Aftale mellem Daginstitutionen Gudenåen og dagtilbudschefen

Aftale mellem Daginstitutionen Gudenåen og dagtilbudschefen

Denne aftale er indgået mellem institutionslederen og Xxxxx- og Familiechefen repræsenteret ved xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxx. Aftalen er et element i Silkeborg Kommunes styringsmodel og beskriver de økonomiske rammer og væsentligste mål for institutionen i det kommende år.

Institutionsaftalen findes også på kommunens hjemmeside.

1. Kvalitetsmål for Daginstitutionen Gudenåen for 2016-17:

Mål	Handlinger	Succeskriterier
1. MÅL
Xxxx, forældre og medarbejdere oplever kvalitet og meningsfulde sammenhænge ved overgange i Daginstitution Gudenåen.	1) Kvalificering af praksis ved anvendelse af læringen fra Barnet i Centrum Der anvendes en tydelig fælles ramme for start i vuggestuen. Forældre til nye vuggestuebørn gives mulighed for flere besøg, op til 3 måneder før den reelle start.	1) Xxxx og forældre oplever tryghed, tilknytning og nærvær. Forældre til nye børn i vuggestue kommer på for-besøg inden barnet starter i institutionen. Der afholdes samtaler før start i vuggestuen, med deltagelse af forældre og personale, og igen efter 3 måneder.
	Medarbejderne tilrettelægger aktiviteter i mindre børnegrupper og har samtidig blik for det enkelte barn med fokus på samspil, nærvær og emotionelle relationer. Medarbejderne har fokus på hvad der er godt for barnet, og reflekterer over situationsbevidsthed (didaktik) – i fht.	BIC (Barnet i centrum)modellen er implementeret i vuggestuens pædagogiske praksis. 2) Forældre til nye børn i børnehaven, kommer på forbesøg inden barnet starter i institutionen. Daginstitutionen, dagplejen og forældre

	aktivitetens indhold, barnet, børnegruppen og den voksne.	har en fælles interesse i at skabe den røde tråd i barnets livshistorie.
	2) Vi opkvalificerer strategier for overgange i samarbejdet med hjem, dagpleje/vuggestue og daginstitution.	Der er fokus på barneperspektivet i overleveringssamtalerne, til gavn for barnets hverdag.
	Den viden vi får ved overleveringssamtalerne, skal bruges ved opfølgningssamtalerne (efter 3-6 måneder).
	Overleveringssamtalerne opkvalificeres med den viden vi får gennem Fremtidens dagtilbud og Samarbejdsmodellen.
2. MÅL
Alle børn skal ses. Alle børn i mistrivsel og børn i udsatte positioner, skal opspores tidligere. At arbejde systematisk, reflekteret og videns baseret med børns trivsel, læring og deltagelse i fællesskaber. At anvende fælles metoder, indsats og systematik.	Vi udarbejder børne trivsels undersøgelser 3 gange årligt. Vi anvender refleksion- analyse for at skabe et tværfagligt fælles sprog. Forældrene inddragelse tidligt, med henblik på tiltag og handlinger. Der samarbejdes tværfagligt med PPR, sundhedsplejen, familiesektionen, tale/sprog konsulenter.	Der sker tidlig indsats og forebyggelse af børn i mistrivsel og/eller i udsatte positioner. Forældre oplever inddragelsen og samarbejdet som konstruktivt og trygt. Der er udviklet et fælles sprog mellem de involveret parter. At de involverede parter oplever sammenhæng i barnets livshistorie.
At have fælles sprog, arbejde tværfagligt og digitalt.	For at sikre sammenhæng og	Forældre skal opleve, at medarbejderne i

