For NEM Forsikring 50-7 af 1. januar 2019 gælder følgende betingelser:
For NEM Forsikring 50-7 af 1. januar 2019 gælder følgende betingelser:
1. Dækningsomfang
Forsikringen dækker de på kontrakten anførte apparater mod:
1. Normale reparationsomkostninger som følge af fejl, der betyder at apparatet ikke kan anvendes.
2. Normale reparationsomkostninger ved enhver beskadigelse som følge af uforudsete udefra kommende hændelser, der betyder, at apparatet ikke kan anvendes.
3. Normale reparationsomkostninger i forbindelse med en skade, der kan afhjælpes ved rensning af apparatet.
4. Normale reparationsomkostninger som følge af slitage.
5. Transport eller fragt indenfor Danmarks grænser i forbindelse med dækningsberettiget skade.
Forsikringen er tegnet gennem AmTrust International Underwriters DAC, xxx.xx 169384 og administreres af ADIS A/S. L’EASY A/S og D:E:R A/S har alene formidlet aftalen og er således ikke part i forsikringsaftalen. Forsikringsselskabet betaler afgifter i henhold til loven.
2. Sikringsperioden
Sikringsperioden er 5 år og regnes fra produktets leveringsdato. For mobiltelefoner er sikringsperioden dog kun 3 år. Ved totalskade ophører forsikringen uden udbetaling af restpræmie.
3. Skadeanmeldelse
Ved enhver skade og uden ophold, skal NEM Forsikringsservice kontaktes for anvisning af reparatør på telefon 0000 0000. Ved enhver skadeanmeldelse skal kontraktnummer oplyses.
4. Erstatning
Forsikringen erstatter med reparation, hvis muligt, on-site. For mobiltelefoner, mindre transportable enheder, fotoudstyr samt camcordere skal det skaderamte apparat sendes forsvarligt indpakket til reparatør efter anvisning af NEM Forsikringsservice, tlf. 0000 0000.
Såfremt reparation ikke er mulig eller reparationsomkostningen overstiger købsprisen, erstattes med et nyt eller tilsvarende apparat med mindst samme specifikationer og ydeevne, dog højst til oprindelig betalte købspris. Det er L’EASY A/S og D:E:R A/S, der vurderer, hvilket produkt der er tilsvarende. Der tages forbehold for udgåede fabrikater, modeller og farver, som ikke forefindes på lager hos L’EASY A/S og D:E:R A/S eller som L’EASY A/S og D:E:R A/S ikke længere kan skaffe. Der opkræves ingen selvrisiko. Forsikringsselskabet forbeholder sig retten til at afgøre om et produkt skal repareres eller totalskades.
5.a. Forsikringen dækker ikke
• Tilbehør og forbrugsartikler, eksempelvis lamper, batterier, videobånd, CD’er.
• Skader, der skyldes forkert opbevaring, dårlig pleje, uforsvarlig brug, fejlinstallation, fejlopsætning og misligholdelse.
• Skader, der er omfattet af leverandør-, forhandler- eller fabriksgaranti eller omfattet af reklamationsret.
• Skader, der består af ridser, skrammer, mindre skader og lignende, som ikke gør apparatet uanvendeligt.
• Indirekte skader (følgeskader).
• Computervirus, dato fejl, software fejl eller fejl i komponenter der ikke fulgte med computeren ved købet.
• Skader som følge af brand.
• Bortkomst, alle former for tyveri samt glemte eller forlagte apparater.
• Servicebesøg, såfremt der ikke konstateres en dækningsberettiget skade. Reparatøren kan i så fald opkræve kunden et gebyr til dækning af medgået tid og omkostninger.
• Skade opstået som følge af uforsvarlig indpakning under transport og forsendelse.
• Skader opstået som følge af, at anvisninger for brug af apparatet ikke er fulgt.
• Skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
• Skader, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med krig, krigslignende forhold, terrorisme, oprør, borgerlige uroligheder og neutralitetskrænkelser, atomkernereaktioner, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller i fredstid.
