- pitalsafdelinger derfor i dataindsamling og monitorering, og Region Midtjylland ved DEFACTUM stiller system til rådighed herfor, rådgiver i forhold til indsatsen og kvalitetsarbejdet samt medvirker i at sikre initiativer til forskning på området.
Der nedsættes et erfa-netværk bestående af alle parter i samarbejdet. Formålet med netvær- ket er at udveksle erfaringer omkring de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, drøfte anvendelse af systemet - herunder hvordan det anvendes som led i borgerforløb, drøfter hvordan data anvendes til løbende kvalitetsudvikling, muligheder for analyser og benchmar- king på tværs mv.
De involverede kommuner og hospitalsafdelinger kan deltage i samarbejdet på forskellige ni- veauer.
Kernedel af MoEva 2.0:
Samarbejde der udelukkende indebærer anvendelsen af kernen af XxXxx.
Kerne MoEva 2.0 med tilvalgsmoduler:
Samarbejde der indebærer anvendelsen af kernen af MoEva såvel som et antal af de mulige tilvalg eksempelvis KRAM-spørgsmål og tests.
De enkelte kommuners og hospitalsafdelingers deltagelsesniveau vil afspejles i det økonomiske bidrag som beskrevet i bilag 3.
Der nedsættes desuden en styregruppe for samarbejdet om udvikling og anvendelse af MoEva
2.0. Kommissoriet for styregruppen er vedlagt som bilag 2.
Styregruppen har som primært formål at tage overordnet ansvar for det løbende samarbejde, brug af MoEva 2.0, udvikling og drift af systemet, og prioritering af udviklingsmidler knyttet hertil.
I forbindelse med udvikling og udbredelse af MoEva 2.0 er styregruppens kerneopgave at prio- ritere og godkende udvikling af nye systemmæssige funktionaliteter, og løbende arbejde med hvordan MoEva 2.0 indgår som forløbsunderstøttelse.
3.1 Kommunernes bidrag til samarbejdet
De kommunale ledere/koordinatorer har til opgave at være tovholder for MoEva 2.0 i de enkel- te kommuner, klyngegrupper og regioner herunder sikre kommunikation med og formidling af relevant information om MoEva 2.0 til egen kommune/region.
Anvendelse af MoEva 2.0
• Sikre at PRO spørgeskemaer udover kernedelen tilvælges på baggrund af borgernes be- hov for indsats.
• Sikre at MoEva 2.0 indgår som en integreret del af borgernes/patienternes forløb jf. fælles forløbsbeskrivelse. Se bilag 1.
• Sikre god datakvalitet herunder støtte til udfyldelse af PRO spørgeskemaerne til effekt- måling og evaluering af tilfredshed/udbytte af indhold.
• Sikre lokal anvendelse af data til kvalitetsudvikling, målstyring, prioritering af ressour- cer og benchmarking jf. dataudtræk på fire niveauer skitseret i bilag 1.
• Sikre indsatsbeskrivelserne stemmer overens med forløb og individuelle tilbud.
• Sikre løbende kompetenceudvikling af medarbejdere i brug af MoEva 2.0.
• Indgå i benchmarking mhp. at danne et fælles vidensgrundlag for kvalitetssikring og udvikling af borger- og patientrettede tilbud i kommuner og på hospitaler i et bredere perspektiv.
• Mulighed for at indgå i forskningsprojekter på data indsamlet i MoEva 2.0.
Organisering omkring MoEva 2.0
• Deltage i erfa-netværk og styregruppe mhp. at dele erfaringer omkring systemet og dets anvendelse til kvalitetsudvikling mv., give input til systemtilpasninger, videreud- vikling og sikring af høj datakvalitet.
• Varetage dataansvaret for de indsamlede data i egen myndighed – herunder de nød- vendige komplementerende kontroller for overholdelse af lovgivningen – herunder an- meldelse af indtastning af data til datatilsynet, opfølgning på liste over brugere af sy- stemet og implementering af kontroller vedrørende inddatamateriale, som indeholder personoplysninger.
• Varetage en række administrative opgaver i forhold til egen enheds lokale tilpasninger og vedligeholdelse af oplysninger herunder
⮚ Varetage forløbsoprettelser samt administrere og vedligeholde de lokale tilvalg af spørgeskemaer (og andre tilvalgsmoduler) udover Kerne MoEva.
⮚ Varetage brugeroprettelser og vedligeholde disse indenfor egen myndighed.
⮚ Oprette, vedligeholde og varetage support af borgere der skal lave besvarelse i systemet.
3.2 Region Midtjyllands bidrag
Regionale hospitalsafdelinger indgår på samme vilkår som kommunerne såfremt de indgår med driftsaktiviteter. Såfremt de indgår med forskningsaktiviteter, kan der laves særskilte af- taler.