	kontinuitet udpeges en medarbejder til at varetage tovholder funktion.	børnehaven har sat sig ind i deres barnets livshistorie fra 0-3 år.
	Overleveringssamtaler afholdes for at skabe sammenhæng i barnets liv. Det digitale program TOPI (Rambøll) bruges for at skabe en overordnet sammenhæng.	Medarbejdere og forældre i daginstitutionen Gudenåen og dagplejen i samme lokalområde, har en fælles opfattelse og interesse i hvordan ”Barnets livshistorie” deles i forbindelse med barnets start i børnehave.
	Ansvar: Ledelsesteamet Gudenåen.
	Evalueres i forældrebestyrelsen.
3. MÅL
Xxxx og forældre oplever, de involveres i at udvikle inkluderende fællesskaber for alle børn i børnehaven.	Der anvendes en tydelig fælles ramme for involvering af forældre til udvikling af betydningsfulde fællesskaber for alle børn i børnehaven.	Xxxx og forældre oplever sig som aktive deltagere i sociale inkluderende fællesskaber
	Aktionslæring bruges som målrettet metode. Medarbejderne arbejder systematisk med at inddrage forældrene som aktiv medskaber af inkluderende børnefællesskaber.
	Personalet arbejder med sociogrammer / matrix, for at sikre at alle børn

deltager i betydningsfulde fællesskaber.

2. Specifikke forhold for Daginstitutionen Gudenåen

Xxxx skrives op til og optages i én af daginstitutionens huse. Hver daginstitution råder over en eller flere bygninger. Antal kvadratmeter og opholdsareal i den enkelte bygning, er afgørende for hvor mange børn, der maksimalt kan indskrives i huset. Nedenstående oversigt viser husene, adresserne og den maksimale kapacitet i daginstitutionen samt børnetallet, der er grundlag for det korrigerede budget 2016 pr. 1. januar.

Enhed	Adresse	Maksimal kapacitet	Budget børnetal
Børnehuset Xxxxxxx	Xxxxxxxxxx 00 0000 fårvang	Børnehave: 110	Børnehave: 63
Børnehuset Ans	Xxxxxxxx 00 8643 Ans	Børnehave: 160	Børnehave: 106
Grauballe Børnegård	Grauballe Xxxxxxxxx 00 0000 Silkeborg	Vuggestue: 100 Børnehave: 30	Vuggestue: 72 Børnehave: 15

2.1 Specielle aftaler for daginstitutionen

Børnehuset Fårvang tildeles 29 timer ekstra pr. uge, 10 timer på grund af drift mere end ét sted og 19 timer på grund af mindre driftsenhed på anden adresse.

3. Økonomi og styring

3.1 Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

16.940.000 kr.

Driftsbudget for 2016

3.2 Decentralisering

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. Se decentraliseringsaftalen i Budget 2016 i overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Daginstitutionerne tildeles ét budget, fordelt på følgende poster:

• Løn – ledere og medarbejdere

• Personaleudgifter (forsikring, befordring, uddannelse)

• Materialeudgifter

• Ekstra vedligeholdelse

Daginstitutionen kan opfatte ovenstående budgetposter som én pose penge og må efter eget ønske budgetomplacere indenfor egen institution.

Daginstitutionen har mulighed for at overføre budgetbeløb mellem regnskabsår op til +/- 5 % af det vedtagne budget. Underskud på mere end 5 % accepteres ikke, og det er Børne- og Familieafdelingens ansvar at udarbejde en afdragsordning over 3 år med institutionen. Ved forventet mindre forbrug udover 5 %, skal der i november fremsendes en begrundet ansøgning om eventuel overførsel til økonomistaben via Børne- og Familieafdelingen.

Budget til ovenstående poster er tildelt som et bruttobeløb. Forældrebetaling afhængigt af modulvalg opkræves og indtægtsføres centralt.

Udover ovenstående afsættes der et budget til kost i de daginstitutioner, som har kostordning. Budgettet til kost er fuldt ud forældrefinansieret, bortset fra friplads og søskenderabat. Der kan ikke overføres budget mellem konto til kost og øvrige konti.