5.b. For hvidevarer dækker forsikringen ligeledes ikke
• Tilbehør og løsdele, eksempelvis kurve, plader, riste, lamper, ledninger samt forbrugsartikler
• Rust, flyverust, kalkbelægning, stoppet si, filter, sæbeskuffe eller lignende, der skyldes manglende regelmæssig vedligeholdelse.
• Skader på hvidevarer, der anvendes i unormalt stort omfang eller til andet end privat brug.
Denne forsikring dækker subsidiært i forhold til andre forsikringer, der måtte dække samme apparat. Dækker anden forsikring ligeledes subsidiært, anvendes forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbeltforsikring.
6. Opsigelse
Fra købsdatoen af forsikringen er der 14 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring. Herefter kan forsikringen ikke opsiges, dog gælder nedenstående regler.
Efter udløbet af fortrydelsesretten har du mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Ved opsigelse modtager du en forholdsmæssig del af forsikringspræmien retur svarende til den del af forsikringens løbetid, der er tilbage ved udløbet af opsigelsesperioden, fratrukket et gebyr på kr. 500. Evt. restance til L’EASY/D:E:R fratrækkes ligeledes inden tilbagebetaling af restpræmie.
For forsikringen gælder Forsikringsaftaleloven.
7 Klager over skadeafgørelser
Klager over skadeafgørelser sendes skriftligt til NEM Forsikringsservice, c/o ADIS A/X, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx X eller på mail: xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx. Klagen bliver besvaret skriftligt.
Er der herefter stadig uenighed om afgørelsen, kan sikrede rette henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, tlf. 00 00 00 00.
8. Personoplysninger
De personoplysninger, der videregives til forsikringsselskabet eller dets generalagent AmTrust Nordic AB, behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og selskabets retningslinjer. AmTrust er dataansvarlige for behandling af dine personoplysninger. Information om, hvordan oplysningerne behandles, kan du finde på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
ADIS er, i rollen som forsikringsadministrator og skadebehandler, dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger. Information om hvordan ADIS håndterer dine personoplysninger er vedlagt dette dokument og kan findes på xxx.xxxx.xx.
9. Særlige betingelser
For forsikringen gælder endvidere:
• Dette dokument udgør de fulde forsikringsbetingelser, der udleveres ved forsikringens tegning.
• Visse typer skader vil ligeledes kunne være dækket af andre forsikringer. Forsikringen dækker subsidiært i forhold til disse forsikringer.
• Denne forsikring indskrænker ikke rettighederne i henhold til køberetslige bestemmelser om garanti/reklamationsret, men udvider dækningen op til 60 måneder i alt, for mobiltelefoner dog op til 36 måneder.
• Der er 14 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring.
• Klager over forsikringsaftalen kan rettes til Ankenævnet for Forsikring.
• Skader anmeldes til forsikringsselskabet via NEM forsikringsservice tlf. 00 00 00 00.
• Formidleren modtager provision for salg af forsikringen. Kunden kan ved skriftlig henvendelse til L’EASY A/S eller D:E:R A/S få oplyst provisionens størrelse.
10. Tvister
Enhver tvist, der udspringer af nærværende aftale, afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten i København som værneting.
AMTRUSTS DATABESKYTTELSESPOLITIK
AmTrust (yderligere defineret nedenfor) vil i forbindelse med din interessetilkendegivelse for forsikring eller underskrivelsen af din forsikring be- handle dine personoplysninger. Med "AmTrust" eller "vi" i denne politik forstås følgende selskaber inden for AmTrust-koncernen: AmTrust Nordic AB (556671-5677) og AmTrust International Underwriters DAC (169384). Hvert AmTrust-selskab, der behandler dine personoplysninger, skal be- tragtes som ansvarlig for behandling af personlige data.
Denne politik er en sammenfatning af, hvordan AmTrust behandler dine personlige data, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores databe- handling af personoplysninger. Du kan finde mere detaljeret information om AmTrusts behandling af personoplysninger i vores databeskyttelsespolitik, som findes på AmTrusts websted: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx, eller du kan få en kopi ved at kontakte AmTrusts databeskyttelsesansvarlige, som angives tilslut i dette dokument.