DEFACTUM understøtter styregruppe, netværk og samarbejde på sundhedsfremme- og fore- byggelsesområdet i regi af MoEva 2.0.
DEFACTUM bidrager ligeledes med rådgivning i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og forskning, samt varetager den systemmæssige udvikling og drift.
DEFACTUM understøtter samarbejdet om overvågning af sundhedstilstanden og kvalitetsarbej- de vedrørende de sundhedsfremme- og forebyggende indsatser ved at:
• Understøtte og facilitere netværk og sekretariatsbetjene styregruppe.
• Rådgive vedrørende monitoreringssystemets data og dets anvendelse til kvalitetsarbejde.
• Varetage den systemmæssige overvågning, drift og vedligehold (databehandler).
• Supportere de lokale administratorer og brugerne af systemet.
• Sikre systemmæssig overholdelse af datasikkerhed, herunder årlig udarbejdelse af revisi- onserklæring om systemets og databehandlers "beskrivelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (kontroller) og deres udformning, rettet mod behandling og be- skyttelse af personoplysninger" (ISAE 3000-erklæring). Kommunerne skal dermed ikke særskilt auditere DEFACTUM som databehandlere.
• Tilbyde uddannelse i systemets funktionaliteter.
• Rådgive om og udarbejde oplæg til udvikling og tilpasning af systemet til beslutning i sty- regruppen på baggrund af input og efterspørgsel fra brugerne samt eksterne krav.
• Implementere udviklingsbeslutninger.
• Udarbejde årligt regnskab/årlig økonomiopgørelse for samarbejdet omkring MoEva 2.0.
Forskningssamarbejde og specialiseret rådgivning
Det er muligt i tilknytning til dataindsamlingen at igangsætte forskningsprojekter og lave ana- lyser men henblik på rådgivning af kommunerne. Igangsættelse af forskning og specialiseret rådgivning vil altid foregå i samarbejde med involverede kommuner og hospitalsenheder.
4 Varighed og ophør af aftalen
Samarbejdsaftalen træder i kraft den 01.07.2018 og løber indtil den opsiges af en af parterne. Samarbejdsaftalen kan tidligst opsiges 1 år efter ikrafttrædelse. Aftalen kan gensidigt opsiges ved udgangen af et kalenderår. Opsigelsen skal være skriftlig og fristen for at fremsende den er 1. juli i det pågældende år.
5 Økonomi
Med udgangspunkt i de forskellige kommunestørrelser, forskellige opstartstidspunkter og de forskellige niveauer af deltagelse i samarbejdet er der opstillet en økonomimodel, der tager højde herfor (se Bilag 3: Økonomimodel)
Principper for økonomimodellen:
• Modellen skal være enkel at håndtere.
• Udførelsen sker til kostpris.
• Alle kommuner deltager i Kerne MoEva.
• Som en del af den årlige driftsudgift indbetales et årligt beløb til en udviklingspulje.
• Udviklings-/opstartsudgiften fordeles på de deltagende kommuner efter indbyggertal.
• Nye deltagende kommuner skal betale en tilsvarende opstartsudgift som de kommuner, der var med i udviklingsprocessen, dog reguleret for evt. mindsket deltagelsesniveau jf. afsnit 3.
• Opstartsudgift fra nye kommuner, som ikke bliver brugt på opsætning af kommunen i systemet, går i udviklingspuljen til prioritering i styregruppen.
• Såfremt der akkumulerer sig et større beløb i udviklingspuljen i forhold til hvad der lig- ger af udviklingsønsker i pipeline nedsættes betaling til udviklingspuljen/driften efter beslutning i styregruppen, således at kostprisprincippet kan opretholdes over tid.
• Driftsudgifterne er en fast pris pr. kommune og dermed uafhængig af både kommunens indbyggertal og niveauet for samarbejde (fuld MoEva vs. Kerne MoEva).
• Licensbetaling for Kerne MoEva vil indgå i den årlige driftsudgift. Såfremt der fremad- rettet suppleres med et spørgeskemabatteri med særskilt licensbetaling i MoEva, vil der udarbejdes en afregningsmodel herfor. Det vil fremgå af bilag 1 hvilke spørgeskema- batterier, der er licensbetaling for.
• Uddannelse tilbydes og betales efter efterspørgsel.
• Beløbene er i 2018 pl niveau og reguleres efter gældende takster.
• Den årlige driftsudgift kan genforhandles, såfremt at supportbehovet ændrer sig i for- hold til det forudsatte eller antallet af spørgeskemaer/tilvalg udvides i et sådant om- fang, at det ikke længere kan driftes indenfor den afsatte ramme.
• Såfremt MoEva samarbejdet ophører, fordeles et evt. resterende beløb i udviklingspul- jen ligeligt imellem de parter, der fortsat deltager i samarbejdet på ophørstidspunktet.