3.3 Budgetforudsætninger løn og personaleudgifter

Budgettet til daginstitutionerne er baseret på det forventede børnetal og en række nøgletal. Generelt indeholder Silkeborg Kommunes budget 2016 ligesom budget 2015 en effektivisering på 1 %. Denne effektivisering har dog ikke medført en nedsættelse af nøgletallene for daginstitutionsområdet. Personalenormeringen er tværtimod forøget med 1,5 % i børnehaverne og 3,5 % i vuggestuerne i 2015 og 2016 pga. statens tilførsel af midler øremærket til en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud.

Børnetallet i Silkeborg Kommune har i en årrække været faldende. Mange daginstitutioner oplever derfor et faldende budget.

Nøgletal for tildeling af lønbudget:

Vuggestuebørn: 9,22 timer pr. barn pr. uge De første 20 børnehavebørn pr. enhed: 5,35 timer pr. barn pr. uge. Efterfølgende Børnehavebørn: 4,46 timer pr. barn pr. uge Børn under 3 år indskrevet i børnehave: 7,29 timer pr. barn pr. uge Inklusion: 0,159 timer pr. barn pr. uge

Derudover tildeles 2,75 % til vikardækning af korttidsfravær. Det fremgår af punkt 2.1, om institutionen tildeles ekstra personaleressourcer som kompensation for uhensigtsmæssige fysiske rammer.

Der er afsat løn til institutionsleder og daglige ledere, på baggrund af den forventede løn på budgetlægningstidspunktet. Lønnen til øvrige ansatte er beregnet på baggrund af en gennemsnitsløn. Gennemsnitslønnen er baseret på en fordeling på 61,5 % pædagoger og 38,5

% medhjælpere. Lederen udgør en del af pædagogtimerne. Gennemsnitslønnen i 2016 er

395.249 kr. pr. år. for pædagoger og 320.953 kr. for medhjælpere. Den vægtede gennemsnitsløn udgør 366.645 kr.

Det tildelte antal lønkroner skal dække samtlige opgaver i institutionen. Dog tildeles der fra centrale konti ekstra ressourcer til vikardækning ved barsel, langtidssygdom samt merudgifter

ved dødsfald blandt personalet og evt. andre betydelige, uafværgelige personaleudgifter efter anmodninger.

Den beregnede lønsum er tillagt 0,8 % til den kommunale barselsfond. Beløbet til barselsfon- den flyttes til central konto i maj måned. Barselsfonden er til solidarisk medfinansiering af udgifterne til barselsvikarer i Silkeborg Kommune.

3.4 Budgetforudsætninger øvrige udgifter

Personaleudgifter:

Kurser: 1.339 kr. pr. årsværk Tjenestekørsel: 772 kr. pr. årsværk Personforsikringer: 5.793 kr. pr. årsværk

Budgetbeløbet til personforsikringer er afsat på baggrund af en i Silkeborg Kommune fastsat takst.

Beskæftigelsesmaterialer:

1.769 kr. pr. vuggestuebarn eksklusiv kost

2.193 kr. pr. børnehavebarn eksklusiv kost

Budgetbeløb til kurser og tjenestekørsel og beskæftigelsesmaterialer er fremskrevet fra 2015 med KL´s forventede prisstigning.

3.5 Ejendomsudgifter der er afsat på institutionen

Efter aftale i 2012 er der tilbageført 2 mio. kr. fra Fælles Ejendomsdrift, som er blevet fordelt på de decentrale institutioner med 20.831 kr. pr. enhed og 231 kr. pr. barn. Pengene skal dække alle nyanskaffelser på legepladsen og alle tiltag på bygningen, der ikke er vedligehold. Vedligehold af bygninger og legepladser, fejning og snerydning varetages af Fælles Ejendomsdrift.

Udgiften til Rengøring, pudsning af vinduer og måtteservice afholdes af Fælles Ejendomsdrift, med mindre der er indgået særskilt aftale.