1. Hvilke oplysninger indsamler vi?
De personoplysninger, vi behandler, er hovedsagelig de oplysninger, du giver os, men kan også hentes fra tredjepart som f.eks. offentlige optegnelser, en forsikringsmægler, en taksator eller nogen af vores partnere. De personoplysninger, vi kommer til at behandle om dig, omfatter:
- generelle identifikation og kontaktoplysninger samt andre oplysninger, der gør det muligt for os at levere produkter og tjenester til dig
- finansielle oplysninger og kontooplysninger
- oplysninger, som vi lovpligtigt skal behandle, såsom oplysninger, der er nødvendige for at opdage, forebygge og undersøge svindel eller foretage kontrol over økonomiske sanktioner
- optagede telefonopkald
- markedsføringspræferencer
I det omfang at sådanne oplysninger er nødvendige, kan vi også indhente følsomme personoplysninger såsom sundhedsoplysninger og faglig infor- mation, forudsat at du har givet dit samtykke til en sådan behandling.
2. Hvad gør vi med dine oplysninger?
Behandling af personoplysninger sker først og fremmest, hvis en sådan behandling er nødvendig som følge af AmTrusts kontraktlige forpligtelser over for dig eller på grund af lovkrav. Vi kan også behandle personoplysninger for at imødekomme vores legitime interesser, f.eks. markedsføring eller produktudvikling. Personoplysninger, der ikke længere er nødvendige til de formål, der er angivet i denne politik, slettes.
3. Overførsel af personoplysninger
Hvis det skønnes nødvendigt, kan AmTrust oplyse dine personoplysninger til andre selskaber inden for samme koncern, distributionspartnere, tjene- steudbydere eller statslige og andre offentlige myndigheder eller organer. Dine personoplysninger kan også behandles uden for EU/EØS. AmTrust overfører dog kun dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, hvis modtagerlandet har et beskyttelsesniveau, der er anerkendt som tilstræk- keligt af EU, eller hvis modtageren på anden vis er forpligtet til at opbevare dine personoplysninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
4. Dine rettigheder
Du har ret til at afvise markedsføring eller ændre dine markedsføringspræferencer, anmode om at se uddrag af de personoplysninger, vi behandler om dig, tilbagekalde dit samtykke til behandling af følsomme personoplysninger og indgive klager vedrørende AmTrusts behandling af personoplys- ninger til den relevante tilsynsmyndighed for beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan i nogle tilfælde også have ret til at få dine data slettet eller rettet, begrænse eller protestere mod personlig databehandling, få en kopi af dine personlige oplysninger i et almindeligt anvendt, maskinlæsbart format (dataoverførbarhed) og modsætte dig automatisk beslutningstagning, herunder profilering.
Hvis du ønsker at kontakte AmTrust vedrørende vores behandling af personlige data, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder som beskrevet ovenfor, skal du kontakte AmTrusts databeskyttelsesofficer på følgende adresse.
Hvis din henvendelse vedrører AmTrust International Underwriters DAC, skal du skrive til: Data Protection Officer, AmTrust International Under- writers DAC, 6-8 College Green, Dublin 2, D02 VP48, Irland
Hvis din henvendelse vedrører AmTrust Nordic AB, skal du skrive til: Data Protection Officer, AmTrust International, 5th Floor Exchequer Xxxxx, 00 Xx Xxxx Xxx, Xxxxxx, Xxxxxxx
AmTrusts komplette databeskyttelsespolitik og kontaktoplysninger for alle AmTrust-selskaber er tilgængelig på vores websted: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.
Version 2018-11-30
ADIS DATABESKYTTELSESPOLITIK
Information om ADIS´ behandling af dine oplysninger i forbindelse med køb af forsikring Vi passer på dine personoplysninger
I forbindelse med din forsikringstegning gør ADIS A/S, ”vi”, ”vores”) dig opmærksom på, at dine personoplysninger afgivet til L’EASY A/S og D:E:R A/S videregives til ADIS. Vi modtager derfor dine personoplysningerne fra L’EASY A/S og D:E:R A/S.
Det er vigtigt for os, at vi beskytter og respekterer dit privatliv, og derfor vil vi i dette brev gerne fortælle dig om, hvad vi gør for at behandle dine personoplysninger trygt og sikkert.1
ADIS´ rolle
Du skal være opmærksom på, at ADIS modtager dine oplysninger som dataansvarlig i vores egenskab af forsikringsadministrator. Som forsikringsadministrator vil ADIS blive oplyst om, at der er tegnet en forsikring og vil håndtere enhver skadeanmeldelse eller en forsik- ringsbegivenhed i øvrigt.