Der udarbejdes særskilte system- og prisaftaler med de enkelte kommuner omkring drifts- og udviklings-/opstartsudgifterne, idet udviklings-/opstartsudgifterne relaterer sig til kommunens indbyggertal og niveauet for samarbejdet (Kerne MoEva i forhold til tilvalg). Skabelon for sy- stem- og prisaftaler ses i bilag 4.
6 Data og rapportering
Enheder, der indgår i MoEva 2.0, får adgang til oversigter over egne data på såvel individni- veau som aggregeret niveau, samt fri adgang til udtræk af egne data i henhold til den til en- hver tid gældende persondatalovgivning – herunder databeskyttelsesloven.
De enkelte kommuner/hospitalsafdelinger er dataansvarlige for data vedrørende egne indsat- ser og borgere ift. Datatilsynet. Der oprettes en databehandleraftale mellem de enkelte kom-
muner og Region Midtjylland ved DEFACTUM på den fælles regionale databehandler skabelon (RSI-skabelonen) (Bilag 5: Fælles regional databehandler skabelon)
7 Uddybning af hjemmelgrundlaget for samarbejdsaftalen
Sundhedslovens § 78, stk. 3 fastsætter, at regionsrådet kan samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder om løsningen af fælles opgaver. Det nærmere indhold af samarbejdet og betingelserne herfor er fastsat i § 12 i bekendtgørelse nr. 170 af den 5. febru- ar 2017 om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder.
Efter bestemmelsen i bekendtgørelsen fremgår det, at regionsrådet ikke kan indgå i et samar- bejde, der har til formål at opnå fortjeneste. Derudover skal samarbejdet dreje sig om løsnin- gen af en fælles opgave, der er nærmere fastlagt i sundhedsloven.
For det konkrete samarbejde findes hjemmelsgrundlaget i sundhedslovens §§ 119 og 194. Af sundhedslovens § 119 fremgår det, at kommunerne har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, mens regioner tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats.
Af vejledninger til sundhedslovens § 119 fremgår det blandt andet, at regionerne i samarbejde med kommunerne kan bidrage til at forestå tværgående opgaver som f.eks. overvågning af sundhedstilstanden og støtte i dataindsamling og monitorering, specialiseret rådgivning, styr- kelse af kvalitetsarbejdet vedr. den borger- og patientrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metode- udvikling og evaluering.
Men sundhedslovens § 194 fastsætter regionens forskningsforpligtelse i forhold til de kommu- nale sundhedsydelser. Fokus for forskningen kan være særligt rettet mod at styrke patientfor- løb og det tværsektorielle samarbejde samt bibringe viden om effekten af forebyggelsesindsat- ser.
8 Tvister
Denne aftale er underlagt dansk lov, og tvister skal afgøres ved retten i Viborg som 1. instans.
9 Oversigt over bilag
Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 – system og anvendelse
Bilag 2: Kommissorium for styregruppen for samarbejdet om MoEva 2.0. Bilag 3: Økonomimodel
Bilag 4: Fælles skabelon for system- og prisaftaler omkring udvikling/opstart og drift. Bilag 5: Fælles regional databehandler skabelon
10. Underskriftsblade
Aftalen underskrives med et underskriftsblad pr. deltagende kommune/enhed.
Hver part modtager et underskrevet eksemplar af Aftalen.
Frederikshavn Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxxx Xxxxx Xxxxx, Leder af Sundhed og Træ- ning, Center for Sundhed og Pleje, Frede- rikshavn Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Herning Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxx Xxxxxxxx, Chef for Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler, Sundhed og Æl- dre, Herning Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Ikast-Brande Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxxxx Xxxxxxxx, Leder i sundhedscenter Ikast-Brande Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Lemvig Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxx Xxxxxx, Sundhedsfremmekoordinator, Sundhedsfremme og forebyggelse, Lemvig kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Livsstilscenter Brædstrup: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxx Xxxxx, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapien og Livsstilscenter Brædstrup ▪ Regionshospitalet Horsens | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Norddjurs Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxx Xxxxxxxx, Sundhed - og omsorgschef, Norddjurs Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Ringkøbing-Skjern Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxx Xxxxxxxx, Leder Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Silkeborg Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Sektionsleder Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx, Sundheds- og Omsorgsafdelingen Staben for Sundhed og Omsorg, Silkebog Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Skanderborg Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxx Xxxxxx Xxxx, Afdelingsleder, Det kommunale Sundhedscenter, Skander- borg Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Struer Kommune: | For DEFACTUM: | |
Dato: | Dato: | |
[Navn Titel, enhed] | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |
Vejle Kommune: | For DEFACTUM: |
Dato: | Dato: |
Xxxxx Xxxxxxx-Man, Sundheds- og Forebyg- gelseschef, Vejle Kommune | Xxxxxxx Xxxxxxxx Thomsen Kontorchef, Region Midtjylland, DEFACTUM |