ADIS som dataansvarlig
Forsikringsadministrator
ADIS er dataansvarlig for så vidt angår vores rolle som forsikringsadministrator mellem L’EASY A/S og D:E:R A/S og udstederen af for- sikringen, AmTrust Nordic. Det betyder, at vi behandler dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at yde den påkrævede service i forbindelse med din forsikring. Behandling af dine personoplysninger indebærer blandt andet, at vi indsamler, opbevarer, behandler, sletter og evt. videregiver dine personoplysninger til en tredjepart.
L’EASY A/S cvr. 21478008 og D:E:R A/S xxx.xx. 19162494, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx C, fungerer alene som formidler og underagent i denne forsikringsaftale.
ADIS er forsikringsadministrator for AmTrust International Underwriters DAC, 00 Xxxxxxxx Xxx, Xxxxxx 2, Irland, som er under tilsyn af Central Bank of Ireland. Forsikringsselskabet repræsenteres i Norden af AmTrust Nordic AB, Xxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx (”AmTrust Nordic”). AmTrust International er udstederen af din forsikring.
Du kan læse nærmere om Amtrust Nordics’ behandling af personoplysninger i vedlagte ”Amtrust Databeskyttelsespolitik”.
Hvilke personoplysninger bruger vi?
Vi behandler følgende personoplysninger om dig hos ADIS, herunder, men ikke begrænset til: navn, adresse, cpr nr., formue- og be- skæftigelsesforhold.
Med dit udtrykkelige samtykke behandler vi helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger til brug for vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder. Det er vi forpligtet til at indhente forud for behandling af sådanne oplysninger. Hvis ikke vi modtager dit samtykke, kan det muligvis påvirke din skadesanmeldelse negativt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i medfør af databeskyttelses- forordningen artikel 7, stk. 3. Det påvirker dog ikke lovligheden af behandlinger, der er foretaget forud for samtykkets tilbagetrækning.
Formål med behandlingen og behandlingsgrundlag
De personoplysninger, vi behandler, bruges til at administrere de tegnede forsikringsprodukter bedst muligt. Desuden opbevarer vi per- sonoplysninger, som vi er forpligtet til efter lovgivningen eller for at beskytte ADIS mod retskrav. Vi anvender ikke dine oplysninger til markedsføring uden dit samtykke.
Vores grundlag for at behandle dine oplysninger er:
- vores interesse i at opfylde vores aftaler med Underagent og udsteder af forsikringen, når du tegner denne forsikring,
- dit evt. samtykke afgivet i forbindelse med skadeanmeldelse, samt
- forpligtelser efter lovgivningen, herunder fx bogføringsloven.
Videregivelse af personoplysninger til tredjepart
Korrekt håndtering af dine personoplysninger er meget vigtigt for ADIS. Vi hverken sælger, offentliggør eller videregiver oplysninger til en tredjepart uden dit samtykke, medmindre vi er pålagt at gøre det efter aftalen med dig eller det er nødvendigt for at overholde lovgivningen. Vi bruger ikke dine informationer til andre formål end beskrevet i denne meddelelse.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt. Derfor stiller vi høje krav til vores partnere, når dine person- oplysninger bliver brugt uden for ADIS. Vi kræver og sikrer altid, at vores partnere garanterer, at dine personoplysninger er beskyttet.
Videregivelse til AmTrust Nordic
Vi er forpligtet til at videregive oplysninger til forsikringsselskabet AmTrust Nordic, der er forsikringsudsteder. AmTrust Nordic modtager følgende oplysninger: [herunder, men ikke begrænset til: for- og efternavn, adresse, cpr nr., formue-, helbreds- og beskæftigelsesforhold. Det kan blive nødvendigt at videregive dine oplysninger til udvalgte og betroede samarbejdspartnere for at kunne levere vores forsikrings- ydelse til dig. Eksempelvis videregiver vi informationer til samarbejdspartnere, der er berettiget til at benytte dine oplysninger i forbindelse med vurdering af eventuel skadesanmeldelse.
Brug af reparatører
I det tilfælde hvor en anmeldt skade kræver reparation eller lignende af elektroniske enheder, vil ADIS anvende en reparatør, der er godkendt af ADIS.
Reparatøren, der skal behandle og/eller rekonstruere data på enhederne er underlagt databehandleraftale. Øvrige reparatører er under- lagt behørig fortrolighedsaftale.
Overførsel til tredjelande
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS, fx USA, Storbritannien, Singapore, Indien og Filippinerne. Vi bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet og EU-US Privacy Shield, til at sikre, at dine rettigheder og dit lovgivningssikrede beskyttelsesniveau bliver iagttaget.
Hvis du ønsker flere informationer om, hvordan dine oplysninger behandles uden for EU/EØS, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående e-mailadresse. Her kan du bede om flere oplysninger om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har for at sikre, at dine personoplysninger bliver behandlet ordentligt og korrekt, hvis vi videregiver dem til lande uden for EU/EØS - bl.a. kan du få indsigt i de kontraktbestemmelser, der regulerer dataoverførslen.
Opbevaring af personoplysninger i ADIS
1 Ifølge EuropaForordning 2016/679 (EU-Databeskyttelsesforordningen) artikel 14 har du ret til at blive informeret om vores behandling af dine personoplysninger.
I ADIS opbevarer vi dine personoplysninger så længe forsikringsforholdet består, og så længe det er nødvendigt for os at dokumentere vores korrespondance med dig og relevante tredjeparter. Vi beholder og bruger også dine oplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde juridiske forpligtelser og håndhæve vores aftaler.
ADIS er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Vi benytter tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre mod uautori- seret adgang og anvendelse, ødelæggelse, ændringer eller offentliggørelse af dine personoplysninger fra enhver enkeltperson eller or- ganisation. For at sikre tryghed og beskyttelse for dig, er det kun et begrænset antal personer med et sagligt behov, der har adgang til personoplysninger.
For at sikre dine oplysninger bedst muligt har vi vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder både instruktioner og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret eller, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Alle medarbejdere i ADIS skal desuden følge interne procedurer og regler omkring håndteringen af per- sonoplysninger og er forpligtiget til at følge undervisning i korrekt håndtering af dem.
Sletning af personoplysninger i ADIS
Vi sletter dine personoplysninger, når du ikke længere er kunde hos ADIS, og vi ikke længere har brug for at dokumentere et evt. forsik- ringskrav. Identitets- og transaktionsoplysninger gemmes minimum fem år i henhold til bogføringsloven, hvidvaskningsloven og lognings- bekendtgørelsen.
Dine rettigheder
Du kan ved forespørgsel få indsigt i, hvilke oplysninger vi har behandlet om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi bruger dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig i det omfang, vi videregiver data i Danmark og i udlandet. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder. Du har ret til dataportabilitet, hvilket kræver, at vi skal udlevere personoplysninger til dig eller en anden dataansvarlig i et almindeligt anvendt, maskinlæsbart format, dog kun hvor behandlingen af disse oplysninger er baseret på (i) samtykke eller (ii) opfyldelse af den forsikringskontrakt, som du er part i.
Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores behandlinger. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine personoplys- ninger. Da vores service er afhængig af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, vil vi være taknemmelige, hvis du vil oplyse os om relevante ændringer af dine oplysninger.
Såfremt du ønsker at anvende én eller flere af dine rettigheder, der er angivet ovenfor, kan du kontakte ADIS på nedenstående adresse eller e-mail.
Få mere at vide
Hvis du vil have mere information, ændre eller slette dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO). Du kan enten skrive til vores Databeskyttelsesrådgiver på adressen XXXX X/X, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx X xxxxx til per- xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx.
Du har også mulighed for at klage over ADIS behandling af dine personoplysninger. Klagen skal indgives til det danske Datatilsyn, Xxx- xxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.: 0000 0000, e-mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Du kan læse mere om ADIS’ privatlivspolitik, herunder evt. opdateringer af, hvordan vi håndterer personoplysninger på ADIS´ hjemmeside: xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/